(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Svensk - dansk-norsk ordbog"

f-:w.^i!M 




l^xesttxdeit tø 



SVENSK— DANSK-NORSK 



ORDBOG 



VED 



IDA FALBE-HANSEN 
)t| 




KJØBENHAVN OG KRISTIANIA 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL ^ 
NORDISK FORLAG 

1912 



683872 



KJØBENHAVN — FORLAGSTRYKKERIET 



FORTALE 



SKØNT nærværende Ordbog kommer som Afløser af A. Larsens 
fortræffelige Svensk — Dansk-Norsk Haand-Ordbog( 1884), skiller 
den sig dog ikke saa lidt fra den. Skulde hele Larsens Stofmængde 
være optaget, vilde Bogen med det ny tilkomne Stof blive altfor stor 
og dyr. Udgiveren besluttede sig derfor til at udskyde en stor Mængde 
svenske Ord, hvis Forstaaelse ikke kunde antages at volde danske 
Læsere synderlig Vanskelighed, saaledes at Larsens reduceredes med 
henved en Tredjedel.*) Men desuden maatte det anses for nødven- 
digt at give langt fyldigere og korrektere Oplysning om Udtalen. 

Ved en Ordbog efter dette Princip vil der selvfølgelig altid være 
delte Meninger om, hvad der bør medtages og hvad ikke; Udgiveren 
har ment i Tvivlstilfælde heller at burde medtage for meget end for lidt. 

Som Grundlag for Udarbejdelsen er benyttet „Ordlista ofver sven- 
ska språket, utgifven af Svenska Akademien, sjunde upplagan, 1903" 
(dog med den ny Retskrivning); dette er suppleret med Bidrag fra 
ældre og nyere Ordbogsarbejder. Meget er hentet fra Nordisk familj- 
bok; at ogsaa A. Larsens Ordbog har været til stor Hjælp, falder af 
sig selv. Desuden er for videnskabelige og tekniske Udtryk benyttet 
en Række Fagværker; saaledes for Sløjd: O. Salomons „Handbok i 
snickerislojd", for Botanik: A. G. Nathorst „Svenska vaxtnamn", for 
Zoologi bl. a.: Aurivillius „Svenska fåglarna", for Søvæsen: „Svenska 
Flottans instruktionsbok" ; forskellige Kogebøger o. m. fl. For Slang- 
Sproget er benyttet Arbejder af Dr. R. G-son Berg og Dr. Uhrstrom, 
for det finsk-svenske Prof. Freudenthals Lister. En stor Del nyt Stof 
er hentet fra nyere æstetisk Litteratur og fra Blade og Tidsskrifter. 

Bogen var dog aldrig bleven til, om der ikke var blevet ydet mig 
stor og velvillig Hjælp saavel fra svensk som fra dansk Side. Først 
og fremmest maa jeg nævne, at Hr. Rektor N. Beckman, Skovde, 

*) Det er især gaaet ud over Sammensætningerne; saaledes er af Sam- 
mensætninger med skepp- udeladt 25, med sjåla- 68, med vatten- 65, med 
genom- 85. 



II Vejledning til Bogens Brug 

ikke blot har overladt mig hele det Seddelmateriale, han har samlet 
til sin „Dansk-Norsk — Svensk Ordbok", men tillige har gennemgaaét 
hele Manuskriptet samt en Korrektur og ydet en Rigdom af Oplys- 
ninger, som det vilde have været umuligt at erholde her i Landet. 
Dernæst har Hr. Bibliotekar Ev. Ljunggren i Lund læst 1ste Korrek- 
tur og givet mange værdifulde Rettelser og Oplysninger. Hr. Skole- 
bestyrer Ernst Schibbye i Bergen har velvilligst varetaget den norske 
Oversættelse indtil Bogstavet R; den Inkonsekvens, der desværre 
findes i Retskrivningen af de norske Ord, er han uden Skyld i. 

Af danske Hjælpere har jeg særlig at takke Hr. Dr. phil, Mar. 
Kristensen, Askov, og afdøde Hr. Rektor Hoff, Sorø, der begge har 
gennemlæst Korrekturen ; desuden har en Række Fagmænd ydet mig 
trofast Hjælp, saaledes d'Hrr. Professor Kroman, Professor Raunkiær, 
Kommandør Schwanenflugel, Dr. phil. W. Sørensen, Fru Dr. phil. 
Kirstine Meyer, Hr. Overretssagfører J. L. Nathansen, Assistent ved 
Statsbanerne Frk. A. Westergaard og mange flere. Sidst, men ikke 
mindst, maa jeg nævne mine to Hovedhjælpere, Hr. Mag. art. Brøn- 
dum-Nielsen, der med stor Omhu har renskrevet hele Manuskriptet 
og haft Hovedbesværet med Korrekturen, samt Hr. Adjunkt T. Nørre- 
gaard, Ribe, der har tilføjet Udtalebetegnelsen og desuden under 
Korrekturen ydet megen Hjælp. Dem alle og mange flere, som be- 
redvilligt har besvaret mine hyppige Spørgsmaal, bringer jeg herved 
min Tak. 

Sluttelig maa jeg udtale min ærbødige Tak til „Letterstedtske 
foreningen" som ved sin Understøttelse har gjort det muligt for mig 
at ofre saa megen Tid paa dette Arbejde. 

Ida Falbe-Hansen. 



VEJLEDNING TIL BOGENS BRUG 



RETSKRIVNINGEN er den ved kgl. Forordn, af April 1906 foreskrevne, 
^ som bruges i alle svenske Skoler, i de fleste Folkeudgaver og 
af en Mængde moderne Forfattere. Den skiller sig fra den tidligere 
derved, at hvor/, fv og hv udtrykker i'- Lyden, skrives nu overalt v; 
for Uf, hafva, hvar skrives altsaa nu: liv, hava, var. Samt at hvor dt 
udtrykker ^ Lyden, skrives nu t eller tt; for kåndt, gladt, godt skrives 
nu kant, glatt, gott. 



Tegn og Forkortelser III 

I øvrigt maa mærkes, at i lidt ældre Svensk, fra første Halvdel 
af 1 9. Aarh., skrives ofte o for å og ^ for d, saaledes fogel, bold, hog, 
elf, elg, erg for fågel, båld, håg, dlv, dig, drg. Paa den anden Side 
gaar en Del nyere Forfattere — som f. Eks. K.-E. Forsslund — endnu 
videre i Brugen af d for e (bdrg, dfter, hdrre for berg, efter, herre) og 
skriver ; for hj, dj og /; (jdrta, Jur, juv for hjdrta, djur, Ij'uv). 

Udeladt af Ordbogen er a) en Mængde Ord, hvis Betydning er 
den samme som i Dansk, selv om Formen afviger lidt, saasom an- 
gripa, ndsiipp, adrdtt; b) en stor Del sammensatte Ord, hvis enkelte 
Dele maa søges hver paa sit Sted, saasom blanknota, genomflyga; 
c) ligeledes afledte Ord, hvis Afledsendelse svarer til Dansk, saasom 
-ning, -het, de fleste Ord paa -are svarende til dansk -er (den hand- 
lende Person), f. Eks. fiskare, skrivare; Verbalnavneord paa -ånde el. 
-an svarende til dansk -ning el. -en er dog i Alm. medtaget. 

Med Hensyn til Bøjningen er ved Navneordene angivet den 
best. Form i Ent. og den ubestemte Form i Flt. (Flt. = betyder, at 
Flertalsformen er lig med Entalsformen); Bestemthedsformen i Flt. 
er derimod kun angivet, hvor der er noget særligt at mærke. Bøj- 
ningen af sammensatte Ord {bordldda, avnypa osv.) maa søges under 
sidste Del af Sammensætningen (låda, nypa osv.). Hvor der ved usam- 
mensatte Udsagnsord {borra, kalla osv.) ikke er anført Bøjningsendel- 
ser, er disse altid -ar, -ade, -at. Ved hyppigt forekommende Afleds- 
endelser ved Navneord er Bøjningen udeladt, saaledes ved -ing (Bøj- 
ningen er: -en, -ar), -het (-en, -er), -else (-n, -r), -are {-n, Flt. =), 
-ånde og -ende {-t, Flt. =), -eri (-et, -er), -inna (n, . . nor), -iion (-en, 
-er). Ord paa -skap er, naar ikke andet angives, af samme Køn som 
i Dansk (Fællesk.: -en, -er; Itk.: -et, Flt. =). 

^ Tegnet ( ) betyder, at det svenske Ord kan oversættes ved det til- 
svarende danske, f. Eks.: avsdtta () = afsætte; Tegnet (*) at det kan 
oversættes med det tilsvarende norske, f. Eks. : gndgga (*) — gnægge. 
JTegnet '^ staar i Stedet for Gentagelse af vedkommende Rubriks 
^Hovedord, f. Eks. under hora: Idta '^ av sig = Idta hora av sig. En 
Jodret Streg angiver, at Rubrikkens Hovedord eller den Del af det, 
som staar foran Stregen, gentages; f. Eks. under avsdttla: -are, -ning 
o: avsdttare, avsditning. 
I øvrigt bruges følgende 



TEGN OG FORKORTELSER 



\ == sjælden, 
f =: forældet; gammelt. 
H =: Hverdagssprog. 
P = provinsielt, dialektisk. 
S = Slang, især Studenter- 
og Skolesprog. 



^l, = Søudtryk. 
^ =1 Militærudtryk. 
= teknisk Udtryk. 
T = Handelssprog. 
S( =■ botanisk Udtryk. 
^ = Fiskenavn. 



IV 



Tegn og Forkortelser 



J^ =^ i Musiken. 

X =^ Bjærgværksudtryk. 

X — Kogebogsudtryk. 



Afhf. = Afhængighedsfald. 
alm. = almindelig(t, -e). 
Alm. = Almindelighed. 
anat. = anatomisk. 
ang. = angaaende. 
arkitekt. = arkitektonisk. 
arkæol. = arkæologisk. 
astr. = astronomisk, 
best. == bestemt (Form). 
Bet. = Betydning, 
bibl. = bibelsk. 

Bindeo. = Bindeord (Konjunktion). 
Bio. = Biord (Adverbium). 
Bliksl. = i Blikkenslagersproget. 
Bogb. = i Bogbindersproget. 
Bydem. = Bydemaade(n). 
d. s. (s.) =^ det samme (som). 
Egenn. =: Egennavn (Proprium), 
egl. = egentlig. 
eng., engl. = engelsk. 
Ent. = Ental (Singularis), 
euf., eufem. = eufemistisk, 
fam. =: familiært. 
fig. = figurligt. 
fil. =; filosofisk. 
finl. = i Finland. 
flg. =; følgende. 
Flt. = Flertal (Pluralis), 
foragtl. = foragteligt. 
Forb. = Forbindelse(n). 
forest. (M.) = forestillende (Maade). 
Forho. = Forholdsord (Præposition), 
fork. = forkortet. 
Forst. =: Forstsproget. 
Fort. = Fortid (Imperfektum, Præte- 
ritum). 
fotogr. = fotografisk. 
fr. = fransk. 

frems. (M.) = fremsættende (Maade). 
fys. = fysisk. 
Fægtn. = i Fægtesproget. 



Fællesk. =; Fælleskøn. 

Fællesn. = Fællesnavn (Appellativ). 

geol. = geologisk. 

gi. = gammel. 

Glasfab. — i Glasfabrikationen. 

Gr. = Grad. 

gram. = grammatisk. 

gymn. := gymnastisk. 

Hank. == Hankøn (Maskulinum). 

Hattem. = i Hattemagersproget. 

Hensf. = Hensynsfald. 

Herald. — i Heraldiken. 

Hunk. = Hunkøn (Femininum). 

høfl. = høfligt. 

intr. = intransitivt (uindvirkende). 

iron. =: ironisk. 

Itk. =: Intetkøn (Neutrum). 

jur. = juridisk. 

Jæg. =:: i Jægersproget. 

Jærnb. = i Jærnbanesproget. 

kem, = kemisk. 

Kendeo. =: Kendeord (Artikel). 

kir. = kirurgisk. 

kirkel. = i kirkelig Betydning. 

koll. = kollektivt. 

Kælen. = Kælenavn. 

Lidef. =: Lideform (Passiv). 

litth. = litteraturhistorisk. , 

log. = i Logiken. 

Mal. = i Malersproget. 

mat. = matematisk. 

med. = medicinsk. 

min. = mineralogisk. 

mods. = modsat. 

Møntv. = Møntvæsen. 

n. se ngt. 

naturhist. = naturhistorisk. 

Navnem. = Navnemaadé (Infinitiv). 

navnl. = navnlig. 

Navno. = Navneord (Substantiv). 

ndfr. = nedenfor. 

ngn., ngn. = någon, nogen. 

ngt., ngt. — något, noget. 

Nut. = Nutid (Præsens). 

ogs. = ogsaa. 

oldn. = oldnordisk. 



Lyd betegnelsen 



omtr. == omtrent. 

opr. = oprindelig. 

Ordspr. = Ordsprog. 

overf. = overført (figurligt). 

ovfr. = ovenfor. 

Papirf. = i Papirfabrikationen. 

parlam. — i Rigsdagssproget. 

pharm. =^ pharmaceutisk. 

poet. = poetisk. 

Post. = i Postsproget. 

psyk. = psykologisk. 

Rebsl. = i Rebslagersproget. 

Ridn. = i Ridesproget. 

sj., sjæld. = sjælden. 

Skom. = i Skomagersproget. 

Skovbr. = Skovbrugsudtryk. 

Slagt. = i Slagtersproget. 

sml. =^ sammenlign. 

Sms. = Sammensætning(er). 

smtr. ==: sammentrukket. 

Smtr. = Sammentrækning. 

Snedk. = i Snedkersproget. 



sp. =: spøgende, 
spot. = spottende, 
sprogv. = sprogvidenskabeligt. 
Støbn. = i Strøberisproget. 
SV. = svensk. 

svar. = svarer, svarende (til). 
Talem. = Talemaade(n). 
Talo. = Talord (Numeralium). 
teol. = teologisk. 
Telegr. = i Telegrafsproget. 
Tillo. = Tillægsord (Adjektiv). 
Till(ægs)m. =: Tillægsmaade (Partici- 
pium & Supinum), 
tr. := transitivt (^ indvirkende), 
typ. = typografisk, 
ubøj. = ubøjelig(t). 
Udso. = Udsagnsord (Verbum), 
undert. = undertiden. 
Urm. = i Urmagersproget. 
veterin. = i Veterinærsproget, 
vulg. = vulgært. 
Væs. = Væsen(er). 



LYDBETEGNELSEN 



[a] er det korte a i hatt. 

[b] - - lange a i hat. 

[di] - - lange og korte o i bo, bodde. 

[u] - - korte u i hund. 

[ui] - - lange u i hus. 

[å] - - korte å i fått, gott. 

[o] - - lange d i få, nobel. 

[6] - - lange og korte o i dor, dott. 

[ø] - - lange o i do. 

[Jl - s/- Lyden i skdra. 

[x] - (/-Lyden i kåra. 

[rd, ri, rn, rs, rf] er de nordsvenske 

Supradentaler (Gummerandslyde) i 

vård, karl, barn, fors^ fort. 
[■] efter en Lyd betegner, at den er 

lang ['tiB't, 'hafj. 
[.] efter en Selvlyd betegner, at den 

er halvlang ['mB"t|SB.l]. 
11 11 V'\ betegner, at den følgende 

Stavelse har Hovedtrykket. ['] be- 



tegner tillige, at Ordet har Ensta- 
velsesakcent, ['], at det har Tosta- 
velsesakcent, ["] at det kan have 
begge Akcenter ['has'tan, 'hås'tar, 
"sB'kar]. 
[,] betegner, at den følgende Stavelse 
har halvstærkt Tryk (Bitryk) ['mB't- 

,SB.l]. 



1) Et sammensat Ords Udtale 
opføres kun, naar Leddenes 
Udtale forandres ved Sam- 
mensætningen. Ellers maa 
Udtalebetegnelsen søges un- 
der de enkelte Led. 

2) Et sammensat Ords Tryk og Ak- 
cent anføres ikke, hvor Trykket 
hviler paa første Led. Saadanne 
Ord har oftest Flerstavelsesakcent. 



VI 



Lydbetegnelsen 



3) De fleste Flerstavelses Bøjnings- 
former og Afledninger har 
Flerstavelsesakcent. 

Dog gælder følgende Undtagelser: 

a) Ord med ubetonet Forstavelse har 
i alle Former Enstavelsesakcent, f. Eks. 
for'tala. 

b) Det samme gælder en Del Laane- 
ord, f. Eks. 'grekiska. 

c) Tilføjelse af bestemt Artikel for- 
andrer ikke Akcenten; f. Eks. ^håstar, 



^håstarna, 'hast, 'hasten, 'bonder, 'bon- 
derna. 
d) Nutids for mer paa -er og en Del 
Flertals former paa -er har En- 
stavelsesakcent, f. Eks. 'kommer^ 'tager 
(men ^kallar); 'f otter. 

Med Hensyn til Udtalen henvises 
iøvrigt til I. Falbe-Hansen og Keller: 
Svenske Læsestykker, og Agerskov 
og Nørregård: Svensk Læsebog (for 
Gymnasiet). 



ab'bé -en, -er Abbed, katolsk gejstlig. 
'abborre -n, . . rar (). -grås Vand- 
aks, *Abborgræs, Potamogeton. 
abborriket sp. Søen, Vandet. 
abborr nate = -grås. 
abbot -en, -ar & -er ['ab"åt, a'båf] 

Abbed, -s-kloster Abbedi. 
abc -'et, -'n ei. --, Abc. 
abdi'kera abdicere. 
abece'darie -n, -rAbcbarn; Begynder. 
abituri'ent -en, -er Dimittend. 
abolitio'nism -en {); \ Bekæmpelse 

af den offentlige Prostitution. 
abor'tiv ufuldbaaren. 
^abrodd se åbrodd. 
absen s Fæiiesk. [ab'sag's] Fraværelse; 

Aandsfraværelse. -'tera [-sæn-] fim. 

være fraværende. 
ab'sid -en, -er Apsis. 
abso'lut Tiiio. & Bio. [-LU-t] ( ). -'ism -en 

-isme; Totalafholdenhed, -'ist (); 

(Total-) Afholdsmand. 
absorvera (); gøre færdig. 
acco-, accu- se acko-, acku-. 
'ackja -n, . . jor lappisk Rensdyrslæde 

med Køl i St. for Meder, *KjærriS, Pulk. 

ackompanj a'tris -en, -er (). -a'tor 

-en, -er ( ). -e'mang -et, Fit. =, ( ). 
ackord -et&i-en, Fit. = & -er [a'kord] (), 
Samklang ogs. overf. -'era (); '^ 'in 
sig tinge sig i Kost, i Pension; '^ om 
att betinge sig at. -ion . . iet, . . ier 
{a'ko rdiån] Harmonika, *Trækspil. 
-s-forslag -forslag, -s-rått Ret til at 
afstaa sit Embede, -s-summa Af- 

Staaelsessum for et Embede. 

'ackusativ -en, -er (). 



acku'schor -en, -er { ), Fødselshjæl- 
per!, -ska -n, . . skor [-'6''ska] -ske, 
Jordemoder, -groda -frø. 

'ada — dda. 

Adam och Eva Hylde- Gøgeurt, Orc/i/5 
sambucina. 

ade'kvat adækvat. 

'adel -n (). -s-dryg -s-stolt. -s-h6g- 
fård -s-hovmod, -s-matrikel -s-ka- 
lender, -s-mote Herredag, Sammen- 
komst af Adelen til Varetagelse af 
Standens økonomiske Interesser. 
-s-stånd -stand. 

'aderton [H 'urtån], atten; en av de 
r^ Medlem af det svenske Akademi. 

adhe'sion -en Adhælsion, Vedhæng- 
ning(skraft). -'siv -siv. 

adjektiv -et, Fit. — ei. -er ['ad'jæk- 
tiv] (). '^ TiUo. [adjæk'ti'v] — ad- 
jek'tiviskO. 

adjun'gera [-ge'ra] ( ). -kt -en, -er (); 
Kateket, personel Kapellan; før fast 
Docent, omtr. *Stipendiat. -ktsbefatt- 
ning = -ktur. -ktskårra: åka på 
-n flytte fra det ene Kapellanembede 
til det andet, -ktsprov praktisk- 
pædagogisk Prøve for Adjunkter. 
-k'tur -en, -er Stilling som ad- 
junkt. 

adjutant [adjui'tan't] -en, -er {), ogsaa 
Fuglen Ciconia argala. 

a'djo [H a'jø*] farvel; '^ på en stund 
'^ saa længe! 

'adl|a [t3'-] adle. -ig adelig. 

admit'tera (), give Adgang til. 

ad'mittitur f „Temmelig godt" laveste 

Karakter ved Eksamen. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



Svensk- Dansk Ordbog 



adress — akademi 



a'dress -en, -er Adresse, -'ant -en, -er 
Afsender, -'at -en, -er (). -byrå 
-kontor, -kalender Vejviser, * Adres- 
sebog, -kort Adressebrev, *Følge- 
brev. -lapp -seddel, -nummer Hus- 
nummer, -ort Adresse. 

ad'vent(s)s6ndag (), særlig 1. Søndag 
i Advent. 

ad'verb -et, Fit. — ei. -er Biord, Ad- 
verbium. 

adversa'tiv gram. modsættende. 

advo'cera procedere; være Sagfører; 
bruge Udflugter, Prokuratorkneb, 
forsvare med advokatyr, *„vride". 

advo'kat -en, -er (). -fiskal Rege- 
ringssagfører. Statsanklager over for 

Underdommeres Forseelser, en Embeds- 
mand i /lovraf/^n. -'orisk O; fuld af 
Udflugter, Spidsfindigheder, -'ur, 
-'yr -en, -er Sagførsel, Advokatur; 
Udflugter, Prokuratorkneb, -yrke 

Sagførsel som Profession. 

af-, afb-, afd- osv. se av-, avb-, avd- 

osv. 

affeki'tera 0; \ afl'icere; ^ 5/^ skabe 
sig. -'tivt varde f Affektionsværdi. 

affici'era afficere, gøre Indtryk, Ind- 
virkning paa. 

af'fisch -en, -er Plakat, Opslag, -'era 
opslaa (Plakat, Bekendtgørelse). 
-'ering -en, -ar Opslag af Plakater; 
-^ forbjudes. 

affutage -t [afy'tB'J] ( ). 

af får -en, -er (); Forretning, Han- 
del; min '^ min Sag; gora -^ for- 
tjene; gora stor -^ av något gøre 
meget Væsen af noget. 

affårs- Forretnings-, -byrå -kontor. 
-idkande Tiiio. -drivende, -karl 
-mand. -kunnighet, -kånnedom 
-kyndighed, -los uden Omsætning. 
-man -mand; -fører. -rSrelse For- 
retninger, -van øvet i Forretninger, 
routineret. -våg: / -^ i, angaaende 
Forretninger. 

afri'kan -en, -er Afrikaner, -nska -n, 
.. skor [-'B'nska] -inde. 

afse se aftse. 

1. 'after -n (), Grus, der slæmmes fra 
ved Udvaskning. 

2. after- \ Sms. (-liberalism, -romantik 
osv.) uægte. 

'afton -en, ^aftnar Aften ; / går '^ i 
Gaar Aftes; / -5 i Aftes; på -en 
om -en; till -en til Aften; under 



-en i -ens Løb; gå bort till ^ gaa 
ud til Aften, i Aftenselskab, -bjud- 

ning se -samkvdm. -bon paa Søgnedage 

-sang, Eftermiddagsgudstjeneste; 
-husandagt -falk Rødfodfalk. -kvist 
Aften, -måltid -s-maaltid, -s-mad. 
-noje-underholdning.-rodnad-røde. 
-samkvåm -selskab, -stjårnor nik- 
kende Fuglemælk, Ornithogalum 
nutans. -svalka -køling, -sang paa 
Søn- og Helligdage ( ), -gudstjeneste; 
sicilianska aftonsdngen den sicili- 
anske Vesper, -somnig tidlig søv- 
nig, -vard [-vB.rd] Mellemmad, 
Midaftensmad, Vesperkost, *Eftas- 
ver(d). 

aftse [^af-sa] : / ^ H i Aftes. 

ag -en Avnknippe, Cladium mariscus. 

'aga -n Tugt, Ave, Disciplin; Ris. 
'aga tugte, ave. -nde -t Tugt. -sam 
P streng. 

'agelos f tøjlesløs. 

agent [a'gæn't, a'jæn't] ( ); gram. logisk 
Grundled i Lideformssætning. -skap 
-et, Fit. =, -'ur -en, -er ( ). 

agera [a'je'ra, a'ge'ra] agere, spille; 
spille en Rolle; virke; procedere, 
plædere; '^ herre spille Herre. 

agg -et, Fit. —^ Nag; f stikkende 
Smerte, 'agg a nage. -ånde Nag, 
Kval. -fri, los fri for (at nære) Nag. 

1. agn -et, Fit. =:, ['ar^'n] (), Madding. 

2. agn -en, -ar ['ai^'n] 2( Avne. -borst 
Stak. -såv enskællet Sumpstraa, 
Heleocharis uniglamis. 

a'graff -en, -er Agraffe. 

a'grar -en, -er, a'grarier kun som Fit. 
Agrar. 

a'gré, agre'é -en, -er yngre Medlem 
af Kunstakademiet. 

agre'mang -et, Fit. — , l. Behagelig- 
hed. 2. Agraman Besætning. 

agro'nom [-o'm] Landbrugskandidat. 
a'gurka -n, . . kor f Agurk. 
agust S Dumrian. 

1. aj -en, -ar (), Dovendyr. 

2. aj ! av ! aj aj ! ej ej ! 
ajour'nera [-Jufn-] udsætte et paabe- 
gyndt Møde. 

a'jo = adjo. 

ajustera [ajy'ste'ra] ordne, pudse. 

akacie(årt)tråd Akacietræ, Robinie, 

Robinia pseudacacia. 
akade'mi -en, -er (), Universitet; 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



akademiadjunkt— all 



musikalsk '^ Musikkonservatorium. 
-adjunkt [aka'de'mi-] Docent. 

aka'demisk: '^ Å:var^ Universitetsfri- 
kvarter; -^ Idrare Universitetslæ- 
rer; '^ medborgare akademisk Bor- 
ger. 

aka'demistat Universitetspersonale. 

a'kant -en, -er % Akanthus. 

akja se ackja. 

ak'lej a -n, . . jorSf Akeleje, -ruta ^ 
Frøstjærne, Thalictrum aquilegiifo- 
lium. 

akt -en 1. (Rigens) Akt; forklara i '^. 
2. Agt ikke = Agtelse; huva '^ om have 
Omsorg for; / (den) ^ och mening 
att i den alvorlige, bestemte, Hen- 
sigt at. 'akt a agte sj. = have til Hensigt; 

vogte, passe paa; tage i Agt; holde 
for, finde; -^ skåligt finde for godt; 
-^ om bryde sig om. -ånde -t Vogt- 
ning. 

'akter -n, . . trar Agter; Bio. agter; 
hinter! til en Hund. -brass -bras. -gaj 
-gajer. -hånd -haand, Baghaand. 
-hytt -kahyt, -lucka -luge. -om Bio. 
-over, -ud; Forho. agten for. -pik 
-pig. -sits se sdte. -skepp -part, 
-skib. -skott -skod, *-skot. -stam, 
-stav -stævn, -ståvsfoljare Agter- 
kant af Agterstævn, -såte -sæde. 
Hæk. 

aktgiv a give Agt. -ånde -t, -else -n, 
-ning -en Agtpaagivenhed. 

aktie -n, -r ['ak'(t)si9] ( ). -brev Aktie. 
-bolag -selskab, -skoj, -vingleri 
-svindel, -ågare Aktionær. 

aktiv -ef, Fit. -^; &Tiiio. [ak'ti'v, 'ak-tiv] 
();-f verb indvirkende Udsagnsord. 

'aktning -en Agtelse; min herre i all 
'^, nodgas jag . . med al Agtelse 
for Dem nødes jeg dog til . . akt- 
nings betygelse -s-bevis, -bju- 
dande respektabel, -full ærbødig. 
-gård -s-bevis, -vård agtværdig. 

"aktor, -n, -er[P\t. ak'twrgr] (). 

ak'tris -en, -er Skuespillerinde, Ak- 
trice. 

'aktsam omhyggelig, forsigtig. 

aktu'arie -n, -r Arkivar. 

ak'tor -en, -er ( ), Skuespiller. 

akve'dukt -en, -er Akvadukt, over- 
jordisk Vandledning. 

al -en, -ar ['b'I] El, *Or, *01der. al- 
Elle-, *Ore-, *01der-. 

ala 'dåb -en, -er, å la daube, Kød el. 
Fisk i Gelé, Aspic; -^ pd fisk Fisk 



i Gelé. -'greck -en, -er, d la grec- 

qiie Ornament. 

a'lan -en, -er Alaner. 

'alant -en, -er % ( ), Inula helenium. 

a'larm -et (). 

'albrok [b*1-] se strandskata. 

aldra- se allra-. 

'aldrig i); om det vore '^ den (ei. det} 
det være hvem (ei. hvad) det vil; han 
må tala -^ så han maa nu sige, hvad 
han vil. 

al dunge -n, -r Ellekrat, *Oreholt. 

alf -en, -er ['al'f] (). -kors Pentagram, 
Drudefod, Eliekors. 

al'fresco ( ), Freskomaleri. 

al fågel [b-1-] Havlit,*Isand, *Havelle, 
Hareida glacialis. -forrådare [b'1-] 
Stellers And, Eniconetta stelleri. 

alg -en, -er ['al'j, 'al'g] Alge. 

algebra -n ["arja-] ( ), Matematik. 

algubbe [b"1-] Hannen af alfågel. 

alie'nera afhænde. 

'alika -n, . . kor Allike. 

'alk a -n, . . kor Alke, Søpapegøje, 
Fratercula. -berg Alkebjærg. -e- 
kung Søkonge, Grønlandsdue, *A1- 
kekonge, Mergulus alle. 

alkemi -en [-xe'mi*] (). 

'alkohol -en [-kohol] ( ). 

al'kov -en, -er [-o'v] Alkove, Rum 
ved Sovekammeret, hvor Sengene 
kan skydes ind om Dagen. 

al kussa, -kutta,-kuva [Bl-]se elritsa. 

al kåring [b"1-] Hunnen af alfågel. 

al kårr Ellemose, *Orekjær (^ Krat). 

'all al; forbi, til Ende; av allt (milt) 
hjdrta af ganske Hjærte; i all 
vdrlden, i alla dagar (H i allan- 
ste dar) i al Verden; / all min dag 
el. dar i alle mine Dage; for all 
del endelig, for alt i Verden; jeg 
be'r! allt som allt alt i alt; allt 
skall man hora nu har jeg hørt 
det med! for allt vad du gor for 
alt i Verden; / ett for allt i eet 
og alt; allt utom gott alt andet end 
godt; och vad allt! osv., osv.; med 
man och allt med Mand og Mus; 
alias vdr vdn vor fælles Ven, 
„vores allesammens" Ven; i allo 
i det hele; med allo ganske og al- 
deles; allom kunnigt, veterligt, be- 
kant alle vitterligt; (hans) allt i 
allaQ\. allom (hans) eet og alt, Fak- 
totum; bliva all, vara all være 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. Ij 



'Acc. 2 og 1 Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

]* 



alla— allov 



forbi, sluppen op, dagen år all. Se 
2. allt. 
''alla -n, . . lor \ Tæmingspii Pasch; slå 

allor Slaa Pasch saa at de 2 el. 3 Tær- 
ninger viser lige mange Øjne. 

^alla^handa Tiiio. & Navno. af itk. alle 
Haande. -redan ['al'a-] allerede. 
-'samnian(s) alle sammen. 

allbekant almindelig bekendt. 

alldaglig tiiio. hverdagsagtig, daglig- 
dags, godtkøbs, banal, -t Bio. hver 
Dag, til Hverdags. 

alldags- — alldaglig. 

alldeles ['ar.de.bs, 'al'dabs] ();'Svar 
ganske vist; icke '^' så rik ikke 
fuldt saa rig; '^ inpå lige ved, snub- 
lende nær; '>- utanfor lige uden- 
for; ^ nyss lige nylig; '^ utmårkt 
særdeles godt. 

allden'stund (), saasom, i Betragtning 
af at. 

alle'gat -et, Fit. =, (); Bilag. 

allehanda se allahanda; almindeligt Navn 

paa Dagblad, Nya dagligt '^ o. fl. 

ar'lena(\ arien) Tiiio. & Bio. alene. 
-redare Enereder, -st Bio. blot, kun ; 
icke ^ utan ikke alene men; Bindo. 
naar blot. -styrande enevældig. 
-styrelse Enevoldsregering. 

aller- aller- (kun i -hogst den samma 
Allerhøjstsamme, -nådigst, -under- 
danigst o. 1., ellers allra-). 

alle 'samman(s) -sammen, -stådes 
['al'a-] -steds. -stådesnårvaro 
-stedsnærværelse. 

all folklfg international, kosmopoli- 
tisk, -'helgonadag Allehelgensdag. 
-het Helhed, Totalitet, -hårskande 
alraadende. 

allians -en, -er [ali'ari.'s] Alliance. 

all i'hop, -i'hopa allesammen, -kraft 
Almagt, -kunskap Alvidenhed, -mo- 
ge -n Almue. 

'alltnos a -n, . . sor Almisse, -e-hjon, 
-e-tagare -lem. 

allmån ['al'imæn] almindelig, almen; 
'>-' historia Verdenshistorie; -na 
meningen den offentlige M.; det -na 
Almenheden; det offentlige, -anda, 
-ånde Samfundsfølelse, medborger- 
ligt Sindelag, -bildning Almendan- 
nelse, -fattlig letfattelig, populær. 
-giltig almengyldig. -g5ra alminde- 
liggøre, offentliggøre, -het Al- 
mindelighed, Almenhed; Publikum. 
-nelig ['arimænalig ei. aPmæn'g- 



lig] mest teoi. almindelig, -ning 
Alminding, *Almenning; Over- 
drev. 

1. 'allo se all. 

2. al'lo -et H Larm, Spektakel. 
'allom se all. 

allonge peruk [aMåqJ] -paryk, 

^allra(-) aller(-). 

alljYedan, -re'n H se allaredan. 

allS mest i nægtende Forbindelser aldclcS; 

i det hele taget, overhovedet; alls 
icke el. icke alls aldeles ikke, slet 
ikke; utom ngt. -^ aldeles uden ngt.; 
'^ om ^ alt i alt; om han gor nå- 
got '^ hvis han i det hele gør 
noget. 

allshårjarting poet. og hist. Ting for hele 
Riget. 

allskons ['al'Jons, 'ariJons] al mulig; 
alskens. 

alls måktig ['ars.mæktig, als'mæk'tig] 
al mægtig, -våldig ['al'SiVåldig, als- 
'vårdigl -vældig. 

l.allt -et Alt; hela -et hele Klatten. 

2. allt Bio. alt; rigtignok; visselig; lige, 
helt; '^ ndrmre nærmere og nær- 
mere; det år ^ gott, men . . det er 
godt nok, men . . ; jag skall ^ ham- 
nas jeg skal nok hævne mig; det 
år ^ något underligt det er rigtig- 
nok lidt underligt; -^ emellanåt 
nu og da, jævnlig; -^ fort stadig, 
fremdeles; -^ framgent bestandig, 
fremdeles; '^fdr{), rigtig (f. F.ks. '^for 
sot); ^ for ett, -^ iett uophørlig; '^ 
hårtill lige til nu; '^ ifrån lige fra; 
'^ igenom helt igennem ; '^ intill lige 
til; '^ j'åmt bestandig; ^^ mer mer 
og mer; '^ nog nok er det, nok 
sagt, *nok af det; '^ sedan lige 
siden; '^ vål nuvel. 

alltiallom Fæiiesk. Tusindkunstner (se 
all). 

'alltid altid. 

allt j'hop, -i'hopa alt sammen. 

allting O; '^ annat alt andet. 

allt saninian(s) alt sammen, -så (); 
saaledes. 

all var -g^ ['al'iVB.r] Alvor; joå'^ for '^; 
bruka, hava, mena^ mene, tage det 
alvorligt, 'allivarlig, 'allvar .sam 
-lig. -sani(me)ligen,-samt -ligt;a//- 
varsamt menat alvorlig talt. 

'all|Vetande alvidende, -åtare alt- 
ædende Dyr. 

allov Elleløv, *Oreløv. 



'^ føreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar tbran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



alm — anamma 



alm -en, -ar Elm, Alm. alm- Elme-, 

Alme-.* 
almanacka -n, . . kor ['arm(a)inaka, 

alm(a)'nak*a] Almanak. 
alm ecke, -ocke, -ycke ^ se kropp 1. 
almosa se allmosa. 

aln -en, -ar ['B'ln] Alen en svensk Alen 
er5,93K Decimeter, -matt -maal. -S-brcd, 

-s-hog -bred, -høj. -tals [-tB.ls], -vis 

i Alenvis. 
alp -en, -er (). -get Gemse, -hydda 

Alpehytte, -isk alpinsk. -lårka 

Bjærglærke. -stormhatt *Troldhat, 

Aconitum lycococtum. 
alptung tung som en Mare. 
al rot Ellerod, *Ore-, *01defrod. 
'al run(a) -n, . . nor & . . ner Alrune, 

Dragedukke, Mandragora. 
aiskog Elleskov, *Ore-, *01derskov. 
'aister . . stret, Fit. =, Frembringelse, 

Produkt, Frugt, -rik frugtbar. 
'alstr a frembringe, fig. avle. -ånde -t, 

-ing -en, -ar Frembringelse, -ings- 

formåga Produktionsevne, -ings- 

kraft Produktionskraft, skabende 

Kraft, -ingsort Frembringelsessted. 
al stubbe Ellestub, *Ore-, *01der- 

stubbe. 
al'tan -en, -er (); Vægtergang. 
'altar, 'altare -{e)t, Fit. --, Alter, -disk 

-gitter, -skranke, -gang Korgang. 

-krans -skranke, -pall -skammel, 

„Knæfald", -tåcke -dug. 
aPtea -n, . . eor {). 
alté dekokt Alteaafkog. 
alterationskråm X en Slags Trifli, 

*nedlagte Kager. 
alternatvinklar Vekselvinkler. 
altfiol cT Bratsch. 
altita [b1-] se stjdrtmes. 
altklav cT Altnøgle. 
altråd Elletræ, *Ore-, *01dertræ. 
alt rost -stemme, -ståmma ( ), -parti. 
a'lumn -en, -er Alumnus, Lærling. 
alun -en ['u"lun] (). -beta -bejdse. 

-lader -skind, -losning -opløsning. 

alv -en Al, Undergrund under Madjorden. 

'alv ar -en & -et. Fit. =, Egn paa 
øiandog Gotland, hvor Kalkstensunder- 
grunden ligger udækket, -ar-sten 
gullandsk Sandsten, -luckrare, -s- 
plog Undergrundsplov. 

a'mang -en, -er Elsker, Galan. 

amanu'ens -en, -er Amanuensis. 

ama'son -en, -er. Amazone. 

ama'tris -en, -er kvindelig Amatør. 



amb -en, -er Ambe. 

am barn Pattebarn se amma. 

ambas'sad -en, -er Ambassade, Ge- 
sandtskab, -'or Gesandt. 

ambition 'era sætte en Ære i. -ssak 
Æressag. 

ambu'lans -en, -er [-ar|,'s] Ambulance. 
-skola Omgangsskole. 

'ambult -en, -ar f og sydsvensk Ambolt. 

amendemang -et, Fit. =, [amaqde-. 
'mari'] (*), Ændringsforslag. 

ameri'ka n -en, -er Amerikaner, -nska 
[-'B'nska] -n, . . skor -inde. -ånka 
Kone, hvis Mand er i Amerika. 

ame'tist -en, -er Ametyst. 

am forestånderska Inspektrice paa 

Børnestiftelse se amma. 

a'mi -en, -er stort Halstørklæde. 
ami'ral -en, -er Admiral ogs. \ Bet. Pos. 

-ska -n, . . skor [-'B"lska] -inde. 
'amma -n, . . mor. Amme; \ Sms. am-, 

amm-, amme- Amme-, 'amma amme, 

opamme. 

am'moniak -en (). 

ammunitions durk -magasin, -våska 
Patrontaske. 

amor'ter a amortisere, afbetale, af- 
drage Gæld. -ing Afdrag. 

amO'vibel afsættelig fra Embede. 

1. 'ampel -n, . . plar {), Hængelampe. 

2. 'ampel fortrinlig; de amplaste vits- 
ord det mest udmærkede Vidnes- 
byrd. 

ampe'lit [-i"t] min. Alunskifer. 
'amper skarp, bitter, hamper, (*). 
am saga Amme stuefortælling, -tjånst 

-tjeneste se amma. 

a'mur -en, -er ^ Melilot, Melilotus 
officinalis. 

amu'rett -en, -er Amourette, Kærlig- 
hedshistorie. 

a'murgrås se vårbrodd, myskgrds. 

amy'sera amusere, more. 

amoble'mang -et, Fit. =;, Møblement. 

'am Ort se lundkovall; sml. amma. 

an ['an'] (); av och an til og fra, 
frem og tilbage. 

'ana ane. 

a'nacka, a'nagga kun i Eder — anam- 
ma. 

ana'krus Anakrusis, Optakt. 

analfena Gatfinne. 

analogi -en, -er [-lå'gi'J (). 

analoppning Gat hos Dyr, Anus. 

a'namm a annamme; '^ det! for Pok- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



6 



anammande — andtid 



ker! -ånde -t -Ise. -ansvård værd 
at modtage, antagelig, -elig velbe- 
hagelig. 

anar'ki -en [-ki'J (). -st [-'kis't] (). 

ana'tem -et, -er Anatema. 

anatom -en, -er f-'to*m] (). -is'era 

anatomere ikke: anatomisere. 

anbefalla paalægge, anbefale navni. til 

ens Omsorg o. 1. 

• anbetråffa \ betræffe, angaa. 

anblick -en Øjekast; Syn, Skue; An- 
sigtsudtryk, Udseende; vid hans '^ 
ved Synet af ham. 

anboren ['an'ibo.ran] medfødt; arvet. 

anbrott Anbrud, Frembrud. 

anbud Tilbud; Bud f. Eks. Auktionsbud; 

Jæg. Lejlighed til Skud. 

l.and -en, 'ånder (), Vildand; i Sms. 
and- Ånde-. 

2. and -en Hø- ei. Kornhøst, *Onn 
(Aann). 

'anda -n Aande; Aand; se ånde. 

andag H se annandag. 

'andakt -en Andagt. -s-6vning -s- 
øvelse. 

andanom st ånde. 

'andas aande; '^ ut faa Vejret igen, 
trække Vejret lettet, *puste ud; ud- 
aande, dø, dø hen. 

andbar som kan indaandes. 

anddrake se andrake. 

'ånde -n, . . dar, 'anda Aand; Aande 
(anda og ånde bruges i Flæng, 
dog saaledes, at ånde bruges som 
Modsætning til Legeme: kropp och 
ånde, den ododliga anden, samt 
hvor Ordet kan tænkes i Flertal: 
han år en stor ånde. Ellers er 
anda almindelig: tidens anda, giva 
upp andan, allt vad liv och anda 
har; draga, håmta andan trække 
Vejret; det råder en god anda i 
skoian der hersker en god Aand i 
S. I Sms. oftest: ånde- Aande-; de, 
der dannes paa anden Maade, an- 
føres ndfr.); / andanom i Aanden; 
vara i andanom være henrykt i 
Aanden; återhåmta andan faa Vej- 
ret igen ; (man ser) vårs andas barn 
han år af hvilken Aand han er. 

andebesvårjare Aandemaner. -drakt 
-en Aandedræt, Pust; elak '^ 
daarlig Aande. -dråktsror Aande- 
rør. -fattig aandsfattig, aandløs. 
-fuH aandfuld. -gåvor Aandsgaver. 



-håmtning Indaanding. -knackning 

Aandebanken, Borddans. 
andel -en, -ar pan'ide.l] (). 
andellig se andlig. -liv Aandeliv; 

Aandsliv. -los aandeløs; aandløs; 

livløs, -mening egentlig Mening, 

skjult Mening; Formaal. -rik aand- 

rig; opbyggelig. 
'Anderna Andesbjærgene. 
'Anders, Andersmessa Andreasdagen 

30. Nvbr. 

andelrum se andrum. -siare, -skå- 
dare -n, Fit. — , -skåderska -n, 
. . 5feor Aandeseer(ske). -stund Spø- 
gelsetime. -tag Aandedræt. -va- 
reise, -vasen, -våsende Aande- 
væsen. 

and fådd (itk. -tt), -fangen aandeløs, 
stakaandet, forpustet, *andpusten. 

and grås — braxengrås. -hagel An- 
dehagl, -havre ~ -mat. -hund Ande- 
hund, Jagthund. 

and|hål Aande hul. -håmtning -dræt, 
Indaanding. 

andjakt Andejagt. 

'andjlig, -elig aandelig; gudelig; 
gejstlig; de andlige Gejstligheden; 
/ andlig måtto i aandelig Forstand. 
-los -løs; livløs. 

andmat % Andemad, Lemna. 

'andning-^n Aandedræt. -s-nod, 'and- 
n6d Aandenød. 

'andor -en &-«,.. drar opr. i Dalarne 
den korteste af et Par Skier. 

'andorn -en, -ar se kransborre, bo- 
nåssla, strandklo. 

'andra, 'andre best. Form og FIt. &fannan 

anden (*H: andre), Fit. andre; / an- 
dra hånd paa anden Haand; andra 
hånds andenhaands; / andra rum- 
met for det andet; ånnu en andra 
dag en Dag til. 

andrabas ^ anden Bas. 

andraga fremføre, anføre, meddele, 
-nde Anførelse, Meddelelse; An- 
bringende. 

'andrake -n, . . kar Andrik. 

andraklas'sist Elev i næstøverste 
Klasse. 

andre se andra. 

androm Hensynsf. Flt. af annan '^: >■>..■ till 

varnagel andre til Advarsel. 
andrum Pusterum, Betænkningstid. 
andryg [B'n-] anestolt. 
andror Aanderør. 
andtid Høstens Tid, se 2. and. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk 



andtruten — ankomma 



and truten se -fådd. -tåppa -n Aan- 
denød. Astma, -tåppt aandeklemt, 
kortaandet, astmatisk. 

and unge viid Ælling, (*). -vide % An- 
dromeda calyculata. 

andvåder Hø-, Kornbjærgningsvejr. 

an dåktig ['an',dæktig, an'dæk'tig] ( ). 
-d6va (*), ro sagte mod Vind el. 
Strøm for at hindre Baaden fra at 
drive. 

anek'dot [-o"t] -en, -er Anekdote. 

ane'mi -en Anæmi, Blegsot. 

ane'mon -en, -er Anemone. 

anesot f stille Død i høj Alder; 
Alderdomsskrøbelighed se sot. 

anfallen doven om Drikkevarer. 

anfalls forbund offensiv Alliance, 
-krig Angrebs krig. -rop Hærskrig. 
-vapen -vaaben -vinkel Indfalds- 
vinkel; >i^ Nedslagsvinkel. 

an fang arkitekt. Vederlag, Fødselslinie. 
-fanga antaste, -flog -et, Fit. —^ ^ 
Bundfald; Overtræk mineral, -for- 
dran (en) Anfordring; vid ^ paa -^^ 
-frata se fråta. -fakta anfægte, 
plage ; i Eder annamme ; '^ sig skabe 
sig, gestikulere heftigt; bande. 

anfor a anfør e baade: lede, raade for, kom- 
mandere, og: meddele, citere; r^j besvår 

anke paa, paaklage; '^ klagomål 

emot rejse Klage imod. -ånde -sel; 

Udtalelse, Anbringende, Indlæg; 

Citat, -ingstecken Anføre(lses)- 

tegn, Gaaseøjne. 
anfortro betro, overlade, meddele. 
anforvant -en, -er Slægtning, -skap 

-et Slægtskab. 
ange ['an'ije.] — angiva, angive. 
"angel -n, . . glar Angel paa Værktøj, 

kun P Fiskekrog. 

angelika -n, . . kor [an'je*-, ag'ge"-] 
^ O, *Kvan. 

angelagen ['an'jeilæ.gsn] magtpaalig- 
gende; angelåget paa Breve vigtigt! 
haster ! vara angelagen om sætte Pris 
paa; låta något sig angelåget vara 
lade noget være sig '>-. -het 
Vigtighed, Magtpaaliggenhed; An- 
liggende. 

angenåm ['anje,næ.m] behagelig. 

anglås [art'glæ"s] -en, -er gammel 
Dans, Anglaise. 

an grepp -et, Fit. =, Angreb ogsaa i 
Laas. -grånsa grænse til. 

angora ^ anduv e en Kyst; fastgøre; 



blande, fugte, -ning -ning; Blan- 
ding af Kalkmørtel. 

anhala ^ anhale. 

anhalt-en, -er, anhaltsstation Holde- 
plads Jærnb. 

anhang -et, Fit. — , (), Tilhæng, Paa- 
hæng, Slæng. 

anherre [B*n-] Stamfader. 

anhopa samle iidt efter lidt i Dynge. 

anhåll a anholde, stoppe; anmode, 
ansøge; om svar -s Svar udbedes; 
får jag '^ tør jeg bede. -an Fæiiesk., 
-ånde -t Anmodning, Ansøgning. 
-s-skiva Medbringerskive paa 

Drejebænk. 

anhafta fæste (sig). 

anhang are -n, fu. =., Tilhænger. 
-ig jur. O; g'ora sitt klagomål -t 
bringe sin Sag for Retten, -ighet 
Anhængighed, Vedhængen {till ved). 

anhorig Tiiio. (nær) beslægtet, anhorig 
Navno., Fit. -a & -^, Slægtning. 

ani'malmagnetism dyrisk Magne- 
tisme. 

'aning -en, -ar Anelse. 

'anis -en % (), Pimpinella anisum; 
Anisbrændevin, -'ett -en, -er Anis- 
likør. 

'anka -n, . . kor, tam And; Avisand; 
Stakkel, *Stakkar: Jag arma anka 
jeg arme Stakkel. 

1. 'ankar -et, Fit. =, 'ankare -t & -n, 
Fit. — , Anker, Fad. 

2. 'ankar -et, Fit. =, 'ankare -t, Fit. 
— & -n, ^ Anker; -et visar råti 
upp och ned -et er op og ned, i 
Brækning; -et år under kranen -et 
er for Kranen; -et griper -et tager 
fat. ankar avfall Ankerlgangsechap- 
pement. -bruk -smedje, -dyna -fo- 
ring, -fly -flig, -flyg. -fiypynt se 
-pynt. -fodring -foring, -krona, 
-kryss -kryds, -lagg -læg. -pynt 
-næb, -taa, Sandspaan. -roring (). 
-sprint -split, -stock en Slags surt, 
haardt Rugbrød, -såttning -en -sæt. 
-ur -gangsur. 

ank bonde tam Andrik, -dam Ande- 
dam. 

'ankel -n, . . klar (). 

anknyta knytte fig. ; -^ till slutte [sig 
til. 

ankom ling -en, -ar en ankommen, 
fremmed, -ma (); '^ på komme 
an paa, paahvile, tilkomme; (han 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



8 



ankommen— anrivning 



gjorde) allt vad på honom ankom 
alt hvad der stod til ham; vad den 
saken ankommer hvad den Ting 
angaar; / vad på mig ankommer 
for mit Vedkommende, -men (itk. -et) 
( ) ; lidt fordærvet; lidt anløben, halv- 
beruset. 

'ankra ^ -e. 

ankunge tam Ælling, *Andunge. 

ankvicka kem. amalgamere. 

ankagg Andeæg. 

anlag -et, Fit. =, Anlæg fig. 

anledning -en, -ar (), Lejlighed, 
Grund, Foranledning; Indicium, 
Sandsynlighed; (Malm-)Anvisning; 
^- att Grund til at tro at; efter all 
^' efter al Sandsynlighed; / ei. med 
^ av i Anledning af; paa Grund af. 

'anlete -t, -n Aasyn, Ansigt, anlets - 
drag Ansigts træk. -fårg -farve. 

anlita henvende sig til; bruge, be- 
nytte, tage i Rekvisition; -^ låkare 
søge Læge. -Ijud Sprogv. Forlyd. 
-lopp Anløb ; Tilløb, -lopps-ort An- 
løbssted, -lova ^ luve. -lupen (itk. 
-et) anløben. 

anlagg a O-ikke om Sag; iføre sig; ^ 
lægge til, lande; lægge an; anstifte; 
paasætte iid; ^^ mordbrand stikke 
Ild paa. -ånde -t -else. -are -n, Fit. 
=, -er. -ning -en, -ar -else. Anlæg 

ogsaa om Skydning; Anslag; AnStrøg. 

anlanda lande, ankomme. 
anlangd [s'n-] Anerække se anor. 
anlopa ^£ & anløbe. 
anmanja opfordr] e, kræve, -ånde -t, 

-ing -en -ing, Betalingskrav. 
anmålja anmelde; melde; formelde 

Hilsen o. 1.; indstille. -an Fællesk., 

-ånde, -ning Anmeldelse, Melding; 
Prospektus. 
anmark|a (); bemærke; iagttage; no- 
tere; gøre Indvendinger, kriti- 
sere, -ånde se -ning. -are Kriti- 
ker særi. dadlende, -ning Anmærk- 
ning, Bemærkning; Indvending. 
-ningsbok Notitsbog; Kontrolbog 
angaaende Elevens Forhold i Sko- 
len, Forsømmelser o. i., Karakter- 
ei. Vidnesbyrdsbog; Ankeprotokol. 
-ningskolumn Anmærkningsrubrik. 
-ningsmedel Penge, som er ind- 
sparede paa Grund af Revisions- 
anmærkninger, -ningsprocent, 
-ningsprovisionden Provision, som 
en af Staten ansat Revisor faar af 



hvad der spares efter hans Påavis 
ning. -ningsvard mærkelig. 

ann H se annan. 

annalkande -t Nærmelse. -^ Tiiio. sig 
nærmende. 

annamma se anamma. 

'annan [H ogsaa 'an"] anden, itk. ^annat 
andet; best. ^andra, ^ andre anden^ 
andet (*H andre), Fit. andra, andre 
andre; en och annan gangen Gang 
imellem; gang efter annan den 
ene Gang efter den anden; tid ef- 
ter annan fra Tid til anden; annat 
ar att lova och annat att hålla 
eet er at love, et andet at holde; 
en ann' år så god som en ann" 
den ene kan være lige saa god som 
den anden ; / annat fall i modsat 
Fald; ingenting annat an hverken 
mere eller mindre end. -dag påsky 
pingsto. s. V. anden Paaske-, Pinse- 
dag, -dagsfrossa -dagsfeber. -gang 
Andengangs-Ringning til Gudstjeneste. 
-stans, -stådes [H 'an'-] andensteds. 

'annars ellers. 

annbok Avnbøg, Carpinus betulus. 

anndag H = annandag. 

annerstuga P „Storstue" i en Bonde- 
gaard, modsat vardagsstuga. 

an'nex -et, Fit. =, (), -kirke; FiliaL 
-hemman -gaard. 

anngång H =^ annangång. 

annons -en, -er [a'nåri's] Bekendt- 
gørelse, Avertissement, Annonce. 
-byrå Annoncebureau, Avertisse- 
mentskontor. -'era avertere, -ko- 
lumn Avertissementsspalte. -pelare 
Plakatsøjle, -tidning Avertisse- 
mentstidende, Adresseavis, -upp- 
tagare Annonceagent, -'or aver- 
terende. 

'annor^ Hunkønsform af annan; i r^' flån- 

delse i andet Fald. -ledes, -lunda 

anderledes, -stådes andensteds. 
annstans H =^ annanstans. 
'anor kun Fit. Aner; i Sms. an- [B'n-]. 
anordna (); anvise tii Betaling; ordne,. 

arrangere; foranstalte; testamentere. 
anor'mal (), abnorm, -i'tet -en, -er 

Anomali. 
anpassja tilpas|se. -ningsformåga 

-ningsevne. 
an pr eja ^ praje, -rika ^ *opberede 

Malm. -rivning -en Indgnidning af 

Bladguld. 



' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



anrop — antasta 



^ 



anrop Anraab, Tilraab. -a anraabe. 
-ningshåll Prajehold. 

anrycka rykke frem ; ^ slutte op, rykke 
sammen, -nde Fremrykning, 

ans -en Røgt, Pleje, Pasning, 'anså 
røgte, pleje, passe; ~ 5/^ pynte sig. 

ansats -en, -er (); Tilløb ogs. fig.; 

• Bryst, Ansats, -ror tilsat Rør. 

'an.,se O ; '^ for ei. såsom '^ for ; '^ vara 
-^ for at være; '>^ att holde for at; 
såsom vi ^ som vi formener; du 
anser det ?saa det tror du? -^ med 
forakt nære Foragt for; ^ med strajf 
idømme Straf, -dd (itk. -tt) anset. 
-ende -t fan'ise.anda] Anseelse, 
Navn og Rygte; f Udseende; utan 
^ till personen uden Persons An- 
seelse; / -^ till i Henseende til; 
i Betragtning af, under Hensyn til. 
-nlig fan'iSe.nlig] anselig. 

'ansikt e -t, -n Ansigt; beromma nå- 
goni-t rose en i hans aabne Øjne. 
-s-ros -s-rosen, -s-vårk -s-smerter. 

an sjuda ^ lutre Metaller, -skjuta jæg. 
anskyde; kem. udfældes, afsættes. 
-skri højt Skrig; giva 'till ett -^ 
skrige højt, udstøde et ^. -skriven 
anskreven: vara (ei. stå) val (el. illa) 
'^ hos ngn. -skråmlig afskrækken- 
de styg, modbydelig, hæslig, -skåra 

bomme Garn. 
anslag () ogs. om Geværkolbe; (ond) Plan, 

Hensigt; Opslag, Plakat; Bevilling, 
Tilskud, -s-jårn Anslagsjærn i Laas. 
-s-sedel Plakat, -s-summa Bevil- 
lingssum. -s-tavla Opslagstavle, sort 
Tavle, -s-tid Tidsfrist, Anmeldel- 
sesfrist, -s-vinkel (), Indfaldsvin- 
kel om Lysstraaler, Billardkugler, Projek- 
tiler. 

ansluta slutte, passe; afpasse, for- 
binde, tilknytte; ^ 5/^ slutte sig (til). 

anslå (); opslaa; bevilge; '^ en hog 
ton, en annan ton tale i høje To- 
ner, i en anden Tone; '^ (på) til- 
tale fig., slaa an intr., gøre Indtryk 
paa fig. -ende tiltalende, gribende. 

ansning = ans. 

an sols P Bio. mod Solen, avet om. 
-spann Forspand, -spela anslaa, 
slaa an; '^ (på) hentyde (til). 

anspråk -et, Fit. =, Fordring; taga 
i ^ lægge Beslag paa, gøre For- 
dring paa, tage i Rekvisition fig. 

anspråks dryg fordrings fuld. -16s 
-løs, -fri, beskeden, -rik se -dryg. 



an sprang Tilløb, *Tilsprang. -spån- 
na 0; spænde for. 

anstalt -en, -er (); -er H Remedier; 
foga '^ om, gora, vidtaga el. tråjfa 
anstalt(er) till el. om gøre Anstal- 
ter til; foga '^ att sørge for at. 
anstalt a = foga anstalt se ovfr. 
-ånde Foranstaltning. 

ansticka bruges ikke i Nut. og Dat. smitte. 

an stolt [B"n-] anestolt. -stor ætstor, 

anstry ka ( ), paastryge, bestryge. 
-kning (); Anstrøg. 

an strånga, er- -de, -t ( ). -stucken 
(Itk. -et) smittet, -stå ( ), sømme 
sig, passe sig for; henstaa, staa 
stille, hvile, -stand -et, Fit. =,, 
Henstand, Anstand; hava '^ hen- 
staa. -ståndsdag Respitdag; jur. 
Løbedag. 

anståll a anstille; holde Fest o. 1.; fore- 
tage Valg; anlægge Sag; ansætte i ei> 
Stilling; T tilbyde, -are Ophavs- 
mand, -bar ['an'-] som kan an- 
sættes, -ning Ansættelse; T Til- 
bud. 

'anståndig (), sømmelig. 

anstot -en, -ar Anstød; Stød ogs. fig. ,- 
Anfald af Sygdom o. s. v. -lig ['an"-{ 
anstødelig. 

ansvar -et (); vid '^ under '^. an- 
svar a -e; svare for; indestaa; til- 
svare; undgælde, -ig ['an"-] -lig; 
ansvarshavende, -ing ansvarsha- 
vende; „Straamand". 

ansvars befrielse Regnskabsgodken- 
delse. Decharge, -frihet (); De- 
charge, -maskinist Overmaskinist. 
-påstående Ansvarspaastand. -skyl- 
dig regnskabspligtig. -styrman 
Overstyrmand, Førstestyrmand. 

ansvålla svulme (op), tiltage i Omfang o. 1. 

ansått a trænge (ind) paa, anfalde,, 
angribe, efterstræbe, plage; ^i^ & 0- 
& cT ansætte, -ånde Ansætning. 

ansok an Fæiiesk. ; Fit. -ningar, -ande^ 
-ning Ansøgning. 

ant -en, -ar (3: antagande) S Thesis^ 
det givne. 

antag a (H anta) (); acceptere, god- 
kende; ngt. antages vara antages 
for at være; antagom att lad os an- 
tage at. -ånde -else; se ant. -en 
paatagen, unaturlig, -lig ['an'-] -elig. 

-ning -else i Tjeneste, særl. ^. 

antal ['an-,tB.l] (); tio till .-et ti i 
Tallet; till fullt -^ i fuldt -^^ -tasta 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1,/Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



10 



antavla — arbetsam 



O, angribe; bestride; anklage, sag- 
søge. 

antavla ['u'n-] Stamtavle se anor. 

anteckn a [-tek-] antegnje, notere, 
opskrive; -^ sig tegne sig for et Bi- 
drag o. 1. -ånde, -ing -else, -ing, Ind- 
meldelse; Notits, -ingsbok Notits- 
bog, Lommebog. 

an'tenn -en, -er Følehorn. 

antik Tiiio. [an'ti'k] (). antikjen [-'ti-k-] 
Oldtiden (den klassiske), -er Fit. an- 
tikke Kunstsager, -va -n [an'ti'kva] 
( ). -vari'at -et, Fit. -, Antikvarbog- 
handel, -'varie -n, -r Oldgransker; 
Antikvar, Antikvitetshandler. 

an'tilliska darna f Antillerne. 

anti'mon -et (). -i'alisk -ialsk. -klo- 
rid -triklorid, tredobbelt Kloranti- 
mon, -superklorid -pentaklorid. 
-svavla -pentasulfid. -svavlighet 
-trisulfid, Svovlantimonium. 

antingen ['an'tirian, 'an",tir|,3n] enten. 

anti'pod -en, -er Antipode. 

antologi -en, -er [antålå'gi'] (). 

antråd [^'n-] Stamtræ se anor. 

antråd a tiltrædie en Rejse o. i. -e -t, 
-n -else; i -n til at begynde med. 
-es-penningar Indtrædelsespenge. 

antråffa træffe paa, møde, forefinde. 

antvarda ['an*t,vB.rda] overantvorde; 
betro. 

antydjaO, tyde paa; lade forstaa; be- 
fale ; han har blivit antydd att man 
har ladet ham forstaa, befalet ham, 

at. -an Fællesk. ; Fit. -ningar -ning. 

antag Anmarch,*Antog.antågia rykke 
frem; komma -ånde komme ansti- 
gende. 

antånda (); optænde fig. -bar ['an'-J 
antændelig, brændbar. 

anjvisa (); bevilge; vara -d på være 
henvist til. -vuxen om Hest opskør- 
tet, sprængt. 

anvånd a (), bruge, -bar pan*-] -elig, 
brugelig, -ning -else. Brug. 

anvårva hverve. 

l.'apla -n, . . por Abe(kat); ^ (), 
*Gaffelstorsejl. 2. ap|a efter efter- 
abe; P gække, holde for Nar. -aktig 
abeagtig. 

apa'nage [-b-J] -t, fu. = ei. -r, (). 

a'part Bio. aparte, særskilt. 

ap art Abe art. -bild -fjæs. 

apebrodstråd Abebrødtræ. -katt 
Marekat. 

apel -n, "aplar ['Vpal] Abild, Æble- 



træ, -grå, -kastad (itk. -at) ['ap'al-, 
'B'pal-J abildgraa, graaskimlet. 

aple'ri -et, -er Abe ri. -forare -træk- 
ker, -gaffel ^ Abegaffel, Storgaffel. 
-hona Hunabe, Abinde. -'injaf -kat. 
-Hk -agtig. 

apologi -e/I, -er [apålå'gi'] ( ). -st-skola 
t Realskole. 

apostladdme Apostelembede, -går- 
ningarne Apostlenes Gerninger. 
-håstarna Apostlenes Heste. 

apostrof -en, -er [apå'stro'f] (); Apo- 
strofe. 

apo'iek-et, Fit. '-^, [H ap'te'k] (). -ar- 
påron et Slags stor Pære, Bonchre- 
tien. 

apoteks burk Apoteker|krukke. -låda 
Filialapotek, -vikt -vægt. 

apoteos -en, -er [apåte'o's] Apoteose. 

appa'rans -en, -er [-ari's] Apparence, 
Skin, Sandsynlighed, Udsigt; såvera 
-erna redde Skinnet. 

appa'rat -en, -er (). 

appa'relj -en, -er (); Apparater, -gym- 
nastik Redskabsgymnastik. 

apparence, apparens se apparans. 

apparte'mang „Kabinet", Kloset. 

appel se apel. 

appli 'cera (), anbringe, anvende, til- 
passe, -'kabel anvendelig. 

ap'plåd -en, -er mest i Fit. Applaus. 
-åska Bifaldstorden, -storm. 

appro'batur -et, Fit. =, omtr. = 2. 
Karakter ved Eksamen. 

april [a'pril-] (). 

apropos, apropå [aprå'po] Bio. & 
Forho. apropos; i rette Øjeblik; uven- 
tet. 

apspel Narrestreger, Abespil. 

ap'tera (), tilpasse; anvende. 

ap'tit [-i"t] -en Appetit, -retande 
-vækkende. 

a'rab -en, -er, Araber, -iska -n [a'rB'bi- 
ska] Arabisk Sprog; -n, . . skor Ara- 
berinde. 

'arbetja arbejdje; forfærdige; bear- 
bejde; '^ bort skaffe bort, faa Bugt 
med; '^ undan H gøre sit Arbejde 
færdigt; -^ 'ut sig slide sig op; sjon 
-er Søen er i Oprør. 

arbetar kommun Arbejdernes Fæl- 
lesorganisation, lokal Sammenslut- 
ning af Fagforeninger, -spårrning 
Lockout. 

'arbetje -t, -n Arbejdje. -sam ['ar'-] 
-som. 



toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



arbetsavsparrning— arseniksvavia 



11 



arbets avspårrning se arbetarspår- 
ning. -bas Arbejds formand, -drift 
-iver. -fange Tvangsarbejdsfange. 
-formedling -anvisning, -formåga 
-evne. -forslag Overslag over Om- 
kostninger, -hjon -mand, Arbejder, 
Arbejdshuslem. -iniStållelse, -in- 
iStållning -standsning, Strejke. 
-kommendering -kommando. -lag 
-hold. -ordning -plan. -oxe (); fig. 
en rigtig Slider, -råttare Avlskarl, 
*Husbondsgut. -skola Haandger- 
ningsskole. -spårrning se arbetar-. 
-tag: han år i -en han er i Aande, 
i god Gang med Arbejdet, -ut.skott 
Forretningsudvalg, -våg Næringsvej. 

Arboga-61 01 fra A.; det kommer 

efter som '■>' om ubehagelige Følger af 
en Handling. 

ar'bus -en, -er fim. Vandmelon. 

ard ['B^d] = arre. 

'ardacker ^ se knolvicker. 

are'al -en., -er (). are'al TiUo. : areala 
innehållet Fladeindholdet. 

areo'pag -en, -er Areopagus, Dom- 
stol. 

arg ['ar'j] arrig, vred, arg; stå på någons 
argesta (&\. argaste) f søge at volde 
ngn. Ulykke, -bigga Havgasse, 
Arrigtrold, Xantippe; „så tuktas en 
'^^ „Trold kan tæmmes", -het 
Arrigskab, -simpa se -bigga. -sint 
arrig. 

aristokra'ti -en, -er ( ). 

aritme'tik [-ti'k] (); Regning, arit- 
'metiker -n, Fit. =:, (). 

ark 1. -et, nt. —, (). 2. -en, -ar (). 

ar'kad -en, -er Arkade,*Buehal, Galeri. 

arkangelit [-agge'li't] fim. russisk 
Bissekræmmer fra Arkangei. 

arkebu'sera [-kebui-] y6. ( ), henrette 
ved Skydning. 

arkeolog -en, -er [arkeå'lo'g] Arkæo- 
log, -i -en [arkeålå'gi'] (). 

arki 'ater -n, . . trar [arki-] f Liv- 
læge, -pe'lag -en, -er Arkipelagus. 
-'tekt -en, -er ( ). 

arkiv -et, Fit. — & -er [ar'ki'v, ogs. 
ar'xi'v] ( ). -'arie Arkivar. 

ar'kli -et, Fit. = & -er Arkeli, Rust- 
kammer. 

'arko, -måssing Stykmessing. 

ark tals, -vis arkvis. 

arla ['nrla] aarle. -gryning Morgen- 
gry, -dagg Morgendug. 

'arlekin ['bt-I Harlekin. 



1 . arm -en, -ar ( ) ; båra på sina ar- 
mar bære paa Hænderne; gripa el. 
hålla under armarna tage under Ar- 
mene, hjælpe, støtte; ha armarna 
fria have frie Hænder; knycka ei. 
kroka (på) armen være forfalden; 
på rak arm paa staaende Fod; 
skaka ur armen ryste af Ærmet; 
slå armar och ben av ngn. gen- 
nemprygle en; såtta kott sig till 
-^ bibi. holde Kød for sin '^. 

2. arm Tiiio. (), stakkels; mitt arma 
not jeg stakkels Fæ; jag vet icke 
mitt armaste råd jeg ved ikke mit 
levende Raad. 

arma'tur -en, -er Montering; Garni- 
ture. 

arm band -baand. -bindel -bind; -di- 
stinktion, -borst -et & -en, Fit. = 
& -ar t -brøst, -båga sig f ram, ut, 
in puffe sig frem, ud, ind, med 
Albuerne, -bage Albue, -bojare 
Armens Bøjemuskel, Biceps. 

arméfordelning ^ Division. 

arm fil Bestødsfil. -foder Ærme- 
foder, -fotingar zooi. armføddede. 
-grop Armhule, -hålk Løsærme. 
-hall Rækkevidde, -kappa Ærme- 
kappe, -klåde et hvidt Klæde, der i 
Aarene 1772—1809 blev baaret om 
venstre Overarm af alle svenske 
Officerer, -krok: gå i ^ H gaa 
Arm i Arm. -Ijusstake Armstage. 
-mudd Muffedise. 

'armod -et (). 

arm penna Svingfjer, -plagg Ærme- 
frakke, -rorelse -bevægelse, -sax 
Metalsaks. -skena -skinne, -s-lång 
Tiiio. af en Arms Længde, -spjåll 
Ærmespjæld, -s-tjock Tiiio. af en 
Arms Tykkelse, -stol Lænestol. 
-stråckare Armens Strækkemuskel, 
Triceps. -stod (*), Armlæne, Stole- 
arm. 

arom -en fa'ro'm] Aroma. 

aronsrot % se arun. 

'arre -n ^ Graa-El, *Graaor, Alnus 
incana. 

arren'dator -n, -er Forpagter. 

ar'rende -t, -n Forpagtning, -av.gift, 
-kontrakt osv. Forpagtningsafgift osv. 
arren'dera forpagte. 

ar'rest -en, -er (); -^ på sitt rum 
Stuearrest. 

arsenik -en [a>"se'ni"k] (). -super- 
kloryr Klorarsen, -svavla -penta- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



12 



arseniksyrad— asyl 



sulfid, -syrad (itk. -at) -sur. -syrlig- 
het -syrling, -våte -brint, *-vandstof. 

art -en, -er ['ts'H] (); -en sitter i ho- 
nom han slægter sin Familie paa, 
Æblet falder ikke langt fra Stam- 
men; han har ingen art han har 
ingen Skik paa sig; det har den 
■en med 5/^ det er dets Natur, 'art a 
sig till tegne til at blive, -ad (itk. 
-at) beskaffen; val ^ velartet; illa 
-^ ondartet, -as slægte. 

ar'tell fim. Soldaterkøkken. 

artig ['Bnig] O ikke om Børn, høflig, fore- 
kommende. 

artikel -n, . . klar [a^'tik-gl] (). 

artilleripjås Kanon. 

ar'tist -en, -er (), Kunstner, -inde. 

artskock(a) se drtskocka. 

ar'tår -en, -er Pulsaare, Arterie. 

'arun -en ^ Agerun, Tusindgylden, 
Erythræa. 

arv -et, Fit. —, (); -^ och avlinge 
arvet og erhvervet Gods; '^ och 
eget Arv og Eje. 

arv adel Arve adel. -dråkt -svig. 
-furste -prins, -fangen arvet, -for- 
paktare -fæster, -inge Arving, -lå- 
tare -lader, -massa Dødsbo. 

'ar,vode -f, -n Honorar, Salær. 

arvsan, sprak Arve fordring, -hand- 
lingar -dokumenter. 

arv skap -et, Fit. ^, Arv. -skatt Arve- 
afgift. 

arvs lag Arve lov. -lott -lod. -massa 
se arv- -medel Fit. -midler, -mål 
-sag, -proces. 

arv sagen Tradition, -takt -en, -er 
Arvetægt, Arvs Tiltrædelse, -ol 
Gravøl. 

l.as -et, Fit. =, Aadsel; P liderlig 
Person; vara ■^ S være meget 
fuld. 

2. as -en, -ar mytoi. (), 

3. as S Elev i A-Klassen; smi. buse. 
'asa (sig) glide tungt, slæbe sig især 

paa Bagdelen ; r^ sig bort P pakke sig. 

as aktig aadsel : agtig ; afskyelig. -blom- 
ma -plante, Stapelia. -fluga -flue, 
Musca cæsar, -gam -grib, Neo- 
phron perenopterus. -grop -kule. 

'asfalt -en (). 

asi'at -en, -er Asiater. 

1. ask -en, -ar 2( (), Fraxinus excel- 
sior. 

2. ask -en, -ar Æske; Tændstikæske; 
ask i ask den ene Æske inden i 



den anden; ha alla sina askarklara 
fin!, have alle sine Sager i Orden; 
skota sina askar fim. passe sine 
Sager. 

'aska -n Aske; askans barn Støvets 
Børn. 'aska bestrø med Aske; 
lægge i Askelud, byge. 

askdunge Lund af Asketræer. 

askes -en [a'ske's] Askese. 

asket -en, -er [a'ske't] ( ). 

askfall Askefang, Askeskuffe. 

askfyllare Arbejder, der fylder Tænd- 
stikæsker. 

'ask ig tilsmudset med Aske. -hog 
-dynge, -hob. -lik -agtig, aske-, -mor- 
ja gloende Aske, Emmer, -onsdag 
Onsdag før Paaske, -pjask Aske- 
puster, den yngste (og foragtede) af flere 

Søskende, -strit Cikade, -unge -pot. 
as lik aadselagtig. 

1. asp -en, -ar zcoi. ( ), Åbramis aspius, 

2. asp -en, -ar ^ Asp, Esp, Populus 
tremula. 

a'spekt -en, -er Udsigt. 
aspvedbock zooi. Poppelbuk, Saperda. 

1. aSS -et, Fit. =, As Vægt og Mønt. 

2. ass -et, Fit. =, J^ As. 
asseku'rans [-aq'sj se assurans. 
asses'sor er sp. „Tømmermænd", 

Katzenjammer. -ska [-'soj rska] As- 
sessorfrue. 

assi'stans -en, -er [-aq's] (); Assi- 
stenshus, -anskontor Assistenshus. 
-ans-ur, -ent-ur Assistensur. 
-'erande, -'ering Assistance. 

assonans -en, -er [aså'nar|,'s] (). 

asstank Aadselstank. -stekel Rov- 
hveps, Ichneumon. 

assur ad5r -e«, -er [asyra'do'r] Assu- 
randør, -ans -en, -er [asy'raq's] As- 
surance, -ans-bo, lag Assurancesel- 
skab, -ans-brev Assurancepolice. 
-ans-måklare Assuranceagent. 

'aster -n, "astrar Asters. 

aste'risk -en, -er (), Henvisningstegn. 

1. 'astrakan -en, -er (), en Slags lod- 
dent Tøj. 

2. astra'kan -en, -er [-B"n] Glasæble, 
en Slags Sommeræble. 

'Astrild t Amor. 

astroi'lab -en & -et, Fit. -er [astrå-] 

Astrolabium. -log -en, -er [-'lo'g] (). 

-logi -en [-'gi'] (). -nom -en, -er 

[-'no-m] (). 
a'syl -en, -er{ ), Tilflugtsted; Hospital 

for uhelbredelige sindssyge. 



<^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



atelier — avblåsning 



13 



ate'Iier, ate'ljé -en, -er Atelier; Sy- 
stue. 

ateni'enn(e) -en, -er Etagere. 

At'lanten Atlanterhavet; P Amerika. 

'atlas -^n, -^r 1 .( ) Landkort. 2. Atlask. 

at'let a S drive Haandvægtsøvelser. 
-ik [-'ti"k] Atlet- Idræt. 

atmo'sfår, atmos'vår -en, -er [-sfær, 
-svæ"r] Atmosfære. 

atom -en, -er [a'to'm} { ). -varde 
-itet. 

l.att Navnemaadesmærke [at('), H O, å] 

at; an borja med til en Begyn- 
delse. Att kan udelades i nogle 
Tilfælde, hvor det altid bruges i 
Dansk, saaledes hvor Navnemaaden 
staar som Grundled :/(?/a år månsk- 
ligt; efter visse Udso. : han bn- 
skar, lovar, beslutar, tanker, år- 
nar komma; behbva bada; borja 
gå; få veta; befinnas vara; du 
får gbra det (*faar gjøre det); til- 
låt mig fråga; han råkade for- 
saga sig kom til at forsnakke sig; 
undertiden efter Forholdsord: kun- 
nig i sy, skicklig i råkna. 

2. att Bindeo. [altid atO] at; / det att 
idet; under det att medens; dår- 
for att fordi. 

atta'cherad (itk. -at) hengiven. 

at'tack -en, -er ( ), Angreb. 

'attan! kun i Eder; O: aderton. 

'attig, 'attik -en, se sommarhyll, Sam- 
bucus ebulus. 

'attila-n, . . lor ii^ (Artilleriets) Løbe- 
frakke, Snorefrakke. 

atti'ralj -en, -er { ), Tilbehør. 

atti'tyd -en, -er Attitude. 

at'trapp -en, -er Attrap; behagelig 
Overraskelse; lille Skælmsstykke. 

attri'but -et, Flt. ^, [-Ul't] (), gram. 

Vedføjelse, -sats, -s-bisats gram. til- 
lægsagtig (*adjektivisk) Bisætning. 
aug'ment -et, Fit. = & -er (); = 
-s-hemman Tillægsgaard til Kaval- 
lerists Underhold. 

au'gUSti Fællesk. AugUSt Maaned. -feber 

gastrisk Feber, -plommon Reine- 
claude, -snåppa Rødvitte, *Rød- 
spove, Limosa lapponica. -åpple 
Sommerkalvil. 

auk'tion -en, -er (); Licitation; såtta, 
gå på '^ sætte, gaa til '^. -'ator 
-n, -er,.-'ist Auktionarius. 

auktions an bud -bud. -auislag -pla- 
kat, -forråttare, -forvaltare -for- 



valter. Auktionarius, -kammare 
-lokale, -klubba -hammer, -kom- 
missarie -forvalter, -medel Fit. 
-penge, -måklare -holder, -till falle 
Auktion. -utTOpare -holder. 

''auktor -n, -er ( ), Ophavsmand ; Au- 
tor, -lig Forfatter-. 

"aula -n, . . lor Solennitetssal; Hal, 
stor Sal. 

Aura Aa ved Åbo; poet. Finland. 

auskult 'ant -en, -er Volontør f. Eks. i 
etoffentiigt Kontor, Lærerkandidat, -a'tiv 
raadgivende, men ikke voterende 
om et Medlem, -'era overværc Under- 
visningen om Lærerkandidater. 

av [bOv, H oOv, oC), å; i Sms. b'v-J 
af; armen år av er brækket, av 
och an, av och till frem og til- 
bage, fra og til; av begynnelsen, 
av evighet fra Beg., fra E. af; av 
alder, av gammalt fra gammel Tid; 
av noden fornøden; det bliver av 
det sker; ge sig av begive sig af 
Sted; gora av med gøre Ende paa; 
Lida av ngt. lide under ngt. 

avance'mang -et, Fit. =:, [avaqse-] 
Avancement. 

avans -en, -er [a'var|,"s] Avance, For- 
skud, Gevinst. 

avant garde [aVari-(t)-j ( ). -scen Pro- 
scenium; Prosceniumsloge. 

ava'ri se haveri. 

avbalk a afdele ved lave Skillevægge. 
-ning -en, -ar Rum afdelt ved Skille- 
væg, Baas; Skillevæg. 

av banda tage Baandene af Tønde. 
-bara gore bar (fri for Sne). 

avbas a piske, tugte, -ning Gennem- 
hegling, -prygling; Røffel. 

av bedja afbede. -beta afgræsse, *af- 
beite. -betsla tage Bidslet af. 

avbid a afvente, oppebie, -an Fæflesk., 
kun efter Forho. : under, i ^ på afven- 
tende, *i Paavente af. 

av bila tilhugge siderne af, f. Eks. Bjælke. 

-bild Afbillede, Billede paa; sin 
fars '^ sin Faders udtrykte Billede. 

avbit a afbide. -are, -artång Bide- 
tang, Niptang, *Knipetang. -en (itk. 
-et) ^ afbidt. 

av blanka blanke, pudse støvler, -bleka 
afblege, -blekna blegne. 

avblåsa afblæse; slutte, blæse til 
Opbrud, give Afgangssignal med 
Fløjte, -ånde, -ning -ning; Opløs- 
ning; Afslutning. 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /omn Trykstavelsen. 



14 



avboga— avgnugga 



av boga ^ afbove (afbouge). -borsta 
børste, -brista briste, -brott -et, 
Fit. — , Afbrydelse; (pludselig) For- 
#■ andring; Kontrast, Modsætning; 

gora '^ danne Modsætning, -bryta 
afbryde; afskyde; stikke af, kontra- 
stere; se bryta av. 

avbrånna tr. (); tugte; fig. tage af 
Dage; X — avreda. -ånde, -ing ( ); 
Tab, Afkortning. 

aVjbrosta afprotse. -bygd -en, -er 
afsides Egn ei. Bygd. -bytare Af- 
løser, Reservemand. -båsa inde- 
spærre i Baas. -båra ^ holde fra, 

sætte al med Baadshage, Stage, -bårga 

afhøste, -boja afværge, afparere, 
afvende; afslaa, frasige sig, frabede 
sig; undvige, -bon Afbigt, ( ). -borda 
og -^ 5/^, frigøre sig for; lette (-^ 
sitt samvete); (af)betale; udgyde 
sig om Fiod.-dagataga tage af Dage; 

gøre det af med gennem skarp Kritik. 

-damma tr. afstøve; intr. gaa bort i 
Form af Sløv. -danka intr. takke af, 
nedlægge Regeringen ; tr. afskedige, 
tvinge f. Eks. en Konge til at nedlægge 
Regeringen; kassere. 

avdel a (), inddele, fordele, -ning Af- 
deling; Kupé; ^ Division. 

avdelnings kontor Filial, -skårm 
Skærmbræt, spansk Væg. -vågg 
Skillevæg. 

av dika afgrøfte, dræne, -diska vaske 
op. -domna se domna. 

avdrag -et, Fit. --^ Fradrag, Afkor- 
telse; typ. Aftræk, -a (); fradrage, 
trække fra; trække af ogs. typ. -are 
Hundeflaaer, Rakker, -s-fil Lindfil. 

avdrift (); gora -^ have '^. -va (); 
have Afdrift. 

av drypa afdryppe, dryppe af; sp. „for- 
dufte", gaa uden at sige Farvel. 
-duka tage af Bordet. 

avdunstja fordampe, -nings-kold 
Kulde ved Fordampning. 

avjdåna besvime, -do dø bort; lidt 
efter lidt miste sin Livskraft, dø. 
-doma paadømme en Sag. 

a'vec -en, -'er {)\ en liten '^ Likør 

el. Kognak til Kaffen. 

avel -n [''B'val] (Husdyr-) Avl; Til- 
læg Afkom; Race. -sam frugtbar, 
avledygtig, -s-duglig avledygtig. 
-s-gård Afbyggergaard, Avlsgaard, 
Gaard som ikke bebos af Ejeren 
selv, men drives af en anden i hans 



Sted. -s-kaka Yngeltavle i en Bikube. 
-s-kupa Tillægskube. 

avenbok ['B'van-] se annbok. 

aventur f [avag'tyr] se åventyr. 

ave'ny -en, -er Allé, beplantet Gade, 
Boulevard. 

avfall -et, Fit. ^--, (), Fald, Skraa- 
ning; Afløb; Frafald; Echappement. 
avfall;a (), falde ned, skraane; 
falde af, afmagres; ^ falde af; 
falde fra {'^frdn). -en (itk. -et) mager, 
medtaget, udtæret, afrakket, -s-hink 
Skarnbøtte, -s-hog arkæoi. Affalds- 
dynge, Køkkenmødding, -s-tunna 
Skarnbeholder, -s-ull Kradsuld. 
-vatten Spildevand. 

av;fasa 1. tr. hugge Kanten af; 2. 
intr. trævle ud. -fatta affatte, formu- 
lere; f kortlægge, -feja afpudse. 

avfjåll a, ogs. -s, '^ sig, afskælle, 
skalle af. -ning Afskalning efter 

Sygdom. 

avflyta afflyde, flyde bort. -flytta 
flytte (bort), fraflytte, -flåcka til- 
hugge en Bjælke skraat. -flåka flække 
Bark o. I. af. -flode Vædskes Ud- 
flyden. Bortløb, Afløb, -focka jage 
bort, give Rejsepas, -fordran Affor- 
dring; vid, på, efter -^ paa For- 
langende, -forslå (bort)transportere. 
-frysa fryse bort. -fråta afgnave, 
bortæde. -fånga Jæg. give Døds- 
stødet, stikke. 

avfålli g V^'y-] frafalden, oprørsk mest 
i religiøs Betydning, -ghet Frafald, Op- 
rør, -ng -en, -ar Frafalden; Juli- 
anus -en J. den frafaldne. 

av fård -en, -er Afrejse; Affærdigelse; 
dødelig Afgang, Endeligt, Død. -fårda 
affærdige; feje af; ekspedere, gøre 
det af med. -fårga smitte af; af- 
blege. 

avfod a -n Afkom, Yngel mest i forag- 
telig Betydn. -ing -en, -ar Efterkom- 
mer. 

avf or a (); bortføre; afskrive et Beløb 
paa Regnskabet, overføre, udstryge. 
-ånde, -ing Afføring; Bortførelse; 
Afskrivning; Udstrygelse. -ingsvåg 
Ekskretionsvej. 

avge ^ avgiva afgive, aflægge Regn- 
skab osv. 

avigjord (itk. -rt) afgjort, -glåtta af- 
glatte; glitte en Bog. -glomma glem- 
me, -gnaga afgnave, -gnugga af- 
gnide, gnide ren. 



'^ toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el, hvad der staar toran |. [ ) det tilsvarende paa Dansk. 



avgrund — avlingsfor 



15 



avgrund -en, -er (); bibi. Dødsriget. 
-s-ande s-aand, Dæmon, -s-våsen 
O; Helvedes Spektakel. 

avguda forgude, -belåte Afgudsbil- 
lede, -hus S Vinkøler, Isspand med 
Punscheflasker. -orm Boaslange. 

avgå O, gaa bort, dø, gaa tabt; ^ 
med segern, som segrare gaa af med 
Sejren; ^ med doden -^ ved D. 

avgång Afgang; Afsætning; '^ med 
doden dødelig Afgang, -s-betyg 
-s-attest, Vidnesbyrd ved Afgang fra 
Skolen. 

avgåld -en, -er Leje, (Forpagtnings-) 
Afgift; Rente. 

avgånga anbringe Skruegang paa. 

avgårda afgærde, -by, -hemman 
Udflytterby; Udflyttergaard. 

avhaka løfte af, afhage en Dør o. i. 

avhandl a (); forhandle, underhandle 
om; behandle, fremstille mundtligt ei. 
skriftligt, -ing O; Diskussion; Over- 
enskomst. 

av harka afrive med Rive, *afrage. 
-haspia afhaspe, -hetta gradvis op- 
hede. 

avhuda flaa. -hugga (); hugge over: 
■^ (den gordiska) knuten. -hysa 
nedlægge Gaard, udkaste, sætte ud 

Beboere, Lejer. 

avhåll a afhold e, holde borte, -are -n, 
Fit. -^, Afviser, -en (itk. -et) afholdt, 
elsket, -sam ['b'v-] -ende. -s-ånde 
^ Tørnende. 

av hållig hældende, skraanende. 
-håmta afhente; avhåmtas paa et 
Brev = poste restante. 

avhånd a skille ved, fravende; -^ sig 
skille sig ved, aftræde; '^ sig livet 
tage Livet af sig; '^ sig sin rdtt 
fraskrive sig sin Ret. -(e)lig ['b'v-] 
athændelig. 

'av hångig ( ). -hårvla afhaspe, -holja 
afhylle, afsløre; tage Klæder af. -hora 
O; høre paa; faa at vide, høre om; 
Idta sig '>- lade høre fra sig. 

a'vi -en, -er Advis. 

'avig vrang; forkert, klodset; S gna- 
ven, „kontrarig"; se avog; ^ skold 
Avindsskjold. 'avig a -n, -sida 
Vrange(n), Bagside. 

a'visa -n, . . sor Avis mest i Fit. 

avis fartyg, -jakt Aviso fartøj, -skib. 

avjåmka fig. jævne, glatte, udjævne 
lidt efter lidt. -jåsa afgære. 



avkasta (); indbringe, -ning (); Ud- 
bytte, Indtægt. 

av klaga ved Klage søge at faa af- 
skaffet, -klappa ( ), banke Vandet 
af vaadt Tøj ; typ. trække af. 

avklåd a ( ), klæde af; '^ 5/^ afføre 
sig, kaste, frigøre sig for; -^ 5/^ all 
blygsel bide Hovedet af al Skam. 
-sel Afklædning. 

av knacka banke af (ei. løs), -knipa 
afknibe ikke = afknappe, -kuåppa 1. 
knipse af; affyre et Gevær o. 1. 2. 
knappe af Knapper, -kok Afkog. 
-koka koge, <*). -kola se kola av. 

avkom ling -en, -ar Ætling, Efter- 
kommer, -ma -n Afkom, -ma f op- 
høre, forsvinde, -st -en, -er Udbytte. 

av konterfeja afbilde, -kortnings- 
långd Liste over det Afslag, der 
gives i Skattebeløbene, -kratta se 
avharka. -krok Afkrog; Omvej, Af- 
stikker, *Krog. -kulira afrulle. 
-kunna afsige Dom, forkynde. 

avkyl a afkøle, -are Afkøler, sp. 
„Forfriskning". 

avkonad med hæmmet Kønsudvik- 
ling, steril, -kora køre over; få 
benet avkort faa B. kørt over. 

avla ['Bvla] avle, undfange; ^ av 
sig formere sig. 

av ladda se urladda. -lade aflagde 
i^favlagga). -lagra aflejre, -laktera 
se sugympa. 

'avlande -t ['b"v-] Avling det at avie. 

avland ig blæsende fra Land, -s-vind 
Fralandsvind. 

avlasta aflæsse Byrde; ^ aflade, -are 
Aflader. 

avlat -en ['B'vlat, 'BVilB.t] Aflad. 

avled Fort. af avlida. 

avled a ( ). -are = avvisare; ^ Fra- 
brækker en Bjælke el. Krumholt anbragt 
paa Dampskibes Hjulkasse for at beskytte den 

mod Stød. -arerullar ^ Opstandere, 
Ruller. 

'avlelse -n ['b"v-] Undfangelse, -del, 
-drift Køns-. 

avleva -n, . . vor Levning; Relikvie. 

avlid a afgaa ved Døden, -ånde døde- 
lig Afgang, -en (itk. -et) afdød, 

avlinda vikle af, ud, *aflinde. 

'avling -en ['bv-J Avling ikke om Land- 
brug. 

avlinge- selverhvervet (ikke arvet), 

f. Eks. avlingejord. 
avlingsfor avledygtig. 



*norsK. {*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og 1 Bitryk siaar foran Trykstavelsen. 



16 



avloma — avsela 



avloma luske af. 

avlopp Afløb, -s-ånga Spildedamp. 

avlossa (); løsgøre; affyre, -ludda 

sig haare af om Tøj. -lunka lunte af. 

-lura franarre, -lyfta løfte af ei. ned 

en Dør af Hængslerne o. 1. ; fjæme en 

Byrde, ophæve. -lyssna aflure, -lang 
aflang, langagtig ; S tvær. -låta afstaa ; 
afhænde; udstede, afsende; aflade 
(ophøre); '^ synderna aftvætte Syn- 
derne. 

avlågg -et, Fit. =, Aflægger, avlågga 
{); lægge til Side, lægge hen. 

avlågse ['B"V|læks3, 'B'Vilæ.gsa] 
fjærnt. -en (itk. -et) fjærn. -na Udso. ' 
fjærne. 

av'llåmna aflevere, -låt Fort. af av- 
låta. -16 skylle. 

avlonjaO; lønne; udbetale Løn. -ing 
O, Lønning, særlig fast Løn. 

avjlopa O; løbe bort; forløbe, gaa, 
løbe af vel, ilde. -magra afmagres. 
-malla ^ skabelonhugge, -minska 
mindske, afkorte, -mota genne, 
drive bort. -mårglas svinde hen, 
afmagres, udmarves, -måta afmaale, 

afpasse, -matt TlUægs. af avmata af- 

maalt, regelmæssig, ensformig. 
-narra franarre. 

avnoppia, -ra afnappe. 

avjnypa afknibe ikke = afknappe, -nysta 
vinde af et Nøgle, nøgle af, *afnøste. 
-nåmare -n, Fit. =, ['B'Vinæ.mara] 
Køber, Kunde, -nodga afnøde. 
-n6ta afslide ved Brug, siid; fig. af- 
slibe. 

^avog uvillig, fjendtlig, se avig. -het 
Uvilje, Animositet. 

avpacka 5/^ pakke sig. 

avpassa (); passe i Spii; ^ tilfållet 
tage Lejligheden i Agt. -ning Til- 
pasning. 

avipeta afpille, -piska dammet banke 
Støvet ud. -plana udslette Synd. 

avplankja ( ), skille fra ved Brædder, 
dele ved Skillevæg, -ning ( ), af- 
skildret Rum. 

avplatta gøre, trykke flad. -plåna 
udslette, -pollettera ^ hjemper- 
mittere; 3i^ sende til Sygehus, ind- 
lægge paa Hospital, -proccssa fra- 
vinde ved Proces, -prova prøve, 
probere, -pruta afprutte, -pumpa 
ngn. ngt. pumpe en for ngt. 
-påla afpæle. -pålsa tage Pelsen af 
en; trække Huden, Pelsen af et Dyr. 



avrad -en Afgift af fast Ejendom, 
især in natura, Landgilde. -S-dag Dag 
paa 'hvilken avrad skal ydes. -s- 
gill gyldig (god nok til at ydes) 
som avtad om en Vare. -s-spannmål 
Tiendekorn, Landgilde. 

avirafsa snappe, gramse bort. -rappa 
rappe, spække (færdig). 

avred a jævne, legere Sauce, Suppeo. 1. 
-ning -en, -ar Jævning. 

av regla stænge, sætte Slaa for. 

-repa afstryge f. Eks. Blade af en Kvist, 

*afrispe. -resa afrejse, -resa -n Af- 
rejse, -rida ^ rekognoscere til 
Hest. -rigga ^ aftakle, -rikta 
afrette gøre jævn, lige, ret. -rista af- 
ryste, -rita aftegne, portrætere. 
-riva ( ), afgnide, frottere, -rosta af- 
ruste ved Rust; % afrøste. -rulla (); 
intr. rulle ned. -runka rokke løs. 
-rycka (); frarykke; rykke itu. 
-rymma rydde, befri for Genstande, 
der fylder op, gør Uorden, -råda 
fraraade, overtale en til at opgive n. 
-råfsa afrive med Rive, *afrage. -råk- 
na fraregne; afregne, opgøre Regn- 
skab. 

avrått a henrette, -ningssått -Ises- 
maade. -s-plats Rettersted. 

avr6(d)ja rydde; bortrydde, -roka 
afdampe. 

avros a ved Stenhobe (*Stenrøis) el- 
ler andre Mærker afsætte Jords 
Grænser, -ningsjord, -ningsmark 
udyrkelig Jord, *Udmark. 

avjsade Fort. af av saga. -sagd af- 
gjort, erklæret, -saknad -en Savn. 

-Sakta tr. & intr. sagtne. -SalU Bio.: 

#/// '^ til Salg. -satsO; Fremspring; 
Terrasse; noget, der er lagt til Side. 
avse have for Øje, tage Hensyn til; 
have Hensyn til, sigte til, gælde; 
tilsigte; såsom avsett som Hensig- 
ten var; avse från se bort fra. 
-ende Henseende, Hensyn; Hen- 
sigt; fortjåna '^ fortjene Opmærk- 
somhed; i '^ på 1 Henseende 
til; paa Grund af; / visst '^ i 
visse Henseender; gora '^ pd, 
fdsta ^ vid, å tage Hensyn til; 
med (fdstat) ^^ pd naar Hensyn 
tages til; vinna '^ komme i Be- 
tragtning; Idmna utan '^ lade uæn- 
set, ikke tage Hensyn til, afvise 

en Klage o. 1. 

avsela tage Seletøjet af. 



♦v/toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



avsevard— avstympa 



17 



avsevard anselig, betydelig. 

av sickling -en, -ar Skavning, Af- 
trækning med Siklinge, Skavklinge. 
-sides ( ). -sigkommen ['uvsig-, H 
ogsaa 'B'vsæj-] forarmet, reduceret, 
i Dekadence, kommen til Agters; 
forkommen; aflægs. 

avsikt -en, -er Hensigt; /, med ^ att 
i den Hensigt at; hav a for ^ have 
til Hensigt, -lig ['b'v-] forsætlig, til- 
sigtet, -s-enligt -s-svarende, -s-kri- 
tik tendentiøs Kritik. -s-16s ikke til- 
sigtet, -s-roman Tendensroman. 
-s-sats gram. Hensigtsbisætning. 

av sila afsi, *afsile. -sina udtørres 

Køer og deres Mælk, og fig. -sippra sive 

ud. -sitta tr. afsidde, sidde af, f. Eks. 
^ ti'å års fdngelse; intr. sidde af. 
-skala tr. afskalle, skrælle; -^ sig 
skalle af. -skav Afskav. -skava ( ), 
afskrabe. 

avsked -et, Fit. — , [B*v,Je.d] Afsked; 
taga ^ av tage Afsked med; ord 
och '^ Aftale, Kontrakt, ren Be- 
sked; Ordholdenhed; stå vid ord 
och -^ staa ved sit Ord, være en 
Mand af Ord ; det år icke ord och 
'^' med honom hans Ord er ikke til 
atstole paa ; han ved ikke hvad han vil. 
avsked a -ige, give Afsked; afvise; 
han har avskedat brånnvinet han 
har sagt Farvel til Brændevinen. 
-ånde -igelse. -s-betyg Skudsmaal, 
Vidnesbyrd, -s-pass ( ), Løbepas. 
-s-tagande Afsked. 

avskicka afskikke, afsende. 

avskild afsides, afsondret, isoleret. 
-het Isolering, Isolation. 

avskilj a afskille, skille (fra), udskille, 
adskille, -ånde -t Fraskilleise. 

av skotta afskuffe, skuffe ren.-skovla 
[-0.V-] afskovle, *afskuffe. -skranka 
ved en Skranke fraskille, afdele. 
-skrap Afskrab; Affald; Udskud; 
samhdllets -^ Samfundets Bærme. 
-skrot -et, Fit. =, Afskraaer. 
-skrotare Skraamejsel. 

avskråd a borttage det ubrugelige; 
afskrælle, vrage, -e -t, -n Affald. 
-eshog Affaldsdynge, Mødding; 
arkæoi. Køkkenmødding. 

av skubba afgnide, -skudda (sig) af- 
ryste, -skum Skum; fig. Bærme, 
Udskud. 

avsky -n & Udso. ['B'vjy.] ( ). -,vård 
afskyelig. 



avskår a (); '^ ngn. halsen skære 
Halsen over paa en. -ningslinje 
Skæringslinie. 

avslag O; Barselrenselse, -en (itk. 
-et) O; doven om øl o. i. 

av slamma slemme, fraslemme. 
-slockna slukkes, -slumra ind- 
slumre; henslumre, dø. -slut -et 

Afslutning. -Sluta bøjes som sluta, den 
stærke Bøjn. mest i Bet. : komme overens om 

(). -slå O, slaa af, slaa bort; af- 
vise, slaa hen; forkaste et Forslag; 
'^ pr/se/ slaa af paa Prisen, -slåcka 
slukke, -slåppa tr. slippe af, ud; -^^ 
tillfållet lade Lejligheden slippe sig 
af Hænderne, -slåta afglatte. -sl6ja 
tage Sløret af, bort fra; aabenbare, 

afsløre ogsaa fig. : a. sine Hensigter, a. en 
Forbryder; ikke om et Monument; se avtdcka. 

avsmak Afsmag, avsmak a smage paa, 
til. -lig ['b'v-J -ende, usmagelig. 

av smalna blive smallere, *smalne. 
-smula smuldre af. -smålla tr. & intr. 
smælde af, knalde af, affyre, -snag- 
ga klippe Haar tæt af. -sned(d)a af- 
skraa, skære, klippe osv. skraat af. 
-snibba afsnubbe, -snoppa pudse 
et Lys; fig. affærdige, affeje, snubbe 
af. -snygga rengøre, pudse, -snåsa 
kort el. haanligt affærdige, affeje. 
-somna falde i Søvn, sove hen, 
hensove, dø, *sovne af. -sopa feje 
af med Kost. -spela fraspille, -spetsa 
tilspidse, -spilira flække ei. snitte 

. af. -spisa afspise, affærdige, -spjålka 
afkløve, -spola 1. () Gam; 2. ^ af- 
spule, -springa springe ned; springe 
af; gaa af Gevær; springe, briste. 
-sprang Afspring, Sidespring, Di- 
gression; Afsats; Forskel; Frem- 
spring, -spåcka skære Spæk af. 
-spånta afkløve (tynde Stykker). 
-staka afstage, afgrænse, -stanna 
standse, gaa i Staa, ophøre. 

avstav a dele et Ord i Stavelser, -ning 
Stavelsedeling. 

av steg Skridt til Siden; Digression; 
Fejltrin, -steka stege, -stelna [-e.-J 
stivne, -stick Stik i Kort. -sticka tr. 
stikke; afprikke; intr. stikke af, kon- 
trastere (emot el. med), -stjålpa af- 
vælte, aflæsse, -straffa (); slaa af 
i Kortspil, -stråk Afstrøg. -stubba 

studse, afstumpe f. Eks. Dyrs Hale, ikke 

= gøre stump, sløv, (*). -stympa af- 
studse, afhugge; lemlæste; fig. be- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. Ij 
Svensk-Dansk Ordbog 



'Acc. 2 og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 

2 



18 



avstyra — avvarka 



skære, -styra. forekomme, afværge; 
afholde (fra), -styrka fraraade ; af- 
vise, -styva afstive, understøtte. 
-stå O; ^ frdn afstaa fra; frasige 
sig. -stand -et, Fit. =, Afstand; 
hdll er på ^ bliv mig fra Livet. 
-ståda rengøre, feje, afrydde. -stOka 
rydde, *rømme Bord o. i. -stOta af- 
støde, støde fra sig. rsuga (); pode 

Træer. -SUttCH (itk. -et) Tillægsm. afavsitta 

ikke længer bereden. 

aVSValja (). -ka afsvale kun om levende 

Væsener, -na afsvales; *svalne, af- 
køle sig. 
avisvansa studse Halen paa et Dyr. 

-SVedja afbrænde Land til Dyrkning. 

-svimma besvime, -svuren svoren 
Fjende, -svåfja afsværge, forsværge 
at gøre ngt. -syna foretage afsluttende 
Syn, Besigtigelse, inspicere, -saga 
afsrve, *afsage. -sålla afsi, afsælde. 
-saga afsige Dom; forkynde, fra- 
kende; '^ sig frasige sig. -sålja 
udsælge; afsætte. 

avs^ttja O; tilsætte, blande; lægge til 
Side; fremhæve, gøre afstikkende; 
min. sætte af, tabe sig. -are Aflæg- 
ger; Snaps. -ningO Saig; Bundfald; 
Afsættelse; Læggen til Side. -nings- 
område Opland. 

avsondra afsondre; fraskifte; ud- 
skille, -tacka O, permittere, af- 
skedige. -tackla(); afklæde, blotte; 
fig. dø; avtacklad (itk. -at) fig. af- 
magret. 

avtag a tr. & intr. O, tage. af; f por- 
trætere; afplukke, -s-våg Sidevej. 

avital Aftale, Overenskomst, Kontrakt. 
-tina tr. & intr. aftø, tø bort, *tine. 
-toppa topstævne, hugge Toppen af. 
-torka aftørre ; tørres, -torknings- 
matta Dørmaatte. -trappad (itk. -at) 
trappeformig; -^ gavel Trappegavl. 
-troppa afmarchere, -trubba af- 
stumpe ikke fig., gøre stump; ^^ horn- 
spetsarna løbe Hornene af sig.-truga 
afnøde, -trumfa stikke med Trumf; 
fig. aftvinge, afnøde; bide en af. 
-trumma ved Trommeslag forkynde 

Ophøret af f. Eks. Marked ; Forst. afkortC, 
tværsave en Træstamme. 

avtryck O; Afpræg, -are Aftrykker, 
Aftrækker. 

avtråd |a tr. & intr. aftræd :e, fratræd ;e, 
træde af; -^ till konkurs opgive til 
Skifterettens Behandling, -e -t, -n 



-else; Afsked; Erstatning for Af- 
staaelse; Kloset, Retirade, -esgod- 
sel Latringødning. -es(huse)syn 
Synsforretning over Embedsgaard 
ved Fratrædelsen, -esspiilning La- 
tringødning, -essumma Afstaaelses- 
sum. 

avjtr6ska aftærske, *ogs. aftreske. 
-tugga tygge af, over; tygge grun- 
digt, -tunna gøre tynd, tyndere. 

avtvagaf se avtvå. -ning [-B.g-] Af- 
vaskning. 

av,tvina udtæres, afmagres, svinde 
ind, hen. -två aftvætte, vaske af, 
bort. -tyna hentæres, svinde hen. 
-tystna forstumme, -tåg Afmarch, 
Opbrud, -tåga afmarchere, bryde 
op. -tåcka tage Taget af, aftække; 
afdække, afsløre et Monument, -tård 
(Itk. -r^) udtæret. 

'avund -en Misundelse, Avindsyge. 
'avunda, 'avund as misunde, -sam 
['B'vundisam], -sjuk -lig. -s-man 
-r. -s-vård -Isesværdig. 

avjvakta afvente, -vand (itk. -n^) Tii- 
lægsm. af avvdnja afvant; vænnet fra om 

Børn. -varaf kun i Navnem. undværC. 

-vattna befri for Vand; udvande, 
skylle, -veckla afvikle, -verka pro- 
ducere, fremstille; anvende, tilgode- 
gøre et Raastof, f. Eks. Korn til Brændevin; 
fælde Træ, afdrive Skov ; virke, beskære 

et Husdyrs Hov el. Klov. -VCta kende 
til, vide af bruges mest i Tillægsm. : av- 

vetat. -vika afvige; folde, ombøje^ 
vende om, *brætte om; dreje af; 
undvige, rømme; '^ frdn fig. vige 
af fra, fravige, -vinda afvinde^ 
afvikle, -vinna fravinde, -vira af- 
surre, -virka hækle et Mønster af. 
-visa ( ); udvise, bortvise, -vita 
ubøj. TUio. vanvittig. 

avvittr|a 1. tr. skifte med Barn; fra- 
skiftejord. 2. forvitre, -ing 1. Skifte, 
Fraskiftning. 2. Forvitring, -ings- 
instrument det Dokument, hvor- 
ved man avvittrar. 

avtvrida (); '^ halsen på ngn. vride 
Halsen om paa en. -våg Afvej. 
-våga afveje; nivellere, -våges 
afsides. 

avvågning Afvejning; Nivellering. 
-s-cirkel Urmagerpasser, -s-tub 
Libelle. 

avivåltra f vælte bort. -vårka buldne 
af. 



'V' foreg. Hovedord. - ioreg. Hovedord el." hvad der staar foran J. () det tilsvarende paa Dansk. 



avytterlig — backlok 



19 



'avytt erlig afhændelig. -ra afhænde. 

avåt(s) Fort. af avåta(s). 

avåta afæde; højtideligt indtage, fortære 

et Fællesmaaltid. 

ax -et, Fit. —^ 1. Aks; plocka -^ 
sanke Aks; 2. Kam paa Nøgle, *Aks; 
3. den skærende Del af et Bor, 
*Aks. -ag S( rustfarvet Skæne, 
Schoenus ferrugineus. -bekrSnt f 
prydet med en Krone af Aks. -bild- 
ning -dannelse, -blommig -blom- 
stret, -borr Bor se ax 3. -diger f 
som bærer tunge Aks. 

1. 'axel -n, ^axlar Skulder, Aksel; se 
over -n se over Hovedet, se ned 
paa ; hoja, rycka, draga på axlarna 
trække paa Skulderen. 

2. 'axel -n, 'axlar Akse, Aksel; per 
'^ til Vogns, -arm Akselarm, 

axelband Skulderbaand; Skulder- 
gehæng. 

axelbank ^ Bro. 

axel ben (), Skulderben. -bred bred- 
skuldret, -bredd Skulderbredde. 
-grop, -håla Armhule, -hog anat. 
Skulderbladets øverste Spids, Skul- 
derhøjden, Acromion. -hojning 
Skuldertræk.-kappaAkselkaabe,vid 
Slængkappe, -klådnad Akselklæde. 



axellager Akselleje. 

axel lapp Akselstykke, Skulderstykke 
paaTøj.-ryckning se-hojning. -spjåll 
se -lapp. 

axelistång Akseltræ. -svångning 
Akseomdrejning, -overfall Aksel- 
dragbaand. 

axfjåll 2( Dækblad, -fryle ^ *Aks- 
Frytle, Luzula spicata. -gangen (itk. 
-et), som er gaaet i Aks, har sat Aks. 

ax'ill -en, -er Armhule; ^ Bladhjørne. 
-'år 2f udgaaende fra et Blad- 
hjørne. 

axiom -et, Fit. =.:, [aksi'o'm] (). 

'axlaO; '^ kappan tage Kappen paa; 
'^ sig trække paa Skulderen. 

axlik aksformet. -losta % Stilkaks, 
*Svingel, Brachipodium. -lupen se 
-gangen, -plockare Akssanker. -rik 
rig paa Aks. -skjuten se -gangen. 
-slinga Aks-Tusindblad, Myriophyl- 
lum spicatum. -svingel % Tand- 
bælg, Sieglingia. -tåtel 2( Trisetum 
subspicatum. -årenpris aksblomst- 
ret Ærenpris, *Flesme, Veronica 
spicata. 

'azur -n { ). -mes Lazurmejse, Parus 
cyanens. 



B 



'babb el . . bblet Snakken, -la plapre. 

babel sf6rbistringen, -ska forbist- 
ringen den babyloniske Sprogfor- 
virring. 

babi'an -en, -er Bavian. 

"babord itk. Bagbord. 

back 1. -en, -ar X Bak, Bakke; (Spise-) 
Bakke. 2. Tiiio. & Bio. ^ bak;/å '^ 

finl. faa Afslag paa Ansøgning o. 1. 

backa'nal -en, -ier ( ). 

'backar Fit. Bakker. 

back anis ^ almindelig Pimpinelle, 

*G]Q\å-K2ir\e,Pimpinellasaxifraga. 

-bår se -smultron. -brånna se -trav. 

-duntrav ^ *Bakkemjølke, Epilo- 

bium collinum. 
'backe -n, . . ckar Bakke; slå i -n 

slaa til Jorden; jag slår mig i -n 



på jeg vil give mit Hoved paa; 
regnet står som spon i -n det reg- 
ner Skomagerdrenge ned; på bar 
-'■^ med tomme Hænder, (*); sakta i 
backarne ! smaa Slag ! åka ei. skrinna 
backe — åka kålkbacke. 

backenstycke Kæbestykke paa Bidsel. 

back glim nikkende Limurt, *Nikke- 
Smelde, Silene nutans. -hare Hare 
mest fig. = Kujon, -humle Røllik, Åchil- 
lea millefolium. -hympel lille 
Bakke, -ig bakket; om Hest *utryg i 
Bakker, -klint Bakkeskrænt, -kla- 
ver Bjærgkløver, Trifolium mon- 
tanum. -knall lille stejl Bakke. 

backlag ^ Bakslag. 

backlosta % Hejre, Bromus. -låndig 
bakket, *bakkelændt. -16k vild Løg, 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1 , 



'Acc. 2og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 

2* 



20 



backmjolke —bakdag 



Allium oleraceum. -mjolke 3f (*)• 
-måra liden Snerre, *Klengjegras, 
Galium silvestre. -nagelOrt ♦Ru- 
blomst, Draba nemorosa. -nejlika 
Bakke-Nellike, Dianthus deltoides. 

'backning ^ „Træbakning". 

back nypon Kratrose, Rosa dumeto- 
rum, -rinka se -humle, -ruta S( rank 
(*ugrenet) Frøstjerne, Thalictrum 
simplex, -rånnare S Boldkast langs 
Jorden, -silja % udspilet Svovlrod, 
♦Melkerod, Peucedanum oreoseli- 
num. -sippa ^ opret Kobjælde, Pul- 
satilla vulgaris. -skval lille Bæk. 
-skårvfro % * Punggræs, Thlaspi 
a/p^s^re.-sluttningBakkeskraaning. 
-smultron Bakke jordbær, Fragaria 
collina. -smorblomma mangeblom- 
stret Ranunkel, *Soleje, Ranunculus 
polyanthemus. -starr ^ Lyng- 
star, Carex ericetorum, -stuga [ogsaa 
'bak'stui] jordløst Husmandshus. 
-stuguhjon, -stugusittare jordløs 
Husmand, Indsidder, *Strandsidder. 
-svala Digesvale -sota ^ sødbladet 
Astragel, vild Lakrits, Åstragalus 
glycyphyllus. -timjan smalbladet 
Timian, Thymus serpyllum. -trav 
^ almindelig Gaasemad, *grenet 
Skrinneblomst, Arabis thaliana. 
-vicker kassubisk Vikke, Vicia 
cassubica. -vial Skov-Fladbælg, 
*Skolmegræs, Lathyrus silvestris. 
-vippa se -sippa. -våppHng se -klo- 
ver. 

bad -et, Fit. =, ['bB'd] ( ). i Sms. bad- 
Bade-, -atr. bade; intr. bade (sig); '^ 
/ tårar, i svett være badet i Taa- 
rer, i Sved, -are Bader, Bademester; 
f Badskær, Feltskær. 

badd -et, Fit. =^, H stærk Hede; 
Overhaling, Prygl; ånnu ett ^ nok 
en Gang, nok et Tag; i ett ^ i een 
Køre. 

'badda tr. fugte, bade med Omslag o. 1.; 

prygle; intr. give stærk Hede, stege 
om Solen; springe; '^ av sætte af 



Sted: 



efter sætte efter; -^ in 



styrte ind; '^ omkull ramle over 
Ende; låt '^ lad gaa! lad (det) staa 
til! '^ sig gasse sig, bade sig i He- 
den; det baddar hett det gaar hedt 
til. -are Kolos, svær Prygl; Pok- 
kers Fyr, „et Jern" tii et ei. andet: en 
'^ att vara rik, en '^ att supa; 
'^ tillflicka Pokkers Tøs; '^' -n sd 



mycket pengar voldsom Masse 
Penge. 
'badjerska -n, . . skor Bade pige, -ko- 
ne, -gyttja -slam. -hustru se -er- 
ska. -iUiråttning -anstalt, -kamin 
-ovn. -kvast -ris. -ort -sted. -skjorta 
-kappe. -skåp Varmekasse til Dampbad. 
-stuga (-stu el. bastu) [aim. 'bas'tui] 
russisk Dampbad Lokalet; Tørrehus 
til Korn, *Badstue; (risbastu) (Liv- 
fuld) Ris; finsk bastu Svedebad. 

-sump -bassin i Badehus. -såSOUg, 

-termin -saison. Kurtid. 

bagage -t [ba'gBj] ( ). -kvitto, -pol- 
lett Garantiseddel. 

bagarbarn: bjuda -^ bullar give 
Bagerbørn Hvedebrød, -bod Bager- 
butik, -e Bager, -fru, -hustru Ba- 
gerkone, -åmibete Bagerlav. 

bageri -et, -er [bage'ri"] (). 

'baggare -n, Fit. —, Baggert, Mud- 
derpram. 

baggbdla drive ulovlig eller hen- 
synsløs Skovhugst af „Baggbole", Navn 
paa et Savværk, der beskyldtes for denne 
Forbrydelse. 

'bagge -n, . . gar 1. (ugildet) Vædder 
ogsaa paa Skib. 2. f Øgenavn paa Nord- 
mændene; norsk Fjordhest. 

baggsota *Søte(rod), *Skjærsøte, Gen- 
tiana purpurea. 

ba'hytt -en, -er Kyse, Hætte. 

l.baj! fy! bæ! til Børn. 

2. baj -en, -er Bugt. 

baja'dår -en, -er Bajadere; stort Hals- 
tørklæde. 

bajo'nettarm -hals. -balja -skede. 
-hylsa -hylse, -dølle.- -hålk -ring. 

l.bak Bio. & Forho. bag; veta varken 
fram eller ^ hverken vide ud el- 
ler ind. 2. bak -en, -ar Bag; Vrag- 
fjæl, *Baghun; pd någons -^ bag 
ens Ryg; taga sak på ^' fælde sig 
selv, røbe sig, bære sig bagvendt ad. 

3. bak -et, Fit. =, Bagning; Bægt, 
*Bagst. -a(). 

bak arv Bagarv, Arv i opstigende 
Linje, -arvinge Arving i opstigende 
Linje, -blåsare Oversidder i Kortspil. 

-bog Kølle paa Dyr. 

bak bord Bagebord. 1. -bråde Kage- 
bræt. 
2. bakbråde Bagsmæk paa Vogn. 
bakbulle Bolle. 
bakbojd (itk. -jt) tilbagebøjet. 
bakdag Bagedag; Ordspr.: / dag '^ 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bakdanta — balk 



21 



/ morgon smakdag; icke alla dar 
åro -ar der vanker ikke noget godt 
hver Dag. 

bak danta bagvaske, -drakt, -drått 
-vogn. -efter fb^kiæftsr, b^k- 
'æftsr] (). 

'bakelse -n, -r Kage, koii. Kager, Smaa- 
kager. -best sp. Kagesluger. 

'bakerst bagest. 

bak ficka Bag lomme, -flod -strøm. 
-fora Returfragt tii Lands, -fot -fod; 
hava (fått) ndgot om -en el. fdtt 
tag i en -^ faa forkert fat paa ngt. 
-fram ['bB'k,fram, bBk'fram'j -vendt, 
forkert, omvendt. -f6r Forho. & Bio. 
bag(ved). -fore Bio. -til, -ud. -gift 
se melian-, -grand -gyde. -halt lam 
paa et Bagben, -hall -hold; hava 
i ^ have i Baghaand. -hållstanka 
Bagtanke, -i Forho. & Bio. ['bB'kii., 
bBk'i"] (). -ifrån Bio. -fra. -kappa 

-kappe paa Fodtøj. 

bakkol ['bBkiko.l] Bagekul. 

bak kalke Kælke under Bagdelen af 
en større Slæde; komma på -n fig. 
komme til Agters, i Restance, -lad- 
dare Bag ladningsgevær. -långes 
-læns. -låxa Efterlektie, Straffelek- 
tie; få '^ faa Lektien om, fig. faa 
sit Arbejde kasseret. 

bakoblat Taffeloblat. 

bak om ['bB'k;åm, bBk'åm'] Forho. & Bio. 
bag; se ^ sig se sig tilbage, -plat 

-plade ; Kappe paa Geværkolbe, -på Forho. 
& Bio. ( ). -re ['bB*kr9]Bio. & Ullo., højere 

Grad af bak bagest, som er bagtil, 
Bag-; '^ vpkal Bagtungeselvlyd. 
-resa Tilbagerejse. 1. -rum -væ- 
relse, -rum. 

2. bak rum Bagestue. 

bak rus Efterrus, „Tømmermænd"; 
gå i '^ (endnu) gaa ligesom i en 

Rus efter en eller anden berusende Ny- 
delse, Fest el. 1. -sits Forlænssæde. 
-skall Drev paa Klapjagt, -skepp Ag- 
terskib, -skjuts Returskyds, -fragt. 
-sko Bagkappe, Baglæder paa Fodtøj. 
-sk6rt -skøde, -slag -slag; Tilbage- 
slag, Eftersmæk, Reaktion, -slags- 
drev Jæg. Drev paa Bagfod. -slug 
lumsk, underfundig, -snudd Bag- 
svidselens højeste Del paa Sadei. 

bak spade Bagerskovl, -sprits Kage- 
sprøjte. 

bak sprang Tilbagespring, -stagsvind 
Bag stagsvind, rum Vind. -stagsvis 



rumskøds, -stam -stavn, -steg 

Tilbageskridt; Bagtrin paa en Vogn. 

-stock -skæfte paa Gevær, -stråvare 

-stræver. Reaktionær. -studs, 

-studsning Tilbageløb, Tilbageprel- 

len, Recul. -stycke Rygstød paa stoi. 

-styng Agtersting, Bagsting. 
baktråg Dejgtrug. 
baktung bagtung, tung bagtil. 
bakugn Bagerovn. 
bakut ['bB-k,ui.t, bBk'ui't,] bagjud, 

tilbage, -uti Forho. & Bio. ['bck-] bag 
. i. -vågn: han år inte tappad från 

-en han er ikke tabt bag af en Vogn. 

-vatten -strøm, *-evje. 
bak ved Bagebrænde, *-ved. -verk 

Bagværk. 
bak vikt Bag vægtighed, -viktig -tung. 

-våd -bredde paa en Kjole, -våg -vej ; 

Tilbagevej, -åt ["bB'kiO.t] Forho. bag 

ved; Bio. -ud, tilbage, -åtstråvande 

Bagstræv, -over -over. 
l.bal -en, -er ['b.B'l] Bal; ,,slutad 

bal!'' nu er den Glæde forbi! 
2. bal -en, -ar ['bTs'l] Balle Varer o. i. 
'bala intr. lave Rede paa Marken; tr. 

^ ned nedtræde, nedtrykke f. Eks. 

Græsset, en Seng, ved at vælte sig deri ; r^ 

sig om en Fugl trykke sig til Jorden 
og slaa med Vingerne. 

balajos -en, -er [-'jøs] Undergarne- 
ring. 

bala'lajka fim. Harmonika egi. den rus- 
siske trestrængede Cither. 

ba'lans -en, -er [-aq's] Balance, Lige- 
vægt; Vægtstang, *Vægtbjælke; Un- 
derbalance; Aromma på '^ faa Kasse- 
mangel, -'er-stång ( ); Storkesnabel. 
-hjul Svinghjul, -mål Sag angaa- 
ende Regnskabsbalance ei. Kasse- 
mangel. 

balbjudning Balinvitation; Bal. 

balda'kin -en, -er [-ki'n, -kær\*] (). 

balders'brå -n, -r{), lugtløs Kamille, 
Matricaria inodora. 

'bale -n, . . lar Rede. 

balg -en, -ar [-l'j] % se 2. balja. -stekel 
Rovhveps, Ichneumon. 

1. 'balja -n, . .j'or Balje, Balle; ^ Pøs. 

2. 'balj a -n, ..jor Skede; ^ Bælg. 
-lik skedeformig. 

balk -en, -ar Vægtbjælke; Dæks- 
bjælke; Herald. Bjælke; Ujævnhed, 

ophøjet Kant f. Eks. paa Papir, Pløje- 
land; Bande paa Billard; Hovedafsnit 

i Loven f- Eks. missgdrningsbalken Krimi- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "*Acc. 2og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



22 



balka— bantlar 



naiioven. balkla UV se avbalka. -bri- 
cka ^ Bjælkeknæ, *Knæplacle. 

barkong -en, -er Balkon, Altan. 

balkvågare -n, Fit. -, ^ Bjælke- 
vejer, Dæksvæger. 

^ballast se barlast. 

bariong -en, -er Ballon, -seglare 
Luftskipper. 

'balira S se skvallra. 

balrum Balsal. 

balsam dosa Balsam; bøsse. -gran(), 
Abies balsamea. -'in ( ), *Springfrø, 
Impatiens. -tråd -træ, Balsamoden- 
dron. -ånga -duft. -åpple -æble, 
Momordica balsamina. 

balskor Fit. Balsko. 

'baltiska havet det baltiske Hav, 
Østersøen. 

balu'strad -en, -er Balustrade; Ge- 
lænder, -docka Rækværkssprosse. 

balågg -et, Fit. =, Æg af Porcelæn 
el. Træ, Lokkeæg, Vrøvlæg se baie. 

'bambu -n Bambus, -kåpp -stok. 

ban -en Bane paa en Hammer, Ambolt; sj. 

= bana. 
1. 'bana -n, . . nor Bane Vej o. i.; Jærn- 

bane. 2. 'bana tr. bane. 
ba'nal (), fortærsket. 
band -et, Fit.::=, Baand; Neg(*Baand); 

Bind, Bogbind; Bande Røver- ei. i.; 

/ '^ och bojor i Baand og Læn^ 



ker; noden driver hund i 



Nød 



lærer nøgen Kone at spinde, 'banda 

binde en Tønde, et Fad el. 1.; bændle 

Voks. 'bandad pelare snoet Søjle. 

ban'dagje -f, nt. :^, [-bJ] (). -'gist 
[-Jis-t] (). 

bandjartad (itk. -at) baandagtig. 

banjdel [b^n-] Baneidel, -strækning. 

bandjformig baandjformig, -dannet. 
-grås -græs, Phalaris arundinacea 
(picta). -hund Lænkehund, (*). 

ban'dit -en, -er [-di't] (). -upp,syn 
-fjæs. 

bandjjårn Baandjærn. -kedja -kæde. 
-kram -varer, -kvarn Møllestol. 
-kvist Vidje(baand). -mask Bæn- 
delorm, -mejsel Koldmejsel, -nagel 
Dybel. -nate bændelbladet Vand- 
aks, Potamogeton zosterifolia. -ning 
Tøndebindmg. -pil -pil, Salix vimi- 
nalis. -pipa -løb. -ros Roset, -rosett 
-sløjfe. -slingaornam. -slyngning. -trå 
Stavtræ, -tåg Bladtang, Laminaria. 
-tang Hav-Bændeltang, Aalegræs, 
Zostera marina, -tångsblad Tang 



til Madrasstopning, -vide øret Pil, 

Ørepil, Salix aurita. -yxa -økse. 

-oga -sløjfe, -løkke. 
l.'bane: d -^ paa Bane. 
2. 'bane Fæiiesk. Bane Død. 
ba'ner -et, Fit. =:, Banner. 
bang TiUo. \ bange. 
ban gård Banegaard; -hall overbygget 

Perron. 
l.bank -en, -ar Banke; over en ^ 

over en Bank; skjuta over ^ skyde 

over Brystværnet, over Bænk. 
2. bank -en, -er Bank; insdtta i ei. pd 

-en indsætte i Banken. 

'banka intr. banke f. Eks. paa Døren. 

bankhyvel Rubank. 
ban'kir -en, -er Bankier. 
banklag -en, -ar Banklov. 
1. 'banko ( ); riksdaler, skilling o. s. v. 
^ før = 1 \l2 riksdaler, skilling o. s. v. 

riksgdlds alm. Kurant; / ->- 1 V's Gang 

saa meget; betala i ^ fig. betale med 
Renter, smi. riksgdlds. 

2. 'banko Fæiiesk.; fini. svensk Punch. 

3. 'banko ubøj. Tiiio.; fini. sikker, paa- 
lidelig; taga ng. for ^^ ; vad han 
sager ar '^. 

banko betjåning Bank embedsmænd. 
-fullimåktig -direktør i riksbanken. 
-kamrerare -fuldmægtig, -kommis- 
sarie -kontorchef. -rikSidaler se 
1. banko. -styver (se 1. banko) 3 
Øre. -tia, -tvåa før Seddel paa 10, 2 
riksdaler banko. -utiSkott Udvalg, 
Komité i den svenske Rigsdag. 
-vitten — bankostyver ; vara slagen 
till en bankovitten være en ube- 
tydelig Person. 

bank'rutt -en, -er & Tiiio. Bankerot. 
-'era spille Bankerot, -forklaring 
Falliterklæring, -lag Fallitlov. -spe- 
lare, -'or Bankerottør, Fallent. 

bank rorelse Bankforretning, -sedel 
-note -vaktimåstare -bud. 

banmåstare [bB*n-] Banemester. 

bann -et, Fit. — , Band. 

'bann a tr. skænde paa; '^ upp ud- 
skælde, -ånde Skænden. -as skæn- 
de; skændes. 

bannjbulla Bandbulle, -lysa -lyse. 
-mil (Købstads) Læbælte. 

'bannor Fit. Skænd. 

bann stråle, -vigge Bandstraale. 

'banta S bruge Bantingskur. 

bant'lår -et, Fit. — , [ei. 'ban'tlær] 
Bandoler. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bantåg—barnsbord 



23 



banltåg Bane tog. -vakt -vogter.-vakt- 
stuga -vogterhus. -vall -vold, -le- 
geme. 

1 . bar -en, '-ar se 2. barr. 

2. bar -en, -^r['bB"r] =^ american bar 
{ ), Udskænkningssted. 

3. bar tiiio. {); pd ^- gårning paa fersk 
Gerning; under '^ himmel under 
aaben H. -a Bio. bare, blot, kun. 

ba'rack -en, -er Barakke; Leje-Ka- 
serne. -'era opføre Barakker. 

ba'ranker Skind ( ). 

bar armad (itk. -at) bararmet, -baka 
el. -backa Bio. : rida ^ ride paa usad- 
let Hest; vara '^ være yderlig fattig. 

barba'rism -en, -er Barbari. 

barba'stell -en, -er Flagermus, Vesper- 
tilio barbastellus. 

barberare i bitråde, -gesåll Barber- 
svend. 

barbfisk Skægkarpe, Cyprinus bar- 
bus. 

barblommig nøgenblomstret. 

l.'barbro se baldersbrå. 

2. 'Barbro P Barbara, (*). 

1. bard -en, -er ['h^'^å] Barde Skjald. 

2. bard -en, -er [-b*-] paa Hval Barde. 
bardalek \-^'-] poet. Kamp, særi. San- 
gerkamp, Poesi; sp. Slagsmaal. 

bardi'san -en, -er Partisan, Helle- 
bard. 

bar'dun -en, -er ^ Bardun, -rustar 
-røster, -s-klyka Mersesepter. -stek 
-stik. 

bard Ival Bardehval. 

barfota Tiiio. & Bio. barfodet; gå '^■. 

-laSSe sp. Barben om et Bam, der gaar 
barfodet. 

'barfrid -et, Fit. --=, f Barfred, Vagt- 
taarn. 

barihuvad (itk. -at) -hovedet, -hånd 
(itk. -nt) med bare Hænder, *-hændt. 

ba'rischnik russ. -finsk Forpranger, tata- 
risk Hestepranger; fig. snu Forret- 
ningsmand. 

1. bark -en, -er Barke Baad. 

2. bark -en, -ar Bark paa Træ. 
l.'barka afbarke, afskrælle. 

2. 'barka H springe, fare, styrte; »- 
av, åstad styrte af Sted, kile af, 
pile af; '^ ihop gaa løs paa hin- 
anden; -^ omkull vende Benene i 
Vejret. 

barkan se berkan. 

bark bit Bark stykke, -borrare Bark- 
bille, „Typograf, Tomicus. -ig -et. 



-agtig. -kaka -tørv. -kar -é-kar. 
-kvarn -mølle, -lag -lud. -lager -iag. 

bark substans -stof. -ymøning -pod- 
ning, -åmne -stof. 

barlast -en, -er ['bBTilast] Ballast, -a 
-e. -liktare -pram. -tacka -jærn. 

barmark: det år ^ Jorden er fri for 
Sne. 

barm -en, -ar { ). -ficka Brystlomme. 
-'hårtig [el. 'bar"m-] -hjærtig. 

barn -et, Fit. —, ['bBfn] {)\ alla ^ / 
borjan man maa krybe før man 
kan gaa; han år bara barnet han 
er et rent Barn; barnens dag 

Børnehjælpsdag. I Sms. i Alm. barn-, 
sjæld. barna-, barns-. 

barna fostrare Plejefader ei. -moder. 
-foderskå se barn-, -låra Børne- 
lærdom, -oskuld barnlig Uskyldig- 
hed, -sinne Barnesind, -skap bibi. 
sønlig Udkaarelse. -vård Barne- 
pleje, Tilsyn med Børn. -vårds- 
nåmnd Værgeraad. 

barn bal Børnebal, -beck Børnebeg. 
-bunden f frugtsommelig, -byxor 
Mamelukker, Bukseben, -bordshus 
Fødselsstiftelse, Fødehjem. 

'barn dom -en [-dtom] ( ). -domsskola 
Bårne skole, -dop -daab. -droppår 
Trøskesaft. -flat \ overdreven bar- 
nekær. -flicka -pige. -flod se 
avslag. -foda -mad; -fSderska 
Barselkone. -fodomål fini, Alimen- 
tationssag. 

barnfdrlossare Fødsels hjælper.-ning 
-hjælp, Forløsning, -ningshus -stif- 
telse. '; ■ 

barnforsel f Understikning af et 
Barn. -hém Børnehjem, Pléjestif- 
telse.-hop Børneflok, -hus Børnehus 
ikke == Tugthus. -joHer Barnesiiak. 
-jungfru Bårnepige. -knyte sp. lille 
buttet Barn. -kolt Sløjkjole. -kbppor 
Børnekopper, -krubbå Børrieasyl, 
Vuggestue, -kuli Kuld Børn.'-kvadd 
sp. lille Barn. -kår børriekær. 
-leksak Legetøj, -linda Barnesvøb. 
-låra sé barna-. -mask Børneorm. 
-morska [-imw.*'ska, -imwr'ska] 
Jordemoder, -morskeelev „Lære- 
datter", morske-groda zéot. Fød- 
selshjælper, Åiytes obsiétricans. 
-mSrdare Barnemordet, -ro : /a 
bort barnron forstyrre Hyggelig- 
heden, gøre det uhyggeligt, -saga 
Børneeventyr, -s-bord Barnefødsel. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ^Åcc. 2og , Bitryk létaar /omré trykstavelsen. 



24 



barnserviett— bebreva 



-serviett Hagesmæk, -sjukhus 
Børnehospital, -skallra Rangle. 
-skara Børneflok, -sko Børnesko; 
hava trampat 'ut -rna have traadt 
sine ^ . -skSterska Børneplejerske. 
'barnslig barnlig; barnagtig, (*) i begge 

Bet. 

barn|s-lott Børne|lod. -spektakel 
-komedie, -sprak -sprog, -stold 
-tyveri. 

barnsång Barsel|seng; Barneseng; 
insj'ukna i ^ komme i Barselseng. 
-s-fru -kone. -s-gudinna Fødsels- 
gudinde, -s-hus Fødselsstiftelse. 
-s-hustru -kone, -kvinde. 

barnjs-Sl -et, Fit. =, [H 'bars'al] 
Barselgilde, -trådigård Børne have. 
-ungelille Barn, Unge. -uppifostran 
-opdragelse. -uppfostringshjålp 
Alimentationsbidrag, -vatten Mo- 
dervand, -vårderska -plejerske. 
-vårkar Fødselsveer. 

l.barr -en, -er Barre, Stang. 

2. barr -en, -ar ^ Barre, Sandbanke. 

3. barr -et, Fit. =, *Bar, Barnaal, 
Gran- ei. Fyrrenaal. 'barrja fælde 
Naalene; strø med Gran. -ig besat 
med Naale. 

barri'år -en, -er Barriere. 

barrlikt blad naaleformet Blad. -lind 

^ Barlind, Taxus baccata. -skog 

(*), Naaleskov. -tråd (*), Naaletræ. 
barlskallig skaldet, -sliten (itk. -et) 

luvslidt, barslidt. -skrapad (itk. -at) 

se pank. 
barsol H se barnsol. 
'bartel -n, . . tlar Bartelfisk, = fjdll- 

brosme, Physis blennioides. 
bar i vinter, -våder Barfrost. 
l.bas -en, -er ['bB's] Basis, Grund, 

Grundlag, Grundlinie, Fodstykke; 

kem. Base; vid -en ved Grunden. 

2. bas -en, -ar f'bB's] ^ ( ). 

3. bas -en, -ar ['bB's] (), Arbejdsfor- 
mand. 

4. bas -et, Fit. =, ['bB*s] Ris, Bank 
om Børn. 1. 'basa tr. rise, give Ris. 

2. 'basa intr. varme, brænde om Soien ; 

'^ sig se badda sig] ^ svede Planker, 

damptørre. 
3. 'basa løbe; basa av, i vag løbe 

sin Vej, stikke af; Idta basa lade 

gaa som det kan ; Idt basa ! lad ryge ! 
ba'sal 2( grundstillet. 
'basande -t Piskning; ^ Krumning 

(se 2. basa). 



bas apparat -en, -er [bc's-] Apparat 

til at maale Grundlinier. 
bas back [bB's-] ^ se -panna. 
'basen S fint, brillant. • 
bashus [-B*-] Rum hvor Tov tjæres. 
'basig S hyggelig, fornøjelig. 
ba'sil ika -n, . . kor {); 2( =- -ik-5rt 

[-Mi"k-] Basilikum, Ocymum basi- 

licum. 
basi'lisk, -5dla Basilisk. 
bask -en, -er Basker. 
bas;kista [-b*-] se -panna. 
baSiklav J" [bB's-] Basnøgle, -luta J^ 

-lut. 
bas måtningsinstrument se -apparat. 
'basning -en, -ar [bBs-] Damptørring. 
basnot [bB's-] J^ Basnode. 
baspanna [-b*-] ^ Svedekiste. 
basrSst [bB's-] Basstemme. 

1 . 'basse -n, . . sar Bondeknold ; Tølper. 

2. 'Basse H Baltasar. 
bas'sång -en, -er Bassin. 

'basta prygle; att få basta for at 

maatte undgælde for. 
ba'stant solid, stærk; gedigen. 
bastard -en, -^r [ba'stB'rd](). -bjålke 

Tværbjælke i Vaabenskjold. 

bastin'gera [-gera] forsyne med Ba- 
stingage. 

bastrumma [-b'-] den store Tromme. 

'bastu -n, -r H se badstuga. 

ba'sun -en, -er (). basuna 'ut udba- 
sune. 

basvinkel [-b'-] Grundvinkel. 

ba'talj -en, -er Batalje, -fålt Slag- 
mark, -hast fig. „gammel Traver". 

batal'jon (); sid '^ slaa alle ni. 

ba'tong el. bat'tong -en, -er Stav 

Politi-, Kommando-; TaktStOk. 

'battens Fit. Lægter, Planker. 

battram se berthram. 

'baxa ^ bakse. 

'baxna, 'baxnas fare tilbage, studse, 

blive forbløffet. 
be se bedja. 
be'aktansvård værd at lægge Mærke 

til, som fortjener Opmærksomhed. 
'bearbeta bearbejde. 
be'blandla sig med befatte sig med; 

have (navnlig legemlig) Omgang med. 

-else Omgang. 
be'bo (). be'bodd (itk. -bott [-bwd', 

-bwt']) beboet; forsynet med Bolig. 

be'boende Beboelse. 
be'breva give Brev paa, give Fuld- 
magt. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran j. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



bebåda— begabberi 



25 



be'båd a bebude, -are: ordets '^ Or- 
dets Forkynder, Prædikant, -else- 
dag Mariæ Bebudelsesdag. 

beck -^^['bek', ogs. 'bæk'] Beg. 'beck a 
bege. -ånde mork bælgmørk, kul- 
sort. 

becka'sin Bekkasin; dubbel -^ Tre- 
dækker,*Dobbeltbekkasin, Sco/opax 
major; enkel ^ Dobbeltbekkasin, 
*Enkeltbekkasin, S. gallinago; 
halvenkel '^ Enkeltbekkasin, *Halv- 
enkeltbekkasin, 5. gallinula. 

beckblomster se tjdrblomster. 

beckbruk, -brånneri Beg kogeri. 
-byxa -trøje = Matros, -dop -daab. 
-huva, -håtta -hætte, *-hue. -ig -et. 
-kula -kugle; Biiksi. Drivekugle. 
-kvast -kost. -luva se -huva. -mork 
se beckande mork. -panna -pande; 
Begkrans ved illumination, -pram 



■pram. 



•slev -ske, -øse. -sudd 



-kost. -somsskor tyksaalet klodset 
Fodtøj, -somstråd, -tråd -traad, 
-risp. 
be 'dagad (stk. -at) bedaget, -'dagga 
bedugge. -'dar(r)a ei. -^ s/^ bedage 

sig om Vejret. 

bedd (Itk. bett), Tiiiægsm. af bedja. 

bedj a ['be'dja] (H be) 'beder ei. ber, 
bad [H ogsaa 'bB'], Fit. ^bådo, bett 
i'bef], bede; Idta ^ sig lade sig 
riøde. -are, -erska Bedende. 

be'dra, be'draga bedrage, skuffe; 
'>^ på en summa, på spel for en 
Sum, i Spil; ^ sig på en sak tage 
fejl i noget. 

be'dri ft -en, -er ( ). -va bedrive ; drive ; 
så '^ att mage det saa at. -vande 
Drivning; Foranstaltning i ond Betyd- 
ning. 

bedrag e'ri -et, -er Bedrag eri. Be- 
drag; sinnenas ^ Sansebedrag, -lig 
[-'dræ'g-j -elig; -ersk; skuffende. 

be'drS va (); -^ sig ^ -vas blive be- 
drøvet, -velse ( ); efter sju sorger 
och åtta -r efter megen Nød og 
Besvær. 

be 'dyra helligt forsikre. -'d6ma 
[-dom'a] bedømme. 

be'fall a -er, -de, -t befal e; beordre; 
tilsige; vad befalls (H falls) hvad 
behager? -ånde Tiiio. bydende, -ning 
-ing. -ningshavande : konungens 
'^ Landshøvdingen, den højeste Em- 
bedsmand i et lån, svar. til Amtmand. 
-ningsman Befalingsmand; Land- 



politibetjent; Forkarl, Underforval- 
ter, -ningsord Kommandoord. 

1 . be'fara (Fort. -adé) frygte, -nde 
Frygt. 

å. be'fara (Fort. -for) befare; besigtige 

Gruber. 

be'fatt a sig ( ). -ning det at befatte 
sig, have at bestille med; Bestil- 
ling, Post, Embede; hava ^ med 
have at gøre med; taga -^ med 
befatte sig med; vem har '^ med 
kassan? hvem har Kassen under 
sig? 

bef hde forkortet for befallningshavandc. 

be'fin na (); hur -ner det sig med \ 
hvordan forholder det sig med; 
-nas vara vise sig at være; -nas 
med blive overbevist om, greben i. 
-nande (); Godtbefindende; efter 
sakens ^ efter Sagens Befindende. 
-tlig (tilstede)værende. -tligen Bio. 
som det lader til, aabenbart. -tlighet 
Tilstedeværelse; Virkelighed. 

be'fjådrad (itk. -at) [-æ*-] befjedret. 

be'flita sig om beflitte sig paa. 

be'flåcka plette, besmitte; sværte fig. 
-ånde, -else Besmittelse. 

be'fog ad (itk. -at) beføjet, kompetent 
{att til at), -enhet Kompetence. 

be'ford erlig [-fwrd-] behjælpelig; 
gunstig, -ra befordre, forfremme. 
-ran Fæiiesk., -rande -ring, For- 
fremmelse, -ringslag Lov om Em- 
bedsbesættelser. -ringslågenhet, 
-ringsmedel -ringsmiddel. 

be 'fransad (itk. -at) befrynset, -'fria 
befri {från for). 

be'frynda besvogre. 

be'fråmja fremme, -nde Fremme. 

be'froa ^ befrugte. 

be'fål -et, Fit. =, Befal ing. Komman- 
do; Befalingshavende; Officerer, 
Officerspersonale, *Befal. -havan- 
de Navno. & Tiiio. -ende. -havare 
-ingsmand, ^ Fører, -s-mote 
Officersmøde. -s-reserv Reserve- 
officer. 

be'fångd (itk. -gt) fra Forstanden, 
vanvittig, besat, ravgal, rasende, 
naragtig, pokkers, fortvivlet, fatal. 
-het Naragtighed, Urimelighed. 

be'fåst befæstet, -a befæste. 

be'gabb a bespotte, spotte, haane, 
gøre Nar af. -ånde, -else, -e'ri Spot, 
Haan. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ^Acc. 2og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



26 



begagna — bekanta 



be'gagna [-gar^'na] bruge, benytte 
{att til at), -'gapa begabe, beglo. 

be'ge' H se begiva. 

begine|brass, -rå [be'gi'na-] Bergine|- 
bras, -raa. 

be'givjas/^ O, bedage sig. -ånde Sam- 
tykke, Indrømmelse, -en (itk. -et) 
hengiven, henfalden {på til), forhip- 
pet, -enhet Hang {på til). 

be i 'gjuta overgyde. -'glånsa beskinne, 
bestraale. 

be'gravja -'graver, -grov (\ -'grav- 
de), -'gravit {). -ningsbyrå Gra- 
verkontor. -ningsentreprenor Be- 
demand, -ningsmin Bededagsansigt. 

be'grepp et, Fit. =, Begreb; Betyd- 
ning; / begrepp att i Begreb med 
at. -s-beståmning -s-bestemmelse. 
-s-f51jd -s-række. 

be'grina udle, spotte. 

be'grip a begrible; det -es forstaar 
sig. -en (itk. -et): '■^ i fordybet i. 
-lig -elig, forstaaelig. 

be'grundja grunde over; overveje, -an 
Fæiiesk., -ånde Granskning, Over- 
vejelse, Eftertanke, -ansvård værd 
at overveje. 

be'gråta begræde, -nsvård -lig. 

be'gynna -'gynner, -'gynte, -gynt 
[-jyn'a] begynde. 

be'gå O; fejre en Fest; r^ saken så 
mage det saa; ^^ den heliga natt- 
varden gaa til Alters ; '^ sig { ), kom- 
me ud af det, klare sig. 

be'gåvja med begave med, skænke. 
-ad (Itk. -at) begavet, -ning Begavel- 
se; Gave. 

be'går -et, Fit. =^, [-jæ*r] (), -lighed; 
-ing; '^ till, efter -lighed efter; slav 
under sitt '^ Slave af sine Lyster. 
be'gåria-^aV, -gdrde^ -gdrt[-'']æ'rd9, 
-'jæ^t] O, forlange; tigge; det år 
inte bdttre att '^ andet kan man 
ikke vente, -an Fæiiesk. Anmodning, 
Forlangende, -else Attraa. -elsefor- 
måga -eevne. -lig -lig; efterspurgt, 
attraaet; de^armte-Met kræves ikke. 
-lighet O, Begær; Efterspørgsel. 

be'hag -e^, Fit. ^, (); Godtbefinden- 
de; Ynde, Gratie, Tække, Elskvær- 
dighed, Tiltrækning, Tillokkelse, 
Charme, Behagelighed; Fit. Yndig- 
heder; de 3 Gratier; nyhetens '^ 
Nyhedens Interesse; det står i ditt 
'^ det staar til dig; låmna ei. stålla 
i ens -^ overlade til ens Forgodt- 



befindende; / vilken jag haver eti 
gott '^ bibi. i hvilken jeg har Vel- 
behag, be'hag a (); ni -ade? De 
vilde -^9; låta sig något '^ tage til 
Takke med; vad -as? hvad -r?, 
hvad ønsker De? -full yndig, ind- 
tagende; Gudi -^ Gud velbenage- 
lig. -lig -elig; gratiøs, tiltalende; / 
'^ tid til sin Tid, i rette Tid; på '^ 
tid indtil videre; '^ tids midlertidig; 
låta vara sig -t tage til Takke med; 
Gudi ^ Gud velbehagelig, -lystnad 
-elyst. -sjuk -esyg, koket. 

be'hedra se hedra. 

be'hej fim. Staahej. 

be'hjålp|a sig hjælpe sig. -lig (); 
taalelig, nogenlunde, -lighet Hjælp. 

be'hjårta lægge sig paa Hjærte; tage 
sig til Hjærte. -ånde det at lægge 
sig paa H., Interesse, Opmærksom- 
hed, -ansvård værd at lægge paa 
Hjærte. -enhet -ethed. 

be'hornad (itk. -at) behornet. 

be'hov -et, Fit. =, [-hfo'v] Behov, 
Trang, Fornødenhed; vara i '^ være 
i Trang, i daarlige Omstændigheder; 
efter '^, / mån av -^ efter Behov; 
vid '^, i håndelse av '^ i fornødent 
Fald, om fornødent gøres; fylla ett 
'^ afhjælpe en Trang; ya^ har mitt 
'^ fyllt jeg har hvad jeg behøyer; 
det år av -et påkallat der er Trang 
dertil, *det er paakrævet; kdnna '^^ 
att føle Trang til at. 

be'håll intetk. Behold; Udbytte, be- 
'håll a ( ). -are -er. -en (itk. -et) -en; 
(vel-)holden; -^ karl holden Mand; 
-^ vinst Nettoindtægt, -ning -ning; 
Udbytte ogsaa fig. 

be'håndig (), rask, smidig; listig, snild ; 
bekvem, magelig; net. 

be'hor -e^ Tilbehør. -ig(); kompe- 
tent, -ighet Tilbørlighed; Kom- 
petence. 

be'hovja -ver, -vde, -vt, Lidef. -hoves 
el. -hovs O; maatte; -ver (att) gå 
behøver at gaa; det -s så val det 
tiltrænges haardt. -ånde Tiiio. træn- 
gende, -lig fornøden. 

be 'ivra paatale. -'jaka bejae. 

be'kaja d (itk. -at) belemret, befængt 
(med), -re ^ Bekajer, Nedhaler. 

be'kant Tiiio. & Navneo. (Fit. -a) bekendt; 
Jag har mig '^ att det er mig <>► 
at. be'kanta sig slutte Bekendt- 
skab (med). 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bekika — bena 



27 



be'kika bekigge. 

be'klag a beklage; ^ sorgen kondo- 
lere, -ånde -Ise; sorgens ^ und- 
anbedes (S. B. U.) Kondolence fra- 
bedes, -ansvård -Isesværdig.-ligen, 
-ligtvis desværre. 

be'klåd a (). -nad -ning. -nads- 
persedel, -nadsstycke -ningsgen- 
stand. 

be 'klovad (itk. -at) Tiiio. med Klove. 
-'knip -et Bekneb, *Beknib. -'knipa 

sig ^t ( ). 

be 'komma ( ); (icke) låta sig ^ (ikke) 
lade sig anfægte, (ikke) lade sig 
forknytte, (ikke) tage sig nær. -korn- 
mande Modtagelse, -'kostnad Be- 
kostning. 

bekråfta bekræfte; vidne, -elses- 
fråga gram. Helhedsspørgsmaal. 

be'krona krone. 

bekvåm [be'kvæ'm] magelig, bekvem; 
skikket, be'kvåm a sig {-er, -de, -t; 
ogsaa -ar, -ade, -at) bekvemme sig; 
-^ sig efter rette sig efter; han 
-ar sig han falder til Føje. -lighet 
l-'kvæ"m-] Bekvemmelighed, Mage- 
lighed, Mag; eufem. Toiletrum, Klo- 
set. 

be'kymmer be'kymret, Fit. =, [-xym'-] 
Bekymring, -fri sorgfri, -full se -sam. 
-(s)los sorgløs, ubekymret; sorgfri. 
-sam foruroligende, betænkelig; 
bekymret. 

be'kyttad (itk. -at) [-xyt'-]: vara -^ 
være ilde stedt, ilde faren, sidde 
net i det, *være betuttet; tvivlraadig. 

be'kånn a bekend e; -^ på någon, sig 
sj'ålv bekende en, sig selv, skyl- 
dig; -^ kort bekende Kulør ogs. fig. 
-else -elses- (f. Eks. -frihet, -skrift), -else- 
kort Fos. 

be 'lacka bagtale, bagvaske, -'lamra 
belemre, -'lasta (), betynge, be- 
byrde; debitere, -'le (). -ledsaga 
['beled,sB.ga, be'le'diSH.ga] ledsage. 
-'levad (Itk. -at) beleven. 

belger ['bælgsr], 'belgier ['bæl-giarl 
Belgier. 

be 'Ijuga belyve. -'lopp -et, Fit. =, 
Beløb, -'luxa f narre, bedrage. 
-'låna ( ), pantsætte, -'låten (itk. -et) 
tilfreds, fornøjet. 

be'lågen (itk. -et) beliggen de. -het 
-hed; Stilling fig. 

be'lågg -et, Fit. =, Bevis, -a ( ) ; bevise ; 
^ fastgøre en Ende, fortøje; '^ med 



boter, straff idømme Bøder, Straf; 
det år belagt med boter det medfører 
en Bøde. -ningsklossar Fortøj- 
ningsklamper. -ningspållare For- 
tøjningspullert. -stalle Bevissted, 
Citat. 

be 'lågra [-læ'gra] belejre, -'låna 
pantsætte; forlene, -'låsen (itk. -et) 
belæst. 

belåte -t, -n [be'læ'ta, 'be'ilæ.ta] bibi. 
& sp. Billede; Billedstøtte; Afguds- 
billede; skapad efter Guds ^ skabt 
i Guds Billede, -dyrkan Billeddyr- 
kelse. -stormare se bild-. 

be '16na betønne. -'lopa sig beløbe 
sig; så mycket som -er på mig saa 
meget som falder paa min Part; 
-nde andel f Kvotadel. -'malla ^ 
skabelonhugge, -'manna bemande; 
'>- sig mande sig op. -'mantla be- 
smykke. 

be'medl a [-me'dla] bilægge, forlige; 
mægle, som Mellemmand tilvejebringe, 
besørge, negotiere. -ad (itk. -at) be- 
midlet, formuende, -are Mægler. 
-else, -ing Bilæggelse; Mægling. 

be 'myndigad (itk. -at) : ^ oversått- 
ning autoriseret Oversættelse. 
-'måld (Itk. -It) [-mæ'ld] bemeldt. 

be'mårk a ( ) ikke = ytre, lægge Mærke 
til ; betyde, -ånde det at lægge Mærke 
til. Iagttagelse, -else (), Betydning; 
/ två -r i dobbelt Betydning, -else- 
dag Mærkedag, -t (), anselig. 

be'moda sig gøre sig Umage, Be- 
svær, Ulejlighed; ^ sig om beflitte 
sig, lægge Vind paa. -nde Møje, 
Anstrengelse. 

be'mota modtage f. Eks. en Gæst, saa el. saa, 

behandle, opføre sig imod, omgaas; 
besvare, møde; imødegaa f. Eks. en 
Indvending, -nde Modtagelse, Be- 
handling; Besvarelse. 

ben -et, Fit. =, (); taga till -en tage 
til -s; Idgga -en på ryggen tage 
-ene paa Nakken ; laga att ngn. får 
-en under sig give en Ben at gaa 
paa, sørge for, at han kommer af 
Sted; såYfa ^ under ngn. muntre en, 
give en Fødder at gaa paa; såtta 
-et for spænde Ben for; binda ska- 
dan vid sitt eget ^ tage Ansvaret 
el. Følgerne paa sig. 

l.'bena tage, pille Benene fra Fisk. 

2. 'bena skille, dele Haaret. 

3. 'bena -n, ..nor Haarskilning; år 



*norsk. (*)det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



28 



benbildning — bergfralse 



-n kvar i nacken? sidder Nakke- 
skilningen? 

ben bildning Ben dannelse, Knokkel- 
dannelse, -bit -stykke, -brott -brud. 
-brottsten eo Slags Tufsten, Osteo- 
kolla. -brytare se havsorn. -buk 
Hundestejle, Gasterosteus aculea- 
tus. -b61d -svulst, -djur -dyr. Hvir- 
veldyr. 

benediktjgrås, -rot se nejlikrot. 

beneficie(spektakel) [-'fis] Benefice- 
(forestilling). -iehemman [-Trsia-] 
Invalidegaard. 

beneven'tera byde velkommen. 

ben f len Ben I smerter, -fogning -for- 
bindelse, -frat se -fråtning. -fri (*), 
uden Ben ; benfritt kott skært Kød. 
-fråtning -edder. 

ben'gal, -ier Bengaler. -iska -n ben- 
galsk Sprog; -n, . . skor Bengalerinde. 

ben gelé Benlim. -get S radmager 
Person, -glas Opalglas, Mælkeglas 

uigennemsigtigt Glas. 

Bengt Bent. 'Bengta Benedikte, 
*Benta. 

ben hinna Benhinde. -hinneinflam- 
mation -hindebetændelse, -hus se 
bdrhus. -hog -dynge, -ig -et; fig. van- 
skelig. 

'bening -en det at bena i bægge Bet. 

ben in, ympning Osteoplastik. -kalas 
Levninger af Mad. -kavle det tykke 
af Benet, *Tyklæg. -knota -hoved. 
-kndl -knude, -kol -kul. -korpuskel 
-legeme, -kvarn -mølle, -ledshåla 
'-skaal. -ling Strømpeskaft, Gamache 
(eg!.: Huden af et Dyreben), -låda 
kir. -skinner, -låra (), Osteologi. 
-mjukhet Osteomalaci. -motion S: 
Jag skall ge dig '^ o : Ben at gaa 
paa. 

bennike- se binnike-. 

beujpipa 0; stora -n Skinnebenet; ////a 
-n Lægbenet, -ragel f, -rangel 
. . glet^ -rede f -rad. -r6ta -edder. 
-skena Rustn, -skinne, -skav Skrab- 
saar paa Ben. -skårva -flise, -splint. 
-spatt Spat. -spjåla Skinne til Ben- 
brud, -stamp -mølle, -stomme -rad. 
Skelet, Benbygning, -svag svag i 
Benene. -svarvare Bendrejer. 
-svårta -sort. -unge lille Hunde- 
stejle, Gasterosteus pungitius. 
-upp mjukning Osteomalaci.-vand- 
ling Forbening, -ved ^ ( ), Euony- 
mus. -vårk Værk i Benene, -våv, 



-våvnad -væv. -våxt -udvækst. 
-åder -aare. 

be'någien (itic. -et) tilbøjelig {att til 
at); gunstig, velvillig, -enhet -hed; 
Velvilje, -et Bio. godhedsfuldt. 

be 'nåmna benævne, -nåmnd (itk. 
-nt) [-næm'd] ved Navn. 

ben åmne Bensubstans. 

be'prisa prise, -ånde, -ning Lovpris- 
ning. 

be'pryda pryde, smykke. 

be'provla prøve, -ad (itk. -at) -et; 
probat. 

be'rama beramme. 

be'redia -'reder, -'redde, -'rett (), til- 
berede, forberede, skaffe ; ^ sig for 
el. till '^ sig til ; '^ sig på belave sig 
paa; honom beredes tillfålle att 
der bliver givet ham Lejlighed til 
at. -ånde, -else (), Forberedelse. 
-ning O, Tilberedning; Beredelse. 
-ningskommitté, -ningsut,skott 
forberedende Komité ei. Udvalg. 
-skap -en (); vara ei. stå i -^ att 
være rede til at. 

be'rest Tiiio. [-e*-] berejst. 

berg -et, Fit. =, ['bærj] Bjærg, *Berg, 
Fjæld; Sten, Klippe, Klippeflade; 
fast som '^ klippefast; forsåtta -^ 

flytte Bjærge. Sms. med berg- se ogsaa 
bergs-. 

berga fbær'ja] se bårga. 

berg and Bjærg and, Fuligula marila, 
-ånde -aand. 

'bergare se bdrgare. 

berglartad (itk. -at) bjærglagtig. -beck 
-beg. Asfalt, -bråcka, -dusk ^ (*), 
*Fjælddusk, Bergfrue, Saxifraga 
cotyledon. -bråken 2( -mangeløv, 
*Berg-Telg, Lastræa montana. 
-bråsma rosetbladet Springklap, 
Cardamine hirsuta. -dosta se konig. 
-duntrav ^ glatbladet Dueurt, 
*Berg-Mjølke, Epilobium monta- 
num. 

bergenfisk [-rj-] se bernfisk. 

bergere -n, -r, [-'Jæ"r] (), Lænestol. 

berg falk se stenfalk. -fall Bjærg|- 
skred. -fast klippefast, -fetma, 
-fett -fedt. -fin -fin om Søiv. -fink 
-finke, Fringilla montifringilla. 
-fisk Læbefisk. -fjun se -lin. -folk 
( ), -aander. -foreli Fjældørred, *Rør, 
Salmo alpinus. -frålse en Kronen 
tilhørende Gaard, som er blevet 
udlagt til Bjærgværksdriftens Frem- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran j. () det tilsvarende paa Dansk. 



bergfaste — bernstensfernissa 



29 



me. -faste -fæstning, -galt se -snul- 
tra. -gryta Jættegryde, -groe flad- 
straaet Rapgræs, *Faaregræs, Poa 
compressa. -gront -grønt, -(s)- 
gubbe -trold, -gyllen ^ *rankskul- 
pet Hjørneklap, Erysimum hieraci- 
folium. -gylta se -snultra. -gang 
-gang, Malmgang. -hare se fjåll-. 
-harts se -beck. 

berghult -et, Fit. —, ^ Barkholt. 
-s-stråk ^ Barkholtsrange. 

berghåll Klippeflade, -hålsa Jærn- 
helbred. -ig klippe-, bjærgfuld. 

bergis se berkis. 

berg kittel Bjærg kedel, -klint Klint. 
-klover se backklover. -knopp 
Bjærg-Stenurt, Sedum rupestre. 
-knut -knude, -kolja se kungsfisk. 
-korsort Skov-Brandbæger, ♦Skov- 
Svineblomst, Senecio silvaticus. 
-kalke -slæde, -labbe se fjåll-. -lax 
-laks, Kulmule, Merluccius. -lin 
-hør. Asbest, -låndig *-lændt, klippe- 
agtig, -rig. -lårka -lærke, Alauda 
alpestris. -mannit Natrolit. -må- 
stare -mester, øverste Tilsyns- 
havende ved et Bjærgværksdistrikt. 
-navare -bor. 

bergning se bårgning. 

berg olja Bjærg olje, Stenolje, Petro- 
leum, -ras -skred, -råtta Murmel- 
dyr, -ror Bjærg-Rørhvene, Cala- 
magrostis epigeios. -salt -salt, Sten- 
salt. 

bergs bruk Bjærg værksdrift. -bruks- 
idkare -værksejer, -bygd -egn. 
-domare se ^^r^masfar^. -domstol 
se tingsrått. -drift -værksdrift. -folk 
-arbejdere, -frålse se berg-. -ge- 
schworen før *Gesvorner. -grupp 
-gruppe, -gubbe se berg-. -hammar 
sehavssula. -hantering -værksdrift. 
-hauptman *Berghauptmand. -håla 
-hule. -hojd -højde, -top. -idkare se 
-bruksidkare. 

bergsilja se backsilja. 

bergs kam Bjærg kam. -karl -mand. 
-kedja -kæde. -klippa Klippe. 
-klyfta -kløft, Klippekløft, -knalle 
lille Bjærg, -kollegium før øverste 
Styrelse for Bjærgværksvæsenet. 

berg skrabba Kugleblomst, Globula- 
ria vulgaris. -skreva Bjærgkløft. 

bergs krut Bjærg krudt, Sprængkrudt. 
-kulle -knold, -kunnig -kyndig. 



bergslag -et, Fit. =, ei."-en,-^r Bjærg- 
værksdistrikt, svarende til Herred. 
Bergslag en egi. best. Fiert., Bjærg- 
værksdistriktet i Varmland og Da- 
larne, -s-bo Indvaaner i ^. -s-, 
korv en Slags røget Kødpølse. 

berg slok nikkende Flitteraks, *Hang- 
.gras, Melica nutans. -sluttning 
Bjærgskraaning. 

bergs man Bjærg mand; -værksejer. 
-mannaterm -værksudtryk. -mans- 
hemman Gaard, hvis Indehaver er 
forpligtet til Bjærgværksdrift. -mål 
-værkssag. -nejd -egn. -nejlika 
*Smaa-Smelde, Silene rupestris. 

berg snultra, -s-nåbba Berggylte, 
Labrus rupestris. 

bergs platå Klippeplateau, -predikan 
Bjærgprædikenen. 

berg spring rundfinnet Radeløv, *Sort- 
Burkne, *01afsskæg, Asplenium tri- 
chomanes. 

bergs reva mindre Bjærg kløft, -rå 
-trold, -råd -et høj Embedsmand i 
Bergskollegiet Titel, -råmna -rev- 
ne, -rorelse -værksdrift. -skola 
-værksskole. -skreva se berg-. -stat 
-værksetat. -ting -værksting, -tings- 
rått -værksdomstol. -tionde -værks- 
tiende, -trakt -egn. 

berg stråcka Bjærgstrækning. 

bergs udde Forbjærg, -veteuiskap 
Bjærgværksvidenskab.-vårdi*Berg- 
vardein. 

berg syra Rødknæ, *Rødsyre, Rumex 
acetosella. -såker fast overbevist. 
-sota se stensota. 

bergsover, styrelse Bjærgværksdi- 
rektion. 

berg tagen bjærg tagen, -tall -fyr, 
Pinus montana. -tjåra Jordbeg, As- 
falt, -torv min. -tørv, begagtig, sort 
Jordart, Alunskifer, -trast se ring-. 
-UV stor Hornugle, Klippeugle, 
*Bjergugle, *Hubro, Bubo ignatus. 
-valv -hvælving. -våsen(de) 
-(værks)væsen. 

be'rid a berid e. -are Berider. -en(itk. 
-et) bereden, ridende. 

ber'kan en Slags groft Uldtøj. 

'berkis Birkesbrød. 

ber'lin are -n, Fit. — , Wienervogn. 
-er-munkX Berliner-Pfannkuchen. 

bernfisk ['bæ'rn-] Bergenfisk. 

bernsten ['bæ'rn-] Rav, (); svart '^ 
Gagat, -s-fernissa Ravfernis. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



30 



bero — beskållare 



be'ro -r, -dde, -tt [-'rwd-9, -'not'] {); 
'^ av være afhængig af; det -r på 
det kommer an paa; låta '^ vid 
lade det ^ ved. -ende 1. Navno. Af- 
hængighed. 2. Tiiio. afhængig. 

be'ropa 5/^ beraabe sig. 

ber'serk se bårsårk. 

ber'så -en, -er Lysthus, Løvhytte. 

bert Bertha paa en Damekjole, Fichu. 

berthram ^ ( ), Pyrethrumparthenium. 
bertillonage [bærtiljw'nB'J] Bertilion- 
systemet. 
bertilsmessa Bartholomæusdag 24.Aug. 
be'rustad (itk. -at) forpligtet til at holde 

Kavallerist om Landejendom. 

be'rykta f gøre alminitelig bekendt. 
be'ryktad (itk. -a^ berømt; alminde- 
lig bekendt; (illa) '^ berygtet. 

be'råd (); / '^ i Beraad med sig 
selv; / '^ att i Begreb med at; pd 
eget ^ af egen Drift, paa egen 
Haand, eget Ansvar; efter mycket 
'^ efter megen Overvejelse. 

berått kun itk. overlagt, forsætligt; med 
^' mod med velberaad Hu. 

be|'råkna(); gøre Regning paa. -råk- 
ning O; Hensigt, -råkningsgrund 
Beregningsprincip, ^'rånna f be- 
rende, -'rånta forrente. 

be'råttja fortælle, berette ikke = give 
Sakramentet; -as vara siges at være. 
-ånde Beretning, -are Fortæller. 
-else Fortælling; Beretning, -else- 
vis rygtevis. 

be'rom -met [-rom*] Ros; med -^ 
godkånd Haud illaudabilis;^^ef '^ 
luktar illa Selvros stinker; over 
allt '^ hævet over al Ros. -lig ros- 
værdig; bedste Karakter (=? 3), Lau- 
dabilis. -ma -'rommer, -'romde, 
-'romt O, rose. -mare Lovpriser. 
-melse: såtta sin ^ i sætte sin 
Ære i. -vård rosværdig. 

be'roira berørje. -rande -else. -rda 
Tiiiægsm. bemeldte, førnævnte. 

'besa bisse. 

be'sagd (itk. -gt) bemeldt. 

be'san se mesan. 

be 'sanna bekræfte; sande, -'satt be- 

• sat; = befångd \ aiie Bet. 

be'se (). -ende Besigtelse. 

be'segla [-se'gla] 1. besejle. 2. be- 
segle. 

be'segra besejre, -re Overvinder. 

be'siffra besifre; sætte Taltegn for 
Noder. 



be'sikt iga besigtige, -igande, -ning 

-Ise, Syn, Skøn. -ningsar, vode -Ises- 
gebyr, -ningsinstrument Synsfor- 
retning Dokumentet, -ningsman Syns- 
mand, -ningstill, falle -Isesforret- 
ning. 

be'sinn a betænke; '^ sig betænke 
sig, tænke efter, -ånde, -ing Over- 
vejelse; Besindelse, -ingsfull be- 
tænksom, besindig, -ingslos som 
har tabt Besindelsen, sansesløs. 
-ingstid Betænkningstid. 

be'sitta besidde; i Ed annamme; be- 
sittal besitta och regera! Fanden 
annamme! 

1. besk Tiiio. ['bes-k, 'bæs'k] (), bitter; 
vara '^ i munnen have en bitter 
Smag paa Tungen. 2. besk -en, -ar 
Bittersnaps, 'beska Bitterhed; bitter 
Smag. 

be'skaffad (itk. -at) beskaffen; hur 
år det beskajfat med hvordan er 
det fat, forholder det sig, med; vid 
så -e omståndigheter under saa- 
danne O. 

beskiaktig bitteragtig, -apel (Varietet 
af) vildt Æbletræ, Pyrus malus. 

be'skatt |a beskatte, -ningsbar skat- 
bar. 

be'sked -et, Fit. =, [-Je'd] (); Opgø- 
relse; veta '^ om, på, med vide 
'>' om, med; det år intet ^ med 
honom han ved ikke, hvad han vil, 
er et Vrøvl, *det er ingen Greje at 
faa paa ham. -lig skikkelig, rar; 
om Børn artig; from, god, venlig, 
beskeden, *snil. 

'beskhet -en Bitterhed. 

be'skickja [-Jik'a] legere ; blande Me- 
taller; fylde Ovn. -ning -en, -ar Be- 
skikning; Gesandtskab, Deputation. 
-ningshalt Gehalt. 

be'skina beskinne, -'skiva sig [-Ji'-l 
fini. :^ beskårma sig. 

'beskna [bes*-, bæs'-] blive bitter. 

be'skratta bele, le ad. 

besksota bittersød Natskygge, *slyn- 
gende Søtvider, Solanum dulcamara. 

be'skugga beskygge. 

beskus ['bes'-, 'bæs'-] H Bitter. 

be'skydd -et Beskytte Ise. be'skydd;a 
beskytte. -ar-min -r-mine. -ar-skap 
-Ise, Protektion. 

bej'skylla beskylde, -'skåda beskue. 
-'skåftig I-Jæft-] geskæftig, -'skål- 
lare [-Jæl'-] -n, Fit. — , Beskeler; sp. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



beskånkt — besutten 



31 



Bytyr. -'skånkt [-Jæri'(k)t] beskæn- 
ket, beruset. 

l.be'skåra [-JæTa] -skår, -skårde, 
-skårt [-'Jærda, -'^æ'n] beskære 
tilskikke; min beskårda del min be- 
skikkede Del. 

2. be'skår a bøjes som skam ( ). -hy vel 
Beskærehøvl. 

be'skårm -et Beskærmelse. be- 
'skårm a(); -^ sig raabe ak og ve, 
lamentere, *bruge sig. -else Ve- 
klage. 

be'skolja beskylle. 

be'slag O ikke om skoning; Beslaglæg- 
gelse, -ning Beslag, -s-band ^ 
Platting. -s-gill som kan beslag- 
lægges, -s-sejsning Beslaasejsing. 
-s-till|fålle Arrestforretning, -taga 
beslaglægge. 

be'slut-e^ Fit. =, [-slm-t] Beslut ning; 
Resolution; på sista -et i sidste 
Øjeblik, be'sluta -'stuter, -'slot, 
-'slutitf:]. -'slutar, -'slutade,-'slutat 
-te; '^ (att) gå -^ at gaa; '^ om 
tage -ning om. -ande-rått-ningsret. 
-en (itk. -et) bestemt paa (at), -for 
-ningsdygtig. -sam resolut, resolvert. 
-s-måssig -ningsdygtig. 

be'slå () ikke Heste; overbevise om, 
gribe i; ^ med logn overbevise 
om Løgn; -^ sig „slaa" sig o: dug- 
ges, -ende Beslag. 

be 'slåktad (itk. -at) beslægtet; '^ på 
langt hall langt ude beslægtet. 
-'sloja tilsløre. 

besman-^^, Fit. — , ['bes'man] Bismer. 

be 'smitta (), smitte, -'smorja be- 
smøre, tiismøre, tilsmudse, -'solda 
O, tage i sin Sold; vara -d av ngn. 
være i ens Sold. 

be'spara bespare, spare, -ånde, 
-ing O, -Ise, Sparepenge; Bære- 
krave; ha något i '^ have noget i 
Baghaanden. -ingskassa Spare- 
kasse, -ingskrage Bærestykke, 
Bærekrave,*Besparingskrave.-ings- 
medel fu. bevilgede men ikke 
brugte Penge, -ingsskog Fælles- 
skov, Alminding, -ingsspis Spare- 
komfur. 

be 'speja udspejde, -'spetsa sig be- 
lave sig paa, spidse sin Næse efter. 
-'springa bespringe, -'spruta be- 
sprøjte, oversprøjte, -'spand (Itk. -nt) 
forspændt. 



best -en, -ar ['bes't, 'be'st] Bæst. 
-aktig -isk. 

be'stalla f belejre. 

be'stick -et, Fit. =,(); Bogb. Kapitaltøj. 
-a O, underkøbe; varuti -er det sig 
hvori stikker det; något -er sigdår- 
under der stikker noget under. 

'bestie -n, -r vildt Dyr, Bæst. 

be'stiga (); bedække om Dyr; r>^ sig 
beløbe sig. 

be'straffia revse, straffe; irettesætte. 
-ånde, -ning Afstraffelse, -nings- 
sått Straffemaade. 

be 'strida (); -^ ngn. ngt. gøre en n. 
stridig, -'stryka bestryge. 

be'stycka bestykke; armere, -ånde, 
-ning Armering. 

be'styr -et, Fit. =, Hverv, Omsorg, 
Forretning, Sysselsætning; han har 
många små ^ mange smaa Be- 
stillinger, be'styr a bestille; '^'om 
sørge for, besørge, -sam — be- 
stållsam. 

be'styrka bekræfte. 

be'stå ( ) ; bevilge ; yde, give, spendere ; 
afholde, holde; staa hen; -^ vid 
staa fast ved ; '^ med stemme med ; 
^ kalaset fig. betale Gildet, be- 
'stå nd-ef, Fit. =, Bestand, Bestaaen, 
Eksistens; Vedvaren, Varighed; 
hava, åga ■^ vare, staa ved Magt ; eko- 
nomiskt ^ Soliditet, -ndande Tiiio. 
-ende, varig, -ndsdel Bestanddel. 

-ndsåtnne Stof hvoraf noget bestaar. 

be'ståll a bestill e; købe til at gøre noget, 
Vidner o. 1. ; '^ om besørge, tage 
Vare paa; '^ om sitt hus beskikke 
sit Hus; illa -t galt fat; det år val 
-t det staar godt til; det år -t med 
honom det er forbi med ham. -sam 
flittig; geskæftig, travl. 

beståm bar bestem melig. beståmld 
(Itk. -mt) afgjort, -ma (); jag har 
ingenting att '^ i mitt hus jeg har 
ingenting at sige i mit eget Hus. 
-ning gram. Udvidelse, -ningsfråga 
gram. Enkelthedsspørgsmaal. 

be'ståndig bestandig, -het -hed, Va- 
righed. 

be'stort bestyrtlet, forfærdet, -ning 
-else. 

bestot fil Bestødsfil. -hyvel Kanthøvl. 

be'stovlad (itk. -at) [-ø*v-] bestøvlet. 

be'suten, be'sutten (itk. -et) af besitta ,- egi. 
som ejer tilstrækkelig Jordejendom 
til en Families Underhold; ejen- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "'Acc. 2 og i Bitryk staar. /oron Trykstavelsen. 



32 



besvika — betsel 



domsbesiddende, jordejende ; ^ man 
Gaardejer. 

be'svik'a besvige; skufPe. -en (itk. -et) 
besvegen; skuffet, -enhet Besvi- 
gelse; Skuffelse. 

be'svågrad (itk. -at) [-o*-] besvogret. 

be'svar -et, Fit. ^, Besvær, Ulej- 
lighed, Umage; Byrde, Tynge, Af- 
gift, Onus; Appel, Klage; anfora 
-^ hos, inkomma med ^ till ap- 
pellere til. 1. be'svåra (); behæfte; 
^ sig O, ulejlige sig, klage; ej 
Idta '^ sig ikke lade sig genere. 

2. be'svåra H se besvar ja. 

be'svårande thio. (); graverende. 

be'svårlja besværge, -jare Aande- 
maner. 

besvårs;bok Ankeprotokol. -handling 
se -skrift, -hån I visning (Domstols) 
Anvisning angaaende Appellations- 
tiden m. m. -mål Appellations- ei. 
Klagemaalssag. -punkt Klagepunkt. 
-skrift Appellations- ei. Klageskrift. 
-tid Appellationsfrist. 

be'synnerlig ( ). -en f Bio. ( ), i Sær- 
deleshed, -tvis besynderligt nok. 

be'sålla f lyksaliggøre. 

be'sok -et, Fit. — , -ånde Besøg. 
-elsedag ei. Marie ^ Mariæ -elses 
Dag. -elsenunna Nonne af -else- 
orden M. B. Orden. 

be'sorja besørge, sørge for. 

1. bet -en, -ar ( ) i Spii ei. fig.; gå -^ på 
gaa glip af. 

2. bet Fæiiesk. : gå i '^ gaa paa Græs. 

1. 'beta tr. & intr. græsse, *beite; holde 
Rast, faa Hvilefoder, bede; lade 
Heste bede, faa Hvilefoder; ^ 
lægge om Beding, tage Bedingstørn; 
'^ sina bgon på fryde sine Øjne 
ved. 

2. 'beta 1. Navno. -n, . . tor lille Stykke, 
Bid især af Brød ; från (efter) den 
betan fra den Stund. 2. Udso. bide ei. 
bryde i smaa Stykker, smuldre. 

3. 'beta 1. Navno. -n, . . tor Bejdse tii 

Huder. 2. Udso. bejdse. 

4. 'beta -n, ..tor Bede Rødbede o. fl.; 
smi. foderbeta, sockerbeta, vitbeta. 

bej'ta = betaga. -'tacka \ gengælde; 
'^ sig betakke sig. 

be'tala (). -ningsan, stand Henstand 
med Betalingen, -ningsfor veder- 
hæftig, -ningsgill betalbar; forfal- 



den, -ningsinistållelse Betalings- 
standsning, -ningsrest Restance. 

'betande -t 1. Græsning; Rast. 2. 
Bejdsning. 

l.'bete -n, ..tar Hugtand. 

2. 'bete -t, -n Græsning, *Beite,*Havn ; 
Agn. 

be'te O, vise. 

bej'teckna betegne, -'teende Opfør- 
sel, Fremtræden. 

betelskepp Betelskib. 

betes groe alm. Rapgræs, *Markrap, 
Poa trivialis. -hage Græsgang, 
*Hage. -mark Overdrev, *Havne- 
gang. -rik græsrig. -råttighet Græs- 
ningsret, *Havneret. 

'beting -en, -ar ^ Beding; Idgga till 
-s kaste til -en. 

be'ting -et, Fit. :=, Betingelse; Ak- 
kord, Kontrakt; som på '^ som om 
man var betalt for det. be'tingia(); 
det ena -r det andra det ene er 
en Betingelse for det andet; kaffet 
-r ett hogt pris Kaffen staar højt 
i Pris. -ning Betingelse, -ningsvis 
-elsesvis. -s-arbete Akkordarbejde. 

'betingsbult Bedings bolt. -dyna 
-pude. 

be'tingsjlSn Akkordbetaling, -vis be- 
tingelsesvis. 

be'tis Bétise. 

be'tjån:a (); icke betjånt med ikke 
tjent med. -ing (); Tjenerskab. 
betjånit -en, -er{)\ (Herskabs-)Tje- 
ner; Fit. -e Bestillingsmænd, -t- 
kammare Tjenerkammer, -t-plats 
Tjener'plads; -sæde. -t-prat Trappe- 
sladder, -t-syssla Tjenergerning. 

betla ['befla, 'bæfla] betle, -nde -t 
Betleri. 

bet odling Roedyrkning. 

be'tona betone. 

betonica rank Betonie, Betonica offi- 
cinalis. 

be'trakta betragte; tage i Betragt- 
ning, -ans-vård værd at betragte, 
anselig, -else -ning; andeliga -r 
gudelige Betragtninger. 

bei'tryck (), Tryk. -'tryckt trykket, 
forkuet, nedtrykt, -'tråda ( ); -^ med 
gribe en i. -'tråffa betræffe; de -nde 
vedkommende. 

betsa ['befsa] bejdse Træ. 

betsel . . slet, Fit. =, ['befsal] Bid- 
sel ; taga betslet med tånderna tage 
Bidslet mellem Tænderne. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. {) det tilsvarende paa Dansk. 



betsla— bibehålla 



33 



'betsla [-e-] lægge Bidsel paa, bidsle, 

optømme. 
betsning -en, -ar [-e-] Bejdsning om 

Træ. 

betsocker Roesukker. 

l.bett Tillm. af bedja. 

2. bett -et, Fit. =, ['ber] et Bid; en Æg 
paa Kniv osv. ; onda -et Traadorm, 
Gordus; en deraf foraarsaget Syg- 
dom, *Troldbid. 

'bette -n, ..tarP Tværtræ i Baad, Ror- 
bænk. 

'bettla se betla. 

be'tunga betynge, tynge; / alle, som 
arbeten och åren -de alle I, som 
arbejde og ere besværede. 

be'tyd a -der, -dde, -tytt betyde ikke: 
/^ en noget, -andc Tiiio. -elig; af Be- 
tydning, indflydelsesrig, -else -ning; 
det har ingen god '^ \ det bety- 
der ikke noget godt. -lig -elig; af 
Vigtighed. 

be'tyg -et, Fit. =, Vidnesbyrd, Eks- 
amenskarakter, Attest, Anbefaling, 
Karakterseddel; Skudsmaal. be- 
'tyg a bevidne, vidne, -s-bok 
Skudsmaalsbog, Karakterbog, -s-en- 
ihet Point.^-s-16sen Eksamensgebyr. 

be'tåck a bedække; dække, -ånde, 
-ning -ning; Dækning, be'tåckt 
-ket; dækket; -ta vågen ^ den 
bedækkede Vej. 

be'tånka (); ^ sig () (for att paa 
at), -ånde -ning; Betænkelighed. 
-etid -ningstid. 

be'undr a ( ). -an Fæiiesk. -ing. -ans- 
vård -ingsværdig. 

be'vak a bevogt e, vogte paa, iagttage; 
varetage ; ->- en fordran anmelde en 
Fordring; '^ ett testamente lade et 
T. retslig bekræfte, -ning -else, 
-ning; Vagt; stå under -^ av staa 
under Opsigt af. -ningsin laga An- 
meldelse af en Fordring, -nings- 
manskap, -ningspersonal Vagt- 
mandskab. 

be'var -et: hava, taga i'^ have, tage 
i sin Varetægt, be'vara (); bevare 
Gud! det forbyde Gud! bevars 
[be'var s", -vB-rs] bevares! 

be'vek a -te [-e*-] blødgøre, bevæge, 
røre; -ånde skål vægtige Grunde. 
-elsegrund Bevæggrund. 

be'vil ja bevil ge. -jande -gelse, -ling. 

bevillning (de af Rigsdagen aarligt be- 
vilgede) Skatter; allmånna -en en 



Indkomstskat til Staten; ^ enligt 
forstå artikeln personlige Skatter; 
'^ enligt andra artikeln direkte 
Skatter; '^ enligt tredje artikeln 
indirekte Skatter, -s-beredning Lig- 
ningskommission, -s-fritt avdrag 
Fradrag i skattepligtig Indtægt. 

-S-krona Skatteenhed l "o af Skatte- 
indtægten, -s-medel Fit. Skatter som 

bevilges hvert Aar. -S-taXCra sætte i 

Skat, paaligne, -s-taxering Skatte- 
ligning. -s-ut|Skott Finansudvalg, 
*Budgetkomité. 

be'vis -et, Fit. =, ()• beWisIa (); -^ 
sig ivrig vise sig ivrig, -ånde -t 
Bevis; Bevisning. -foring, -ledning 
-førelse, -lighet -lighed det at være 
bevislig, -ning Bevis; -førelse, -nings- 
medel Fit. -ligheder, -ningsskyl- 
dighet -byrde, -stalle -sted. Citat. 

be 'vista bivaane, overvære, -'vittna 
bevidne, -'vuxen (itk. -et) bevokset 

af bevåxa. -'våg Itk. : på milt, ditt osv. 

-^^ paa .... Ansvar; på eget ^' 
paa egen Haand. -'vant bevendt, 
- fat; dårmed år foga '^ det er ikke 
meget bevendt; hur år det -^ med 
arbetet hvordan gaar det med Arb. 
-'våra udruste, bevæbne, -'vårdiga 
værdige, -'våring -en, -ar før Be- 
væbning; nu 1, det værnepligtige 
Mandskab; 2. Linjetropperne (modsat 

landstormen, s. d.); 3. Soldat (smi. sfam); 

Stockholms ^ Sthlms Væbning; ex- 
ercera -^ „ligge inde" som Soldat, 
være indkaldt. 

bevarings karl = bevaring 3. -låger 
Øvelseslejr. -man = bevaring 3. 
-monstring (før 1902) se inskrivnings- 
forråttning. -mote Lejrøvelse, -re- 
kryt Rekrut, -skyldig værneplig- 
tig, -soldat Værnepligtig der har 
gennemgaaet Rekrutskolen, -visa 
Soldatervise. -ynglingarna den 
værnepligtige Ungdom, -alder den 
værnepligtige Alder, -ovning: /«//- 
gora sin '^ aftjene sin Værnepligt. 

be'våxa(s) bevokse(s). 

bfhde se befallningshavande. 

bi -et, -n, best. bina en Bi. 

bi Bio. O; stå ^ holde ud, vare ved. 
[i Sms. bi'-]. 

biavel Biavl; Biyngel. 

bi av.sikt Bihensigt, -bana Sidebane, 
Smaabane, *Sekundærbane. -be- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. Acc. 1, 
Svensk-Dansk Ordbog 



'Acc. 2 Og I Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

3 



34 



bibel — biltog 



hålla (), beholde, bevare; ^ sig 
holde sig; val -en vel vedligeholdt. 

'bibel -n, . . blår (). -fårklaring (); 
-læsning, -sprak -sprog, Skriftsted. 
-språngd (itk. -gt) bibelfast; om en 
Prædiken Spækket med Skriftsteder. 
-stalle -sted. Skriftsted, -trycks- 
tunna f Afgift opr. bestemt til 
Trykning af Bibler. 

biber'nell ^ se pimpinell. 

bibetydelse Bibetydning. 

biblio'tek -et, Fit. =, (). -'arie Bi- 
bliotekar. 

'biblisk [-i'-] bibelsk; bibliska histo- 
rien, P bibliskan Bibelhistorien. 

bicykel -n, . . klar [bi'syk'sl, -'syk-] 
Bicykle. 

'bida -ade, poet. bidde bie, vente. 
'bidan Fæiiesk. Forventning. 

bidevind [bide'vin'd, 'bid'Sivind, 
'bi'ds-] (). -are ei. -seglare zooi. 
Bidevindsejler, „portugisisk Or- 
logsmand", Physalia pelagica. 

bidra = bidraga bidrage. 

bi'enn ^ toaarig. 

bier ['bi-r] bajersk 01. -hall ØlhaL 
-wurst Knakwurst. 

'bifall -et, Fit. =, (). 'bifall a (); gaa 
ind paa; bevilge, -ånde Bifald. 
-s-sorl -s-mumlen. 

biff Bøf, (*). -klubba Kødhammer. 
-paj Kødpostej. 

bi fjåril Hvepsesværmer, Sesia api- 
formis. 

bi flode -t Tilløb, Biflod, -foga til- 
føje; vedlægge, -form gram. (), Su- 
pinum. 

biifrat Bimøl, Tinea melonella. -frå- 
tare se bidtare. 

bifortjånst Bi j fortjeneste, -indtægt. 

bigar'rå -(e)n, -er Bruskkirsebær, 
spansk Kirsebær. 

bi'gesch -en, -ar lang Snorefrakke. 

'bigga -n, . . gor se argbigga. 

bi'gott bigot, -vasen Bigotteri. 

bigård Bigaard. 

bigora, -goromål Bi|arbejde, -for- 
retning, -hang % og zooi. Vedhæng. 
-hangsvis som Tillæg. 

biharts Forvoks. 

bihustru Medhustru. 

bijhuva Bi maske. -h6k se -dtare. -ka- 
ka -kage. -klase se -kubb. 

'bikarbonat [ei. bikarbw'nB't] ( ), tve- 
kulsurt Natron. 

bikt -en, -er Skrifte, Skriftemaal. 



'bikta el. -^ sig skrifte, -ånde, 
-ning Skriftemaal. 

bijkubb Bi klynge, -kung fremragende 
Biavler, -kupa -kube, -stade. 

'bila -n, . . lor Bredøkse, Bil, *Bile. 

bi laga -n, . . gor Bilag, Tillæg, -land 
-et, -Idnder { ). 

bilans -en, -er [-'lar^'s] Bilance. 

bilarv Bilarve. 

bilboké -en, -er [bilbå'ke*] Bilboquet, 
Fangbæger Legetøj. 

'bilbrev jur. (), Skibscertifikat. 

bild -en, -er Billed|e. 'bildja danne. 
-ad (itk. -at) dannet, -bar danneiig. 
-bibel -bibel, -bok -bog. -dyrkan 
-dyrkelse. 

bilderlbibel, -bok, -galleri, -sal se 
bild-. 

bildjgalleri Billedgalleri, -gjutare 
-støber, -gåta -gaade, Rebus, -hug- 
garjårn -skærer jærn. huggeri 
-huggerkunst; -huggerarbejde; -hug- 
gerværksted, -kraft Fantasi. 

'bildning -en, -ar Dannelse, f Fantasi. 
-s-cirkel Forening til gensidig Dan- 
nelse, -s-gåva H skabende Fantasi. 
-s-nivå, -s-stadium -s-trin. -s- 
vårma kem. Forbindelsesvarme. 

bildjpapp Fapiermaché. -punkt 
Brændpunkt, Fokus, -rik billed'rig. 
-sal -sal. -sida -side. Avers, -skon 
ualmindelig smuk. -snidarkonst, 
-snideri -skærerkunst. -sten -sten, 
kinesisk Fedtsten. -stod -støtte; 
'^ till hest Rytterstatue, -verk 
-huggerværk. 

bil- och bol- (el. bord-)fårdig ^ 
bilfærdig, færdig til at løbe af Sta- 
belen. 

biligga ligge bi. 

bi'linervatten en Slags Seltersvand. 

birjard -en, -ar [-B-fd] ( ). -blus -bluse, 
-hul. -boll -bal, -balle, -'era -ere; 
om Hest meje. -kula -kugle, -kåpp 
-stok, -kø. -påse se -blus. -rum 
-stue. -stang se -kdpp. -vall Bande 

paa Biljard. 

bil'jett -en, -er Billet, -bok -hefte. 

-forsåljare -ør. -mot.tagare -ør, 

Kontrollør, -månglare -sjover. 
bill -en, -ar Plovskær. -harv Skari- 

fikator. 
'billig ( ) i bægge Bet. -hetskåusla -heds- 

følelse. -hetsskål -hedsgrunde. 

-hetsupplaga Godtkøbsudgave. 
biltog ['bil'tojg] fredløs. 



f>-^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk 



bilåger — bita 



35 



bilåger -gret, Fit. =, Bilager, For- 
mæling. 
bilågg a O; vedlægge, -ningskarta 

f mindre Stempelpapir til Vedlæggelse. 

bilånder se biland. 

bi mask Bi larve, -moder -dronning. 

-myra -myre, Mutilla. 
bi namn Tilnavn; Øgenavn. 

bind -et, Flt. =, Heftesnor ved Bogbin- 
ding. 

1 . 'binda -n, . . rforSf Snerle og flere vilde 

Slyngplanter; Bind til Forbinding. 

2. 'binda [P ogsaa 'bin'a] 'binder, band 
[H ban"], ^bundo, 'bundit binde; ■^ 
till ett brott overbevise om en For- 
brydelse; '^ 5/^ vid fig. -^ sig til, 
underkaste sig; bunden vid bunden 
til. 

'bindal -en, -er Sadelmagernaal. 

'bind ånde Tiiio. binde nde; '^ omstån- 
digheter Indicier, -bjålke -bjælke. 
-(e)båge -bue. -(e)hinna -hinde. 

'bindel -n, . . dlar Bind tii Forbinding 
0.1.; \ Bylt. 

bind emedel Binde middel, bind e- 
och losenyckeln teoi. Nøglemag- 
ten. -(e)streck, -(e)tecken -tegn. 
-galen -gal. -måssa Hue som Kvin- 
der af Almuen bruger. 

'bindning[H'biniri] Binding. -s-bjålke 

se bindbjdlke. -s-garn Seglgarn. 

bind nål Binde naal. -sena Ligament. 
-sirat arkitekt. AgrafFe. 

bindsle -t, -n ['bin'dsb, 'bin'sb] Bind- 
sel. 

bind sula Bindsaal paa Fodtøj, -tråd 
Bindsel. 

bindvide % øret Pil, Salix aurita. 

'bingbång Dingeling, Klingklang. 

'binge -n, ..gar Bunke, Dynge; (*). 

'bingel 2( ( ), Bingelurt, Mercurialis. 

'bingla se pingla. 

bi njure Binyre. 

'binka -n, . . kor 2( Bakkestjærne, 
Erigeron. 

binnenhamn \ Inderhavn. 

binnike band Bændel, -mask -orm. 

'binning -en, -ar Forstoppelse. 

binokel -n, . . klar [bi'nåk'al] ( ), Lorg- 
net, -bågar Lorgnetstel. 

binoku'lårt teleskop Dobbeltkikkert. 

binåring Bierhverv. 

biodiare Biavler. 

biologi -en, -er [biålå'gi*] ( ). 

bipersonage Biperson. 

'birfilare -n, Fit. =, Bierfidler. 



birgittasommar [-rg-] se hrittsommar. 

biribi Biribi et Hasardspil. 

birk Birk Distrikt. 

bir(ke)karl f Handelsmand som drev 

Handel med Lapperne. 

'birog sp., fini. = byrd. 

bi roll Birolle, -rot -rotter -rod. Træv- 
lerod. 

birs fini. Droscheholdeplads. 

bis ['bis'] O, da capo. 

'bisa -n, . . sor se bise. 

bi'sarr bisar. 

bisats gram. Bisætning, -bindning Sæt- 
ningsrække af Bisætninger. 

Biscayaviken den biskayiske Bugt. 

bischoff -en, -er ['bifåf] Biskop Drik. 
-s-bål Bolle Biskop. 

'bise -n, . . sar Dynge, Bunke, Masse. 

bisittare -n, Fit. =, Bisidder. 

bisk -en Ekstraslag i Kroket, Bisque. 

'biskop -en, -ar ['bis'kåp] Bisp, Bi- 
skop, -lig ['bis'kåplig, bi'skåp'lig] 
biskoppelig. 

biskops dråkt Bispe dragt, -hus-gaard. 
-kråckla, -kråkla -stav. Krumstav. 
-mantel -kaabe. -skrud -ornat, -ort 
S( Fingerbøl, Digitalis purpurea. 

bis'kvi, bisku'i -en, -er Makron; 
Biscuit. 

biskål Bihensyn. 

bi skotare Bi vogter, -skotsel -avl. 
-slakt -slagtning. 

bispringa staa bi; komme til Hjælp. 

bis'sera forlange da capo; ogs. give 
da capo. 

'bister Tiiio. (), bitter, streng; bistert 
ode haard, sørgelig Skæbne. 

bi StOCk Bi stade af en udhulet Træstamme. 

-stygn, -styng -stik. 

bistå ( ). -ende, 1. -nd -et Bistand. 

2. bistand -et Bi stand Samiing Bier. 

bi syssla Bibeskæftigelse, Bisyssel. 
-såttningskapell Ligkapel. 

bit -en, -ar Bid, lille Stykke, Stump, 
Smule; min lilla '^ ! min Stump! 
råkna -arna for el. åt el. / (munnen 
på) ndgon ikke unde en Maden; 
slå i -ar slaa i Stumper og Styk- 
ker; dricka kaffe på -^ drikke 

Kaffe med Sukker til hvoraf der bides; 

inte en -^ båttre ikke et Haar 
bedre; en bra '^ et godt Stykke 
(Vej). 
'bit a 'biter, bet, ^beto, ^bitit bide; '^ 
hiivudet av skammen '^ Hovedet 
af al Skam; -^ emot gøre Modstand; 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 



Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 

3* 



36 



bitas — bjornskotare 



det biter emot det gaar ikke; det 
biter ingenting på honom ingenting 
bider paa ham ; -^ igenom bide igen- 
nem, gennemtrænge; '^ 5/^ igenom 
fig. faa Bugt med noget; '^ (sig) in i 
bide, æde sig ind i, fordybe sig i. 
'bitas bide, være bidsk; bides; 
skændes; hunden bits ['bifs] Hun- 
den bider. 

bitjånst Bibeskæftigelse. 

^bitning Biden. 

biton Bitone. 

bitråd a bistaa, assistere, hjælpe især 
jur.; tiltræde, -ånde 1. Navno. Assi- 
stance. 2. Tiiio. Hjælpe-, Under-. 
bitråde -t, -n Bistand, Assistance; 
Assistent, Medhjælper, Funktionær; 
se handels-. 

bitjsocker hugget Melis, *Raffinade 
-stål to Gange raffineret Staal, -tals 
[-tB.ls] se bitvis. 

'bitter (). -biskvi Makron af bitre 
Mandler, -blad % bidende Pileurt, 
*Vaspepper, Polygonum hydropi- 
per. -fetknopp se fetknopp. -kalk 
Dolomit, -krasse ^ bredbladet Kar- 
se, Lepidium latifolium. -ligen, 
-ligt [-'bit-] -lig. -Ijuv -sød. -mjolke 
2( Bittermælk, Picris. -nåva 2( se 
-blad og jungfrutvdl. -salsa 2( se 
-krasse, -syra Pikrinsyre. -sota se 
besk: -vin Malurtvin. -våxter ^ 
Ensianfamilien, -åmne -stof. -ort 
2( Ensian, Gentiana. 

'bitti, 'bittida Bio. tidlig. 

bitvarg fig. Bulbider, -villig bidsk. 
-vis Bio. stykkevis. 

bi'vack -en, -er Bivuak. 

biivarg -en, -ar en Gravehveps, Phil- 
anthus. -vax Bivoks. 

bijvinst Bifortjeneste. 

bijvise Bidronning. 

'bivista se bevista. 

'bi'vråk Hvepsefalk, Pernis apivorus. 

bi våg Bi vej. -ås ^ -ribbe, -ånda- 
imål -hensigt, -øjemed. 

biåtare Biæder, Merops apiaster. 

'bjudla 'bjuder, bjod, ^bjudit, \ bod, 
^budit byde, befale; indbyde; han 
bjods att sitta man bød ham at 
sidde; vem bjuder? hvem trakterer? 
'^ emot være modbydelig, *byde 
imod; ^ till forsøge; Jag skall -^ 
till jeg vil prøve paa det, jeg skal 
gøre mit bedste; '^ upp byde op 



til Dans, engagere, -ning Indbydelse; 
Selskab. 

bjugg t Byg, -bit se kornknarr. 

bjur t se båver. 

'bjåbba 1. Udso. bjæffe, fig. ivrigt og 
med megen Tungefærdighed mod- 
sige el. skælde; pjatte. 2. Navno. -n, 
. . bor en lille Rappenskralde. 

bjåfs -et Pynt, Stads, Flitterstads. 

bjålkankar Bjælkeanker, 'bjålke 
-n, . . kar Bjælke. 

bjåller formig bjælde- ei. klokkefor- 
mlg. -krans *DombjeIdekrans, 
Bjældestol. -sele Bjældetøj. -slåde 
Kane med Bjælder. 

bjållko Klokkeko, Bjældeko. 

'bjållra -n, . . ror Kanebjælde, *Dom- 
bjelde. 

bjårt ['bjærf] grel, afstikkende; skin- 
nende. 

'bjåsse -n, . . sar Matador, Pokkers 
Karl, *Bikse. 

bj6rk -en, -ar Birk. -dunge -elund. 
-hage Vænge med Birketræer, -lag, 
-lake -esaft. 

'bjorkna -n, . . nor se 2. blicka. 

bjorkolja Birke olje. -sopp, -ticka 
S( en Træsvamp, Polyporus betuli- 
nus. -trast zooi. Sjagger, *Graatrost, 
Turdus pilaris. -vintergrona ^ en- 
sidig Sommerkonval, *Vintergrøn, 
Pyrola secunda. 

bjorn -en, -ar ['bjo-rn] ( ) ogsaa ^ og ^, 
men ikke = Rus; Rykker; lav Blok- 
vogn; skjuta ^ ^ faa Vindspring; 
det duger ej att basa ^ med ris 
der skal skarp Lud til skurvede 
Hoveder, 'bjorna [-o*-] H rykke 

for Gæld. 

bjornbrev Rykkerbrev, -brodd ^ ( ), 
*Valsax, Tofieldia palustris. -bar 
Brombær, (*). -dansare Bjørnel- 
trækker. -dill ^ Hjorterod. -floka 
% Bjørneklo, *Bjørnekjeks, Hera- 
cleum sibiricum. -fotad langbenet 
om Hest, (*). -fåll -skind. -grop -grav. 
-ballon se bj ombar, -hanne Han- 
bjørn, *Bamse. -hide se -ide. -hona 
Hunbjørn, *Bingse. -hål ^ -hul, 
Bjørn, -hålsa Jærnhelbred. -ide 
Bjørnens Hi. -Mnna se -hona. -klo 

-klo i alle Bet. -loka Sf se -floka. 

-mossa % -mos, Polytrichum. -ram 
-lab. -rot % Meum athamanticum. 
-skall Klapjagt paa Bjørn, -skotare 



' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bjornvinda — blidvåder 



37 



-trækker; fig. Grobian. -vinda ^ 
Snerle, Calystegia. 

1. black -en, -ar Blok, Bolt tU en Forbry- 
ders Ben; ^ Ringholt; '^ om foten 
fig. Klods om Benet. 

2. black 1. Tiiio. blakket, rødgul, (*); 
falmet; overfladisk, fladbundet. 2. 
Navno. -en, -ar blakket Hest, (*). 
'black a ^ Søsalat, *Søl, Ulva. -ig 
se 2. black 1. -na blive blakket. 

blad [H ogsaa 'blB-] -et, Flt. =, [H ofte 

'blB'n] O; uppåta sin sad i grona 
blad opspise Kapitalen, *borge paa 
Bladebyg. -bildning -dannelse, -deg 
-dej, Butterdej. 

'bladdr a, -ig se" 2. blåddra 2., -ig. 

blad fotingar Fit., zooi. Blad føddede, 
Phyllopoda. -f ållning Løvfald, -guld 
O, Bogguld. -ig -et. -kol Skiferkul. 
-loppa zooi. -suger, Psylla. -lus (Fit. 
-loss) zooi. ( ), Aphis. -mage -mave. 
-mossa ^ -mos. -nerv ^-ribbe. -ning 
Sløjd Korsforbindelse, Bredfladened- 
fældning. -nos zooi. -næse, Phyllo- 
stoma. -reva Udløber, -skaft -stilk. 
-skaftsfjåll % Akselblad. -skiva ^ 
-plade. -§lag Talon paa Kniv. -snårp 
^ Skedehinde, -sput se -lus. -tenn 
-tin, Staniol. -vass % Tagrør, *Vand- 
rør, Arundo phragmites. -veck % 
-hjørne, -aksel, -vecklare zooi. -vik- 
ler, Rhynchites. -verk Løvværk. 
-vinkel se -veck. -våxt -plante. 

'blaffa =^ bolma, pulse, ryge Tobak 
og dampe stærkt. 

blaggarn ['blagarn], -s-våv grovt 
Blaarlærred, *Strie. 

blancmangé -en [bla(r^)ma(ri)'Je"] Fro- 
mage, Vaniljebudding. 

bland [H 'blån] blandt, bland a [P 
'blan'a] blande; -^ bort korten for- 
blande Kortene, ogsaa fig. -ras blan- 
det Race. 

blank (); i -a skjortan i den bare 
Skjorte; s/å '^ staa blottet; -tomoj- 
ligt plat umuligt; jag ger dig -t 
sjutton jeg blæser dig et Stykke. 
'blank a ( ). -fisk Karpefisk. -lax 
alm. Laks, Salmo salar. -lader lake- 
ret Læder, -låderssko Laksko. 
-sej Lubbe, *Lyrtorsk, Gadus pol- 
lachius. -skura se blanka; han ser 
-d ut han ser ud som et pillet Æg. 
-smorja, -vax -sværte. 

blår -en, -ar Kortfigur i Cambiospillet. 

bias'fem [-fe'm] Blasfemi. 



blask -et Pjask, „Skyllevand", 'bla- 

ska pjaske; fim. blande Kort, 

„vaske". 
blast -en, 'biaster -n overjordisk Del 

af Kartoffel- ei. Roeplante, „Top". 
bleck -et ['blæk-J Blik Metal; råfflat 

-^ Bølgeblik. 
blecka ['blæk'a] 1. Udso. mærke Træer 

ved Snit i Barken, *blænke. 2. Navno. 

-n, . . kor Mærke i Træer. 

bleck ask, -burk, -dosa Blikdaase. 

bleckert -en, -er ['blæk'en] en Slags 
lyserød Rhinskvin („Bleicher"). 

bleck mugg Blik kande, *-mugge. 

'bleckning Blænkning se biecka. 

bleck plåt Blik plade, -portor Bota- 
niserkasse. -ruta Trækrude, -sakér 
Flt. -tøj. -slageri -kenslageri. -varor 
Flt. -tøj. 

blek bleg. 'blek a -te bleg e. -arv 2( 
kronløs Fladstjærne, Stellaria ape- 
tala. 'blek e -t, -n Blegning, -eri; 
Kalkjord. -fryle ^ Luzula palle- 
scens. 

blekingsbo -n, -{a)r Indbygger af Ble- 
king. 

blek kattiost St. Simons Urt, Malva 
alcea. -lagd (itk. -gt) bleg laden. 
-na ['ble'kna] -ne. -nos -næb. -pus- 
sig -fed. -siktig -sottig. -starr ^ 
bleg Star, Carex pallescens. -still 
blikstille, -stalle Blegeplads; Ble- 
geri. -vatten Blegevand. -vide ^ 
spydbladet Pil, Salix hastata. -våpp- 
ling ^ Alsikekløver. 

blemm a. -n, . . mor ['blem'a, 'blæm'a] 
Blegn (*). -ig fuld af Blegner. 

bles's era bless ere. -'ur [-yr], -'yr 
-en, -er -ure, Saar. 

bli se bliva. 

blick -en, -ar Blik; Blink. 1. 'blickja 
se; kaste et Blik, blinke. 

2. 'blick a -n, . . ckor Fisk Flire, *Blege, 
*Bjørkne, Abramis blicca. 

blick eld Kornmod, -guld Blinkguld. 
-Silver Blinksølv. 

blid (Itk. -itt){), mild; tv å grader blitt 
to Graders Varme. 

l.'blida -n, . . dor Blide, Kastema- 
skine. 

2. 'blida -n mildt Vejr, Tøvejr. 

'blid ka ['blid'ka, ogsaa 'bli'dka] for- 
milde, blidgøre, berolige; blødne, 
-nåssla ^ Murnælde, Springknap, 
Parietaria. -vinter mild Vinter, -vå- 
der se 2. blida. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar yoran Trykstavelsen. 



38 



bliga— blodstinn 



'bliga glo, stirre; titte; kaste Øjne. 

blind [H'blin-] (itk. -nt) {); det kan en 
'^ kånna med en kåpp det kan man 
se med et halvt Øje. 

'blinda -n, . .dor ^ Blinde. 

blindaniStalt Blinde hospital, -bock 
-buk. -broms zooi. „blind Flue", 
Blinding, Chrysops coecutiens. -dån 
^ alm. Hanekro, *Hvas-Daa, Ga- 
leopsis tetrahit. -d6rr blind Dør, 
♦Blinddør. -e-topplånta -hængereb. 
-ficka blind Lomme, *Blindlomme. 
-klippa blindt Skær. -knagg Blind- 
flue, Blindklæg, Hæmatopota plu- 
vialis. -lanterna (), Blændlygte. 
-man ^ blind Mand. -ning ^ Blen- 
dering; ^ Skvætbord ; & ark. Blin- 
ding. -nåssla Døvnælde-Tvetand, 
*Døvnesle, Lamium album, -orm 
Ormeslange, Typhlops. -patron 
Eksercerpatron; løs Patron, -ram 
ramme, -rote J«i blind Rode. -råtta 
-mus, Spalax typhlus. -spår fig. 
falskt Spor. -styre -t Blindebertel. 
-verk se -ning. -vis Bio. blindt hen. 
-5ga: vdnda ut -ogonen vende det 
hvide ud af Øjnene. 

'blini fini.-russ. Klatkager af Boghvede- 
mel. 

blink -en, -ar {)] Vandrøllike, Hotto- 
nia palustris; i en '^ \ et Øjeblik; 
på el. / -en paa Øjeblikket, 'blink a 
blinke, *blunke. -ittiråttning -fyr. 

blitt se blid. 

'bliva, bli 'bliver ei. Mir, blev [H ogs. 
'ble'], 'blevo, 'blivit blive; låta bli 
lade være; Idt bli mig lad mig være; 
nu blir det att ligga i nu gælder 
det at hænge i; det blir icke av 
der bliver ikke noget af det; det 
blir icke annat (av) der er ikke 
andet for; '>^ efter blive tilbage, 
sakke agterud; staa tilbage (for); 
^ ifrån sig blive ude af sig selv; 
'^ igen blive tilbage, tilovers, til 
Rest; ^ kår forelske sig; '^ når 
sin hustru bibi. blive fast hos. sin H.; 
'^ om intet gaa over Styr; '^ slåkt 
komme i Slægtskab ; ^ till sig blive 
ilde ved, altereret; '^ utan ingen- 
ting faa; ^ uiom sig blive ude af 
sig selv; '^ åter blive tilbage, igen; 
^ over blive tilovers, -nde (); vor- 
dende, tilkommende, fremtidig. 

blixt -en, -ar Lyn. 'blixta se blixtra. 
-full -ende fuld. -lik -ende, -snar. 



'blixtira lyne. -rande 1. Lyn. 2. ly- 
nende; -^ kvick sprudlende vittig. 
-rdr Vættelys, Tordenkile (Belem- 
nit). -snabb -snar. 

blOCk -et, Flt. — , Blok ikke Fattig- el. 
Skarpretterblok; Talje. 

blo'ckad -en, -er Blokade. 

block dum hestedum. -fet smækfed. 
-låsa proppe sig, *pugge. -skena 
Blokbeslag, -stor umanerlig stor. 
-svårja bande som en Hedning. 
-såg Langsav, -tenn Bloktin. -tyg 
Blokværk. -åta fylde sig. 

blod -et & -en [P 'blto-j (); / '^ til 
Blods; med gods och '^ med Liv 
og Ejendom; -et år tjockare ån vatt- 
net -et er altid tykkere end Vand; 
våcka ond '^ sætte ondt -^ ; nåsan 
sprang i '^ N. sprang op at bløde. 
'blod|a [P 'blwaj ('ned) gøre blodig, 
besudle med Blod; få blodad tand 
faa Blod paa Tanden, -beflåckad 
(Itk. -at) -plettet, -brist -mangel. 
-b61d -byld. -dop, -dopeise -daab. 
-droppe -draabe; ^ Adonis, Adonis 
autumnalis. -drånkt svømmende i 
Blod. -fink Dompap, -flode -flod. 
-full -rig, fuldblodig, -girig -tørstig. 
-gang -flod, -sot. -hirs -hirse, Di- 
gitaria sanguinalis. -ig (); klåda 
blodig skjorta for fåderneslandet 
udgyde sit B. for Fædrelandet; det 
blir vål inte så -t om Udgift det bli- 
ver vel til at overkomme, -igel -igle. 
-klimp -klump, -klover ( ), Trifolium 
incarnatum. -korv -pølse, -kropp 
-legeme, -korn. -krakning -bræk- 
ning, -kula -kugle, -korn. -ledare 
Vene. -lystnad -tørst, -losen f Spø- 
gelset, -mårke -underløbning, -na- 
velibråck Navleblodbrok. -nycklar 
Sf Orchis cruenta. -nat Aarenet. 
-nåbb, -nåva ^ blodrød Storkenæb, 
*Blodgras, Geranium sanguineum. 
-pinkning, -piss Hæmaturi. -renan- 
de -rensende, -rot rank Potentil, 
♦Tepperot, Potentilla erecta. -rus- 
ning -kongestion. -s-band Blodets 
Baand, Blodsslægtskab; blodsban- 
dets rost Blodets Røst. -s-forvant 
blodsbeslægtet, -skygg angst for at 
se Blod. -skåndande -skams-, -slag 
med. Slag, Hjærneblødning. -spillan 
-s-udgydelse, -språngd (itk. -gt) 
-underløben, -skudt, -stilla Kvæs- 
urt, Sanguisorba officinalis. -stinn 



'^ toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



blodstockning — blygd 



39 



-fuld, -overfyldt, fuldblodig, -stock- 
ning -opstæmning. -stånka bestæn- 
ke med Blod. -svall -svulst, -s- 
åker bibi. Blodager. -topp(ar), 
-toppsort se -stilla. -trångning till 
huvudet Blodstigning, Kongestion. 
-utiådring -udtrædelse, -vallning 
se -trångning. -var blodblandet Ma- 
terie, -vassla, -vatten -vand. -vite 
blodigt Saar. -ort se -stilla. 
blom ['blwm']: stå i'^ staa i Blomst; 
barn och '^ se blomma. -axel % 
Blomster bund. -axelbågare ^ Un- 
derbæger, -b'estrodd (itk. -dtt)^ -be- 
sådd (itk. -åff) -strøet, -borst se a^«- 
borst. -budding Plumbudding, -bå- 
gare % -kop. -dunge -klynge, -fat ^ 
-krave, -fjåll % Dækblad, Dækskæi. 
-flock % Skærm, -fly Barklus, 
Chermes. -foder % Bæger, -faste 
^ -leje. -gyttring ^ Nøgle, -holk 
se -hålk. -hylle ^ -dække. Bioster. 
-hålk 2( Kurvdække, -hålksvåxter 
(de) kurvblomstrede. -hånge ^ Rak- 
le, -hdlsa, -holster % -hylster 
-knippe % Kvast, -kolv ^ -kolbe. 
-korall Stjærnekoral. -korg ^ -kurv. 
-krona % -(). -kruka Urtepotte, 
♦-krukke, -krdnt \ -kronet, -kvast 
^ Halvskærm. -16k \ -løg. 

1 . blomma -n, . . mor ['blwm'aj Blomst; 

Blomme i Æg, Svovlblomme o. 1., ikke 

Frugten; Blomstring; barn och '^ 
Kone og Børn, hele Familien; / 
ungdomens ^^ i -n av sin alder i 
sin blomstrende Ungdom, Alder. 

2. blom ma ['bkom'aj blomstr e; '^ ut 
afblomstre, -mande 1. Tiiio. -ende; 
2. Navno. -ing. -'mcrad (itk. -at) -et. 

-mig -et; -ende f. Eks. Ansigtsfarve. 

-ning -ing. 

blom nystan ^ Blomster nøgle, -par- 
terr -(), -anlæg, -skaft -stilk, -skårm 
= skårmblad. -slida -skede, -spira 
% -dusk. 

blomster . . tret, Fit. —^ best. . . tren 
['blåm'star, ogs. 'bUom'-] Blomst. 
-bindel Guirlande, -bådd Blom- 
ster leje ikke i bot. Bet.; se blomfaste. 
-bågare -vase. -b5na vellugtende 
Fladbælg, Lathyrus. -feston se -bin- 
del. -korg -kurv ikke \ bot. Bet. ; se blom-. 

-krona O ikke i bot. Bet. ; se blom-, -kvar- 
ter, -land -parti. -lyra Hj ærte- 
blomst, Dielytra. -månad Maj Maa- 
ned, (*). -månglerska -handlerske. 



-pryda smykke med Blomster. 
-ranka -guirlande, -ror S^ -rør, 
Canna. -skotsel -dyrkning, -stand 
-plante, -sådd (itk.' -sått) -strøet. 
'Sång -bed. -vas -vase. -vurm 
Sværmeri for Blomster; stor Blom- 
sterelsker, -våxt se -stand. 

blom stjålk Blomsterstilk. 

'blomstra [-å-, -oj-] mest fig. ( ). 

blom ståll Blomsterjbord, -trappe. 
-tistel Bakketidsel, Carlina. -vass 
skærmblomstret Brudelys, *Sæv- 
blom, Butomus umbellatus. -vippa 
2( -top. 

blond (Itk. -nt) ['blåi^-d, 'blån-d] ( ). 

blonder ['blåg-dsr, 'blån'dsrj Fit. (). 

blon'din -en, -er Blondine. 

bloss Blus. 'bloss a -se; ryge Tobak, 
udstøde vældige Røgskyer, -are 
stærk Ryger, -bårare, -hållare 
Fakkelbærer ved Bryllup. 

blott 1. Tiiio. blot, bar; ■^ och bar 
blot og bar; splitternøgen; på blotta 
kroppen paa den bare Krop. 2. Bio. 
blot. 

'blotta 1. blotte (på for). 2. Navno. -n, 
. . for Blottelse; i Spii blottet Brikke. 
-ånde Blottelse, -stålla blotte, ud- 
sætte, kompromittere. 

'bluddra -n S let Rus, 

blund -en [H 'blun'] {);Jon Blund (*), 
Ole Lukøje, 'blund a lukke Øjnene; 
\ blunde; '^ for fig. se igennem 
Fingre med. -ånde med lukkede 
Øjne. -er -n ['blun'dar] Fejl mest af 
Uagtsomhed, Bommert. 

blus -en, -er Bluse; Biljardbluse. 

'blusa fini., sp. traktere. 

'blya plombere. 

blyerts -en, -ar ["'bly^ns, H "blygrs] 

Blyant tidligere især Stoffet, Grafit. 

-aniteckning Blyants notits, -degel 
-digel, -penna Blyant; formera en 
-^ spidse en Blyant, -pennforme- 
rare -spidser, -ritning -tegning. 
-stift, -stiftskaft -holder, *Blystift. 

blyfals Blyindfatning. 

blyg bly, undselig; genert, -as -yges 
el. -ygs [H 'blyk's], -ygdes ['bly'gdgs], 
-ygts ['blyg'ts] skamme sig, undse 
sig; '^ att skamme sig ved at; han 
blygs for mig han skammer sig 
ved mig. 

blygd -en ['blyg'd] Blusel, Skam; 
skyla sin '^ skjule sin Nøgenhed; 
'^ och nesa Skam og Skændsel. 



*norsk. (*)det tiisvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



40 



blygdben — blåsig 



-ben Skamben, -bensfog Skam- 
bensfure. -lapp Skamlæbe, -tunga 
Clitoris. 

blyghet -en Undselighed. 

bly glete, -glitt Blyglød. -gruva 
-grube. 

blygjsam beskeden; blufærdig, ærbar. 
-sel -n ['blyg"s9l, 'blygsal, H ogs. 
'blyk-s9l] Skam, Skamfuldhed, Blu- 
sel, -selben Skamben, -selrodnad 
Skamrødme. 

bly haltig blyjholdig. -hartspenna 
fini. se -ertspenna. -kromat -spat. 
-mjolk -vand. -oxid -oxyd, -ilte. 

'blysa -n, . . sor Skibslanterne. 

blyiståmpel Blyjsegl, Plombe ikke til 

Tænder; påsdtta '^ plombere ikke 
Tænder. -SUlfUfCt -SUlfid, Svovlbly. 

-superoxid -overilte. -tyngd -lod 
i Ur. -tåcka tække med Bly. -ugn 
-ovn. -vind -vinde, -rok. -vitt 
-hvidt. 
blå itk. bldit [blaf, sjæid. blof], Fit. og 
best. Form blda, bld[\ Sms. blo"-] blaa; 
bid bandet Serafimerordenen; Af- 
holdsforeningen „Det blaa Baand"; 
bld(a) dunster fig. Taagebilleder, 
Blaar i Øjnene, 'blåja blaane. 
-arv % blaa Arve; Ånagallis ar- 
vensis. -ban'dist Medlem af Af- 
holdsforeningen bid bandet, „Blaa- 
baandsmand". -boll se bergskrabba. 
-buk se odon. -bar ( ). -bårsbuske 
-bærbusk, Vaccinium myrt illus. 
-bårskråm -bærgrød. -bårsris se 
-bdrsbuske. -druva Klokkehyacint, 
Scilla nutans. -eld % Slangehoved, 
*Vargflab, Echium. -else -else, 
Vaskeblaat. -flåekig -plettet, -fot 
Jagtfalk, Islandsfalk, Falco gyrfalco. 
-frusen -frossen, -gubbar se -klett. 
-gull 2( Jakobsstige, *Fjeldflok, Po- 
lemonium coeruleum. -gylta zooi. 
*Bergnæb, Labrus mixtus. -hake 
(-sångare) Blaakælk, *Blaastrupe- 
sanger, Luscinia suecica. -halion 
Korbær, *Bjørnebær, Rubus cæsius. 

-holtS -træ. -hUVa en Natsommerfugl 

Noctua coeruleocephala. -hågg ^ 
Amelanchior vulgaris. -hok blaa 
Kærhøg, Circus cyaneus. -jacka 
Blaatrøje; Sømand, -jon zooi. -buk, 
Callidium violaceum. -kakor Plat- 
indigo, -kexa 1-x.eksa] Haa, Spinax. 
-klett, -klint Kornblomst, Centau- 
rea cyanus. -klintblå kornblaa. 



-klocka (rundbladet) Klokke, Cam- 
panula{rotundifolia). -korn se -klett. 
-korp, -kråka Ellekrage, *Blaa- 
raake, Coracias garrula. -kulla 
Navn paa adskillige Bjærge i Sve- 
rige, hvor Heksene holdt Fest; 
Bloksbjærg; drag dt -^ gaa ad 
Helvede til. -kullafård Hekse- 
ridt. -kunt(a) se -eld. -kål Rød- 
kaal. -lera -ler. -lilja se -klett. 
-Ijus se -gull. -lock(a) se -sippa. 
-madra ^ -stjærne, Sherardia ar- 
vensis. -mes -mejse, Parus coeru- 
leus. -molla ^ blaagraa Gaasefod, 
*Meldestok, Chenopodium glaucum, 
-mårke se -nad. -na ['blo'na, trans, 
ogsaa 'blån'a] -ne. -nacke se grdsand. 
-nad -en, -er blaa Plet, blaat Mærke 
af Slag o. 1. • 

blåQgarn [blo'n-, blån'-] Blaarjgarn^ 
*Strygarn. -sudd -tot. -s-våv -lær- 
red, *Strie. 

'blåning Blaanen; blaa Anløbning. 
-s-kula Kugleblaat, Blaaelsekugle. 

'blån! or ^'f- Blaar, *Stry; repa '^ pille 
Værk. -stopp Stopning med Blaar. 
-tapp Tot Blaar, *Strydot. 

blåpenna blaa Blyant. 

blår se bidnor. 

blå|randig blaajstribet. -russin Kon- 
fektrosin, -rutig -tærnet, *-rutet. 

l.'blåsa -n, . . sor Blære, Vable, 
*Blemme. 

2. 'blås! a -ser, -ste, -st blæse, puste; 
Slang hugge 3: stjæle; vad bldser det 
for vind? hvad er Vinden? ogs. fig. 
hvordan er Stemningen? det blaser 
många vader innan dess der maa 
løbe meget Vand i Stranden først; 
'^ av se avbldsa; det blaser emot 
det er Modvind; -^ på fig. blæse 
ad ; '^ på en hund fløjte ad en Hund ; 
ha mycket att '^ på have mange 
Bekymringer; '^ under H- puste til; 
'^ 'upp puste op; '^ 'ut bekendt- 
gøre; '^ en bricka tage en Brik, der 
har forsømt at slaa, „puste". 

blåsaktig blæreagtig. 

'blåsare Blæser; Kaskelot. 

blåsbuske Blære træ, Colutea arbo- 
rescens. -dragande hvad der træk- 
ker Blærer, -fot zooi. -fod, Thrips. 
-fotingar zooi. -føddede. -gump 
Rovbille, Staphylinus. 1. blåsig 
blæret, fuld af Blærer. 



'^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



blåsig— blotogd 



41 



2. 'blås ig blæsende, vindig, storm- 
fuld. 

blåsippa blaa Anemone, Blaasimmer, 
*Blaaveis, Anemone hepatica. 

blåskatarr Blærekatarr. 

blåskjorta (), *Busserul; Matros. 

blås klacka se sothona. -klover Jord- 
bærkløver, Trifolium fragiferum. 

blå skåck blaaskimlet om Hest. 

blås mask Blæreorm. -munnar Fiske 
uden Luftgang, Physostomi. 

blå småre ^ Lucerne, Medicago sa- 
tiva. -snultra Rødnæb, Hun af 
Labrus mixtus. -spett se noivdcka. 

blåsplåster Trækplaster. 

blåspipa Bælgpibe. 

blå språcklig blaa spraglet, -spættet. 

blåsranunkel se vattensmorblomma. 

blåsror Pusterør; kem. Blæsepibe. 

blås sjal zooi. Blære sæl, Klapmyds, 
Cystophora cristata. -snåcka 
-snække, Bulla. -starr Blære-Star, 
*Senegras, Carex vesicaria. 

blåst -en ['blo'st, ogs. 'blås't] Blæst. 

blå starr Rødstar, *Senegras, Carex 
acuta. -stjårna ^ Blaatop, Tophya- 
cint, Gentiana nivalis. -strimmig 
blaastribet. -strumpa Blaastrømpe. 
-stål Blaastak, (*), Han af blå- 
snultra. 

blås tang Blæretang, Fucus vesiculo- 
sus. 

blå suga ^ pyramideformet Læbeløs, 
*Høling, Ajuga pyramidalis. 

blås verk Blæse maskine, -våder 
Stormvejr. 

blå syra Blaasyre. -syrad (itk. -at) 
cyansur. 

blåsårttråd Blæretræ, Colutea. 

blå sav blaagraa Kogleaks, Scirpus 
tabernæmontani. 

blås ort Blærerod, JJtricularia vul- 
garis; glesbladig '^ slank '^, U. 
neglecta. 

blå toppar se -klett. -try % Caprifo- 
lium coerulea. -trå Blaa spaan, 
-træ. -tåtel ^ -top, Molinia coe- 
rulea. -vite se -nad. -ådrig -aaret. 
-ogd (itk. -gt) [-ogd, -ojd] -øjet. 
-ort se -klett 

1. 'blåcka se blecka. 

2. 'blåcka: ^ 'ned besmøre med 
Blæk. 

'blåeken . . knen, . . knar Bukkeblad, 
Menyanthes trifoliata. 

blåckfisk (), Blæksprutte, -horn 



-hus. -plump -klat. -salt Syresalt. 
-spillare, -sudd, -suddare -smører. 
-torkare Pennevisker. 

'blåda afblade, blæde. 

1. 'blåddra blade i Bog o. i. 

2. 'blåddr a I. Navno. -n, . . ror Luft- 
Blære. 2. Udso.: -^ sig danne Blæ- 
rer, -as blive blæret. -e-6rt se blås- 
ort, -ig blæret. 

'blåddring -en, -ar Bladning i Bog. 

'blådning -en, -ar [-æ"-] Afbladning; 
*Plukhugst. 

'bland a blænd e; blinde, 'bland e -t 
min. Blende, -ning -else; Blinding; 
fini. Bastard, -sken, -verk -værk. 

'blånga -nger, -ngde, -ngt glo, stirre 

dumt el. truende; skæve, skcle, *bling- 

se; -^ som tjuren på kottmångla- 

ren glo som en Ko paa en rødmalet 

Port. 
'blank a 1 . Udso. -er, -te, -t [Fort. ogs. 

blæri,"t(9)] glinse, skinne, blinke. 

2. Navno. -n, . . kor ^ Rift i Skyen. 

-are Blænker, -fyr Blinkfyr. -kedja 

Blænkerkæde. -ra tiraillere. 
blås -en, -ar Blis; blisset Hest. 

'blås 2i -n, . . sor \ d. s. -and -and, 

Pibeand, Brunnakke, i4naspene/ope. 

-gås -gaas. Anser albifrons. -ig 

blisset om Hest. 

blåst -en, -er, 'blåst er -n, . . trar 
Blæst, Pust af Blæsebælg; Blæselam- 
pe, -er-jårn Blæsepibe. -er-pro- 
vare Vindmaaler. -er-ugn Vind- 
ovn, 'blåstra Ovnfuld Erts. 

'bloda tr. & intr. -er, -dde ['blod'a], -tt 
['blof] bløde af Blod; ^ ned, full 
gøre blodig. 

'blod ig, -sint blødagtig, blødhjærtet, 
sentimental. 

'bloja -n, . .jor Ble. 

blot 1. Tiiio. gennemblødt, fugtig; om 

Frugt overmoden, 2. Navno. Fællesk. : 

Idgga i ^ lægge i Blød; Idgga sin 
nåsa i '^ skulle have sin Næse i alt. 
'blota 1. Udso. -er, -tte, -tt [bl6f(9)] 
bløde, væde, fugte ; -^ på fugte, 
gøre vaad. 2. Navno. Bløde, Væde. 
-ånde Udblødning, -balja se -karl. 
-fisk Tørfisk, -karl Kar til Udblød- 
ning, -lågga lægge i Blød, udbløde, 
udvande, -mask Bløddyr, -munt 
blødmundet. -na [-ø'-] ( ), blive blød. 
-skalig blødskallet. -ogd (itk. -gt) 
[-ogd, -ojd] som har rindende Øjne; 
let til Taarer. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



42 



bo — bokforsaljning 



1. bo -n, -rkun i Sms. som: studsbo By- 
mand, Lundabo Lundenser osv. 

2. bo 1. Navno. -et, -TI {)\ Rede. 2. udso. 
-r, -dde [^bcod-a], -tt ['bcof] bo; -^ 
inne være logerende. 

boa'ser[a beklæde med Panel (*Bord), 

panele, -ing Panel. 
'bobba Dødningbille, Blapsmortisaga. 
bobb |el fini. Vrøvl, -la vrøvle. 
bo'bin -en, -er Bobine, Spole. 

1, bock -en, -ar ['båk'] Buk, Gedebuk; 

Buk under Fjæl, Savbuk o. 1.; Kuske- 

buk; Stormbuk, Vædder; H Bom- 
mert, Buk 3: Fejl; såtta -en till 
trådgårdsmåstare sætte Ræven til 
at vogte Gæs; stå som en mdlad 
^ staa som himmelfalden; stå -en 
staa sig mod; hoppa ^ springe Buk; 

gunga '^ vippe paa Vlppebræt; det år 

tre bockar på ditt tema der er tre 
Brølere i din Stil. 

2. bock -en, -ar ['bak'] Buk itk. 'bocka 
O; '^ 5/^0; gøre sin Opvartning. 

bock[bagge zooi. Kradser, Åcanthoce- 
phalus. -hen Bukkejben-bierBokøl. 
-blad -bær, kantet Konval, Conval- 
laria polygonatum. -brygga -bro. 
-fot -ben; om Fanden Hestefod, -horn 
O; ^ Meldrøje, -killing Han-Ge- 
dekid, -ragg -haar, *-ragg. -rams 
se -blad. -rot 2( alm. Pimpinelle, 
*G]&\d-KaTve,Pimpinellasaxifraga. 
-skågg -skæg; ^ Gedeskæg, Tra- 
gopogon; Fingersvamp, *Fingersop, 
Clavaria. -sprang -spring, -torne 
2f -torn, Lycium. 

bod -en, -ar [H ogs. 'beo] (), Butik; 
se matbot; slå is,en -en fig. lukke 

Butikken, -betjånt sml. handelsbitrade 

Butikslsvend. -drång-karl, *-dreng. 
-flicka -jomfru, -gosse -dreng, *-gut. 
-handiare Kræmmer, -kammare 
Bagstue ved Butik, -kassa se -låda. 
-knodd H -svend, -lejon lapset Bu- 
tikssvend, „Sveskeprins", -liggare 
overligget Vare. -låda -skuffe, -lå- 
genhet -lejlighed, -mamsell se 
-flicka. 

bodme'ri (). -givare -kreditor, -ta- 
gare -debitor. 

bo|dråkt -en Underslæb af fælles 
Ejendom f. Eks. i et Bo, Arvesvig. 

bo'ett -en, -er Urkapsel, Urkasse paa 

et Lommeur. 

bof se bov. 
bofast bosiddende. 



'bof ink Bogfinke, Fringilla coelebs; 

S = bov. 
bo'fist -en, -ar 2( Bovist, Lycoperdon. 
bofållig brøstfældig, forfalden. 

bog -en, -ar ['btO'g] Bov paa Kreatur, 

*Bog; ^ Bov, *Baug. 'bogja se 
-bryta. -ad (itk. -at) bovlam, -bru- 
ten (Itk. -et) -brudt, -bryta en Hest 
gøre bovlam, -halt -lam. -hålta 
-lamhed, -kanon Jagerkanon, -lina 
se bolin. -ning -lamhed, -sele Kum- 
tesele, (*). 

bog'ser a bugserie, -are -baad. 

bogjsprot Bugspryd, -stag Spryd- 
bardun, -stycke Bovistykke. -tim- 
mer -tømmer, -trå Kumte, (*). 

'bohag -et Bohave, -s-ting -et, Fit. =, 
Stykke Bohave, Fit. Husgeraad. 

bo'hem -en Boheme. 

bohus knopp ^ *engelsk Bergknap, 
Sedum angUcum. -lånning Mand 
fra Bohuslen. 

bohvete se bovete. 

boisering -en, -ar se boasering. 

l.boj -en, -er ['båj'] Tøj Baj. 

2. boj -en, -ar ['båj'] Bøje Sømærke, 
*Baake. 1 . boja 'upp ett ankartdg fæste 
til en Bøje. 

2. 'boja -n, . . Jor [-å]'-] Fange- Bøje, 
Lænke; slagen i bojor lagt i Læn- 
ker. 

"bojkott -en, -er Boykotning. 

bojrep Bøjereb. 

bojsalt Bajsalt. 

l.bok -en, -ar ['bwk] Bøg, Fagus. 

2. bok -en, 'bocker ['boj'k] Bog; bedyra 
med hånd å '^ sværge med Haan- 
den paa Biblen; stå val, illa, till 
boks hos være vel, ilde, anskreven 
hos. 1 . 'boka føre til Bogs. 

2. 'boka pukke Erts. 

bokjaksis S Bogiauktion. -arv % Stel- 
laria neglecta. -auktionskammare 
Auktionslokale for Bøger særlig insti- 
tution i Stockholm og UniversitetsbJ^erne. 

-band -bind; \ -mærke Baand, 
bok|borrbill Borebille, -dunge Bøge- 
lund. 

'boken (itk. -et) [-W-] om Frugt blød, 

overmoden. 
bok|f6ra føre til Bogs. -forande Ind- 
førelse i Bog. -forare Bogfører, Bog- 
holder, -faring Regnskabsførelse. 
-forilag Bogforlag, -forjåggare 
Forlægger, -foriråd Bogsamling. 
-fSriSåljning Bogsalg. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bokhammare — bombert 



43 



bokhammare Pukstempel. 

bokhandelssocietet Boghandlerfor- 
ening, 

bokho Puktrug. 

bokhyila Bogreol, -hållare -holder; 
Kontorist, -knappe -spænde, -kån- 
nedom -kundskab, -lunta foragti. 
gammel tyk Bog, Foliant, -lus ( ), 
Troctes. -låda -lade, Boghandel. 
-lås -spænde, -mal -orm især fig. 

bokmjdl Pukmel. 

bokmånglare Boghøker. 

'bokna [-to*-] blive blød, overmoden. 

bokning -en, -ar Pukning. 

boknot, -ollon Bøge nød, -olden, 
Bog. 

bokord: det år inte '^ allt som pra- 
tas man skal ikke tro alt hvad man 
hører, -pressen Bogverdenen modsat 
Dagspressen, -pulpet Læsepult, -pårm 

Bogbind, (*) egl. den ene Side af et Bog- 
bind, -råkning Boghandlerregning. 
-skorpion (), Chelifer cancroides. 
-skuld bogført Gæld. -slut (Regn- 
skabs-)Opgørelse. 

bokstamp Pukværk. 

bokstav -en, -ståver ['bco'kiStB.v, 
'bwk'-] O; Bøgestav. -lig ['bwk- 
iStB.vlig, btok'stBvlig] (). 

bokstavs byte -t Bogstav overgang, 
Lydovergang, -foljd -følge, -række. 
-gåta -gaade. Logogrif. -lås Kom- 
binationslaas. -mening bogstavelig 
Betydning, -rede -t -række, -råk- 
ning -regning, Algebra. 

bokstol Læsepult, -stand Boglade, 
Bogbod. -ståll lille Boghylde, Bog- 
stativ; Læsepult. 

bok ståmpel -n, . . plar, -stotare 
Puk stempel, -sula -underlag. 

boksynt belæst, -tjuv Bogtyv; fig. 
Plagiator. 

boktorv Bøgemor. 

boktryck are Bogtrykker ogsaa insekt. 
-ar-fårg -sværte, -ar-societet -for- 
ening, -eri-konstforvant -svend. 

bok trå Bøge ved, -brænde, -tråd 
-træ se trå og tråd. -ved se -trå. -vir- 
ke -tømmer. 

bokverk Pukværk. 

bok vett bog lig Lærdom, -vurm fig. 
Bogorm, -vurmeri -mani. -vån 
-elsker, -våska -taske, Skoletaske. 
-ågarmårke Ex-libris. 

bol -et, Fit. =, f Gaard paa Landet. 

bolag -et, Fjt. =, ['bco-ilB.g] Interes- 



sentskab, Kompagni, *Samlag, (Ak- 
tie-)Selskab; Ejendomsfællesskab; 
fini. Kontubernal, Slof; ingå '^ med 
gaa i Kompagni med. bola'gist, 
bo'lagius fini., sp. Kontubernal. 
bolags brytning [bwlBgs-, btolags-] 
Interessentskabs Ophævelse, -for- 
ening se bolag. -krog Brændevins- 
udsalg efter Goteborgsystemet. -kung 

Aktiekonge, -man Interessent, Kom- 
pagnon, -ordning (Aktieselskabs-) 
Statutter, Love. -råkning Selskabs- 
regning, -ståmma Generalforsam- 
ling! Aktieselskab, -vålde særlig om dCH 

Magt som visse store Selskaber 

udøver, især i Norrland. 
'bolare -n, Fit. =, Boler. 
bolby Hovedlandsby. 
^bolde -n, . . dar, H Byld. 
bo'lin -en, -er Bugline, *Boline; det 

går på. losa -er det gaar som det 

kan. -spruta -spryd. 
boll -en, -ar Bold, Boldt; Ball i Bii- 

jard; Dup paa Floret, 'boll a SpillC 

Boldt; '^ sig runde sig; klumpe 
sig sammen f. Ex. om Sne. -frans 
Pompon, Klunkefrynse, -kastare 
-spiller, -kastning -spil. -tistel 
Tidselkugle, Echinops sphæroce- 
phalus. -trå -træ. 

bolm S Tobak. 1 . 'bolma ryge (Tobak) 
stærkt, udblæse tykke Røgskyer 
„pulse". 

2. 'bolm a se bolmort. -rot se språng- 
ort. -våxter Natskyggefamilien. 
-ort Bulmeurt, Hyoscyamus niger. 
-ortfamiljen se -våxter. 

bol stad Gaard Husene og Stedet hvor de 
staar. 

'bolster -n, . . trar Over- ei. især Un- 
derdyne, (*). -StOCk Syld Husfodstykke 
o: Bjælke, -var Bolster, Dynevaar. 

boltstickel -n, . . klar Boltstikke r.rav- 

stikke.. 

l.bom -men, -mar ['bwm'] (); Slag- 
bom; Bjælke, Felt i Riffeiiøb; inom 
Ids och ■^ bag Laas og Slaa; såtta 
'^ for fig. sætte en Pind for. 

2. bom Bio. ['bwm"]: skj'uta, slå, ka- 
sta ^ skyde, slaa, kaste forbi, fejl, 
*bom; det slog '^ ået mislykkedes. 

bomb -en, -er ['bcom'b] Bombe. 

bomba'sång -et, -er Bombasin Tøj. 

bombdurk Bombemagasin. 

bombert -en, -ar ['bwm'bart] fyldt 
Pokal. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. I, Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



44 



bombfri— bord 



bomb fri bombe fast. -kits Bombar- 
derchalup. -kitt -kit. -skepp Bom- 
barderfartøj. -såker -fast. -ora -øre. 

1. 'botnma intr. [-to-] skyde o. s. v. fejl 
se 2. bom, *bomme. 

2. 'bom ma tr. [-oj-] stænge; bomme 

Væv. -ning af Væv ( ). 

bomolja ['bcom*,ålja] Bomolje. 

bom penningar ( ), Bro- ei. Havne- 
afgift, -segel Bom sejl. -skot -skø- 
de, -talje. 

bomskott Forbiskud se 2. bom. 

bomtåg ^ Agterhaler. 

bomull -en ['bwm'ul] Bomuld, Vat. 

bomullsbal Balle Bomuld, -duk 
Bomuldslærred. -herfiskap se halv- 
herrskap. -krut -krudt, Skydebom- 
uld, -odling -avl. -tapp -tot. -till- 
iverkning -fabrikation, -tistel se 
ulltistel. -trassel -affald, -tryckeri 
Kattuntrykkeri. -tråd -traad, Sygarn. 
-vadd Vat. -våv -tøj. 

'bona bone Gulv; '^ 'om sig pakke 
sig ind; •^ 'om ett rum gøre et Væ- 
relse lunt og hyggeligt. 

'bonad -en, -er Klædningsstykke; 

Tæppe ; mest i Sms. huvudbonad, våggbonad 
o. s. V. 

bonchrétien [bårikreti'ær^*] ( ), en siags 

Pærer. 
bond- Sammensætninger med bond- har ofte 
ringeagtende Betydning; mods. bonde-. 

advokat Lommeprokurator, Vin- 
kelskriver, -aktig bondeagtig; land- 
lig, -basse, -best -lømmel, -knold. 
-blyg dumt undselig, -brud -(); 
seut som en -^ være smagløst klædt, 
udstafferet, -bråder Fit. haand- 
savede Brædder (*Bord). -bygd 
se -land. -bona Hestebønne, *Aker- 
bønne, Faba vulgaris. -dagSiVer- 
ke Hoveri, -drul, -drummel se 
-basse, -dryg -stolt, hoven, -drång 
Bondes Tjenestekari; ung Bonde- 
karl, *Bondegut. 
bonde pbwnda; P 'bton's] -n [H 
ogs. 'bwn'], 'bonder Bonde ogs. i Skak. 

I Sms. 1) bonde-, hvorved der forbindes den 
gamle Forestilling om Bonden som Folke- 
magtens Repræsentant, og 2) bond-, se foran. 

-praktika f (), kort Haandbog for 
Bonden, -standet "fjerde Stand i 
Sveriges gamle Stænderforfatning. 
-vis: på årligt gammalt ^ efter 
god gammel Bondeskik. 
bond fasoner Bonde manerer, -flåare 



-plager, -forsamling Landsbymenig- 
hed, -forstånd almindelig sund 
Sans. -forsok klodset Forsøg paa 
at være snu. -gosse -dreng, *-gut. 
-grann bondeagtigt udstafferet. 
-gubbe ældre Bondemand, -gum- 
ma ældre Bondekone, -gård ( ) 

Husene, -hcmman -gaard Ejendommen. 

-himmel sp. Paraply, -hund ( ), Kø- 
ter, -hustru -kone. -hogfårdig 
-stolt, -is S = -anger, -isk bonde- 
agtig, bondsk, -kanalje, -kanin 
-lømmel, -kapian H Landsbypræst. 
-klockare S Seminarist, -klockar- 
inna S kvindelig Seminarist, Almue- 
lærerinde, -kretiner H Bonchrétien. 
-kvickhet plump Vittighed, -land: 
på-etpsia Landet, blandt Bønderne, 
*paa Landsbygden, -later -manerer. 
-lolla raa Bondetøs, -lurare -fan- 
ger, -luns, -lurk -lømmel, (*). -mat 
-kost. -neka forsøge at klare sig 
for Retten ved at nægte alt. -patron. 
rig Bonde, der vil spille Herre- 
mand, -permission: ta ^ gaa ei. 
blive borte uden Forlov, „brænde 
den af", -piga Bondes Tjeneste- 
pige; -pigor med flor X Bonde- 
pige med Slør. -pinare -plager. 
-plank haandsavet Planke, -pojke 
-dreng, *-gut. -polska en Slags 
Bondedans, Polskdans. -praktika 
se bonde-, -prejare -plager, -pral 
-stads. 'Ska ['bcon*(d)ska] -sprog, 
-slug -snu, „sveden", -stuga lille 
-hus. -tro Kulsviertro, -tupp -knold. 
-tur Svineheld, -tolp -klods, -upp- 
isyn -agtig Mine. -vatten sp.' Vand 

modsat: sodavatten o. 1., „Gaasevin". 

-våsende -væsen, -anger „Blaa 
Mandag"s-Fornemmelser, Ruelse 

med latterlig Bibetydning, -ok -Øg. 

'boning -en, -ar Bolig, -s-hus Vaa- 
ningshus. -s-ort, -s-plats Opholds- 
sted, -s-rum Beboelsesværelse. 

bonjour-^n, -é?r[båri'Jui-r] lang Frakke, 
Diplomatfrakke. 

bon'nett -en, -er ^ Bonnet. 

bonvax Bonevoks. 

bonåssla ^ Tandbæger, Ballota. 

bopålar Fit. Bopæl; slå ned ei. upp 
sina '^ opslaa sin Bopæl; fåsta 
sina ^ tage fast Bopæl. 

bor-e?['bo"r] kem. (). -ax-dosa [bovr- 
aks-] -aksbøsse, -låsning -opløsning. 

bord -et, Fit. =, ['bw rd] (); ogsaa om 



'^ foreg. Hovedord. - loreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bordbank— borstare 



45 



Skib: om />- o. s. v. ; Herrans '^ Nad- 
verens Sakramente; hava frltt ^ 
have fri Kost; hålla eget '^ have 
egen Husholdning; -ets njiitningar 
Bordets Glæder; låggapå -etpar\am. 
se bordlågga; begåra en motion 
på -et parlam. forlange en Sags Be- 
handling udsat; lågga sig om -^ 
med ndgon indlade sig med nogen; 
lågga sig om ■^ med ngt. blande 
sig i, befatte sig med ngt. -bank 
Slagbænk, -diskurs -samtale, -duk 
-dug; -tæppe. 

bor'dell -en, -er Bordel. 

bor'dera kante, borde. 

bord fot Bord ben. -himmel Balda- 
kin, -kuvert Kuvert, Dækning. 
-linne Dækketøj, -låda -skuffe. 
-lågga ^ -klæde; pariam. udsætte 
Behandlingen af, henvise til 2den 
Behandling (el. til Udvalg), -låg- 
gande, -låggning pariam. Udsæt- 
telse af en Sag; andra -en anden 
Behandling, -låggning ^ Opplank- 
ning, „Klædning"", *Ytterklædning. 
-matta Terrinunderlag, *-matte. 
-platå -opsats, -s-bånk se bordbånk. 
-servis Spisestel, -s-fot [H bto-rs-] 
-ben. -s-granne -nabo. -silver Sølv- 
tøj, -s-kamrat -fælle, -skiva -plade. 
-s-klocka -klokke, -skyffel Krum- 
mebakke. -s-linne se bordlinne. -s- 
låda se bordlåda. -smor Taffelsmør. 
-s-platå se bordplatå. -s-sortun 
se bordsyrtut. -stake Armstage. 
-studsare Taffelur, -ståll, -syrtut 
Plat de menage. -tyg Spisestel. 
-tåcke -tæppe. 

bor'duna -n, . . nor Bordun. 

bord upp sats se -ståll. -ur Taffelur. 
-varts ^ i Borde, -van -ven. Snylte- 
gæst, -vårts se -varts. 

'Bore Boreas; Nordenvinden. 

boren (itk. -et) ['bo'rgnj baaren født. 

l.borg -en, -ar [-rj] (); vår Gud år 
oss en våldig '^ vor Gud han er 
saa fast en Borg. 

2. borg -en, -ar [-r'j] ^ (), Hjælpe- 
tov. 

borga [-rj-] borge i aiie Bet.; -^ (ut) 
varor åt någon give en Varer paa 
Kredit. 

borgaraktig borgerlig. 

'borgare -n, Fit. — , [-rj-] Borger; 
slå en '^ fini. vende Benene i Vej- 
ret, -fru, -hustru -kone. -hog fård 



-stolthed, -krona -krans, -krone. 
-milis -væbning, -måssig -lig. 
-stand -stand; tredje Stand i Sve- 
riges gamle Stænderforfatning, -vakt 
-vagt, -væbning. 

borgbrass ^ Hjælpebras. 

borgen Fæiiesk. ['bårjan] O, Kaution; 
den som går i -^ går i sor- 
gen Borg gi'r Sorg; på '^ \ paa 
Kredit. 

borgens forbindelse Kaution, -man 
se borges-. 

borge'når -en, -er [-rj-] Skyldner, Kre- 
ditor. 

'borgerligt /o/Å: [-rj-] Borgerfolk. 
-s-man Borgermand. 

borgesman [-r'j-] Kautionist. 

borghals ^ Hjælpehals. 

'borgis [-gis] typ. Bourgeois. 

borglåger Borgeleje; Indkvartering. 

'borgmåstar e -n, Fit. — , Borgmester. 
-sten større firkantet Brosten i en 

Række midt ad Gaden, -syssla -embede. 

borg skot ^ Borgskøde, -stag ^ 
Stander, Hjælpestag. -vant Hjælpe- 
vant. 

"boricka -n, . . kor Muldyr, fig. Asen. 

bor'ner a indskrænke; moussere, 
skumme om øi o. i. -ad (itk. -at) bor- 
neret. -ånde mousserende. 

bor'nyr Bornerthed; Skum. 

borr -en, -ar ['bår] Bor. 'borr a bore; 
^ i" genom sighovQ sig igennem; -^ 
fore bore for, ankerne, -ax -bid. 
-bagge, -bill Bogtrykker insekt; 
Borebille, Ptinus fur. -bricka 
Borebræt, -skive, -brunn artesisk 
Brønd, -bråde se -bricka. 

'borre -n, . . rar zoo\. Søborre, Echinus. 

borr fisk Pindsvinfisk, Diodon. -hål 
Bore hul. -krats -en, -ar Kradse- 
jærn. -kråfta Pælekrebs, -kvarn 
-mølle, -makare Borsmed. -mask 
-orm. -mjol -spaan(er). -mussla 
-musling, Pholas. -post *Sæt Berg- 
bor, -sats -bestik, -skaft Borsving, 
Vimmelskaft. -skiva se -stråke. 
-slang se -skaft, -snid, -spets Bor- 
bid, -spindel (). -spån -spaan(er). 
-stråke Drejebue. -stang -stang. 
-svang se -vind. -tappa rund- 
tappe, -vind Borsving, *Borvinde. 

borst -et, Fit. —, ei. -en, -er Børste 
Haar; resa -en rejse Børster, 'borst a 
børste; '^ sig rejste Børster, -ånde 
Børstning. -are Skopudser, Hotel- 



*norsk. (*)det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, Acc. 2 og , Bitryk siaar foran Trykstavelsen. 



46 



borstartad— boskapsbroms 



karl. -artad (itk. -at) -formig. -ax 
se -grås. -betåckt beklædt med 
Børster, -bindare Børstenbinder; 
Ij'uga, svåra som en '^ lyve, bande 
groft. 

'borste -n, . . tar Børste til Klæder o. s. v. 

borstgrås ^ Katteskæg, *Finskjeg, 
Nardus strictus. -ig beklædt med 
Børster, haaret. -is S se borstare. 
-Hk børsteformet. -mask Børsteorm. 
-nate ^ børstebladet Vandaks, ♦fli- 
get Aborgræs, Potamogeton pecti- 
natus. -nejlika Busk-Nellike, Di- 
anthus barbatus. -pojke Støvle- 
pudser, -repe se italiénskt rajgrås. 
-senap stivhaaret Vejsennep, Si- 
symbrium Loeselii. -sav børste- 
formet Kogleaks, *Sjøsæv, Scirpus 
setaceus. -tistel Hvidblad, Carduus 
heterop hyllus. -tåg børstebladet Siv, 
Juncus squarrosus. -tåtel Sand- 
skæg, Weingaertneria canescens. 

borsyrad (itk. -at) [bo'r-] borsur. 

1. bort ['bu)Tt] burdet Tillægsm. af bora. 

2. bort ['båi-f] (), væk; hen; dit ^, 
hit ^ didhen, hidhen; gå '^ sig{*), 
gaa vild; ^ det! det være langt 
fra! bortia ['bårfa] borte; henne; 
vara '^ være ude mods. hjemme, -ar- 
rendera -forpagte, -a-varo se borto- 
varo. -bjuden (itk. -et) bedt ud, hu- 
den ud; aandsfraværende; icke '^ 
ikke dum. -blanda forblande; for- 
vende, forvanske; slaa hen. -blan- 
dad (Itk: -at) sindsforvirret, -byta 
-bytte, forbytte, -byting Skifting; 
uartig Krabat om Børn, se byting. 
-bytning [-iby.tnirt] (). -bytt for- 
byttet; fig. se -kommen, -damma 
afstøve, -domna sove om et Ben o. i., 
*dovne bort. -dunsta fordampe. 
-dånad (itk. -at) besvimet, -do hen- 
dø; visne bort. -domma indlægge 
paa Tvangsarbejdsanstalt. -efter 
langs ad, langs med. -emot hen- 

imod. -erst ['bårfgrst] højeste Gr. 

fjærnest, længst borte, (*). -fiska 
sp. -eskamotere. -fråta -tære, -æde. 
-f uska -eskamotere ; forfuske, -f ård 
-færd, -rejse, -fora ( ), -skaffe, -fore 
Bio. omtrent; så dår '^ saadan om- 
trent, -fosa -jage. -ge = -giva. 
-gl(imma fuldstændig glemme. 
-hava skaffe af Vejen, -hån: 
^ ifrån mig! vig fra mig! -ifrån 
henne fra. -kapa sp. se -fuska. 



-kasta O, kaste bort til Unytte; 
-kastad tid, moda spildt Tid, 
Ulejlighed, -kela, -klema for- 
kæle, -kollrad (itk. -at) forstyrret i 
Hovedet, tummelumsk, -kommen 
(itk. -et) aandsfraværende, forstyrret 
i Hovedet; forlegen, undselig, kej- 
tet; inte -^ ikke tabt bag af en Vogn. 
-krångla forvrøvle, -kora ( ), -jage. 
-lena -smelte, -lotta -lodde, -lågga 
aflægge Vane. -låmna levere ud; 
udelade, -meta sp. se -fuska. -mota 
genne bort, drive bort. -nas 
Bio. P borte, -nota slide ved SHd. 
-om ['bårfåm, bårt'åm*] hinsides, 
(*), *bortenfor. -o-varo -n Fravæ- 
relse, -panta pantsætte, -plottra 
-klatte, *-klattre. -rafsa rode til Side. 
-re ['bårfra] fjærnere, (*); '^ In- 
dien Bagindien, -rodja, -roja 
-rydde, -ro vande -førelse, -røvelse; 
Sabinskornas '^ Sabinerindernes 
Rov. -settfrån ( ), afset fra. -sila fra- 
si, *-sile. -skjuta skyde til Side. 
-skjutsa befordre bort; -jage. -skot- 
ta skuffe Sne. -skråda -skrælle, 
-skrabe, -skyffla skuffe Ukrudt. 
-skymma skygge for, formørke, 
skjule, -skynda -ile. -skåmma for- 
dærve, spolere; forvænne, forkæle. 
-slagning se -slå. -slarva smide 
bort ved Uagtsomhed, -sluddra bort- 
sælge under Prisen, „udsælge"; 
-kaste, -slumpa sælge i en Slump 
el. paa Slump, „udsælge", -slumra 
-døse. -sluta afslutte Salg af et Parti 
Varer, -slå slaa bort; '^ ngt. åt ei. 
till ngn. tilslaa en ngt. paa Auktion, 
-sl5sa -ødsle, -såtta sætte bort; 

sætte ud som Pant; sætte til Fartøj. 

-tagen (itk. -et) (); lam paralytisk. 
-tappa tabe; -de fåret bibi. det tabte 
Faar. -tingad (itk. -at) -lovet, forud- 
bestilt, -torka -tørre; -tørres, -trassla 
forvrøvle, -tråna, -tvina sygne hen. 
-tåga afmarchere, -val Udskyd- 
ning, -våg Henvej, *-vej. -vålja ud- 
skyde, -åt henad; hen; i Nærheden 
af; omtrent, henimod; en tid ^ en 
Tid lang. 

'borup sp. sidste Omgang i Spil. 

bosch se strunt. 

'boskap -en Kvæg, Kvægbesætning, 
*Buskap. 

boskaps avel Kvægavl, -bete Græs- 
gang, -broms Hesteflue, *Koklæg, 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



boskapsdjur — boxningståvling 



47 



Tabanus bovinus. -djur Kreatur, 
Hornkvæg; zooi. Skedehornede, -drift 
Drift Kvæg. -fålla Kvægfold. -hand- 
iare Kreaturhandler^ *Fækar. -herde 
Kohyrde, -kreatur Stykke Horn- 
kvæg, -lider Kostald, -penningar 
-skat. -skdtsel -avl. -vaktare -vog- 
ter, Røgter. 

bo'ské -(e)n, -er [-ske"] Busket, Lund. 

bo skifte Arveskifte, -skillnad Op- 
hævelse af Formuesfællesskab mel- 
lem Ægtefæller. 

Bos'poren Bosporus. 

boss -et Halmaffald, Strøelse, (*). 

'bOSSa strø for Kreaturer. 

bos'sirkonst Bosserekunst. 

bostad -en, -stader Opholdssted, Bolig. 

-s-band Boligtvang 3: at en Rigsdags- 
mand kun er valgbar i sin egen Valgkreds. 

-s-brist Mangel paa Lejligheder, 
Vaaningsnød. -s-lågenhet Bolig, 
Lejlighed, -s-upp gift Angivelse af 
Opholdssted. 

bostålle -t, -n, -s-gård, -s-hus Em- 
beds gaard, -bolig, -s-kassa Kasse 
hvoraf Embedsgaarde underholdes. 
-s-våning -bolig. 

bosåttnings artikel Udstyrs artikel. 
-magasin -handel. 

bot -en, 'boter Bod; Bøde, Mulkt; 
Raad, Hjælp; ej orka -um f ikke 
kunne erlægge Bøderne; vid ^ av 
under en Bøde af. 1. 'bot a hel- 
brede, kurere; reparere; raade Bod 
paa. 

2. 'bota S botanisere. 

bota'n ik -en [-ik] ( ). -i'sera ( ). -isk 
[-'tB'nisk] ( ). -'ist -iker. 

botemedel Middel, Hjælpemiddel 

imod ngt. 

'bot fårdig [ei. bwt'færdig] bodfærdig. 
-gorare, -gorerska en som gør 
Bod, Pønitent. -gorarskjorta Bods- 
skjorte, Haarskjorte. -goring Bod, 
Pønitense. -gSringsdag Bodsdag. 
-lig helbredelig, -los uhelbredelig. 
- och bonedag Bods- og Bededag. 
-pre.dikan Bodsprædiken; Straffe- 
præken, Gardinpræken, -psalm 
Bodssalme, Pønitensesalme. 

botråd helligt Træ. 

l.Botten fini. Botniske Bugt. 

2. 'botten . . tnen, . . fnar Bund ; Grund ; 
Etage; / grund och '^ i Grun- 
den; på nedre -^ i Stueetagen, 
*i første Etage; dricka i '^ drikke 



ud til Bunds; ^ upp Bunden i 
Vejret! drik ud! stå på egen '^ 
staa paa egen Grund; stå på god 
■^ staa paa gode Fødder; / ei. till 
'^ til Bunds; / -^ årlig, falsk o. fi. 
grundærlig, grundfalsk, -bjålke 
-stok. -bråder -brædder, *-bord. 
-bult Fundamentsbolt. -fall se -falle. 
-fisk Grundfisk. -fock -^n S: tåen 
'^ stikke sit Glas ud. -fynd funden 
Skat, Jordfund. -fyrk Sparepenge.. 
-falle -t, -n, -fållning -fald. -for- 
stårkning paa Kanon -forstærkning, 
-karnis. -lax saltet Laks. -los (), 
grænseløs, -mus zooi. Panserulk, 
*Skjegulk, Agonus cataphractus. 
-plat Fundamentsplade. -reva klos- 
rebe, -rik hovedrig, *grundrig. -sats 
-fald. -sjal Fjordsæl, Phoca vitulina. 
-skola Grundskole, Underskole. 
-skruv Svansskrue. -skvått, -skyla 
sp. Bundskjuler, -stake Stokambolt. 
-stock -stok. -ståver -staver, -sund 
kærnesund. -såttning -fald. -varv 
-lag. -våning nederste Etage, Stue 
(-etage), -yta Grundflade, -årlig 
grundærlig. 

bottfor -en, -er [båt'fo'r] stor Over- 
træksstøvle. Galochestøvle, (*). 

bot'tin -en, -er Snørestøvle, Halv- 
støvle, Damestøvle. 

'bottna bunde; forslaa; det bottnar 
ingenting for honom ingenting for- 
slaar for ham. 

'Bottniska 'viken den botniske Bugt. 

botovning Bodsøvelse. 

bouppteckning Registrering af Bo. 
-ut, redning Skifte, -utrednings- 
iman Skifteforvalter, Eksekutor. 

bov -en, -ar ['bwv] Skurk, Kæltring. 

bovenbram låsegel [bwvan-] Boven- 
bram læsejl. -stag(). -stang -stang. 
-vant (). 

boven hytt Kahyt oven paa Hytten. 
-kryssrå Boven krysraa. -stangs- 
stag -stængestag. 

'bo vete -t Boghvede; tatariskt ^ 
Pileurt. 

bovfysionomi Skurkefjæs. 

bo'vist -en, -ar Sf ( ), Lycoperdon. 

bov lynne Skurke sind,-præg.-streck,. 
-stycke -streg. 

boxare ['bwk-sara, 'båk*-] -n, Fit. — , 
Bokser, -as [-03-, -å-] bokse, bokses. 
-ningståvling Boksekamp. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



48 



boort — bredmunnar 



bo6rt 2( Brandbæger, Senecio. 

bra 1. Tiiio. god, brav; rask sund; an- 
tagelig; dygtig; en '^ flicka en or- 
dentlig el. flink Pige. 2. Bio. vel, 
godt; ret, dygtig, rigtig, (*), *noksaa; 
-^ mycket temmelig meget; jag 
mår -^ jeg befinder mig vel. 3. Ud- 

raabsord braVO! 

brack -en, -ar \ Støverhund. 

'brackia -n, . . kor -j: Bukser; S 
Spidsborger, Filister »: ikke-Student. 
-'era kassere Heste, Varer, -håla 
Ravnekrog, *Filleby foragti. Udtryk 
om et Sted. -ig, -iotisk filistrøs, 
spidsborgerlig, -orna best. Fit. H ve- 
nerisk Sygdom, -stut fim. Strambuks. 

bragd -en, -er Bedrift, Daad. -lysten 
daadlysten, ærgerrig, -los daadløs. 

brak -et Brag. 'braka 1. udso. brage; 
'^ / tu briste, gaa itu med et Brag; 
/^ ned ramle ned. 2. Navno. -n, . . kor 
Bræk, Revne. 

'brake ^ se brakved. 

brakfågel [br^'k-] se spov. 

brakved Tørstetræ, *Troldhæg, *Bra- 
kall, Rhamnus frangula. 

'brallor Fit. S Sko. 

brarnjbardun ^ (). -drej.rep -dreje- 
reb, -eselihuvud Stængæselhoved. 
-gårding -gaarding. -lejdare -lejder, 
-stag. -rack rakke, -segelskultje 
-sejlskuling. 

brand -en, 'brander { ) ogsaa 2(, Ilde- 
brand; Koldbrand, -anjåggning 
-stiftelse, -assekurans -assurance. 
-bomb -bombe, -botten brandfrit 
Gulv. -brev Attest for Brand- 
skade, -bricka -skilt, -chef -major. 
-flagg : hissa '^ sp. blive rød i Hove- 
det, -flåck -plet, -mærke, -forsåk- 
ringsbrev Assurancepolice, -gata 

-linje, -grop arkæol. -plet fra Jærnalde- 

ren. -gås se gravand, -hink -spand. 
-jårn -fod. -klippare rød Kleppert. 
-kran -hane. -kula -kugle, -kår 
-korps, *-væsen. -kårist Brandmand. 
-os -lugt. -port Jærndør i en Brand- 
mur, -post -hane. -ring Trefod t.i 

at sætte over Ild paa Skorstenen. -rOSt 

Brand paa Kom. -rorslyftare -rør- 
trækker, -servis -slukningsappara- 
ter; -væsen, -korps, -skadad (itk. 
-at) -lidt. -skepp ( ), Brander, -sol- 
dat -mand. -spruta -sprøjte. 
-stake se eldgaffel. -stege -stige. 
-stod -hjælp, -stodsav, gift Assu- 



rancepræmie, -stodsboilag, -stods- 
lag gensidig Brandforsikringssel- 
skab paa Landet, -vakt -vagt; Vægter. 
-våsende -væsen, -åmbar -spand. 

bransch -en, -er ['braq-J, 'bran-J] 
Branche. 

brant 1. Tiiio. stejl, brat. 2. Navno. -en, 
-er Brink, Rand, *Stup; på -en av 
sitt forddrv paa Undergangens 
Rand. 

bran'tik, 'brantikum sp. Brændevin. 

'brasa 1. Navno. -n, . . sor- Baal f. Eks. 
i en Kakkelovn Lueild; Ovnfuld Bræn- 
de. 2. Udso. intr. fyre i Ovn o. 1. -bank 

Bænk ved Ilden, Sladderbænk, *Ka- 
minkrak. 

brasili'an -en, -er Brasilianer. 

'braska intr. ( ), slaa stort paa, gøre 
sig til; tage voldsomt fat; når Ån- 
ders slaskar, så braskar jul naar 
det regner d. 30. Novbr., fryser det 
ved Juletid. 

bras kudde Kamin pude. -matta 
-tæppe. 

brass -en, -ar ^ Bras; Hob, Mængde; 
en hel '^ med barn en hel Ruse 
Børn. 'brass I a brase; '^ bidevind 
'^ haardt an; '^ back brase bak, 
bakke; '^ fyrkant brase firkant. 
-dåvert -david. 

braståndare Ildtænder. 

bra'v ad -en, -er Skryderi; Trods. 
-'era intr. glimre; prale, skryde; 
trodse, -'ur, -yr -en { ). 

'braxen . . xnen, . . xnar Brasen, 
Åbramis. -grås -føde, (*), Isoetes. 
-mygg se vattenmåtare. -panka 

Flire Brasenunge. 

bred (itk. brett [-e-]) ( ); stå på -a ste- 
nen blive viet. 'bred a [H'bre*] -er, 
-dde, -tt ['bred'3, 'bref] brede; -^ 
smor på brod smøre, *stryge Smør 
paa Brød ; '^ smorgåsar smøre Smør- 
rebrød; -^ 'på fig. smøre tykt paa; 
-^ 'upp rede en Seng. -axlad (itk. -at) 
-skuldret, -bent med Benene vidt 
fra hinanden, skrævende; fig. vigtig; 
stå '^ gøre sig vigtig, -bråken -bla- 
det Mangeløv, Lastræa dilatata. 

bredd -en, -er ['bred"] Bredde; / '^ 
Side om Side, jævnsides. 

bred fock Bredjfok. -hagitorn ^ Cra- 
tægus coccinea. -hjulig -fælget. 
-kavelidun % *-bladet Dunkjevle, 
-bladet Dunhammer, Typha latifo- 
lia. -korn se tvåradskorn. -munnar 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bredmynt— brodd 



49 



Tværmundede Fisk. -mynt -mundet, 
-flabet, -nåsig -næset, -randig 
-stribet, fig. vidtløftig, -skårmad (itk. 
-at) -skygget, -slåde Tospænder- 
kane, (*). -spårig -sporet, se normal- 

spårig. -sang Dobbeltseng, -tåig -næ- 
set, -snudet Sko. -vid fbred'vi'd; 
H bre'vi'd, ogsaa bre've'] Bio. & For- 
hoidso. ved Siden (af); hava något 
'^ have noget i Baghaanden; tala 
^ munnen tale hen i Vejret; det 
faller alltid något '^ der falder 
altid noget af. -vidliggande hos- 
liggende: '>^ vinklar. -vidstående 
hosstaaende. 

bresch se bråsch. 

bre'silja -n Brunspaan, *Brissel; 
Fernambuktræ; blå, gul, rod -^ 
Blaa-, Gul-, Rødtræ. 

bress se brdss. 

brett bredt af bred og breda. 

brev -et, Fit. =, Brev; kungligt ^' 
kgl. Anordning; inga '^ dro goda 
intet Nyt, godt Nyt; linjerade ^ S 
Regninger, -bok (), (Forretnings-) 
Kopibog. -bårare Postbud, *Viser. 
-fack -rum. -inlåmningsstålle se 
-mottagningsbyrå. 

brevi'styl ^ kortgriflet. 

brev karta Brev liste.-kopieringsbok 
Kopibog. -kort [-kwt] aabent Brev- 
kort, -kuvert -omslag. Konvolut. 
-lapp lille Brev. -låda -kasse; 
Postkasse, -losen Porto, -mottag- 
ningsbyrå Brevsamlingssted, Ind- 
leveringskontor for Postsager. 
-mårke Frimærke, -om, slag se -ku- 
vert -press -presser, -stållare -bog 
Vejledning, -utidclning -ombæring. 
-våg -vægt. -våska Posttaske. 

'brick a -n, . . kor Bakke Præsenter- 

bakke, Flaskebakke o. s. v., *Brikke; 

Plade; Officerers Ringkrave, Tjeneste- 
mærke; sp. Bryst, Krave paa Klæde- 
dragt; vit i brickan med hvidt i 
Brystet, -duk Bakkeserviet. 
bri'dong -en, -er ( ), Trense. 

bri'kett -en, -er { ) af Kul, Tørv el. Malm. 

bri'koll Bricole. 

bril j antTiiio.& Navno.-en,-^r[brirjarft] 
Brilliant. -an'tera (), besætte med 
Brillianter. 

brilljbåge Brillestel, -janne S be- 
brillet Person, -or Fit. Næseklem- 
mer, Lorgnet. 

'brimma brænde Skib i Bunden. 



1. 'bringa -n, . .gor Bringestykke paa 
Dyr, Bryst i Sms. ox- o. s. v., *Bring- 
koll. 

2. 'bringa -ade ei. ^bragte, bragt 
O; ^' om livet ombringe, und- 
live; -^ sig om livet tage Livet af 
sig; -^ till stand tilvejebringe; '>^ 
ddrhån att bringe det til at; '^ 
upp ophjælpe; '^' sig 'upp slaa sig 
op; '^ på skam gøre til Skamme. 

bringbår se hallon. 
bringlapp Doglæp. 
brink -en, -ar (). -hake Bremse, 

Hæmsko paa en Vogn. 

'brinn a intr. -er, brann, ^brunno, ^brun- 
nit brænde; / -nde termin i den 
travleste Læsetid; under -nde krig 
medens Krigen raser værst; for 
-nde livet af alle Livsens Kræfter; 
-nde kårlek % ( ), Lychnis chalce- 
donia. -ing Gødningens Gæring og 
Forraadnelse. 

bris ['bri's] -en, -er Brise. 

brist -en, -er Mangel, Brøst; '^ / 
kassa Kassemangel; '^ på kol Kul- 
mangel; / '^ på i Mangel af. 'bri- 
stja -er, brast, "brusto, ^brustitbnste, 
gaa itu; fattes mest upers. : det bri- 
ster honom god vilja han mangler 
god Vilje; -^ / lade det mangle 
paa, svigte; '^ i kunskaper mang- 
le Kundskaber; '^ / artighet støde 
an mod Høflighed; med brustet 
hjdrta med knust Hjærte; '^ 'upp 
løbe op om Syning; '^ 'utsQ utbrista; 
'^ åt eden ikke kunne aflægge Ed; 
'^ åt sitt lofte svigte sit Løfte. 
-ånde 1. mio. manglende. 2. Navno. 
Bristning; Mangel, -full, -fållig 
['bris't-] mangelfuld; brøstfældig. . 

'Brita Birte, Birgitte. 

brits -en, -ar Briks Bænk; Feltseng. 

^Britta P se Brita, 

britt -en, -er Britte. -isk ['brifisk] ( ). 

britt måssa(n) Birgittedag 7. Oktbr. 
-(måsse)sommar Eftersommer, 
Oktobersommer. 

bro -n, -ar (); Brygge, Skibsbro; 
Rendestensbræt; Forstuetrappe. 
'bro a slaa Bro. -attiralj -træn. 
-avigift -penge, -bock -buk. -byg- 
gare -slager; Pontonbygger. -båt 
Pontonbaad, *-baad. -bank Kaj, 
Landgangsbro. 

brocke S se bror. 

brodd -en, -ar Brodde paa Hestesko, tii 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 
Svensk- Dansk Ordbog 



Acc. 2 og 1 Bitryk staar joran Trykstavelsen. 

4 



50 



brodda — brudtvål 



glat Føre; Spire paa Frø, Korn, (*) i bægge 

Bet. ; kvåva i sin '^ kvæle i Spiren. 
'brodd I a brodde, -kappa med Pigge 
beslaaet Hundehalsbaand til Forsvar 
mod Ulven, -mask Agersnegl, -vålta 
tr. tromle den nyspirede Sæd. 

"'broder -n ei. . . dren, 'broder smi. bror 
O; ingen annans '^ i havet en- 
hver er sig selv nærmest; tj'ånan- 
de '^ tjenende Broder, Lægbroder. 

bro'derja (). -bage, -ram Broder- 
ramme. 

bro'dos -en, -er Brodérerske. 

bro|fogde Brolfoged. -faste -hoved 
Ende. -gang -dække, -huvud -hoved 

Skanse. 

brok -en, -ar ['brwk] f Bukser; ma- 
ken till -en „Mage til Broge", to 
Alen af eet Stykke. 

bro'kad -en, -er Brokade. 

bro|kanal Akvadukt. -kar -et Sten- 
kiste. 

brokforgåtmigej forskelligfarvet For- 
glemmigej, Myosotis versicolor. 

'brokig [-0)'-] broget. 

brojkista se brokar. -lågga slaa Bro. 
-låggare -n, Fit. —, -slager. Ponton- 
bygger, -material -materiel. 

brolle [-(!)-] S se bror. 

brollgrop Jæg. Elsdyrets Parrings- 
plads. 

brom jeter fbro'm-] Brom j æter. -fSr- 
ening -forbindelse, 

broms -en, -ar Stikflue, Bremse i) in- 
sekt, 2) til Hest, 3) til Køretøj, 'bromsja 

bremse, -kula Bremseknude Byld ved 

Insektstik. 

bromjsilver Brom|sølv, Sølvbromid. 
-syrad (itk. -at) -sur. -våte *-vand- 
stof, -brint. 

bronkit -en [bråii'ki't] Bronkitis, (*). 

brons -en, -er ['brårfs, 'brån's] Bronce. 
-'era ( ). -fårg -farve, -sjuka -syg- 
dom, -åldern -alderen. 

bror H for broder; i Tiltale = du, især i høf- 
lig Tiltale til en ældre Dusbroder; får jag 

be '^ om en tjånst tør jeg bede 
dig om en Tjeneste; ingen -^ i fara, 
i spel intet Broderskab i Fare, i Kort; 
vara r^ med ngn. være dus med 
en. -s-barn Broderbarn, Søskend- 
barn. -s-dotter Broderdatter, f-skap 
Dusbroderskab. -skål: dricka '^ 
drikke dus. -s-lott Broderpart. 
brosch -en, -er ['bro-J] Broche, -'era 



( ); hæfte en Bog. -'yr -en, -er Bro- 
chure, Flyveskrift. 

brosk -et, Fit. =, ['brås'k, ogsaa 'bro^s'kl 
Brusk, -artad (itk. -at) -agtig, bru- 
sket, -fog -sammenføjning, -svamp 
-hat, Marasmius. 

bro 'skyr [-J-] se broschyr. 

brojspann Brostykke mellem to støtter. 

brott -et, Fit. =, Brud; Forbrydelse; 
Braadsø; ligga på '^ om Bjørnen 
endnu ligge uden for Hiet. -ånde 
Brydning, -are Bryder, -as kæmpe, 
brydes, -betyngd (itk. -gt) brøde- 
betynget, -fall f faldende Syge, 
Epilepsi, -fålling Epileptiker, -kam- 
pe Bryder, -mål Kriminalsag. 

brottmåis|domare Straffedommer. 
-domiStol Kriminaldomstol, -lag, 
-lag.bok Straffelov, -roman For- 
bryderroman, -rått Kriminalret. 
-statistik Forbryderstatistik, -våg: 
/ '^ efter Reglerne for Kriminal- 
proces, i kriminalistisk Henseende. 

'brottjning -en, -ar Brydning, Bryde- 
kamp, -sjo Braadsø. 

'brottsjlig forbrydersk, strafværdig, 
brødefuld, skyldig, -lighet Brøde; 
Strafbarhed, -ling Forbryder. 

brottjspel Bradspil. -stycke Brud- 
stykke, -yta Brudflade. 

bro|tull Brolpenge. -valv -hvælving, 
-bue. 

brrri huha! 

'bruckel . . klet H Vrøvl, Kvalm. 
'bruckla gøre Vrøvl. 

brud -en, -ar ( ). -borste se borsttistel. 
-br6d knoldet Mjødurt, *Bergman- 
del. Spiræa filipendula. 

brudjbånk se brudstol. -fråmma f 
Brudejpige.-fård -færd, -følge. -gran 
se -sporre. -grannjåt -stads, -gum, 
-gumme -n, . . mar [H ogsaa 'brug'umj 
Brudgom, -klådning, -klånning 
-kjole, -ledare f -fører. -mariSkalk 
-svend, -pall -skammel, -påll f Bal- 
dakin som holdtes over Brudeparret. 
-riddare -svend, -skara ( ), *-følge. 
-skatt -udstyr, Medgift, -skank 
-gave. -sloja -slør. -sporre ^ lang- 
akset Traadspore, *Jomfru Marias 
Brudgran, Gymnadenia conopsea. 
-stol -skammel ; sitta i '>^ staa Brud ; 
saga nej i -en sige nej for Alteret. 
-såta f den Kvinde der klæder 
Bruden, -tvål ^ Vandpeber, Poly- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. O det tilsvarende paa Dansk. 



brudtårna— bryggardrång 



51 



gonum hydropiper. -tårna -pige. 
-vigsel -vielse. 
bruk -et, Fit. =, Brug, Skik og Brug; 

Værk, Fabrik Jæmværk, Papirfabrik osv. ; 

Drift; Mørtel; vara i '^ være i Drift; 
/ gott '^ veldreven; Idgga i '^ 
sætte i Drift; -et Skik og Brug; kom- 
ma ur '^ gaa af Brug. 'bruk a pleje; 
bruge; dyrke, drive Jord; -^ upp 
opdyrke; han brukar komma han 
plejer at komme, -are Forpagter 
som betaler in natura, -ning Brug. 
-ningssått Driftsmaade. -ningstid 
Driftstid^. 

bruks- [i sms. oftest bruks-]. -bokihål- 
lare Regnskabsfører ved en Fabrik. 
-disponent se disponent, -drift se 
-rorelse. -egenidom Ejendom med 
baade Landbrug og Bjærgværksdrift. 
-folk Fabriksarbejdere, *Værksfolk. 
-hantering se -rorelse. -idkare se 
-patron. 

'bruksis S se brukspatron. 

bruk slagare -n, Fit. =, Kalkslager. 
-slå kalke, rappe. 

bruks patron Brugsejer, især Jærn- 
værksejer. Brugspatron, -predikant, 
-pråst Værkspræst. -pris Fabriks- 
pris, -rorelse Fabriksdrift, navnlig 
Jærnværksdrift. -ågare se -patron. 

brul'jera brouillere. 

brum bas Brumbasse; Humlebas. 
-bj6rn, -mare Brumbasse, -kor 
Brummekor. -snurra Tudetop. 

brun ag ^ brun Næbfrø, *Brunak, 
Rhynchospora fusca. 

bru'nell -en, -er % Brunelle, Prunella; 
stor fransk Blomme. 

brunett Navno. og Tiiio. [brui'næf] ( ). 

brunflåckig brun'plettet. -fårga 
farve brun. -g6ra brune, -hirs 2( 
Digitaria humifusa. -hyllt se -lett. 
-kol -kul. -kulla ^ -kulle, *svart 
Huvendel, Nigritella nigra. -k6rs- 
,bår Weichselkirsebær. -lett, -lått 
-laden, bru'net. 

brunn -en, -ar Brønd ; Sundhedsbrønd, 
Bad(ested); Jæg. Hul i Isen hvor 
Sælen kommer op; dricka^ bruge 
Brøndkur. 

brunnacke Brunnakke, Pibeand, 
♦Græsand, Anas penelope. 

'brunnen (itk. -et) brændt Tiiiægsm. af 
brinna; n^ godsel gammel Gødning. 

brunno brændte Fort. Fit. af brinna. 

brunns bal Bal ved Badested, -doktor 



Badelæge. -drickning Brønd kur. 
-gråvare -graver, -gast Badegæst. 
-hink -spand, -in råttning -anstalt. 
-intendent Badelæge. -kar, -krans 
-kant, -karm. -kur -kur. Badekur. 
-lina -reb. -lock -laag. -låkare 
Badelæge. -ort Badested, -pump 
Pumpestok, -sal, -salong Kursal. 
-skrank -karm. -svångel -vippe. 
-termin Badesæson, Kurtid. -timra 
se -kar. -vågn Charabanc, -våg se 
-svdngel. -åmbar -spand. 

brunnåva bølgekronet Storkenæb, 
Geranium phæum. -ockra brun 
Okker, -prickig -prikket, -randig 
-stribet, -ror ^ Calamagrostis 
purpurea. -ska Udso. brune, -skåc- 
kig -skimlet, -skåra ^ fligbladet 
Brøndsel, *Fligbrøndsle, Bidens 
tripartitus. -språcklig -spættet. 
-syra 2( liggende Surkløver, Oxalis 
corniculata. 

'brun te -n, . . tar en brun Hest, den 
Brune, *Brunen. -tuppor se -ort. 
-ven ^ H unde- H vene. Agrostis 
canina. -ort Brunelie, *Blaakoll, 
Prunella vulgaris. 

brus -et (), Brusen, -hane (), Ma- 
chetes. -Ig rødsprængt. 

brUStO brast Fort. Fit. af brista. 

'bruten (itk. -et) se bryta; brudt; bruden; 
gebrokken; -^ dorr Foldedør Dør ei. 

Skodder, som kan foldes sammen ; r^ krage 

ombøjet Flip, *Snip; ^ terrdng 
ujævnt, kuperet Terrain; brutet tak 
knækket Tag, Mansardtag; -^ ty ska 
gebrokkent Tysk. 

bry 1. Navno. -et Hovedbrud. 2.« Udso. 
-r, -dde, -?f plage; besvære; drille; 
'>^ sitt huvud bryde sit Hoved; ^ 
en for någon, drille en med en, 
(*); '>-' sig om bryde sig om; gøre 
sig Ulejlighed med; vad har du 
att '^ dig ddrom? hvad kommer 
det dig ved? -dd (itk. -tt) forlegen, 
genert, -de'ri Forlegenhed; Hoved- 
brud, -d-sam vanskelig, fortrædelig. 

l.brygd -en, -er, brygg -et, Fit. =, 
Brygning; Bryg. 

2. brygd -en, -ar zooi. Brugde, (*), Se- 
lache maxima. 

t^rygg -et, Fit. =, se 1. brygd. 

l'brygga -n, . . gor Bro, Brygge. 

2. 'brygga -er, -ggde, -ggt ( ); '^ kaffe 
tragte Kaffe. 

bryggardrång Brygger karl, -knægt. 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



52 



bryggarfru — bråte 



-fru -kone. -gille -lav. -skrå, -åm- 
ibete se -gille. 

bryggeri hantering, -rorelse, -verk, 
-yrke Bryggeri, Bryggernæring. 

bryggjhus Bryggers, -panna Brygger- 
kedel, -skrå -= bryggargille. 

bryggjskans Brojskanse. -slagning 
-slagning. 

bryggså Bryggerkar. 

bryggtråd Reostat, elektrisk 
Maaletraad. -vandring Brodække. 
-våg Brovægt; Diskvægt, Decimal- 
vægt. 

'brylax S se brylå. 

brylépudding Karamelbudding. 

'brylis S se brylå. 

'brylling -en, -ar Halvfætter, Halvku- 
sine, *Firmenning. 

bry'lå -en, -er afbrændt Cognac, Punch. 
-bål Bolle Punch. 

bryn -et, Fit. =, ( ), Rand, Udkant f. Eks. 

skogs-, vatten-, 

1. 'bryna -er, -te, -t brune. 

2. 'bryn ja -er, -te, -t hvæsse, (*). 
'bryne -t, -n Hvæssesten, (*). 

brynost ristet Ost. 

bryn [sten Hvæsse|sten, *Brynesten. 
-stensskiffer -skifer, -stål -staal. 

brysseljkål Rosenkaal. -matta Brys- 
selertæppe. -spetsar Brysseler- 
kniplinger. 

"brytja -er, brot, ^brutit brydje, bræk- 
ke, knække; folde, krølle Tøj o. i. ; 
forbryde; forbryde sig; '^ av stikke 
af: får gen bryter av mot; »^ hal- 
sen, armen av sig brække Halsen, 
Armen; r^ arm meå ngn. prøve 
Armkræfter med en; ^ servetter 
sætte Servietter op; ^ smaken 
krydre, sætte Smag paa noget; '^ 
laget være den første til at bryde 
op; <^ in: dagen -er in Dagen bry- 
der frem; '^ om ombrække; '^ 
(upp) med bryde med ; '^ sig ( ; ; 
briste, brække om Tøj o. i. ; sjukdomen 
-er sig Sygdommen er kommen til 
en Krisis; kolden har brutit sig 
Kulden tager af; '^ sig in gøre Ind- 
brud; '>^ sigUt bryde ud af Fængsel; '>^ 

på målet have en fremmed Accent; 
/^påfinska tale med finsk Accent; 
han -er inte alls han taler Sproget 
som en indfødt; '^ fram, ner, ut 
styrte, ile frem, ned, ud. -ånde 
-ning. -bar -elig; skør. -ning -ning; 
fremmed Accent; Brud (det har 



kommit till en '^); Krisis. -styrka 
Holdbarhed mod Brud. -vårdig 
værd at bryde om Malm. 

bråck -et, Fit. =, Brok. -hållare 
Suspensorium, -svulst -hævelse. 

bråd (itk. brått) hastig, pludselig; 
travl; hava, få brått ei. bråttom 
["bråfiåm] have, faa travlt; gora 
sig brått om have Hastværk; det 
ar inte brått om det har ingen 
Hast; vara '^ på ngt. være hid- 
sig paa noget, -brask se -kast. 

-djUp Navno. & Tillo. [ofte 'brO'ijUI.p] 

Braddyb, Afgrund, *Braadyb. -dod 
[ofte 'bro., dø.d] pludselig Død. -kast: 
/ -et i en Fart; det hånder ej i -et 
det sker ikke for det første, -mogen 
tidlig moden, for tidlig udviklet. 
-mogna modnes for tidlig, -potatis 
Tidligkartofler, -rik som er blevet 
rig i en Fart. -ska ['brås'ka] 1. Navno. 
-n Hast, Travlhed; det år ingen '^' 
det haster ikke. 2. Udso. skynde sig, 
have Hastværk; haste, -skande 

1. Navno. Hast, Travlhed. 2. Tiiio. travl, 
som haster, har Hast. -skillnad: 
/ '^ i Overilelse, af Vanvare, -stupa 
hovedkulds, -stortå fig. styrte pludse- 
lig; forhaste sig, jage med ngt. -stor- 
tad (Itk. -at), -stortande hovedkulds. 
-arter tidlige Ærter. 

brådod se bråddod. 

brak -et, Fit. =, Bryderi, Besvær, 

Mas; Ophævelser, Vrøvl; Støj, Styr, 

Spektakel; Trakasseri, Chikaneri; 

Brøk; stålla 'till '^ lave Spektakler. 

'bråkja 1. Navno. -n, . . kor Brage. 

2. Udso. brage Hør o. s. v. ; ælte, mase 
ogsaa fig.; gøre Vrøvl; larme, støje, 
*styre; -^ sitt huvud bryde sit H. 
-ånde Bragning; fig. Mas, Besvær. 
-del Brøkdel, -enhjålm sp. = -ma- 
kare. -ig brydsom; besværlig, som 
gør meget Vrøvl, -is S, -makare 
Spektakelmager; Krakiler, besværlig 
Person, -råkning Brøkregning. 
-sam se -ig. -stake se -makare. 

'brånad -en Brunst, Brynde. 

bras ['bro's, 'bras'] bras, bråddes, 
bråtts slægte; han '^ på fadern 
han slægter sin Fader paa. 

bråspel Bradspil. 

'bråte -n, . . tar Braade, Risbunke, 
(*); Masse, Hoben; hela bråten 
hele Krammet; skrap och ^ al 
Slags Skrammel. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der vStaar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



brått — brod 



53 



brått, bråttom se bråd. 

bråck -et, Fit. =, (), Brud; Bresche; 
utan låck och <^ uden Mangler. 

'bråcka 1. Navno. -n, . . kor Revne; 
Sf Stenbræk, Saxifraga ; ge bråckan 
S stoppe Munden paa, „sætte". 
2. Udso. -er, -kte, -kt brække, knæk- 
ke; gry; stege; riste; '^ (av) se 
ge bråckan; '^ ngn. på ngt „sætte" 
en i ngt.; dagen -er Dagen gryr; 
bråckt skinka ristet Skinke; bråckt 
vatten Brakvand, -age [bræ'kB'J] 
Bræk, Skade, -bom se -stor. -ham- 
mare Brækhammer, -korv stegt 
Pølse, -lig skrøbelig, -stor Bræk- 
stang. 

'bråd a \ se bråde. -beklåda, -be- 
klådning se -fodra, -fodring, -bot- 
ten Bræddebund; -gulv. 

brådd -en, -ar ['bræd'] Bred; Rand; 
Margen, 'brådd a fylde til Randen. 
-ad (itk. -at\ -full bredfuld. -not 
Randbemærkning, Marginalnote. 

'bråd e -t, -n & (kollektivt) bråder Bræt, 
♦Bord, Bakke; spela -^ spille Bræt- 
spil, Triktrak; vara i brådet være 
i Skuddet; vara ur brådet være 
ude af Spillet, bag af Dansen; slå 
ur brådet stikke en ud; på ett ^ 
paa eet Bræt. -flotte *Bordflaade. 
-fodra panele, *bordklæde. -fodring 
Paneling, *Bordklædning. -golv 
Bræde-,*Bordgulv. -gang ^Skanse- 
klædning, -gård Tømmerplads, 
♦Bordtomt. -lapp Stykke Fjæl. -last 
Ladning af Bræder, *Bordlast. -lår 
Trækasse, -plank Brædeskillerum. 
-skjul Brædeskur. -skrank se -plank. 
-slagning se -fodring, -slå se -fodra. 
-spel [ofte 'bræ'iSpe.l] Brætspil, Trik- 
trak. -spelsbord Tavlbord; Dam- 
bræt, -spelslilja se kungsångslilja. 
-stållning Brædestillads.-såg Lang- 
sav, -tak Brædetag,*Bordtag ; Bræde- 
loft, *Bordloft. 

'bråka bræge. 

'bråken . . knen, . . knar ei. . . knet, 
Fit. — , -våxt Bregne. 

bråkfågel se bergfink. 

bråkne -t se bråken. 

'brakning -en, -ar [-æ*-] Brægen. 

bram -et, Fit. =, ['bræ'm] Bræmme, 
Besætning paa en Dragt, (*); ^ Krave. 
'bram |a bræmme, -fållning jæg. Af- 
slidning af Fjerenes Yderkanter. 

brand (itk. -nt) brændt, sveden; bliva 



^ fig. brænde sine Fingre; hårosar 
brånt horn her er Ugler i Mosen. 

brånn -et, Fit. =, saa meget som 
brændes paa een Gang, en Bræn- 
ding. 

'brånn a tr. -er, brande, ^ran^brænd,e, 
svide; frisere; S rejicere; han blev 
brand i skrivningen han faldt igen- 
nem ved skriftlig Eksamen; ogsaa 
brånnas: nåsslan brånn(e)s Nælden 
brænder; brånna vid '^ paa, svides; 
det brånns siges i Blindebuk Flæsk! 
-are Brænder, Branderikke: vittighed; 
sp. høj sort Hat, „Kakkelovnsrør". 
-blåsa Brændevabel, brændt Blære. 
-borst ^ Brændehaar. -flåck brændt 
Plet. -forgylla lueforgylde, -het 
brændende hed. -ing -ing i aiie Bet. 
-lackera ovnlakere. -material 
brændbart Stof, Brændselsemne. 
-medel Ætsemiddel. -måstare 
Brændevinsbrænder, -olja Bensin 
o. 1. -salva Brandsalve, -skada 
brændt Skade, Brandsaar. -spegel 
Hulspejl, Brændspejl. -stål Ce- 
mentstaal, -sår Brandsaar. -torv 
Tørv, *Brændtorv. -torvvall Tørve- 
skær, -vabel Brændevabel; zooi. 
Brændegople, *Manet, Medusa, -ved 
Brænde, *Brændeved. -vidd Brænd- 
vidde. -vin -et Brændevin. 

brånnvins advokat Lovtrækker, Lom- 
meprokurator,Vinkelskriver.-bO|lag 
Aktieselskab med begrænset Ret 
til Fortjeneste som i Byerne har 
Eneret til Spiritussalg (efter Gote- 
borgsystemet). -bord Anretning med 
Brændevin, Brød, Smør o. s. v., som 
nydes før Middagen. 

brånnvins forsåljning Brændevins|- 
udsalg. -kagge -dunk. -mod -ku- 
rage, -panna -kedel, -tøj. -provare 
-prøver, Alkoholometer. 

brånnåssla tvebo Nælde, *stor Nesle, 
Urtica dioica. 

'brånsle -t Brændsel, -åtigång -s- 
forbrug. 

bråsch -en, -er ['bræ'J] Bresche. 

'bråsm a, -n, . . mor, -a-grås Engkarse. 
-e-slåktet Springklap, Cardamine. 

bråss -en ei. -et, -kortel (Kalve-) 
Brissel. 

'bråssling -en, -ar Brisling. 

'bratte -t, -n Hatteskygge. 

brod -et, Fit. =, [H brø*] Brød ; antingen 
'^ eller dod Nød bryder alle Love. 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, Acc. 2 og , Bitryk staar /ora« Trykstavelsen. 



54 



brodbekymmer— buletång 



-bekymmer Næringssorg, -bit 
-stykke, Bid Brød. -brist -man- 
gel, -bråde Kagebræt, Dej bræt. 
-bulle lille blødt Brød. -durk ^ 
-kammer. -f5da Navno. Næring. 
-gnagare zooi. Sitodrepa. -her- 
re Husbond, Arbejdsgiver, -inikråm 
det bløde af Brødet, Krummen. 
-kaka et rundt, fladt Brød blødt Brød 

el. Knækkebrød, se -stycke. -kant -skorpe. 

-kavel, -kavle Dejrulle, Kagerulle. 
-klitnp -bolle, -korg -kurv, -bakke; 
hånga -en hogt for ngn. gøre det 
vanskeligt for en at ernære sig. 
-kumtnin alm. Kommen. -16s (); 
båttre ^ an rådids „hellere død 
end raadvild". -nagg, -pigg X -pi*^- 
ker, -prikker. 

br6dra|folk Broderi folk. -for'bund 
-forbund, -fårsamlingen Brødre- 
menigheden, -lag se -forbund, -såm- 
ja broderlig Enighed. 

brddjspade Brødjspade, Bagerskovl. 
-spett Stang hvorpaa Knækkebrødet 
hænges, -sporre Kagehjul. -stycke 
Stykke Brød; fig. Levebrød, -såd 
-korn. -tall Cembrafyr. -tråd -frugt- 
træ. -tugga Mundfuld. -åtare -æder; 
han år bara en '^ han gør ikke 
Gavn for Føden. 

brollop -et, Fit. =, ['brol'åp] Bryllup. 

brollopsjbådd Brudejseng. -gård 
-skat. -skrud -dragt. 

brSms -en, -ar se broms. 

brast -et, Fit. =, Bryst \ aiie Bet. ; lågga 
sig for brostet falde for Brystet. 
'brSstja 1. Navno. -n, ..tor Bring- 
sele. 2. Udso. protse; -^ sig bryste 
sig {over af), -are Forbor. 

brSstjarv Brystjarv, Arv i lige ned- 
stigende Linie. -arvinge Livsarving. 
-bult -bolt. -bårsbuske Zizyphus 
vulgaris. -fall se overfall. -gjord 
-rem. -grop Hjærtekule. -ganges 
[-ijærias] -gængs; gå -^ tillvåga gaa 
lige løs paa. -håla -hulhed, -kalv 
Tværtræ paa Lavet, -kedja Kobbel- 
kæde, -klen -svag. -klåmning Tryk- 
ken for Brystet, Klemmelse, -korg 
-kasse.-krås Kalvekrøs.-kros Kalve- 
brissel, -lapp -smæk. -lira Borskaft. 
-låning -højt Rækværk, -nagel 
Protskrog. -ning (), Væggen mel- 
lem Gulv og Vindue, -plåga 
-smerte, -positiv se -verk. -ros, 
-rosett -sløjfe, -rum se -håla. 



-veck Kraveindlæg, -verk paa Orgei 
( ). -vårk -smerte, -åkomma -daar- 
lighed. -6rt se håsthovsort. 

'brotling ^ rødbrun Mælkehat, Lacta- 
rius rufus. 

'bubba se bobba. 

'bubbel . . biet S Sludder, Sludren, 
Spektakel. 

l.'bubbla 1. Navno. n, . . lor Boble. 
2. Udso. boble. 

2. 'bubblja 3 sludre; '^ guano komme 
med Sludder, -are, -erska Sludre- 
bøtte. 

'bucka stange, puffe. 

'buck|la -n, . . lor Bukkel, Bule. -lig 
buklet, bulet; buckligt hår bølget 
Haar. 

bud -et, Fit. — , ['bui-d] (); jag fick 
'^ efter mig der blev sendt Bud 
efter mig; gora ett '^ melde i Spil; 
/ora '^ optræde hovmodigt; stå till 
-s være til Raadighed, til Disposition. 
'budla bringe, sende Bud, sige til; 
se bdda. 'bud|as = fora '^. -fSrare 
hovmodig Person, -forisk hovmodig, 
pralerisk, storsnudet. 

budget -en, -er ['bud'jatj ( ). 

budjkavel, -kavle Budstikke, -kavle- 
Idpning Sport Stafetløb. 

budo'ar -en, -er Boudoir, Kabinet. 

'budjning -en, -ar [-ui*-] se badning. 
-ord O; de tio -en de 10 Bud. 
-skickning Budsending. 

buff -en, -ar f Klodrian. 

'buffel -n, . .flår Bøffel, -hona -ko. 

'buffert -en, -ar Jæmb. Puffer, -stat 
neutralt Omraade mellem to Stor- 
buffet [bm'fæf] se byjfé. 

'bugja intr. = r>^ sig bukke, bukke sig. 
-na ['bm-gna] bugne, -ning Buk. 

buk -en, -ar Bug'; i Masovn Kulsæk. 
-fotade zooi. -føddede. -fylla, -fyll- 
nad -fylde; det år bra som -^ det 
fylder godt i Maven, -håla -hule. -ig 
-et. -kavitet se -håla. -rev -vrid, 
Kolik, Mavepine, -såck -hinde. 

bukt -en, -er Bugt. 'buktja bugte. 
-ig -et. -tandad {itk. -at) % bugtet 
takket. 

buk talare Bugtaler, -vårk se -rev. 
-oppning -snit. 

'bula -n, . . lor Bule ikke -= værtshus. 

burdan -en Sækkelærred, Paklærred. 
'bulen (Itk. -et) fini. bulden. 
buletång ^ Boletang, Fucus nodosus. 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. {) det tiisvarende paa Dansk 



bulevard — busmål 



55 



bulevard [-'vB-rd] (); S elegant Skil- 
ning i Haaret, især Nakkeskilning. 
'bulig bulet. 
buljon -en, -er [burjto'n] Bouillon af 

Guld-, Sølvtraad. 

bul'jong -en Bouillon Suppe; dubbel 
-^ Kraftsuppe, -s-flott Suppefedt. 
-s-kaka -tablet, -s-kittel Suppe- 
kedel. 

1. 'bulla -n, . . lor pavelig Bulle. 

2. 'bulla: -^ upp diske op, traktere. 

bulldogg -en, -ar Buldog. 

'bulle -n, . . lar Bolle Brød; i Sms. ogs. = 
Frikadelle: kottbuiie, fiskbuiie; bjuda 
bagarbarn bullar byde Bagerbørn 
Hvedebrød; det var andra bullar 
det var noget andet (bedre), -blom- 
ster Engblomme, *Balblom, Trol- 
lius. 

'buller . . Iret, Fit. =, Bulder, Larm; 
Opsigt; med -^ och bang med store 
Ophævelser; gora '^ av ngt. gøre 
Væsen af. -bas -en, -ar -basse; 
Spektakelmager, -blomster se bulle-. 
-sam buldrende, støjende, urolig. 
-sten Rullesten. 

bulletång -en, -er [bulg'tæi^*] Bulle- 
tin. 

'bulira buldre, rumle, *styre. 

bulna ['bui'lna] (). 'bulnad -en, -er 
[-U1--] Svulst. 

bult -en, -ar Bolt. 

'bulta banke (stærkt), dunke, hamre; 
'>-' på dorrn; hjårtat bultar; '^ 'i 
en spik slaa et Søm i; '^ 'in kun- 
skaper hamre Kundskaber ind. 

bultbleck Bolteplade, -nagel Bolt. 

bul'van -en, -er udstoppet Lokkefugl; 

fig. Straamand Ansvarshavende, -skytte 

Jagt med udstoppet Lokkefugl. 

bu'maga -n, . . gor sp., russ. Dokument. 

bums O; pludselig, øjeblikkelig: han 
gick '^^ sin våg. 

'bunarot se språngdrt. 

'bundis Tiiio. S = / forbund med. 

^bunge S( Strand-Samel, Samolus 
valerandi. 

bunkalag H Fællesskab, Kammerat- 
skab. 

bunkaitiner se bondkretiner. 

'bunkie -n, . . kar Mælke fad, *-ringe; 
Balje, -e-starr stivtoppet Star, 
Carex stricta. -stål en Slags Staal, 
der forsendes i Baller. 

bunt -en, -ar Bundt, 'bunta binde i 
Bundter. 



buntlåder Pund(t)læder. 
buntmakare Buntmager; Ordspr. vi 

tråffas hos -n siger Rævene til hinanden. 

bur -en, -ar {); se stabur. 

burbrev Borgerbrev. 

bur'dus Bio. pludselig, straks; hoved- 
kulds; lige løs paa. 

burfågel Stuefugl. 

burgen (itk. -et) ['bur'jan, 'bur'gan] 
bjærget; velholden, velhavende. 

burk -en, -ar Krukke, Daase, særlig 
(Konserves-)Blikdaase, *Blikbox. 

bur|r -et Krusning; Ruche; kruset 
Haar. -ra 'upp håret purre Haaret 
op. -rigt hår kruset, krøllet Haar. 

'burskap Borgerskab; vinna '^ faa 
Borgerret. 

'burspråk -et Karnap; Svalegang. 

bursåtta sætte i Bur. 



bus Bio. 



bas hovedkulds; tala 



bus bas falde med Døren ind i 
Huset, 'busa: -^ 'på buse paa. 

busaktig sjoveragtig. 

"buschman Buskmand. 

'bus|e -n, . . sar, sp. Fit. ^055 Busse- 
mand; Sjover, Bølle; S Elev i B- 
Klassen smi. as. -fasoner Sjover-, 
Bøllevæsen, -fro „Bøllefrø". 

l.'buska -n ugæret 01. 

2. 'buska: -^ 'ut afmærke vej, f. Eks. 

paa Is ved nedstukne Grene. 
bUSkablyg undselig mest nægtende: han 

år inte -^ han stikker ikke noget 
under Stolen. 

buskage -t, Fit. =, [bui'skB'J"] Buskads. 

busk artad (itk. -at) buskjagtig. 'buske 
-n, . . kar Busk. -hack levende 
Hegn. -nejlika se borst-, -molla ^ 
stilkløs Kilebæger, Obione portu- 
lacoides. -mus ( ), Sminthus. -måra 
alm. Snerre, Galium mollugo. -ning 
Afmærkning se 2. buska. 

bus krog simpel Knejpe, *Snask. 

buskjrådd skyggeræd, krysteragtig. 
-skog Krat. -skvåtta brunstribet 
Digesmutte, Bynkefugl, (*), Saxi- 
cola rubetra. -snar se -skog. -sparv 
Værling, Emberiza. -stjårnblomma 
skarpbladet Fladstjærne, Stellaria 
holostea. -tSrne 2( tornet Krage- 
klo, *tornet Benurt, Ononis spinosa. 
-verk Buskads, -vicker Krat- 
Vikke, Vicia dumetorum, -viol 
haaret Viol, Viola hirta. -årla se 
-skvåtta. 

busjmål Bøllesprog. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ^Acc. 2 og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



56 



buss — byta 



1. buss -en, -ar Kammerat, Karl; -ar! 
Gutter! goda -ar gode Venner, (*). 

2. buss -en, -ar Skraa Tobak. 

3. buss! puds! 'bUSSa pudse en Hund 
paa en. 

bussa'rong -en, -er Sømandsbluse; 

i Fit. vide Bukser. 
'bussig S sjov, storartet, *grepagod. 
'bussning -en, -ar Bøsning, *Børsning. 
busspråk se busmål. 
but -en, -ar ['bui-t] Klump, Klat f. Eks. 

af Smør. 

bu'telj -en, -er Flaske; ^ Galleri. 
-bricka -bakke, -dricka -øl. -'era 
afproppe. 

buteljon -en, -er ^ [-'jwn] Butelur. 

buteljskårva Flaskeskaar. 

'butler -n, Fit. =:, ^ Hovmester, but- 
le'riO. 

'butta -n, . . tor Pighvar, Bothus maxi- 
mus. 

'butter mut, tvær. 

'buttka -n, . . kor sp., russ. Fængsel. 

1. by -n, -ar Byge. 

2. by -n, -ar Landsby. 
byajdamm P Gadekær, -lag Landsby 

Samfund. -Itlån Bymænd i en Landsby. 

byffé -en, -er Buffet; Anretnings- 
værelse. 

byifogde Oldermand i en Landsby, -folk 
Landsbyfolk. 

bygd -en, -er {); bebygget Land; Egn. 
-e-mål O, Dialekt. 

'bygel -n, ..glar Bøjle; S Politi- 
betjent. 

'bygg|a -er, 'byggde, byggt bygge; 
^ hjonelag slutte Ægteskab, -bit 
Byggeklods Legetøj. 'bygg|e -t, -n 
Byggeri, -lapp se -bit. -låda Kasse 
med Byggeklodser, Klodsekasse 

Legetøj. 

'byggnad -en, -er [H ogsaa 'byr\*nad] 
Bygning. 

by ggnads | chef Bygnings | konduktør. 
-fSreitag Byggeforetagende.; -for- 
slag Byggeoverslag. -grus Mur- 
brokker, -minister Minister for 
offentlige Arbejder, Trafikminister. 
-nåmnd -kommission, -ordning 
Byggelov, -ras Sammenstyrtning af 
et Hus. -skyldighet Forpligtelse 
til at vedligeholde Embedsbolig o. \. 
-stållning Byggestillads, -tomt 
Byggegrund, -virke -tømmer, -våg: 
/ '^ hvad Byggeri angaar. -åmnen 
Byggematerialier. 



byggning -en, -ar [H ogsaa 'byr^'niii] ( ). 
-a-balk jur. Lovkapitel angaaende 
Landbruget. 

byggnings|intendent Bygningsl in- 
spektør, Statsbygmester. -ordning 
Byggelov, -polis -kommission, -såd, 
-tunna jur. Kirketiende. 

byggvurm Byggeraseri. 

'byglig bulet. 

byihage Byens fælles Græsgang, Fæl- 
led, -historia Bondenovelle, Lands- 
byfortælling. 

byig Byge- : -t våder Bygevejr osv. 

byk -en, -ar Byg; Vask; Vasketøj; 
lågga sin nåsa i andras '^ stikke 
sin Næse i andres Sager; laga 'till 
'^ sætte Tøj i Blød; jag vill inte 
ha en trasa i den -en jeg vil ikke 
have noget Maskepi med det. 'byka 
byge; vaske, holde Storvask. 

'byke -t, -n Pak. 

byklhus Vaskehus. -kar Bygejkar, 
-tønde, -klåder Vasketøj, -lut -lud. 
-så -tønde, -saa. 

'byling -en, -ar S Politibetjent. 

'bylta bylte, pakke; '^ 'på bylte ind; 
-^ i' hop bylte sammen, 'bylte -t, -n 
Bylt. 

bymolla % rank Gaasefod, Chenopo- 
dium urbicum. 

bymoln Uvejrssky. __ 

'bynke -n, . . kar ( ), se gråbo. 

byjnovell se -historia. -ordning By- 
lov i Landsby. 

'byra H ulme. 

by|racka -n, . . kor Køter. 

byrå 1. -n, -ar ["by'ro] Kommode, 
Chiffoniere; 2. -n, -er [by'ro', ''by'roj 
Kontor, Bureau. 

byYåjchef Bureauchef, Kontorchef. 
-kra'ti -en ( ). 

'byrålåda Kommodeskuffe. 

byjrått Byret, -skola Landsbyskole. 

'bysis S Gældsfængsel. 

'bysatt Gældsarrestant. 

byskillnad Byskel. 

byst -en, -er Buste. 

'bysått^a sætte i Gældsfængsel. 
-ningshåkte Gældsfængsel, -nings- 
utiSlag (Gælds-)Arrestdekret. 

'byta [-y-J -er, -tte (& H bot), -tt 
bytte; skifte; veksle f. Eks. oid, ringar, 
dgonkast; '^ tåg skifte Tog; '^ kort 
„købe" i L'hombre; '^ 'av varaudra 
afløse hinanden; -^ bort forbytte; 
^ igen lade et Bytte gaa tilbage; 



'>^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran j. () det tilsvarende paa Dansk. 



byte — båtsmanshyra 



57 



'>-' jåmt om jåmt bytte saa det gaar 

lige op; '>-^ 'om skifte f. Eks. Unne, 
tjånstefolk, tander] '^ 'om sklTin skifte 

Hud, skyde Ham; '^ 'ut ngt. mot 
ngt. bytte ngt. for ngt. andet, 'byte 
-t, -n [-y-] Bytte i aiie Bet.; Mage- 
skifte. 
bytesjavital Bytte kontrakt, -brev 
Mageskiftebrev. -brist Mangel ved 
Gods som skal mageskiftes, -gods 
Mageskiftegods. -handel Bytte-, 
Tuskhandel, -hemman Mageskifte- 

gaard som man har mageskiftet sig til af 

Kronen, -vårde -værdi. 

'byting -en, -ar [-y-] Skifting, (*); 
Troldunge, Unge om et Bam. 

bytt om bytt lige for lige. 

'bytt a -n, . . tor Bøtte med Laag. -lock 
-laag. 

byvåder Bygevejr. 

by våg Byvej, Sognevej, *Bygdevej. 

byxben Bukseben, -ficka -lomme; 
knyta nåven i byxfickan slaa Knips 
i Lommen, -hålk, -hålkar -ben; 
Mamelukker, -hålla -strop under 
Foden, -hångsle -sele. 

'byxis S se byxångest. 

byxklaff se -lucka. -linning, -list 
Bukselinning, -lucka -flig, -klap, 
*-klaff. 

'byxor Bukse r; korta ^ Knæbukser; 
hon bar -na hun er Herre i Huset. 
-spritt -split, -såck f -lomme. 
-ångest -feber. 

båd -et, Fit. =, Bud Budskab. 1 . 'båda 
bebude, tilkendegive; varsle; tilsige, 
tilkalde; bestille Renovationsfolk; 
det -ar gott det er gode Tegn. 

2. 'båda begge, -dera begge to, baade 
den ene og den anden; begge Dele; 
hver for sig; enligt bådas vår on- 
skan ifølge vort fælles Ønske. 

'bådiande, -ning Tilsigelse, -nings- 
kontorNatrenovationskontor.-skap 
Budskab. 

'båga i Udtr. : vara i -^ P være i Knibe. 

båg cirkel Bue passer, 'bage -n, 
..gar Bue; Vinduesramme; (Sy-) 
Ramme; Stænger, Indfatning, Stel 
paa Briller, -fryle % Liizula arcuata. 
-ig \ buet; indfattet: guldbågig 
guldindfattet Lorgnet o. 1. -lampa Bue- 
lampe eiektr. -na ['bo'gna] bue sig, slaa 
sig om Træ. -nervig % -ribbet, -skytt 
-skytte, -spånne arkæoi. Bøjlenaal. 
-såg -sav. -sav ^ Scirpus radi- 



cans. -som, -somnad Rammebro- 
deri, -oppning -gang; Spændvidde. 

båk -en, -ar Baake, Sømærke, mindre 
Fyr, Ledefyr. 

l.bål -et, Fit. =, Baal; domas att å 
bdle brdnnas f dømmes til Baal og 
Brand. 

2. bål -en, -ar Bul (-en pd en skjorta), 
selve Kroppen uden Lemmerne; LøV 
hos blomsterløse Planter. 

3. bål -en, -ar Bolle Punch; tillaga en 
^ brygge Punch. 

4. bål H svær, pokkers; f hovmodig, 
storsnudet. 

båld (itk. -It) bold. 

bål geting Gedehams. 

bål sked Puncheske. 

båliStark bomstærk, -stor vældig, 

umaadelig stor. 
bål verk [bo'l-, bål'-] Bolværk, -våxt 

Løvsporeplante, -yxa Buløkse. 
l.bång: leva '^ leve flot. 

2. bang -et Larm kun i Udtr. buller och '^ . 

'bang a larme, -la klinge som Klokke. 

'bångmål ^•. bonmot kuriøst Udtryk. 

'bångstyrig ['bårf-] balstyrig. 

bångvi'vang 3: fconWvanf ( ), Levemand; 
sp. lystig Fætter. 

bår -en, -ar Baare; Bærebør, *Baare. 

bård -en, -er ['bo-rd] Bord, Bort. 

bårjhus Lighus, -kapel, -hångsle, 
-rem Bæresele, -stol Bærestol. 
-tåcke Ligklæde. 

bås -et, Fit. =, Baas. bås a 'in lukke 
ind i en Baas. -balk Spilbom. 

båt -en, -ar Baad; Skib; giva pd -en 
give en god Dag; nar man tagit 
hin i -en, maste man ro honom i 
land naar man har taget Fanden 
paa Nakken, maa man bære ham 
frem. 

'båta baade, gavne, nytte. 

båt brygga Baade bro, Landingsbro. 
-dåvert ^ Baaddavid, Jollebom. 
-fård -fart. Sejlads, -gina Baadgi. 
-hus -skur, *-nøst. -kapeli Baad- 
betræk. -karl Baadfører. -ledes til 
Baads; komma '^ komme ad Sø- 
vejen, -lega -leje Betaling. -Hk baad- 
formet. 

båtnad -en ['bo'tnad] Baade, Gavn. 

båt;s-hake [ofte 'båfs-, 'bås'-] ( ). -skjul 
se -hus. -skrå Baadskrabbe, Baads- 
klampe. -s-man [ofte 'båfs-, 'bås'- 
man] Orlogsmatros, Orlogsgast. 

båtsmanshatt 2( se bidklint, -hyra 



^norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, '*Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



58 



båtsmanshåll — båra 



Matroshyre. -håll f Forpligtelsen 
at underholde Søfolk til Marinen 

sml. rust och rotehåll. -mdSSa se blå- 

klint. -rote Sølægd. 

båtjstad Landingsplads for Baade, 
♦Baadstø. -sump Fiskekvase, Hytte- 
fad. 

bål mæ! 

back -en, -ar Bæk. -a-håsten se båck- 
håsten. -bunga, -b5na % Bækbung, 
tykbladet Ærenpris, *Vasflesme, 
Veronica beccabunga. 

'backen -et, Fit. =, Bækken, -håla 
-hulhed, -penningar Bøssepenge 

i en Kirkebøsse. 

båckjgrona se -bunga. -hasten Dam- 
hesten, Nøkken, -krasse ^ Vand- 
karse, *Bækkekarse, Cardamine 
amara. -lånke % smalbladet Vand- 
st]ærne,Callitrichehamulata.-mÅr- 
ke 2( smalbladet Mærke, *Vaspasti- 
nak, Sium angustifolium. -nate 2( 
aflangbladet Vandaks, Potamogeton 
polygonifolius. 

bådd -en, -ar Seng, Leje især Sengkiæ- 

derne ; Lag; Slisk hvorpaa Tømmeret glider. 

'båddja rede Seng; som man båd- 
dar, så sover man som man reder, 
saa ligger man; solen båddar un- 
der sig der lægger sig Skyer for 
Solen; '^ ned lægge i Seng; '^ upp 
rede Seng. 'båddjad sang opredt 
Seng. -ning Underlag; Bedding. 

'bågare -n, Fit! -= & poet. . . grar Bæ- 
ger ikke i bot. Bet. -foder 2( Skaal. 

bagarljårn Spærhorn. -lav ^ (), 
Cladonia. 

bagge (dera) se båda (dera). 

'båjrare Baj rer. 

bålarevor se backsota. 

balg -en, -ar ['bæl'j] Bælg ikke i bot. 
Bet. 'bålgja [-l'j-], '^ / sig bælge, 
bælle i sig. -dragare Bælgetræder 
i Smedje, -handske Bælgvante, -hund 
Slyngel, Grobian. -låda Vindlad. 
-pipa -pibe, -rør. -skåp Bælgrum. 
-trampare Bælgetræder ved Orgei. 
-tåtta se -pipa. -verk Bælgværk. 

bålja se bdlga. 

Bålt -et, Fit. best. Form -en & -erna { ) : 
Stora '^, Lilla '^•^ tåget over '^ 
Karl Gustavs Tog over Bælterne. 

'bålta -n, . . tor Bæltedyr, Dasypus. 

'bålte -t, -n Bælte; spdnna '^ med 
ngn. ( ), fig. indlade sig i Kappestrid 



med en; hugg i båltet fig. haardt 

Stød. -stad -sted. 
bålt'ros Sygdom Helvedesild, Zona. 
'bånda 'bander, ^bdnde, bdnt brække 

(løs, op) med Løftestang el. 1. ; fig. an- 

strænge sig. 

båndelkorsnåbbzooi. hvidvinget Kors- 
næb, Loxia leucoptera. 

båndjårn Brydestang, Løftestang, 
Brækjærn. 

'båndling -en, -ar ^ Bændeltang, Zo- 
stera marina. 

bånds, el -li, . . slår ['bæn'(d)s3l] ^ 
Omvikling. -el-lina Stikline. -la 
bændsle. 

'bångel -n, . . glar Bængel ogsaa typ.; 
Slyngel. 

bank -en, -ar Bænk; Stol i Kirke; 
Høvlebænk, -hake -hage, -dop. 
-hyra Leje af Kirkestol, -kamrat 
Sidekammerat. -k6p Proformakøb. 
-låda lille Drivbænk, -nyckel 
Stolenøgle, -rad Række i Teater o. i., 
Stolerække, -rum Stolerum. -rånna 
Bilad. -st5d Rygstød paa en 
Bænk. -vålling Bænkevælling. 
-ågare Stolejer i Kirke. 

bånsel, bånsla se bdndsel, båndsla. 

bar -et, Fit. =, ['bæ'r] Bær; de dro 
lika som två '^ de ligner hinanden 
som to Draaber Vand. 

'bårja bar, bar, \buro, ^burit bær|e; 
om Kvæg føde, (*); føre, lede, gaa 

etstedshen, om Vej o. I., bringe ; bål 

isen ? kan Isen bære ; isen varken bar 
eller brast Isen var usikker, man 
kunde hverken komme over sej- 
lende el. gaaende; vart skall det 
'^ ? vart bar resan ? hvor skal De 
hen? vart skall detta '^? hvordan 
skal dette ende.'' nu bar det av 
nu gaar det løs; vart bar det av? 
hvorhen gaar Vejen? hvad ender 
det med? hvor fører det hen? det 
skall båra av som en dans det 
skal gaa som en Dans; '^ emot 
være modbydelig, stride imod; det 
bar emot det vilde ikke gaa; ^^ 
igen bringe tilbage; <^ ihop gaa 
an; stemme (overens); det bar ihop 
med el. for dem de røg sammen; 
det bar omkull med vagnen Vog- 
nen væltede; '^ hånd på lægge 
Haand paa; r^ på gaa svanger med; 
hur(u) bar det till? hvordan gik 
det til, skete det? det bar så till 



loreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



bårande— bonesondag 



59 



det traf sig saadan; det bar utfor 
Vejen gaar nedad; det bar åt sko- 
gen, åt fanders det gaar Pokker i 
Vold; '^ sig gaa (an), lønne sig; 
-ande {)\'^ko drægtig Ko. -are -er; 
Drager; anat. jRinghvirvel (Atlas), 
1ste Halshvirvel; båraren av detta 
brev Overbringeren af d. B. -bår 
Baare hi syge. 

bårfis en Tæge, Péntatoma. 

bårfjåder Bærefjer. 

bårformig bærdannet. 

'bårgja [-r'j-] bjærge, skjule; solen 
-s Solen gaar ned ; '^ sig for skratt 
bare sig for Latter; hans groda år 
-d hans Høst er indbjærget; det -r 
sig det gaar nogenlunde, -ad (itk. 
-af) som kan klare sig; velstaaende. 
-ning -en, -ar Bjærgning; Høst; 
Udkomme. 

bårgningsjbåt Redningsbaad. -hjon 
Høstarbejder, -kår Redningsmand- 
skab. -16n Bjærgeløn, -våder godt 
Høstvejr. 

'bårgsel -n Høst. 

'bårighet Bæreevne; sakna ekono- 
misk ^ ikke kunne betale sig. 

'båring -en, -ar ^ engi. Pejling. 

1 . bårkorg Bærekurv. 

2. bår|korg Bærjkurv. -kotte -kogle 

paa Enebær. 

bårkrans Bære! krans, -pude. 

bårling -en, -ar ['bæ rlir|] Haandspage. 

'bårma -n Bærme. 

bårmolla Jordbærspinat, Blitum. 

bårning -en, -ar ['bæmiq] Bæring. 

bårnsten se bernsten. -s-muHiStycke 
Ravrør. 

bår|ok (Bære-)Aag. -rem Plaidrem. 
-spruta Haandsprøjte. 

bår'sårk -en, -ar [ei. 'bar*-, 'bå-r-j ( ). 
-a-gång, -s-gång, -s-raseri Ber- 
særkergang. 

bårjvalk se -krans, -vidd Rækkevidde. 

bårvin Frugtvin af Bær. 

bask se besk. 

'basse -n, . . sar fini. Vædder. 

bast Tiiio. & Bio. bedst; basta froken 
kære Frøken ; på basta mojliga vis 
paa den bedst mulige Maade; den 
forste baste den første den bedste; 
han låste som -^ når bedst som 
han læste, saa . . . ; '^ (som) jag 
skrev som jeg '^ sad og skrev, (*); 
^ (som) det var (*), paa een Gang, 
ganske pludselig, før man vidste et 



Ord deraf, inden man vidste af det. 
"basta Itk., ubøj. Bedste; det all- 
månna -^ Almenvellet; få något 
till '^ faa noget til Livs, at leve af; 
taga vål till '^ tage godt for sig af 
Retterne; taga for mycket till '^ 
tage et Glas over Tørsten. 

'båttjra Udso. bedre, forbedre; båttre 
Gud! Gud bedre! Gud hjælpe os! 
desværre! -re ['bæfra] Tiiio. & Bio. 
bedre; -^ folk fine Folk; av ^ 
familj af god Familie; '^ mans 
barn kommen af godt Folk ; -^ tiga 
ån illa tala Tale er Sølv, Tavshed 
Guld; '^ upp endnu bedre; '^ upp 
har jag sett jeg har set det, der var 
bedre, -ring (), Forbedring; gora 
<^ bibi. forbedre sig. -ringsvåg: vara 
på -en være paa Forbedringens Vej ; 
være i Bedring, i Færd med at 
komme sig. 

'båvja bæv|e. -an Fæiiesk. -en. 

'båver -n, . . vrar Bæver, -gåll -gel. 

'bockling -en, -ar Røgesild. 

'b5del -n, . . dlar Bøddel, Skarpretter. 
-s-drång, -s-knekt -knægt, -svend, 
Rakker. 

'bogel se bygel. 

'bojja -er, -jde, -jt (), kue; '^^ un- 
dan bøje af; bojd yta krum Flade. 
-are Bøjejmuskel. b6j|d (itk. -yY) til- 
bøjelig; '^ for (el. till) '^ til; '^ att 
'^ til at. -else Tilbøjelighed; '^ 
och begår Lidenskab. 

'boka oprode jorden, mest om Svin, rode. 

bol -et, Fit. ^, Brøl. 'b61 a bøge, 
brøle om Kvæg, *raute. -apa Brøle- 
abe, Mycetes. 

bold -en, -er Byld; slå sig till -^ 
trække sammen til en Byld. 

'bolja 1. Navno. -n, . .jor Bølge. 2. Udso. 
bølge. 

'bOmare -n, Fit. — , Bøhmer. 

bon -en, -er ['bø'nj Bøn; gora, for- 
råtta, hålla -^ holde Bøn ; giva nå- 
gon sin '^ bønhøre en; Herrans 
•^ Fadervor. 

'bona -n, . . nor Bønne; turska bonor 
Snittebønner, -balja Bønnebælg. 

bondag [-ø'-] en af de 4 Bededage. 

bondrottning se bonkung. 

bone hus Bedehus, Missionshus. 
-man Friers Talsmand, *Maalsmand. 
-skrift -en, -er Bønskrift, -stund 
Bedetime, -s5ndag 5te Søndag efter 
Paaske, „Rogate". 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar/oran Trykstavelsen. 



60 



bonfalla — ceder 



bdnfallja [-ø'-] intr., bønfalde; ^ hos 
ngn. om ngt. -^ en om ngt. -an 
Fæiiesk., -ånde -Ise. 

bdnhalm [-0-] Bønnehalm. 

'bSnhas -en, -ar (); Fusker. 

bdnihus se bone-. 

bSnjkung [-ø*-] Bønnekonge den, der 

Helligtrekongersaften faar Bønnen i Kagen (jvf. 

Mandlen i Grøden), -land Bønneager, 

bdnpall I-ø'-] Bedeskammel. 

bSnrot [-ø*-] Rod af gråbo. 

bCnjrum, -sal [-0-] Bedejhus; -sal, 
-kammer. 

bdnjskal, -skida [-0-] Bønnejbælg. 
-stor -stage, -stang. 

bOnlsyrsa [-ø*-] zooi. Knæler, Mantis 
religiosa. -syster Bedesøster. 

b5n|trad [-ø*-] % Guldregn, Cytisus la- 
burnum. -vålling Bønnesuppe. 

bdnås se bonhas. 

'b6ra bor, borde, bort ['ba)rd9,'ba) ft] 
burde; maatte; det hade bort ske 
det burde være sket; han bor vara 
rik, då han . . han maa være rig, 
siden han . . ; det bor vara i behåll 
det maa være, er sikkert, i Behold. 

bord -en ['børd] Byrd, Fødsel; Odel; 
//// -en svensk svensk af Fødsel. 
l.'borda [-0*-] løse med Odel. 

2. 'bSrda -n, . . dor [-&'-] Byrde; Dragt, 
*Bør; lågga sten på -n gøre Byr- 
den tungere. 

"bOrdande se bordning. 

bordejman Odeismand, -penning, 
-skilling Indløsningssum for Odels- 
Jord. 

bordeslman o. fi. se borde-, -rått se 
bords-. 

b6rd|fri odeisfri. 1. -ig født i, stam- 
mende fra et Land; '^ frdn Danmark 
dansk af Fødsel. 

2. 'bordig [-0'-] frugtbar om jord, Lande. 

bSrdlkop, -ning Indløsning med Odel. 



bdrds|adel [-0-] Byrdsadel, Fødsels- 
adel, -rått Odelsret. -stolt adels- 
stolt, -tvist Odelsproces. 

'b5rja begynde, give sig til oftest uden 
a«; nu borjas det nu gaar det løs; 
'^ grata give sig til at græde: 
'>-' 'om begynde igen; nu -r Jag 
forstå nu gaar der et Lys op for 

mig. '^borjan Fællesk. -Ise uforandret 
i best. Form : j /-v i Begyndelsen ; från '>-• 

o. s. V. ; till en '^ i Førstningen ; Ion 
till en ^ Begyndelsesløn. 
bSrs ['bors'l 1. -en, -ar Børs Pengepung. 

2. -en, -er Børs Forretningssted, -ving- 

leri -jobberi. 

'bOrting -en, -ar Ørred, Salmo trutta. 

'bossa -n, . . sor Bøsse i begge Bet. 

bSssjborr Bøssejbor. -flinta -sten, 
Flint, -hall -skud(s Afstand), Skud- 
vidde, *-hold. -holster -futteral. 
-kolv -kolbe. 

bosskott o: boss-skott Bøsseskud.' 

bosslåda Bøssekasse. 

bosjsmed ^•. boss-smed Bøssejsmed. 
-stock 3: boss-stock -skæfte. 

'bosta intr. H mase, tumle; ^ byk 
banke Vasketøj en Leg. 

'b6ta [-0'-] -er, -tte, bott [-6-] & -ade, 

-at bøde betale Bøder; straffes. 'bSter 

Fit. Bøde; Mulkt; slå ngn. på ^ 
paalægge en en '^. 

botesjanisvar: vid '^ under Straf af 
Muikt. -fange : vara ^ sidde Mulk- 
ter af. -långd Fortegnelse over 
Mulkter, -medel Fit. Beløb af ind- 
komne Mulkter, -penningar Mulkt. 

botfålla mulktere; ^ till 100 kr. 
idømme en Mulkt af 100 Kr. 

'bovel -n, ..vlar egi.: Bøddel Pokker; 
det var -n det var som Pokker; gå 
for -n gaa Pokker i Vold. 

bSxor f se byxor. 



cadu'cée Merkurstav; Heroldstav. 
ca'lad t Tab i Spil, „Slem". 
'Calle H Carl. 

'cambio et Slags Spil med egne Kort 
cambiokort se kiiie. 



Ord, som ikke findes under C, søges under K. 



capri'folium (); svensk '^ Gedeblad, 

*Vivendel. 
cardbenedikt Kardobenedikt. 
causeur se kås'or. 
'ceder -n, . . drar ( ). 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



cedera — cirkularbrev 



61 



ce'dera (); '^ (bonis) opgive sit Bo; 
gøre Konkurs. 

'cederentråd spansk Cedertræ, Jun/- 
perus oxycedrus. 

cedroolja Gitronolie. 

cele'stiner Cølestinermunk. 

celi'bat -et Cølibat, -'tår Ungkarl, 
Pebersvend, Pebermø. 

cell -en, -er Celle, -ig i Sms.: -cellet, 
enceiiig, femceiiig osv. -våvnad -en, -er 
-væv. 

cembratall Cembrafyr. 

ce'menta, cemen'tera cementere; 
cementerat golv Cementgulv. 

censorskollegium omtr. == Censur- 
kommission. 

cen'taur -en, -er [sæn-] (). -essa, 
-inna kvindelig Centaur. 

'center -n, . . trer Centrum. 

centner -/z, Fit. =, før i878 42,5 Kilogr. ; 
metrisk '^ 100 Kilogr. 

cento'nal -en, -er gammel Skat af 1 
Procent paa Gager. 

central isk [-'trB'lisk] central, -'ist 
Elev af „Gymnastiska centralinsti- 
tutet" i Stockholm, -station Hoved- 
banegaard. 

centri'fugisk f centrifugal. 

ceramik [kera'mi'k] Keramik. 

ce'rat -et, nt. =, Voksisalve, -pomade; 
rott '>-' Læbepomade. 

cert -en, -er ^ Skibstype; Odens '^ 
Type Odin. 

cer"t amen Konkurrence om Pris o. i. 
-'era konkurrere. 

'César Cæsar. 

ces'sion -en, -er { ), Fallit, -'ant -en, 
-er Fallent, -'eragaa fallit. -s-måssig 
fallit. 

ce'sur -en, -er [se-] Cæsur. 

c-fjåder SvanehalsHeder paa Vogn. 

chaine ['Jæ'n] Kæde i Dans. 

chamo'a Farve Chamois. 

cham'pagne -n [-panj] (). -bål 
Champagnepunch, -dricka Brus- 
limonade, -'era sp. drikke. 

'champis S Champagne. 

cham'plun se schamplun. 

char -en, -er ['jB"r ei. 'kB'r] poet. to- 
hjulet Vogn. -abang [Jara'bag*] 
Charabanc. 

charad -en, -er [Ja're'd] Charade. 

charg e ['JarJ] (). -'era (), overdrive. 

chariterna [ka'ritar-] Kariterne, Gra- 
tierne. 

charkuteri -et, -er [Jarkiute'ri'J (), 



Handel med tilberedte Kødvarer, 
Viktualiehandel. 

char'lott [Jar-] -en, -er X russisk 
Charlotte. 

char'mabel sp. elskværdig. 

charnier (Jarni'e'] (). -cirkel -passer. 
-klappa -klup. 

charta se karta; ^ sigillata Stempel- 
papir; chartæsigillatæombudsman 
Stempelpapirsforvalter. 

cha'tull IJa'tur] se schatuU. 

chaus'syr -en ei. -n, -er Fodtøj. 

chefskap [7æ'r-] -et Overkommando. 

chenilj [Je'nirj] Chenille Snore. 

cheve'lyr Haar, Frisure. 

che'vrong -en, -er (), Ærmesnor. 

chiffer -n, Fit. =, Ciffer. 

chiffon ier, -jé -en, -er [Jifån'je'] Se- 
kretær, Chatol, -jé-klaff -klap. 

chi'len [yj-] Chilenser. 

chimår -en, -er [Ji'mæ'r] Kimære. 

chin'jong -en, -er Chignon, Haarpung. 

cho'kera fornærme, støde. 

chok'lad -en [H Jwk'lB"] Chokolade. 
-glass -is. 

chorogi [-'gi'] se knolsyska. 

cicis'be -en, -er Cicisbeo. 

'cider -n Most, Cider. 

ci'gal -en ei. -n, fu. -er Cicade. 

ci'garr -en, -er Cigar; -en går ej 
Cigaren trækker ikke; svag <^ let 
C. -ar.betare -mager, -kopp Aske- 
bæger, -låda -kasse, -låggare 
Askebæger til at lægge c. paa. -mun- 

iStycke -rør. -Snopp -spids afskaaren. 

-snoppare -kniv. -ståll, -stållare 

-bæger. 
ci"koria, ci"korie -n ( ) det sidste kun 

om Planten. 

'cinka, cinka'dus se sinka, sinkadus. 

"cirka (). 

'cirkel -n, ..klar (); Passer; Sel- 
skabskreds. -aViSkårning Cirkeljaf- 
snit. -bestick (Tegne-)Bestik. -in- 
strument, -matt Passer, -rorelse 
-gang. -såg -sav. Rundsav, *-sag. 
-oppning Passeraabning. 

cirkla f cirkulere, løbe rundt; af- 
maale; sno sig; fig. sætte paa Skruer. 
'cirklad (itk. -at) fig. afmaalt, sirlig, 
pyntelig, affekteret; -t tal sirlige, 
pyntelige, snirklede Taalemaader. 

cirkul ationsbruk Veksel drift, *-brug. 
-'år -et, Fit. — , -årbrev Cirkulære, 
Omgangsbrev. 



norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. I, Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



62 



cirkus— dager 



'cirkus -en, -ar ( ). 

citationstecken Citationstegn, An- 
føretegn, *Gaaseøjne. 

ci'trinsalva Citronplaster. 

ci'tron -en, -er ( ). -essens -olie. -grås 
2f Åndropogon citratus. -klåmmare 
-presser, -meliss ^ Hjærtensfryd, 
Melissa officinalis. -rasp reven 
Citronskal, -trå -træ ^: Ved. -tråd 

-træ Væksten. 

cittra -n, . . ror ['sifra] Cither. 

d'vil O; civilt pris moderat Pris. 
-arrest Husarrest, -departement 
Indenrigsministerium, ♦Indredepar- 
tement, -militår: -a tjånstemån 
Hærens Non-Combattanter Præst, 
Læge, Auditør osv. -miflister Inden- 
rigsminister, -myndighet (civil) 
Øvrighed, -mål Civilsag, borgerlig 

Sag modsat: Kriminalsag, -stat civil 

Embp^««tand. -stand borgerlig Stil- 



ling, -akten iSkap borgerligt Ægte- 
skab. 
c-klav cT C-Nøgle. 
cHque -n [klik'] Klike. 
cloth se kloth. 
clownuppitåg Bajadsløjer. 
coef fyr se koaffyr. 
coloradoskalbagge Kartoffelbille, 

Chrysomela. 
co'losser se kolosser. 
convale'scent se konvalescent. 
corps-de-logi -et, -er Hovedbygning, 

Vaaningshus, Beboelseslejlighed. 
cy'an -en (). -syrad (itk. -at) -sur. 

-våte *-vandstof, -brint. 
cykl el ['syksl, 'syk'al] -n, . . kler 

Cyklus; -n, ..klar Cykle, -'linna 

sp. kvindelig Cyklist. 
cy'klop -en, -er Vandloppe, CyclopSi 
cym'bal -en, -er Cymbel. 
cyniker -n, Fit. =, ['sy-] ( ). 



dabb -en, -ar Blæksuger. 

^dabba sig dumme sig, forløbe sig, 
gaa i Vandet, bomre i Lektien. 

dabst -en, -er fim. tankeløs og dum 
Handling, Vandgang. 

'dadda -n, ..dor Amme, Barnepige; 
S David. 

dadel -n, . . dlar ]"dad'3l, ogsaa "dB'dal] 
Daddel Frugt. 

dag [H 'dB-] -en [H 'd^'n], -ar [H'dB'r] 
O; god ^ på dig! god Dag, du! 
under denna ^ Dags Dato; / mor- 
gon ^ den Dag i Morgen; det ar 
en god ^ i morgon i Morgen er 
der atter en Dag; jag ser ingen ^ 
att... jeg ser ingen Udvej til at . . .; 
hår om -en forleden Dag, for nylig, 
(*) ; brod for -en dagligt Brød ; stor- 
heterna for -en Døgnets Berømt- 
heder; Ijusa -en højlys Dag; upp i 
-en op ad Dage ; gå ur -en ! gaa af 
Lyset! ha -en have Jour, have VagT; 
-en ddrpå sp. „Tømmermænd"; det 
kommer ett -en efter der kommer 
en Dag efter denne; ligga i -en, for 
oppen '^ ligge klart for -en; urber- 



get går i dagen Urfj ældet ligger 
blottet; lågga i -en, å daga lægge 
for -en ; leva for -en lade hver Dag 

. have nok i sin Plage ; hela -en i ånda 
hele den udslagne Dag; hur dags? 
['dak's] hvad Tid paa Dagen? det år 
-s att det er paa Tide at ; så (hår) -s 
paa denne Tid af -en; så dags paa 
Tide, betids, passende Tid mest iron. 
= lovlig sent; det år -seus sanning 
['dak'ssns], -ånde sanning det er vist 
og sandt; / '>- åtta -ar till i Dag 
otte Dage; nu i -arna i disse Dage; 
kors i all min dar! du milde Him- 
mel! *du store Verden! 'dagja 
\ opklare, -a-karl Daglejer, Dag- 
arbejder, -as dages; den dagen ^ 
aldrig den Dag oprinder aldrig. 
-a-tal: / '>- i Dagevis, i flere Dage. 
-aviloning -løn. -befal vagthavende 
Officer, -bladspressen Dagspres- 
sen, -brytning Bjærgværksdrift i 
aabne Gruber, -bråckning ( ), Dag- 
gry, -bage astr. Dagbue. -båter Fit. 
daglig Mulkt. 

'dager -n, ..grar lys Dag, Dagslys^ 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



dagg — daluppror 



63 



Lys, Belysning, stiga upp fore '^ 
staa op før det er lyst; rummet har 
mycken '^ det er et lyst Værelse; 
i falsk ^ i falsk Belysning; dagrar 
och skuggor i en malning Lys og 
Skygge i et Maleri, 

1 . dagg -en Dugg. 

2. dagg -en, -ar Tamp, Kat. Magga 
tampe. 

dagg blå blaadugget. -droppe Duggl- 
draabe. -fållning -fald. -hår se -drt 
-ig -get. -kåpa ^ Løvefod, *Mari- 
kaape, Ålchemilla vulgaris. -mask 
Regnorm, *Metemark. -måtare 
-maaler. -pil se -vide. -ros se -drt 

dag gryning -en, -ar Daggry. 

dagglskål se -kåpa. -vide pommersk 
Pil, *Dugg-Pil, Salix daphnoides. 
-ort Soldugg, *Duggblad, Drosera. 

daghavande vagthavende (Officer), 
-jåmning Jævndøgn, -karl se da^a-. 
-kassan Dagens Indtægt; råkna 'in 
-^ opgøre Dagens Indtægt, -kost- 
nad daglig Udgift, -ligdags [-,daks] 
Bio. -lig, hver Dag. -ligs-tåg ^ 
-ligtov. -lilja 2( (), Hemerocallis. 
-linne Særk, Chemise. -lista Erin- 
dringsliste, -låge 2( -stilling, -offi- 
cer se -befal, -order Dagsbefaling. 
-ordning pariam. Dagsorden, -ord- 
ningsdebatt pariam. Debat om For- 
retningsorden, -ort (*) Skakt der munder 
ud i Bjærgsiden. -rand Daggry, -rund 
Dagrunde. 

dags ['dak's] se under da^.-dags [- idaks] 
i Sms., Bio. ved . . . Tid; matdags (ved) 
Spisetid, liggdags{wed) Sengetid o. fi. 

dag:s-arbete [dak's-j Dagjsarbejde; 
-værk. -s-borda bibi. Dagens Byrde. 
-sedel -seddel. Bulletin, -sjuk som 
er syg den ene Dag, rask den anden. 
-skift -hold af Arbejdere. -s-kr6nika 
Dagsnyt. -skygg -sky. -s-led f 
Dagsrejse, -s-ljus Dagslys; vid ^ 
( ), *i Lyse. -slånda Døgnflue, Ephe- 
mera. -s-långd Dagens Længde. 
-s-meja, -s-midja -n, . .jor -blide, 
-mildning, *-mejning, *Dagsme. 
-s-penning -løn. -s-pl6ja Dags 
Pløjeland, -s-verka gøre Hoveri- 
arbejde, -s-verke -værk. Hoveri. 
-s-verkshjon Hovbonde, -s-verks- 
skyldig hoveripligtig, -såttning f 
Skumring, -tals [-.tB.ls] *Dag og 
anden; -^ år han frisk och '^ 
dålig snart er han rask, snart 



syg. -teckna datere, -tinga ( ), un 
derhandle; '^ med sitt samvete gaa 
paa Akkord med sin Samvittighed. 
-traktamente Diæter, -vågn alm. 
Jærnbanevogn ikke Sovevogn, -vatten 
-vand. Overfladevand, -vill : jag år 
^ jeg ved ikke hvad Dag det er. 
-våljare -vælger (5.:mos. i8. lo). -6pp- 
ning se -ort. 

"dahlia -n, . . ior Georgine. 

l.dal -en, -ar {). 2. Dal Dalsland. 

daljallimogen Almuen i Dalarne, -a- 
mån højere Stil, se -karlar. -a-sand- 
iSten Sandstensart fra Dalarne, -bo 
-n, -ar & -r Indbygger af Dalsland. 
-bomål Sproget i Dalsland. -dan- 
sen: Stora ^ sp. Dalkarlenes Oprør 
1743. -docka Engblomme, ♦Bal- 
blomst, Trollius europæus. 

'daler -n, Fit. = & dalrar f ( ) = i Krone; 
^ silvermynt 50 Øre; ^ koppar- 
mynt ca. 6 Øre. 

daljfolket Beboerne af Dalarne, -fore 
-t, -n større Dal, (*). -gubbe se -karl; 
småcka dalgubbar S lyve. -gang 
mindre, trang Dal. -hast lille malet 

Træhest Legetøj fra Dalarne. 

dalia se dahlia. 

dalj H Prygl, dalja 'till prygle. 

dalk -en, -ar Valk, »Træl i Huden. 

dalkarl (), Indbygger af Dalarne; 
Løgnehistorie; slå en '^ i någon 
binde en noget paa Ærmet; det år 
som att spotta i halsen på en tor- 
stig '^ det er en Draabe i Havet. 
-s-ur omtr. = bornholmsk Ur. 

'dalkig se valkig. 

dal kjusa trang Dal. -klockase-/:ar/s- 
ur. -kulla Pige fra Dalarne. 

'dalla se slå dank. 

dall i ergrås se darr^rås. -er-ljud vib- 
rerende Lyd, f. Eks. Tungespids-r. -ra 

sitre, dirre, vibrere. 
daljmas sp. Dalkarl. -mål Sproget i 
Dalarne, -malning Billede fra Da- 
larnes Bondehuse sædvanlig med bibelsk 
Emne. 'Daljom gi. Hensynsf. Flt. : i '^ 

i Dalarne, -pil Pil i Dalarnes 
Vaaben. -regementet Dalkarlenes 
Regiment, -ripa Dalrype, Lagopus. 
-riporre Rypeurfugl, *Ryporre. -sk 
[-B-] hjemmehørende i Dalarne el. 
i Dalsland. -skan Sproget i Dalarne. 
-stråk -strøg, -sånka -sænkning. 
-upp, ror Oprør af Dalkarlene. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



64 



dam— dass 



l.dam -en, -er ['d^'m] Dame af stand ; 

ogsaa foragtl. 

2. dam ['dB'm, 'dam".] DamSpiiogBrikke; 

gå i ^, till ^{s) trække i Dam. 
da'mask -en, -er Gamasche. -hålla 

-strop under Foden. 

da'mast -en, -er [ei. "dam'ast] Damask. 
damkappa [-b*-] Damekaabe. 

1. damm -en, -ar (Vand-)Dam; Dæm- 
ning, (*). 

2. damm -ei Støv. 

'damma 1 ) ^ laske (sammen) ; 2) støve ; 
^ 'ned tilstøve; '^ 'på prygle løs. 

'dammare -n, Fit. =, støbn. Damkølle. 

dammbord Stigbord. 

dammborste Støvekost. 

dammjbråde se -bord. -fiske Dam- 
fiskeri. 

dammhandiduk Støveklud. 

dammhåll Damsten. 

Mammig støvet. 

dammjord sort Muldjord. 

dammjkappa Støv|kappe. -kvast 
Støvekost. 

damm|lucka se -bord. 

dammoln »: damm-moin Støvsky. 

dammjrock se -kappa. 

dammruda Karudse. 

dammsikt Støvsigte. 

dammsnåcka Mosesnegl, Limnæa. 

damm I svamp Støvbold, -trasa Støve- 
klud, -vippa Fjederkost. -viska se 
-trasa. 

damp Fort. af dimpa. 

damspel [-am-, -b-] Damspil. -s-Hlja 
^ Vibeæg, *Dambretlilja, Fritillaria 
meleagris. 

damvåska [-B-] Dametaske. 

1 . dan Sammentrækning af dagen. 

2. dan Tiiio., se dann. 
Mana danne. 

danajarv Danearv, Danefæ. 
'danande -t Dannelse Tildannelse o. i. 
Mangla dingle. 

"daning -en, -ar Dannelse; vårldens 
'^ Verdens Skabelse. 

1 . dank -en, -ar Praas. 

2. dank : slå '^ =^ 'danka drive ørkes- 
løs omkring, *drive Dank. 'danker -n 
Dagdriver. 

dann ['dan*] (itk. dant) H beskaffen 

mest om noget overdrevet; så '>-' han ser 

ut! hvor han ser ud! det år for 
dant! det er dog for galt; vara '^ 
i ngn. være „væk" i én. 



danne|kvinna, -man hæderlig Bonde|- 
kone, -mand. 

dans -en, -ar & -er { ), Bal ; det blir en 
annan '^ det bliver en anden Hi- 
storie. Mansja danse; fig. springe, 
gaa tabt; låta sista styvern ^ lade 
den sidste Skilling springe, -bana 
-eplads. -docka Marionet, -gille 
Dans Bal. 

dansk 1. Tiiio. (itk. -t [H dan'st]) (); 
-a karameller store Bolsjer, Bis- 
marcksklumper; -a runor stungne 
Runer; ge -a skallar „drikke Skal- 
ler"; -t vitt fintpulveriseret Kridt 
fra Møen. 2. Navno. -en, -ar (), Dan- 
sker; skråmma -ar en Juleleg. 
danskja -n, . . kor dansk Kvinde; 
dansk Sprog, -a-blod se sommar- 
hyll. 

dans|kort[-|ko)rt] Balkort, -lek Folke- 
dans, -lektion Dansejtime. -må- 
stare -lærer; Spilopmager, -noje 
se -tillstållning. -program Balkort. 
-rum -sal; -plads, -sjuka St. Veits 
Dans. -steg -trin. -stycke -melodi. 
-tillstållning (lille) Bal. -tokig -gal. 
-vurm -syge; -gal Person. -'6r [-o"r] 
-en,-er Danser, -'os -en, -er [dari'sø's] 
Danserinde. _ 

Danvik|en Stockholms Galehus svar. 

til dansk Bidstrup, norsk Gaustad. -s-hjon 

Daarekistelem. 

dar H for dagar Fit. af dag. 

'darrja sitre, skælve; bæve; han dar- 
rade på målet hans Stemme ry- 
stede; '^ på manschetten ryste i 
Bukserne.-grås Bævregræs, Hjærte- 
græs, *bævrende Hjerter, Briza 
media, -hånd (itk. -nt) rystende paa 
Haanden, klatfingret. 

darrkoppar Kinstok. 

darrjmal zooi. elektrisk Malle, Malap- 
terurus. -nål Bævrenaal. -poppel 
Bævreasp. -rocka elektrisk Rokke, 
Torpedo, -sjuka Koldfeber, *Skjelve- 
sot. 

darrugn Darreovn. 

darrjvåls se -mal. -ål Sitteraal, Gym- 
notus. 

dart -en, -ar f Dolk. 

Masa sig dase, ligge og drive. 

dask -et (), Prygl. Maska tr. daske; 
støvregne; S falde ved Skiløb; '>^ 
sig falde. Maskig smudsig, skiden- 
graa. 

dass -et, Fit. =, (), Retirade, *Do. 



foreg. Hovedord. - loreg. Hovedord el. hvad der staar foran (. { ) det tilsvarende paa Dansk. 



dat — den 



dat -en, -er Bedrift mest \ Fit. og i Sms., 

hjåltedater osv. 

dativ -en, -er [da'ti'v, "d^'tiv] (). 

-objekt HensynsUed, *-betegnelse. 
datoblock Afrivningskalender. 
'datten Leg Tagfat, *Sisten. 
Matum -et, "data { ), 
"David {)\ gå med -s hons under isen 

gaa nedenom og hjem. 

de ( ) ikke i Tiltale, se den. 

debar'ker a [-keTa] landsætte; gaa i 
Land. -ing (), Landstigning. 

'debetsedel Skatteseddel. 

debut, debyt -en, -er [de'biu't, de'by, 
de'byt] Debut. 

decharge [-'JarJ] (), Regnskabsgod- 
kendelse; Ansvarsfrihed, -betån- 
kande pariam. Udvalgsbetænkning 

ang. Ministrenes Embedsførelse, -debatt 

parlam. Debat om -betånkande. 
deci'siv afgørende. 
deckel, decker se ddckel, dåcker. 
defen'siv Navno. [ogsaa Mc'fænsiv] & 

Tillo. ( ). 

defini 'era definere, -t [-'i"t] ( ). -'tiv 
el. MeTinitiv] ( ). 

deg -en, -ar pdeg) Dej. dega 'ned 
besmøre med Dej. 

""degel -n, . . glar Digel. 

degene'rera [dejene're'ra] (). 

deggut se doggert. 

^deg ig dejet, klæg. -kavel, -kavle 
Kagerulle, -na blive dejet, -rand 
Klægrand. -spade Bagerskovl. 
-sporre Kagespore. 

Meja -n, ..jor Malkepige; Mejerske, 
*Budeje. 

Mejelig, 'dejlig f dejlig. 

'dejsa ^ dejse, sakke. 

de'jour -(e)n, -er [-Jiu"-] fim. vagt- 
havende, -'era [-Juj-] have Vagt, 
Jour. -'erande vagthavende. 

^dekad fim. S dekadent, -ans -en 
[-'dæn's, -'dag's] ( ). 

dekalogen [-'lo'gan] de 10 Bud. 

'dekis S 1. Navno. Dekadence; råka 
på ^ komme paa Knæerne. 2. Tiiio. 
forfalden, -typ Dekadenttype. 

dekla'r era (), erklære; angive sin 
Indkomst til Skat; deklarerad fiende 
svoren Fjende, -a'tion (Selv-)Op- 
givelse af Skatteindtægt. 

dekli'nera (); tage af, blegne. 

dekna 'till S = råka på dekis s. d. 

de'kokt -en, -er Afkog. 

dekolle'terad (itk. -a^ ( ), nedringet. 



dekonfi'tyr -en, -er Skuffelse, Streg 
i Regningen ; *Tort. 

dekora'tiv [-kwr-, -kår-] (). 

del -en, -ar (); till storre -en for 
Størstedelen; till alla -ar i alle Maa- 
der; / den -en i den Henseende; /or 
ingen '^ paa ingen Maade, endelig 
ikke; for all '^ for alt i Verden, 
endelig; „aa jeg be'r"; for ei. till 
någon '^ paa nogen Maade, til en 
vis Grad ; for min enskilda '^ hvad 
mig privat angaar; taga '^ av ngt. 
faa Del i. Udbytte af ngt.;/å -^ av 
faa Underretning om, faa meddelt, 
tilstillet; efter erhållen '^ av domen 
efter at Dommen er blevet (ham) 
meddelt; få sin (beskårda) '^ faa 
sin velfortjente Løn, sin Bekomst; 
giva '^ av tilkendegive, meddele, 
tilstille, 'delja -ade & -te dele; '^ 
ifrån sig bortgive; ^ med sig åt 
ngn. afgive, meddele til nogen; 
-aktig [Me'l-] (); gora ^ av med- 
dele; bliva '^ av erholde; blive un- 
derrettet om; ^ uti delagtig (med- 
skyldig) i. -are -er; Divisor, -bar 
-elig. 

delegerad (itk. -at) [dele'ge'rad] (), 
befuldmægtiget. 

del frukt ^ Spaltefrugt, -f aende (mod- 

. tagen) Meddelelse, -ge, -giva med- 
dele, forkynde, -givning (given) 
Meddelelse, Tilkendegivelse. 

delicios [-'Jø's, -si'ø"s] delikat, lækker. 

de'lila Dalila. 

delning -en, -ar Deling, -s-instrument 
ur. -S-forretning, -s-våvnad 2( Dan- 
nelsesvæv. 

'delo: {ligga, vara, komma, råka) 
i '^ med i Trætte med, i Konflikt 
med, paa Kant med. 

del om I dorne log. del vis Dom. -ta, 
-taga -tage, tage Del; ^ for ngn. 
nære Deltagelse for en. -ågande 
Delagtighed; ståndernas '^ / lag- 
stiftningen, -ågare -tager. Interes- 
sent. 

de'mant -en, -er Diamant. 

dema'skera [-ske"ra] demaskere. 

demon -en, -er [de'mo'n, 'dæ'mån] 
Dæmon. 

demonstra'tiv Navno. [ogsaa 'de*mån-J 

& Tillo. (). 
den, det [H 'de', ogsaa (som Af hængighedsf.) 

-(9)t], de ['de*, H 'di', ogsaa 'dåm" (egi. 

Afhængighedsfald)]; dem ['dæm', H 



''norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ''Acc. 2og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 
Svensk- Dansk Ordbog . 5 



denne — dietisk 



'dåm']; dens; dess ['dæs'] dens, 
dets, poet. hans, hendes; deras 

[Me'ras]; best. Kendeo. & paapeg. Stedo. 

den, han, hun; den, som vore rik! 
hvem der var rig; \ ogs. henf. stedo. 
en man, den alla bevisa aktning 
en Mand, som alle beviser A.; den 
'hår denne; den 'dår den, hin; 
den och den (); Fanden; ta mig 
den och den; Fanden tage mig! det 
vore vål den och den, om . . det 
skulde da være som Pokker, om . . 
'denne Hank., "denna Hunk. denne; 
"detta dette; ^desse Hank., dessa 

Hank., Hunk. og Intetk. ['dæs'3, -a] 

disse; dennes Hank., dennas Hank. 
& Hunk. dennes; dettas dettes; des- 
ses Hank., dessas Hank., Hunk. & Intetk. 

disses; den 2. dennes (); langt for 
detta for længe siden; for detta 
bruges tillægsagtigt forhenværende; ett 
for detta statsråd en forhenvæ- 
rende Minister, Eks-Minister. 

den'schik -en, -ar fini.-russ. Officers- 
oppasser. 

dentel'lera f-ari-] udtakke. 

den'tist -en, -er (), Tandlæge. 

departe'ment -et, Fit. — , [-mænt, 
ogsaa -marj,'] (); Ministerium, (*). 
-s-chef Minister, (*). 

depesch -en, -er [de'pæ'J] Depesche. 

deposi'tion -en, -er (); Depositum. 

deputa'tion (); før Rigsdagsudvalg. 

de'på -{e)n, -er Depot. 

derangera [deraq'Je'ra] (). 

de'signera [-siri,*n-, ogs. -sin'j-] desig- 
nere, udse til noget. 

desinjfek'tera, -fici'era desinficere. 

deskrip'tiv Xiiio. (), beskrivende. 

'desma -n, . . mor % Moskuskatost, 
Malva moschata. 

'desman -et Desmer, Moskus, des- 
mans|and Moskusand, Anas mo- 
schata. -artad (itk. -at) desmeragtig. 
-bock Moskushjort, -katt Desmer- 
kat, Viverra zibetha. -knopp Des- 
merurt, *Desmergras, Adoxa mo- 
schatellina. -oxe Moskusokse, -ros 
se desma. -råtta Desman, Bæver- 
rotte, Mygale moschata. 

desmeknopp se desmansknopp. -ros 
se desma. 

despot -en, -er [de'spo't] (). 

dess l'dæs*] 1. stedord i Ejefald, se den: 

innan ^ inden den Tid; sedan '^ 
siden den Tid; till ^ til den Tid, 



indtil da; atom ^ desuden. 2. Bio. 
des; -^ båttre des bedre, heldigvis. 

dessa, desse se denne. 

dessjemellan Bio. i Mellemtiden, i 
Mellemtiderne, af og til. 

dessert -en, -er [de'sæ'r, de'sæa'J 
( ). -skål Syltetøjsassiet. -åpple Taf- 
felæble. 

'dessforinnan Bio. forinden. -fSrutan^ 
-forutom uden det. -Mikes ligeledes. 
-'utom desuden. 

dest se dåst. 

destiriator -n, -er Destillatør. 

destina'tion -en, -ations-ort Bestem- 
melsessted, -'erad (itk. -at) bestemt 

tjl et Sted. 
det 1, Kendeo. & Stedo. (), sml.de«; det 

år du det er dig, (*); under det att 
imedens; det oaktat desuagtet. 2. 

som indledende Grundled der: det år 

der er ; det år skål att der er Grund 
til at; det dansades der dansedes; 
det år många der er mange; hur 
många kan det vara ? hvor mange 
er der vel? det år blott en Gud 
der er kun een Gud. 3. Bindeo. \ at 

især til Afveksling, naar et att er gaaet i 

Forvejen ; se till, det alla ha att gora 
se efter, at alle har noget at be- 
stille. 

de'talj -en, -er Detail. -kånnCidom 
-kundskab. -'6r -handler. 

detek'tiv -en, -er ( ), Opdagelses- 
betjent. 

detsamma: ^ igenl i lige Maade! 

detta, dette se denne. 

de'vis -en, -er Devise. 

"dexel -en, . . xlar Tængsel. 

di 1.. Navno. -{e)n Die. 2. Udso. -ddc^ 
-tt, 'dia die. 

dia'bolisk [bol-] (). 

diagnos -en, -er [diag'nos] Diagnose. 

dia'kon -en, -er [-ko'n] (). -Mssa 
l-co-, -å-] (). 

dia'log -en, -er [-lo'gj (). 

diameter -n, . . trar [di'B'mstar, dia- 
'metar] (). 

di'ana ^ Dagvagten. 

di^arium Embedsjournal. 

dijbarn Diebarn, Pattebarn. 

'dibbla dible, lægge Frø. 

'dickel -n, . . klar støbn. Skjorte, Model. 

dicksten (), Tyksten. 

dieYesis -en, -er Diæresis. 

di'et -en, -er [-e-t] Diæt. -'etisk, -isk 
diætetisk. 



<^ toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. {) det tilsvarende paa Dansk. 



differens — disktvåtterska 



67 



diffe'ren s -en, -er [-æiTs, -ar^'s] Dif- 

feren ce. -ti'alkalkyl -tialregning. 
diffus vidtløftig. 
diflaska Patteflaske. 
difte'ri(t) -en [-ri', -ri't] Difteritis, (*). 
^digel -n, . . glar ( ). 
dig [H'dæj-] (). 
'diger (. .grare, . . grast) (*), stor og tyk; 

svanger især i Sms. : stormdiger, odesdiger. 

-doden den sorte Død, (*). 
dige rera [dije'rera] ( ). -stion [digæst-, 

dijæst'Jw'n, dijæ'J'wn] (). -stiv 

[dijæ'sti'v] ( ). 
'digna [-q'n-] segne. 
digni tet -en, -er \-r\x\-] Værdighed; 

Potens, -'tår Dignitar. 
di gris Pattegris, -horn f (). 
'dika grave Grøfter; afgrøfte. 
dikalv Spædkalv. 
'dikare -n, Hit. —^ Grøftegraver. 
'dike -t, -n Grøft, -s-ren Grøftekant. 
l.dikt ^ tæt, klods, *digt. 
2. dikt -en, -er Digt; Opdigtelse. 

1. 'dikta digte; opdigte. 

2. Mikta ^ digte. 

3. 'dikta siøjd stemme. 

dik'tal -en, -er Duc d'Albe, Strøm- 
pæl, Fortøjningspæl, (*). 

dik^'tamen (itk., Fit. -mina) Diktat; jur. 
ordret Tilførsel til en Protokol; 
kungligt ^ Kongens Tilførsel til 
Statsraadsprotokollen. 

'diktan Fæiiesk. : ^ och traktan Dig- 
ten og Tragten. 

1. 'diktare -n, Fit. -=-, \ (); Løgner. 

2. Miktare -n, Fit. =, ^ Digter. 
diktjårn Kalfatjærn. 

dikt konst Digt ekunst. -ning ( ) ikke 
-= et Digt. -verk -erværk. 

di lam diende Lam, Dæggelam. 

dilet'tant -en, -er { ). -skap -isme. 

dili'gens -en, -er [-Jar^'s] Diligence. 

dill -en % Dild, Anethum graveolens. 

'dill a H svire; vrøvle; fantasere. 
'dill e ubøj. Delirium, (*); S Mani {på 
for), -ig S lidende af „dille'' ; halv- 
tosset; overdreven kaad. 

dill kott Lamme- ei. Faarekød med 
Dildsauce, -senap 2( finbladet Vej- 
sennep, „Barberforstand", Sisym- 
briiim Sophia. 

di'Iuvium . . iet ( ). 

dim bild Taagebillede. -dunkel taaget, 
uklar, -holjd (itk. -jt) taageindhyllet. 

diminutiv 1. Navno. [Mim'inuiti.v, di- 
'min'-] (). 2. Tiiio. [-'ti'v] {). 



dimis'sionS examen gammelt Navn paa 

teologisk Embedseksamen, -predi- 
kan Afskedspræken. 

'dimma -n, ..mor Taage; gå i -n 
være omtaaget. 

'dimmare-n, Fit. — , s teologisk Stu- 
dent (som har den teoretiske Del 
af Eksamen), -en S == dimissions- 
examen. 

'dimmig taaget; glaset år -t Ruden 
dugger. 

'dimpa -er, damp, ^dumpit falde, 
dumpe. 

din ['din-] (), ditt dit, dine Hank., dina 
['di*n9, -a] Hank., Hunk. og intetk. dine; 
de dina dine din Familie. 

dinapp Sut. 

di'né -en, -er Diner. 

Mingelidang Dingeldangel. 

di'plom -et, Fit. =, [-o'm] (). 

dip'tan ^ Diptam, Dictamnus. 

di'rekt Tiiio. & Bio. direkte, -'tris 
-rice. -'6r [-6-r] (); Dirigent; Titel 
for den, der har gennemgaaet „mu- 
sikaliska akademien" {musikdirek- 
tor) el. „gymnastiska centralinsti- 
tutet" (gymnastikdirektor) i Stock- 
holm, -'orska [-or-] -ørs Frue. 

diri'ge'nt l-gæn't, -jæn't] (). -ra 
[-'ge'ra, -'je'ra, -'Je'ra] (). 

dirk -en, -ar Bomdirk. 

di'scessus: rosta genom '^ afstemme 
ved Secession. 

discipel -n, . . plar [di'sipal] ( ) især 
Privat-, -li'narisk ( ), disciplinær. 

disk -en -ar ();astr. & bot. Skive; Fit. 
-ar(na) Tallerkener o. s. v., som skal 
opvaskes; mycket diskar stor Op- 
vask, 'diskja vaske op Tallerkener 

o. s. V. -ar Fit., se disk. 
dis'kant klav Diskant nøgle, -rost, 

-Ståmma -stemme kun det sidste i Bet. 
Parti. 

disklbalja Opvaske; balje, -blomma 2f 
Skiveblomst. -bunke se -balja. 
-bank -bord. -erska Opvaskerpige. 
-Hk 2f skiveformig. -ning Opvask- 
ning. 

dis'kont -en, -er Diskonto; Diskonto- 
bank, -gill diskontabel. -in.rått- 
ning Diskontokasse. 

diskre'tionsdag Respitdag. 

dis'kret(t) diskret. 

disklrum Skylleri, -skrapa Gryde- 
jærn, -skraber, -ståll Opvaskebakke. 
-trasa Karklud, -tvåtterska Opva- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



diskvatten— doffel 



skerpige. -vatten Skyllevand, Op- 
vaskevand; fig. Slampamper. 

dispasch [dis'pB'J] ( ). 

dis'pens -en, -er [-æn's, -arfs] Dis- 
pensation; '^ från sitt kon Ret for 
en Kvinde til at søge hvad der før 
kun har tilkommet Mænd. 

dispoj'nent -en, -er {), Inspektør, Be- 
styrer, Administrator, teknisk Di- 
rektørved Aktieselskab, -'ncra ngt. {) 
over ngt. -si'tion ( ) ; vid god '^ 
vel disponeret. 

di'spyt -eny -er [-yt] (). 

disserta'tion -en, -er Afhandling, 
Disputats. 

disse'kera [-ke'ra] (). 

disso'nans -^/z, -er [-arfs] (). 

di'stans -en, -er [-ar|,'s] Distance. 
-i'era -re. -måtare -maaler, -visér. 
-påle Jærnb. et Bremsemærke nu 

forsignal, s. d. 

distingen, distings [dis] marknad 
Marked i Uppsala i Februar. 

distink'tionskorporal fornemste Kor- 
poral. 

distribu'tion (); i'^ hos i Kommis- 
sion hos en Boghandler. 

di'strikt -et, Fit. = & -er { ). -s-chef 

Jærnb. Trafikchef. -S-låkare kommunal- 
ansat Distriktslæge. 

Mistron -et, Fit. — , Solbær. 

di'strå, di'strått [-æf] distrait, ad- 
spredt. 

dijsyster Diesøster. 

dit ['di't] did, derhen, -bjuden (itk. -et) 
buden derhen, -driva drive derhen. 
-ifrån = dårifrån. -initills, -tilis 
indtil da, saa langt, saa længe, -våg 
Henvej. -åt [Mi'tiO.t, 'di'tot, dit'o-t] 
i den Retning; saa omtrent; rela- 
tivt hvorhen; <^ luf ar det saadan 
omtrent er det; det år ingenting 
(alls) '^ saadan hænger det slet 
ikke sammen. 

di'van -en, -er ( ). 

diver'gjens -en, -er[-gæn"s, -jæn's] (). 
-'ent [-gæn't, -jæn"t] ( ). -'era [-ge'ra, 
-je-ra] (). 

di'verse ( ). -handel ( ), Smaahandel, 
Traad- og Garnhandel. 

divi'dejnd -en, -er {); Dividende; 
gemensam ^ fælles Mangefold, -ra 
O; fig. snakke frem og tilbage. 

di'vis -en, -er typ. ( ), Bindestreg, -or 
-n, -er [-Vi'sår, -'soo'rsr] (); ge- 
mensam ^ Fællesmaal. 



djungel -n Jungle. 

djUp ['jUI'p] 1. Tillo. (Itk. -t ['jiu'pt]) 
dyb; mitt i -a skogen dybt inde i 
Skoven. 2. Navno. -et, Fit. — ^ Dyb, 
Dybde; gå på -et med ngt. 
fig. gaa til Bunds i ngt.; på -et 
gående fig. dybtgaaende. -blå [jiu-p-] 
mørkeblaa. -brytning underjordisk 

Bjærgværksdrift modsat dagbrytning. 

-gående 1. Tiiio. dybtgaaende ikke fig. 
2. Navno. ^ Dybgaaende. -lek Dybde 
kun i egi. Bet. -lod Dybdelod, (*). -na 
blive dybere, -rotad (itk. -at) dybt 
rodfæstet, -stråcka Lavslette, -tånkt 
dybsindig, -ogd (itk. -gt) [-ogd, 
-ojd] huløjet. 

djur ['juiT] Dyr ikke i Bet. Hjort, -gård 
Dyrehave, -fångande våxt kød- 
ædende Plante, -fange -fangst. 
-kult -dyrkelse, -lim dyrisk Lim. 
-oljaanimalsk Olie. -planta se -våxt. 
-ras Dyrerace. -saga Dyrefabel. 
-skydd Dyrebeskyttelse. -slag, 
-slåkte Dyreslægt, -våxt Plantedyr. 
-åmne dyrisk Stof. 

djåk eln ['jæ'kaln] H eufem. for djåvu- 
len, (*). -la ['jæ'kla) Bio. pokkers. 

djåkne -n . . nar ['jækns, ogsaa 
'djæ'kng] f Diakon; Elev af Gym- 
nasium, *Skolegut, „Pebling", -pen- 
ningar f Afgift til den studerende 
Ungdoms Understøttelse. 

djårv ['jærv] (), dristig; fræk. -as 

-ves el. -VS, -Vdes, -VtS med el. uden 

att driste sig til at. 
djåvelberg s se djåvul. -la, -lig 

['jæ'v-] H pokkers. 
djåvul ['jæ'vul] -n, . . vlar, -berg S 

Djævel. -s-aV|f6da et Djævelens 

Barn. -s-finger Vættelys, Belemnit. 

-s-tyg Djævelskab. 
dobb -en, -ar Kompas. 
'dobbel ..biet (). -la doble, spille. 

do'cent -en, -er ( ), svarer omtr. til Privat- 
docent, -stipendium: med '^ omtr. 
♦Universitetsstipendiat. -'ur -plads. 

dock ['dåk'] dog. 

1. 'docka 1. Navno. -n, . . kor Dok, 
Dokke. 2. Udso. dokke, doksætte. 

2. 'docka -n, . . kor [-å-] Dukke ogs. 

om Garn; Dokke paa Drejerbænk; Trem- 
me i Gelænder, -hem -hjem. 

dodkopp se dotkopp. 

dodra Sf [Mo'dra, 'dåd'ra] Dodder, 
*Linsøster, Camelina. 

'doffel -n, . .fflar Tøj Dyffel. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



doft— doppa 



doft 1. -en, -er ['dåft] Duft; -^ kar- 
dus Pris Tobak, 2. -et: icke ett 
'^ ikke en Smule, 'dofta [-å-] 
dufte. 

dog ['dWg] Fortid af do. 1. dOgC forest. 

Fortid af do. 

2. doge -n, -r ['do'J] ( )• 

dogg -en, -ar Dogge; S se provkandi- 

dat. 
'dogger -n, . . grar Doggerfisker(-far- 

tøj). 
'doggert O, Deggut, Birketjære. 
doggfisk Rødhaj, ScylUum. 
dogm -en, -er ['dåg'm] Dogme, Dog- 

ma. -a'tik -en, -er [-i'k] {). 

'dOgO Fort. FIt. af db. 

dogse H [Mo*gS9] dygtig. 

dok -et, Fit. =, ['dw'k] Hoveddug, 
(Enke- ei. Nonne-) Slør. 

"doktor -n, -er [-'twrgr] (). -'era (); 
tage Doktorgraden, -'inna Doktor- 
frue, -krage broderet Frakke- 
krave bæres af Dr. -Hg Doktor-, do- 
cerende, -s-disputation Doktor- 
disputats. -ska.-;z, ..skor ['w-rskaj 
se -inna. -s-min lærd Mine. 

dold (Itk. -It) ['do"ld] skjult af dolja. 

dolk kåpp Stokkekaarde. -sting, 
-styng Dolkestik. 

1. 'dolma -n, . . mor se kåldolma. 

2. "dolma -n, . . mor, "dolitian -en, 
-er [el. dål'mB'n] Dolman. 

dolsk lumsk; dorsk, lad. 
l.dom {'dåm'] H for dem, de. 

2. dom -en, -er ['do'm] Kuppel ; Dom- 
kirke. 

3. dom -en, -ar, ['dcom*, \ 'dco'm] (); 
yttersta -en den yderste Dom; 
åter och dricker sig sjdlv -en bibi. 
æder og drikker sig til Doms; gå 
strångt til -s gaa strængt i Rette. 

'domare -n, Fit. — , ['dtom'ara, \ 
Mwmara] Dommer, -boken -nes 
Bog. -dans en Panteleg, -kår 
-stand, -ring aricæoi. Stenkreds. 
-vårderad (itit. -at) af Retten takseret. 

domarsåte se domarering. 

dom bok Dombog. -brott ulovlig Ind- 
stævning af en allerede paadømt 
Sag. -'dera [dåm-] dundre op, 
tordne løs. -e-dagsregemente 
Spektakel, Halløj, *Lurveleven. 

domestik -en, -er [dcoma'sti'k] 1. (), 
Tjener. 2. Tøj Stout. 

dom fårdig optagen til Dom. -fåsta 
stadfæste ved Dom. -f5r fuldtallig 



om Ret, beslutningsdygtig, -havande 
Dommer. 

domherre [d(om"-] O, Kannik; Dom- 
pap, Pyrrhiila. 

domilni'algods Domæne, -no-pjås 
[do'mino-] Dominobrikke. 

domkapitel [do3m'-] { ), Stiftsøvrighed. 

domkraft [dwm*-] Donkraft. 

dom krets se domarering. -kval iur.,se 
-brott. 

domkyrka [dwm'-] Domkirke. 

domlosen Gebyr for Udskrift af Dom. 

'domn a sove f. Eks. om Fod, *dovne; 
døves, bedøves; benet har -t B. so- 
ver, -ånde, -ing Bedøvelse, Dvale. 

domprost [dwm*-] Stiftsprovst, -e'ri 
Sti ftsprovstembede. 

dom saga Jurisdiktion Distrikt, Herred, 
*Sorenskriveri. -sal Retssal, -skål 
Fit. Præmisser, -slut Domslutning, 
Domskonklusion, -s-rått Birkeret 

før ogsaa Herremandens, -stol (); hog- 

sta -en svar. til Højesteret, -villa 
fejlagtig Dom. -våldig vilkaarlig. 
-vårjo Afhængighedsfald af -vdija Juris- 
diktion; Værneting; infor historiens 
^ for Historiens Domstol. 

do'mån -en, -er [dæ- ei. då-] Do- 
mæne. 

don \.-et, Fit. — , ['dwn] H Redskab 

mest i Sms. : -tøj: skodon, åkdon ; don 

efter person det ene skal passe til 
det andet. 2: det år 'en -^ „ens Bier". 

1. 'dona med något sysle med noget. 

2. dona -n, . . nor Done. 
dona'tion -en, -er [-tjwn] (), Legat. 

-ionsjord Jord, der i gammel Tid 
er givet visse Byer af Kronen, -or 
-n, -er [d(o-, då'nn'tår, Fit. -'tto-rsrj 
( ), Giver, Legatstifter. 

donlågig: -t schakt ^ Skakt, der 
ikke er helt lodret, *donlag. 

dop -et, Fit. =, ['dwp] Da:ib; hålla 
till dopet holde over Daaben. 
-attest, -betyg, -bevis Daabs - 
attest. Døbeseddel, -funt Døbefont. 
-forbund -pagt. -forråttning -hand- 
ling, -akt. -klåder -dragt, -klåd- 
ning, -klånning -kjole, Kristen- 
tøj, -mossa -hue. -namn Døbe- 
navn. 

dopp -et, Fit. -, Dypning; Dyppebrød, 
kaffe med '^ Kaffe med Hvedebrød. 
'dopp a 1. Udso. dyppe; '^ i grytan 
en Juleaftensskik: man spiser til 
Middag i Køkkenet og dypper Brød 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc, 2 og , Bitryk staar ^oron Trykstavelsen. 



70 



doppardagen — dragon 



i Gryden, hvor Juleskinken ko- 
ges. 2. Navno. P Dyppelse, Sovs 
doppardagen Juleaften se doppa a 
grytan). -ing zooi. Lappedykker, ♦To- 
plom, Podiceps. -Ijus Praas, Spidde- 
<Spæde-)lys. -ning Dypning; Duk- 
kert. 

""'doppsko Dupsko; zooi. = -snåcka 
Søtand, Dentalium. 

dopipåse f Kristentøj. -sedel Døbe- 
seddel, -vittne Daabsvidne, Fadder. 

do'rad -en Guldmakrel, Coryphæna. 

dorm -en S Lur. 

dor'salfena Rygfinne. 

dos -en, -er Dosis. 

'dos|a -n, . . sor Daase. -barometer 
Kapselbarometer. 

do'sera [då-, dco-] dossere, afskraa. 

'dosta -n, . . tor % Kransbørste, Cli- 
nopodium. 

'dosvatten ipas Daaselibelle. 

dotkopp -en, -ar ^ Dukshoved. 

'dotter -n, 'dottrar [ogs. H Movtar] 
Datter, -lycka se sonlycka. 

dov ['do'v] dump, klangløs, utydelig; 
lummer, -het -en Klangløshed; 
Lummerhede. 

dovhjort [Mo'Vijcort] Daadyr. 

dov|ig [Mo'vig] lummervarm, -na 
{'do'vna] se domna. -varm se dovig. 
-vårk dump Smerte. 

dra H se draga. 

'draba ^ se nagelort. 

'drabb a fig. træffe, ramme; -^ till- 
sammans støde sammen i Kamp. 
-ning Slag, Træfning; Sammenstød. 

'draibinda se åkervinda. 

drag -et, FIt. =;, ( ), Træk Ansigtstræk, 
Lufttræk, Trækvind, Fugletræk; Drivvaad, 

*Dorg; S Prygl, 'draga ei.'dra, -er 
el. drar, vi draga ei. dra, I dragen, 
\ dran, de draga ei. dra, drog [H 
'drw], 'drogo, 'dragit ( ), trække; 
andrage, beløbe sig til; S læse, 

gennemgaa f. Eks. '^ en roUgbok, Li- 

vius, en låxa; dra en historia H køre 
op med en Historie, spinde en 
Ende; skeppet -er 1000 låster 
Skibets Drægtighed er 1000 L.; han 
drar stora skor han behøver store 
Sko; kldnningen drar 10 alnar tyg 
der gaar 10 Alen Tøj til Kjolen; 
det drar tid det tager Tid; '^ en 
, rakkniv stryge en Barberkniv ; '^ en 
ny uniform iføre sig en ny U.; -^ 
misstanke nære Mistanke; ^ kån- 



sel på genkende, {*); dra eld på 
en tåndsticka rive en Tændstik af; 
H den spiken drog fig. det hjalp, 
virkede, (*); '^ en våxel trassere 
en Veksel; -^ efter andan snappe 
efter Vejret; '^ for råtta stævne 
for Retten; '>- 'in penningar skaffe 
Penge i Kassen; -^ 'in på staten 
indskrænke sig; '^ jåmt med ngn. 
komme (godt) ud af det med en; 
det drog lange om det trak længe 
ud; '^ på blive ved, holde ud; /^ 
på sig gøre Vanskeligheder; ^ till 
med en logn køre op med en L.; -^ 
ut på tiden trække i Langdrag ; -^ vid 
ndsan tage ved Næsen; dra åt hel- 
vete ei. åt sko gen ei. så langt 
vågen råcker! rejs Pokker i Vold! 
'^ overens stemme overens; gå 
och '^ {sig) drive; ligga och '^ sig 
strække sig mageligt; ry^ sig fram 
slaa sig igennem; '^ sig for vise 
Ulyst til, betænke sig paa, trykke 
sig ved; -^ sig ydre vinde om Ur; 
dragas, dras [H 'dras'] strides, tvi- 
stes; å dragande kali och åmbe- 
tes vågnar paa Embeds Vegne. 

dra'gant -en Tragant. 

'dragiare -n, Fit. — , Træk dyr. -band 
-kebaand. -bar -kelig. -basun Ba- 
sun, -bom Bom i en Hestegang, -borr 

Trækskrue. -brunn Brønd, -bår 
Bærebør. -duk se dråttaduk. -fri 
fri for Træk. -fårja -færge. 

dragg -en, -ar Dræg mie firfiiget Anker, 
*Sokn, Soknedræg. 'dragga -ge, 
fiske med dragg, *sokne. 

drag I harmonika Harmonika, *Træk - 
spil. -håv Glib, *Trækhov. -ig fuld 
af Træk. -jårn se -skiva. -kamp 
Tovtrækning. -kista Dragkiste, Kom- 
mode. -k\siver se -harmonika, -klin- 
ga, -kniv -høvl, Trækkekniv, Si- 
klinge, -kraft Trækkekraft; Tiltræk- 
ningskraft; Hestekraft paa en Gaard. 

-kreatur se -are. -kårra -vogn. 
-lim Snedkerlim, -lina -line, Ham- 
melreb. -lucka -luge, -rude, -hul. 
-låda Skuffe, -lader -rem. -medel 
-plaster, -ning (); fig. Hælden, Til- 
bøjelighed; Anstrøg (/ violett af 
Violet); fårgen har en '^ åt gult 
Farven falder i det gule. -nings- 
kraft Tiltrækningskraft, -not, -nåt 
Dragvaad, (*). 
dra'gon -en, -er (); stort Fruentim- 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tiisvarende paa Dansk. 



dragonpunsch — drivskall 



71 



mer; ^ se -ort. -punsch Punsch af 
Champagne og Rhinskvin, -åttika 
Estragoneddike. -5rt Estragon, Ar- 
temisia dracunculus. 

drag oxe Trækistud. -rem -(); Driv- 
rem, -line. -sjuka Meldrøjeforgift- 
nihg, Ergotisme. -skiva -plade, -sko 
Trækkebaand. -slant Lykkeskilling. 
-snOre Drivrem, -soffa Udtræks- 
sofa, Slagbænk. -spel *-spil, Harmo- 
nika, -spik fig. -plaster, -stamp 
Nittetrækker. -stift Ridsefjeder. 
-stol -væv. -stropp Kanontov. 
-sang Udtræksseng, -taft -plaster. 
-ugn Vindovn. -valt Haandtromle. 
-ok -dyr. -oppning -hul. 

drak blod Drage blod. -blomma -ho- 
ved, Dracocephalum. 

'drak e -/z, . . kar Drage, -eld Høj- 
ild over nedgravet Skat. -fisk Sødrage, 

Pegasus, -huvud ( ) ; ogsaa Fisk, Scor- 
pæna. -nos se -blomma. -slinga 

-slyngning Ornament. 

1. dram -men, -mer ['dram'] ( ), Snaps. 

2. dram -en, -er ['drB'm] Drama. 
-'aten H o : Dramatiske teatern i stkh. 
-atur'gi -en [-gi"] ( ). 

drank -en Bærme, Mask, (*) af 

Brændevinsbrænding. 

drap Fort. af drapa. 

dras se draga(s). 

dra'sut H : en lang '^ en lang Rækel. 

drav -en & -et Bærme, (*) fra Bryggeri. 

"'drav el . . viet Vrøvl, Sludder, *Tøv. 

-la vrøvle. 
'dreg el . . giet Savl. -el-duk, -el- 

lapp Hagesmæk, *Savledug. -la 

savle; oversavle, -lig savlende; 

oversavlet. 

Mrej a drej e ikke paa Drejerbænk, -rcp 

^ -ereb. -rock Tvinderok. -skiva 
Pottemagerskive, -vånda ^ bakke 
om. 

dres'sin -en, -er Draisine, Trolje. 

dres'syr -en, -er Dressur. 

Dretland S Øgenavn paa Vårmland. 

drev -et, Fit. =, ['dre'v] Drev ; ^1, Værk, 
(*); Jæg. Drev, Drivning; Klapper- 
kæde, -fågel Fiskeand. -hjul Drev. 
-jårn Kalfatjærn. -karl Klapper paa 
Jagt. -Ijud Jæg. Hundens Halsen. 
-skall Klapjagt, -tåt Tot Værk, *-dot. 
-yxa Klamaj. 

drick -en, -er Drik, Slurk, 'dricka 
1 . Udso. -er, drack, 'drucko, "druckit 
{ ); drick 'ur ditt glas drik dit Glas 



ud; litet att ^ på lidt Drikkepenge. 
2. Navno. -t svagt 01, skattefrit 01. 
'drick are Drikker; \ Dranker, 
-bar -kelig. 

dricks H Drikkepenge, -s-butelj Øl- 
flaske, -s-fat Øltønde, Fad 01. -s- 
f laska Ølflaske.-s-glas Ølglas, -s-ho 
Drikketrug, Vandingstrug. -sjuka 
Drikkesyge. -sle f Drikke, -s-kalas 
Drikkegilde. -s-kall|Skål Koldskaal 
uden Saft. -s-kanna Ølkande, -s- 
kårl Ølkar. -soppa varmt 01. -s- 
pengar Drikkepenge. -s-tunna 
Øltønde, -s-vara Drikkevare(r). -s- 
vatten Drikkevand. 

drift -en, -er (); Iver, Energi, Drif- 
tighed, *Fremfærd ; Gækkeri; /ora, 
hålla '^ med have til Bedste, -få 
se driv not. -kostnad Driftsomkost- 
ninger, -kucku Skive for Løjer; ha 
ngn. till '^ have en til Bedste, 
*drive Gjøn med en. 

drill -en, -ar ^ Trille; Dril Bor; 
^1, Rat; Eksercits; Rad Kartofler o. i. 

drill a drille med Spot o. s. v.; 

J^ trille, slaa Triller; drille bore; 
lirke, -bage Drilbue, Drejebue. 
-hjul ^ Rat. -kubb ^ Ratstamme. 
-ning -en, -ar ^ Triller, -piska 
Drilbue. -plog Drillplov, Hyppe- 
plov. -snåppa Mudderklire, *Strand- 
snipe. Totanus hypoleucus. -spak 
^ Ratknag. -spel Rendespindel, 
Spindelbor, -tåg ^ Ratline. 

'drinkare -n, Fit. —^ Drikker, Dran- 
ker. 

'drista (sig) med og uden att vove, driste 
sig til (at). 

driv -et, Fit. =, Drev hjuI. 

'driv a 1. Udso. 'driver, drev, ^drevo, 
^drivit drivie; jage, skyde om Planter; 
snon -er Sneen fyger; drivas att 
drives til at; -^ igenom sætte igen- 
nem; '^ med have til Bedste, gøre 
sig lystig over; -^ till Ijugare gøre 
til Løgner; ^driven dreven, øvet; 
driven handstil flydende Haand- 
skrift. 2. Navno. -n, . . vor Snedrive. 

-are -er ogsaa ^ : Sejl, Kalfatrer, men 
ikke: Lediggænger. -en (itk. -et) Tillægsm. 

af driva. -fil [dri'v-] Drevfil. -holts 
-holt; typ. Kiledriver, -jårn se drev-. 
-klubba -kølle, -matt Urm. -maal. 
-ning 0; ^ Kalfatring. -nåt -vaad. 
-n6t -nød, *Driftefæ, vildfarende 
Kvæg. -sand (), Flyvesand, -skall 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. Acc. 1, Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



72 



drivskårmaskin — dråtsla 



Klapjagt, -skarmaskin Drevmaski- 
ne. -sn5 Snefog, -stake -stok. -stål 
Drevstaal, -sang -bænk. -ved -tøm- 
mer, -vit snehvid. 

drog -en, -er I'dro-g] Drogue, Apo- 
tekervare, -handiare, -ist [-'gis't] 
O, Materialist. 

drome'darie -n, -r Dromedar. 

dront -en, -ar zooi. Dronte, Didus. 

dropp -et, Fit. =, Dryp. 'droppta 
dryppe, -bad Dryppebad. 'droppie 
-n, . . par Draabe. -fat Dryppefad. 
-is Istapper, -rånna Draaberende. 
-sten Drypsten, -såck Gelépose. 
-tals [-tB.ls] draabevis. 

'droska -n, . . kor Drosche; tiickt ^' 
lukket D. -tariff -takst. 

drossel -n, . . sslar Rosenstær, Pa- 
stor. 

drots -en, -ar f Drost. 

drott -en, -ar Drot. -ning- -en, -ar 
[oftest Mrån'iri,] Dronning; -ens kvar- 
ter ^ Graavagten. 

'drucken (itk. -et) beruset, -het Druk- 
kenskab, 'drucko Fort. Fit. afdricka. 

drul, -le H -en, -ar, -ig se drummel, 
drumlig. 

drum -men, -mer ['drum'] se åfsing. 

^drumila drøse, klodse bære sig klodset 

ad. -lare Klods, -lig klodset, -mel 
-n, . . mmlar Klods, Klodrian, Drøn- 
nert. 

'drunkna intr. drukne. 

'drupit Tiiim. af drypa. 

drus -en, -er ge5i. Druse. 

'druvia -n, . . vor Drue, Drue klase. 
-aska -aske, Vinbærmeaske. -bord 
med. Mola. -flåder, -hyll -hyld, Sam- 
bucus racemosa. -Hk -agtig. -must 
-saft. -o-blod -blod. 

dryck -en, -er Drik, Drikke; mat och 
^, starka -er. 

dryckes gille, -kalas Drikkelag. 
-kampe vældig Drikker, -rord (itk. 
-rt) omtaaget, beruset, -vån -broder. 

dryckjom gi. Hensf. af dryck Drikkeri, 
Drikkelag; den som sviker i '^, 
sviker ock i androm styckjom. 

Mryfta drifte; drøfte. 

dryg drøj; hovmodig, dumstolt især i 

Sms. : andryg adelsstolt, penningdryg penge- 
stolt; en -^ mil en god Mil; -a kost- 
nader svære Omkostninger; -t 
tredjedelen godt og vel Tredjedelen, 
drygja: -^ 'uf drøje (paa ngt.) f. Eks.: 

dryga ut kajfet med cikoria; rs^sigS gøre 



sig vigtig, vigte sig. -sel -n ['dryk'sglj 
Drøjelse, Drøjhed; det ar ingen '^ 
med det der er ingen Forslag i det. 

'drympel -n, . . plar ^ Drømpel. 

"drypja tr. & intr. -er, drop, ^dropo, 
^drupit dryppe; '>-^ 'av S liste sig 
bort, „fordufte", -ning [Mrypnir\| 
(). -panna Dryppefad. 

'dråback -en Toldgodtgørelse. 

drap -et, Fit. =, Drab; '^ med berått 
mod overlagt Drab; vållande ^' 
Drab ved Uagtsomhed, 'drap a Dra- 
pa, -are Drabsmand, -lig mageløs, 
storartet ofte ironisk; Guds -a verk 
Guds store Gerninger, -mål Drabs- 
sag, 'drap jo Fort. Fit. af drapa, -ord 
rammende, saarende Ord. -slag 
dræbende Slag, Dødsstød. 

'dråsa drysse ud, ned især om modent 
Korn. 'dråse -n, . . sar Dynge 'sær 

Korn; Rækel. 

drågg -en Bærme ogsaa fig. 

drågel, drågla se dregel. 

'dråglig [-æ'-] taalelig, udholdelig. 

dråkt -en, -er Dragt ikke Byrde o. i.,. 
* Antræk; Dræt Fiskeri; Drægtighed 
i begge Bet.; Skudvidde, 'dråkte -t 
Dræt Fisk. -e-tid Drægtighedstid. 

dråll -en, -er Drejl. 

'drålla H tabe, spilde, „klatte". 

drå'nera dræne, afsive, (*). 

drång -en, -ar Bondekarl, (Tjeneste-) 
Karl, *Tjenestegut; sådan herre^ 
sådan '^ som Herren er, saa følge 
ham Svende, -aktig bondeagtig. 
-pojke Gaardsdreng. -skåndare 
Pæderast. -slok foragti. Karl. -stuga 
Karlekammer, (*). 

^drÅnka.-er,-te,-t tr. drukne; mætte 
med en Fugtighed; drånkt i tårar 
svømmende i Taarer. 

'drapa -er, -te ['dræ-pta] (f drap, 
'dråpo), -t ['dræ'pt] (ogs. "dråpit} 
dræbe navni. Mennesker, -nde (), ram- 
mende, slaaende. 

drå'sin -en, -er se dressin. 

'dråtsel -n f offentlige Indtægter,. 
Oppebørsel, Finanser, -kammare 
Kontor, Direktion for (Provins-)By- 
ernes Pengevæsen, -kamrer Kæm- 
ner, -kommission, -nåmnd svarer 
i Stockholm og ved Universiteterne 
til -kammare i Byerne, -verk, -vå- 
sende Oppebørselsvæsen. 

'dråtsla: '^ gull f brodere med Guld- 
traad. 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar (oran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



drattaduk— dumsnut 



73 



drattaduk Hængetæppe, *Aaklæde. 

'droback -en, -ar S sløv Person, Drøn- 
nert. 

dr6g -en, -ar SlufFe, *Draag. 

droglapp -en Doglæp. 

'droj a -er, -de, -t tøve, blive (borte), 
vare; -^ 'kvar blive tilbage; det -er 
vialltmedl lad det kun vente! -ån- 
de, -s-mål Tøven, Ophold, Opsæt- 
telse, Forsinkelse. 

'drol a H smøle, snøvle, være lang- 
som, -ig smølevoren. -mans Smøle- 
hoved. 

drOm -men, -mar ['drom"] Drøm; / 
-men i Drømme; -mar som strom- 
mar Drømme er Tant. -bild, -fan- 
tasi, -gestalt Drømmebillede, -ma 
-er, dromde, dromt ( ). -mande 
Drømmeri, -sk drømmende, -villa 
Drømmebillede, -spind. 

'dr6p a drøse, drunte, smøle; brøle 
sagte, om Køer. -are -H, Fit. -^, Drøn- 
nert; Drone Hanbi. -ig drøsevoren. 

dr6p(o) Fort. af drypa. 

'droppel -n, . . pplar Dryppert. 

du ['dui-, ubetonet diu, H du] (); vara 
-^ med ngn. være dus med en; 
det år du det er dig. 'dua dutte. 

dual, dualis [Mui-al(is)] -en, -er ( ). 

'duande -t Dutten. 

dubb -en, -ar Stift, Tap; Dup paa 

Kompas. 

'dubba slaa til Ridder. 

'dubbel dobbelt; ^ blomma fyldt 
Blomst, -beckasin Tredækker, (*), 
GalUnago major, -bottnad (itk. -at) 
med dobbelt Bund. . -bossa Du- 
blet, *-løb. -drill -trille, -dorr 

Forsatsdør ikke: Fløjdør. -fotiu- 

gar -føddede. -fonster -vindue. 
Forsatsvindue, -forening -forbin- 
delse, -gångare -gænger, -naggad 
(Itk. -at) -takket, -pipig toløbet. -re- 
nad (Itk. -at) -renset, -rektificeret 
Brændevin, -sceude -syn. -strykuiug 
-strøg, -synthet-syn. -såg sp. Svik- 
mølle, -sågad (itk. -at) ^ dobbelt 
savtakket. -trast Misteldrossel, 
*-trost. Turdus viscivorus. -viken 
(Itk. -et): ^ krage ombøjet, nedfal- 
dende Flip, *Snip. -ogonfisk Fir- 
øje, Anableps. 

'dubbla fordoble. 

dub'ble ra(); sejle forbi. -tt-^/z, -er (); 
Genpart, Duplikat, Afskrift som ikke 



verificeres; Toværelseslejlighed uden 
Køkken. 

dubbning -en, -ar Ridderslag. 

dubbsvarViStol Spidsdrejebænk. 

du broder, -bror Dusbroder. 

du'ell -en, -er Duel. -mål -sag. 
-plakatet Forordning af 1682 mod 
Dueller. 

'dug a -er, -de (ei. dog), -t du; det -er 
det passer; det forslaar; det -er att 
forsoka man kan jo forsøge; -er det 
så er det nu godt? det -er bra åt 
dig det er godt nok til dig; -er icke 
maten åt dig? er Maden ikke god 
nok til dig? det -er till en tid det 
gaar til en Tid; hon -er varken att 
gomma eller kasta bort hun duer 
til ingenting; ngt. som heter -^ 
ngt. som forslaar ngt., er storartet. 
-ånde dygtig, duelig. 

dugg -et Støvregn, Stænk; inte ett 
'^ ikke et Gran, *et Boss. 'dugg a 
støvregne, stænke, -ånde, -regn se 
dugg. -6rt se daggkåpa. 

'dug lig [-ui--] duelig, tjenlig; ^ (till) 
att '^ til at. -los uduelig. 

duk -en, -ar Dug; Bordtæppe; Tør- 
klæde; Svededug; ^ Bredde i Seji; 
(Malers) Lærred; kirkei. Bord, Hold 
Altergæster. 1. 'duka duge, dække; 
'^ 'av tage af Bordet; -^ 'fram ei. 
'upp ngt. diske op med ngt.; ^ 
duge op. 

2. duka 'under bukke under. 

dukagång en Slags Vævning. 

duk ning Borddækning, -pengar f Af- 
gift ved Altergang. 

dukt -en, -er J, Dugt; Part. 

'duktig dygtig, flink, *kjæk. 

duk tyg Dækketøj. 

dulgaboter f ['dulga-] Bøder for 
Lønmord. -drap t Lønmord. 

dum ['dum'l (); dbv och '^ døvstum; 
så -t! hvor det var dumt! -be -n, 
. . bar ['dum"(b)3] stum Person. 
-bom -men, -mar [Mum'ibcom] -rian. 
-dryg -stolt. -het(); ha -er for sig 
begaa dumme Streger. -huvudDum- 
merhoved. -kvickhet flov Vittighed. 
-ma sig være dum, bære sig dumt 
ad. -merjons -rian. 

'dumpa dumpe Kanon. 

'dumpel -n, . . plar Plejl. 
'dumpo Fort. Fit. af diiupa. 
dum skalle, -snut Dumrian, Idiot 

Skældsord. 



*norsk. (*> det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



74 



dun— dvarglummer 



dun -et, F!t. =, (). -bolla Dunkugle; 
Frugtstand af Løvetand. 

'dunder . . dret, Fit. =, Bulder; \ 
Torden, -gud Tordengud. -hake, 
-karl Pokkers Fyr. -r6st Torden- 
røst, -slag Tordenslag. 

""dundra dundre; ogsaa fig., f. Eks. dundra 
emot laster. 

Munge -n, . .gar Lund, *Holt; Træ- 
gruppe. 

^dunig dunet. 

l.dunk -en, -ar ^ Bøjetønde. 

2. dunk -en, -ar se -ånde ; ^ for mig! 
Saltebrød for mig! leka '^, slå -^ 
lege Saltebrød, Klabum Leg. 'dunkja 
banke; '^ bråde Leg Saltebrød. -ånde 
Dunken, Banken. 

'dunkel 1. Tiiio., ..klare, . . Ulast {). 
2. Navno. . . klet Mørke, Dunkelhed. 

dunjkudde Dunjpude. -mjuk -blød. 

duns -en, -ar Dump, Bump. 'dunsa 

dumpe ikke fig. 

dunst -en, -er{)\ Fuglehagl ; slå blå(a) 
-er i ogonen på ngn. stikke en 
Blaar i Øjnene, 'dunstja (). -bild 
Taagebillede. -hål -hul. Pore. -kula 
Dampkugle, -luft Gas. -ning Ud- 
dunstning, -ror Pore. 

dunt se duns. 

dun|trav Dueurt, *Mjølke, Epilobium. 
-unge Fugleunge som endnu ikke 
har faaet Fjer. -ort se -trav. 

dupera [dui'pe'ra ei. dy-] {). 

du'plett se dubblett. 

dupli'cera prædike i to Kirker paa 
een Dag. 

'duppa -n, . . por Kvast, Dusk. 

Mura slumre ind, tage sig en Lur. 

du'rak finL-russ. Nar, Klodrian; et Slags 
Kortspil. 

1 . durk -en, -ar ^ Kammer, Magasin. 

2. durk Bio. 0; straks; ^å '^ = 'durk ja 
løbe durk, løbe løbsk, -andei / ett 
'^ i ét Køre. -driven (itk. -et) -dre- 
ven, -jårn Virkejærn. -lopp [oftest 
durj-] -løb; Diarré, -marsch [oftest 
durj-] Gennemmarsch. -slag [oftest 
MurJ-; el. Murs'iSlB.g] O; Dørslag. 
-tåg se -marsch. 

durr -en let Rus. -ig døsig. 

1 . dus Tiiio. douce, svag. 

2. dus -en, -er Dus Toer i Tærnlngespil. 

dusch -en, -ar { ). 'duschla tageei. give 

Styrtebad, -bad Douche, Styrtebad. 

dusk -et Rusk(vejr); inte ett ^ ikke 



et Gran. 'duska ruske regne, *duske, 
*duskregne. 

duskap -et Dus(broderskab). 

'duskjig rusket, -vader -vejr. 

duskål: dricka '^ drikke dus. 

dussin -et, Fit. :— , ['dusin] Dusin. 
-aribete tarveligt Arbejde; Hver- 
dagsdont. -månniska ( ), Hverdags- 
menneske, -tals Bio. f-,tB.ls] i Du- 
sinvis. 

dust -en, -ar Dyst. -rånna -rende, 
dyste, -rånnare -løber, -rånning 
-løb, -rend, -ridt. 

dusyster Dussøster. 

1. 'duva duve. 

2. Muvja -n, . . vor Due. -bo -rede. 
-bonde Durik. 

'dUVen (Itk. -et) doven om Drikkevarer, 

mat, dorsk, utidig. 
dUv|hane se -bonde. -h5k ( ), Hønse- 
høg, Åstur palumbarius. -kulla ^ 
Skovstjærne, Trientalis europæa. 
-lins 2f laaden Vikke, Vicia hirsuta. 

dUVna [Mui'vna] dovne om Drikkevarer. 

'duvning (); Lussing; Røffel. 

duvnåva % storbægret Storkenæb, 
Geranium columbinum. 

duvolik dueagtig. -liknelse: i ^ 
bibL som en Due. 

duvjsmuts, -spilling, -tråck Due - 
gødning, -møg. -unge (); fig. Hane- 
kylling; han år ej någon ^ han er 
ikke født i Gaar. -åpple Pigeon. 

'dvalia -n, . . lor Dvale, -bar se gal- 
nebår. -dryck -drik. -en (itk. -et), 
-hånd (Itk. -nt) valen om Hænderne. 
-lik -lignende. 

'dvåljas dvåljes ei. dvdljs, dvaldes 
['dvB'ldss], dvalts ['dvB'lts] opholde 
sig. 

dvårg -en, -ar ['dværj] Dværg; Ed- 
derkop, -ag % brun Fladaks, Cy- 
perus fuscus. -a-låt Dværgetale, 
smaalig, fejg Tale. -apel Dværg- 
Æbletræ, -bjork -birk, ♦Kjærring- 
ris, Betula nana. -bråken *liten 
Gjeitjæske, Woodsia alpina. -flåder 
se sommarhyll. -håx,6rt liden Stef- 
fensurt, *dunet Troldurt, Circæa al- 
pma.-igel|knopp % spæd Pindsvine- 
knop, Sparganium minimum, -jo- 
hanneS|6rt liggende Perikum, 
Hypericum humifusum. -lin Tusind- 
frø, Dværghør, *Marklin, Linum 
catharticum. -lummer 2( alm. 
Dværg- Ulvefod, Selaginella selagi- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



dvarglåsgrås— dårrepe 



75 



noides. -lås, grås Si^ liden Maane- 
rude, Botrychium simplex, -måra 
Snerre, Galiam trifidum. -nate 
liden Vandaks, Potamogetonpusilla. 
-nycklarFjæld-Pukkellæbe,*Fiæld- 
kurle, Chamorchis alpina. -s-nåt 
Spindelvæv, -sparv -værling, Em- 
beriza pusilla. -sutt Dværg- Vej bred, 
Plantago minor. -sav lav Kogleaks, 
Scirpus parvulus. -trapp zooi. -trap- 
pe, Smaatrappe, Otis minor. -vide 
*Fjeldmo-Pil, Salix herbacea. 
-våFilok ^ liden Guldstjærne, Ga- 
gea minima, -våxt Størrelse som 
en Dværg; -plante. 

dy -n Dynd , Mudder, -blad S( Frø- 
bid, Hydrocharis morsus ranæ. 
-borre Vand-Aloe, Stratiotes aloi- 
des. -fråken -padderokke, *-kjær- 
ringrok, *Elv-Snelde, Equisetum 
limosum. 

dyft: inte ett -^ ikke en Snus, *et 
Bøss; inte ett '^ båttre ikke et 
Haar bedre. 

dygd -en, -ar Dyd. dygde hjålte 
Dyds helt, -mønster, -låra -lære, 
Sædelære, -rik, -sam, -adel gi. Titel 
dydsiret. 

dygn -et, Fit. :=, ['dyq'n] Døgn. 

'dy ig dynd'agtig, -et. 

'dyk a -ade, ogsaa: -er, -te ei. dok, -t 

dykke kun intr., dukke ikke i Bet. høje. 

-and (). -apparat Dykkerapparat. 
-are Vand kalv, Dytiscus. 

dyk'dalb Duc d'Albe, Fortøj ningspæl. 

dykertspik Fit. Dykker, Dykkerter. 

dykning -en, -ar [Mykniri] (), Duk- 
kert. 

dylake se dyåtare. 

My Hk ['dy'ili.k, Mylik] saadan, slig, 
deslige; en ^ en lignende; och 
-t o. desl. -medels, -medelst 

paapegende el. henførende Bio. derved, 

hvorved, formedelst dette ei. hvil- 
ket. 

Mymling -en, -ar Dybel, Dyle Nagle, 
Pløk. 

dymmel onsdag Onsdag før Paaske. 
-vecka Dimmeluge. 

dyn -en, -er Klit, Dyne. 

'dyna -n, . . nor Pude, Hynde. 

dyna'mit -en [-i't] (). 

'dynande ^ hul om Sø. 

'dyng a 1. Navno. -n Møg . 2. Udso., tr. 

dynge, -bagge Torbist, -bår -bør. 
-fluga -flue, Scatomyza. -grep, 



-grepe -greb. -h6g -dynge, -stad 
Mødding. 

'dyning -en, -ar Dønning. 

dynt -en, -er Tinte. 

dypdl Mudderpøl. 

dyr Tiiio. ( ), dyrebar, -bar dyr, kost- 
bar; kostelig; dyrebar; en ^ histo- 
ria H en kostelig Historie, -barhet 
Kostbarhed. 

dyrd -en f ['dyrd'] Herlighed, Ypper- 
lighed. 

dyrfodd (itk. -6«) dyr at føde. 

dyrk -en, -ar Dirk, Dirik. 1. Myrka 
dirke; ^ sig in skaffe sig Indpas. 

2. 'dyrka dyrke, tilbede; -^ 'upp drive 

i Vejret, f. Eks. ->► upppnset. -an Fællesk. 

Tilbedelse, -ansvård tilbedelses- 
værdig. 
dyrkfri dirkefri. 
dyr k5pt dyrekøbt. -legd ei. -lejd (itk. 

-gt, -Jt) [-ilsejdj dyr (at leje). 
'dyster ( ), mørk, trist. 
dyvelstråck -en Dyvelsdræk. 
"dyvika -n, ..kor Fartøjsprop, *Nygle; 

Ventil paa Blæsebælg. 
'dy via [-y*-] : -^ på ngn. att dutte en 

paa at. 
dyvåt dyngvaad. 
dy åtare zooi. Dyndsmerling, Cobitis 

fossilis. -5rt Dyndurt, Limosella 

aquatica. 
då naar; da; altsaa; det år ^ sant 

det er sandt nok. 
dåb se aladåb. 

dåd -et, Fit. =, Daad oftest nedsættende. 

dådra ]'do"dra, 'dåd'ra] ^ Dodder, 

* Linsøster, Camelina sativa. 
dåglos se dugids. 
'dålig {-are, -ast ei. 'såmre, såmst) 

daarlig ussel; slet i moralsk Hens. 

dålmåns -en, -ar Døgenigt. 

'dåmera da modsat: tidligere. 

l.dån -en 2( Hanekro, *Daa, Gale- 
opsis. 

2. dån -et Drøn, Døn. 1. 'dåna drøne. 

2. 'dån a (), besvime, -dimp -en, -ar 
H Besvimelse; få -en daane. 

'dåra (), bedaare. -,aktig daarlig, 
taabelig. 'dår e -n, . . rar (); sinds- 
sygt Menneske; vår herre år de 
dårars formyndare. 

dårhus Daarekiste. -hjon -lem. -mås- 
sig -gal. 

dårlig ['do'-lig] \ se -aktig. -repe 
Svingel-Rajgræs, *Svimling, *Dude, 
Lolium temulentum. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



76 



dåsa- dodskallefjaril 



'dås a døse. -ig dorsk. 

datid Datid; enligt -ens plågsed 

efter den Tids Skik. -tida ubøj. Tiiio. 

den Tids, fra den Tid. 
dåck -et, Fit. =, Dæk. -ad (itk. -at): 

-^ båt Dæksbaad. 
'dackel -n, . . klar {), Pandækkel; 

typ. Tympan. 
'dåcker -n, Fit. ::^, Deger. 
'dåckning -en, -ar Lægning af Dæk. 
dåcksbalk Dæksjbjælke. -nåt -nad. 

-ok \|, -juk. -tub Udskydningsrør 

for Torpedoer. 

Mådan (H 'dæ*n] derfra, bort. -efter 
derefter. 

dågelig se dåi(e)lig. 

Mågg!a tr. give Die. -djur Pattedyr. 

'dåja -n, . .jor [-åj-] f se dej a. 

Måj(e)lig [-åj--] t se dej(e)lig. 

'dåka -n, ..kor P Pige. 

dåld -en, -er ['dærd] lille Dal, Dal- 
gang, Fordybning, -ig \ gennem- 
skaaret af Smaadale. 

dåmhammare se dåmmare. 

'dåm ma -mmer, -mde, -mt dæmme, 
stemme; dæmpe, -mare Sordin, 
Dæmper, damme -t, Fit. — , Dæm- 
ning. 

'dåmpla (). -are fig. Dæmper, -e-not 
et Ferskvandsfiskeredskab, -går- 
ding^O. 

dån se dådan. 

dang -et Prygl, Smør. -a -er, -de, -t 
slaa; prygle, (*); banke; '^ i våg 
kile af. 

'dånka bestænke, *dynke. 

dår Bio. der; henførende hvor; naar; 
den 'dår se den. -'an: illa '^ (), 
ilde stedt, -av ['dæ'rnv, dær'^'v; 

saaledes ligger ogsaa i de fleste flg. Sms. 
med Bio. og Forho. Trykket paa dår el. paa 
andet Sms. led ; de sidste Former anvendes i 
Slutningen af (bekræftende) Sætninger] der- 
af; hvoraf, -befintlig -værende. 
-bredvid Bio. ved Siden af. -est 
dersom, ifald, saafremt, for saa vidt. 

-for derfor =for det, f. Eks. /ag- har av sky 

~; hvorfor; '^ att fordi; icke dår- 
fdr(e) att jag tror . . . ikke fordi 
jeg tror... -fore derfor = af den 
Grund; hvorfor; -^ att fordi. -fSrin- 
nan desforinden. -forut tidligere. 
-forutan, -fSrutom desforuden. 
-hos t se -jåmte. -hån (); det 
hade kommit '^ det var kommet 
saa vidt; låmna ngt. '^ lade ngt. 



staa hen. -igenom (); derved ved 
det Middel, -innanfore, -inom derin- 
denfor. -intill dertil, -inunder der- 
under, -invid tæt derved, -jåmte 
-hos; tillige, -medels(t) derved. 
-på O; hvorpaa. -sammastådes 
sammesteds, -stådes dersteds, -up- 
på se -på. -ur derudaf, deraf, -uti, 
-utinnan deri. -utmed der langs 
med, lige derved, -utom deruden- 
for, -utur se -ur. -utover derudover. 
-varande derværende, -varo -n 
Nærværelse (der), -vid derved ikke 
om Middel, -vidlag i den Henseende. 
-å derpaa. -åt dertil, i den Retning; 
hvortil, -over (); hvorover. 

dåst ['dæ'stj forædt; kvabset. 

'dåven (itk. -et) klam. 

'dåvert -en, -ar David, Jollebom. 

do dor, dog ['dwg] (\ 'dodde), 'dogo, 
dott { ). 

dobat'tang -en, -er Fløjdør, Dobbelt- 
dør. 

d5d 1. Tiiio. (Itk. dott [dor]) (). 2. 
Navno. -en, -ar (); avgå med -en a. 
ved -en; -ens barn dødsens, *fejg; 
taga -en av ngt. dø af noget; 
taga -en på sig tage Livet af sig 

f. Eks. ved Arbejde; gå till -en gaa i 

-en; till ei. in i -en til -en; -sens 
['dø'dsans el. 'dofsgns] (); till dods 
i'dofs] til Døde, ihjel. ModaO, 
dræbe; mortificere; '^ sitt kott 
spæge sit Kød. dod ånde Tiiio., 
ogsaa fig. dødelig, dræbende, -bakad 
(Itk. -at) klæget, dejet, (*); fig. tung, 
kedelig, -bevis -s-attest, -brånna 
brænde for haardt. -dag: till -dagar 
(H -dar, \ -dag) til sine Dages 
Ende. -dansen -edansen. -dansare 
-bider, -full -drukken, -gråvare 
Graver; zooi. Aadselbille, Necro- 
phorus. -huvud -hoved, Caput 
mortuum. -kott Dødkød, dødt Kød. 
-lighet 0; -en det timelige Liv. -lik 
-lignende, -lista -s-liste, -man Død- 
ning, Spøgelse, -sak Livssag. 
dodis- [dø'ds-, ofte dofs-]. -s-arbete 
Døds kamp. -s-bud, -s-budskap (); 
zooi. Dødningebille, Blaps mortisaga. 
-s-bådd -leje. -s-f all -fald; for -s 
skull for Livs og Døds Skyld, -s- 
flåck Ligplet. -s-fruktan -frygt. 
-s-fånge -dømt Fange, -sjo Dønning. 
-skalle Dødninghoved; zooi. — 
-skallefjåril Dødninghoved, Ache- 



toreg. Hovedord. - roreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



dodsknack — edsplikt 



77 



rontia atropos. -s-knåck, -s- 
knåpp H -stød; ta -en på sig faa 
sin Helsot, -s-kvåde -sang. -s-kyla 
-kulde, -s-pina, -s-plågor -kval. 
-s-post Dødsbudskab. -s-procent 
Dødelighed, -s-påiininnelse Me- 
mento mori. -s-rossling -rallen. 
-s-runa -rune, Nekrolog, -s-sak 
-sag, Anklage paa Livet, -s-skjuten 
(itk. -et) ihjelskudt. -s-sått -maade. 
-s-trott dødsens træt. -s-ur zooi. 
Dødningeur, Ånobium. -s-vånda 
-angst, -tid, -vatten Dødvande, -ull 
Uld, klippet__af døde Faar. 

d5g Fort. af duga. 

d5k Fort. af dyka. 

M61ja [-6-] -jer, dolde [Mo'lda], dolt 
i'do'lt] dølge, skjule, -nde Fordøl- 
gelse. 

domia -er, -de, -t [M6m"a] dømme; 
'^ att hångas dømme til at hæn- 
ges; ^' 'ut kassere; '>^ over dømme 
om. d5mes: till ^ til Eksempel, 
for Eksempel. 

Mopa -er, -te, -t [dø*pt(9)] døbe. -nde 
Daab. -re Døber. 

'dopeise -n Daab. -akt Daabs akt. 



-foribund -pagt. -forråttning -hand- 
ling. 

dor Bio. ^ tot. -hala hale tot. 

dorj -en, -ar et Fiskeredskab, *Dorg, 
M6rja *dorge. 

dorr -en [ofte dorn'], -ar Dør; inom 
slutna -ar for lukkede Døre. -fjåder 
se -lod. -foder -karm. -fyllning 
-fylding, -fait Feltet over en Dør. 
-gardin Portiere, -gavel -fløj. 
-gang -aabning. -hake, -jårn 
-hængsel, *-stabel. -klapp -hammer. 
-klinka -klinke, -lod (), -vægt. 
-oniifattning -indfatning, -skylt 
-plade, -spegel -fylding, (*). -sprin- 
ga -sprække, -stycke se -fålt. 
-trå: nedre -^ Tærskel, -vaktare, 
-vård -vogter, -vred -et -haandtag. 

dos -en, -ar Stak; Dysse. 

Motel -n, . . tlar *Aarette Kile til Træ- 

nagle. 

d6v O; '^ och dum døvstum. M5v|a 

( ). -are Dæmper, Sordin, -dryck 

Dvaledrik. 
ddvika se dyvika. 
dSvning Bedøvelse. -6ra: slå-t till 

være døv paa det ene Øre; vende 

det døve Øre til. 



ebb -en Ebbe, *Fjære. 'ebba at ebbe. 

ebenjholts -en Ibeniholt, -træ. -'ist 
-O, Kunstsnedker, -tråd -holttræ. 

e'bré -en, -er^ Hebræer, -isk hebræisk. 

ecklesiastjik-departementet [-Mk-] 
Ministeriet for Kirke- og Under- 
visningsvæsenet. Kultusministeriet, 
*Kirkedepartementet. -ik-portf61j 
Kultusministerpost, -ik-stat gejstlig 
Stat. -ik-året det gejstlige Aar som 

regnes fra 1. Maj. -isk (); -a året se 

-ik-året. 
l.ed -et, Fit. =, Næs, Landtunge, 

*Eid. 
2. ed -en, -er {)\ avlågga, gå, gora 

'^ aflægge, gøre Ed; taga '^ av 

edfæste; kunna taga på sin '^ 

kunne gøre sin Ed paa. 
"eda-n, . . efor Strømhvirvel, *Bakevje. 



edar se eder. 

e'dem med. Ødem. 

'eder, er ]'e'r] 1. eder, jer; Dem. 
2. — i Titler 'eder S, ers ['e^s] eders, 
jer; Deres; itk.: 'edert, ert [e-^t] 
jert, eders; Deres; Fit. Hank.: "edre, 
^edra; Fit. Hunk. & itk. ^edra {Hera) 
eders, jere; Deres; edrastackare I 
Stakler. 

edfåsta (), med Ed bekræfte, -gang 
Edsaflæggelse, -gårdsmån Mededs- 
mænd. 

edi'tion -en, -er ( ), Udgave. 

Edla [^'æ-d-l Edel, Adele. 

'edlig Tiiio. edelig, -en Bio. med Ed. 

edra se eder 2. 

edjs-brott Eds brud. -s-forgåten (itk. 
-et) som har glemt sin Ed. -s-for- 
pliktelse, -s-plikt: med, under -^ 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



78 



edsvuren — egen 



under Eds Tilbud, -svuren ed- 
svoren, -s-vågran Vægring ved at 
aflægge Ed. -s-yrkande -krav. 
-s6re t -t Kirke-, Kvinde- og Ting- 
fred. 

edul'cera opdrage, -ka'tion (god) Op- 
dragelse; *Folkvett. 

efe'mår (), kortvarig. 

e'fes(i)er -n, Fit. =, Epheser. 

effekt -en, -er { ). -'iv ( ). -sokande, 
-s6keri -jageri. 

effemrnerad (itk. -at) kvindagtig. 

eforpalstyrelse Skoledirektion ved 
højere Skole, -us ['e'fårus] Fit. e'forer 
[-W-] Biskoppen som Tilsynshaven- 
de ved en højere Skole. 

'efter (); langs (ad); eftersom; '^ att, 
'^ det efter at; '^ nu så år siden det 
nu er saa; hava gott, ont ^ (om) 
have god Tid paa, Mangel paa; kom- 
ma, bliva '^ k., b. bagefter, -bete 
Efter Igræsning. -bildning jur. -gø- 
reise af Kunstværker, -bliven (itk. -et) 

• tilbagebleven; forældet; efterblivna 
^amSinker.-bårgning-høst.-bords- 
vårk -veer. -dorne -t, Fit. —^ [-,d6m9, 
-,dø.m3],-d6nielse bibi. [-6m-,-ø.m-] 
-dømme, Forbillede, Eksempel. 
-d6mlig [-om-, -ø.m-] -følgeises- 
værdig, -fika \ hige efter, -fiska 
fiske efter ogs. fig. -frågan Fæiiesk., 
-frågning -spørgsel {å efter), -fol- 
jansvård -følgelsesværdig. -foljd, 
i kirkelig Stil: -fSljelse -følgelse. 
-gift -givelse, Indrømmelse, -giva 
(); give efter, staa tilbage for. -gi- 
ven (Itk. -et) -givende, -'hånd 1. Bio. 
-haanden. 2. Navno. -en fæf'tar-] 
Baghaand: sitta i ^ være i Bag- 
haanden; såtta någon i '-^ sejle en 
agterud, -hålla holde i Ørene; han 
år -hallen han bliver holdt strengt. 
-hångsen (itk. -et) paatrængende, 
som man ikke kan blive kvit. -hår- 
ma -ligne, -abe. -hora \ høre efter. 
-host -høst, sent Efteraar. -klam 
H -tryk. -kommande -kommere. 
-kalke: vara, komma på -n være, 
komme i Baghaanden, *paa Atpaa- 
slængen. -kånning Mindelse af Syg- 
dom, Eftersmæk, -leda -søge, -spore. 
-leva ( ), adlyde. -levnad -en -levelse, 
-liggande: -^ goromål ophobet 
Arbejde, -liggare -nøler, -lupen 
(Itk. -et) -spurgt, -søgt; en -^ sak, 
talare en søgt Vare, Taler, -låta 



-lade undlade; \ eftergive. -låten (lik. 

-et) -givende, -låmna -lade sig. 
-långtad (itk. -at) ventet med Læng- 
sel. -16pare -nøler. -niid,dag (); 
kl. 6 (på) -en Kl. 6 om -en. -mog- 
nad -modning, -pjås (Teater-) Ef- 
terstykke, -natt den sidste Del af 
Natten, -plockning -sankning, -råd 
Raad, som kommer bagefter; Ordspr. 
'^ år intet råd. -råkning -regning; 
-krav; vara på ^' være paa Re- 
stance; komma med -^^ fig. drage til 
Ansvar, -rått Dessert, -råttelse 

-retning hvad man har at rette sig efter; 

tjåna, lånda till '^ tjene til E., 
Underretning; stålla sig ngt. till -^ 
holde sig ngt. efterretteligt, -seende 
-syn. -sensation psyk. Efterbillede. 
-siktsvåxel Avisoveksel. -sinna 
tænke efter, tænke sig om. -sin- 
nande, -sinning -tanke, -skicka 
sende Bud efter, hente, -skriva 
skrive efter, forskrive, -skrivande, 
-skrivning Forskrivning, Rekvisi- 
tion, -skånka -give Skat, straf, -skord 
-høst, -slæt. -slå slaa efter, op i en 
Bog. -slatter -slæt, *Haa. -slåckning 
S Andendagsgilde. -slång (), -smæk; 

Sving under et Navnetræk, -slåntrare 

-nøler, -spana -søge. -sprak -skrift. 

"efterst Bio. bagest, sidst. 

efterlstava efterjsige Ord for Ord. -stick 
Baghaand i Kort. -stråva -tragte, 
stræbe efter, -stråvansvård attraa- 
værdig. -styng Bagsting, -stå staa 
efter; attraa. -stående {) ^■. følgende. 
-syn O; Tilsyn; Mønster, -saga 
-sige. -sågare -snakker, -såtta for- 
sømme; sætte efter, forfølge, -tal 
-skrift, -traktande Tragten efter. 
-trav, -trupp Bagtrop, -tryck -tryk 
i begge Bet. -trå attrap, -tråda -følge 
succedere, -trångta tragte efter, -tug- 
ga tygge om igen ogsaa fig. -tånklig 
betænkelig, -vårkar -veer. -åt bag- 
efter; klok -^ bagklog. 

E'geiska havet det ægæiske Hav. 

'egen (itk.' eget^ best. egna ["e'gnaj) ( ); 
ejendommelig; sær, besynderlig; / 
egen hog person i højstegen Per- 
son; giva till arv och eget give 
til Arv og Eje; de egna omstån- 
digheterna de særlige Omstændig- 
heder; det var eget! det var mærke- 
ligt! så eget av honom! hvor det 
var sært af ham! eget nog mær- 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



egenartad — eldgaffel 



7& 



keligt nok. -artad (itk. -at) ejen- 
dommelig. 
egendom -en, -ar [-;do)m] Ejendom. 

-s-gemenskap -s-fællesskab, -s- 

herre, -s-ågare -s-besidder, Pro- 
prietær. 
egen kår egen kærlig, -ord -navn. 

-råttifårdig selvretfærdig, selvgod. 

-sinne -t -sindighed, -skapsord ( ), 

Tillægsord. 
egentlig [e'jæn'tlig] ( ), rigtig, -en Bio. 

egentlig; '>- att fala egentlig talt. 

-het Rigtighed. 
egen vilja, -vilje Egen raadighed. 

-villig -raadig; af egen fri Vilje; -t 

overgivande o: desertio malitiosa. 
egg -en, -ar en Æg. egga -ge. -else 

Ansporelse, Spore; Drift, -jårn 

skærende Værktøj, (*). 
e'gid -en [-gi'd] Ægide. 
egyptiska [e'jyp'tiska] -n ægyptisk 

Sprog; -n, . . kor Ægypterinde. 
e'ho \ ihvo. 
e'huru ihvor; endskønt, -dan [-dan] 

ihvordan. -'vål [ei. e,'hmTiu,væ.l] 

ihvorvel. 
ehvad, ehvem osv. se evad, evem osv. 
'eja! ak gid! Gud give! -^ vore vi 

dår! Gud give vi var der! 
'ejder -n, . . drar, -fågel, -gås, -hona 

Ederfugl, Somateria mollissima. 
ek -en, -ar Eg. 

1. 'eka -n, . . kor Ege nile fladbundet Baad, 
oprindelig af en udhulet Egestamme; Ege- 

knude. 

2. 'eka genlyde, gjalde. 

ek bladvecklare Egebladvikler, Tor- 
trix. -bråken tredelt Egebregne, 
*tredelt Sisselrod, Phegopteris dry- 
opieris. 'ek e -t Egetræ Materialet. 
-e-garvsyra Garvesyre, -e-garv- 
syrad (itk. -at) garvesur. 

'eker -n, 'ekrar (Hjul-)Ege. 

eki'page -t, Fit. _-=, [-b'J] Ekvipage, 
Køretøj. 

eki'vok [-o'k] ekvivok, tvetydig. 

ekkles- se eckles-. 

ekla'tera deklarere, offentliggøre For- 
lovelse. 

ek'lips -en, -er Eklipse, Formørkelse. 

ek'log -en, -er [-o*g] Hyrdedigt; Idyl. 

eklut -en Egelud; han har gått ige- 
nom -en gaaet en drøj Skole igen- 
nem. 

eklå'rer a oplyse med Lamper o. I. -ing 
Illumination, -'or [-6"r] ^ Blænker. 



eknas -et ^ vild Kornel, Cornus 
sanguinea. 

'eko -t, -n Ekko. 

ek ollon Agern, *Egenød. 

ekono m [ekå'nom] -en, -ét Økonom. 
-'mi -en (); huslig >- Husvæsen. 
-mi'sera (); spare, -mi-staten ^ 
Intendanturen. 

ekorr bo Egernrede. -bar Majblomme^ 
(*), Majanthemum bifolium. ekorre 
-n, . . rar fekiåra, "ek'årg] Egern^ 
*Ekorn. 

eko stycke ^ Ekko. -verk -register, 

ek oxe Eghjort, Lucanus cervus. 

"ekra se eker. 

ek'sem -et, Fit. _, [-æ-m,-e-m] Ek- 
zem. 

ek stock se eka. -telning ung Eg. 
-trå se eke. 

eku'menisk økumenisk. 

ekva'tion -en, -er Ligning. 

e'kvator -n Ækvator. 

ek virke Ege tømmer. -ållon se -ollon. 

'elak [-lak ei. -,lB'k] {-are^ -ast ei. 
vårre, vårst) ond; ondskabs- 
fuld; vanartig; slem; ondartet; -t 
spratt slem Streg; '^ mage daarlig 
Mave; mitt huvud år -t jeg har 
ondt i Hovedet, -artad (itk. -at) 
ondartet, -het Ondskab; Ondskabs- 
fuldhed, -ing ondskabsfuld Per- 
son; Ondskab. 

eld -en, -ar ['el'd, 'æl'd, H ogsaa 'el"] 
Ild; Fyrighed ; jg^ora upp -^ tænde op, 
gøre Ild paa; såtta ^ på stikke Ild 
paa; taga ^ fænge; låna ^ en 
Barneleg; sp. gøre et meget kort 
Besøg; -en år los! Brand! råka i 
^ och lågor komme i Fyr og 
Flamme, 'eld a ilde, fyre; gnistre; 
opvarme ved !id; fig. opildne, begej- 
stre; ^ under fig. puste til Il- 
den, -ånde Ilægning, Fyring, -are 
Fyrbøder, -blick brændende Blik. 
-brand Brand brændende Træ. -brasa 
Baal i Kakkelovnen, -bro, -brygga 
Bro i Kedel, -don Fyrtøj, -drake fly- 
vende Drage Luftsyn, -dyrkare -til- 
beder, -farlig O, brændbar, -flåck 
se -mårke. -fri brandfri, -fångd (itk. 
-gt) brændbar, letfængelig; fig. pirre- 
lig, -fårgad (itk. -at) -farvet, -fåre 
t -tøj. -forgyllning Lueforgyldning. 
-fSrsåkring Brandforsikring, -gaf- 
fel gaffelformet Ildrager; han har 
svåljt en '>- slugt en Ladestok. 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1 'Acc. 2oi; , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



80 



eldgaller — en 



-galler -gitter, -gap -svælg, -hand- 
ivapen Haandskydevaaben. -hug 
Begejstring, -hård Arne(sted). -hdjd 
yi^ Ildliniens Højde, Kommande- 
ment. -ig -fuld, fyrig, -klocka 
Brandklokke, -klot -kugle, -kol 
gloende Kul. -kolonn -søjle, -kvarn 
Dampmølle. -lopp -gang. -mårke 
rødt Modermærke, -måtare -maaler. 
-mSrja Emmer, gloende Aske, (*). 
-ning Fyring! Ovnen, -panna -gryde. 
-pelare -søjle, -støtte, -pil Brand- 
pil, -plats Brandsted, -raka -rage. 
-ria Rie Komtørringshus. -ruiTi Fyr- 
rum; Værelse som kan opvarmes. 
-s-ande -aand. -skada Brandskade ; 
Ildsvaade. -skyffel -skuffe, -skovl. 
-skårm Kakkelovnsskærm, -s-ljus 

*IldslyS, kunstigt Lys Lampelys osv. 
modsat Dagslys. -S-luft se syrgas. -S- 

låga Lue, Ildslue. 

eldslåckningsjkår Brandjkorps. -ma- 
teriell, -red.skap -redskaber. 
-slang -slange. 

elds-låndare -n, Fit. =, Beboer af 
lidlandet, -s-ojycka Ildsvaade. 
-sprutande ildsprudende, -stad 
-en, -stader -sted, Fyrsted, *Grue. 
-stod bibi. -støtte, -strimma -stribe. 
-stål Fyrstaal; Pandækkel. -s-våda 
Ildsvaade, Ildebrand. -s-vådetill,bud 
Brandfare, -såker brandfri, -trum- 
ma Fyrrum i Dampmaskine, -tang 
-tang. -vaktare -passer, Fyrbøder. 
-yta -paavirkningsflade. Hedeover- 
flade, -åtare -æder. 

elefant bete Elefantlland. -hona Hun- 
elefant. -s-ut|Slag -syge, -iasis. 

ele'gans [-ar^'s, -an"s] (). 

ele'gi [-gi-, -Ji-] (). -sk l-'e-gisk] (). 

e'lektor -/z, -er [-'twrgr] Valgmand. 
-'al-får Merinofaar. 

elektro'for -en, -er [-or] (). -skop 
[-'sko-p] -et, Fit. —,{). 

element 'arlåroiverk tidligere Navn paa 

højere Skole; hogre '^ Latinskole. 

-skad (itif. -at) [-mæn't-] pokkers. 

elf , . SQ elv . . 

elfkarlebysjuka se ålv-. 

'elfte se elvte. 

'Elin Ellen. 

elisé se elysé. 

elitkår [-i't-] Elitekorps. 

'eljes, 'eljest ellers. 

'eller (); eller har? ikke sandt? 

elmseld St. Elmsild. 



'elnaitråd se olvonbuske. 

elo'gera [-Je'ra] rose, holde Lovtale 
over. 

'elritsa -n, . . sor [e'l-] zooi. Elridse, 
*Gorkim. 

'elva elleve, -hornig -kantet. -h5r- 
ning -kant. -kaffe Formiddagskaffe. 
-stavig -stavelses. 

'elvte [H ogsaa 'æl'ts] ellevte. 

elysj'é -n, -ium [-"lys-] itk. (). -'eisk 
elysæisk; -a f alten de elysæiske 
Marker, Champs élysées. 

elånd e -t, -n ['e'ilænda, e'læn'da] 
Elendighed, Ynkelighed, -ig ['e'.læn- 
dig, e'læn-dig] (). 

e'malj -en, -er Emalje, Smelteglas, 
Glasur, -fjållig : -a fiskar Ganoi- 
der. -lod -r-lod. -malning -maleri. 
-oga Glasøje, kunstigt Øje. 

ema'nera (), udgaa, hidrøre. 

emanci'pissa -n, . . sor sp. Kvinde- 
sagsdame. 

embarkera [ar^bar'ke'ra, æm-] ind- 
skibe sig, gaa om Bord. 

em'blem -et, Fit. :=, [aq'blæ'm, 
-e-m] (). 

e'medan eftersom, saasom, da, efterdi. 

e'mellan imellem; allt •^ nu og da; 
-^ fyra ogon under fire Øjne; 
vånner -^ mellem Venner; få, 
giva ^ faa, give i Bytte, -fyra- 
ogon Navno. Téte-å-téte. -åt imel- 
lem Stunder, undertiden. 

emeller'tid [ei. e'mæl"-] imidlertid. 

em'fas -en Emfasis. 

emi'grerlande, -ing Udvandring. 

emis'sarie -n, -r Emissær. 

'emma -n, . . mor, emmastol polstret 
Lænestol. 

e'mot imod, henimod; mitt emot lige 
overfor; gent emot overført overfor; 
gå '^ någon gaa en i Møde; '^ 
det att han imod at han; '^ 1000 
kronor henved 1000 Kr. -se ['e'mwt-, 
e'mwt-] imødese, forvente, -stå 
['e'mwt-, e'mwt-] modstaa. -taga 
(H emotta) ['e'mwt-, e'mwt-] mod- 
tage; optage. 

e'mot -en, -er Emeute, Opløb, Myt- 
teri. 

1. en -en, -ar % ['e"n] 'Ene, *Ener, 
*Brisk, Juniperus. 

2. en Kendeo. & Taio. ['en', ogsaa 'e'n; 
i Sms. oftest e'n-], ett ['ef] en, et 
(Fit. ena, se i. ena); en och en en 
ad Gangen, enkeltvis; / ett for 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran j. () det tilsvarende paa Dansk 



ena — ens 



81 



allt i eet og alt; allt for ett, i 
ett (och ett) i eet væk; det år allt 
ett det kommer ud paa eet, 

l.ena ['en*a, 'e"na] nogle; de ^ så 
val som de andra det ene Parti 
lige saa godt som det andet; vad 
ar det for -^ ? hvad er det for 
nogle? det år '>- lymlar det er nogle 
Slyngler. 

2. 'ena \ ene, forene; ^ sig på blive 
enig med sig selv om. 

'enahanda af samme Slags, en og 
samme, lignende; det år '^ det 
kommer ud paa eet; '^ med over- 
ensstemmende med. 

en aktspjås En aktsstykke. -armig 
-armet. 

en backe Bakke bevokset med Ene- 
bærbuske, -barr *Enebar, Enebær- 
buskens Naale. 

"enbarO) Bio. kun, ene og alene, 
blot og bar. 

enbett: åka (i) '^ køre med een 
Hest; vagnar for par och ^ To- 
og Enspændervogne, -s-sele En- 
spændersele, -s-slåde Enspænder- 
kane, *Spidsslæde. -s-vagn En- 
spændervogn. 

en buske Ene bærbusk, *-busk, 
*Brisk. -bårsdricka -bærøl. 

enda se ende. 

endags fluga, -krak Døgnflue. 

endast ['endast] 1. Bio. blot, kun, ene. 

- 2. Bindo. naar . . . blot. 'endaste best. 
Tiiio.: den ^ den eneste. 

'ende Hank. ['en'da], ^enda Hank., Hunk., 
itk. eneste. 

en dels delvis; bibi. stykkevis, -dera 
pen"|de.ra, 'en'dera, 'e'n-] (itk. ett- 
dera) en (et) af to, af dem; endera 
dagen en af disse Dage. 

en'divia -n ^ Endivie, Cichorium 
endivia. 

endråkt -en Endrægtighed, Enighed. 
-eligen Bio. endrægtig, enig. 

'ene -t Enebærtræ Materialet. 

ener'gi -en [-Ji'] ( ). -sk [e'nærgisk] ( ). 

en fald ['en'-, 'e*n-] l.Navno. -en En- 
fold. 2. Tiiio. enkelt, -faldeligen 
Bio. ['en'-, 'e'n-] enfoldigt, -faldig 
['en'-, 'e'n-] enfoldig, -formig ens- 
formig, -fotad (Itk. -at) enføddet. 
-froig en frøet, -fårgad ensfarvet. 
-fodd enbaaren. 

engageante -n, -r [aqga'Jaq't] f en 
Slags Kniplingsmanchet. 



'engelsk (); -t skinn -læder, -ka 
['æq,'-] Englænderinde; Engelsk 

Sprog. 

engel, engla- se ångel, ångla-. 

en gifte Monogami, -grådig af een 
Grad(s Styrke), -handel f Enehan- 
del, Monopolhandel. 

enharts Harpiks af Enebær. 

en het -en, -er Enhed; Ener. -hetlig 
ensartet, helstøbt, -hjuling (*), Mono- 
cykle, -hjårtibladig -frøbladet, -ho- 
vad (Itk. -at) -hovet, -horn Narhval, 
Monodon. -hållig -stemmig. -hånd 
(Itk. -nt) -haandet. -horning -hjør- 
ning; se -horn. 

en'kanne(r)lig Tiiio. særdeles, -en Bio. 
i Særdeleshed, specielt. 

enkel ['eq'kgl, 'æq'kal] enkelt; jævn, 
ligefrem, simpel, ukunstlet, usam- 
mensat, tarvelig, {*);jag kande mig 
så '^ jeg følte mig saa lille, blev 
flov; enkla månniskor jævne Folk; 
helt -t ganske simpelt, uden videre; 
-t fångelse simpelt Fængsel ; -t sått 
ligefremt Væsen; gora en '^ figur 
gøre en tarvelig Figur, -lornjett Mo- 
nocle. -nervig ^ ligestrenget. -tju- 
sare se -lornjett. 

en klyka Gaffel, Kløft af Enetræ. 

enkom Bio., sj. Tiiio. ['e'nkåm, 'en'-, 
'eq'-, 'ær^-] særligt, specielt, ene og 
alene, udtrykkelig. 

en kvinnad (itk. -at) f ^ enkønnet, 
med een Støvvej, -konad (itk. -at) 
særkønnet, af eet Køn. -koniog 
enkønnet Plante. 

en lag Dekokt af Enebær, *Briske- 
laug. 

enle'vera [ar\-] bortføre. • 

'enlig overensstemm ende. -het -else. 
enligt Forho. -ende med, ifølge, efter. 

en manssång Enkeltseng, (*). -ma- 
stare Enmaster. -månnig % enhan- 
net. -månningar Fit. ^ enhannede. 

en olja Enebær olje. -ris -kviste. 
-risa »trø med Enebærkviste, -ris- 
lag se -lag. 

enrol'lera [aq-] indrullere. 

enråd ånde eneraadende. -ig selv- 
raadig. 

1. ens Tiiio., se ense. 

2. ens Bio. ['e'ns, 'en's]; med '^ 
med eet, paa een Gang, med det 
samme; icke ^ ikke engang; knap- 
past ^ næppe nok; om ^ om 
overhovedet; atan att ^ uden en- 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 

Svensk- Dansk Ordbog 



Acc. 2 og 1 Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

6 



82 



ensak— eriksgata 



gang; utan -^ ndgotskål uden nogen 
som helst Grund; draga '^ komme 
godt ud af det sammen. 

ensak ens egen Sag, Sag som ude- 
lukkende vedkommer en; jur. om Bø- 
der til Fordel for, til; det år min -^ 
det vedkommer kun mig; tio kro- 
nors boter, angivarens ^ ti Kr. i 
Bøde til Angiveren. 

ensam ['en',sam-, 'e'n-] ene, alene; 
enestaaende; ensom; -^^ raf^X selv- 
stændig Ret; -t rum Enkeltværelse. 
-fOrsåljning Eneforhandling, -hets- 
fångelse Cellefængsel, -jungfru 
Enepige, 'ensam t (); ene og 
alene, -t-stående enestaaende. 

ense ['ensa, 'en'ss] enig. 

ensi'lage far^si'lB'J] [ ), Grønkuling. 

en sitsig en sædet, -skifta udskifte at 

Fællesskab, -skifte Udskiftning af Jord- 

fæiiesskah. -skiftesbruk -vangsbrug. 

enskild (itk. -It) privat; særlig; en- 
kelt, enestaaende; min -a åsikt min 
personlige Mening; ^ andaktsov- 
ning Husandagt; enskilt fdn- 
gelse Husarrest; ^ skrift privat 
Skriftemaal. -het Enkelthed; -erna 
de enkelte Omstændigheder. 

enskrika se lavskrika. 

ens lig ['e*n-, 'en'-] enlig, afsides, (*). 
-lighet -hed. Ensomhed, -ling -en, 
-ar ['e'n-, 'en*-] Eneboer. 

en spand (itk. -nt) forspændt med een 
Hest. -spånnare En spænder(vogn); 
.. Kurér, -stabb, -stapel Ørnebregne. 
-staka ubøj. Tiiio. enkelt, isoleret; 
någon ^ gang en enkelt Gang. 
-stavig -stavelses. -struken (itk. -et) 
-strøgen." -ståndig \ indstændig. 
-stårig *enslig. -storing en som 
ynder Ensomhed, Eneboer; Sær- 
ling; Pebersvend, -sådesbruk se 
enskiftesbruk. 

enter'schaque -n, -r [aq-] Entrechat, 
Flikflak. 

entita -n, . . tor ['e'n-] Sumpmejse, 
Parus palustris. 

entomo'log -en, -er [-må'lo'g] ( ). 

entonnare En-Tons-Baad. 

entrepre'nad -en, -er [ar\-] Entre- 
prise, Akkord ; iitbjuda på '^ bort- 
licitere, -auktion Licitation, -skjuts 
Vognmandsbefordring. 

entre'sol -en, -er [aqtar'sol, -'sål'] 
Mezzanin. 

enjtrå se ene. -tråd *Ene, Enebærtræ. 



en trågen (itk. -et) indstændig, ind- 
trængende, -trånning -en Sække- 
lærred, Gulvkludetøj. -tråten (itk. 
-et) \ se -vis. 

entusias'mera [ari-, æn-] begejstre, 

en'var enhver. 

enve'lopp -en, -er [an,-] Konvolut. 

envig -et, fu. :^, [^e'n-, 'en'-] f, 
-s-kamp Tvekamp. 

envis ['e"n-, 'en"-] stædig, stivsindet, 
stridig, haardnakket, (*). -as haard- 
nakket vedblive, absolut ville, -het 
Stivsind, -ing Stivnakke. 

envoyé -{e)n, -er [aqvåa'je", æqvå'je*) 
O, Gesandt. 

en våldsherre Enevoldsherre. -vå- 
ningshus enetages Hus. -vårdig 
kem. eneværdig, enemægtig. 

e'når Bindo. eftersom, efterdi. 

en ogd (Itk. -gt) [-,ogd, -,ojd] en øjet. 
-orad (Itk. -at), -orig -øret. 

'Eol Æolus. -s-harpa Æolsharpe. 

e'oner Fit. Æoner. 

epide'misjukihus Epidemihospital. 

'epiker -n, Fit. —, ( ). 

epiku'ré -en, -er Epikuræer. 

epi'log -en, -er [-o"g] ( ). 

epi'sod -en, -er [-o'd ei. -(o-dj Epi- 
sode. 

episto'lår affattet i Brevform. 

epi'tel -et el. -iet Epithelium, Overhud. 

epi'tet -et, Fit. =, Epitheton, Tillægs- 
ord. 

e'pok -en, -er [-o'k] Epoke. 

epo'pé -en, -er [-å-J (), Epos. 

l.er- ['æ*r-, undert. 'e"r-] Forstavelse. 

2. er se eder. 

1. era se edra. 

2. era -n ['æ"ra] Æra, Tidsrum. 

3. 'era se ejder. 

er'barmlig erbarmelig, ynkelig. 

'erbjuda tilbyde; '^ ngt. åt ngn. til- 
byde en noget; -^ en vacker an- 
blick frembyde et smukt Skue. 
-nde Tilbud. 

eremitkråfta [-'i*t-] Eremitkrebs, 
Pagurus. 

'erfar a erfare; fornemme, føle. -en- 
het -ing; Kundskab; få -^ av 
bringe i Erfaring, -enhetsron -ing. 

erford erlig ['æ'r fo3.rd-] fornøden, 
nødvendig, -ra udkræve. 

erg se arg. 

'er. gus se ejder. 

'erhålla erholde, opnaa. 

erik's gata de svenske Kongers Hyl- 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



eriksmåssa— exercera 



83 



dingsrejse Landet rundt, -måssa se 
ersmåssa. 

^erinr aerindre; indvende. -an Fæiiesk., 
-ing -ing; Paamindelse. -ingsfSr- 
måga -ingskraft. 

Erker ['ær-] Erik. 

'erkån na erkende; anerkende; ved- 
kende sig, tilstaa, være ved. -nande 
-else; Taknemmelighed, -nansvård 
paaskønnelsesværdig. -nelseakt 
Anerkendelsesakt. -nelsegåva Er- 
kendtlighedsgave. -nsam -tlig. -sla 
-n -tlighed. 

'ernå opnaa. 

ers se eder. 

ersmåssa St. Eriks Dag isde Maj ; Ordspr. : 
ersmdsseax ger olsmåssekaka. 

'ersått a erstat te. -ånde -ning. -nings- 
an sprak -ningskrav. -ningskarl 
Stillingsmand, -ningsord Stedord, 
Henvisningsord, Pronomen, -nings- 
skyldighet -ningspligt. 

'ertappa gribe i Gerningen ; '^ sig med 
gribe sig selv i. 

erts se drke. 

erup'tion -en, -er Udbrud, ( ). 

'erovra erobre. 

eselhuvud ^ Æselhoved. 

e'skader -n, . . drar Eskadre. 

e'skarp -en, -er ^ Eskarpe. 

eski'må -en, -er Eskimo, -iska 
[-'mo'iska] -sprog; -kvinde. 

e'skiss -en, -er [-sk-] Skitse. 

e'skort -en, -er Eskorte. 

esom'oftast som oftest, temmelig 
ofte, meget ofte. 

espar'sett -en Esparset, Hedysarum 
onobrychis. 

e'spri -en Esprit. 

1. ess -et, Fit. — , ^ Es. 

2. ess se dss. 

esselhuvud se eselhuvud. 
esshake se dsshake. 
'essing se dssing. 

es'så -n, -er Essay. 

est, 'ester, estlåndare Indbygger i 
Estland. 

e'stet -en Æstetiker, -'ik [-i"k] ( ). 

esti'mera æstimere, agte. 

e'strad -en, -er Estrade, Tribune. 

'eter -n Æter. e'terisk.(). -losning 
-opløsning. 

eter'nell -en, -er Evighedsblomst. 

eter olja æterisk Olie. -våg Æter- 
bølge. 

eti'op -en, -er Ætiopier. 



etno log -en, -er [etnå'lo'g] ( ). -logi 
-en [-'gi-] (). 

etsa ['efsa] ætse; radere, -grund 
-grund. 

ett l'ef] eet, et se en ; hålla ^ fim. holde 
sammen, 'ett a -n, . . tor Ettal. - dera 
et af to, af dem, det ene eller det an- 
det; eller; se endera. 

etter . . tret ['efar] Edder, Gift. 
-blemma, -blåsa ondartet Blegn. 
-full -spændt, -nåssla Brændenælde, 
*Brænde-Nesle, Urtica urens. -orm 
Giftslange, -påse Arrigtrold. 

etthjårtbladsvåxt enfrøbladet Plante. 

ettrig ['et'-] giftig; arrig. 

ettstruken (itk. -e^) enstrøgen. -åring 
etaars Barn. -oring Enøre. 

e'tyd -en, -er Etude. 

etymo log -en, -er [etymå'lo'g] ( ). 
-logi -en [-'gi-] {). 

euro'pé -en, -er [æui-, 6ui-] Europæer. 

evangeliebok [evan'je-lia-] Evange- 

liebog Samling af Kirkeaarets Evangelier og 
Epistler. 

e'vad \ ihvad; hvad enten. 

eval'vera evaluere, vurdere. 

e'var, e^varest ihvor, hvorsomhelst. 
evars[e'vars-] \ hvis . . .end.evart 
[e'varf] ihvorhen. 

'evelig H: var -a en hver evige en. 

e'vem \ ihvem. 

evene'mang -et, -er vigtig Begivenhed, 
Oplevelse; dagens -^ Dagens store 
Begivenhed. 

'evighet ( ); hur i all ^ hvor i al Ver- 
den, -s-låga -s-flamme, „Vaageko- 

ne" i en Auer-Brænder. -S-SkrUV 

Skrue uden Ende. 

e'vinne(r) lig evindelig; evig. 

e'vårdelig, e'vårdlig [-væ ^d-] evin- 
delig; for -a tider til evige Tider. 

ex'am ensbetyg Eksamens karakter; 
-bevis, -enskarl -menneske, -i'nera 
O, undersøge;'^ en i^a.rf bestemme 
en Plante. 

ex'centerskiva (), Excentrik. 

exe'ges -en [-ge-s] Exegese. 

exeku 'tion -en, -er ( ), Udførelse. 
-'tiv auktion Tvangsauktion. 

ex'emp el ..plet, Fit. =, (); till -^ 
for E. ; såsom till ^ som for E. 
-'lariter (), til et afskrækkende 
Eksempel, -lifi'era give Eksempel 
paa. 

exer 'cera ( ), gøre Militærtjeneste; 
^ bevaring ligge inde som Soldat. 



""norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 



Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

6* 



84 



exercis — falerts 



-cis [-'i"s] -en,-erExQrchs. -cisfålt, 
-cisplats -cerplads. -citiebok Stile- 
bog, -citiemåstare Lærer i Fægt- 
ning, Ridning o. s. v. ved et Univer- 
sitet. -citiuni[-"sifsium] ..iet, ..tia, 
el. . . tier Stil(øvelse). 

exing se åxing. 

expedji'era ekspedere, -it -en, -er 
[-'i-t] Handelsjfuldmægtig, -rejsende; 
Ekspedient, Ekspeditrice, -i'tion 
Departement, (*). -itionsrum Ekspe- 
ditionslokale. 

expek'tans -en [-ans, -ari's] Expek- 
tance. -16n Vartpenge. 

ex'penser Omkostninger. 

experimen'talfålt -et, fu. — -, Forsøgs- 
mark. 

expli 'cera forklare, tyde. -ka'tion 
Forklaring. 



expOj'sé -en, -<3r Fremstilling, -si'tion 
Udstilling. -sitionsforCimål Udstil- 
lingsgenstand. 

ex'press -en, -er (); Ilbud; Bybud. 
-byrå Flytteforretning; „Kiosk"; 
*Visergutkontor. 

extenipo"ralier Fit. Ekstemporalstil. 

extink'tor -en, -er [-6'r] (), Haand- 
sprøjte. 

ex'trakt -et, fu. ---, (); Udsnit af en 

Bog. 

extraordi 'narie ekstraordinær, Eks- 
tra- f. Eks. '-V/ skatt, r^ professor o. 1. 

-'når O, overordentlig. 
extrava'gans -en, -er [-ans, -ar^s] 

Ekstravagance. 
extremi'teter (), Lemmer; ovre ^ 

Arme; nedre ^ Ben. 



'fabel -n, . . bier ( ). -alder Sagntid. 

fabri 'cera fabrikere, -k -en, -er [-'i'k] 
(). -ks-idkare [-bri'ks-] Fabrikant. 
-ks-kardtistel ^ Kartebolle, Dip- 
sacus fulloniim. -k5r [-'ko'r] Fabri- 
kant; S Fausse i Spil. 

fabu'los fabelagtig. 

fa'cett se fasett. 

fack -et, Fit. =, lille Rum, Aflukke 

i Reol, Skuffe, Skriftkasse; Reol ; Fag; 

Boks i Bank ; han går i mitt '^ han 
gaar mig i Bedene, -bildning Fag- 
dannelse, -brytning ^ *Strosse- 
brydning. -f Srbund Sammenslutning 
af Fagforeninger. 

fackel blomster, -ros, -6rt Katte- 
hale, *Rødguppel, Lythrum sali- 
caria. 

'fackla -n, . . lor Fakkel. 

fack;term Fagord, teknisk Udtryk. 
-verk Bindingsværk; Bjælkeværk. 

fadd {h\i. fatt) flov, fad, smagløs. 

'fadder -n, jaddrar { ). 

'fader [H 'fB'r] -n, 'fader, hest. 'få- 
derna, poet. fddren { ), Fit. ogs. For- 
fædre; „festen till fådrens minne''. 
-mSrdare -morder ogsaa om Flipper. 



-skap -et Paternitet. -s-vålde -magt. 

-vår itk., Fit. =^ Fadervor. 
fae'tong -en Faeton Vogn. 
'fager (); -t tal fagre Ord. -matt H 

som nipper til Maden. 
'faggor Fit.: / -na i Gærde; vara i 

ngns '^ i ens Kløer; ha i -na att 

være paa Nippet til at; ha en sjiik- 

dom i -na gaa og bære paa en 

Sygdom; ha doden i -na være en 

Dødens Kandidat. 
fahlerz ['fB'lærs] Fahlmalm. 
fajans -en, -er [fa'jaq's] Fajance. 
'fakser Fit., fini. Manerer; Grimacer. 
faksimil(e) -et, Fit. =, [-'mil] (). 
fakt bage Hattemagerbue. -ning -en 

Hattem. Fakning. 
"faktor -n, -er [-'co'rar] (). -ulta'tiv 

[el. 'fak'-j O, valgfri, -ul'tet -en, 

-er {). 
l.fal -en, -ar f Skafthul. 

2. fal Tiiio. til fals; bestikkelig, venal. 

3. fal, fala -n, . . lor -j; Slette, Hede. 
fa'lang -en, -er Falanks; Fingerled. 
falaska f (), Aske. 

falbo'lan Fæiiesk., Fit. -er Falbelade. 
falerts se fahlerz. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



falhet — fara 



85 



falhet -en Bestikkelighed, Venalitet. 

'falka hige, tragte ; f byde paa en vare; 
Ordspr. den mest falkar, plår minst 
kopa. 

falke -n f Aske. 

falk e'når -en, -er, -e'nerare Falko- 
ner, -gård -gaard. -hona Hunfalk. 
-huva -hætte, -uggla se hok-. 

fall -et, Fit. =, Fald; Tilfælde; ogsaa 

i Sms.: djurplågerifall Tilfælde af Dyrplageri ; 

-et N. N. Sagen N. N., den N. 
N.-ske Affære; / -^ (att) ifald; / 
alla '^, i alla fulla -^ H alligevel, 
i hvert Fald; bringa på '^ bringe i 
Ulykke, til Fald; komma på <>- 
blive ødelagt; luta till sitt -^ staa 
for Fald. 
^falla 'faller, f 611, Jollo, Jallit{)\ ^ 
(ett) offer falde som Offer; '>-' val 
efter figuren sidde godt om Klæder; 
>- / raseri, ifeberV.ovaxx\Q i R., i F. ; 
■^'(in) i galopp slaa over i Galop; 
'>- in i ett misstag komme til at 
begaa en Fejltagelse; in med stem- 
me i med; '^ igen falde til; -^ 
/sar falde fra hinanden; det faller 
på honom det kommer over ham; 
-^ med sin vånskap på kaste sit 
V. paa; -^ //// slutte sig til; -^ undan 
for give efter for, føje sig efter; -^ 
sig falde, træffe sig; klånningen -er 
sig val Kjolen sidder godt. -nde 

1. Navno. Fald. 2. TiUo. (); -^ SOt^, 

-nde-sot, -nde-sjuka faldende Syge, 
Ligfald, Epilepsi. 
fall bila Fald økse, Guillotine, 'fall - 
en falden; tilbøjelig, hengiven (for 
til), -en-het Hang (for til); Anlæg. 
-frukt nedfalden Frugt, -girig ^ 
-gerrig, sløj paa Roret, -horn J, 
Faldsbarm. -kvist % Fældekvist 

der fældes ligesom Løvet, -lucka -lu- 
ge, -dør. -ning ^ Affald, -rep -reb. 
-reps stotta -rebsscepter. -råg se 
svedje-. 
falls: i'a' falls H hvadbehager se be- 

falla. 

fall sjuka se fallandesot. -streck 
-strikke, -valk Faldehat. -verk 
Rambuk. 

'falna [-b*-, -al*-] blegne, visne, -nde 
Henvisnen. 

l.fals itk. f Falskhed; *Juks. 

2. fals -en, -ar ( ). -bråde Falsebræt. 

far'sarium ..iet, .Aer Forfalskning. 

fal'sett [-ær], -ståmma Falset, Fistel. 



fals hammare Falsehammer, -hyvel 

Falshøvl. 
falsk O; -^ skoldpadda forloren 

Skildpadde, -as fig. spille falskt Spil. 
falskniv Falsben. 
familj -en, -er [fa'milj] Familie, -e- 

ange lågenhet anliggende, -e-flic- 

ka ung Pige, som man omgaas i 

Familiekreds modsat Butiksdame o. 1. 

-e-tak sp. stor Paraply, -tycke 
-lighed, -'år familiær. 

famn -en -ar Favn en sv. '^ = i, 78 Me- 
ter, 'famn a ( ) ; -sætte, -are -sætter. 
-matt Favnemaal. -måtare se -are. 
-s-hog -e-høj. -stake -e-maal, 
-e-stok. -taga omfavne, -tals [-;tB.ls] 
Bio. -e-vis. -ved -e-brænde, (*). 

famos [-'mo's] S storartet. 

fa'mos ( ), berygtet. 

l.fan -et Fane paa Fjer. 

2. "fan -en Fanden; en fattig -^ en 
stakkels Djævel; '^ och hans mor 
F. og hans Oldemor; ogsaa i Sms. : 

gubbfan den Satans gamle o. I. 

'fana -n, . . nor Fane, f Fænnike; 

svårj'a -n sværge til Fanen. 
fana'tist -en, -er Fanatiker. 
"fanders pokkers; åt '^ Pokker i 

Vold. 
fa'ner-^f, Fit. — , Finér, fa'nera finere. 
fan'far -en, -er Fanfare. 
fan fSrare Fane bærer, -junkare 

-junker øverste Underofficersgrad ved In- 
fanteri og Kavalleri, 

"fanken eufem. Fanden, {*). 
fans tyg Fandens Tøj, Djævelskab. 
fant a'si -{e)n, -er { ). -i'sera fantasere. 
fantom -et, Fit. -er ei. —, [-'to'm] ( ). 
l.far H for fader (); kåra ^ t høflig 

Tiltale til gamle Bønder. 
2. far fini. SQ farled. 

1. 'fara -n, . . ror Fare; det år ^^ vart 
det er at befrygte. 

2. 'fara far, for, yarit fare, rejse; 
'^ 'fort blive ved; '^ illa (av) 
fordærves, trives daarligt, have 
det ondt, lide (ved); han far illa 
det gaar ham daarligt; -^ illa med 
medtage slemt, mishandle; '>- på 
bal tage paa Bal; ordet for ur 
mig O. faldt mig af Munden; ~ 
ut emot fare løs paa med Ord; r>^ 
ut i vrede fare op, blive hidsig; 
'^ ut i ovett blive grov; -^ ut 
och åka køre en Tur; '^ val have 
det godt; -^ val av have godt af; 



^norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ""Acc. 2og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



86 



farande — fatabur 



^ åstad afrejse, -nde Færd det at 

fare. 

faraokatt Faraorotte, Ichneumon. 
farbror ["farbrwr] (); Børns og 
unges Tiltale til ældre Ven, der 

siger du til dem; „Onkel" ^: Assi- 
stenshuset, -bråderna sp. Rigsdags- 
mændene. 

farjdagO, Flyttedag, -eld Skovbrand, 
Hedebrand. 

'faren zooi. Brasenflire. 

farifar [^'farfar] (); -s far Olde- 
fader, -foråldrar Bedsteforældre 

paa fædrene Side. 

fargalt -en, -ar Orne. 

farhåga -n, . . gor Frygt, Bekymring. 

fari'sé -(e)n, -er Farisæer. 

'far kost -en, -er Fartøj, (*). -led -en, 
-er Sejlled, Sejlløb, Farvand, (*). 

farlig Vh-r-] (). 

farmakologi -en ei. -n [-kålå'gi"] (). 

farmor ["far'mojr] Farmoder, -mor. 

farnote -/ f: / flock och ^- i Sel- 
skab, i Følge. 

fars -en, -er [Tars'] Farce Skuespil. 
-artad -agtig. 

farsgubbe(n) sp. gamle Fatter, min 
Gamle, *Gamlingen. 

farstu ['fars'tuj] H se fdrstuga; i 
(samma) '^ i samme Etage; falla 
i -n falde ned fra Skyerne, -bro 
Forstuetrappe, -ga se fdrstuga. 

farsor -en, -er [-'6*r] Farceskuespil- 
ler; Pudsenmager. 

fart -en, -er ['h'^t] () mest l Bet. Hur- 
tighed o. i.; taga -^ sætte Fart paa, 
tage Tilløb. 

'farityg -et, Fit. =, Fartøj, -s-skrov 
Skibsskrog. 

farjvåg Kørevej, -val itk. [-'væ'l] 
Farvel; taga '^' av tage Afsked 
med. 

fas -en, -er Fase; Fagade. 

'fasa 1. Navno. -n, . . sor Forfærdelse, 
Rædsel. 2. Udso. forfærdes, ræddes, 
grue. 

fa'sad -en, -er Fagade. 

'fasalnsfull, -ns-vård, -våckande 
rædselsfuld. 

fa'sett [-ær] -en, -er Facet, -oga 
zooi. sammensat Øje. 

faskikel -n, . . klar [fa'Jik-gl] ( ). 

faskin -en, -er [-'Ji-n] Faskine. 

'faslig forfærdelig, gruelig. 

fason -en, -er [-'scon] Fagon; Manér, 



Væsen, Lader, -'era figurere. 

-'erad mønstret. 
l.fastTiiio. O; '^ stad befæstet By; 

bliva ^ blive greben, sat fast,. 

blive hængende; taga ^ gribe; 

tag ^ tjiiven! grib T. ! illa '^ 

ilde stedt, *ude; bliva, råka ^ for 

blive Genstand for, *komme ud 

for; blive overbevist om Tyveri o. i.; 

få '^' i faa fat i; nu år du -^ nu 

har jeg dig. 
2. fast Bindo. ( ), endskønt. 
l.'fasta [-as*-]: taga '^ på jur. tage 

Skøde paa; fig. skrive sig bag 

Øret; understrege fig. 
2. 'fasta [-as"-] 1. Navno. -n, ..tor 

Faste. 2. Udso. (). 

fastage -et, Fit. --^ ei. -r [-'b'J] Fu- 
stage. 

fastebrev Skøde. 

'faster -n, . . trar ( ). 

fastgro vokse fast. -gålig -g&Uet. 

fastighet fast Ejendom, Grundejen- 
dom, -s-bok Panteprotokol, -s-skatt 
Grundskat, Ejendomsskyld, -s- 
ågare Grundejer. 

fastingen, fastings marknad Mar- 
ked i Kristinehamn d. 17. Marts. 

fastlagen Fastelavn; Fasten, -s- 
bulle -lavnsbolle. -s-mat -spiser. 
-s-predikan -prædiken, -s-spis 
-kost. -s-s6ndag -lavnssøndag. 
-s-tid -tid; -lavnstid. -s-tisdag 
fini. Hvide Tirsdag. 

fastlåsa laase inde; sætte fast 
Penge o. 1. -makare j^ Fortøjnings- 
tov. -mer, -mera meget mere; 
snarere. 

'fastna blive siddende, hængende 
fast, (*) {for ved) ; '^ i någons garn 
gaa i en Snare; '^ i klistret H 
komme til kort; -^ for blive Gen- 
stand for; blive overvist om; blive 
hængende ved. -nde Fasthængen. 

fast rota 5/^ rodfæste sig. -stoppare 
^ Fast estopper. -stålla -sætte, 
-slaa; jur. approbere, -taga gribe, 
fange, -an [7as"tiæn, fast'æn'] Bindo. 
om end, endskønt. 

fat -et, Fit. --z^, ['fB't] Fad; Underkop, 
*Skaal, *Fad; bibi. Kar; det ligger 
honom i -et att han har det 
imod sig at; hur lange skall detta 
ligga mig i -et? hvor længe skal jeg 
undgælde for dette? -a-bur -en, -ar 
Fadebur, Forraadskammer; bibi. av 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fataliedag — femtio 



87 



hjårtats goda ^ af H. gode Forraad; 

ur egen fatabur af egen Fabrik. 

fa"talie dag jur. sidste Dag af en 

foreskreven Frist, fa^talie r Fit., 

-tid Frist Appelfnst, Betalingsfrist osv. 

fat bur, -e-bur se fatabur. -Hk ^ 
hjulformig. -långa Fadelænge, -stav 
Tøndestave, -stege Fadhylde, Tal- 
lerkenrække. 

fatt Tiiio. ogBio. O; hur år det ^? 
hvordan staar det til? vad blev det 
^ med honom? hvad gik der af 
ham? under så -a omståndigheter 
under saadanne Omstændigheder; 
. få el. taga ^ (på) någon faa fat 
paa, indhente en; hava ^ have 
faaet fat paa; flyga., gå, springa ^ 

indhente gaaende, løbende. 

'fatta O; gribe; opfatte; betage; ^ / 
tage fat i; ^ eld fænge; ^ parti 
for tage Parti for; ^ i pennan 
sætte paa Papiret; '^ posto tage Post; 
Idngtan -de honom han betoges af 
Længsel, 'fattan itk. \ Haandtag. 

"■fattas ( ), mangle; vad -^ (dig)? hvad 
er der i Vejen? det fattades! det 
manglede bare! 

'fattbar fattelig. 

'fattig ( ); stakkels, sølle, -brod, -del 
-understøttelse, -dom -en [-:dwni] 
( ). -forsorjningsman -forstander. 

-gubbe finl. -blok i Form af en Mand. 

-gård Arbejdsanstalt paa Landet. 
-hjon, -hushjon -lem. -håv -bøsse. 
-lapp fattig Stakkel, -medel, 
-penningar -kasse, -stuga -hus. 
-stu(go)hjon se -hjon. -vård -væ- 
sen, -forsørgelse, -vårdare -for- 
stander, -vårdsav gift --skat. -vårds- 
nåmnd -kommission, -vårdssam- 
ihålle -distrikt, -år Hungeraar, 

'fattlig fattelig, -ning Fatning; Op- 
fattelse; Fatteevne; Indfatning. 
-ningsfSrmåga, -ningsgåva Fatte- 
evne. 

fat 61 Øl fra Fad. 

fav5r -en, -er [-'6"r](); taga ^ stige 
i Pris. 

'faxis ^ Fuks. 

fe -en, -er { ). 

'feber -n, . . brar ( ). -drivande -stil- 
lende, -gummitråd Gummitræ, 
Eucalyptus. -frossa, -kyla- kulde. 
-kånning -fornemmelse, -rysning, 
-skakning -gysning. -yra, -yrsel 
-fantasi, -vildelse; -paroxysme. 



febru'ari Februar. 

Tebus Føbus Apollo, -e'ri -en, -er 
højtravende Snak, Bombast, Ord- 
skvalder. 

federa 'tion -en, -er Føderation. 
-'tiv [el. Ye-d-, 7ed--] føderativ. 

feg, -sint fej. 

'feja [-æj"-] polere, pudse. 

fejd [-æj'-] Fejde. 

'fejla se fiddel. 

'fejning -en, -ar [-æj'-] Polering. 

fel l.Navno. -et, Fit. — , Fejl; det ar 
mitt ^ Skylden er min. 2. Bio. 
fejl; taga ^ om tage fejl af. 'fel a 
-ade,\-de, -(a)t fejle, forsynde sig; 
•^ / aktning lade det mangle paa 
Agtelse, -aktig ]'fe'l-] (), fejlfuld; 
mangelfuld; skyldig, som har Uret; 
vara ^ fejle; Jag ensam år den 
-a jeg alene bærer Skylden, -ak- 
tighet O, Mangelfuldhed, Fejl, 
Mangel; Fejltagelse, -as -ades, \ 
-des, -(a)ts fattes. 

'fela se fiddel. 

felb se/å7^. 

fel bar fejl bar. -drag -træk. -grepp 

-greb f. Eks. paa Instrument, ikke fig. 

fe lik feagtig. 

fel hets Jæg. forfejlet Løb. -kast 
Fejlkast. -los fejlfri. 

felp se fålb. 

fel råkna sig regne fejl. -slut Fejl - 
slutning, -slå slaa fejl. -steg -trin. 
-tag \ -tagelse. -tecknad forteg- 
net, -våvnad Vævefejl. -våxling 
jærnb. urigtigt Sporskifte. 

fem ['fæm'] (). -dubbla -doble. 
-faldig Tiiio., -fait Bio. -foldig. 
-fingerSrt ^ Sølv-Potentil, *Mure. 
-hornig -kantet, -horning -kant. 

femi'nin 1. Tiiio. (), Hunkøns-. 2. 
Navno. -et, Fit. =, Femininum, Hun- 
køn. 

fem kvinnad ^ fem hunnet, -ma -n, 
. . mor Femtal, Femmer, Femkrone- 
seddel, -månnig f ^ -hannet, -mån- 
ning t Soldat som stilles af 5 rust- 
hållare (s. d.) i Fællesskab, -mån- 
ningar % -hannede. 

fem och tjugu H o: 25 par sp6 en 
Dragt Prygl. 

fem siffra Femtal, -stavi^ -stavel- 
ses-, -te Ordenstai ['fæm'ts] (); som 
-^ hjulet under v agnen, -tia -n, 
. . ior ['fæm'-], -ti-lapp H Halvhun- 
dredseddel.-tio['fæm'tito,aim.'fæm'ti] 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1, 'Acc. 2og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



88 



femtionde— filé 



halvtreds(indstyve), femti, -tionde 
-tiende, halvtredsindstyvende. -ti(o)- 
tal Antal af omtr. 50; han år på -et 
han er i Halvtredserne. -tiSring 
Halvtredsere, -ton -ten. -tonhun- 
dratal: på -et i det 16. Aarh. 
-uddakors se alvkors. -uddig -spid- 
set, -straalet, -takket, -åring Fem- 
aarsbarn. -oring Femøre. 

'fen a -/z, . . nor (Svømme-)Finne. 
-fotad (itk. -at) med Luffepoter. 
-hval se -val. 

fe'nici er -n, Fit. — , Fønik ier. -ska 
-ierinde; -isk Sprog. 

fen'nis, fen'nisisk f\n\.sefennoman, -sk. 

fenknot zooi. rød Knurhane, Trigla 
hirundo. 

fenkål se fånkål. 

fenkol ^ Finnejkøl. -Hk -agtig 

se fena. 

fenno'man -en, -er (), hørende til 
det finske (ikke-svenske) Parti. 
-sk (). 

feno'men -et, Fit. = ei. -er Fænomen. 
-isk \ -al. 

fen stråle Finne straale. -val -hval. 

feo'dal- Feudal-. 

'ferier Fit. Ferie, -låsning Hjemme- 
arbejde i Ferien. 

ferm, -e-té, -e-tet se farm. 

fernbock se fdrnbock. 

fer'nissa [ei. 'fæ'rinisa] 1. Navno. -n, 
. . sor Fernis. 2. Udso. fernisere. 

ferrio'xid Jærntveilte. 

fe saga Feeventyr. 

fest -en, -er (). 'fest a more sig; 
svire, -are, -prisse Svirebroder. 
-våning -lokale. 

feston -en, -er [-'wn, -'åq'] (). 

festprydd (itk. -ytt) festsmykket. 

fet (Itk. fett l'fef]) fed, tyk; det Mir da 
inte '^ på det skal du ikke blive 
fed af; han har det inte fett han 
har det kun smaat. 

fe'talier nt. Viktualier. 

fet blad se kdrleksort. -bladsvåxter 
S( tykbladede. -dådra se dådra. 

fetisch -en, -er [fe'tij-] (). 

fetknopp bidende Stenurt, *Berg- 
knap, Sedum. -lagd (itk. -gt) fedla- 
den, korpulent, fed, velnæret, -lera 
Fedtler. -ma -n [Yefma] Fedme, -na 
['fe-tna, 7ef-] blive fed. -p61sa Ol- 
denborrelarve. -stil fede Typer. 

fett -et, -er [-e-] Fedt. -bildning 
-dannelse. 



fettisdag Hvide Tirsdag i Fasten, 

(*). -tisdagsbulle Fastelavnsbolle. 

-tistel ^ Ager-Svinemælk, *Ager- 

Dylle, Sonchus arvensis. 
fett varor Fedevarer, -våxt Fedt - 

svulst, -åmne -stof. -6rt se idtort. 
fiaker -n, . . krar [fi'ak'sr, -'^'k-] 

Fiakre, Drosche. 
fiasko -t, -n [fi'as'kå, 'fjas"koj] (). 
fibelvåxter 2( Cikoriefamilien. 
'fiber -n, . . brer ( ), Trævl. 
'fibla -n, ..lor[-\'-] ^: skånsk^ se 

klofibla. 

fick Fort. af få. 

'fick a -n, . . kor Lomme; / ei. på 
-n i Lommen, -lock -klap. -lån 
lille, kortvarigt Laan. -stold -tyveri. 
-tub -kikkert. 

'fiddel -n, . . ddlar P Violin. 

fideikom miss -et, fu. — ei. -er 
[fidæikå'mis", fidak-] (), Stamhus. 
-mis'sarie Stamhusbesidder. 

fidesgnidare -n, Fit. =^, fini. Elev 
der smisker for Læreren. 

fidlare -n, Fit. --=., [Tid*-] tarvelig Spille- 
mand. 

fien de -n, -r [Tranda] Fjende, (*); 
^ till F. af. -dskap -en (). -tlig 
[fi'æn'tiig] O; -a tågvågar jærnb; 
Spor som ikke maa befares sam- 
tidig. 

'fiff a i'upp) sig pynte sig, fikse sig 
op. -ig O; elegant, (*). 

Tigge Frederik. 

fi'gur -en, -er {)-, foragti. Personage, 
Individ, -'antska -antinde. -åkning 
Kunstløb paa Skøjter. 

'fik a hige. -en (itk. -et) lysten. 

'fikon -et, Pit. — , Figen; fick du -ety 
Zakarias? fikst du Pæren, Z.? 
-(a)tråd -træ. -lov -blad. -sprak 
S „Kragemaal", „P-Maal" o. i. 

'fikor Fit. Kløver. 

'fikus -en, -er 2( Gummitræ. 

1. fil -en, -er Rad, Række; en ^ av 
rum en Suite Værelser; / -^ med 
i Flugt med. 

2. fil -en S filosofisk Eksamen, 
*omtr. anden Eksamen. 

3. fil se filmfolk. 

'fila O; H gnide paa vioiin. 

'filare S omtr. = cand. phil., se 2. jii ■ 

fil bunke Tykmælk; Fad Tykmælk 

med Fløden paa, *Rømmebunke. 

-bytta Bøtte Tykmælk. 
fi'lé -{e)n, -er Filet, Mørbrad. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



filet— fiol 



fi'let(t) Bogb. Filet. 

'fil fras -en, -ar zooi. ( ), Jærv, Gulo. 

fil holtz File træ. -huggeri -fabrik. 

filigram [-'gram], fili'gran Filigran. 

filip 'in -en Filipine. -pik [-'pi'k] -en, 
-er Filippika. 

fili 'sté -en, -er Filister, -'stéen 
Filistæa. -ster -n, . . trar [-'lis'tar] 
( ); S Spidsborger. 

fil klove Filklo. 

filmjolk Tykmælk. 

filolog -en, -er [filå'lo'g] (). -logi 
[-lå'gi-] (). -sof -en, -er [-'so-f] ( ). 
-sofie [-så'fi"9] doktor Dr. phil. -isk 
[-'so'fisk] O; den -a stenen de vi- 
ses Sten. 

'filpa fini. en Børneleg, omtr. = 
„Pind". 

filt -en, -ar (); Tæppe, Uldtæppe; 
Rejsetæppe, 'filt a (); H vimse; 
mase. -are -mager, -duk Hattem. 
Filtsduk. -luden % filtet, hvidfiltet. 

filtrer a ( ). -duk Siklæde. -påse 
Gelépose. 

filttåcke Uldtæppe. 

fimmelstång, fimmerstång -en, 
-stanger Vognstang. 

fin O; -a C t cT det høje C. 

fi'nal sats gram. Hensigtssætning. 

finans departement [fi'naqs-] Fi- 
nans ministerium, -i'år -en, -er, 
-karl -mand. -verk, -våsende 
-væsen, -årende -sag. 

'fin are -n, Fit. =_, Polerer, -bråken 
% *Berglok, Cystopteris montana. 

fin'era finbrænde. 

finge Fort. forest. Maade af /å. 

'finger -n, . . grar& ..gret, Fit. -^, (); 
Idgga '^ å bok f sværge med 
Haand paa Bibelen; hava ngn. på 
sina fem fingrar have en i Lom- 
men. 

fingerad (itk. -at) [fin,'ge-rad, fin'je'rad] 
fingeret. 

finger borg -en, -ar, H -et, Fit. 
— , [bårj, H -bår'] Fingerbøl. 
-borgsblomma, -borgsort, -hatt ^ 
-bøl. Rævebjælde, Digitalis pur- 
purea. -bold bullen Finger, -hirs 
2( fremliggende Fingeraks, Digi- 
taria linearis. -klåda -kløe; styr 
din ^ hold dine Fingre i Ave. 
-krok: dra ^ trække Krog Leg. 
-Hng ^ Rortap, Rorhage. -s-bred 
Tiiio. -bred. -s-bredd Navno. -sbred. 
-s-tjock -tyk. -svamp 2f Kølle- 



svamp, Clavaria. -tam se -vand. 
-topp -spids, (*). -tuta -hytte, -hætte. 
-vand [-iVB.nd] -nem. -vante strik- 
ket el. vævet Handske, -visning 
-peg, *Paapegning. -ort % Poten- 
til, *Mure. 

'fingO Fort. Fit. af/å. 

'fingra (), fingerere. 

fin hullig fini., -hyllig \ fin hudet. 
-hyllt -hudet; som har fin Hud- 
farve. 

finit [-'i'tj modus gram. personlig 
Maade. 

fink -en, -ar Finke, Fringilla. 

1. 'finka -n, . .korV\ Fiol violin, *Fele. 

2. 'finka -n, . . kor H Fængsel, Brum- 
me(n); bura in i -n sætte i Hullet. 

3. 'finka -n, . . kor jæmb. Pakvogn. 
finkam Tæt(te)kam. 

finknåt ^ Finkenet. 

fin kånslig fin tfølende. -lek -en, -ar 
[- le.k] -hed. 

'finna finner, fann, \funno, yunnit 
finde; jag -er av hans brev att 
jeg ser af hans Brev at; ^ sak 
med någon vælte sig ind paa en; 
-^ sig fatte sig, tage sig i ngt.; 
'>- sig vid være fornøjet med; de 
-s som der gives dem som; det 
finns ej (att få) det haves ikke; 
finns det kaffe? har De Kaffe? 
-s 'till findes, være til, eksistere; 
-s till hånds være ved Haanden. 
-nde: stå til -s være til at finde. 

finnbår Bær af havtorn. 

1. 'finne -n, ..nar Finne, Filipens, 

*Fin i Ansigtet. 

2. 'finn e -n, . . nar Finlænder, -o- 
'fob -en, -er en der frygter Fin- 
nerne, -skuta Finneskude. 

finsk (). 'finska Finlænderinde; Finsk 

Sprog. 

fin skinnad fin hudet. -smed Klejn- 
smed, -smide Klejnsmedarbejde. 
-snickare -snedker. Kunstsnedker. 
-stil smaat Tryk. -stilt Tiiio. med 
smaat Tryk. 

fint -en, -er Finte, List, Kunstgreb. 

'fintlig snarraadig, opfindsom; listig. 

fin tvått Fin vask. -ullig -uldet, fin 
i Ulden. 

fi'nurlig listig, udspekuleret; net, 
*smaaner. 

1. fi'ol se viol. 

2. fi'ol -en, -er H Violin; spela en 
dålig ^ spille en ynkelig Rolle; 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



90 



nolfodral— fjållflora 



betala -erna betale Gildet, -fodral 
Violin kasse, -skrålla foragti. gam- 
mel „Kasse" af en Violin, *Fele. 
-stall -stol. -stråke Bue. 
fiori'tur -en, -er ^ Koloratur. 

1. 'fira ^ fire. 

2. 'fira fejre; højtideligholde; fetere; 
feriere. 

fir'abel fim. Fyraften. 

"firma -n, . . mor ( ). -teckning Fir- 
maets Underskrift. 

firning -en Firen. 

'firrig fim. jovial, lystig. 

fisch -en, -er Fisk Spillepenge. 

fisk -en, -ar () ogsaa ^; foragti. Civi- 
list; få sina -ar varma el. fjållade 
faa læst og paaskrevet; -en vill gå 
i vatten sp. -en skal „svømme" ; / 
lugnaste vatten gå de storsta -arna 
det stille Vand har den dybe Grund. 
'fisk a O; det -r icke Fisken bi- 
der ikke; -^ reda på ngt. rode op 
i en Sag. -a-fånge -t, -n bibi. Fi- 
skedræt. 

fi'skal -en, -er (). -isk fiskal. 

^fisk ånde Fisker i. -ar-gosse -dreng, 
*-gut. -ar-gång, -ar-hamn -torv. 
-ar-hax -smakke -ar-hustru -kone. 
-ar-stek ^ -stik. -bete Madding. 
-blotare Fiskebløder, -bragd Fiske- 
redskab, -bulle Fiskefrikadelle, *Fi- 
skekake. 

'fiske -t, -n Fiskeri, -låge -t, -n 
Fiskerleje. 

fisklfjåll Fiske skæl. -fangst, -fange 
-fangst, -fårs -fars. -gjuse [-.jui.sa] 
-ørn, -høg, Pandion haliaétus. 

-hake ^ -krog tll at fiske Ankeret. 

-hane Mælkefisk. -håv Ketser, 
*Fiskehov. -katse -tene. -lek -leg, 
-æg. -leverolja se -olja. -lita se 
drillsnåppa. -Ijuse se -gjuse. 
-låge se fiske-, -molla ^ tætfrøet 
Gaasefod, Chenopodium polysper- 
muin. -måse -maage, Laras canus. 
-odling kunstig Fiskeavl. -olja 
Levertran. -rev -snøre, -rått 1. X 
Ret af Fisk; 2. Ret til Fiskeri. 

-spad -suppe, *-kraft. Vand hvori Fisk 

er kogt. -sump, -tauk -kvase. Hytte- 
fad, -tjuv se -gi'use. -tran se -olja. 
-tårna Hætteterne, *Makrelterne, 
Sterna fluviatilis. -vin ( ), let hvid 
Vin. 

fiss cT Fis. 

"fistel -n, . . tlar ( ). 



fix fiks kun i Bet. fast; -t pris faSt 

Pris. -'era () ; se skarpt paa, 
-'eringsbild Fikserbillede. 

fjant -en, -er H Nar, Tosse, 'fjanta H 
(); '^ for flickorna gøre Haneben. 

fje . . . se fjå . . . 

fjol: / ^' i Fjor. 'fjolig fim. fjorgam- 
mel. 

fjoU -et, Fit. 1=, H se -eri. -a -n, . . lor 
H pjanket Fruentimmer, *jaale. -as 
H fjante, pjanke, -e -n, . . lar, -er -n 
['fjårsr] \ H Tosse, -e'ri H Fjan- 
teri, Narrestreger, *Fjol. -ig H fjan- 
tet, *jaalet. 

fjolåret se fjoråret. 

fjong fin!.: det gick -^ ei. med -^ det 
gik glat, i en Fart. 

fjord -en, -ar [Tjwrd] ( ). 

fjorton ['fjwrtån, 'fjærfån] fjorten. 

fjoråret forrige Aar, det forløbne 
Aar, (*); under ^' i Fjor. 

'fjoskig H tosset, fjollet, pjanket. 

fjugg \,i]un-et, Fit. =, Dun.fjunpen- 
sel % se fjdderpensel. 

'fjåder -/z, . . drar Fjeder, Fjer i begge 
Bet.; ^ langskibs Flanche. -bol- 
ster -dyne. -cirkel -passer, -få -kræ. 
-fålt -bed paa Fuglekrop. -molu -sky. 
-nervig ^ -ribbet, -strenget, -pensel 
2( fjerformet Fnok. -ring Springering. 
-skårare -høvl. -spole Pennepose. 

-tofs -busk; paa Fugle -tOp. -tofs- 

spinnare zooi. Bøgespinder, -vindare 
Urm. -vinder, -vippa, -viska Stø- 
vekost, „Ugle", -våg -vægt. -åss 
-hage. 
'fjådra [-æ*-] fjedre; '^ 'ner gøre 
fuld af Fjer. 

1. fjåll -et, Fit. =, \ -ar Fjæld, særi. 
Højfjæld. 

2. fjåll -^f, Fit. =, Skæl. 'fjålla skælle; 
'^ sig, -^ 'av skalle af. 

fjål, labbe ^: f/dii-iabbe lille Kjove, 
*Fjeldjo, Stercocarius cepphus. 
-lapp ^■. fjåii-iapp Fjældlap, *Fjeld- 
fin. 

fjåll berg se \. fjåll. -bo Fjældbo. 

fjåll borstsvans se -gnott. 

fjåll brud ^ *Bergfrue, *Fjeldrose, 
Saxifraga cotyledon. -bråcka % 
*Snesildre, Saxifraga nivalis.-bygå 
Fjældegn, (*). -bår Rypebær, Arc- 
tostaphylos uva ursi. -del anat. 
Pladeben. 

fjållfenig skælfinnet. 

fjållflora Alpeflora. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fjållgnott— fjosbent 



91 



fjållgnott zooi. Sølvkræ, *Sukkergast, 
Lepisna saccharina. 

fjåll grSna 2( *Fjeldpryd, Diapensia 
lapponica. -gås se blåsgds. -hare 
Nordhare, Snehare, Hvidhare. -hast 
Nordbagge. 

fjållik ^:f)åii-iik (-,li.k] skælformet. 

fjålljung 3: fidii-ijunir Blaalyng, Phyl- 
lodoce coerulea. 

-fjåll kampe ^ *Fjeld -Kjevle, Phleum 
alpinum. -kattfot % *-Harefod, 
Antennaria alpina. -klo, art *-Astra- 
gel, Astragaliis alpinus. -kåpa 3( 
*-Marikaape, Ålchemilla alpestris. 
-labbe, -lapp, -Ijung, -lummer, 
-låmmel se fj'dl-. -mus se fjdllåm- 
mel. 

fjållnarv % Hindeknæ, *Norel, Le- 
pigonam. 

fjållnejlika *Fjeld-Tjæreblomst, Vis- 
caria alpina. 

fjållning Afskalning. 

fjåll norel ^ *toblomstret Arv, Alsine 
biflora. -pipare Pomeransfugl.-port 
Bjærgpas. 

fjållpuns Skælpunsel. 

fjåll racka Fjæld ræv, Canis lagopus. 
-ripa -rype, Lagopus alpina. -ros 
Alperose, Rhododendron lapponi- 
cum. -ruta *Fjeld-Frøstjerne, Tha- 
lictrum alpinum. -sippa % -sim- 
mer, *Rypelyng, *Rimblom, Dryas 
octopetala. 

fjållsjuka Fiskehud. 

fjåll skrap 2( Fjæld-Hestehov, *Kal- 
skrep, Peiasites frigidus. -smor- 
.blomma Alpe-Ranunkel, Ranun- 
culus nivalis. -spring *Lys-Burkne, 
Asplenium vinde., -skåra % *Løv- 
t i stel, S au SS ur ea alpina. 

fjåll stickning Bølgestrikning Monster. 

fjåll stråcka Fjæld strækning, -tolta 
S( *Turt, Mulgediuni -trakt -egn, 
(*). -trav ^ *-Skrinneblomst, Arabis 
alpina. -tåtel ^ *-Bunke, Aira al- 
pina, -uggla Sneugle, Strix nyctea. 

fjållummer :>-. fidll-lummer ^ *Guld- 
jamne, Lycopodium alpinum. 

fjåll vicka ^ *gul Væle, Phaca fri- 
gida. -viol ( ), gul Viol, Viola bi- 
flora, -vippa -rose, Dryas octope- 
tala. -vråk Vintermusvaage, *Fjeld- 
vaage, Buteo lagopus. -våxt (*), 
Alpeplante. 

fjållåmmel ^: fiåii-iåmmei Lemming, 
*Lemæn, Mvodes lemnus. 



fjåll 6rt Skælrod, Lathræa squamaria. 
'fjålster . . tret, Fit. ^, Pølseskind. 

1. fjår Bio. f : når och ^ fjærnt og 
nær. 

2. fjår fr. stolt. 

fjård -en, -ar ['fjæ'rd] Del af en 
større Indsø ei. Skærgaard; bred 
Fjord, Bredning, Havarm, -sjal 
Fjordsæl, Phoca vitulina. 

fjårde ['fjæ^de] fjerde; ^ man den 
Ansøger til et Præstekald som kan 
indstilles af Menigheden, -klas'sist 
Elev i 4. Klasse. 

'fjårding -en, -ar [-d"-] () ikke v 4 Pund 
ei. Mii; Fjdrdingen et Kvarter i Upp- 
sala, -s-bonde Ejer af ^ 4 hemman. 
-s-karl, -s-man en Slags Politi- 
betjent paa Landet, -s-' våg -vej 

'4 gi. svensk Mil, 2672 m. 

'fjåril -en, -ar, poet. fjdrlar Sommer- 
fugl, -artad, -s-iik -e-agtig; '^ 
blomkrona 2( Ærtekrone. -s-håv -e- 
net. -s-lim Insektlim. 

fjår ma \ fjærn e -mare, -mast 
-ere, -est. 

fjårndel H — fjdrdedel. 

fjårran 1. Bio. og ubøj. Tiiio. fjærn. 
2. ubøj. Navno. det fjærne; / ett av- 
lågset '^ langt borte; i en fjærn 
Fremtid, 

fjårr belågen fjerntliggende, -glas 
Kikkert, -seende, -skådande, 
-synt vidtskuende, forudseende; 
clairvoyant, -syn vid Udsigt. 

'fjårsing -en, -ar Fjæsing, (*), Trachi- 
nus draco. 

'fjårva se ostronort. 

fjas -et overdreven Høflighed, Kom- 
plimenteren. 'fjåsa (*), fetere, gøre 
Kur, gøre sig lækker (for for). 

fjåsk H \. -et Travlhed, Jag; Geskæf- 
tighed, Vigtigmageri. 2. -en, -er 
vims, geskæftig Person, Vigtigma- 
ger, 'fjåsk a H vimse, være geskæf- 
tig, gøre sig vigtig; -^ for ngn. se 
fj'dsa ; det -r ej det haster ikke. -ånde 
se fjdsk 1. -er -n se fjåsk 2. -ig 
H geskæftig. 

fjåt -et, Fit. :=, [-æ--] Fjed, Skridt, 
Fodspor; fblja ngn. i -en træde i 
ens Fodspor. 

'fjått er -n, . . trar f og fig. Lænke, 
Bøje. -ra lænkebinde. 

fjol -en, -ar Fjæl; Siddebræt. 

fjosbent fjerklædt paa Benene; '^ 
vråk se fjdllvråk. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, '*Acc. 2 og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



92 



flabb— flikmolla 



flabb -en, -ar H Flab; ogsaa fig. fla- 
bet, holdningsløs Person, -ig H med 
tykke Læber; fig. holdningsløs, 
sluddervoren. -is, -skaft S se flabb. 

flack flad, ogs. fig. hverdagslig, over- 
fladisk o. 1. -gånga flad Skrue- 
gang, -låndig *-lændt. -stickel 
-stikke. 

'fladder ..ddret Flagren; Flygtighed. 
-aktig flygtig, -eld hurtig opblus- 
sende Ild. -mus Flagermus. 

'fladdra flagre, -ig -ende; flygtig. 

'flaga 1. Navno. -n, . .^Or Flise ijærn; 

(Hammer-)Skæl; (Sne-)Flage, Flok. 
2. Udso. : ^ 5/^, '^ 'av sig flise om 

Jærn. 

flageo'lett -en, -er [-Jå-] Flageolet. 

flagg -en, 'flagg a 1. Navno. -n,. . gor 
Flag; svenska-n ^ se lundkovall. 2. 
Udso. flage; S løfte paa Hatten, -be- 
kant : vara -^ S være paa Hat med en. 
-junkare f Søkadet. -man (), -admi- 
ral, -spel -spil. -stake, -stang 
-stang; fig. lang opløben Fyr. 

'flag ig fliset om jærn. -na [-B*-], -ra 
se flaga sig. 

flak -et, Fit. —, Isflage. 

'flak e -n, . . kar flere sammenføjede 
Træstammer til at nedlægge i en 
Mose; en Slags Fælde til Bjørne. 
-vågn flad Vogn, Ladvogn. 

flam fonster Flammehul. -garn flam- 
met Garn. 

'flamisk flamsk. 

'flamm a 1. Navno. -n, . . mor Flamm e. 
2. Udso. O; '^ for ngn. sværme for 
en. -ig -ende, -et; skjoldet. 

flamme'ri -et X en Slags Fromage. 

flams -et H Pjank, 'flamsa 1. Udso. 
pjanke. 2. Navno. -n, . . sor pjanket 
Tøs. 

flan -envuig. Skoggerlatter; slå 'titlen 
-^ slaa en S. op. 

'flandrisk flandersk. 

fla'nell -en, -er Flonel, Flanel. 

fla'nera (*), drive om. 

flank -en, -er Flanke, -era [-'ke'-] 
(); drive omkring. 

flanor -en, -er [-'6'r-] Dagdriver, 
„Stenslider". 

'flara -n, ..ror S Ørefigen. 

flare-up-light ^ Blink, *Blus. 

flarn -et, Fit. =-, ['flB'rn] Stump Fyrre- 
ei. Birkebark; fig. en Ubetydelighed, 
et Fnug. 

flas, -a, -ig P se ras. 



'flask a -n, . . kor Flaske sjælden øi- 
ei. Vinflaske; Flakon. -fodcF (), -kurv, 
-kurbits -græskar, -plugg S -prop. 
-starr % tosnablet Star, *Senegras, 
C ar ex ro strata. 

flat flad; flov beskæmmet; for god og 
eftergivende, 'flat a -/i, . . tor Flade, 
den flade Side; S Ansigtet; ogs. = 
-handen; -n av sabeln den flade 
Klinge, -handen den flade Haand; 
Haandfladen. -het (), Forlegenhed; 
Eftergivenhed, -na [-b"-] blive flad; 
blive flov. -skratt Skoggerlatter, 
Haanlatter. -skratta skoggerle, 
haanle. 

flau T flov. 

l.flax -en H Slumpeheld, Svineheld. 

2. flax -et Flagren, Slaaen, Basken 
med Vingerne, 'flax a slaa med 
Vingerne, baske, (*); fig. flagre, -ig 
flygtig. 

'flaxis S se l.flax. 

1. flen -en H se magflen. 

2. flen ^ se rorflen. -hus haard Knude, 
Gevækst; -kampe ^ glat Rotte- 
hale, Phleum boehmeri. -skallig 
se flintskallig. -6rt Brunrod '''Pur- 
kerot, Scrophularia nodosa. 

flep 1. -et Tossegodhed. 2. -en, -ar 
se -er. 'flep a være for godmodig; 
flæbe, -er -n ['fle'psr] godt Fjog, 
*Godfjot. -ig tossegod. 

'flera alle Køn, 'flere Hank. {H fler) 

fler e. -a-handa flere Slags, -faldig 
mangfoldig, -gommig % -rummet. 
-hovdad mangehovedet, -kullade, 
-kullige Fit. ^ -knippede. -planing 
Polyeder. -stavig -stavelses, -stå- 
des fleresteds, -tal (); ofte uden føl- 
gende av, f. Eks. -et mål de fleste Dialekter. 

-talig mangfoldig, -vårdig kem. (), 

-mægtig, flesta alle Køn, fleste Hank. 

["flæs'ta, -9] fleste. 

flia P tø. -nde P Tø. 

l.'flicka -n, ..kor (ung, lille) Pige; 
\ Tjenestepige. 

2. 'flicka flikke, -lapp Flik, Flikke. 

flick pension Pige institut. Kostskole 
for Piger, -slyna halvvoksen Pige, 
*Gjentunge. -slånda zooi. Vand- 
nymfe, Agrion. -snårta, -stumpa, 
-styckeiidt foragti. Pigebarn, *Gjent- 
unge. -tjusareKurmager; sp. Lorg- 
net, -unge se -sndrta. 

flickverk Flikværk. 

flik -en, -ar Flig. -molla ^ spyd- 



toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fliknava— flugit 



93 



bladet Melde, *Strand-Graamelde, 
Atriplex hastatum. -nåva ^ kløft- 
bladet Storkenæb, Geranium dis- 
sectum. -plister ^ fliget Tvetand, 
Lamium dissectum. 

flimmer hår Fimre haar. -tråd -traad. 

flims se flams. 

flin -et Grin, Fnis. 'flina grine dumt, 
fnise, *flire. 

^flinga -n, ..gor tynd Skive, Flage, 
Flok f. Fks. sno-, is-, -ndc fore \ 
*klingende Slædeføre. 

^flin ig H lattermild, grinende, -is 
S ['fii-n-] Grinebider. 

flink (itk. -t [H 'fliq-t]) (), rask, kvik 

ikke: fortræffelig el. 1. ; '^ / benen rask 

til Bens. -"floribus H: leva ^ leve 

i Sus og Dus. 
flint -en, -ar H Isse; Pande. 
""flinta -n, . . tor Flint Sten; Bøsse. 

-artad -haard. -gevår -e-bøsse, 
'flintis 3 se flintskalle. 
flintporslin engelsk Fajance. 
flintskalle Skallepande. -skallig 

flenskallet. 
flintspån Flintflække. 
'flintus H skallet Person. 
'flira fnise, (*). 
flis Samiingsnavn Skærver; sp. Penge. 

'flisa 1. Navno. -n, . . sor Flis af Sten. 

2. Udso. ^ sig flise. 
^flissa se fnissa. 
flit -en Flid; med -^ ( ), med Vilje, 

forsætlig, 'flit a H være flittig, -be- 

tyg -s-attest, -eligen flittigt, -ig 

['fli'tig] flittig, -penningar, -pen- 

gar Karakterpenge. 
'flitt er . . ttret ( }. -er-måssing uægte 

Flitterguld. -ra -n, . . ror Flitter 

enkelt Stykke. 

flo -n, -ar, -berg se fldts. 

1. flock -et se flocka 1. 

2. flock -^n, -ar Flok; zooi. Gruppe; 
2( Skærm. 

'flock a 1. Navno. -n, . . kor Flok, Fnok 

Sne, Uld o. 1. 2. Udso. --w 5/^ fnugge, 

blive laadden om Tøj. -arv ^ *Kjer- 
telmund, Androscæ septentrionalis. 

flockblomfamiljen ^ Skærmblom- 
strede. 

flock hok fibla 2( smalbladet Høgeurt, 
*Svæve, Tørfivil, Hieracium um- 
bellatum. -ig fnugget, -svalting 2( 
Søpryd. Echinodorus ranuncoloides. 
-tals [- tB.ls] flokkevis. 

flod -en, -er (); Flom. -bådd -seng. 



-dike Afløbsgrøft. -gebit -gebet, 
-bækken, -iller -ilder, Mustela 
lutreola. -kråfta -krebs, -skifte 
Tidevand, -strand -bred. -vatten 
-vand; Flomvand; Tidevand. 

flogronn [-o*g-] ^ Flyverøn. 

flokalk Fløtskalk. 

floks se flo X. 

l.flor -et, Fit. -^, Slør; Flor Tøj. 

2. flor ubøj., Itk. ( ) Blomstring. 

florettsilke ['æf-] Floksilke. 

"floribus se flink-. 

flor slåndor zooi. Florvinger, Neurop- 

tera. -s-huva Flors Hætte; fig. ha 

en '^ være omtaaget. 
flossa matta tyrkisk Tæppe, -våv- 

nad SmyrnaStof ogsaa Almuevævning. 

flotagrås ^ Pindsvinknop, Sparga- 

nium. 
l.flott -en, -ar Blodmide, Ixodes. 

2. flott 1. -et Fedt som flyder ovenpaa. 
Madfedt. 2. Tlllo. flot ^: flydende, ogsaa 

fig. : elegant. 

l.'flotta 1. Navno. -n, . . tor Flaade. 
2. Udso. flaade, *fløte. 

2. 'flotta {'ned) fedte (til). 

'flott are -n, fu. ^, Flaader, *Fløter. 
-bart vatten Vand hvorpaa der 
kan fløtes Tømmer, -bro, -brygga 
Flaadebro. 'flotte -n, . . tar (Tøm- 
mer-)Flaade. 

flottflåck Fedtplet. 

flott fSrdelning Flaadeafdeling. -gora 
gøre flot. -holme flydende 0. 

flottig fedtet. 

flott 'ilj -en, -er Flotille. -'ist -en, -er 
Orlogsmatros, Mariner. 

flott led Fløtningsvej. -mo Kviksand. 
-ning Flaadning, *Fløtning. 

flott pårlor Fit. Fedtøjne paa Suppe. 
-smorgås Fedtebrød, -ur se -yr. 

flottved Flaade brænde, -ved. 

flot'tyr -en, -er X Suppefedt; re- 
nad '^ Klaret. 

flox -en ^ Hjortetrøst, Eupatorium. 

'flug a -n, . . gor Flue; ha -n S have 
Delirium, „Dille", være fra For- 
standen, -blomma, -blomster 
brunlæbet Flueblomst, Ophrys my- 
odes. 

'flugen Tiiim. af flyga. 

flug fiske se -mete. -flor Moskitonet. 
-fang zooi. -snapper, -fålla % Flue - 
fanger, Dionea. -glas -fanger, -håv 
-ketser. 

'flugit TiUm. af flyga. 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. 'Acc. 2 og 1 Bitryk staar /omn Trykstavelsen. 



94 



flugmask — flamta 



flug mask Flue larve, -mat -gift. 
-mete Fiskeri med Flue. -smålla 
-smække. -sporreblomma^Torske- 

mund, Linaria. -svamp % ( ), *-sop. 

-vifta, -viska -vifte. 
fluid P, 'fluidum . . det, . . der { ). 
'fluka '11, . . kor Vandpyt. 
'flundra -n, . . ror Flynder, *Flyndre. 
'fluns a H 1 . Navno. -n, . . sor tykt, 

lasket Kvindfolk. 2. Udso. pjaske 

klodset, -ig H tyk, lasket. 
flur H: det foll honom i -en att han 

fik det Indfald at. 
fluss -en, -er Flus; Flaad, Flod itk.; 

Reumatisme; Udslet, -aktig, -ar- 

tad reumatisk. -galla Flaadgalde. 

-vårk reumatiske Smerter. 
'fluster .,tret, Fit. =, Biers Flyvehul; 

Plastret bekendt Studenterrestaura- 
tion i Uppsala. 
'fluten Tillm. af flyta. 
flux 1. Bio. o, straks. 2. Navno., finl. : 

i en ^, / -en i en Haandevending. 

1. fly -r, -dde, -tt (); flydda tider 
forgangne Tider. 

2. fly Tilio. P (Itk. flytt) udrøj. 

3. fly -et, -n Ankerflig. 

4. fly -et, -n Hængedynd, -botten 
Mudderbund. 

fly g sefldng. 

'flyg a 'fly ger, flog, "flugit flyve ; -^ 
pd ngn. fare løs paa en. -ånde: 
/ fullt ^ i flyvende Fart. -are 
-n, Fit. '^, Flyver; -fisk. -brygga 
Svingfærge, -nde Bro. 

'flygel -n, . . glar Fløj ; Flygel, -altar 
-alter, -befal -officer, -byggnad 
Sidebygning, Sidehus, -karl -mand. 
-piano Flygel. 

flygiå flyvende Insekt, flyg g flyve- 
færdig, (*). -galopp Firspring, -hane 
se -simpa. -havre (), *Floghavre, 
Avena fatua. -katt Flagreabe, 
Galeopithecus. -myra vinget Myre. 
-pensel ^Fnok. -pungdjur Flagre- 
pungabe,"^ Acrobatus pygmæus. 
-simpa _Flyveulk, Dactylopterus. 
flygt s&Jiflykt. -vatten ' Søstænk. 
-vuxen -færdig, -vinge Bagvinge 
paa Insekt, -vårk Flyvegigt. 

flykt -en, -er Flugt \. &i flyga; 2. af 
fly; ta till -en gribe til -en. 'flykt a 
flygte, -and flyvefærdig Vildand. 
-ig flygtende, ei. som er flygtet. 
-ing Flygtning. 



'fly na ^ Ankerflig. -pynt Næb 
paa fly. 

'flyta [flyter, flot, Jlutit flyde; '^ / 
tdrar henflyde i f.; hdrav -er att 
\ heraf følger at; -ånde docka -dok; 
-ånde last svømmende Ladning; 
-ånde ogon rindende Øjne. -ig 
letflydende, -lera, -sand Kviksand. 
-sav flydende Kogleaks, *Konglesiv, 
Scirpus fluitans. 

'flytt a O; opflytte. -bar flyttelig, 
transportabel; '^ skola Omgangs- 
skole, -block Vandreblok, erratisk 
Blok. -duva Vandredue. -fågel 
Trækfugl. 

'flyttning { ), Oprykning i Skoie. -s- 
betyg -s-bevis, Oprykningskarak- 
ter. -s-bråk Flytteri. -s-dag (); 
Skiftedag, -s-forhor Opryknings- 
eksamen, -s-saker Flyttegods. 
-s-stok se -brak. 

flytt saker Flyttegods, -stjårna Van- 
drestjærne, Planet. 

flå -r, -dde, -tt flaa. -buse H Rakker 

som flaar døde Dyr; fig. Snyder. -haC- 

ka *Flaahakke. 

'flås a puste, trække Vejret kort og 
lydeligt, *hæse, pæse. -matt P 
forspist; stakaandet. 

'flåbba H grine; -^ 'till give sig at 
grine. 

flåck -en, -ar Plet, *Flæk; Prik, Plet 
paa Skydeskive; Flække; på -en øje- 
blikkelig, (*). 1. 'flåcka plette; ^ 
från sig sætte Pletter; '^ 'ned sig 
faa Pletter paa sig. 

2. 'flåcka seflåka. 

flåck feber exanthematisk Tyfus, Hun- 
gertyfus, -tals [-itB.ls] pletvis; hist 
og her. -urtagning Pletaftagning. 

flåder -n, . . drar, -hyll Hyld. -kula 
-e-marvskugle. -mus Fit. -moss Fla- 
germus. 

flågt st flakt. 

'flåka -er, flakte [-æ"-], flakt [-æ'-] 
flække; flakt om se fldkterorn. 

flakt -en, -ar Vindpust, Vift, Pust; 
S Kommers; Kurmageri, 'flakt a 

1, Udso. vifte. 2. Navno. -n, . . tor 

Vifte. 

flåkterorn flakt Ørn, Dobbeltørn; 
segla med -^ ^ sejle med Flager- 
musevinger, „sløre". 

flakt maskin Blæsemaskine. -vanna 
Kornrensemaskine. 

'flåmta puste forpustet; stønne se 



<v' foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar /oran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



flang — foderpåse 



95 



fidsa; flagre mat om Lys, være nær 
ved at gaa ud; -^ 'ut faa Vejret 
igen, *puste ud. 

flång -et heftige Bevægelser f. Eks. 
ved Dans; voldsom Fart; / flygande 
'^S ^ flys och '^ i flyvende 
Fart. 'flånga H intr. fare af Sted; 
tage paa Vej, jage; tr. flænge. 

flåns -en, -ar Flanche, Bryst. 
flånsa flense. 

flård -en ['flæTd] Tant, Forfænge- 
lighed; Bram; Svig. -fri prunkløs, 
bramfri; hæderlig, -full forfænge- 
lig, brammende, -los se -fri. 

flask -et, Fit. =, O; i Fit. = Flæske- 
sider el. slagtede Svin; det smakar 
'^ H det smager delikat; det kostar 
r^ det er „pebret"; det tager paa 
Kræfterne; Idgga på -et H faa 
Kød paa Kroppen; dragw^ trække 
Handsker Leg. -bagge se -anger. 
-bod Spækhøkerbutik, -bodal ^ 
Proviantkammer, -fru Spækhøker- 
ske, -handiare Spækhøker, Vik- 
tualiehandler. -ig lasket; fedtet. 
-is S Tyksak, -karré Svinekam. 
-korv Medisterpølse, -lågg Grise- 
skank, -sval Flæskesvær, -anger 
zooi. Klan, Flæsketyv, Dermestes 
lardarius. 

'fiata 1. Udso. flette. 2. Navno. -n, 

. . tor -ning, *-te. -hatt Straahat. 

-staket Risgærde, -tring toradet 
Byg. 

'floda flyde, stige, *flø; strømme 

rigeligt; ^ OVer Strømme over ogsaa 

fig. -ånde 1. Tiiio.: '^fantasi sprud- 
lende Fantasi. 2. Navno. ^:: 'flode 
Strøm, Overstrømmen, Flod, Flom. 

flog, flogel ^^flojel. -hal Flyvehul. 

floj -en, -ar se fldjel. 'floj a [-oj*-] 
springe over Gærde, 'floj el -n, 
..jlar [-oj'-j (Vind-)Fløj; Vimpel; 
*Gjøs. -stock Fløjtap. 

1. fl6jt -en, -er [-oj-] ^ Fløjtskib. 

2. fl6jt -en, -er [-oj--] Fløjte, 'flojt a 
O; finL sige Usandhed -dus Næb- 
fløjte. 

floj ten Fløjspindel. 

flojt 'ist -en, -er Fløjte nist. -klar, 
-Hk -agtig; med '^ rost med fløj- 
tende Stemme, -register -værk. 

flojtrå Halsklove paa Dyr. 

flojttra vår Tværfløjte. 

flo'rist -en, -er Blomsterhandler. 

flot Fort. af flyta. 



'fl6t,a finL flaade Tømmer, (*). -are 
Tømmerflaadekarl. 

flote -t, -n Flydholt, Flaad paa Mede- 
snor; Strøm. 

flots -en, -er X (), Aflejring. 

'fnalla gnaske; S rapse. 

fnas -et (Nødde-)Hase, *Hams; smaat 
Affald, 'fnasa tage Hasen ei. Ham- 
sen af, hase. 

fnask -et Fnug, smaat Affald; Knas, 
Slikkeri; inte ett '^ ikke en Snus, 
*et Bøss. 'fnaska plukke Fnug; 
pusle, nysle; gnaske, -er -n, . . krar 
H ['fnas"-] Pusling; Fnugpiller; smi. 

puttifnasker. 

'fnass el . . sslet Hedeblegner, *smaa 
Blemmer; Skæl i Haaret. -lig fuld 
af Hedeblegner. 

fnettra, fnissa, fnittra fnise, *kni- 
stre. 

fnosk -et Tosseri, -ig fjollet, taabe- 
lig, tosset. 

fnugg -et, Fit. =-, O, Dun. -ig fnug- 
get. 

fnurr - 'fnurra 1. Navno. -n, ..ror 
Kurre paa Traad, ogs. fig. ; varu på '^ 
fini. -— 2. Udso. surmule, -ig sur- 
mulende, vranten. 

'fnuttig fini. se fattig. 

'fnysa -er, fnos & fnyste, "fnusit 
el. fnyst O; rynke paa Næsen. 

'fnåskig se fnoskig. 

'fnosk e -t, -n Fyrsvamp, Tønder 
Trøske, *Knøsk. -svamp, -ticka 
% Fyrsvamp, Polyporus igniarius. 

foa'jé -(e)n, -er Foyer. 

'focka sp. jage bort, drive væk; smide 
(en) ud. 

fock hals ^ Fokke hals. -halsdåvert 
Buttelur. -råspira ^ Læsejlsspir. 
-segel Fok. -skot -skøde, -stropp 
-stagstrop. 

'foder . . dret, Fit. — , 1 . Fad 4 Okse- 

hoveder = 942 Liter. 2. Foder i begge 

Bet.; ^ Bæger. 
foder beta Foder bede, *-bete. Run- 
kelroe, -blad Bægerblad, -bråken 
% Strudsvinge, Struthiopteris. -holk 
Bibæger. -håmtare Fouragør. 
-håmtning Fouragering, -hylle se 
-holk. -hack -hæk. -kalk, blad se 
-blad. -lada -lo. -liv Livfoder, -losta 
% stakløsHejresvingel, Schedonurus 
inermis. -lår -kiste, -makare Futte- 
ralmager, -marsk [H -mask] (), 
-mester. -n6t Fedekvæg. -påse 



^norsk. ^*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



96 



foderskulle— formfel 



Mulepose. -skulle -loft. -spergel ^ 
alm. Spergel, -tagg ^ Bægerbør-, 
ste. -vallSrt hvas Kulsukker, Syrn- 
phytum asperum. -vicka -vikke. 

'fodra [-(O--] fodre, fore. 

fod'ral -et, Fit- — , [f(o-] Foderal, 
Futteral, -'ist S Skrædder. 

l.fog -en, -ar [-W-] Fuge, Sammen- 
føjning; 2( & anat. Søm. 

2. fog (ubøj. itk.) [-03'-] (god) Grund, 
Føje, Beføjelse; Lempe; med allt 
^ med fuld Føje; med '^ och lam- 
pa med det gode. 

'foga [-0)'-] Udso. føje. 

fo'gat -en, -er \ Slotsfoged; til i880 
Kongens Foged. 

fogbånk Fugbænk. 

f ogd e -n, . . dar ['fwg'dg] Foged. 
-e-syssla -embede, -ska fim. -hu- 
stru. 

fogel se fågel. 

fogeord -et, Fit. -—, gram. Bisætnings 
Indledningsord. 

f og hy vel Fughøvl. -kil Strygeske. 

'fog lig [-0J"-] føjelig, lempelig, -ning 
Fuge, Fugning; Sammenføjning. 
-sam se -lig. -stryka fuge. 

fogsvans -en, -ar Fukssvans Sav. 

fo'kaldistans [-ari's] fys. Brændvidde. 

'fola P: -^ bort jage bort; ^ sig 
pakke sig. 

folk -et, Fit. ■=, O; Tjenestefolk; 
folket kollekt. Folkene; Befolknin- 
gen; Fit. folken Folkeslagene; hård 
mot -et haard imod sine Tjeneste- 
folk; kånna sitt ^ kende sine F.; 
ungt '^, gammalt -^ unge, gamle 
Mennesker; {varai) -ets mun Folke- 
munde; som '^{et) år mest som 
F. er flest; vad '■^(et) sager hvad 
F. siger ;,-(^^)s prat Folkesnak; vara 
(kommen) av '^ være af god Fami- 
lie; det blir aldrig -^ av digdQv 
bli'r aldrig' et ordentligt Menneske 
af dig. 'folka sig H skikke sig, 
blive et ordentligt Menneske, (*). 

folkande Folkeaand. -beslut -be- 
slutning, -brist -mangel, -fatt se 
-tik. -folor Fit. H anstændig Op- 
førsel, -ilsk, -ilsken uvan, mand- 
olm, om Tyre *-ond, olm. -lig -lig. 

-Hk anstændig; dannet, -lynne Na- 
tionalkarakter, -låt -melodi, -minsk- 
ning Affolkning, -nummer -tal, 
-mængde, -noje -forlystelse, -om- 
ibud -repræsentant, -områstning 



-afstemning, Plebiscit. -ond se -il- 
sken, -pass -liste, -prat -snak. 
-rådd -sky. -råkning -tælling, -saga 
-eventyr, -seder Fit. -skikke, -skick 
god Levemaade,(*). -samling,-skock- 
ning -opløb, -skygg -sky. -stock 
-mængde. -sang Nationalsang. 
-uppiViglare -forfører, -vett Men- 
neskeforstand; alm. Dannelse. 
-vitterhet -digtning. -dkning 
-mængdens Forøgelse. 

'folor Fit. : det år icke hans '^ P det 
er ikke hans Manér. 

fond -en, -er ['fåq'd] (); Baggrund, 
Grund, -måklare Børsmægler, -ri- 
då Bagtæppe, -spekulant Børs-(). 
-spel Børsspil. 

fonetik -en [-'i'k] (). 

fontån -en, -er [fåri,'tæ*n, fån-] Fon- 
tæne. 

'f or a -n, . . ror Læs. -bonde se -man. 

forder lig ['foyrd-] skyndsom, -ligen 
Bio. ufortøvet, -sam se -Ug. -sam- 
mast finl. Kancellistil se -Ugen 

'fordne [-(o*-] se forne. 

fordom f'fwrdcom], -dags [-idaks], 
-tid fordum, -tid, -tima:^/^ i 
gamle Dage. 

fordon -et, Fit. =, ['fwr.dto.n] Køre- 
tøj, særlig Fragtvogn, 

fordr a ['fojTdraj (), kræve; udkræ- 
ve; '^ ngn. kræve en; hava att 
^ have til gode; '^ for råtta ind- 
kalde for Retten, stævne; '^ på 
ed afkræve Ed. -an Fæiiesk., i Fit. 
bruges fordringar Fordring; Tilgode- 
havende; saldo, min -^ Saldo mig 
til gode. -ings-an, sprak Gældsfor- 
dring, -ings-ågare Fordringshaver, 
Kreditor. 

fo'rell -en, -er Forel, -fiske -fiskeri. 

forjågenhet [-ov-j: skicka med '^ 
sende med Fragtvogn. -Ion Køre- 
løn, Fragt. 

form 1 . -en, -ar Form hvori noget sta- 
bes o. 1. 2. -en, -er Form Skikkelse. 

'formå -n, . . mor Form i Masovn, 
Bælgrør. 

forman [-w-] Vognmand; Fragt- 
mand. 

form bock Form fejl. -iCnlig over- 
ensstemmende med Formen, af 
korrekt Form. -'era ( ), danne; *>► 
en penna, en blyertspenna skære, 
spidse, en Pen, en Blyant; '^ be- 
kantskap stifte Bekendtskab, -fel 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



formflaska — fota 



97 



Form fejl. -flaska se -kista. -hus 
Formeværksted, -hall -sten. -karl 
-menneske, -kista -kasse, -lig(en) 
-elig, formel(t). -mur Bagmur i Smelte- 
ovn, -pik Formers Naal. -sinne -sans. 
-spade -ske. -stridig uformelig. 
-tegel -sten. -u'lår -et, Fit. = & 
-er Formular, -vidrig -stridig. 
-vågg se -mur. 

forn ['fw'fn] mest i bestemt Form: -a, -e 

ældre, tidligere, forhenværende. 
'fornla, -as forfalde, frønnes. 
torn e se forn. -dansk old; dansk. 
-forskare -forsker, -fynd -sags- 
fund, -håvder gamle historiske 
Kildeskrifter; den gamle Hi- 
storie. -kun,skap -kyndighed. Ar- 
kæologi, -låmning -tidslevning, (*). 
-minne -tidsminde, Oldsag(er). -min- 
nesforening antikvarisk Selskab. 
-nordisk -nordisk, -saga Saga. 
-svensk Gammelsvensk, Middel- 
aldersvensk, -sagen -sagn. -tida 
ubøj. Tiiio. -tidens, den ældre Tids. 
-alder Oldtid, -aldrig ældgammel, 
oldtidsagtig. 
foripenningar se -Ion. 

1. fors Fæiiesk. ['fårs'j Force, Styrke. 

2. fors -en, -ar Strømhvirvel, *Stryk; 
Skum. 'forså bruse, strømme om 

strømmende Vand, *foSSe. 

for sedel [-oy-] Fragtseddel til Vogns. 

f orsel Ion [-å-], -penningar se /or/o/i. 

'forska ( ), granske. 

for skrinda [-to*-] Foringsvogn. 

^forslå [-å-] befordre, transportere. 

forstmåstare Forstkandidat; fini. 
Skovrider. 

l.fort -et, Fit. =, ['fåff] O, Fæst- 
ning. 

2. fort [Tw-rt, 'fwrf] O; hurtig; så 
'>-' ske kan saa snart som muligt; 
allt-^ fremdeles; leva -^ leve flot, 
rutte, 'fort a sig vinde om Ur, (*). 
-bestå vedvare, -bildning Videre- 
uddannelse, -bildningslåroverk 
Fortsættelsesskole. 

fortfara [-<})'-, -w-] vedblive, -nde 
vedvarende; fremdeles. 

fort|fårdig [-w-, -w-] rap. -gå gaa 
fremad, videre; fortsættes, vedvare. 
-gang Fremgang; under samtalets '^ 
i Samtalens Løb. -gångs-verb ?ram. 
Varighedsudsagnsord, durativt Ud- 
sagnsord, -hjålpa hjælpe af Sted. 

lortifika'tionen Ingeniørkorpset, 



fortjkomst -en [-to-, -w-] Fremgang. 
-komstledamSter sp. Ben. -komst- 
medel Befordringsmiddel, -leva 
intr. henleve, forblive, -lopa se -gå. 
-planta forplante. 

fortskaffla [-w-, -w-] befordrje, skaffe 
af Sted. -ningsmedel -ingsmiddel; 
Bevægelsesredskab. 

fortjSkrida [-to*-, -w-] skride fremad. 
-skynda ile af Sted; paaskynde. 
-stålla sende af Sted. 

'fortuschka [ei. '-tu-] fini.-russ. Træk- 
rude. 

fort|vara [-w-, -w-] vedvare, -varan- 
de 1. Tiiio. vedvarende, fortsat. 
2. Bio. fremdeles, -varo -n Ved- 
varen, -årva f nedarve. 

for|vagn f-oj--] Fragtvogn. 

"fosfor -n (). -bunden forbunden 
med F. -fSrening -forbindelse, -ig 
[-'oTig] -syrlig, -isk [-'o'risk] -agtig. 
-'ismen (), en Retning i svensk 
Romantik i Beg. af 19. Aarh. -'ist 
Romantiker se -ismen, -sjukdom -for- 
giftning, -syrad -sur. -syrlighet 
-syrling. 

fOS'sil Tillo. & Navno. {-et, Fit. =, -er 
& -ier) (). 

fostbrodralag se foster-. 

foster . . tret, Fit. =, ['fws'tar] ( ). 
-barn Plejebarn, -broder (); Fost- 
broder, -brodralag Fostbroderskab. 
-bygd Fødeegn, Hjemstavn, -jord, 
-land Fædreland, -landsvån Pa- 
triot. 

fostjra [7a)stra] opfostre, -ran -ing. 

fot -en, 'f otter, gi. best. Fit. fottren 

Fod; ogsaa Maal, en sv. '^ er 0,2969 m. ; 

S Fyr, Person ; ^ Stok hos Svampe ; 
gevår for '^ Gevær ved Fod ! en 
^ i åndan H et Spark i Enden; 
byta om '^ skifte Fodslag; gå i 
-^ fini. holde Fodslag; gå i fot- 
terna på ngn., trampa ngn. på 
fotterna træde en over Tæerne; 
stryka på -en bukke og skrabe; 
allt år på gamla -en alt er ved 
det gamle; vara på resande '^ 
være paa Falderebet; vara på f ot- 
ter (igen) være paa Benene igen; 
komma på fotter komme sig; såtta 
på fotter bringe paa Fode; bringa 
på rediga fotter bringe paa det 
klare; taga till fotters tage til 
Bens, stikke af; såtta fotter under 
ngn. give en Ben at gaa paa. 'fotja 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk siaar /oron Trykstavelsen. 

Svensk-Dansk Ordbog 7 



98 



fotabjalle — framskjuten 



«g. bygge, grunde, støtte (paa). 
-a-bjålle f Fodlblad, -saal; från 
hjåssan till -t fra Top til Taa. -an- 
gel -angel. -a-pall bibi. -skammel. 
-boja -lænke, -borste Skrabejærn. 
-fallen: vara ^ ikke kunne 
staa paa Benene, -gavel -ende 
af en Seng. -gikt Podagra. 

1 . 'f otis sp. Pusselanke. 

2. 'fotis S Fotograf. 

fotlknekt \ Fod|soldat. -kn61 Ankel- 
knude, *Ankelknoke. -lag -stykke; 
Mellemfod. -Jedes Bio. til Fods. 
-magasin Vognskrin, -mantel fini. 
stor Fodpose, -mur se grundmur. 

fotogen -en & -et [-'Je'n] Petroleum. 
-k6k -s-apparat, -s-koger. 

fotiom,byte Fodjskiftning, -skifte. 
-pall -skammel, -planta -saal. -sack 
stor Fodpose i en Vogn. -s-bred tuio. 
fodbred. -s-bredd Navno. -s-bred. 
-skav: gd sig 'till '^ gaa Hul paa Fo- 
den, -skrapa Skrabejærn. -spjårn 
*-stød; tagw^ mot stemme Fødderne 
imod. -staty Standbillede, -stycke 
O; Portræt i Helfigur. -ståll, -ståll- 
ning -stykke, -sula, -såla -saal. 
-såck t se -sack. -tvagning wbi. 
-vaskning, -tvæt. 

frack -en, -ar Herre-Kjole, Livkjole, 
Spidskjole; fd pd -en fini. faa Af- 
slag, falde igennem til Eksamen. 
-bjudning Selskab hvor man mø- 
der i Kjole, -byxor sorte Ben- 
klæder, -kostym Kjolesæt. -skort 
Kjoleskød, -slag Kjoleopslag. 

fradga, fragga ['frad'ga, aim. 7rag'a] 
1. Navno. -n Skum, Fraade. 2. udso. 
= '^ sig, -s fraade, skumme; hans 
mun -s Fraaden staar ham om 
Munden. 

frag'ment -et, fu. = & -er {). 

frakt -en, -er Fragt. 'frakt|a {). -se- 
del -brev. -givare Befragter. 

frak'turstil Frakturskrift. 

fram ['fram'] frem|; fremme; i Sms. 
ofte for-: komma '^ naa Maalet, 
(*); gd '^, låsa sig ^ P gaa til 
Konfirmation; '^ pd dagen op ad 
Dagen; '^ till vdra dagar ned til 
V. D.; fd sin vilja <^ sætte sin 
Vilje igennem; långre ~ senere 
hen ; -^ / nåsta vecka hen i næste 
Uge; Idngt '^ pd natten langt ud 
paa N. -al^tra -bringe, -andas hen- 
aande. -ben Forben, (*). -besvår- 



ja -kalde, -blicka titte frem. 
-del Fordel forreste Del, (*). -,deles 
[7ram"-] senere hen, engang i 
Fremtiden; herefter, -docka For- 
dokke, -duka sætte frem Mad paa 
Bordet, diske op. -faren (), for- 
gangen; det -farna det forbigangne. 
-fart -færd. -ficka Lomme foran. 
-fjarding Forfjerding, -flytta flytte 
frem ; udsætte, -fus, -fusig -fusende. 
-fård Raskhed, Energi, (*); det år 
ingen -^ med honom han kommer 
ingen Vegne. -f6da føde, bringe 
til Verden. -f6r Forho. {7ram-,f6.r, 
'fram'for, fram'fo'r] -for; foran. 
-f5ra -føre; '^ hålsningar over- 
bringe H ; ^ skål fremsætte Grunde. 
-f5re [7ram'|fo.r3, fram'fo'ra] Bio. 
foran, -gavel Hovedgærde paa Seng. 
-gent [-ije.nt] = allt '^ fremdeles, 
bestandig, for Fremtiden, -gå -gaa 
ikke fig.: vise sig. -gang -gang. Held; 
hava '^' gøre Lykke; utan '^ re- 
sultatløs, -gangen -faren, -gångs- 
rik heldig, -gåspa -gabe. -hava 
-føre, -vise, -lægge, -halt halt paa 
et Forben, -hunnen naaet frem. 
-hålla -holde; -hæve. -hårda ved- 
blive, holde ved, fremture; jag -r 
under Brev jeg forbliver, -hårdig 
vedholdende, -i foran i. -ifrån fra 

Forsiden, -kalla ( ) ikke paa Scenen. 

-kasta o, -sætte, henkaste, -klåc- 
ka udklække, -komst Ankomst, 
(*). -kalke Fordel af Slæde. -k6rs- 
våg Opkørsel, -lager Pandeleje. 
-lastad (itk. -at) forlastet, -leva 
henleve, -lida henrinde, -liden 
henrunden; hedengangen, heden- 
faren, afdød. -Ijud Sprogv. Forlyd. 
-låmna aflevere, -långden For- 
breddens Længde paa Kjole, -långes 
forlængs. -låst fim. konfirmeret. 
-mana (), kalde frem. 

frammanjfor, -till se/ram|/or, -till. 

'f ramme fremme; ved Maalet; nu 
åro vi '^ nu er vi der; når olyc- 
kan år'^ naar Ulykken vil det, *er 
ude; hdlla sig '^ holde, trænge 
frem, i Forgrunden. 

fram I om ['fram*-, fram'åm] foran, 
(*). -pladdra -plapre, -på forpaa, 
foran paa, (*). -ropa -kalde paa 
Scenen, -sagd -talende, -sippra 
pible frem. -sits se -såte. -skepp For- 
skib.-skjuten -skudt, som indtageren 



'V' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



framsko— fridlysa 



99 



/>- Plads, -sko 1 . Navno. Forsko. 2. Udso. 
forsko, sko Forbenene, -skriden 
-skreden, -skymta glimte frem, 
flygtigt vise sig. -skynda ile frem. 
-slåpa -slæbe; henslæbe, -slåppa 
tr. slippe (en) frem. -snitt For- 
snit paa Bog. -stam Forstavn. -steg 
-skridt, -stiga træde frem. -stupa 
Bio. næsegrus; ligga '^ ligge paa 
Maven, -stående -ragende, -træ- 
dende, -stålla -stille; -føre, -sætte; 
^ en frdga opkaste et Spørgs- 
maal; frdgan -er sig det Spørgs- 
maal melder sig. -stållning -stil- 
ling; Andragende, Indstilling, -stav 
Forstavn, -synt forudseende, {*). 
-såte Forsæde paa Vogn. 

framt: sd '^ saafremt. 

framtass Forpote, -te frem vise, 
-lægge, -tida ubøj. Tiiio. -tidig. -till 
Bio. foran, fortil, -tråde -^, -trådande 
-træden. -tråla henslæbe, -tåga 
marchere frem, rykke frem. -uti 
se -/. -vågn Forvogn, -vikt Tyngde 
foran, -viktig tung foran, *-tung. 

-våd Forbredde paa en Kjole. 

framåt Bio. & Forho. ("fram'iO.t, 'fram'ot, 
fram'o't] fremad; forover; hen ad. 
-gående se -skridande. -lutad (itk. 
-at), -lutande foroverbøjet, -skri- 
dande 1. Tiiio. fremadskridende. 
2. Navno. Fremskridt; en -ts man en 
Fremskridtsmand. 

framOver henover, (*). 

1. frank ligefrem, frimodig, ugenert. 

2. frank -en, -er Franker. 
franker a [frati'ke'ra] (). 
frankfurterkorv bajersk Pølse; Knak- 

wurst. 
frankokuvert Frimærkekonvolut. 

-tecken Frimærke. 
frans -en, -ar Frynse. 
fransk (itk. -t [H 'fran'st]) {)\ -t band 

Læderbind; -t brod Franskbrød. 

-a -n Fransk Sprog. 
fransiman ["frans-], -'os -en, -er f 

Franskmand. -os(en)trå Pokken- 

holt. -'ysk (Itk. -t [H -'ys-t]) f 

fransk, -'yska -mandinde; Fran- 

Cæse Lærerinde; Fransk Sprog; -n X 

Tykstegen, -ås [frari'sæ's] Fran- 

cæse Dans. 

frappant [-'paq't] (). 
1. fras -en, -er Frase; almindelig 
Talemaade; fagligt Udtryk. 



2. fras -et Knitren, Raslen f. Eks. ar 
Silkekjole, -a rasle, knitre. 

fraseologi -(e)n, -er [-ålå'gi'] (). 

'frasma -n, . . mor fim. se frisel. 

frasmunk X sprød Æbleskive st2. fras. 

frat -et 1. se mask-, rdtt-, sdgfrat; 
2. Utøj; Pak. 

'fratser Fit. \ Vrøvl; Grimacer. 

fred -en, -er ['fre'd] (); Fredslutning; 
westfaliska -en den w. Fred; Idm- 
na mig i '^ ! lad mig være i ~ ! 
taga '>-' stifte *>► ; taga ~ pd 
frede; till -s ['frefs] tilfreds, 'fre- 
da frede; beskytte, betrygge, sikre; 
'>-' sitt samvete berolige sin S.; 
-t samvete frelst Samvittighed. 

fredjfårdigfredelskende. -lig ['fre'd-J 
-eiig. -lysa se f rid-, -sam se f rid-. 

freds!an,bud [freds-] Fredsjtilbud. 
-bemedling -mægling, -flagga 
Parlamentærflag. -fordrag -traktat. 
-mediare -mægler, -preliminårer 
-præliminarier. -slut -et -slutning. 
-villkor -betingelse. 

fredsåll (), fredelskende. 

frejd -en [-æ'y-] Navn og Rygte; 
borgerlig Ære. -ad berømt, -betyg 
Attest for hæderlig Vandel, -stor 
poet. navnkundig, berømmelig. 

fre'netisk rasende, vanvittig. 

fresk -en, -er Fresko. 

'fresta [-es*-, -æs"-] friste; forsøge, 
prøve, *friste;'^ duger forsøg! lad 
det komme an paa en Prøve! '>- 
'på koste Anstrengelse. 

frett -en, -ar zooi. Fritte, Mustelafuro. 

fri (Itk. fritt) (); '^ idrott fri Idræt, 
Atletik; '^ frdn ei. for fri for frdn 

især hvor fri betyder „befriet" ; ha -ti ha- 
ve fri. 1. 'fri'a frikende, befri, -ånde 
Frikendelse. 

2. 'fria fri. -nde Frieri. 

'friar e -n, Fit. =, Frier, -(e)fot, 
-staten sp.: vara pd ^ gaa paa 
Frierfødder, -solen sp. Maanen. 

frijboren ['fri'ibo.ran] fri baaren. -brev 
( ); portofrit Brev. -brevsratt(ighet) 
Portofrihed, -brod Fattigunderstøt- 
telse; *Livsbrød. -by tåre -bytter; 

-spiller i Kroket. 

1. frid Tiiio. f skøn, fager. 

2. frid -en Fred mest i aandellg Bet. ; 

fara med ->-' fare i Fred; '^ over 
hans stoft! Fred med hans Støv! 
vile han i f^ ! han hvile i Fred! 
-full [fri'd-] fredjelig. -lysa -lyse; 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



100 



fridlos — fru 



-lystskog Fredskov, -los -løs; uden 
Ro og Rast; som ingen indre Fred 
har. -sam -sommelig. -s-brott 
[Trids-] t-s-brud. -s-brottslagarne 
hist. Birger Jarls Love, edsore, s. d. 
-s-furste -s- fyrste i bibi. Bet. -st6- 
rare -s-forstyrrer, -såll -sæl. 

friidoma frikende. 

'frier -en Troldurt, *Lusegras, Pe- 
dicularis. 

fries se 2. fris. 

frifdrsamling Frimenighed. 

Friggas rock, Friggerocken f 
Stjærnebilledet Orion, „Frejas Rok". 

frilgålig frigællet. -gora () {från 
for). 

frihet [''fri',he.t] {); ^ från F. for; 
^ att F. til at. -s-brott Indgreb i 
den personlige Frihed, -s-mil se 
bannmil. -s-år Aar hvori en Jord- 
ejer nyder Skattefrihed. 

fri|hult ^ Fri|holt. -hugsen \ -mo- 
dig, -husig \ aabenmundet. -hå- 
gad (itk. at) \ se -hugsen. 

frika'dell -en, -er (), Kødbolle. 

frijkadett Frijelev paa Kadetskolen. 
-kalla -kende; -tage; ^ sig från 
allt ansvar fralægge sig alt A. 
-kalielse -kendelse; Dispensation. 
-kostig gavmild, splendid, -kår 
-en -korps, -kånna (), -finde. 

'frilla -n, . . lor Frille, i Sms. frille- ei. 

frillo-. 

frijlysa \ give fri, hæve Forbud 
mod. -låta \ frilgive. -lårlingsplats 
-elevplads (ved Landbrugsskole). 
-losa -købe. -murare -murer. 
-mårkning Frankering, -påle se 
hinderpåle. 

1. fris -en, -er Frise. 

2. fris -en, -er, fri'sad -en Fries Tøj. 
friseglare euf. Sørøver. 

frisel -n ['fri'sal], -feber Frisier 

Hudsygdom. 

frisl'era (); opkradse, nopre, -'ér- 
tångKrøllejærn,Krøllesaks,*Krølle- 
tang. 

fris;f6nster [-i's-] Frisevindue under 
Gesimsen, -hyvel Simshøvl. 

frisk (Itk. -t [H 'fris-t]) () ikke som i 
Dansk i Bet. „fersk" ; rask, karsk, (*). 

'friska friske ogsaa tr. & ^. 
fri|skalare Galfrans. 
friskbalja Ferskebalje. 
'friskel n, . . klar Løfter paa Hjulakse. 



friskgymnastik Gymnastik for sun- 
de, Motionsgymnastik. 

fri skilling Afgift for tinglæst Skøde. 
-skjuts (*), Fribefordring. 

'friskjna blive rask, *frisk, igen. 
-rapportera sig melde sig som 
helbredet. 

fri I sky tt Fri skytte, -spektakel Gra- 
tisforestilling; det var ett '^' det 
var en Komedie! -språkig frit- 
talende, -spår Vigespor. -stad -en 
O; -sted. -stund Fritid, -stående 
artikeln gram- det foransatte bestemte 
Kendeord, -saga, -sågelse se 
-kalla, -sang Hospitalsfriplads. 

fris!6r [-'o'r] (). -orska [-'oTskal 
-'os H Frisørinde. 

'frilita = fritaga fritage, -talig se 
-språkig. 

'fritta -n, . . tor Fritte Giasfab. 

'frivillig O; -a muskler anat. vilkaar- 
lige M. 

frivol [-'vo'l] (). -i'tet -en, -er {); -er 

Occhi Haandarb. 

fri I volt gymn. Kraftspring, -år se fri- 
hetsår. 

'frodja sig, -as trives, vokse frodigt. 
-ig O, trivelig, -våxt Tiiio. frodigt 
voksende. 

from ['fro3m-] ( ). -le'ri -et [-to-] Skin- 
hellighed, -ma [-to-] kun i Forb.: 
till '^ {), til Gavn for. -sint from. 

front -en, -er [qt, -nt] (). -e'spis 
-en, -er Frontispice. 

frosk -en Gummesvulst hos Heste. 

1. 'frossa fraadse;'^på ngt. f. i ngt. 

2. 'frossja -n, . . sor Kuldejgysning; 
Koldfeber, -brytning -gysning. -fe- 
ber se frossa. -kånning -gysning. 
-kur Febermiddel, -skakning -gys- 
ning. -ort 2( Feberurt, Skjolddrager, 
Scutellaria. 

frost -en, -er {). -biten (itk. -et) -lidt, 
skadet af Frost, frossen om Vækster. 
-brytning se fross-. -dimma -taage, 
*-skodde. -fjåril -sommerfugl, Geo- 
metra defoliaria. -ig kold. -knol 
-knude, -låndig *-nem, udsat for 
Frost, -rok (*), -taage. -skadad 
se -biten, -spricka -revne, -om 
kuldskær. 

fru -n, -ar Frue bruges i videre Omfang 

end hos os, gift Kone; Madam ogsaa 

om „Madammen" o: Jordemoderen ; Ren- 
gøringskone; Dame i Kort; hon år 
-^ hun er gift; min ^ i Tiltale ( ), 



f^ toreg. Hovedord. - torcg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



frua — frakna 



101 



i Omtale min Konc. 'fru a kalde 
Frue. -ekål se slåtterfibla. -fasoner 
„Fruenoder", -hatt Bindeha. 

frukost -en, -ar ["fruk'åst] Frokost; 
'^ med lagad mat varm F. -dags 
[-idaks] Bio. ved Frokosttid. -'era 
spise Frokost, -lov [-ilo.v] -pavse, 
Frikvarter, -middag stor Frokost. 
-rast se -lov. -risp Bid Frokost. 
-servis, -spisning, -åtning Frokost. 

frukt -en, -er Frugt. 

'frukt a frygte, -n Fæiiesk. Frygt; av -^ 
att af Fr. for at. -ns-vård -elig. 

fruktbalja Bælg. -bildning Frugt- 
dannelse, -bod -udsalg, -bårande 
O; -bringende, -faste ^ -bund. -gi- 
vande -bringende, -glass -is. 
-gomme se fro-, -horn Overflødig- 
hedshorn, -hylsa Frøhus. -injågg- 
ning Syltning, -is ['fruk't-] S Botanik- 
lærer, -kammare -kælder, -klåm- 
mare -presse, -kram -grød, Rødgrød 
o. 1. -los fig- -esløs; ufrugtbar, -mos 
Kompot, -månglare -handler, -od- 
ling -dyrkning, -pensel ^ Fnok.-sam 
-bar om levende Væs. ; f frugtsomme- 
lig, -skaft -stilk, -skott -bærende 
Skud. -skord -høst. -slag -sort. 
-spjut \ ^ Griffel, -stand -bod. 
-stållning % -stand, -trådstekel 
-træhveps, -ås ^ Ribbe paa Frugt. 
-åmne ^ -knude. 

fruntimmer . . timret, Fit. =, [7run*,ti- 
mar] Fruentimmer ikke foragtelig; Da- 
me, fruntimmers handske Dame;- 
handske. -kappa -kaabe. -karl 
-ven, Pigernes Jens. -kånga -støvle. 
-skola fini. Pigeskole, -stil -haand- 
(skrift).-tyckeKvindetække,Kvinde- 
gunst; hava '^ have Kvindetække, 
falde i Damernes Smag, -veckan 
Ugen fra 19. til 24. Juli, da der i 
den svenske Almanak kun staar 
Kvindenavne, -vårlden Kvindever- 
denen. 

'frusa sprude. 

'frusen (itk. -et) [-ui*-] frossen; for- 
frossen, kuldskær. 

'frusning -en [-lu-J Spruden. 

'frusta [-US'-] pruste. 

frustuga t Fruerstue. 

'fryle -n ^ Frytle, Luzula. 

'fryntlig venlig og munter, gemytlig, 
*godlidende. 

'frys a -er, fros, Yroso, frusit fryse; 
forfryse; '^ 'bort ødelægges af 



Frost, (*); '^ i' gen -^ til, (*); '>^ in, 
^- inne fryse inde; noj'et fros inne 
Fornøjelsen blev til Vand; det fry- 
ser 'på Frosten tager til, (*). -dag 
Feberdag. -kali: det år -t det fry- 
ser, -nings-apparat -e-maskine. 
'fråg a 1. Udso. spørge; '^ sig for 

el. fore '^ sig for. 2. Navno. -n, . . 

gor -s-maal; det år mycket '^ det 
er et stort S.; det var en ^! det 
var ogsaa et S.! vara ei komma i 
'^ være ei. komme paa Tale; det 
kommer aldrig i -^ derom kan 
der aldrig være Tale; såtta i '^ 
opkaste Spørgsmaal, Tvivl, om, dis- 
kutere; hur kan du såtta det i '^ ? 
hvor kan du tvivle, være i Tvivl 
om det? hvor kan du tro det? 
foremålet i '^ den omspurgte Gen- 
stand; i '^ om . . . siden vi taler 
om . . ., i Henseende til, apropos; 
det år utan el. utom {all) '^ det er 
uden for al Tvivl, -bok -smaalsbog. 
-formular -et -e-skema, -(e)punkt 
-en Punkt af Spørgsmaaiet. -(e)sats 
-e-sætning, -(e)tecken -smaalstegn. 
-o-dag Søndag, paa hvilken der 
forhandles om Præstevalg. -o- 
åmne Spørgsmaal. -vis frittesyg, 
nysgerrig. 
från ['fro'n, ogsaa 'från'] fra; vara'^ 
sig være ude af sig selv; falla ^ 
falde fra, dø; sydvåst ^ ei. om 
Sydvest for. -draga {); dessa 
-dragna disse fraregnede, -drag- 
ning -drag. -falle (dødelig) Afgang. 
-gå O nægte osv., -vige; gaa tabt 
for. -hålla forholde en ngt. -hånda 
skille ved. -hast højre, fjermer 
Hest. -rycka ( ), -rive. -sade Fort. af 
-saga. -se bortse fra; -sett detta 
afset fra dette, -sida Bagside, mod- 
sat Side ogsaa fig. ; for kørende højre, 

fjermer Side. -tråda (), aftræde. 
-varo -n -værelse, -vånja -vænne. 

fråssa se frossa. 

fråck fræk. -endal, -is ['frækis] S 
fræk Person, -na 'till S blive fræk. 
-us se -is. 

fråjd sefrejd. 

'fråken . . knen, . . knar 1 . Padde- 
rokke, *Snelde, *Kjærringrok, Equi- 
setum. 2. se fråkna. -våxter Padde- 
rokker Familien. 

'fråkna -n,..nor [-æ-] {\ fråken) 
Fregne. 



*norsk. (*)det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



102 



fråkne— fukta 



'fråkne [-æ'-j 1. -t se frdken. 2. -n, 
. . nar se fråkna. 

'fråknig [-æ-] fregnet. 

'frålsja -ar, -ade, -at ei. -er, -te, -t 
frelsje; ^ ett gods f frikøbe et 
G. for visse Skatter; frdls oss 
ifrån ondo fri os fra det onde. 
-ar-boj Redningsboje. -are -n, 
Fit. — , -er. -arkrans ^ Bjærge- 
mærs, Redningskrans. 

'frålse 1. Tiiio. som nyder visse Fri- 
heder Skattefrihed o. 1., adelig. 2. Navno. 

-t, adelig Frihed; Jord, hvis 
Landrente ejes af private, og som 
nyder visse Friheder (Skattefrihed, 
Tiendefrihed); Adelsskab, Adels- 
stand; 3'/7/76r//^ '^ f svar. til Friheds- 
hartkorn, -bonde Bonde, som driver 
frålse Jord. -brev Brev paa adelige 
Friheder, -gods, -hemman Gaard 
af frdlse natur, adelig, ti ende fri 
Gaard, Odelsgaard. -kvarn Mølle 
der hører til frålse. -man Ejer ar 
frålse Jord, Adelsmand. 

frålserman f Frelser. 

frålse I skatte Jord, hvor Landren- 
ten og Jorden ejes af forskellige 
Personer, -smide skattefrit Jærn. 
-stand Adelsstand, -såteri se såteri. 

frålsis ['fræl-sis] S Frelsens Hærs Lo- 
kale. 

'frålsning Frelse, -s-armén Frel- 
sens Hær. -s-soldat Soldat i Fr. 
Hær. 

'fråmja fremme, -nde Fremme. 

'fråmjling -en, -ar fremmed, -ling- 
skap Egenskaben at være en frem- 
med, -mande 1. Tiiio. fremmed; 
2. som Navno. itk.: dår var mycUet 
'^ der var mange fremmede; mitt 
el. mina '^ mine fremmede, mine 
Gæster; -^ de fremmede. Gæsterne. 
-mande-kammare, -mande-rum 
fini. Gæstekammer. 

'fråmjre forrest af to, (*); --^ Indien 
Forindien; '^ vokaler Fortungevo- 
kaler, -st 1. Tiiio. forrest, (*); bibi. 
de -e bliva de ytterste de første 
bliver de sidste; / -a rummet først 
og fremmest, *fremst. 2. Bio. for- 
rest, fremmest, (*). 

från ram, stram om Smag og Lugt; fig. 
skarp, ubehagelig, modbydelig, raa, 
ussel. 

'frånd|e -n, -r (). -e-folk Slægtninge; 
beslægtet Folk. -skap -en, -er [H 



fræn"-] (), Familieskab; kem. Affi- 
nitet, -såmja Familieenighed. 

"frånka -n, . . kor Frænke. 

frånskivling ^ Taareblad Hebeloma. 

l.frås -et, Fit. =, Pibekrave; Ruche. 

2. frås -en, -ar Fræse. 

'fråsa -er,-te,-t\iv\ist, syde, hvæse; 
brase, stege; svitse; '^ upp smor 
brune S. ; '^ upp lok svitse L. ; '^ 
over koge over; frås ut ordentlig! 
puds Næsen grundigt! 

fråsch ['fræ'J] frisk; ny og pæn. 

fråspulver Bruspulver. 

'fråtja -er, -tte, -tt & -tit ætsie, æde, 
tære; fig. nage. -salva -ende Salve. 
-skada med. Diabrosis. -sten Kali- 
hydrat; Helvedessten. -sår ondartet 
Saar der æder om sig; fig. Kræftskade. 

fr5 -et, -n. Frø. 'fr5ja sig, -as gaa 
i Frø. -balja Bælg. -bar spiredyg- 
tig, -betning -bejdsning, -betåck- 
ning -dække, -bildning -dannelse. 
-bolla ^ Frugtstand af Løvetand. 
-dd ['frod'] (Itk. frott) spiredygtig, 
(*). -fjun ^ Fnok. -faste % -stol, 
Ægstol. -gurka -agurk; sp. Kone 
med mange Børn. -hus ^ Kapsel- 
(frugt); Kærnehus i Æble, (). -hylsa 
Bælgkapsel, -hylle, -holje^ -kappe. 

frSjd -en, -er [-6j'-] Fryd, Glæde. 

frdkaka Frøstol. 

'froken best. =, Fit. . . knar ( ) ; vill 
^ Frøken, vil De . . -reformen Ind- 
førelsen af froken-Navnet i St. f. 
mamsell. 

frOjmjol Blomsterstøv, Støvkorn. 
-ning Frø|dannelse. (fro-) och 
spannmålskontrollstation -kon- 
trolstation, -odling -avl. -pensel 
2( Fnok. -redning Befrugtning. 
-skidaSkulpe.-sk6rdFrøavl.-slung- 
ning -spredning, -såttning -dan- 
nelse, -ull se -fjun. -vita, -vite, 
-vitåmne -hvide, -vivel Bønne- 
bille, Bruchus. -våxter Blomster- 
planter, Fanerogamer. -åmne ^ 
Æg. 

'fubbjel ..bblet HKlodsevi. -la[7ub-] 
kludre, bære sig klodset ad. -lare 
-n, Fit. =, Klodrian, -lig klodset. 

'fuffenS Itk., uden best. Form, Fit. =, 

Spilopper; ha '^ for sig have Gav- 
tyvstreger for. 
fukt -en Fugtighed, (*). 'fukta tr. & 
intr. fugte; -a sig, -as fugte, blive 
fugtig; væde. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fuktel— furgrås 



103 



"fuktel -n Fugtel Prvgl med flad Klinge; 

Stå under ngns. ^ staa under Pi- 
sken af en. 

"fukter Fit. H Kneb, Kunster. 

'fuktjig (). -kylig vaadkold. 

'fuktla fuktle se fuktei. 

ful grim, hæslig, styg; ohyggligt '^, 
'^ som stryk grim, styg som Arve- 
synden, -ing, -is sp. ['fiu'lis] Grim- 
rian, *Stygging. -Mssa \ sp. grimt 
Fruentimmer. 

full fuld; ^ med fuld af; på -t 
allvar for fuldt Alvor; med ^ 
hals af fuld H.; -a sanningen den 
hele Sandhed; for -^ maskin for 
fuld Damp; klockan slår -t K. 
slaar hel: / alla -a fall se fall] -t 
ut fuldkommen; -t ut så bra i alle 
Maader lige saa god; -t utskrivet 
namn fuldstændigt skrevet Navn; 
hall -t! ^ fuld Sejl! HU fiillo 
gi. Hensynsf. til fulde; fuldt ud. 

fullastad (itk. -at) o: fuii-iastad fuldla- 
stet. 

full!bakad(itk.-af)gennembagt.-bildad 
{Itk. -at) fuldt udviklet, -blodig 
fuldblods smi. biodfuii. -blddd (itk. 
-ott) helt overstænket med Blod. 
-borda [-iboj.rda] -byrde, -ende. 
-bordan [-,bw.rdan] Fæiiesk. -byr- 
delse, -endelse; gå i -^ gaa i Op- 
fyldelse; / tidens ^ i T. Fylde. 
-bråddad (itk. -at) bredfuld. -elig 
f -kommen, -eligen Bio. f -elig. 

'fuller Bio. f vel, vistnok. 

fulljfjadrad (itk. -at) fuldit befjedret, 
flyvefærdig, *flygg; H dreven, ud- 
lært. -flUgen (Itk. -et) egl. flyvedygtig, 

fig. bevandret, dreven; udlært. 
-fdlja fortsætte, forfølge sin Ret; 
fuldføre, -foljande, -fSljd Forføl- 
gelse osv. -giltig -gyldig, -gangen 

(Itk. -et) om en frugtsommelig SOm har 

gaaet sin Tid; fuldbaaren. -gora 
udføre, opfylde ; ^ sin militårtjånst 
aftjene sin Værnepligt, -haltig af 
fuld Gehah. -horn Overflødigheds- 
horn, -hovad (Itk. -at) [-,ho3.vad] 
-hovet, -hågad (itk. -at) fuldt og 
fast bestemt paa. -klappad (itk. -at) 
udlært Skælm, -klottra overmale 
med Skrift, -klådd (itk. -ått) -paa- 
klædt, -kokt gennemkogt. -'komlig 
[el. 'ful-] -kommen, -stændig. 
-komna ['ful'-] -komme; gøre fuld- 
kommen, perfektionere; bibi. det år 



fulVkomnat det er fuldbragt, -kom- 
nare [7ul"-] Fuldbyrder -'komnelig 
perfektibel, -kornig trind om Korn. 
-kula massivt Projektil -makts- 
granskning pariam. (), Valgbrevs- 
prøvelse, -malmad (itk. -at) om 
Masovn i Gargang. -matad (itk. 
-at) om Korn trind, *-madet. -målig 
som holder fuldt Maal. -måktig 
se stadsfullmåktig. -måktigiSkap 
-magt. -nog -kommen nok. -o f 
se fall. -rad fuldstændig (akatalek- 
tisk) Verslinje, -satt fuldt besat; 
„alt udsolgt", „alt optaget", -sndad 
Otk. -at) helt tilsneet, -spåckad (itk. 
-at) velspækket, -ståndig ['ful*-] 
(). -ståndiga ['ful'-] -stændiggøre. 
-sutten (Itk. -et) -tallig Ret: beslut- 
ningsdygtig; sml. besuten. -Såtta fuldt 
besætte. -s6vd (itk. -vt) udsovet; 
bli ^ faa sovet ud. full|t Bio. (), 
se full. -talig -tallig. -tyga -stæn- 
dig bevise, -viktig -vægtig, -vux- 
en, -våxt, -årig -voxen. -ånda 
-ende. 

fullård 3 : fuii-iard udlært. 

fulskorv Skurv, -slag bulden Fin- 
ger, -sår gammelt væskende Saar. 

'fuml ja bære sig klodset ad, kludre. 
-ånde -t Klodseri. -ig klodset. 

fund i Ental kun i: komma under '^ 
med k. u. Vejr med, komme ef- 
ter; Fit. ^'funder Kneb, Kunster. 

funda'tion -en, -er Fundats. 

fun'derja (); gruble, spekulere, (*), 
*studere ; '^ på'>^ over. -are : taga 
sig en '^ sp. anstrænge sin Tænke- 
kraft. -ing Grublen, Spekulation; 
fini. Tingest, Indretning, -sam tanke- 
fuld, spekulativ. 

funigera [fur^'gera], -ktio'nera fun- 
gere. 

'funnit, 'funno se finna. 

funt -en, -ar Font, Døbefont. 

funtabulla fim. simpelt Hvedebrød. 

'funtad (Itk. -at) H beskaffen. 

funtfadder egl. : Fadder ved Daab f Kirken, 

kun i : de åro goda . . ddrar, Just 
..ddrar H de er to Alen af eet 
Stykke, lige gode. 
fur -en, -er, "fura -n, . . ror især om 

gammelt Træ med stor Krone, sml. tall 

Fyr, Fyrretræ, *Furu; av furu af 

Fyr, (*), Fyrretræs-. 
furage -i [fui'rB-J] (). 
furgrås % Pilledrager, Pilularia. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



104 



furir— fyruddig 



fu'rir -en, -er Furer, HofFurér. 

fur'nlera forsyne. -iss6r [-'sot] Le- 
verandør. 

fu'ror -en. Furore. 

^furst|e -n, .. far Fyrste. -Mnna {). 

furu se fura. 

'fusel -n Finkel; simpel Tobak. 

fusil'jera se fysiljera. 

fusk -et (*), Fuskeri; Snyderi; han 
gor allting på ^ han sjusker med 
alt. 'fusk|a (); snyde; '^ 'in ind- 
smugle; '^ ^undan skaffe af Vejen, 
borteskamotere, -verk Fuskeri. 

fu'stik -en Fustiktræ, Gultræ. 

'futtig smaalig; lumpen. 

fux -en, -ar Fuks Hest. -svansare 
-n, Fit. =, -svanser. 

^fylgja-n, . .Jor [-l'gj-l Fylgje; Skyts- 
aand. 

'fyllja -er, -de, -t fylde; ^ bristen 
udfylde det manglende; vinden -er 
7 V. fylder Sejlene, -a -n Druk- 
kenskab, Rus; / -n och vilian i 
Drukkenskab, i beruset Tilstand, 
*H i Fylla, -bult -en, -ar Fylde- 
bøtte; Drukkenbolt. 'fyll|e -t: må- 
nen år i sitt ^ M. er fuld. -e'ri 
O, Drukkenskab. -eYiforordning 
Forordning om Brændevinsdrik. 
-e'rifOrseelse Forseelse i Druk- 
kenskab. -eYigaleniSkap Dranker- 
galskab. -eYirodnad Brændevins- 
rødme, -e'rist Drukkenbolt, -est 
['Tyr-] Bio.: gora till '^ gøre Fyl- 
dest; det år till '^ det er tilstræk- 
keligt, -finne Filipens, -kaja Fyl- 
deso. -nad Udfyldning. 

fyllnads|anislag Tillægsbevilling. -be- 
lopp Y Appoint. -ed Fyldingsed. 
-håfte Supplementhæfte, -ord Fyl- 
deord. -pension Statstilskud til 
privat Pension, -provning Tillægs- 
eksamen, -stycke Komplement. 
-summa Saldo, -tililågg Supple- 
ment, -val Suppleringsvalg, *Efter- 
valg. 
'fyllning -en, -ar (); Opfyldning; Ud- 
fyldning; Fyld. -s-spant Fyldespant. 
fylljpråm H Fyldejhund. -puppaH-so. 
-sten Opfyldningssten. -tratt H 
Drukkenbolt. 
'fylsig fini. fordrukken; drukken. 
fynd -et, Fit. =, Fund. -ig opfindsom, 
snarraadig; ^ malmholdig, -ighet 
Opfindsomhed, Snarraadighed; X 



Malmleje. -ort Findested, -rått se 
inmutningsrått. 

1. fyr -et Løjer; driva ei. hålla ^ med 
ngn. drive Gæk, *Gjøn, med en. 

2. fyr -en, -ar P ung, rask Fyr, Vild- 
basse. 

3. fyr -en, -ar et Fyr, -taarn ; / '^, på 
-en i Galop. 1. 'fyra Udso. (); '>^ 
'på! fyr! fig paa'en! 

2. 'fyra i . Taio. fire ; åka efter <^ håstar 
køre med fire. 2. Navno. -n, . . ror 
Firtal, Firer. 

fyr'aben(d) f Fyraften. 

fyra|handa Tiiio., ubøj. firej Slags. 
-hundra -hundrede, -hundrade 

Ordenstal ( ). -siffra Firtal Ciffer, -tal 

Firtal, Antal af fire. -tio se fyrtio. 

fyrbent firbenet. 

fyrjboll Ildkugle i Fyrværkeri; Brandpil. 
-båk Fyrbaake, mindre Fyrtaarn. 

fyrjfaldig firjdobbelt; -t hurra, leve 
det svenske Hurra, Leveraab. 
-fota -n, . .tor P -ben. -fotad 
(itk. -at) -føddet. -fotadjur, -foting 
-føddet Dyr. -hugga (), afrette 
Tømmer, -hånd (itk. -nt) -hændet. 
-håndningarna de firhændede. 
-hSrnig -vinklet, -horning -kant. 
-hSvdad (itk. -at) [-ihø.vdad] -hove- 
det. 

fyrk -en, -ar f Styver, Hvid; Skatte- 
enhed ved Kommunalbeskatning paa Landet, 

Skatteportion; han har många -ar 
han har Grunker. 

fyr|kant Fir} kant; bilda '^ formere 
Karré, -kluven (itk. -et) -kløvet. 

fyrkilångd Skatteliste, -tal Antal 
Skatteportioner.-talslångdse-fan^d. 
-vålde Plutokrati. 

'fyr|ling -en, -ar [-y-] ^ en Stenurt, 
Bulliarda aquatica. -månning 
Slægtning i 4de Led; sq fem-. 

fyr|ning [-y-] Fyrjing. -panna -fad. 
-penningar -afgift, -personal -be- 
tjente, -pil Brandpil. 

fyrjradig firjlinjet. -rading -linjet 
Strofe, -roddarfar.tyg fireradaaret 
Skib. -sitsig -sædet, -skuren (itk. 
-et) -skaaren. -skåftad (itk. -at), 
-skåftig fini. -skaftet, -spand (itk. 
-nt), -spånnig -spændig. -stavig 
-stavelses. 

fyrlstat Fyrbetjente. -sten Svovlkis. 

fyr|struken (itk. -et) fir|strøget. -styc- 
kad -delt. -tio ['ffirfi, \ 'fyrtiw] 
-ti, fyrretyve, -uddig med fire Spid- 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fyrvaldig — fåravel 



105 



ser. -våldig ^ -mægtig, -våppling 
-kløver. -6ga se firoga. 
fysik -en, -er [-'si'k] (); (Legems-) 
Konstitution ; svag,fdrstdrd '^ swagt, 
ødelagt Helbred ; en glad -^ H lystig 
Fætter, -'alisk (); fysisk, hvad der 

vedkommer Fysikken. 

fysil'jera fusiliere, henrette ved 
Skydning. 

fysiojlog -en, -er [fysiå'lo'gj ( ). -logi 
-en [-lå'gi-] (). 

l.få Tiiio. Fit., ubøj. faa. 

2. få får, fick, 'fingo, fått faa, faa 
Lov til; maatte, blive nødt til; -^ 
dop blive døbt;-^ rotter slaa Rod; 
^ lov att faa Lov til at; blive 
nødt til; jag får saga jeg maa 
sige; du får saga vad du vill 
du kan nu sige hvad du vil; jag 
her att få uttala jeg skal til- 
lade mig at udtale; jag får vord- 
samt anhålla om jeg tillader mig 
ærbødigst at ansøge om; '^ hora, 
veta, se faa at høre osv.; du får 
ly da du faar at, maa, adlyde; du 
får slita och arbeta du vil komme 
til at slide og slæbe; bibi. gdr det, 
så får du leva gør dette, og du 
skal leve; -^^ ngn. att faa en til 
at\rK^ fast el. fatt faa fat, gribe; -^ 
for sig sætte sig i Hovedet; inte 
/^ ord for sig ikke faa et Ord 
frem; '^ 'i sig faa i sit Hoved; 
jag fick i' gen min drom min Drøm 
gik i Opfyldelse; det skall du 
'^ for det skal du faa betalt! fås 
[H 'fås'] vid berøre, komme nær. 

'fåfång forfængelig; forgæves, unyt- 
tig; ørkesløs; ^ gå lårer mycket 
ont Lediggang er Fandens Hoved- 
pude; '^ moda spildt Ulejlighed. 
'fåfång;a-n-hed. -lig [7o--, få'fæii,--] 
se fåfång. -t Bio. forgæves, (*). 

'fågel -n, . . glar Fugl; det smakar 
'^ det smager delikat; det smakar 
åndå -^ fig. det smager altid af 
Fugl ; det vete -arna ! H det maa Vor- 
herre vide! -arv 21? Skærmarve, Ho- 
losteum umbellatum. -blomma 
Blomst som bestøves ved Fugle. 
-bår Fuglebær, *Moreltræ, Prunus 
avium. -fri fredløs, -fållafini. Snare, 
Done. -fange -fangst, -hirs se hons-. 
-hund Hønsehund, -hålk -kasse, 
Stærekasse.-håck Hækkebur.-kors- 
(bår) -kirsebær se -bar. -lim -lim, 



ogs. % Viscum album; det år bara 
'^ det er blot en Limpind, -mat 
-frø. -pipa -fløjte, -sikt -perspektiv. 
-skråmma-skræmsel,(*).-skytt-jæ- 
ger.-skytte -jagt.-spindel -edderkop, 
Mygale. -tråck -skarn. -tunga -tunge 
ogs. = Fil. -vicka -vikke, Vicia 
cracca. -vågen Vejen i lige Linje. 
-6rt Hønsegræs, Polygonum avi- 
culare. 

fåglalåt Fugle [kvidder, -sang. 

fåkunnig uvidende, *faakyndig. 

'fåla se fdla. 'fåle -n, . . /ar Fole, Hest. 

fåll -en, -ar Søm, *Fald. 1. ^ålla 
sømme, *falde. 

2. 'fålla 1. Navno. n, . . lor Fold til Krea- 
turer. 2. Udso. sætte i Fold. 

fållbånk Slagbænk; Foldeseng. 

'fållning -en, -ar Sømning, *Fald- 
ning. 

fålunge se folunge. 

fån -et, Fit. =, 'fane -n, . . nar Fjog; 
Idiot. 'fån|a: stå och '^ glo og 
gabe. -e'ri H Idioti. 

fang -et, Fit. =, Fangst; Erhvervel- 
sesmaade. Adkomst; Armfuld, Favn- 
fuld, *Fange; Forfangenhed. 

'fång'a fange. Navno.: tag ditt fornuft 
au fånga brug dog din F. -ånde 
Fangst. -br6d Fangekost. 'fångje -n, 
..gar Fange, -en (itk. -et) fangen; 
faaet erhverv et; ///a/an^^^snar^^ån- 
get hvad med Synden kommer, med 
Sorg forgaar. -es-handling Erhvervs- 
dokument; Skøde, -es-man Hjem- 
melsmand for en Handel. -forpaSS- 
ning Fangetransport, -gevaldiger 
se gevaldiger. -gård Fængselsgaard. 
-knekt Fangevogter, -lista Arrest- 
protokol, -predikant Fængselspræst. 
-spilian, -spillning det at lade en 
Fange undslippe, -st -en, -er Fangst. 
-tals [-itB.ls] Bio. i Armfulde, *i 
Fangevis. -vakt:måstare Arrestfor- 
varer, -vård Fængselsvæsen.-vårds- 
statFængselsembedsmænd. -vårds- 
styrelse Fængselsdirektion. 

'fånig idiotisk, fjollet, -het Idioti. 

fåordig Tiiio. faamælt, lidet talende. 

får -et, Fit. =, Faar, *ogsaa Sau; -^ i 
kål X Kød i Kaal, (*), Irish Stew. 
l.'fåra H Hunfaar. 

2. 'fåra 1. Navno. -n, ..ror Fure. 2. Udso. 
fure. 

får;a-herde bibi. og fig. Faareihyrde. 
-a-klåder bibi. og fig. -klæder, -avel 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, '*Acc. 2 og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



106 



fårbete— fåltblomma 



-avl. -bete -græsgang, -bog -bov, 
-laar. -bogsårm Skinkeærme. 
-bOiSkap Faar. -fålla -fold. -grås 
se -svingel, -hosta tør Hoste. 

'fårig furet. 

får I kamel Lama. -kreatur Faar. 
-kummer S( Nellikerod, ♦Humle- 
blom, Geum dvale, -katte Faarej- 
sti i Stald, -lik -agtig. -pojke 
-dreng, *Saugjæter. -pårlor sp. 
-korender, -ras -race. -sadel X 
Lammeryg. -sjuka -sygdom ikke: 
„syge", -skabb -skab. -skalle -ho- 
ved, -skock -flok. -skStsel -avl. 
-stek -steg, Lammesteg, -styng 
-bremse, Cestrus ovis. -svingel 
O, *Saudagras; Festuca ovina. 
-ticka 2( spiselig Rørhat, Boletus 
edulis. -tungort ^ Krumhals, An- 
chusa arvensis. 

f åt -en., -er ^ : fr. faute Forseelse. 

fåtal lidet Antal, -ig faatallig. 

få'tSlj -en, -er Lænestol; Plads i Sv. 
Akademien. -plats Fauteuil. 

få|vitsk daarlig ^: som en Daare; de -a 

jungfrurna. -vitska -n Daarlighed, 
Taabelighed; / fdvitsko taabeligt. 
-vålde Oligarki. 

få -et, -n Fæ. -bod Sæter, -bodstuga 
Sæterhytte, -bodstålle, -bodvall 
Sæter, Sæterbygd , *Sætervold. 
-broms se -fluga. 

'fader Fit. Fædre smi. fader, -ne [Yæ'd-] 
1. Tiiio. -ne; efter ^ sed efter god 
gammel Skik. 2. Navno. -nearv; -ne 
Side; -neslægt. -ne-bygd Hjem- 
stavn, -nesland -land. -ne-årvd 
(itk. -vt) nedarvet fra Fædrene. 

'fådren best. Fit. af fader Forfædrene. 

få; drift Fæ i drift, -dynga Kvægmøg. 
-fluga Koklæg, Tabanus bovinus. 
-fot: ligga for '^ egi. ligge til 
Græsning, ligge øde og udyrket, (*). 

fågnja ['fæq'na] glæde; traktere; om 

Hunde Springe op paa (en) af Glæde ; r>^ 

sig åt glæde sig over, til. -ad -en 
Glæde; Traktemente. -ånde, -esam 
glædelig; gæstfri, -etal fini. Vel- 
komsttale. 

'fågring -en [-æ'-] poet. Skønhed. 

f ål gård Baggaard, Ladegaard, -hund 
Hyrdehund; Skældsord Slyngel, Bæst. 
-hus O, *Fjøs. -kreatur Stykke 
Kvæg. 

'fåktja fægte, stræbe;'^ for fodan 
slide for Føden, -ånde -ning, Staa- 



hej. Mas. -mudd -handske, -sabel 
Huggert, -sko Gymnastiksko, -vår- 
ja -kaarde, Floret. 
'fålad -en, -er f Fælled. 

'fålas t egl. hv. Udtale &i fardas tumle, 

mase. 

fålb -en Felpel, langhaaret Silkeplyds. 
-hatt Silkehat, høj, sort Hat. 

fålknåpp sefdlsup. 

fåll -en, -ar Skind, Pels Hud med 
Haarenepaa; Sengetæppe af loddent 
Skind, *Skinnfeld i begge Bet. 

fåll, falle Bio. P vel, nok. 

'fålla -er, -de, -t fælde; lade falde, 
tabe; sænke; bundfælde; nedsætte 
Pris o. 1. ; dømme (til), domfælde; ogsaa 
= ^fdrgen falme, blegne; ^ segel 
fire, stryge Sejl; -^ ankar kaste 
Anker; '^ gardinen trække Gar- 
dinet ned; '^ huvudet sænke Ho- 
vedet; '>^ modet tabe fA.\^ forbon 



gaa i Forbøn 



ett ord lade et 



Ord falde; '^ ett gott ord lægge 
et godt Ord ind fomgn.; n^ priset, 
sina anspråk slaa af paa Prisen, 
paa sine Fordringer; '^ 'upp slaa 
op, krænge, *brætte op; en vinge 
fålld jærnb. en Arm nedad. 

fålljbom Vindebom, Slagbom. -bord 
Klapbord, Fløj bord, (*). -bro, -bryg- 
ga Klapbro, Vindebro, jæmb. Over- 
gangsbro mi. Vogne, ■"fållje -t, -n, 
Hob fældede Træer. -f5nster Vin- 
due til at slaa ned. -galler Fald- 
gitter; Hjælmgitter, Visir, -kam 
Lommekam som kan lukkes sam- 
men, -kniv Foldekniv, -krage 
nedslaaet Krave, -muskel M. som 
drager et Lem ned. -ning ( ); Bund- 
fælding; Bundfald, -parasoll Knæk- 
parasol, -pinne Stillepind, -sikte 
Klapvisir, -skiva Bordklap. -stol, 
-sang Feltstol, -seng. -s6m Inder- 
søm, -ved Vindfælde. 

fåljnubb :>: fdrd- P kort Tobakspibe, 
*Snadde. -sup o: /ard- Afskedsglas, 
*Reisesup. 

fålt -et, Fit. =, Felt; Mark; på fria 
-et paa fri Mark; ha fritt ^^ for sig 
have Spillerum; det står i vida -et 
det har lange Udsigter; behålla -et 
beholde Valpladsen; slå ur -e^ slaa 
af Marken; ?a^a-efmstaa til Søs. -arv 
2( Hønsetarm, *storblomstret Arve, 
Cerastium arvense. -bindel Offi- 
cersskærf. -blomma Markblomst. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fåltekipage — farsk 



107 



-ekipage -ekvipering, -frukter 
Markfrugter, -jågare let Jæger. 
-kista Medicinkiste i Fdt. -lå- 
kare f ^ Overlæge, -låkarstipen- 
diat Underlæge, -mal.ort S( Mark- 
Bynke, *Markmalurt, Årtemisium 
campestris. -mar, skalk (). -måt- 
ning (topografisk) Opmaaling. -pip- 
ilårka Markpiber, Anthus campe- 
stris. -predikant -præst, -prov 
jæg. Markprøve, Prøvesøg. -råtta 
se skogsmus. -sallat se vdrsallat. 
-sippa 2f nikkende Kobjælde, *Ku- 
bjelle, Pulsatilla pratensis. -sjuka 
Lejrfeber. -sjuk,hus -lasaret. -skår 
O, Kirurg, -skårskniv kirurgisk 
Kniv. -skårsstuga Lægevagtstation. 
-sork Markmus, Arvicola arvalis. 
-sparv Skovspurv, *Pilfink, Passer 
montanus. -spat Feldspat. -stat: 
på '^ paa Feltfod, -sten Graasten. 
-ståliort 2( *Mark-Søterot, Gen- 
tiana campestris. -tecken -tegn; 
Kokarde, -vall Glacis. -verk Uden- 
værk, -vabel Kommandersergent. 
-vådd S( Due-Skabiose, Scabiosa 
cohimbaria. -åssja -smedje, -esse. 
-Overste f Overbefalingsmand ; 
Oberst. 

''fånad -en Kvæg. 

'fange -t, -n mest i Sms. Fangst, Vin- 
ding. 

'fångelse -t, -r Fængsel, -direktor 
-s-inspektør, -galler -s-gitter. 

fånghål Fænghul. -s-tapp Piston. 

'fångs el . . slet, fu. =, \ se fån- 
gelse. -la (); lænke. -Hg som 
Fange, (*); anhålla, såtta i -t for- 
var arrestere. 

fankål [7æn--, ^æri'.ko.l] -en % Fen- 
nikel; t Finkel. 

'fan nika -n, . . kor f Fænnike, Kom- 
pagni. 

'fånrik -en, -ar f Fændrik, Fanejun- 
ker øverste Underofficer. -S-åf fig. Ung- 

domsaar. 

'fånta -n, . .tor f halvvoksen Tøs. 

fård -en, -er [-æ'-] Rejse, Færd ikke 
=: Op.Wsei osv. ; under -en paa Rej- 
sen; vara stadd på -^ være paa 
Rejse; sista -en den sidste Rejse; 
komma i '^ med træffe sammen 
med, komme i Berøring med; giv 
dig icke i '^ med honom giv dig 
ikke af med ham; en olycka år 
på -e der er sket en Ulykke; fara 



el. draga sina -e rejse sin Kaas. 
-as [-æ"-] ( ), rejse, fårde gi. Kasus- 

form, se fård. 

'fårdig [-æ'-] færdig; ^ att færdig, rede 
til at, lige ved at; frisk och ^ frisk 
og sund. -klådd (); garneret; -a 
damhattar pyntede Hatte. 

fård knåpp, -nubb, -sup skrives alm. 
efter hv. Udtale: fal-; se dette, -vagn 

Rejsevogn. -våg Færdselsvej; han 
ligg^f mycket på -ar han rejser 
meget, ligger altid paa Landevejen. 

fårg -en, -er ['færj] Farve; bekånna 
^ bekende Kulør, 'fårg a farve; 
^ i'från ei. 'av sig smitte af. -bar 
som kan farves, -behållare typ. 
-kasse, -bit -brik i Farvelade, -boll 
typ. Balle, -brytning -overgang. 
-droger Fit. -varer, -ek -eg, Quer- 
cus tinctoria. -eYirorelse Farveri. 
-ginst 2f -visse, Genista tinctoria. 
-glas farvet Glas. -grås se rodklint. 
-hus Farveri, -ig tilsølet med Farve. 
-krita Pastelfarve, kulørt Kridt. 
-kulla Gaaseurt, *gul Ekregras, 
Anthemis tinctoria. -kyp -kedel. 
-låda -kasse, -lade. -lågga kolo- 
rere, -låggning Kolorit, -madra 2( 
-mysike, Asperula tinctoria. -nyans 
-nuance, -penna kulørt Blyant. 
-pyts -potte, -sinne -sans. -skif- 
tande spillende i flere Farver, 
changerende, -skiftning (); -spil; 
-skær; -overgang, -soppa -suppe. 
-spade, -spån Spatel, -stift se 
-penna. -stoft se -åmne. -stryka 
anstryge, -tavla -skive, -trissa 
-hjul. -våtska se -soppa. -åmne 
-stof. 

'fårj a 1. Navno. -n, . .jor Færge. 2. Udso. 
færge, -led -forbindelse, -lina -line, 
-tov. -ning Overfærgning, -rep 
-tov. -stad, -stalle -sted. 

fårla -n, . . lor ['fæ'rla] Ferle; under 
-n fig. under Pisken. 

farm ferm; flink og rask. -e'té -en, 
-i'tet -en -hed. 

'fårna Fisk *Aarbuk, Leuciscus. 

fårnbock -en ['fæTn-] Fernambuk. 

fårs -en, -er X (Kød-, Fiske-)Fars. 

'fårsing se fjårsing. 

fårsk (itk. -t [H 'færs't] fersk o: ikke 

salt; frisk ny, nylig lavet, hændt osv. ; 

-^ potatis ny Kartofler; -t brod 
friskt B.; -t ol nybrygget 01; -a 
nyheter sidste Efterretninger; av -t 



•norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /dron Trykstavelsen. 



108 



fårska — fonsteris 



datum af ny Dato; -a varor Jæmb. 
letfordærvelige Varer. 'fårsk|a fri- 
ske Jærn, *ferske. -hård Friskesse. 
-jårn, -slagg Frisk-(*Fersk-)jærn, 
-slagge. 

"fåssing -^n, -ar P simpel Hø- ei. Halrh- 
madras. 

'f åsta 1 . udso. -er, yåste & -ade, fast 

& ^fåstat ( ) ikke = bortforpagte, trolove, 

befæste; '>^ ens uppmårksamhet 
vække ens Opmærksomhed; ^^ ett 
kop afslutte en Handel; -^ villkor 
vid knytte Betingelser til; -^ med 
ed beedige; '^ på grunde f. Eks. 
en Paastand paa; '>-' uvseende på el. 
vid tage Hensyn til; '^ forhopp- 
ningar vid knytte Forhaabninger 
til; '>-' sig vid lægge Vægt paa, 
lægge Mærke til ; '^ någon vid sig 
vinde ens Hengivenhed; v ara fast 
vid ngn. være knyttet til en, være 
en hengiven; skymfen forbliver 
fast vid hans namn Skammen 
klæber ved hans N.; det har fast 
sig i mitt minne indpræget sig i 
min Hukommelse; '^ en foreståll- 
ning vid forbinde en Forestilling 
med. 2. Navno. -n, . . tor ^ Landtov, 
Fangline. 

^f åste -t, -n Fæste ikke = Forpagtning ; ^ 

Fangline, Landtov; Firmament; 
mindre Fæstning; 21? Blomsterleje. 
-fjail se agnborst, -folk H: ett r^ 
et Par Kærestefolk, et Brudepar. 
-gåva Fæstensgave. -hjon |uij for- 
lovet, Kæreste, -kvinna jur. for- 
lovet Kvinde, -penning -penge. 

'fåsting -en, -ar Blodmide, Ixodes. 

fåst|man, -mo (), forlovet, Kæreste. 
-ning Trolovelse, -ningsgåva Fæ- 
stensgave. 

'tastning -en, -ar (); få '^, komma 
på ^ komme i Tugthuset, -s-fånge 
Tugthusfange. 

'fåstom jur. : / '^ under Forlovelsen. 

fåstpåle Lejr-, Teltpæl. 

fåjtjuv Kvægjtyv. -vett H sp. Men- 
neskeforstand, -våg Kreaturvej. 

fodja 1. Udso. -er, -dde [-od'-], /ott 
[-or] føde; nære; ernære; ^ agg 
avle Bitterhed; ^ sig genom ngt. 
ernære sig ved ngt.; for mycket 
fodd for velnæret. 2. Navno. -n Føde, 
Næring, Kost; »^ och Ion Kost og 
Løn ; ^ for en sj'uk Sygemad. -else 
Fødsel; nya -n Igenfødelsen. 



fSdelsejbetyg Fødselsattest, -dag 
(). -flåck, -mårke Modermærke, 
♦Fødeflæk. -nejd, -ort, -stad Føde- 
egn, -sted, -by. -tal -frekvens. 

f5d|geni økonomisk Sans, ♦Nærings- 
vid; han har rs^ sp. han er en 
Madstræver. -krok Næringsvej 
Levebrød, -o-råd Aftægt, (*). -o- 
rådstagare Aftægtsmand, -kone. 
-o-åmne Næringsmiddel. 

f5dsel -n ['fotSSl] mest = Forløsning; 

svensk till -n svensk af F. 
fddslolarbete, -pina, -smårta, -vån- 
da, -vårkar Fødsels|veer, -smer- 
ter. 

1. 'foga Tiiio. og Bio. ringe, føje, liden; 
lidet; ^ mindre ikke meget min- 
dre. 

2. "fSga ubøj. Navno. f kun i : falla till 

r^ falde til Føje. 
fSgde'ri -et, -er Fogderi; bibi. gdr 

råkenskap av ditt ^ gør Regnskab 

for din Husholdning; det hor icke 

till mitt ^ det vedkommer ikke 

mig. 
f61 -et, Fit. ^, [-0--1 Føl. 'fola fole, 

*følle. 
'foljja -er, -de, -t [-6-] følgje; -as åt 

-es ad. -aktig -agtig, lydig; vara 

ngn. '^ følge med en. -'aktligen 

[el. 761-j-] -elig. 
f51jd -en, -er [-6-] Række; en Følge; 

Slutning; till ei. / ^ av ifølge. 

-I enlig, -riktig -rigtig, konsekvent. 

-rik følgerig. -stridig inkonsekvent. 

-strång se -riktig. -vidrig se -stri- 
dig. 
'folje -t, -n [-6-] et Følge; foragti. Flok, 

Pak, *Følge; / ei. till '^ av ifølge; 

gora '^ følge med. 
fSljejslagare -n, Fit. —, -slage -n, 

. . gar, -s-man Ledsager. 
folje'tong -en, -er Feuilleton. 
foll, folio Fort. &i falla. 
fåljning -en [-&'-] Foling, -stinn 

drægtig om Hoppe, -sto Følhoppe. 

-unge Føl, (*). 
'fonster . . tret, Fit. =, Vindue, -blåck 

Saalbænk. -bråde Vinduesikarm, 

egl. det nederste Bræt af Vindueskarmen; 

Saalbænk. -bage -indfatning, -ram- 
me, -drag Træk fra Vinduet, -dyna 
-pude. -fluga Stueflue, -flygel 
halvt Vindue, -foder -karm. -glugg 
-aabning; lille Vindue, -hake -krog, 
-haspe, -halva se -flygel, -is Is paa 



■ toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



fonsterkross— forblommerad 



109 



Vinduer, -kross -sprosse.-kornisch, 
-list -gesims, -lucka -luge, -lem, 
-skodde, -luft -aabning; -fag; tvd 
-er to Fag Vinduer, -låna, -låning 
-brystning, -pall -forhøjning, -pe- 
lare -sprosse, -post. -smyg -for- 
dybning, -spegel -spejl, *Spion. 
-springa-sprække.-spr6t(e)-spros- 
se. -svala se hus-, -såte se -pall. 
-taxa -skat. -vadd Vatrulle mellem 
de dobbelte Vinduer, -vred -hvir- 
vel. 

l.fSr l.Forho. for; '^ detta se denne; 
i ett ^ allt i et og alt ; tjåna ^ 
huspiga t. som Stuepige; taga lek- 
tioner ^ ngn. tage Timer hos en; 
aktleteckning '^^ A. paa; hava -^ 
hånder have under H.; ^ attvara 
tysk af en Tysker at være; få '^ 
sig sætte sig i Hovedet; stå ^ sig 
sj'ålv staa alene om Børn ; r^ att, ^ 
det (att) fordi. 2. Bio. for; rigtig; 
'^ sot rigtig sød; det var ^ val 
det var da godt. 

2. fSr -en ^ [-6'-] Forende; Fortop. 

3. får Tiiio. [-6--] t stærk, kraftig; 
frisk och '^. 

4. f6r Nutid af fora. 

f6ra -er &Lfor,-de^-t{-o'-\ føre; bringe; 
medføre ; -^ oljud, vasen gøre Spek- 
takel; '^ spektakel med gøre Løjer 
med; '^ an (); indføre introducere; 
'^ till henføre, henregne \\\\'^till 
minnes erindre om; (åter) '^ sig 
till minnes drage sig til Minde. 

fSr'akt -et Foragt, for'akta (). -full 

-elig 3: -ende. -Hg -elig i begge Bet. 

^f6r|all,månliga [ei. foral'mæn'liga] 
almindeliggøre. 

for'andliga aandeliggøre. 

"fOriaiiileda, -anjåta foranledige. 
-aniStalta (); -^ om sørge for. 
-aribeta Udso. forarbejde, -ar, bete 
Navne. 'Forarbejde. 

^fSrare -n, Fit. =, Fører, Lokomo- 
tivfører; Chauffør; f Underofficer. 

f6rarg|a [-'arja] ærgre, forbitre; for- 
argje; -s = -^ sig ærgre sig, har- 
mes, -ad (itk. -at) -et; ærgerlig, 
vred, opbragt, -else [-'ar'jaisa] 
Ærgrelse, Harme; Ubehagelighed. 
-elseklippa Anstødssten, -elsevåc- 
kande -elie. -lig [-'arj-] ærger- 
lig; harmelig; utaalelig; anstødelig. 
-lighet: råka ut for -er skaffe sig 
Ærgrelser. 



'foraviskeda afskedige. 

for'baka bage, forbage ^■. forbruge; ^ 
en tunna mjol till brod. 

for'band Forbind|ing; Forband; ^ 
Forbundt, -s-låda, -s-våska For- 
bindtaske. 

for'bann a (), bande; ^ sig bande, 
sværge, -else (); Ed. 

for 'barmande Forbarmelse; hava 
-^ med ngn. have Barmhjertighed 
med en. -'baskad (itk. -at) H forban- 
det; forbistret. 

'fSrbehåll -et, Fit. ==, Forbehold, -sam 
-en. 

'fSrjbemålt, -berord (itk. -rt) oven 
omtalt; forbemeldt. 

fSr'bi forbi; alldeles -^ aldeles øde- 
lagt, „herunter". 

for'bida vente; forvente, -'bidan 
Fæiiesk. Venten, Forventning; i »^ på 
i Forventning om, Haab om. 

fSrbiifart [for^bi'-, 'fo'rbi-] Forbi|fart, 
-kørsel, -gångsspår jæmb. Gen- 
nemkørselsspor. 

f6r'bild|a vanskabe, give en fejl 
Dannelse, -ning Misdannelse. 

'fSrbinda binde 'for; med forbundna 
ogon med tilbundne Øjne. 

for'bind a forbinde; forpligte;-^ sig 
ng^-, gora ngn. sig forbunden 
gøre sig én forbunden, -else (); 
-tlighed; Forpligtelse; stå i -^ hos 
skylde en Forbindtlighed; stanna 
i '^ hos blive én forbunden, -else- 
lånk -elsesled. -eYiaVidelning >ac 
Sanitetskompagni. -eYisoldat Syge- 
passer. -eYivagn Ambulancevogn. 
-ning O; Forbandt, -ningsdon 
-sager. 

fSrbijresa [for^bi*-, 76-rbi-] Forbi|- 
rejse. -se overse a: ikke se; se gen- 
nem Fingre med. -seende Uagt- 
somhed, Uopmærksomhed. 

for'bistrja forvirrle; Herren -ade alla 
lands tungomål H. blandede al 
Jordens T. -ing -ing; babylonisk 
'^ babelsk '^^ 

fdr'bjudja forbyde; '^ sig ngt. nægte 
sig ngt. -ånde Forbud, -en (itk. -et) 
forbudt; '^ m^ån^ Adgang forbudt; 
-^ korvåg Kørsel forbudt; ^ tid 
Jæg. Fredningstid; forbjudna led 
forbudne Slægtskabs-Grader. 

forj'blanda forveksle, -'bleka \ 
blege, gøre bleg. -'blekna blegne. 
-'blinda (); blænde, -blom'merad 



•norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelse«. 



10 



forblommering — foredome 



(itk. -at) forblommet, -blom'mering 
forblommet Udtryksmaade. -'blom- 
stra \ poet. afblomstre, -'bluffa 
forbløffe, -'blånda se -blinda. 

'ffirbomma stænge. 

fftr'borgja [-rj-] dølge, -ad (itk. -at) 
forborgen, hemmelig. 

'fSrborr ^ Kørner. 

fdr'breda \ udbrede. 

'fSrbringa Forbryst. 

fOrj'brinna intr. brænde op. '-bruk- 
ning Forbrug, -'bryllad (itk. -at) 
forvirret, forlegen, genert; perpleks. 
-'bryta (); -^ sig (); støde an. 
-'brytelse (), Forseelse, -'bråkad 
(Itk. -at) se sonderbråkad. 

'fSrbrånna -n Fordraaber. 

fSr'brånnja tr. (). -ingsgas fys. For- 
brændingsprodukter. 

fdr'brodrla [-ø'd-] gøre til Brødre, 
broderlig forene, -ing broderlig 
Forening. 

1. 'forbud Torbud ikke = Varsel, Bud 

som sendes foran en rejsende for 
at tilsige Heste, (*). -s-sedel Seddel 
hvorved Heste tilsiges, (*). 

2. fSrbud [-'bui'd] 'Forbud; taga ^ 
på fredlyse, -s-skydd, -s-system 
Prohibitivsystem. 

'fSrbuljong X Sparesuppe. 

fOr'bulta forbolte. 

f6r'bund -et, Fit. =, 'Forbund; Pagt; 
åkta '^ ægteskabelig Forbindelse, 
Ægteskab; gamla, nya, -et den 
gamle, nye Pagt; -ets ei. -sens ark 
Pagtens Ark; -eis tavlor Lovens 
Tavler, -s-broder -s-fælle. 

'fSrbygel Brystrem. 

'fSrbygga bygge foran. 

for'bygga sig forbygge sig. 

fSr'byta forbytte; omskifte; ændre; 
-5 = '^ sig i el. till forvandle sig 
til, gaa over til; -^ sig tabe paa 
Byttet. 

'fOrbål -en ^ Forkim, Prothallium. 

fSr'bålt Bio. forbandet, fordømt. 

fSr'båttjra forbedre. -ringsfSrslag 
Ændringsforslag, *Amendement. 

"fSribdn Forbøn; fålla '^ gaa i F.; 
hålla '^ bede for ngn. i Kirken. 
-daitera antedatere. 

'fOridel -en, -ar Fordel, Nytte; f&P 
Aftægt, Føderaad; -^ / bo Forlods- 
ret; gå ur sina -ar opgive sine 
Fordele, -aktighet [T&v-] (), For- 
del. 



for'delning Fordeling; ^ Division. 
-s-låkare J«< Overlæge. 

fdr'denskuU Bio. af den Grund, der- 
for. 

fSr'detting -en, -ar sp. om en Person der 
har udspillet sin Rolle ; af /or detta, se denne: 

min '^ min Forhenværende. 
'fOrdevind Bio. fordevind. 
fdr'dold [-o-ld] (itk. -It) Tiiim. af for- 

dolja. 
fordom -en, -ar ['foTidwm] Fordom, 
for'dra se fdrdraga. 

1 . 'f Srdrag -et første Træk. 

2. for'drag -et (); Kontrakt; Over- 
enskomst, Traktat; Overbærelse; 
hava '^ med give Henstand med; 
bære over med. f6r'drag|a fordrage, 
taale; finde sig i. -sam fordragelig, 
tolerant, -s-enlig traktatmæssig. 
-s-vidrig traktatstridig. 

'for I droppar Fordraaber. -drång For- 
karl. 

forj'drånka mest. fig. drukne. -'drOja 
forsinke, sinke, opholde, -'dunsta 
O; fig, sp. forsvinde, „fordufte", 
-'dystra formørke fig. 

'fSrdåck 'Fordæk, -s-passagerare ' 
Dækspassager. 

'fordåmma dæmme for, stemme. 

fSr'dåmning 'Fordæmning; Stemme- 
værk. 

fdrl'dårv -et Fordærvelse, -'dårva 
O, ødelægge; grata sig -ad græde 
Øjnene ud af Hovedet. 

f6r'd6m|a fordømme, -else (); i 
samma '^ i samme Kattepine. 

1. 'fSre -t [-'&-] Føre, særi. Slædeføre. 

2. 'f6re [-6'-] Forh. og Bio. foran; før; 
fore sina år forud for sin Alder; 
gå '■^ gaa i Forvejen; klockan går 
■^ Uret gaar for stærkt; klockan 
drar sig ^ Uret vinder, -bild 
Forbillede, -bilda være et F. paa. 
-bildande forbilledlig. 

forebrå -r, -dde, -tt bebrejde, -else 
-Ise; kan det lånda honom till -^ 
kan man bebrejde ham det? 

f6re|bud Forbud Varsei. -båda be- 
bude, varsle, -båra foregive; give 
som Paaskud. 

fdredrag (). f6redrag|a (); refe- 
rere; foretrække, -are se -Idsare. 
ånde, -ning Foredrag, -nings- 
lista Dagsorden, Forretningsorden. 
-ningssått Foredrag. 

fSredomje -t, -n [-.doma, -idø.msf 



'^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran (. () det tilsvarende paa Dansk. 



foredomlig — forfara 



111 



Eksempel, Mønster, (*). -lig [-idom-, 
-,dø.m-] eksemplarisk, efterfølgel- 
sesværdig. 

f6refalla(); synes; han forefaller alt 
icke tro det han synes ikke, lader 
ikke til at tro det. 

fftrefinjnaO. -nas(), eksistjere. -tlig 
-erende, forhaandenværende, -tlig- 
het -ens. 

fSrejge, -giva {); han fdreg(iv)er 
sig vara han giver sig ud for at 
være. 

fSregå O; gaa forud for; -s av ind- 
ledes med ; omrostningen foregicks 
av en diskussion forud for Af- 
stemningen gik en D. -ende Tiiio. 
forudgaaende, tidligere, -enden Fit. 
Antecedentier. -ngare Forgænger. 

fSrejhava have for; målet -hades i 
går Sagen var for i Gaar. -kalla 
ind|kalde, -stævne, -kasta (); be- 
brejde, -komma forebygge ; komme 
i Forkøbet; sålunda -met saaledes 
passeret; av -men anledning med- 
delas paa given Foranledning med- 
deles, -lysa foregaa med Eksempel; 

fini. lyse til Ægteskab for; han år 
-lyst der er lyst for ham. -lågga 
beramme; paalægge; tilskikke; det 
år oss -lagt att do vi skal engang 
dø. -låggare se fdrlåggare. 

f5relås|a (); holde Foredrag, Fore- 
læsning, -are {), Foredragsholder. 
-ning ( ), -drag. -ningssal (); Au- 
ditorium. 

f6rel5p|a gaa forud for; hænde. 
-ånde forudgaaende. -are Forgæn- 
ger. 

fdremål -et, nt. — , Genstand, Ting. 
-s-ord gram. Genstandsled, Objekt. 

fSr'enla xnim. -enad ei. -ent (); kem. 
forbinde; -ta Staterna de forenede 
Stater; -ad tj'ånst Enelærerembede. 
-bar -elig. 

fOr'ening (); kem. Forbindelse, -s- 
bana Forbindelsesbane. -s-frånd- 
,skap kem. Affinitet, -s-klam ^ 
Sjækel, Heks, *Samlingsbøjle. 
-s-lånk Forbindelsesled, -s-station 
Knudestation, -s-vikt kem. Ækviva- 
lent. 

f6r|'enkla simplificere, -'enlig for- 
enelig. 

f6reinam(n)d(itk.-/n(n)^),-sagd(itk.-^) 
føromtalt, forbemeldt, -sats -en^ -er 
Forsæt, -se f forudse; jur. sørge 



for. -skrift Forskrift; Anvisning; 

Befaling, -spegla (); foregøgle. 
fOrespråk -et \ Fortale; Forbøn 

Anbefaling, -are, -ar'inna, -erska 

Talsmand. 
fore I spå forudsige, -stava (); fore- 

sige; diktere, fig. foreskrive, -stun- 

da forestaa, være forestaaende. 

-styr -en Jæg. Fører, Vejviser. 
forestå () i begge Bet. -ende liiio. (); 

foran-, ovenstaaende. -ndare For- 
stander. 
f6re|syn -en Forbillede, Mønster, 

Eksempel, -saga (); forudsige. 



foretag -et, Fit. 



Foretag] ende. 



'foretag ja (), tage sig for. -samhet 
-somhed, -elsesaand. -sen (itk. -et) 
[-itaksan] -som. 

foretal -et Forjtale, -ord. 

forete vise, fremvise, forevise, frem- 
lægge; det -r flera Ukheter frem- 
byder fl. L. -else O, Fænomen. 
-ende Forevisning, Fremlæggelse. 

foretrådja fremtræde for Retten; re- 
præsentere; gaa foran; processio- 
nen foretråddes av . . . i Spidsen 
for Pr. gik . . .; foretrådd av N. N. 
med N. N. i Spidsen; ^ ens stalle 
være, forrette (ngt.) i ens Sted, være 
ens Stedfortræder, -are Forgænger; 
Stedfortræder, Repræsentant. 

foretrådje -t, -n, (), Audiens; For- 
trin, Forrang, Forret, -es-rått For- 
ret, -es-vis fortrinsvis. 

fdrevarja mangier Nutid være for tii 
Behandling; målet forev ar i ^år Sa- 
gen var for i Gaar. -ånde forelig- 
gende, nærværende. 

forejvetande f Vidende; Forhold. 
-vetta t forholde sig. -vita be- 
brejde. 

forevånda foregivje. -ning -ende. 
Paaskud. 

for'fall For'fald; 'Forfald; luta till^ 
fig. staa for Fald. fdr'fallja (); bort- 
falde f. Eks. om Paastand, Rettighed; 

falde af, tabe sig; låta ett mål '^ 

ogsaa: afvise en Sag; '^ /henfalde til; 

^ under håvd hjemfalde ved Hævd. 

-ånde 'Forfald, -en (itk. -et) (); 

hjemfalden (til); affældig, -o-dag 

-s-dag. -o-16s uden lovligt 'Forfald. 
fdr'falna \ henvisne. 
fOr'falskjare (), Falskner, -nings- 

brott Falsk. 

f6r'far|a 1. tr. forfare {^ og ^^ erfare); 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og i Bitryk stsar foran Trykstavelsen. 



112 



forfarande — forhinder 



forspilde, forøde; -s gaa til Spilde, 
gaa til Grunde; 2. intr. gaa frem, 
bære sig ad; lagligen '^ emot gaa 
Rettens Vej imod, -ånde Adfærd. 
-ingssått Fremgangsmaade. 

for'fasa sig H se beskårma sig. 

for'fattning -en, -ar {); Forordning, 
Lovbestemmelse; gå i ^^ om træffe 
Anstalter til. .-s-enlig -s-mæssig. 
-s-samling Samling af Forordnin- 
ger, Lovtidende, -s-vidrig -s-stri- 
dig. 

fSrl'fjåsa gøre for meget Væsen af. 
-'flacka forflade. 

^fSrflodisk \ antediluviansk. 

f or I 'f lugen (itk. -et) forfløjen, flygtig, 



overfladisk; uovervejet: 



kula 



-lupen; -flugei rykte løst Rygte. 
-'fluten (Itk. -et, Tiiim. af fdrflyta) for- 
løben, forgangen; det -flutna For- 
tiden; hans -flutna hans Fortid; 
hon har ett -flutet hun har en 
Fortid, -'flyga forløbe hurtigt; for- 
dunste, forflygtiges, -'flyta hen- 
rinde, hengaa; flyde hen. -'flytta 
O; flytte; '^ sig flytte sig; hen- 
sætte sig. 

for'fogja disponere, raade over; r>^ 
om gøre Anstalter til; '>-' sig for- 
føje sig. -ånde Disposition; For- 
anstaltning, -bar disponibel. 

'forfond Forgrund. 

for'fota forfødde, *forfode. 

for I 'frusen (itk. -et) frossen, ødelagt 
af Frost; min nåsa år '^ der er 
gaaet Frost i min N. -'frysa (), 
ødelægge(s) ved Frost; fryse ihjel. 

for'frågja sig spørge sig for, forhøre 

om. -an Fællesk. ; best. Form og FIt. 

dannes af forfrdgning, -niug Forespørg- 
sel, Efterspørgsel. 

fSr'fulad (itk. -at) forgrimmet, grim- 
mere. 

'f6rifullståndigafuldstændiggøre,sup- 
plere. -'fuska (), forkludre, for- 
kvakle, ødelægge, -'fang -et Af- 
bræk, Skade (\ Forfang); med an- 
dras '^ til Skade for andre; utan 
^ for mina rdttigheter med For- 
behold af m. R. -'fåa gøre til Dyr, 
fordumme. 

'forfader Fit. Forfædre. 

for'fårja forfærdje; -as -es; lade sig 
skræmme; -as ej! frygt ikke! for- 
'fårajn Fæiiesk. -else. -lig [-'fæ" •• lig] 
-elig. 



for'fSrja (); '^ sig på forgribe sig 
paa. -else {)\ om ditt oga år dig 
till '^ bibi. hvis dit Øje forarger 
dig. 

'forfdrdella (). -ad (itk. -at) (), brøst- 
holden. 

for'gaddring -en ^ Rappel. 

'forgaj ^ Forhaler. 

forl'gallrad (itk. -at) tilgitret, -'gift 
-et O, Gift. -'gifta forgive, -'gif- 
tare Giftblander, -'gjord (itk. -rt) 
O, forhekset; ødelagt, -'glasa for- 
glasse. -'glommaO; icke till -ndes 
ikke at glemme, -'gottfinnande -t 
Godtbefindende. 

'forgrav 'Forgrav. 

for 'grip la sig (); -^ sig emot forse 
sig imod, krænke, -else (), For- 
brydelse, -lig krænkende, saa- 
rende. 

'forgrodd se forhal. 

for'gruva sig H se beskårma sig. 

for 'gry mm ja sig, -as vredes, for- 
bitres. 

for'gråtja hengræde. -en (itk. -et) 
forgrædt. 

for'groning % Fyllomani. 

f Or'gå (ogsaa forgås) forgaa gaa til Grun- 
de; ^ sig forse sig, forløbe sig, (*)• 
-ng: till -s = -ngsvis i Forraad. 

"forgår se forrgdr. 

f5r'gång|else -n [-jæri*-] (); skatta 
åt -n gaa al Kødets Gang, dø. 
-lighet O; / denna ^ i denne 
timelige Verden. 

fdr'gåtja -'gåter, -gat'^,-gåto -'gåtit 
[-jæ't-] forglemme, -ånde Glemsel. 
-en (itk. -et) glemt ; glemsom ; vara '^ 
av glemme, forsømme, -enhet 
Glemsel. 

for'gorja forheks|e; tage Livet af. 
-else især jur. Bortødslen. -ing -else, 
-ning; Ombringelse. 

f6r'hal|a ^ (), henhale; ^ tiden 
trække Tiden ud; -^ med trække i 
Langdrag, -ningsgods ^ -ingsgods. 

'forband 'Forhaand; sitta i '^ være 
i -en; på '^ (), forud. 

for'banden for'haanden. -varo Til- 
stedeværelse. 

'forbandsbestållning Forudbestilling. 

for'batad (itk. -at), -lig forhadt. 

for'bemliga hemmeligholde. 

'forbemd -en, -ar (Herre-)Krave. 

for'hetsa sig forivre sig. 

f6r'bind|er ..rfr^^, Fit. — , Forhindring; 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



forhindrande — forliden 



13 



anmdla ^ sende Afbud, melde sig 
fra. -rande Forebyggelse. 

for'hopp as haabe. -ningsfull haabe- 
fuld. 

fdr'hugg a sig gøre en Bommert. 

for'hyda -'hyder, -'hydde, -'hyttfor- 
hudje, beklæde med Metal, -ning 
(). -ningspapp -ningspap, Belæg- 
ningspap, Gulvpap. 

'fdrhytt -en, -er Forkahyt. 

for'hålla forholde; -ånde -else; 
Forhold; Sammenhæng, Beskaffen- 
hed, Omstændighed; det ar ej -t 
det er ikke Tilfældet; ha ett<^med 
staa i Forhold til en Kvinde, -nings- 
bok Vidnesbyrdbog; ^ Søfartsbog. 
-ningsorder Instruktion, -nings- 
regel -s-regel. 

fdr'hårdna intr. forhærdes ikke fig., 

blive haard i Huden el. I. 

'forhång løst Kravebryst, -e -t, -n 
'Forhæng, Gardin; draga ^ over 
trække Sløret for. 

iori'håpna sig \ blive bestyrtet, for- 
færdet, -'hårda forhærde, -'hårja 
hærje, hærge, -'hårska [ei. 'fo'r-] 
være fremherskende, herske. 

'forhast Forløber Hest. 

for'håv a sig forløfte sig; fig. hov- 
mode sig, puste sig op. -ånde, 
-ning Hovmod, Bram, Overdrivelse. 

forhor -et, Fit. =, Forhør; Overhø- 
ring, Eksamination; anstdlla '^ 
med holde F. over. for'horja (); 
overhøre, høre i Lektie, -ånde For- 
hør sml. husforhor. 

^forhost Eftersommer. 

'forifrån ^ forfra. 

forj'inta tilintetgøre, -'irra sig for- 
vilde sig, fare vild. 

fSr'kasta (); afvise Klage; ^' sig ka- 
ste fejl; geoi. forskyde sig. -else 
O; Fordømmelse, -ning Fejlkast; 
geoi. Forskydning. 

f6r'klar;a (); erklære; ^ missnoje 
gøre Indsigelse, -ad (itk. -at) (); 
erklæret, -ing (); Kristi '^ Kristi 
Forklarelse, -ingsvis Bio- til For- 
klaring. 

for'klema forkæle. 

for'klenla forklejne, -are Bagvasker. 
-lig ærekrænkende. 

f5r'klinga dø hen, tabe sig om en Klang. 

'fSrklok 'forklog. 

"fdrklåde -t, -n [Yor"-, H 76rklæ, 
"forkle] 'Forklæde; sp. Chaperon, 



Balmoder, „Skærmbræt",*Anstands- 
dame. 

for'klådjnad, -ning Forklædning; 
skyddande ^ Beskyttelseslighed; 
under '^ av forklædt som. 

for'knappa afknappe, -ning -Ise; 
stdlla på '^ sætte paa knap Tæ- 
ring. 

for 'knippa fig. forbinde, -'kofra se 
-kovra. -'kola [-ko*-] forkulle. 
-'kollra gøre forstyrret; -^ ngn. 
gøre én Hovedet kruset. 

for'koljna [-ko'l-] forkulljes; fig. af- 
køles; brænde ud; dø hen. -ning 
-ing; Afkøling. 

for'kom ma intr. forkomme, komme 
bort. -men (itk. -et) ringe, ynkelig, 
dekadent. 

forkovria [-'ko'vra] forfremme; -^ 
sig tiltage, forøges, gøre Frem- 
skridt; perfektionere sig. -an Fæiiesk., 
-ing Fremgang. 

for 'kroppsliga legemliggøre, -'kros- 
sa mest fig. knuse, sønderknuse. 
-kvåva kvæle. 

for'kyl a forkøl e. -ning -else; Frost 
Skade, -d -et; S umulig. 

'fSrkåmpe 'Forkæmper, -kånning, 
-kånsla Forudfølelse; Forsmag. 

'forkop 'Forkøb, 'Forprang, -are Op- 
køber, -s-byrå Kontor, hvor Tea- 
terbilletter kan forudbestilles, -s- 
pris „forhøjet Pris". 

for'lade Fort. af fdrldgga. 

for'lag -et, Fit. =, \ -er 'Forlag; 

-s-artikel f. Eks. bokhandel med egna 
r^\ 'Forskud til et Foretagende; Ugga 

i '^ for ngn., gå i '^ staa 
i Forskud, forstrække en med 
Penge, -s-givare se -s-man. -s-kapi- 
tal Driftskapital, -s-kostnad Drifts- 
omkostninger, -s-man Kapitalind- 
skyder, passiv Deltager; Kavtionist; 
\ 'Forlægger, -s-rorelse -s-forret- 
ning. 

for'lama lamme, -ning -else. 

'forlank -en Fordraaber. 

forj'lasta overlaste, -'ledande l.TiUo. 
forførerisk. 2. Navno. Forledelse. 
-'ledare Forfører, -'legad (itk. -at) 
forligget, overgemt, forældet, -'leva 
henleve, -'lida hengaa, henrinde. 
-'liden (itk. -et) afvigt, forløben; 
det forlidna året, forlidet år af- 
vigte Aar, forrige Aar, i Fjor; <>-' 
sondag i Søndags. 



*nor8k. (♦) det tiisvarende paa Norsk. 'Acc. 

Svensk- Dansk Ordbog 



'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



114 



forlig — formåga 



'fSrlig vL forlig; '>- bris- Medvind, 

gunstig Vind opr. Modvind. 

fSri'lika -er, -te, -t forlige; '^ sig {)\ 
stemme med. -'likna sammenligne. 

fdr'likning Forlig, -else; Drue paa 
Kanon. -s-dom,stol, -s-nåiiind, -s- 
rått -elseskommission, -s-man 
-s-mægler. 

for'lita sig på stole paa, sætte Lid 
til. -n Fæiiesk., -nde Lid, Tillid; / 
-^ på i Tillid til. 

fdrjljudas: det forljudes det hedder 
sig, man vil vide. -'Ijuva forsøde, 
blidgøre. -'lopp Forløb; Sammen- 
hæng; sådant år -et saaledes gik 
det til. -'lora tabe; forlise; -^ ur 
sikte tabe af Syne; giva ngt. -t 
■ opgive ngt. som tabt; det år -t på 
honom det er spildt paa ham; -de 
åqg pocherede, forlorne Æg; den 
-de sonen den fortabte (forlorne) 
Søn; -^ sig tabe sig; forvilde sig; 
fordybe sig. 

for'lossa forløse, -are -er, Frelser. 
-ningO; Nedkomst, -ningsanistalt 
Fødselsstiftelse, -ningsaribete Fød- 
selsveer, -ningshem Fødehjem. 
-ningsveten,skap Fødselsviden- 
skab. 

forilov [-'lo'v]: med ^ med Forlov; 
med '^ sagt med Tugt at melde, 
reverenter talt. -lova [-'lo'va] (); 
det -de landet det forjættede Land. 

'forlucka Forluge. 

for'lupen forløben; bortrømt; ^ 
kula vild Kugle. 

for'lust -en, -er Tab; det blir ^ på 
detta jeg taber herpaa; på vinst 
och -^ paa Lykke og Fromme, -gi- 
vande som medfører Tab. -ig: 
gora en ngt. '^ berøve en ngt.; 
vara ngt. ^ have mistet ngt.; 
gora sig ngt. '^ tabe, forspilde; 
doma liv och gods -^ dømme fra 
L. og G. 

for'lyckliga lykkeliggøre. 

'forlåt -en, -er Forhæng. 

for'låta forlade, tilgive; forlåt (mig)! 
undskyld! -lig tilgivelig. 

for'lågen (itk. -et) forlegen {om for). 

^forlågg -et, Fit. =, det der afskri- 
ves, Forskrift. 1. 'forlåggia \ lægge 
for, servere, -are fim., -arsked, 
-arslev Potageske, *Suppeske. 

2. for'låggia for'lægge o : kaste bort, hen- 
lægge; 'forlægge Bog, forstrække 



Penge til. -are 1. 'Forlægger; 2. se 
forlagsman. -ning Indkvartering. 
-ningsort ^ Garnisonssted, Stand- 
kvarter. 
for'lånja -ar, -ade, -at, ogsaa -er, -te, 

-t forlene o: skænke, \ give til Len. 

-ing O; '^ och forplågning yi* 
Bolig og Forplejning. 

forl'låt Fort. af forlåta. -'lojliga lat- 
terliggøre. 

for'lopa intr. (); tr. rømme fra; -^ 
tjånsten. -ånde: '^ av dktenskapet 
jur. O: Desertio malitiosa. -ning 
Forløbelse. 

f6r|niak -et, Fit. =, ['fo'rimu.k] 1. 
Forgemak \; Stadsstue, Salon ; Dag- 
ligstue; 2. anat. Hjærtekammer; 
Forgaard i Øret. -man Formand ikke 

i Bet. Forgænger, Præsident el. ♦Kom- 
munerepræsentant; Foresat, Overord- 
net; Arbejdsformand. -manskap 
-et Overbefaling, Førerskab, Le- 
delse, -mast Formast. 

for'masta 1. (). 2. forsyne med Mast. 

for'medl a formidle, mægle, læmpe, 
arrangere; -^ ett hemman nedsætte 
Skatten paa en Gaard. -ånde, -ing 
Mægling; Nedsættelse i Skat. -ings- 
byrå Kommissionskontor, -ings- 
lånk Mellemled, Overgangsled. 
-ingspostaniStalt Postkontor som 
har andre under sig. 

for'mena formene i begge Bet. 

for'mer ei./or mer bedre; vara '^ an 
staa over; vad år han -^ ån jag? 
hvad har han forud for mig? 

'formididag Formiddag; på -en, 
-arna om -en. 

for'mildra formilde. 

for'minska (); honom bor våxa till 
och mig bor -s ham bør at vokse, men 
mig at forringes, -ningsord -elses- 
ord, Diminutiv. 

for'modligen formodentlig, -multna 
hensmuldre, henraadne. 

'for.myndare -n, Fit. — , [ei. -'myn- 
dara] Formynder. -ar,vode -sa- 
lær, -kammare Overformynderi. 
-medel umyndiges Midler, -råk- 
ning -regnskab. 

for'må -r, -dde, -t formaa i begge Bet. ; 
jur. foreskrive; '>►' sig sjålv dårhån 
att bekvemme sig, overvinde sig 
til at. -g2i-n, ..gor Evne; Kapacitet, 

„Kraft", „Begavelse" om Person; Fit. 

kun i denne Bet.; over -n ovcr Evnc; 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran J. () det tilsvarende paa Dansk. 



forman — forruttnelse 



115 



sd mycket i min -^ står saavidt 
det staar til mig; i -go av f i 
Kraft af, i Henhold til. 

'f6r,mån -en, -er Fordel, Fortrin; 
Rettighed, Gode; Bekvemmelighed, 
hofi. Ære; till '^ for til Gavn, 
Fremme, Fordel for; till hans ^ 
til Fordel for ham; jag har haft 
den ^ jeg har haft den Ære. -lig 
[el. -'mo'n-] fordelagtig, nyttig, -s- 
rått Prioritet, Fortrinsret, -s-tagare 
Aftægtsmand. 

for'mål a -er, -de, -t formeld e, om- 
tale; det -es det forlyder, hedder 
sig. -an Fæiiesk. -ning,. Omtale. 

for 'månskliga [-sk- ei. -J-] menne- 
skeliggøre, -'mårka mærke, blive 
var; låta -^ vise, lade se; icke 
låta sig '^ ikke lade sig mærke 
med ngt. 

'formårs Foremærs. 

for'måten (itk. -et) dumdristig; for- 
mastelig. 

for'mogen (itk. -et) formuende, -het 
Formue; mest i Fit. Evne; vid goda 
kropps- och sj ålsformogenheter 
aandelig og legemlig sund og stærk. 
-hetsvillkor Formuesomstændig- 
heder. 

for'mogla int£. skimle, *mugle. 

fSrnamn Fornavn, -natt: på -en 
mellem Sengetid og Midnat. 

for 'neka fornægte; nægte; -^ 5/^ 
sjålv vise Selvfornægtelse, -'nim- 
bar hvad der kan fornemmes, 
mærkes, mærkbar, -'nimma -'nim- 
mer, -nani [-'nam'], -'nunimo, -'num- 
niit { ); erfare. 

'forning [-o*-] Førsél; hvad der af 
Gæsterne medbringes til Gilde; 
„Føring", „Send". 

fdr'nuft -et Fornuft; taga sitt -^ till 
fånga bruge sin F., komme til F. 
-s-enlig -ig, -mæssig. -s-16s (), 
ufornuftig, -s-skål -grund, -s-slut 
-slutning, -s-vidrig -stridig. 

f6r 'numstig sp. snusfornuftig, -'nya 
forny. 

fornam [f6'"næm,f 'foTinæ.m] -are, 
-ast el. -st fornem, -i'tet -en, -er 
-hed; fornem Person, -ligare 
[-'næm'-, -'næ'm-] bedre; vigtigere, 
mere udmærket, -ligen, -ligast 
Bio. [-'næm'-, -'næ'm-] -melig. -sjuk 
snobbet. 

fornår, for når se når. 



fornåve -n S Forhaand i Spii. 

for'noj a -er, -de, -t (); tilfredsstille. 
-lig let at tilfredsstille, -sam for- 
nøjet; nøjsom, tilfreds, -samhet 
Nøjsomhed. 

for'nota: '^ tiden fordrive Tiden. 

'forolyck ånde Forlis, -as forulykke; 
fartyget har -ats Skibet er forlist. 

'forOilåmpa (), fornærme. 

'forom ^l^ se for. 

'for ord Forord, Fortale; Forbøn, An- 
befaling; Ægteskabskontrakt; gram. 
Forholdsord, Præposition ; '^ bryter 
lag Forord bryder ingen Trætte. 
-orda anbefale; vård att -s anbe- 
falelsesværdig. 

for'ordn a (); udnævne, konstituere. 
-ånde -ing; Paalæg; Konstitution; 
skota en befattning på -^ være 
konstitueret i et Embede. 

'for orena forurene, -oråtta for- 
urette, krænke. 

for'panta pantsætte. 

for'pass a (), afsende, ekspedere. 
-ning, -ningssedel Passerseddel. 

'for pjes, -pjås Teater første Stykke, 
Forspil. 

for'plikta (), tilpligte, -ånde For- 
pligtelse; soka Å.'s '^ att søge A. 
tilpligtet at. -else (); under edlig 
■■^ under Eds Tilbud. 

for'plumpa sig forløbe sig, begaa en 
Bommert. 

for'plåga forplej e med Kost; beværte, 
traktere, -nad -ning. Traktement. 
-nadsavidelning -ningskorps, In- 
tendantur. 

'forpost Forpost. 

forr Bio. ['for'] før; ^ an seforrdn; 
'^ i vdrlden i gamle Dage; han 
var ej ^ hemma, an . . . aldrig saa 
snart var han hjemme, før . . .; jag 
ville ^ do jeg vilde hellere dø. 
-a, -e ['for'a, -s] forrige; den -e... 
den senare den første .... den sid- 
ste, hin .... denne. 

for'regla slaa Slaaen for, stænge. 

"forrgår: i -^ i Forgaars. 

'forridare Forrider. 

for'rinna flyde fra (blodet -er på ho- 
nom); henrinde; '^ i sanden fig. 
løbe ud i Sandet. 

forrn seforrdn. 

'fSrrodden ^ forreste Roere. 

for'ruttn a forraadne. -else (); over- 
gå till ^ gaa i F. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. "*Acc. 2og 1 Bitryk staar /orara Trykstavelsen. 



116 



forryckt — forsnida 



fårj'ryckt forrykt, -'rymd (itk. -mt) 
rømt, bortrømt, -'ryska russificere. 
-'råa gøre raa. 

for'råd -et, Fit. =, \ -er Forraad 
(på af). -s-bok|hållare Lagerist. 
-s-såttare typ. Liniesætter. 

'fSrrår: / -s i Fjor, forrige Aar. 

fSr'rådare Forræder. 

'f 6rrån 1 . Forho. før. 2. Bindo. førend. 

for'rånta (); udsætte paa Rente, an- 
bringe. 

'fSrrått Forret Mad, Formad. 

for'råttja (). -ning (); (legemlig) 
Funktion, -ningsinstrument For- 
retning Dokument. 

for'sagd (itk. -gt) forsagt. 

f6r'sak|a forsage ikke: opgive Haabet. 

-else O; egen -^ Selvfornægtelse. 
'for'isal Forsal, -salong anden Plads's 

Salon paa Skib. 

for'samla (). -ing (); Menighed; 
Sogn. -ingsbo Menighedsmedlem, 
*Sognemand, Fit. Sognefolk. -ings- 
forciståndare Sogneforstander. 
-ingshus Menighedshus. 

fSr'sanjn Bio. sandelig, -t-hållande Ta- 
gen for Sandhed. 

''forsats gram. og log. 'Forsætning. 

forlsatt Tiiim. af -såtta. 

for'se 1. forsyne; val -dd affår vel 
assorteret Forretning. 2: '^ sig for- 
se sig, se fejl; -^ sig till gøre Reg- 
ning paa. 

'forlsegel Forsegl, -sele Brystsele. 

for'sena forsinke; tåget har -ts ge- 
nom . . Toget er blevet forsinket 
ved . . . 

'forsiglgå [ofte -sæj-] gaa for sig. 

-kommen (itk. -et) især om 3. Person 

fremmelig, viderekommen. 

'forsignal jærnb. fremskudt Signal. 

for'siktighet (). -s-mått, -s-åtgård 
Forsigtighedsregel. 

fori'sina udtørres, -'sinnliga sanse- 
liggøre, anskueliggøre, -'sitta for- 
sømme den rette Tid; sidde Overhørig; 

forspilde ved Udeblivelse; kåromålet 

år forsuttet Sagen er bortfaldet. 

'fSrsitts- se forsåtts-. 

forl'sjunka hensynke, -skapa 5/^ om- 
skabe sig. 

'fSrskepp Forskib. 

fSr'skicka forsende. 

f6r[skingr|a adsprede; fig. forøde. 
-ing -Ise, Underslæb, Bedrageri, 
Kassemangel. 



'for skinn Skødskind, -skjuta \ skyde 

Slaaen for. 

for'skjuta forskyde; forstøde; for- 
strække, -ning -Ise; Forskud. 

'f6r|sko forfødde, -skola Forskole. 

for'skon a forskaan!e {ifrån ei. for 
for), -ånde, -ing -else, Skaansel. 

'forskoning Skoning af støvler. 

for'skott -et, Fit. =1, \ -er [ei. 'fo'r-l 
Forskud; ligga i '^ staa i F. ; 
taga ut av sin Ion i ^ tage op 
af sin Løn. -'era give Forskud. 
-'ering Forskud. 

for'skriva (); '^ sig (); skrive fejl; 
skrive sig (ifrån fra). 

for'skråcka -er, -te, -t (). -else (), 
Skræk, Rædsel; olsupa år min '^ 
Øllebrød er min Rædsel. 

for 'skugga sig schatteres, -'skylla 
forskylde, -'skyllan Fæiiesk.: utan 
min '^ uforskyldt; uden Skyld fra 
min Side; utan någon min ^ eller 
vårdighet uden min Fortjeneste el. 
V. -'skåmma fordærve, bedærve. 

'forskåra skære for. 

1 . 'forslag Forslag cT ^ = ^^^^^^ ^lag. 
-s-not cT -s-node. 

2. fori'slag Forslag; Udkast, Plan; 
Overslag; Indstilling; gora sig '^ 
på gøre Regning paa; hava på ei. 
/ -^ have i Sigte; giva ^ på give 
Anslag, Anvisning paa; komma, 
stå på '^ blive, være indstillet tii 
Embede, -'slagen (itk. -et) {), durk- 
dreven, -'slagga forvandle til Slag- 
ger. 

forslagsjanislag Bevillingsoverslag. 
-makare Projektmager, -mening 
Hypotese, -rum Plads paa Indstil- 
ling el. Kandidatliste; giva ngn. for- 
stå '^, såtta ngn. på forstå '^ 
sætte en øverst paa Listen, -sum- 
ma Overslagssum. 

forj'slappa slappe, -'slava gøre til 
Slave, -'slemma forslime, -'slita 
opslide. 

'forslug forklog. 

fori'slå forslaa, være nok. -'sloa 
sløve, -'slosa forøde, bortødsle. 

'forsmak Forsmag {av paa). 

for'små -r, -dde, -tt forsmaa. 

for'smådja smæde, spotte. -lig spodsk; 
haanlig, fornærmelig; fortrædelig, 
ærgerlig. 

for'smålta smelte hen. -'snida ci- 
selere. 



f^ foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tiisvarende paa Dansk. 



forsnilla — forsumma 



117 



for'snill a begaa Underslæb med. 
-ning, -ningsbrott Underslæb, 
ulovlig Tilegnelse. 

f6r 'sockra forsøde; oversukre, -'soffa 
gøre dorsk, sløv. -'sorg Torsorg, 
Omsorg; diaga -^ om drage Om- 
sorg for, tage sig af. -'sova sove 
bort; ^ sig (*), sove over sig. 

'forspann (). -spel Forspil ogsaa ^. 

fSr'spill a ( ). -ånde det at forspilde 
-ning Spild, Svind. 

for'springa sig forløbe sig ^■. løbe for 

stærkt, (*). 

'for sprang Forspring, *Forsprang. 
-spånna spænde for. 

fSr'sporja erfare; lade sig fortælle; 
det -es det fortælles, det hedder 
sig. 

forst Tiiio. og Bio. 0; i -a hånd, i 
-a rummet først og fremmest; det -a 
han såg mig saa snart han saa 
mig; den -a basta den første den 
bedste; allra ^ kl. 3 i det tidlig- 
ste Kl. 3. 

'forstad Forstad. 

fSrsta gradsekvation Ligning af 1ste 
Grad. -klassist Elev i 1ste Klasse. 

'forstam -men, -mar Forstavn. 

forstbe måld, -rord (itk. -It, -rt) først- 
nævnt. 

'forste t se fiirste. 

'forsteg Forspring, Forsæde, Forrang, 
Fortrin; taga -et (fram)fdr ngn. faa 
Forspring for en. 

for'stelna stivne. 

forstfod d (Itk. -ott) førstefød t. -erska 
-n,..kor {), Kvinde, som føder 
første Gang. -slorått -selsret. 

for'sticka 5/^ skjule sig. 

forst klassig første Klasses, -korn- 
mande (); ^ person den første 
den bedste, den første der melder 
sig. -ling -grøde; -fødte Afkom. 
-lingsar.bete -arbejde. 

'forstOCk Forskæfte paa Gevær. 

for'stocka fig. forhærde. 

'forstone [-tona, -ånaj: / ^ H i Først- 
ningen. 

'forstoppa stoppe for ngt. 

for'stopp a forstopp e. -ning -élse. 

for'stor a forstørr e, udvide, -ings- 
glas -elsesglas. -ingsplan Udvi- 
delsesplan. 

'forstryka indstrege, understrege. 

for'stråCka {) i begge Bet.; ^ ngn. 

penningar f. en med P. 



for'stro adspred e. -dd [-'strod'] (itk. 
-ott) -t, distrait. -elsefektyr Un- 
derholdningslitteratur. -elselysten 
fornøjelsessyg. 

for'stucken (itk. -et) skjult. 

forst U ['fo-r.StUI. 'fors-tUI.] best. -n 

[H 'fors tun], \ forstug a Forstue, 
forreste Værelse, -u-bro se -u-trap- 
pa. -u-dorr (), Husdør, Gadedør. 
-u-gång Korridor, Forstue, -u- 
kvist Bislag, Veranda, -u-trappa 
Trin op til Husdøren. 

for'stulen fig. Stjaalen o: hemmelig. 

f or'stum ma tr. gøre stum ; -5 for- 
stumme, -ning Maalløshed. 

'forstyre -t,-n Ledelse; Leder. 

for'stå forstaa; -5.' [H -'stås'] det -r 
sig, jo, naturligvis! det -s av sig 
sj'ålvt det -r sig af sig selv; -^ 
under underforstaa; ^ sig på skåmt 
forstaa Spøg; illa -tt nit misfor- 
staaet Iver. -are \ Kender, -else (), 
Sympati, -ende Forstand, Forstaa- 
else; val (till) -s vel at mærke; 
så till -s saaledes at forstaa. 

for'stånd -et Forstand, Forstaaelse; 
tala ^ med ngn. tale en til For- 
nuft; efter basta ^ efter bedste 
Skøn; / gott ^ i god Forstaaelse; 
med sunt och fullt -^ ved sin For- 
nufts fulde Brug. -s-gåvor -s-ev- 
ner, -s-parti Fornuftparti. 

'forstång ^L Forstang. 

forstå s se forstå, -sig'påare [-sæj-] 
mest iron. Kender. 

fof'ståcka se ståcka. 

for'ståll a forstille; f misklæde, -sam 
fuld af Forstillelse. 

forstållarevagn jæmb. Færgevogn. 

for'ståm d (itk. -mt) forstemt, -ning 
-hed. 

for'ståndiga tilkendegive (paabyde); 
han -des, att man paalagde ham, at. 

'forstångstag segel Foremærsestag- 
sejl. 

for'stårkningslokomotiv Forspands- 
lokomotiv. 

'forståv Forstævn, -s-foljare Inder- 
stævn paa Forstævn. 

for'stor a ødelægg e, tilintetgøre. 
-bar som kan tilintetgøres, -else, 
ing -e\se; Jerusalems forstoringj.'s 
Ødelæggelse, „Forstyrrelse". 

for'sum lig forsøm melig, efterladen- 
de, -ma -me; ^ tillfållet lade Lej- 
ligheden slippe sig af Hænderne. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, '*Acc. 2og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



118 



forsupen — fortranga 



f6r 'supen (itk. -et) fordrukken. 
-'sut(t)en (Itk. -et) se -sitia. -'sva- 
ga svække. 

fdr'svar Forsvar; (laga) '^ det at 
en Person har fast Bopæl, ikke er 
Løsgænger; ha ^ hos ngn., njuta 
^ av ngn. -ånde Forsvar. 

fSr'svars los forsvarsløs; som ikke 
har laga forsvar, er Løsgænger, 
Løsgængeriloven underkastet, -los- 
ihet(); Løsgængeri, -vågran -næg- 
telse. 

fdri'svinna -'svinner, -'svann, -'svun- 
no, -'svunnit forsvinde, -'svåra van- 
skeliggøre; -nde omstdndigheter 
skærpende O. -'svårja, H -'svåra 
forsværge, -'syn -en Forsyn; Und- 
seelse, Skam; han har ej ^ for 
att han undser sig ikke for at; på 
Guds ^ paa Lykke og Fromme. 
-synt [-'synt] tilbageholden, be- 
skeden, retiré. -'såg Fort. af forse. 

-'Såld (Itk. -It) solgt af forsdlja. 

for'såt -et, Fit. —, Baghold; fig. Sna- 
re, Lumskhed; spinna ^ spinde 
Rænker, -lig lumsk, forræderisk, 
fra Baghold; -t mord Snigmord. 

fdr'såga sig forsnakke sig. 

fSr'såkr a forsikre; -^ sig om ngt. 
sikre sig. -an Fæiiesk. -ing, Haand- 
fæstning. -ingsbojag Assurance- 
selskab, -ingsbrev -ingspolice. 
-ingsfond samlet Forsikringssum. 

fdr'sålj a sælge, -are Forhandler. 
-ning Salg. -ningsplats, -nings- 
stålle Udsalg(ssted). -ningspris 
Udsalgspris, -ningsvårde Salgs- 
værdi. 

for'såmra forværre, forringe. 

fdr'sånka forsænke; fig. nedsænke. 
-ning 0; Forbindelse, -ningsborr 
-er, -erbor, -ningsbor. -t -et; fig. 
hensunken. 

1 . 'f orsåtta \ spænde for. 

2. for'såtta forsætte; forøde, spilde; 
sætte paa Grund; ^ berg bibi. 
flytte Bjærge; ^ / frihet sætte i 
F.; forsatt med med Tilsætning af. 

'fdrsått ånde, -ning Forspænding. 
-are Drejn. 'Forsætter, -ningstecken 
cT Fortegn, -s-blad, -s-papper 
Forsatsblad. 

fdr'sok -et, Fit. --=-, ( ). -else Prøvelse, 
Fristelse, -s-ballong Prøveballon. 

f6r|'s6rja forsørge, -'sotma fig. for- 
søde. 



for'tag a (H forta') fortage, borttage; 
^ sig {) ikke: forsvinde, Overanstren- 
ge sig. -ånde Borttagelse. -ning 
Fortanding i Mur. 

for'tal -et Bagtal else. Sladder, -a -e; 
^ sig forsnakke sig. -are Bag- 
taler. 

for 'tappad (itk. -at) fortabt, -'tapp- 
ning Sammenfældning ved Tapper. 
-'teckning Fortegnelse {på over). 

for'tegen (itk. -ei) tavs, indesluttet; 
diskret, -het Tavshed, Diskretion. 

for'tenna (Tiiim. -ad og -nnt) fortinne. 

'fortid Fortid; /^ ^-ig for tidlig. 

fOr'tiga -'tiger, -'teg, -'tego, -'iegat 
fortie; atlt ^, till -ånde ikke at 
tale om; icke att ^, icke till -ndes 
ikke at glemme, -en se fortegen. 

for'tjus a fortryll e, henrykke, -ånde 
henrivende. -are „Charmeur". 
-ning Henrykkelse, -t / ngn. „skudt" 
i en. 

for'tjån a (). -ånde Tiiio. \ fortjenst- 
lig. -st -en, -er (). -stfull (), -stlig. 
-t: vara ^ av fortjene; vara '^ 
om have Fortjenester af. 

for 'tolka se -tyda. -'trampa træde 
under Fødder. 

'fortrav -en, \ Fit. -er Fortrav. 

for'tret -en Ærgrelse, Fortrædelighed; 
/ -en til Trods, paa Trods, -a ærgre. 
-ad (Itk. at) ærgerlig, vred. 

for'tro betro; ^ sig till betro sig til; 
stole paa. 

for'troende -t Tillid; Fortrolighed; 
forlast av medborgerligt -^ Tab af 
borgerlige Rettigheder, Ærestab; 

gora en '^ av betro en en Hemme- 
lighed, -full -s-fuld, fortrolig, -man 
befuldmægtiget, -syssla, -tjånst 
Tillidspost, Embede hvorfra man 
vilkaarlig kan afskediges, -upp- 
idrag -hverv, -åniibete -post. 

for 'trogen (itk. -et) fortrolig, -'trolla 
fortrylle, forhekse. 

'fortrupp (\ fortropp) -en, -er For- 
trop.l __ 

for 'truten (itk. -et) fortrydelig, -'tryck 
-et Undertrykkelse, tryk. 

for'tryt a fortryd e paa, ærgre sig 
over; icke låta sig -^ ikke lade 
sig anfægte, -else (), Harme, -sam 
-elig. 

for'tråna sygne hen. -'trångning 
Indsnævring. 

for 'trånga indsnævre, forsnævre. 



' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran [. () det tilsvarende paa Dansk. 



fortrosta — fottren 



119 



-'trosta slaa sin Lid {pd til), -'tro- 
stan Fæiiesk. Tillid, Lid. -'trottas 
se trottna. -'tulla fortolde, -'tvina 
hensygne. 

for'ty gi. og sp. thi, fordi; icke ^ ikke 
des mindre. 

for'tycka tage ilde op. 

'fortycke \ Forkærlighed. 

for 'tyda mistyde med Hensigt, for- 
vende, bortfortolke, -'tydliga tyde- 
liggøre, -'tydning Mistydning. 
-'tynga tynge (paa). -'tåckt for- 
blommet, -'tålja -jer, -jde, -jt; f 
-talde [-'tB-ldo] ei. -tålde [-'tæl'da], 
-talt [-'tB-lt] fortælle. 

for'tånka (); ^ ngn. (for) ngt. f. en 
i ngt. ; det må ej -as, om man maa 

ikke f. dem, ham osv. i, at. 

'fortånksam forudseende, betænksom, 
♦fremtænkt. 

for'tova se tova. 

for'undran Fæiiesk. Forund ring. -s- 
vård -erlig, mærkværdig. 

l.'forut ^ forud. 

2. f6rut [Yo'r.ui.t, for'ui-t] forud, i 
Forvejen; før, tidligere, -'utan uden, 
foruden; vara ngt. ^ undvære, 
ikke have; dig '^ f uden din 
Hjælp, -'utom foruden; undtagen. 

fSrutspå, -saga [ToYiut-, for'm-t-] 
forudsige, -tillvaro -tilværelse, 
Præexistens. 

'forvakt st forpost. 

for'vandla (): forandre; ^ i f. til. 
-ing 0; ^ av boter — -ingsstraff 
Afsoning af Bøder. 

fdr'vansklig forgængelig. 

for'vant -en, -er, -skap se slåktning, 
sldktskap. 

for 'var -et Forvarjing, (*); / gott ^ 
vel forvaret, -a (), opbevare; for- 
beholde ; ^ sig mot tage Forbehold 
mod. -ingsblåsa Giftblære hos in- 
sekter, -ingsfack se kassafack. 

'f6rvax Forvoks, Stoppevoks. 

for'vedad (itk. -at) træagtig. 

fSr'vek a, -liga blødagtiggøre. 

fSr'verk a forbryde, forspilde, fortabe, 



forskertse, -ånde Fortabelse af Ret 

o. 1. 

for'verkliga virkeliggøre. 
for'veten (itk. -et) [ei. 'fo'r-j nyfigen, 

nysgerrig {på efter). 
'forvett -et f Nyfigenhed. 

1 . 'forviken se vika for. 

2. for 'viken (itk. -et) fim. afvigt. -'villa 
forvilde, forvirre; skuffe; '^ sig, -s 
forvilde sig; løbe surr. 

'forvis 'forklog. 

for 'visa (); jur. henvise, -'vissna 
henvisne. 

fdr'visso, for visso t til visse. 

for 'vrida forvride; forvrænge, -'vun- 
nen (itk. -et) overbevist {till ett brott 
om en Forbrydelse), -'vuxen (itk. 
■et) forvoksen; vildt voksende; 
-vuxet skdgg Vildmandsskæg. 

'forvåg -en, -ar Vognhammel. 

for'vålla forvolde, være Skyld i. 
-nde Skyld; det skedde genom 
hans ^ det var hans Skyld; utan 
mitt ^ det var ikke min S. 

for'våna forbavse, -nsvård -nde. 

'forvåg: / ^ i Forvejen; i Forkøbet; 
paa Forhaand; stdlla sig i ^ for 
ngn. passe en op. 

for 'vågen (itk. -et) forvoven, -'vågra 
nægte en ngt. -'vålla give et Opkog, 
(*). -'vånd (itk. -nt) bagvendt, for- 
kert; forvendt, fordrejet, -'vårkt 
forpint, -'vårv -et, Fit. =:, Erhverv. 
-'våxla forveksle, -'våxt se -vuxen. 
-'yngra forynge, -'yttra afhænde. 
-'åldrad (itk. -at) forældet. 

'forår: -ef P forrige Aar; i -s i Fjor. 

for'åldrar fh. Forældre. 

for'årva sig nedarves, gaa i Arv. 

for'od a ødelægge; forøde, -else 
Ødelæggelse; -ns styggelse Ø.s 
Vederstyggelighed. 

'forodmjuka ydmyge. 

for'ova forøve. 

'forovning forberedende Øvelse. 

'fos'a -er, -te, -t H jage, drive Kreatur 

o. 1. 

'fottren bast. Fit. uf fot. 



120 



ro— gamang 



"gabbro -n (*) Min. 

gadd -en, -ar Brod hos insekter, ogs. fig. 

^gadda sig tilisammans rotte sig 
samme.n 

gaddlos uden Braad. 

gael -en, -er Gaeler. 

'gaffel -n,..fflar{)\ Fork; Stænger 
paa Enspænderkøretøj ; Neptiini '^ 
Treforken; ha det på gaffeln sid- 
de lunt inden Døre; hall gaffeln 
på dig! S Hold Mund! -bock -hjort. 
-fall ^ Pigfald. -frukost anden 
Frokost, Lunch, -hast Enspænder- 
hest, -lik -formet, -tistel Stang til 
Enspændervogn. 

'gaffla sludre, vrøvle. 

gage -t, Fit. =, ['gB-Jl ( ). 

gagn -et ['gaq'n] Gavn ; han gor '^ 
for namnet han gør ikke sit Navn 
til Skamme, 'gagnja gavnje; nytte. 
-ånde, -elig -lig, nyttig, -los (), 
unyttig, -s-virke -træ. 

gaj -en, -ar ^ Bardun, Skraber, -då- 
vert Blindegaffel. 

gal Nutid af 1. 'gala gal ei. -er, gol, 
^golo el. -de, ^galit gale; goken gal 
G. kukker, -nde Galen. 

2. 'gala ubøj. Navno. Galla. 

ga'lant {); sp. brilliant; de åro gam- 
la -a H de er fine Venner, -a: en 
gammal -a en gi. Pyntedukke. 

ga'lat -en, -er Gaiater. 

'galder -n,..drar (), Tryllesang. 

ga'leja -n, ..yor f Galej; vad hade 
min son på -n att gora? hvad vilde 
han paa den G? 

'galen -et, -na, -nare gal; forkert; 
overgiven; vildt forelsket, forgabet; 
hoppa i '^ tunna komme paa Vild- 
spor, gaa forkert i Byen; stiga upp 
med ^ ånda sp. sætte det forkerte 
Ben ud af Sengen, -panna -frans. 

galer se galår. 

'galet Bio. galt; 

galgjbacke [-l'j-] Galgebakke, *Galge- 
bjerg. -e -n,..gar [-]■]-] (). -fysio- 
nomi Galgen I fjæs. -streck -streg. 

gali'lje -en, -er Galillæer. -éen -æa. 

gal'jon -en, -er ^ Galion, -s-bild -s- 
figur. -s-bråde -s-bord. 

gall P gold; kon går ^ Koen er 
bleven gold, „sen", *staar over. 



1 . 'galla se 2. gala. 

2. 'galla -n, . . lor Galle paa Hest. 

3. 'galla -n Galde. 
gallblomma gold Blomst. 
galljblåsa Galdeblære, -blåsesten 

-sten. 
'galle -n se 3. galla. 
'galler 'gallret, Fit. =, best. Fit. 'gallren 

Gitter, Jærnstænger for et Vindue. 

-dorr Gitteridør. -fonster -vindue, 

tilgitret Vindue, -grind -led, -port. 

-arm gennembrudt Ærme. 
gallhampa Galder(hamp). 
galljhojta se -skrika. 
galljhumle Hanplante af Humle, 

-h6na gold Høne. -ko gold Ko, 

*Gjældko Ko som „staar over". 

gallkolik Galdekolik. 
gallmygga Galmyg, Cecydomia. 
1. 'galira -n se gallhampa. 

2. 'galira -n, . . ror Blære i Støbe- 
gods. 

3. 'galira, -^ 'ut vrage, udsondre det 
slette, udrangere, udtynde. 

gallsjuk galdesyg. 

gallskrik hvinende Skrig, -a skrige 

af fuld Hals, i vilden Sky, (*). 
gallsprångd galde sprængt; fig. -syg^ 

hadsk. 
gallstekel, -åpplestekel Galle- 
hveps, Cynips. 
gallstrand nøgen Strand. 
gal'meja -n min. Galmej. 
galnas ['gBi-j gøre Spilopper, gale 

Streger. 
ga'losch -en, -er Galoche; S Fyr. 

-'era (), sætte Overlæder paa 

Fodtøj. 
galt -en, -ar (), *Galte; Gris i en Ovn. 

-e-knapp ^ se brudbrod. 
ga'lår -en, -er Galej, -fångelse 

Bagno. -segel Latinersegl. -slav 

-slave. 
garn -en, -ar ['gam"] Grib. 
'gammal Cgamla; 'åldie, åldst) g2im- 

me\\jag gamla mdnniska ]egi min 

Alder; av -t, sedan -t fra gi. Tid af. 

-modig -dags, forældet, aflagt, (*). 
'gamman ubøj. Fæiiesic. Gammen, 

Glæde. 
ga'mång -en, -er Gamin, Gadedreng, 

*-gut. 



'^ toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran (. () det tilsvarende paa Dansk. 



gan— gemenskap 



121 



gan -en, -er Fiskegælle (*). 'gana 
(*), gælle, rense Fisk. 

gangren, gangrån -en, -er [gar^- 
'græ"n] Gangræn, Koldbrand, 

gans -en, -er Lidse som Besætning. 
-garnityr -besætning. 

'ganska meget, særdeles, *nok saa; 
^ gott saare godt. 

gany'med -en, -er sp. Opvarter. 

gap -et, Fit. =, Gab. 'gap a () ikke 
om Søvnighed; skraale, skrige op. 
-flabb, -hals -flab; Skraalhals. -ig 
flabet. -skrattSkoggerlatter.-skratta 
skoggerle. 

ga'rang ei. ga'rant -en, -er Garant. 

gård ['gB'rd] -en, -er Fægtn. Dækstil- 
ling; sfå7/a sig i ^ stille sig en garde, 
dække sig; / ^ ! dæk! gård e -t, -n 
['gB'rda] en Garde, -'era sig {). 
-erob -en, -er [gard'ro'bJO. -erobi- 
'år Garderobeforvalter, -erobssorg : 
ha ^ ikke have noget at tage paa; 
slide Silke af Armod, -s-karl Gar- 
dist, -stållning Dækstilling, Positur. 

garfågel Gejrfugl, Alca impennis. 

garkoppar min. Garkobber. 

garn -et, Fit. :^ & -er ['gc'^n] (); 
Snare, -fiske -fiskeri, (*). -hårva 
Fed, *-hespe. -nystan -nøgle, *-nø- 
ste. -tråd, -ånda Ende Garn. 

'garvar e Garver, -gesåll -svend. 
-skrå -lav. -skidor Fit. Kaskelotter. 
-åmne Garvestof. 

l.gas -en, -er ['ge's] Gaze. -artad 
løst vævet, aabent Tøj. 

2. gas -en, -er ['ge's] { ), Luftart, -be- 
redning -tilberedelse, -eklårering 
-belysning. 

gasbinda -n,..dor Gazebind. 

gas entreprenSr Gasmester, -hål- 
lare -beholder. 

gask -en, -ar et „Bud" i Kortspillet 
vira; s Fest, Gilde, Sold. -a solde, 
*rangle, romle. 

gas kamin Gas (kakkel)ovn. -klocka 
-beholder, -kran -hane. -k6k-(koge)- 
apparat. -lysning f -belysning, -låga 
-blus, -flamme, -måtare -maaler, 
-ur. -spis -komfur, -verkskox 
-kokes. 

gass -et stærk Hede; sp. Gotter, 
Slikkeri, -a ophede stærkt; stege. 

'gasse -n 2( Hejre, *Rugfax, Bromus 
se c alinus. 

gast -en, -ar {), 1) Sømand; 2) Spø- 
gelse. 



'gasta skrige, gøre Spektakel. 

ga'stera give Gæsteroller. 

gastkram ad klemt, knebet af Spø- 
gelser om Natten, -ning Mareridt. 

gastronom [gastrå'no'm] (). 

gasupp, lysning Gasbelysning. 

'gata -n, . . tor Gade; i Sms. ofte 
gatu- s. d.; gammal som -n gi. 
som Methusalem; gd sin egen ^ 
gaa sin egen skæve Gang; slå i -n 
slaa i Jorden; bo vid en ^ bo i 
en Gade; dt -n (till) til -n. -horn 
-hjørne, -krasse stinkende Karse, 
Lepidium ruderale. -kråmare se 
-mdnglare. -lopp Spidsrod. -lysning 
t -belysning, -låggare Brolægger. 
-låggareklubba Brolæggerjomfru. 
-månglare -sælger, -nymf se -slinka. 
-rum Værelse til Gaden, -slask 
Søle. -slinka -tøs. -sopare -fejer. 
-sten Brosten. 

gatt -et, Fit. =, Gat, Aabning. 

gatu handel Gade handel. -kors, 
-krossning -overskæring. Korsgade. 
-kravali -opløb, *-optøier. -lopp, 
-lystring, -låggare se gat-, -ren- 
hållning -renovation, -strid -kamp. 
-uppitråde se -kravali. 

gaufrera se gojfrera. 

gavel -n,..vlar ['gB'val] Gavl; på 
vid ^ paa vid Gavl ei. Gab. 

ge [je*] H for: giva; ^ over kaste 
op. 

ge'bit -et, Fit. =-, [je-, ge-] Gebet. 

ge'digen [je-] (); moden. 

gegal ['je'-] ^ se tuvtdda. 

geheimeråd -et, Fit. — , [je-, ge-] (). 

ge'hång -ei, Fit. =, [je-] (). 

ge'hor -et [je-] (); hava ^ med sig 
forstaa at skaffe sig Respekt. 

ge'lag se lag fim. 

gela'tin -et [Je-, ie-j (). 

gelb gjutare se gdlb-. 

ge'le -en, f -(e)t, -er[Je-](). -svam- 
par ^ Bævresvampe. 

ge'like -n, . . kar [je-] foragti. jævnlige, 
Konsort; du och dina gelikar du og 
dine Lige. 

gemak -et, Fit. — , [je'mc'k] (). 

ge'men [je-] (); simpel, afskyelig; 
-e man Menigmand; gora sig -^ 
H nedlade sig; / ^ i Almindelig- 
hed; i Fællesskab, -sam fælles; 
^ ndmnare Fællesnævner, -sam- 
hetsskola Fællesskole for begge Køn. 
-skap Fællesskab; Forbindelse; 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ""Acc. 2og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



122 



gem— gestalta 



åga ^ med staa i Forbindelse med; 
-en t de menige Soldater. 

gem -men, -mer ['gæm", H 'jærn*] 
Gemme sten. 

gems -en, -er ['gæm-s, H 'jæm-s] 
Gemse. 

gemyt -et [je'my't, ge-] (). 

ge'mål -en, -er [je-] Gemal, -inde. 

gen Tiiio. ['je'n] lige, direkte, *ben, 
*snar; den -aste vågen den lige, 
nærmeste Vej. 'gena skyde Gen- 
vej ; -^ over ett fait gaa tværs over 
en Mark. 

genant Tiiio. [J'e'nari't] (), geneiende. 

'genast [je'-] straks. 

genbalkfje'n-] Herald. Diagonalbjælke, 
Skraabjælke. 

genealog -en, -er [jenea'lo'g] (). i- 
-en, -er [-'gi] ( ). 

ge'nera [Je-] (). 

gene'ral -en, -er [je-] (). -befåliha- 
vare Øverstkommanderende. -lant- 
måteYikontor Kontor for den to- 
pografiske Opmaaling. -nåmnare 
-nævner, -repetition -prøve, -ska 
[-'B'lska] -inde. -s-person (), Offi- 
cer med Generals Rang. 

genera'tion -en, -er [je-] (). -era- 
tionsåndring -erationsveksel. -e- 
'rell [Je-](). -e'rera [je-] (), avle. 
-erosi'tet [Je-] (). -e'ros [Je-] (). 
-esis ['je-j (). -'etisk [je-] (). 

Geneve(r)sj6n [Je'næ"-] Genfersøen. 

genfordran -en [je*n-] Modfordring. 

genjfård -en, -er [je*n-] (). -gån- 
gare -ganger, -gåva Gave til Gen- 
gæld. 

gengåld -en [je'n-] Tilbagebetal ing; 
i ^ til Gengæld, -a ( ), -e. 

geni -et, -er [Je'ni*] (). -'alisk [je-] 
-al. -ali'tet-^n [je-](). geni e ['je'-] 
(). -kår Ingeniørkorps, -officerare 
Ingeniørofficer. 

genitiv -en, -er ['je'nitiv, jeni'ti'v] 
O, Ejefald. 

genius . . len, . . ier ['je'-] (). 

genklang [jen] (). -kårande Kon- 
tracitant.-kårOimålKontrasøgsmaal. 
-Ijud -et -lyd. -måla -mæle; jur. 
staa til Rette, -måle Navno. -mæle. 

genom ["je'nåm], gennem, igennem, 
ved Middel; '^ god hjærtcnsgod, 
*grundgod. -biten durkdreven, -blot 
-vaad. -brott -brud. -bruten -brudt. 
-byrd -trukken mætcet. -dorga -pløje 
fig. -driva sætte igennem, -driven 



dreven, durkdreven, -drånka -træk- 
ke med en Vædske. -elda Hg. -gløde. 

-gjutet linoleum gennemmøn- 
stret L. -gråddad -bagt. -gå (); 

OVerstaa Sygdom, Eksamen osv. -gångS- 

tull Transittold, -hetta -hede . -håck- 
la -hegle, -ila (), -fare. -knåda -ælte. 
-luttrad fig. -trængt, -lysande-sigtig. 
-piskad durkdreven, -pyrd se -byrd. 
-seende -syn. -skaka -ryste, -skin- 
lig [-iJi.n-] -sigtig; -skuelig. -skåda 
-skue. -skårning -skæring, -snit. 
-skårningspunkt Skæringspunkt. 
-slingra slynge sig igennem, -slåppa 
tr. og intr. slippc igennem, -slåpplig 
-trængelig, porøs, -snoka -snuse, 
-støve, -strova -strejfe, -svettig 
-svedt, -treva famle sig frem igen- 
nem, -treviig rigtig gemytlig, -tråka 
fig. -pløje, -tåga drage igennem. 

-6gna -løbe med øjnene. 

ge'nott [je-] -en, -er se ginstkatt. 

genre -n, -r ['Jaq'sr] (). -malning, 
-stycke, -tavla -maleri. 

gen saga [je'n-] Indvending, Ind- 
sigelse, -skjuta tr. møde en ved 
at skyde Genvej, -stråvig gen - 
stridig, -ståmning Kontrastævning. 
-stortig se -strdvig; du otrogna och 
-a el. genvordiga sldkte du vantro' 
og forvendte Slægt, -svarig f til- 
bøjelig til næsvise Svar. -sågelse 
Modsigelse; utan ^ uimodsigelig. 

gent ['je'nt] Bio. lige.-emot lige over- 
for; fig. imod, overfor. 

genu'in [je-] (), ægte, uforfalsket. 

genus -et, Fit. ~, ['je'nus] (), Køn; 
^ neutrum Intetkøn, Hverkenkøn; 
^ utrum Fælleskøn. 

genvåg [je'n] Genvej, -vordig f se 
-stortig. 

geoide'si [jeå-, jew-] Geodæsi, -'graf 
(). -log [-'lo'g] (). -lo'gi [-gi-] (). 
-'logisk ( ). 

Georg ['je'årj] (). -in -en, -er, -ina 
-n,..nor [jeår'ji'n(a), H jår-] -ine. 

ger'man -en, -er [jær-] Germaner. 
-isk [-'mB'nisk] -sk. 

gern a, -ing se garn-. 

ge'sant -en, -er [je-] Gesandt. 

geschworner f (*) Tilsynshavende 
ved Bjergværk. 

ge'schåft [ge-] (). 

gest -en, -er ['Jæs't] Gestus, Gebærde. 

ge'stalt -en, -er [je-] (). -a sig arte 

. sig, stille sig. 



' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



gestikulera— -gisslare 



123 



gestiku'lera [Jæst-] (). 
Gestrikland, Gestring se Gast-. 
ge'svindTiiio. [je-] \ hurtig, gesvindt; 

gesvint ror Fængiiulsrør; -a skott 

f Patroner. 
gesåll -en, -er [je-] Svend. 



get ['je-t] 



getter ['jefar], poet. 



Fit. bast. 'gettren Ged; faren skall 
han stdlla på sin hogra sida och 
getterna på den vånstra han skal 
stille . . . Bukkene ved den venstre 
Side.-abock Gede buk. -apel se i^a^- 
torn. -a'pulien sp. Navn paa Småland. 
-blad se bockblad. -doning Tømmer- 
slæde, -f ot Geissfuss. -ing -en, -ar 
-hams, Hveps, -ingbo Hvepserede. 
-klover ^ Stregbælg, Galega. -nos 
se frossort. -pors se skvattram. 
-ragg -haar, (*); -skind med Haa- 
ret paa. -rams kantet Konval, 
*Skjørpgras, Polygonatum offtci- 
nale. -vallhjon -hyrde, -våppling 
Rundbælg, *Ræveklo, Ånthyllis. 

ge'valdiger -n, Fit. .. , [je-] (), f 
Profos, Slavesergeant, Fører af 
Fangetransport; før — Politibetjent. 

ge'valt [je-] (); med all '^ med 
Vold og Magt. 

ge'vår -et, fu. --, {), Værge, ge- 
vårsfaktori -fabrik, -gang Hon- 
nør, „Vagt i Gevær", -kolv -kolbe. 
-koppel, -kors -pyramide, -pipa 
O, -løb. -stock -skæfte, -ståndare 
-stel, -række. 

'giffel [ji-J -n, . . fflar Horn Brod. 

\.gm-et,-er [ji-] (). 

2. gift [ji-] Tiiio. (). -a 'gifter, 'gifte, 
gift O; '^ [om sig gifte sig igen. 

giftas griller Giftetanker, -lysten, 
-sjuk -syg. -vuxen -færdig, mand- 
voksen. 

'gifte -t, -n [ji], -ermål (). -ermåls- 
balken Ægteskabsloven, -o-man 
den som raader for en Kvindes 
Giftermaal. -o-rått Boslod. -o- 
ståmmaf Fæstetid, Forpagtningstid. 

giftsåck Giftblære. 

giftj vuxen se giftas-. 

l.'giga -n,..gor f [ji:-] Gige; nu 
Mundharpe. 

2. giga [ji--] ^ give op. 

gi'gant -en, -er [ji- ei. gi-] f). 

gigelårt ['ji-] % Kællingetand, *Tiril- 
tunge. Lotus corniculatus. 

gigg -en -ar ['jig'] Gig. 

gigtåg [ji-g-] ^ Givtov. 



gikt -en [ji-] Gigt, Arthritis. -bruten 
værkbruden af Gigt. -knol -knude. 
-murkla ^ Stinksvamp, Phallus. 
-åkomma -anfald. 

'gilja [ji-] t fri. -re -er. 

giljo'tin -en, -er [gi-] Guillotine. 

gill [ji-] fuldgod (t gild); det går sin 
-a gang det gaar som det skal; 
-a skål gyldige Grunde, -a bifalde, 
anerkende, billige; synes om, sætte 
Pris paa; det gillas inte \ Leg det 
gælder ikke. -ånde Bifald. 

'gille -t, -n [ji-] Forening, Lav;(), Fest. 

'giller gillret, Fit. .=, [ji-] Snare, 
Fælde; Done. -bossa Selvskud. 

gillesbroder f Gildebroder. 

'gilning -en, -ar [ji"l-] ^ Gilling. 

'gillra [ji-] sætte Fælde før Dyr, (*). 

'gillrig [ji-] vakkelvoren. 

'giltig [jil-i gyldig. 

'gima -n,..mor [ji"-] Munding af en 
vandret Skakt. 

gimp Fiskeri Silketraad, overspundet 
med Metaltraad. 

'gimsa [ji-] P gumle. 

gin- se gen-. 

'gina -n, . . nor [ji'-] ^ Gie, *Gi, 
*Gjen. 

ginbalk [ji-] se genbalk. 

'gingla [ji-] H slentre. 

ginst -en [ji-] Visse, Genista. -katt 
Genette, Desmerkat, Viverra ge- 
netta. 

ginvåg [jin-] se genvdg. 

gipa -n,..por ['ii'pa] \ Mundvig. 

'gippa [ji-] ^ gibbe. __ 

gips -en, -er [ji-] (). -blomma se 
såport. -forband bind. -stod -sta- 
tue, -tak gipset Loft. -tråg -trug. 

gi'pyr [gi-] Guipure. 

gir -en, -ar [ji'-] ^ {). -a (). 

gi'raff -en, -er [ji-, ji-] Giraf. 

giran'dolle -n, -r [Ji-] f Armstage. 

'girig [ji-,Hjir--] gerrig; begærlig. 
-buk Gnier. 

girland -en, -er [gir'larfd, gir'lan'd, 
jir-] Guirlande. 

'girning -en, -ar [ji*-] se gir. 

giro ["ji'rco] (); Endossement. 

'gissa [ji-] gætte, gisse; formode. 

'giss el gisslet, Fit. : , [ji-] Svøbe. 
-elskorpion Skorpionedderkop, Pe- 
dipalpus. -la piske. 

'gisslan Fæiiesk. [ji-] Gidsel. 

'gissl ånde -t, -ing Piskning, -are 
Svøbebroder, Flagellant. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



124 



gissning— gies 



'gissning -en, -ar Gætning, Gis- 
ning. -ningsf6rinåga -teevne. -ug 
sp. flink til at gætte. 

'gisten [ji-] {), utæt, læk, *glissen. 

gitarr -en, -er [gi'tar-, ji'tar'] Guitar. 

'gitta [ji-] 'gitter, 'gitte & gat ['gB't] 

& ^gittade alle tre sjældne, ^gittat 

gide; jur. formaa, være i Stand til. 
'gittra -n, . . ror [ji-] ^ Gitter, Gitrer, 
givja Tji-va], H ge ['je'] 'givere. ger, 

gav ['gB'v, H 'gB'], gåvo ['go'vo)], 

^givit & gett (By dem. giv el. ge) 

givje; gengive oversætte; r^ forlorat 
opgive alt HaatD om ; '^ sig 'av be- 
give sig af Sted; '^ (ngn.) efter 
eftergive; staa tilbage for (en); 
'^ sig efter om Tøj falde efter; '>^ 
sig ihop med give sig i Lag med, 
slaa sig sammen med; '^ 'med sig 
1) se dela med sig; 2) give efter, gøre 
Indrømmelser; give sig; '^ omkring 
uddele; '^ på tildænge; det kan ni 
ge er på det kan De tage Gift paa; 
'^ 'till ett anskri udstøde et Skrig; 
hibi. allt det du skyldig var, gav 
jag dig till al din- Gæld eftergav 
jeg dig; '^ sig till skråddare blive 
Skrædder; '^ 'upp staten opgive sit 
Bo; '^ sig ut om Tøj give sig, række 
sig; åst du Guds son, så giv dig 
har uifore er du Guds Søn, saa 
kast dig selv herned; ^ vid han- 
den tilkendegive, vise; -^ sig over 
overgive sig; opgive Ævret. -ånde 
-ende; indbringende; en '^ kalla 
en rig Kilde, -as -es. -en best. 
Turen til at give Kort; vem har 
'^ ? vems år '^ ? hvem skal give? 
-et, -etvis Bio. selvfølgelig, -mild 
gavmild. 

1. gjord Tiiim. af gora : ew^historia en 
lavet, opdigtet Historie; en ^ våxel 
en fingeret V. 

2. gjord -en, -ar ['jwrd] (), Bælte. 
'gjorda omgjorde. 

'gjuse -n, . . sar [jui--] Sildemaage, 

Larus fuscus. 
'gjutia [jm--] 'gjuter, got [']ø-\], goto, 

^gjutit støbe ; gyde; udgyde, -bar 

som kan støbes, -grop Damgrube. 

-huvud -hals. -skorpa -skal. -slev 

-ske. -som -rand. 
glace ['glas'] se glass. 
gla'ci -en ei. -n, -er, Glacis. 
glaci'ar -en, -er Gletscher, *Bræ. 
l.glad ['glB'd, H ogsaa 'gW\ (itk. glatt 



['glat']) O, livlig, munter; en '^julf 
glædelig jul! '^ åt glad over. 

2. glad -et, Fit. =, aabent Sted i en 
Skov, Lysning, Glime. 

'glada -n, . . dor Glente, Milvus. 

gladde, glatt se glådja. 

'glad(e)lig, f -en Bio. ( ), glad. 

gladlynt munter. 

glafs se glåfs. 

glam -met ['glam] Passiar, -ma -e. 

'glandel -n, . . dier Kirtel, -hår ^ 
-haar. 

'glanig P blaasur. 

glans -en (). -a glænse. -bagge 
Guldbille, Chrysomela. -bark en 
Slags Egebark, -dagar -periode. 
-ig glinsende, blank. 

glansk glinsende, -a se glansa. -is 
glat Is. -ning Glænsning. 

glanslårft Glans lærred, -ning se 
glanskning. -nåva 3( skinnende 
Storkenæb, *glindrende Blodgras, 
Geranium lucidum. -roll -rolle. 
-stårkelse -stivelse, -strykning 
Franskstrygning. 

'glappa glide op og ned, slubre; '^ 
på looket klapre med Laaget. 

glas -et, Fit. ^, ['glB's] (). -bit -stump. 
-bjork Hvidbirk, *Højfjeldsbirk, 
Betula odorata. -blåsare -puster. 
-bod -handel. -Bruk -værk. -bult 
-kutling, Crystallogobius. -burk 
-krukke, -bar se stenbår. -galle 
-skum. -ig-set, -agtig. -kropp -væ- 
ske i øjet. -kupa -klokke, -lik -agtig. 
-måstare Glarmester, (*). -papper 
Sandpapir. 

glass -en, -er Is ^: Konditoris, -be- 
redare -maskine. Frysemaskine. 
-dosa -form, Frysebøsse, -pudding 
-budding, -(*). 

glas ski va Glas plade. -skum se -^a//e. 
-skårva -skaar. -slå, -snok -snog, 
-slange, Ophiosaurus ventralis. 
-tillverkning -fabrikation, -var 
-flynder, Lepidarrhombus. -vete 
-hvede, -vingesvårmare -sværmer. 
Sesia. 

gla'syr -en Glasur. 

glasogon Briller, -s-bågar Brille - 
stænger, -s-orm -slange. 

glasort 2f Kveller; Salturt, Salicornia. 

glav -en, -ar, 'glaven Fæiiesk. f Glavind 

Spyd, Lanse, Sværd. 

gies tynd modsat tæt, sparsom; -t hår 
tyndt Haar; -t tyg aabent, løst væ- 



i 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran [. () det tilsvarende paa Dansk. 



glesna — gnavare 



125 



vet Tøj; -a maskor aabne Masker; 
kulorna gjorde fiendens led -a K. 
gjorde lyst i Fj.'s Rækker, -na 
['gle'sna] udtyndes; håret -r H. bli- 
ver tyndere. 

"glete -n Sølverglød. 

gli -et, -n Fiskeyngel, Smaafisk der 

bruges som Agn. 

^glid^a 'glider, gled, ^gledo, ^glidit 
glide; liste sig. 

glihåv Ketser, *Hov til at fange 
Smaafisk, Glib. 

glim -men ['glim"] Limurt, *Lutglime, 
Silene. 

'glimma glimre, blinke. 

'glimmer -n min. (). 

^glimra se glimma. 

'glind er . . dret, Fit. ~, Metalfisk til 
Agn. -ra 1. Udso. blinke. 2. Navno. 
se 2. glad. 

glip -en, -ar ['glip] P Glib, *Hov. 

'gliring -en, -ar Skose; Spydighed; 
eufem. Ørefigen. 

glis -en vild Persille, *Hundepersille, 
Æthusa cynapium. 

'glitter glittret Flitter, -kram, -pral, 
-verk -stads, 'glittra glittre; det -r 
for mina ogon det flimrer for mine 
Øjne. 

glo -r, -dde, -tt ['gUod-9, 'gkof] (). 
-ende -en. 

glob -en, -er Globus, -karta Plan- 
globus. 

glop -en, -ar Fløs. 

glopp -et Slud. 

^gloriia -n, . . ior Glorie, -i'era prale. 

'glosa -n, . . sor Glose. 

glosogd [-ogd, -ojd] om Hest glas- 
øjet. 

glottiSStot fonetisk Stød. 

'gluffa, 'glufsa: ^ / sig H sluge 
(graadigt), hugge i sig, *glefse i sig. 

glugg -en, -ar Glug, *Glugge; Skyde- 
hul; vara i -en H være ilde stedt. 

glunk -en, -ar: få -en om P faa Nys 
om. -a H ymte. 

glunt -en, -ar halvvoksen Dreng, 
*Gut; „Gluntarne'' bekendt Sang- 
kreds af G. Wennerberg. 

^glUpla intr. æde glubende, mest i Tillm. 

-ånde, -sk (itic. -t [H 'glup'st]) (); 

'^ tur kolossalt Held. 
glutt -en, -ar, -snåppa Glutsnæppe, 

Totanus glottis. 
'glutta titte, *gløtte. 
glyce'rin -et ( ). 



glytt -en, -ar Glut. 

'glåmig blaableg, gusten. 

glåp lycka Svineheld, -ord Haans- 
ord. -tur se -lycka. 

'glåda, 'glad ja ['glædja, P 'glæ] 
'gldder [P 'glæ'r], Fit. 'glådj'a, 
"gladde & ^glådde, glatt & glått 
glæde; ^ sig åt g. sig til; g. sig 
over. -jande -elig. -jas -e sig. 

'glådje -n ['glædja] Glæde; de^ år en 
lust och ^ att se . . det er en For- 
nøjelse at se . . -betygelse -s- 
ytring. -eld -s-blus. -fattig -løs. 
-gråt -s-taarer. -h6g,tid -s-fest. 
-nymf -s-pige. -tår -s-taare, -yra, 
-yrsel -s-rus. 

glådtig se glåttig. 

glåfs -et Bjæf. -a -er, -te, -t -fe. 

'glånsa -er, -te, -t skinne, glinse. 
-nde O, fig. glimrende. 

glånt: på ^ paa Klem. -a 1. Udso. : 
^ på aabne paa Klem, *gløtte paa. 
2. Navno. -n, . . tor Lysning, Aabning 
i en Skov. 

'glått a glitte, -holts f -kolbe. 

'glåttig glad, munter. 

'glått ning Glitning. -sten Glittesten. 

glåttrå 3: gldtt-trå, se glåttholts. 

glod 1) -et, Fit. =; -en, -er Glød 

glødende Kul, *Glo. 2) -en Glød Hede. 

gldda -er, ^gl6dde[-'6-], glott [-6-] 
intr. ( ). -eld -ild. glod ga tr. ['glod'gaj 

gløde, -gad afbrændt Vin, Brændevin. 

-het glohed, -hetta -hede. -panna 

Fyrfad, -ritning Brandmaleri, -spån 

Hammerskæl. -strumpa -e-næt. 

-tåndare elektrisk Tænder. 
glogg -en, -ar afbrændt Vin med 

Sukker og Rosiner. 
'glom ma -mer, -de, -t glemme; ^ 

bort helt g.; ^ kvar g. at medtage; 

^ sig forglemme sig; '^ sig kvar 

blive for længe, g. at gaa. -sk -som; 

*-sk; ^ av ngt. som glemmer ngt. 

-ska -n -sel, Forglemmelse; -som- 

hed ; falla i '-^ gaa ad Glemme. 
'glota H rode. 
gnabb -et Smaaskænderi. -as smaa- 

skændes. 
gnag -et Gnaveri, -a -er, -de, -t8(.-it 

gnave, -are -n, Fit. =, Gnaver. 
gnat -et ['gn^'t] idelig Brummen over 

Ubetydeligheder, Gnaveri fig.,*Gnaa- 

leri. 'gnat a gnave fig., *gnaale. -ig 

knarvoren, gnaven. 
'gnavare Bundbor. 



•norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ^Acc. 2 og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



126 



gnet— gracios 



gnet -en, 'gnetter Gnidder Luseæg. 
'gnet a gnidre; gnave, smaaskænde, 
*gnaale. -ig gnidret; fuld af Gnidder. 

'gnid a 'gnider, gned, "gnedo, "gnidit 
O; '^ (på styvern) knibe paa Skil- 
lingen, *gnie; ^ ihop spare sam- 
men, -araktig gnieragtig, -are 
Gnier, -eld Ild, frembragt ved Gnid- 
ning, -ig gnieragtig. 

'gniss el 'gnisslet Knirken, Hvin 

af Savblad el. Slædemeder, -la knirke, 

*gnisse; hvine; ^ (med tdnderna) 
skære Tænder. 

'gnist a -n, . . tor Gnist, -slåckare 
-fanger. 

gno -r, -dde, -tt ['gncod'g, 'gnæf] 
gnide; slide i det, kile paa; værke; 
H '^ av, ^ sin vag pile af 
Sted. 

'gnoding zooi. Knurhane, Trigla. 

'gnola nynne. 

'gnugga gnide frem og tilbage, gnubbe, 
*gnikke; ^ hdnderna gnide sig i 
Hænderne af Glæde. 

gny 1. Navno. -et (). 2. Udso. -r, -dde. 
-tt buldre. 

gnågg -e/- Vrinsken, -a smaavrinske, 
*gnegge. 

gnåll -et Jamren, Klynken, -a -er, 
-de, -t klynke, pibe, knirke, -ig 
-nde. -mans, -spik Klynkepose. 

god [H 'gw'] (itk. gott) 0; var ^ och 
vær 5 la god at; gd i ^ gaa i Bor- 
gen, '-'gaa god; ^ jul! glædelig Jul! 
'^ man Skiftekommissær; Taksa- 
tionsmand; Kurator, Værge; Fit. uvil- 
dige Mænd; jo den ar ^ .' iron. han 
kan blive god ; skratta gott le hjærte- 
ligt; lika gott! det gør ingenting! 
det år så gott att det er lige saa 
-t, det er bedst at; det år gott om 
ej. efter der er Overflod, gode Raad 
pa'a; hava gott om have Overflod 
paa; giva så gott igen give lige for 
lige; / -an ro i Ro og Mag; / -o 
mindelig; i Mindelighed; med -o 
med det -e; hall till -o, tag til Tak- 
ke! vær saa god! hava til -o have 
til -e; se ngn. till -o varetage ens 
Bedste; se sig sjålv till -o sørge 
godt for sig selv. God a'hoppsud- 
den det gode Haabs Forbjærg, -bit 
Lækkerbidsken, Himmerigsmund- 
fuld, -dagar gode Dage. -dagsliv 
Vellevned, -dagspilt en som kun 
er vant til gode Dage, forkælet Unge. 



-kånd ,,gOdt" Karakter i Skolen, -kån- 

nande -kendelse, -lik P Bio. ud- 
mærket, -lynt fredelig, from; god- 
lidende, *godslig. -nisse Nisse. 
god o se god. -rå se gorå. 

gods -et, Fit. — , Cgwfs] (). -finka 
-vogn. -ågare -ejer, Herremand. 

god sint god modig, -trogen -troende. 
-tycke Godtbefindende; Vilkaarlig- 
hed. -tycklig vilkaarlig. 

gof frera kruse, pibe. 

1. 'goja -n H Sludder; prata ^ sludre. 

2. 'goja -n, . .jor H Papegøje. 

golv -et, Fit. --^-^, ['garv] Gulv; falla 
i -et falde ned paa -et. -bjålke 
-bjælke, -ligrer. -bråder -bræder,. 
*-bord. -drag Fodkulde; det år <^ 
hår her er fodkoldt, -klocka Born- 
holnerur. -iampa Standerlampe. 
-lågga lægge Gulv. -matta -maatte^ 
-tæppe, -platta -flise, -skurning 
-vask. -springa -sprække, -tilja 
-brædder. Bræddegulv, -utifymme 
-rum, -plads. 

gom -men, -mar ['gwm"] Gane. -li- 
ster -riller, -segel -sejl. -valv 
-hvælving. 

'gona sig gøre sig til gode, *kose 
sig. 

gondol -en, -er [gån'do'l] (). -foråre^ 
-'jår -ér. 

gorm -et Gnaveri, Skænd, -a skraale 
op, skænde for ingenting. 

gorr -et Materie, *Vor; Tarmenes Ind- 
hold, (*). -tjuv Kvæg'tyv. 

"gorå -t, -n X Goderaad Kager, -jårn 
-s-jern. 

'gosSjC -n, . . sar Dreng, Knøs, *Gut; 
gossar blå blaa Drenge, svenske 
Soldater; -n idet grona se hostado- 
nis. -åren Fit. Drengeaarene. 

got -en, -er I'go't ei. 'gwt] Goter. 

gott godt, se sod. -a sig gøre sig til 
gode, (*). -finnande -befindende, 

Skøn, *Tykke. -g6ra{) ikke: bevise, 

erstatte, gøre godt igen, genoprette, 

sone. 
Gott land [oftest -,lanj Gulland. -lands- 

russ „Gullænder" Hest. -lånning 

Gullænder. 
gottskriva (), godskrive, kreditere. 
grabb -en, -ar S Knægt, Lømmel. 

'grabb a gramse, -nåve, -tag (*), 

dygtig Nævefuld, 
gracje -n, -r ['gr^'s] Gratie, -ema 

de 3 Gratier, -ios [grasi'ø's] (). 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



grad — gravamen 



127 



l.grad -eriy -er Strøg paa Fii. 

2. grad -en, -er {) Ceisius; Doktorgrad; 
låsa på -en forberede sig til at 
tage en Grad ; passera -erna ^ avan- 
cere fra Menig til Officer, grad 'era 
0; bonitere Jord. -'erverk -ereværk. 
-'ervåg Saltprøver, -forhojning 
gram, -bøjning, -ig i Sms.: åttagradig 
8 Graders osv. -måtning -maa- 
ling, -passerare før Officersaspi- 
rant. -stock -estok. -ualdisputa- 
tion omtr. Doktordisputats, -ual- 
salm -uale. -u'erad som har en 
akademisk Graad. 

gra'fitpenna [-it-] Grafitblyant. 

gra'maner Fit. Agramaner. 

gramma'tik -en, -er [-'tik], gram- 
matik a [-"maf-j Grammatik. 
-'alisk -alsk. -er, -us [gra"mat'-] 
-er. 

'gramse gram, fjendtligsindet, vred. 

1. gran -et, fu. — , (). 

2. gran -en, -ar ['gre'n] (). 
grana'dor -en, -er ?e grenadjår. 
gra'nat -en,-er{). -kartesch -kar- 
tæske, Shrapnel, -skårva -splint. 

gran barkborre Barkbille, -barr 
-naale, *-barr. -bråken % butfinnet 
Mangeløv, *Kamtelg, Aspidiiim cri- 
stafum. 

1. grand -en, -er spansk Grande. 

2. grand -et, Fit. —, [H 'gran"] Gran, 
Smule; inte ett ^- ikke et G.; 
(ett) litet ^ en Smule; aldrig 
Guds skapade '^ ikke det bitter- 
ste, ikke det Gud har skabt; se 
-et i sin broders oga se Skæ- 
ven . . granda se granna. 

granfrier Skov-Troldurt, (*), *Skov- 

Mørklegg, Pedicularis silvatica. 
gra'nit -en, -er [-it] (); Granité Tøj. 

-berg, -klippa, -fjæld. -vård 

Mindesmærke af G. 
gran kotteGran kogle. -kåda Harpiks, 

*-kvae. 
grann (itk. grant) fin, sirlig, elegant, 

flot, straalende, prunkende; pyntet; 

-a fraser smukke Talemaader; -a 

far ger skinnende Farver; gora sig 

'^ H pynte sig. 
'granna H fejle, skille, volde. 
grannbygd Omegn. 
'granne -n, . . nar Nabo; byta grannar 

bytte Gaarde Leg. 
'grannelig a, -en f tydelig, nøje, 

♦nøjagtig. 



'granner f se grann. 

grann folk Nabo folk. -forsamling 
-sogn. -fru, -hustru -kone. -hålle 
H -lag. 

grann hord [-,h6.'d] som haren fin 
Hørelse, -laga fintfølende, hen- 
synsfuld; delikat; ^ sak kilden 
Sag, Sag der kræver Delikatesse; 
gora ett -^ bruk av ngt. benytte 
ngt. med Diskretion, -lagenhet 
Finfølelse, Delikatesse, -låt -en, -er 
Stads; Prunk; saga -er sige Ar- 
tigheder, smukke Talemaader. -låts- 
docka Pyntedukke. -låtsherre 
Modeherre, -låtsmånniska Stads- 
karl, prægtig Fyr. -låtstal se -låter. 
-låtsvisit formel Visit, -låtsvåder 
fint Vejr. -randig broget stribet. 

grannskap -et Naboskab, Nabolag. 
-s-kronika Sladderhistorie, Chro- 
nique scandaleuse. 

grannsynt nøjeseende, skarpsindig. 

grannsåmja Nabovenskab, godt Na- 
boskab. 

granntyckt ømfindtlig, nøjeseende, 
kræsen. 

gran risa bestrø med Granris, *med 
Bar. -rost % -rust. -ruska Gran- 
gren, -segel sp. Aare. 

'gransk a (); undersøge, gennemgaa; 
kritisere, recensere, -ånde (); kri- 
tisk, -are (); Undersøger, Revisor; 
Kritiker, Recensent, -ningsnåmnd 
Undersøgelseskomite. 

gran sparris Snylterod, Monotropa. 
-spira 2( se -frier, -sångare Gran- 
sanger, Sylvia abietina. 

grant Bio. tydeligt; fint. 

gran ved Granbrænde, (*). -virke 
-træ, -tømmer, -ort se -frier. 

grås -en, -er se grace. -ios se gracios. 

gras'satim: gå ^ løbe grassat. 

gratial -et, Fit. — , [gratsi'B'l] Grati- 
ale, -'ist pensioneret Soldat. 

grati e -n ['grat'sia ei. 'grB't-j (). -'os 
[gratsi-] se gracios. 

gratis passagerare blind Passager. 
-plats Friplads.-supplement Gratis- 
tillæg. gra'tist H Fri elev, -gænger. 

'grattis! sp. jeg gratulerer! 

l.grav 1. Tiiio. tung, vægtig; alvorlig. 
2. Navno. Gravisaccent. 

2. grav -en, -ar Grav. 

'grava X spege siid, Lax. 

gra"vamen ..mina Besværing, Klage- 
post. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ""Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



128 



gravand — grisa 



gravand Grav and, -gaas, *Ringgaas, 
Anas tadorna. 

grava'tion Grundbyrde, Prioritet, Ser- 
vitut, -s-bevis Panteattest, -s-fri 
ubehæftet. 

gravbrev Skøde paa Gravsted. 

"gravenstejn -en, -er, -are -n, Fit. =, 
Gravenstenæble. 

gra'vera jur. behæfte. 

gravjdos Grav dysse, -fynd -fund. 
-gås se -and. -gomd fig- skrinlagt. 
-hosta uhyggelig Hoste, -hall -sten. 
-hog -høj. 

gravitationslagen Tyngdeloven. 

grav|kulle Gravjhøj. -kummel Sten- 
dysse, -lax lindsaltet Spegelaks. -Hk 
-lignende. 

gra'vor -en, -er [-o3'r, -o*r] Sørge- 
slør; småck och '^ „Snip og Slør", 
dybeste Galla-Sørgedragt for Damer. 

gravplats Gravjsted. -rost -rust. 
-rack -gelænder, -ros -et Sten- 
dysse, -stickel -stikke, -stalle 
-sted. -såtta -lægge, jorde, begrave. 
-valv -hvælving, -vård -mæle. 

gra'vyr -en, -er Kobberstik, Grave- 
ring. 

grebba se gråbba. 

gre'cism -n, -er Græcisme. 

grede'lin violet, lilla af gris de un 

„Hørblomst". 

grej or se grdjor. 

grek -en, -er [-e-] Græk;er. -Mnna 
-erinde. -isk ['gre"k-] græsk, -iskan 
['gre"k-] Græsk Sprog, -land -enland. 
-omen se Judomen. -vån -erven. 
Philhellener. 

gren -en, -ar (); Skræv, 'grena sig 
O; ^ ut med benen skræve. 

grena'djår -en, -er Grenader. 

gren|bana Sidebane, -bingel enaarig 
Bingelurt, Mercarialis annua. -dun- 
itrav rosenbladet Dueurt, *Mjølke, 
Epilobiiim roseum. -ig grenet. 
-igelknopp^ grenet Pindsvineknop, 
Sparganium ramosum. -Ijus 2f {), 
Helligtrekongerlys. -ror^ Eng-Rør- 
hvene, *Buskrøir, Calamogrostis 
lanceolata. -sla, -sle se gran-. 
-stake Armstage, -veck ^ -hjørne. 

grep -en, -ar en Greb. -balja Øre- 
balje. 'grep;e -n, ..par en Greb; 
et Greb, Hank, Haandtag. -korg 
Hankekurv. 

grepp -et, Fit. =, ['grep'] 1. et Greb 

Handlingen. 2. Hage paa Hestesko. 



'grevar fu. Grever, Fedtegrever. 

'grevle -n, . . var{); komma i -ens tid 
komme i en heldig Stund; i den 
ellevte Time; fattiga grevar X 
arme Riddere. -Mnna (); Comtesse. 

gridelin se gredelin. 

"griffel -n, . .fflar () ikke bot. -stump 
sp. Elev i nederste Klasse, -tavla 
Skrivetavle. 

grift -en, -er Grav. 'grift a grav- 
lægge, jorde, -(e)frid Gravfred; 
Gravens Fred. -(e)tal Ligtale. 
-valv Gravhvælving, se grav-. 

gril'jera grillere, riste; tilgitre; gril- 
j'erad loge Gitterloge. 

1. grill -en, -ar X Rist. 

2. grill -en,^ -er Grille, -fångare 
-fænger, -janne Laps. 

gri'mas -en, -er Grimace. -'era skære 
Ansigter. 

'grimima -n, ..mor Grime; hava 
-n på ngn. have Haand i Hanke 
med en. -skaft (), Reb. 

grin -et, fu. =, (); Flæben. 'grinja 
grine; gøre Grimacer, skære An- 
sigter, se surt; vise Tænder; gna- 
ve; flæbe, -ånde se grin. -are Spot- 
ter, (*). 

grind [H 'grin*] -en [H 'grin"], -ar 
Led, (*). -pengar Penge for Aab- 
ning af Led. -pojke Dreng som 
aabner Led. -spjåle Lægte i et 
Led. -stolpe Ledstolpe, (*). -stuga 
Ledvogterhus. -vakt, -vaktare 
-vogter. 

grindval Grinde, Grindehval, Del- 
phinus globiceps. 

grinhans, -janne Flæbehoved, -ig 
flæbevoren; surmulende, gnaven. 
-min begrædelig Mine. -olie Flæbe- 
hoved, -sibba Flæbetøs. -varg se 
-Olle. 

grip -en -ar ['grip] Grif. 

'grip la -er, grep, "grepo, "gripitgv'ibe; 
^ tag i slaa et Tag i ; ^ omkring 
sig gribe om sig. -bråde -bræt, 
Grebbræt. -hummer Gripomenus. 
-organ -redskab. 

gripp -en la Grippe, Influenza. 

grip; spån se -bråde. -svans Snohale. 

gris -en,-ar (); uden Fit., fini. et Slags 
Kortspil; min lilla '^ min Snut! 
sova som en s. som et Murmeldyr; 
kopa -en i såcken købe Katten i 
Sækken, 'grisa kaste Grise, fare, 
*grise; dovne sig. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran j. () det tilsvarende paa Dansk. 



griselbjorn— grunddika 



129 



griselbjorn Graabjørn, Ursus horri- 
bilis. 

gris totter Grisetæer, -kuli Kuld 
Grise, -kulting lille Gris. 

'grissel ei. 'grissla -n, . . lor (), 
Brødspade. 

'grissla -n, . . sslor Tejste, Uria. 

gris stek Grise'steg. -stinn Tiiio. dræg- 
tig, med Grise, -sylta -sylte. 

gro -r, -dde,-tt Igroid'd, 'grwf] spire; 
det gror i honom det nager ham, 
ærgrer ham. -bar spiredygtig. 

grobi'an -en, -er (). 

groblad ^ Vejbred, „Kæmper", (*), 
♦Kampe, *Kampegras, Plantago 
media. 

'groda -n, . . dor en Frø; Skrubtudse; 
H grov Fejl, „Brøler". 

grodblad se groblad. 

grodd -en, -ar ['grcod"] Spire, Kim. -al- 
strande 2( vivipar. -bråcka Løg- 
Stenbræk, *Knopsildre, Saxifraga 
cernua. 

groddjur Padder Batrachier. 

groddknopp Yngleknop. -korn ^ 
Spore, -kraft Spirekraft, Spireevne. 
-lok Løgknop. -såck Sporesæk. 
-trådsvåxter Sporeplanter. 

grod låte Frø kvæk. -nate -peber, 
Vandranunkel, Batrachium. -pilort 
Vand-Pileurt, *Vand-Skedeknæ, Po- 
lygonum amphibium. -rom -æg, 
*-leg. -spott Gøgespyt, Cikadeskum. 
-svulst -svulst, Ranula. -unge 
-larve. 

grogg -en, -ar Grog, *Pjolter. 'grogga 
drikke Grog, svire. 

groll -et Nag. 

'groning -en, -ar Spiring, -s-formåga 
Spireevne. 

grop -en, -ar Grube ikke *^, Fordyb- 
ning; Smilehul; den som gråver 
en -^ åt andra . . . den som graver 
en Grav for andre ... -ig fuld af 
Fordybninger, hullet; smilehullet. 

gross -et, Fit. —, Gros; / -^ en gros, 
i det store, 'grossa H handle en 
gros. 

gros'sess -en, -er Frugtsommelighed; 
vara i '^ være frugtsommelig. 

gross handiare -n, Fit. =, -'6r -en, -er 
Grossist, Grosserer. -'6rska -n, 
. . kor Grossererfrue. 

'grott a -n, . . tor Grotte, Hule. -bj6rn 
Hulebjørn. -in,vånare, -månniska 
Huleboer, Troglodyt. 



grov ['groi'v; itk. 'grwvt, H gro)f-t] 
'grovre [-0'-], grovst [-0'-], \ -are, 
-ast grov, svær; grovt artilleri 
svært Skyts; grova c ^ store C; 
grova pengar en svær Mængde 
Penge, -ar, bete groft, svært Arbejde. 
-en ['grwvan] best. H: det var '^ 
det var som Pokker, -hugga til- 
hugge (groft), -huggare H Grobian; 
Pokkers Fyr, Pralhans. -hyllt -bu- 
det, -hyvla skrubhøvle, -is ['grwvis] 
sp. grov Bummert; groft Brød. 
-lagd før, svær. -lek Tykkelse. 
-nate glinsende Vandaks, *Abbor- 
gras, Potamogeton lucens. -skuren 
-skaaren. -smide -smedearbejde. 
-syssla groft Arbejde, -tarm Tyk- 
tarm, -ullig -uldet. 

grubb sp. Mad. 

'grubb el . . bblet Grubleri, -elkontor 
sp., i Udtr. : vara på '^ se spekula- 
tiv ud. -elsjuka sygeligt Grubleri, 
Melankoli, -la gruble. 

'grubber -n, Fit. = ei. -s Ryddeplov. 

gruff -et S Skænderi, 'gruffa S gøre 
Vrøvl, mukke; skændes. 

'grum la plumre, forplumre, -lig plum- 
ret, grumset, uklar; fiska i grum- 
ligt vatten fiske i rørt Vande, -mel 
. . miet ['grum'alj Bundfald. 

'grumsa H brumme, gøre Indsigelse. 

1. grund l.Navno. -et, Fit. =, [H ogsaa 
'grun*] Grund i Havet. 2. TiHo. [H ogsaa 

'grun'] (Itk. grunt) (*), grundt, lav- 
vandet, fladt Vand;fig. overfladisk. 

2. grund [H ogsaa 'grun'] -en [H 'grun'], 
-er {)\ meddela någon -erna bi- 
bringe en Elementerne, Begyndel- 
sesgrundene; '^ att G. til at; gå 
i '^ gaa til Bunds om Fartøj; gaa til 
Grunde; skj'uta i ^ give Grund- 
skud; / -^ i Bund og G.; tilbunds, 
fra Grunden af, grundigt; / '>- årlig 
grundærlig; på '^ av i Henhold til; 
på denna '^ i Henhold hertil; gå 
till -en med gaa til Bunds i. 1 . 'grun- 
da grunde, -lægge; Mai. understryge; 
-^ sig {); støtte sig. 

2." grunda, '^ 5;^, -s grunde, grunde 
sig, *bli grund; det grundar sig ^ 
det grunder op. 

3. grunda [H 'grun'aj grunde spekulere. 
'grund ad grund et; -ade skål gode 

Grunde, -ånde -lægning; se -ning. 
-berg -fjæld. -bok Jordebog, -bult 
Fundamentsbolt. -dika dræne, *dræ- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 

Svensk-Dansk Ordbog 



Acc. 2og , Bitryk staar /bran Trykstavelsen. 

9 



130 



grunddrag— gråsik 



nere. -drag -træk. -gravning 

-gravning, Udgravning til Bygning. 

grundlgående grundtgaaende, ikke 

dybtgaaende. -het -hed Egenskaben at 

være lavvandet, se 1. grund 2. 
grund|lag Grundjlov (Sverige har 4 g-rund- 
lagar: 1) regeringsformen, 2) riksdagsordnin- 
Igen, 3) successionsordningen og 4) tryckfrihets- 
fdrordningen). -lagSenlig -lovsmæssig. 

-lagsvidrig -lovsstridig. -lig -ig. 
-lynne -karakter, -lågga -lægge, 
fundamentere, -låggare -lægger; 
Betonarbejder. -låggningshOgtid- 
Hgheter -stensnedlæggelse. -låra 
-lærdom, -massa Skovbr. Træ paa 
Roden, -mur Fundament, (*). -mura 
fundamentere, -ning -ing, Mai. Un- 
derstrygning, -ord Stamord. -pelare 
-pille. -plat Fundamentsplade; 
Grundfond, Grundkapital, -påle 
-pæl. -fik hovedrig, -ritning -teg- 
ning, -rånta Landskyld, Grund- 
skat, -sats -sætning, -stam Vildt- 
stamme ved Podning. -staVClSC Stam- 

mestavelse. -stomme fig. Kærne. 
-val -vold, -lag. -vill,kor -betingelse. 
-våsende -væsen. -våiSentlig (), 
ubetinget nødvendig, -yta -flade. 
-å|Sikt -anskuelse. -åiSkådning -be- 
tragtning, -åmne -stof. 

grupp -en, -er Gruppe, -'era -re. -vis 
i Grupper, -tåvlan Hold-Konkur- 
rence. 

grus -et O; falla i -^ och spillror 
synke i Ruiner, 'grusia gruse; 
lægge i Grus. -ad -belagt; fig. om- 
styrtet, -bråcka trekløvet Stenbræk, 
*TrefingersiIdre, Saxifraga tridac- 
tylites. -fyllning -belægning, -grop 
-grav. -hog -dynge, -hob. -ig -et. 
-nejlika Mur-Gipsurt, Gypsophila 
muralis. -slok Dusk-Flitteraks, Me- 
lica ciliata. -tag grav. 

'gruta fini. Saft og Kraft, 'gruta sig 
fini. indtage et let Maaltid. 

1. 'gruva 5/^ grue. 

2. 'gruv|a -n, . . vor Grube, -an, del -lod, 
*Kux. -brott, -brytning Optagelse 
af G. -byggnad -bygning, -e-lag 
se -lag. -fogde -inspektør, -gas ( ), 
-luft. -lag Bjærgværksselskab. -lam- 
Pa O, -lys. 

'gruviig gruelig. 

gruvlina Grubejtov. -os giftig Grube- 
damp. -o-(tings)råttBjærgværksret. 
-ras -sammenstyrtning. 



gruv |sam se -Ug. 

gruv sam hålle Grubeby, -stadga 
-vedtægt, -lov. -stalp se -ras. -sti- 
gare Stiger, -stolpe *-stiver, Pit- 
props. 

l.gry -et Stof, Art, Bonitet, Anlæg. 

2. gry -r, -dde, -tt ( ). -ende ( ), fig. spi- 
rende. 

grym l'grym"] grum, grusom. 

'grymtja grynte, -oxe (), Yak. 

gryn -et, Fit. =, ( ); mitt ^ ! min Snut! 
'gryn|a sig blive grynet, -doktor 
sp. Homøopat. 

gryne ^ Sødgræs, Glyceria. 

'gryning -en, -ar Gry. 

gryn korv Grynlpølse. -vålling Mæike- 
Vælling; sålja sin forstfodslorått 
for en -^ ... for en Ret Lindser. 

'grynna -n, . . nor Grund i Havet. 

gryt-^f, Fit. =, stenet Jord, *Stenrøs; 

Dyrs Hule i Bjærgrevne o. I. 

'gryt|a -n, . . tor Gryde, -fot Trefod 
til en G. -gjutare -støber. 

grytlhund Gravhund, -jakt Ræve- Grav- 
jagt. -prOV et Jagtudtryk det at Grav- 
hunden sendes ind i Rævens Hule. 

gryt ring Komfurring. -sten Fedtsten. 

grå (Itk. grdtt, Fit. og best. Form grå el. 

gråa) graa; parlam. blakket, moderat 
nedsættende; sp. fornærmet; gora 
ngn. -^ hår sætte en graa Haar i 
Hovedet; vara '^ se surt; hava -tt 
oga till ngn. uglese en. -al graa El, 
*Graaor, Ålnus incana. -ben Ulv, 
(*). -binka bitter Bakkestjærne, 
Erigeron acer. -bo graa Bynke, 
*Burot, Årtemisia vulgaris. -daskig 
smudsiggraa. -dådra Graadodder, 
Alyssum calycinum. -falk Fjæld- 
vaag, Buteo lagopus. -fibla haarrig 
Høgeurt, *Graasvæve, Hieracium 
pilosella. -fink se -sparv. -gSling, 
-spætte, Picus canus. -huvad -hove- 
det, -hårsman -hoved, -skæg. -h6v- 
dad -hovedet, -kali raakold, mørk og 
fugtig om Vejret, -kråka -krage, Cor- 
vus cornix. -lax ( ), Ørred, Salmo 
eriox. -Ile -n, . . lar graa Hest, 
Graaskimmel. -luden 3f -filtet. 
-molla Mælde, *Graamelde, Atri- 
plex. -na -ne. -nad -ning, -hed. 
-nypon blaagrøn Rose, Rosaglauca. 
-papper graat Papir, Pakpapir, -ran- 
dig -stribet, -schåckig se -skåckig. 
-sej -en, -ar, -sida Jf -sej, Gadus 
virens, -sik X Helt, *Sik, Core- 



toreg. Hovedord. - roreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



gråsjål— gronbena 



131 



gonus lavaretus. -sjal -sæl, Phoca 
grypus. -skinn -værk, Egern- 
skind, -skivling Taareblad, Hebe- 
loma. -skymlig -skimlet, -skåckig 
-broget, -skimlet, -skål se -sjal. 
-sparv, -spink -spurv, -språcklig 
-spraglet, -spættet, -starr kortkaps- 
let Star, (*), Carex canescens. -sten 
Kampesten, -sugga Bænkebider, 
Oniscus asellus. 

gråt -en Graad. 'grata -er, grat ei. 
gret, "grdto el. ^greto, ^gråtit græde; 
'^ åt g. over. -erska Græde - 
kvinde; -søster, -mild -voren; 
sentimental, -min -færdig Mine. 

grå trut Havmaage, *Sæing, Larus 
argentatus. 

gråtdgd [-i6gd, -i6jd] forgrædt, *for- 
graat. 

grå vacka -n min. Graavakke. -vide 
Graa-Pil, *Selje-Vidje, Salix cine- 
rea. -årt Agerært, Pisum arvense. 

'gråbba -n, . . bor P Tøs. 

1 . 'grådda bage, stege Brød, Kager o. s. v. ; 
gennem bage, -stege; -^ sig blive 
gennem bagt, -stegt. 

2. 'grådd a 1 . Udso. sætte Fløde. 2. Navno. 
-n mest fig. =: 'grådd:e -n Fløde; 
vispad grådde Flødeskum, -glass 
Fløde is. -mjolk sød Mælk. -munk 
Æbleskive, *Munk. -ost Sødmælks- 
ost. 

gråddpanna Tærtepande. 

gråddplåttar X Fløde lapper, -slev 
Skummeske, -skål, -snipa, -snåcka 
-kande, *-næbbe, *-mugge. -tårta 
-kage, *-tærte. -visp -pisker. 

'gråft a 1 . Udso. hakke i Jorden. 2. Navno. 
-n, . . ^orHakke. -land ophakket Jord. 

'gråjor Fit. Sager, *Greier. 

gral -et, Fit — , Trætte, Skænderi; 
Pedanteri, 'gral a trætte, skænde(s); 
rakke ned; foragti. studere, -aktig 
-kær. -ånde se gral. -ig se -aktig. 
-makare -kær Person, Skændegæst. 
-or Fit. Skænd, -sjuk se -aktig. 

'grama -er, -de, -t græmme. 

grand -en [H 'grån"], -er Stræde i By, 
Gyde, *Smug. 

grans -en, -er Grænse, 'grans a 
grænse, -bevakning -vagt. -bo -boer. 
-e-syn -befaring. 

'grånsla stige til Hest, „sidde op". 
'grånsle bio. overskrævs. 

grans Ids O, ubegrænset, -ort Græn- 
seby, -regiering -regulering, -ri- 



dare ridende Toldbetjent, -skillnad 
-skel. -stolpe -pæl. -utstakning 
-opmaaling. -varde mat. Grænse. 

grås -et, Fit. =, ['græ's] (); han sit- 
ter inte i -et han er velhavende; 
hasten ar i fjdrde -et Hesten er paa 
fjerde Aar. 'gråsa (); ricochettere. 
-and Graaand, Anas boschas. -ar- 
tad -agtig. -bete Græsgang, -binda 
sig blive bevokset med G. -bevåxt, 
-bunden -bevokset, -fly (), Pha- 
læna graminis. -hoppa -hoppe; sp. 
Handelsrejsende. -hoppsångare 
Busksanger, -klippare -klippema- 
skine. 

'gråslig [græ-s-] (), gruelig. 

gråsjlik [græ's-] græsjagtig. -linda 
-mark. -lupen -groet, -bevokset. 
-låsare S Botaniker. -16k (*), Pur- 
løg, -mask Larve af -fly. -matta 
-tæppe. Grønsvær, -månad Faare- 
maaned, (*) (April), -nate -bladet 
Vandaks, Potamogeton graminea. 
-nejlika Engelskgræs, *Strand- 
nellik, Statice armeria. -ning (Kug- 
lens) Nedslag, Ricochettering. -plan 
-plæne, -skåra se kornknarr. -slag 
-art. -snultra Jf *-raade, Labrus 
exoletus. -soffa -bænk. -stjårn- 
iblomma -bladet Fladstjærne, ♦Stjer- 
neblomst, Stellaria graminea. 
-sval se -vall. -torva -tørv, *-torv; 
Grønsvær, -ull fladbladet Kæruld, 
Eriophorum latifoUum. -vall Grøn- 
svær, *Græsvold. -ånkling, -ånka 
Mand eller Kone, hvis Ægtefælle 
er fraværende, -åtare sp. Vege- 
tarianer. 

'gråtten kræsen; gnaven, (*), *grinet. 

'grav la -er, -de (\ grov), -vt (\ -it), 
-d (\ -en) grave; rode; rulle om Skibe; 
'^ ner sig på landet fig. begrave 
sig paa Landet, -are Karl der 
graver ikke : Kirkebetjent, -grepc Greb. 

'gråv|ling -en, -ar [græv-], -svin 
Grævling, -svinsgryt, -svinskula, 
-svinslya -e-grav, -e-hule. 

'groda -n, . . dor Grøde. 

'groe -n Rapgræs, Poa, 

grols fini. se gral. 

gron ['grø"n] grøn; -a mandlar Pi-, 
stacier; -a udden det grønne For- 
bjerg; gora sig -^ gøre sig vigtig; 
gøre sine Hoser grønne, -al rød 
El, *Svartor. -bena Tinksmed, 



''norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1 , 



Acc. 2 og I Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

9* 



132 



gronfink— gudslång 



*-benet Sneppe, Totanus glareola. 
-fink -irisk, (*), Fringilla chloris. 
-fargad -farvet, -gråset det grønne 
Græs. -gSdning (), *-gjødsling. 
-gdling [-ijø'l-] 1. se -spett;2. Grøn- 
skolling, -hirs grøn Skærmaks, Se- 
taria viridis. -hud raa Hud. -ing 
se -fink. -knavel enaarig Knavel, 
Scleranthus annuus. -korn Blad- 
grønt, -kulla Poselæbe, *grøn Hu- 
vendel, Coeloglossum viride. 
-kungs.ljus mørk Kongelys, Verba- 
scum nigrum. -kål se nåsselkål. 
-landsduva [grø'n-] se alkekung. 
-landssjål -landssæl. -ling [-0-] 
Smerling, Cobltis. -mångelska H 
-thandlerske. -nypon ^ Rosa virens. 
-randig -stribet. -rOding en Slags 
Fjældørred, *Rør. -saksmånglerska 
-thandlerske. -saksvåxter Køkken- 
urter, -siska -sisken, *Sisik, Acan- 
this spinus. -ska ['gron'ska] 1. Navno. 
-n Grønhed, Grønt; Grøde i Van- 
det; -n det grønne. 2. Udso. -nes. 
-soppa Urtesuppe, -spett, -spik 
-spætte, Picus viridis. -strimmig 
-stribet, -sval -svær. -sångare 
Bladsmutte, Sylvia sibilatrix. -tråda 
Halvbrak. -vide grøn Pil, Salix 
viridis. -år Aar hvor Kornet ikke 
modnes, (*). -6ga lumsk Person, 
Lurifas. 

l.'gropa -er, -te, -t: ^ 'ur udhule; 
den -ta handen den hule Haand. 

2. 'gr6p;a grutte, skraa, *skrote. 
'gropje -t Grut, Skraa. -kvarn 
Gruttekværn. 

gropp, 'gropp a -n, . . por Fordyb- 
ning i Vejen, frembragt ved Slæde- 
færdselen, (*), *Støp, *Sveiv. Mg fuld 
af groppor. 

grot -en, -ar Grød; het på -en forhip- 
pet paa noget, 'grota: '^ i' hop røre 
sammen; '^ sig blive grødet, -aktig 
se -ig. -buk sp. -æder; Tyksak, -dryg 
se -myndig, -ig -et, -agtig; fig. vrøv- 
let, uklar, -myndig vigtig, opblæst. 
-rim svar. til „Leverrim", -salt (); 
gora nytta for -et gøre Gavn for 
Føden. 

'grSvre [-Ø--], grOVSt [-Ø*-] højere og 
højeste Grad af grOV. 

gubb- i Sammensætn. Gammelmands-. 

'gubb e -n, . . bar gammel Mand, (), 
*Gamling; Aversen ^: Hovedet paa en 
Mønt; gubben den gamle; min 



-^ min gamle; sp. min gode Mand! 

Gubbarne H Rigsdagsmændene; 

rita -ar tegne Mænd og Koner, sp. 

Billeder; gora -ar skære Ansigter; 

den -en går inte nej, den gaar ikke ! 

-aktig Gammelmands-, -hus Asyl for 

gamle Mænd. -stackare, -struff, 

-styff el, -tok gammelt Skrog, -alder, 

-år Fit. Oldingealder. 
gubevars [gube'vars'] (). 
'gucku \ se gok. -sko S( Fruesko, 

*Marisko, Cypripedium calceolus. 

gud -en, -ar ['glU'd ; Ejef. 'gufs som Egenn., 
(en*)'gUI*ds som Fællesn.] (); '^ hjalp! 
Gud velsigne Dem ! ved Nysen ; '^ be- 
vare! Gud fri mig! vete '^ .' det maa 
Gud vide! gudi befallat, behaglig 
Gud befalet, velbehagelig; gudi kla- 
gat! Gud bedre det! gudi lov! 
-skelov! gudi nog mere end nok. 
Guds Velsignelse. 

gudalbelåte, -bild Gudebillede. 
-dryck -drik. -gott guddommeligt, 
herligt, -hådare Gudsbespotter. 
-in'given inspireret af Gud. 

'gudaktig [el. -'ak'tig] gudelig, hellig, 
from. -hetsSvning Andagtsøvelse, 
fromme Øvelser. 

guda Hk gudlignende.-månniska Gud- 
menneske, -saga Gudejsagn; Myte; 
Mytologi, -smådare Gudsbespot- 
ter. -son -søn. -spis -føde. Am- 
brosia, -vareise guddommeligt Væ- 
sen, -våder guddommeligt Vejr. 
-vasen, -våsende se -vareise. 

gudldotter pgui-didåtar ei. 'gui--] Gud- 
datter, -elig se -aktig; vara '^ och 
låta sig noja år vinning nog Guds- 
frygt med Nøjsomhed er en stor Vin- 
ding, -fader (H -far) [H oftest 'guf'ar] 
(). -fruktig ['gui-d,fruktig] -frygtig. 

'gudi se gud. 

gudjMnna -n, ..nor{). -lig, -lighet se 
-aktig. -los ugudelig, -moder [H 
oftest 'giu'mtor, 'gum'tor] ( ). -nådlig 
se guds-, -nås ! [giu'no's] Gud bedre 
det! Gud hjælpe os! (*). 

gudom -en, -ar ['gLU'dwm] Guddom. 
-lig [-'do)m'lig] -melig. -lighet {), 
Guddom. 

gudsbelåtet [gufs-] Guds Billede. 
-dyrkan Guds dyrkelse. -fSrgåten 
-forgaaen. -ffirsmådare -bespotter. 
-'jammerlig -jammerlig, -lån Guds 
Gaver; icke ett '^ ikke det Gud 
lader skabe, -'lang: den gudslånga 



'^ tbreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der siaar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



gudsman— gumpfotade 



133 



dagen hele den udslagne Dag. -man 
Guds Mand. -"nådelig, -"nådlig 
foragti. gudelig, bigot; skinhellig. 

gud son [H oftest giu'iso.n, 'gus'ån] 
Gudsøn, -s-tjånst -en, -er [gufs-] 
Gudstjeneste. 

gudunge [guid-] -n, ..gar Edderfugle- 
han. 

guffar H se gudfader \ -n P Tordenen. 

Quineaviken Guineabugten. 

guitarr se gitarr. 

gul O; gula febern den gule Feber. 
'gula -n, . . . lor Blomme i Æg. -arv 
Lund-Fredløs, Lysimachia nemo- 
rum. 

guld -et [ogsaa 'gul"] (); det fås icke 
for '^ er ikke til at veje op med 
G. -bagge -basse, C^tonm. -bågade 
glasogon -briller, -bågar -stænger, 
-indfatning paa Briller, -docka: 
min r^ min søde! -dragare -træk- 
ker. 

1. 'gulden Fæiiesk., Fit. — , Gylden. 

2. 'gulden betalt Tiiim. at gåida. 

guldglitt Guld glød. -gosse Kæle- 
barn ; lyckans ^ Lykkens Yndling, 
Lykkens Pamphilius. -gruva -grube. 
-gråvare -graver, -gubbe Kæle- 
navn sød Mand. -halt -holdighed. 
-h5na Mariehøne, Coccinella. 
-klimp -klump, -klocka -ur. -klo- 
rid -trichlorid, Klorguld. -kloryr 
-monochlorid. -krage 2f gul Okse- 
øje, *Marigull, Chrysanthemum 
segetum. -krog „Overklasseknej- 
pe", -lager -lag. -Ian -lahn. -lax 
*Vassild, Argentina silus. -letare 
-søger, -låsning -opløsning, -pen- 
ning -stykke, -medalje, -pjås Stykke 
Guldstads, -prov -prøve, -pytta 
Bladbille, Chrysomela. -regn ( ) ogs. 
2f. -skinn Gyldenlæder, -slant 
-skilling, -smed (); se -bagge, -smidd 
-besat, -broderet, -stekel -hveps, 
Chrysis. -stickad -broderet, -streck 
-aare. -svavla -trisulfid. -tacka 
-barre, -tyg -mor. -vikt -vægt. -orn 
( ), Aquila chrysaétos. 

gulej [-'læj'] flni. H: vara på -^ drive 
omkring. 

gul fot [giu'l-] P „Graaben" a: uiven. 
-grå gul graa -hane se gigelsårt. 
-havre Guldhavre, Trisetum flaves- 
cens. -holts -træ. 

'guling -en, -ar Medlem af en ikke- 
sociaiistisk Arbejderforening. 



gulkavle gul % Rævehale, Alopescus 
fulvus. 

gull- se guld- og gul-, -bo Kær- Brand- 
bæger, *Landøya, Seneciopaludosus. 
-borste ^ Linosyris. -bråcka 
*Guldsildre, Saxifraga aizoides. 
-draba se -nagelort. -fr6 Braadfrø, 
Xanthium. -gubbar 2( se stands-. 
-kl6ver Humlekløver, (*), Trifolium 
a^mnum.-krage gul Okseøje, „onde 
Urter", *Marigull, Chrysanthemum 
segetum. -nagelSrt *Rublom, en 
Gæslingeblomst, Draba alpina. 
-pudra Milturt, *Maiguld, Chrysos- 
plenium. -regn se guld-, -ris Gyl- 
denris, Solidago. -skål bidende 
Ranunkel, Smørblomst, Ranunculus 
aer is. -spira se videort. -trav Sf 
toaarig Natlys, Oenothera biennis. 
-tårne se årttorne. -viva hulkravet 
Kodriver, *Mariæ Nøklebaand, Pri- 
mula officinalis. 

gul-[giu-l-Jse^u//-og^u/d-.-måraguli 
Snerre, Maries Sengehalm, *-maure, 
Galium verum. -na ['gui'l-] -ne. 
-nåbb Grønskolling, -nåbba Bjærg- 
irisk, *Knøtter, Linota flavirostris. 
-ockra gul Okker, -randig -stribet. 
-siktig -sottig. -sippa gul Anemone, 
*Symre, Anemone ranuncoloides. 
-skåra Knopurt, *Knapgras, Cen- 
taurea jacea. -sparv, -spink -spurv, 
Emberiza citrinélla. -sporre hør- 
bladet Torskemund, *Flugeblom, 
Linaria vulgaris. -starr skedestilket 
Star, Carex fulva. -strimmig -stri- 
bet, -suga % Barsvælg, Galeobdo- 
lon. -trast Guldpirol, Oriolus gal- 
bula. -tåtel en Art Bunke, *Smugle, 
Aira bottnica. -vial gul Fladbælg, 
*gult Skolmegras, Lathyrus praten- 
sis. -viva se gull-. -årla gul Vip- 
stjært, *-erle, Motacilla flava. 

l.'gumma -n, . .mor gammel Kone, 
*Kjærring; -n Anderson gamle Ma- 
dam A. 

2. 'gumm a, -'era gummere, klistre. 

'gummi -t { ). 

'gummis sp. se X.gumma. 

gummi 'gutta -n Gummi gut. -harts 
-harpiks, -lack-skoldlus Lakskjold- 
lus, Coccus lacca. -låsning -opløs- 
ning, opløst Gummi, -slang -slange. 

gummor, gumoder, gumor Gud- 
moder. 

gump -en, -ar H ( ). -fotade fdglar 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. 'Acc. 2 og , BiJryk staar /oran Trykstavelsen. 



134 



gumpkortel — gå 



Dykfugle, Pygopodes. -kartel Hale- 
kirtel, Oliekirtel. 

'gumjrik, -rikkorn, -ring toradet Byg. 

'gutnse -n, . . sar Vædder. 

gumtåckt X f'"'- en Slags Hachis. 

gutnålder se gubbålder. 

"gungja 1. Navno. -n, . . gor Gynge. 2. 
Udso. gynge, -bråde, -planka Vippe- 
bræt, -fly Hængedynd, -stols-med 
Gænge paa Gyngestol. 

gunrum ^ Officersmesse. 

gunst -en (); av '^ och nåd af Naade 
og Barmhjærtighed. -benågen, -be- 
vågen gunstig, -ig O; min ^ herre 
nu kun spottende min smukke Herre, 
min Far; '^ herrn Hr. Urian. -ling 
Yndling. 

guT'nådlig f se guds-, -nås se gud-\ 
'^ så-visst H sandelig, desværre! 

gupp -et, Fit. ==, Hop, Sæt. 'guppa 
vippe, gumpe. 

gurgel ..giet, Fit. =, ['gurgsl] sp. se 
gral; Spektakler, Skænderi, -el- 
vatten [gurg-] Gurgl evand, -la 
gurgle; sp. lave Spektakler; se grdla. 

'gurk|a -n, . . kor Agurk, -list, -sang 
-e-bed. -våxter -e-familien, -ort § 
Hjulkrone, Borjago. 

gurmand -en, -er [gur'marj'd] Gour- 
mand, Lækkermund. 

gustavi'an -en, -er Person der hører 
til Gustav d. 3dies Kreds eller Sam- 
tid, -sk fra en af de store Konger 
Gustafs Tid; -a arvegodsen G. d. 
1stes Godser; -a donationen G. 
Adolfs Gave til Uppsala Universi- 
tet; -a papperen Dokumenter an- 
gaaende G. d. Sdies Historie; -a 
tidevarvet G. d. Sdies Tid. 

'Gusten August, Gustav. 

'gutie -n, . . tar Gullænder, -nisk 
['gut'-] O, gullandsk. 

guttaperkajbrallor S Gymnastiksko. 
-kång Gummistøvle. 

gu'tår! Skaal! -'inter sp. Svirebrødre. 

'gyckel -cklet [jy-] Narrestreger, Fjas; 
naturens ^ et Lune af Naturen. 
-bild Gøglebillede, Blændværk. 
-blomma Abeblomst, Mimulus. 
-docka Marionet, -makare Spilop- 
mager, -spel, -verk Blændværk, 
Gøgleri. 

'gycklja [jy-] gøre Løjer, fjase; '^ 
bort sin tid fjase Tiden bort. -are 
Spilopmager, -e'ri se gyckel. 

"gyldene se gyllene. 



'gyllen [jy-] Fæiiesk., Fit. --,se 1. gulden. 

gyllenduk [jy-] Gyldenstykke. 

"gyllene Tiiio. [jy-] gylden; ^ skin- 
net det gyldne Skind; ^ kalven 
Guldkalven, -lack 3( -lak. -rånna 
se gronspett. -ådern den gyldne 
Aare, Hæmorrhoider. 

'gylling -en, -ar [jy-] se gultrast; et 
Slags Æble. 

gylp -en, -ar [jy-] Slidse. 

'gyita -n, . . tor [jy-] Læbefisk, smi. 

bergsnultra. 

gymna'sist -en, -er [jy-] Gymnasiast. 

gymna'stik -en [jymnasti'k] ( ). -atti- 
ralj -apparater, -direktor se direk- 
tor. -uppivisning -præsentation. 

gynekologi -en [gynekålå'gi*] ( ). 

'gynn|a [jy-] begunstige, befordre. 
-ånde gunstig, -are Velynder; Fyr, 
Personage ; se gunstig herre, -sam 
gunstig. 

'gytje, 'gyttj a -n, . .jor [jy-] *Gytje 
Dynd. -e-bad -bad. -ig dyndet. 

'gyttrja [jy-] sammenhobe, sammen- 
føje til en Masse, -ing -en, -ar 
Sammenhobning; ^ Nøgle. 

gå -r, gick ['jik-], 'gingo [ji-], gått, 
'gangen gaa; være gangbar, gælde; 
cigarren går illa C. trækker ikke 
godt; pennan går illa P. skriver ikke 
godt; b'ossan går 100 steg B. rækker 
100 Skridt; går sedeln? gælder Sed- 
len? nyckeln går hit Nøglen passer 
her; '^ ed aflægge Ed; '^ all vdrlde- 
nes våg ^ (alt) Kødets Gang; '>- 
langt drive det vidt; det gick så 
langt att el. dnda dårhån att det 
gik saa vidt at; nu gå vi att un- 
dersoka ... nu gaar vi over til at 
undersøge...; det går Idtt at saga 
det er let nok at sige; det går an 
det kan lade sig gøre; no g går det 
an for dig att skratta du kan sag- 
tens le; f^ av 0; gaa itu; faa 
Afsætning; '>^ bort (); bibi. gack 
bort, Satan! vig bort. S! klockan 
går efter Uret gaar for sent; -^ 
emellan lægge sig imellem; ^ emot 
ngn. r^ en i Møde; det går emot 
for honom han har Modgang; '>^ 
for mer an gælde mer end; '^ for 
sig gaa an, være mulig; det går 
visst for sig det kan godt lade sig 
gøre; rummen gå i varandra Væ- 
relserne staar i Forbindelse med 
hverandre; det går val i honom 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



gående — gårdsrå 



135 



det gaar glat i ham ; det er godt nok 
til ham; aliting går i honom han 
lader sig alting byde; '>^ i land med 
ngt. faa Bugt med, overkomme; -^ 
/ rott falde i det røde ; '^ ifrdn gaa 
fra, afvige fra; det gick ifrdn mig 
det gik min Næse forbi; -^ ifrdn 
sig en beskyllning rense sig for en 
Beskyldning; '^ val ifrdn komme 
godt fra; ^ igenom bestaa ved 
Eksamen; -^ igenom med drive 
igennem; ->- ihop gaa sammen; 
passe, stemme; gaa i Orden, flaske 
sig; det går aldrig ihop det kan 
aldrig gaa; -^ in med fotterna gaa 
indtilbens; '^ in vid teatern gaa til 
Teatret; ^ 'ned sig på isen falde 
igennem Isen; klockan hargåttned 
Uret er løbet ud; '^ om (indhente 
og) gaa forbi, forløbe; overgaa; kam- 
raten gick 'om honom K. overgik 
ham; '^ om intet gaa over Styr; det 
går snart om det er snart forbi; 
jur. dårom gange, som . . . dermed 
forholdes, som . . . ; klockan går 
på tio Klokken gaar til ti; '^ på 
tok gaa galt, mislykkes; ^ 'sonder 
intr. gaa itu; tr. '^ sonder stov- 
larna gaa Hul paa sine Støvler; -^ 
till O; slaa an, trives; beløbe sig 
til; hur mycket går råkningen till? 
hvor meget beløber R. sig til? det 
'går till pengar det kræver Penge; 
'>^ till sig sjdlv gaa i sig selv; '>-^ 
au sjoss stikke i Søen; låta ^ sig 
till sinnes tage sig nær, tage sig 
af noget; „gå-frun-till-handa'\ ,,gå- 
frun-i-vdgen'' sp. „ung Pige i Huset", 
Frøkenpige (som er „til Nytte og 
Hygge"); ^ undan gaa af Vejen; gaa 
fra Haanden; ^ under (); gaa til 
Grunde; '^ upp (); staa op af 

Sengen; OpløSeS om Is, (*); blive aa- 
ben om tilfrosset Vand, (*); ^ upp emot 

komme op imod; han går ej upp 
emot sin bror han kan ikke lignes 
med sin Broder; ^ ur gaa af Farve; 
falde af Haar; ^ ut ( ); blive ud- 
solgt; patiensen gick ut Kabalen gik 
op; gå ut och gå gaa ud og spad- 
sere; det går ut sig med honom 
det gaar nedad med ham; '^ ut med 
komme ud af, have Raad til; drive 
igennem; ^ vall se vall; det går 
å liv det gaar paa Livet løs; ^ 
åstad och drdnka sig gaa hen og 



drukne sig; ^ åt medgaa; forgaa; 
slippe op; ^ åt som sno for solen 
gaa af som varmt Brød; ^ illa åt 
behandle ilde; vad går åt dig? 
hvad gaar der ad dig? -ende Gang 
/ ^ i Skridt(gang) ; / ett ^ i eet 
Træk. 

gåffrera se goffrera. 

gål H — gård. 

1. gang -en, -ar Gang; j ag kdnner hans 
-ar jeg kender hans Veje; rdttvisan 
maste ha sin ^ Retten maa have 
sin Gænge. 2. gang -en, -er Gang 
Tid; den -en dengang; någon '^- en 
og anden G., nogensinde, under- 
tiden ; ^ efter annan G. paa G. ; 
någon enstaka ^ en ganske enkelt 
Gang; på samma ^ som samtidig 
med at; idet; for en '^ een G. 
for alle. 'gang a f og pæt- = gå. 
-are Fodgænger; Pasgænger, -art 
se lagerart. -bana Fortov, -bord ^ 
O, Kobrygge. -bråde -bræt. -bud 
gaaende Bud. gang e forest. Maade af 
gå. -en gaaet; den -na veckan den 
forløbne Uge. -grift Jættestue. 

gång'gång ^'•. gonggong Gongong. 

gångjårn (), Hængsel, -matta Lø- 
ber, Tæppeløber, -port Laage. -post 
Fodpost. -part ^ Trædetov. -skytte 
Snigjagt, Piirschning. -sten Fortov. 
-stol Gang vogn, -kurv. -tid jæmb. 
Køretid, -tåvlan Kapgang. 

gå'påare -n, Fit. =, sp. en som ikke 
lader sig standse af noget; Pral- 
hans. 

gåra se gara. 

går'aftsig fJm. fra i Gaar Aftes. 

går-an-dam H Skøge. 

gård -en, -ar ['go-rd] Gaard; f Gærde; 
gå på -en gaa ned i -en; bo 
inom -en bo til -en; inom '^ och 
vård indhegnet. 

gårdag Gaarsdag. -s-blad Avis fra i 
Gaar. 

'gårdfarihandlare Bissekræmmer. 

'gårding -en, -ar [-o-] ^ Gaarding. 

gård lok se vårlok. -tnolla Svinemæl- 
de, *Svinekaal Atriplex patulum. 
-s-drång [go*r(d)s-, ogsaa gå^d's, 
går s"-] Gaardskarl, *-gut. -s-fogde 
Forvalter, bibi. Husholder, -s-folket 
Folkene paa Gaarden. -s-hus Bag- 
bygning, -sida: åt -n til Gaarden. 
-s-plan Gaardsplads. -s-rum (); 
Værelse til Gaarden. -s-rå Gaard- 



'norsk. (*) dei tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



136 



gårdsskrappa — gaspsjuka 



nisse, -s-skråppa Byskræppe, *Høj- 
mol-Syre, Rumex domesticus. 
-s-tjuv Hustyv, -s-tomt Byggeplads, 
(*). -tupp Gaardhane. -s-violslåk- 
tet ^ Aftenstjærner, Hesperis. -s- 
-ågare Gaardejer. -var, -vard -en, 
-ar Gaard I vogter; -hund. 

gårgran forvokset Gran. 

'gårig fini. fra i Gaar; gåriga tid- 
ningen Avisen fra i Gaar. 

gårjkoppar se gar-. 

gårpmorsig fim. fra i Gaar Morges smi. 

-aftsig. 

gås -en, gåss I'jæs*] Gaas; vitkindad 
^ Bramgaas; en oplockad '^ en 
Høne at plukke; det går vita gåss 
på sjon Søen vender det hvide ud 
af Øjnene, -bonde Gase. -brdst ( ) ; 
„Hønsebryst". 'gås e -n, . . sar Gase. 
-flott -e-fedt. -grås se manna- 
grås, -halva -e-bryst; S Formiddags- 
maaltid bestaaende af Frugtskive 
med Kognak. -hane, -hanne Gase. 
-havre se gasse, -karl [-ikB.r] se 
-hane. -kras -kraaser. -lov Efter- 
aarsferie. -penna Fjerpen, -skinn 
-e-hud, „Gaasekød". -smult, -smor 
-e-fedt. -tistel Kær-Svinemælk, 
*Ager-Dylle, Sonchus palustris. 
-unge Gæsling, (*). -vakterska 
-e-pige. -ogonmonster Gaaseøjne 
Vævemønster, -ort Gaase-Potentil, 
*Gaase-Mure, *Muregras, Poten- 
tilla anserina. 

'gåtja -n, . . tor Gaade. -aktig, -Hk 
-fuld. 

"gåvja -n, . . vor Gave. gåv|e Fort. 

forest. Maade af giva. -O-brCV -brev. 

gåck -en, -ar [jæ-] Nar, Spøgefugl, 
Gæk ogsaa i Laas ; gora '^ utav, driva 
el. spela ^ med drive Gæk med. 
'gåck|a { ), holde for Nar; Gud låter 
icke '^ sig Gud lader sig ikke 
spotte, -mast ^ Papegøjemast. 

"gåddja -n, . . dor [jæd"-] Gedde. 
-krok -angel. -nate svømmende 
Vandaks, *Aborgras, Potamogeton 
natans. 

gåddrag a: gadd-drag Geddcsnøre, 
*Dorg. 

gåddsnipa lille Gedde. 

1 . gål se gael. 

2.gål -en, -ar ['jæ^l] Gælle, 'gålja 
gælle, gane Fisk. -are Arbejder 
der ganer Fisk. 

gålbgjutare Ijæ-] Gørtler, Metalstøber. 



gåld -en, [iæ-] Gæld. 'gåldja [jæ] 

Tillm. ogsaa jur. galden betale, -ånde 

Betaling, -e'når -en, -er Skyldner, 
Debitor, -stuga -s-fængsel. 

gal fotingar zooi. Gælleføddede. -hin- 
na -hinde, -hud. 

l.gåll -et, Fit. =, [jæ-] Præste kald, 
*-gæld. 

2. gåll Tiiio. [jæ-] klar og gennemtræn- 
gende, skingrende, klinger. 

1. 'galla -er, -de, -t [jæ-] klingre, 
skingre. 

2. 'galla -er, -de, -t, ogsaa -ade [jæ-] 
gilde, kastrere, *gjælde. 

3. 'galla -er, -de, -t [jæ-] gælde; '^ 
på f koste Anstrængelse, *koste 
paa, *staa paa; det må ■^ vad det 
kan det maa staa ved sit Værd. 

gållgumse Bede, *Gjældvæder. 

gåljlock Gælle laag. -Sppning -aab- 
ning. 

'gang a 1 . Navno. -n, . .gor [jæ-] Skrue- 
gang. 2. Udso. forsyne med Skrue- 
gang, 'gange -t Arbejdslag; hela 
ganget hele Slænget, -borr Skrue- 
staal, -kloppa Skrueklup. 

'gånglig [jæ-] ledeløs, dinglevoren, 
slentrende. 

'gångse [jæ-] gængs. 

gånta se jånta. 

gård -en, -er ['jæ-^d] Tribut, Afgift. 

'gårdla ['jæ^da] gærde, omgærde. 
'gårdje -t, -n [-æ'-] (*), Mark, Løkke ; 
*Gjorde; -t år uppgivet Ævret er op- 
givet. -(e)sgård [oftest "jærs'igo.rd, 
"jærs'gord] (*), Gærde egi. af 
Stænger; levande '^ levende Hegn; 
alla kliva over dår -en år lågst. 
-(e)sgårdsst6r -stav. *-staur. -sel 
. . slet, Fit. =, -sle ['jæ-rds9l, 'jæ-^dsb, 

H jæ^d'S-, jæ^S*-] (*) flade Træstykker 
som danner Gærde. -Smyg -en, -ar 

-smutte, Troglodytes. 
gårna hellre, /ze/s^ ['jæ-ma] (); håll^ 

med honom hold kun med ham; 

-^ också något mera helst ogsaa 

noget mere; ej '^ mojligt ikke godt 

muligt. 
'gårning -en, -ar [jæ-m-] Gerning; 

på bar '^ paa fersk G.; gjord -^ 

har ingen återvåndo gjort G. staar 

ej til at ændre. 
gårs -en, -ar ['jæ^s'] ^ Hork, Åce- 

rina. » 

'gåspia[jæ-] gabe af Søvnighed, *gjespe. J 

-ning Gaben, -sjuka -syge. * 



loreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



gass — gos 



137 



gåss Fit. Sif gås. 

gast -en, -er [jæ-] Gæst. 

gåstgivar e -n, Fit. — , ['jæs'tiji.vara, 
H 'jæj'ivara] (); bibi. 5a skall 
nu en biskop vara ^ derfor bør 
det en Biskop at være gæstfri. 
-mor Krokone, -skjuts (*), Post- 
vogn. 

'gåstis [jæ-] S Gæst givergaard, Re- 
stauration, -ning -eri, -ebesøg. 

gast rike [jæ-] -n, . . kar, -ring Mand 
fra Gastrikland. -ringen: det var 
'^ ! det var som Pokker! 

gast rol, -roll [jæ-] Gæste rolle, -rum 
-kammer. 

gåv ['jæv] f gæv, udmærket; '^ och 
gångse gængs, -tral f frivillig 
Træl, Fledføring. 

'g6d a [jø'v] -er, -dde [jo-], -tt [jo-] 
gøde; fede, *gjøde; -^ sig mæske 
sig. -ånde se -ning. -boskap Fede- 
kvæg, -galt Fedesvin, *-e-svin. -kalv 
[ofte 'jøkalv] Fedekalv, (*). -ning 
i'jød-] Fedning, (*). -ningsåmne 
-ningsstof. -oxe Fedestud, (*). -sel 
-n ['j6fS9l, P j6s"9l] -sel, -ning. 
-selgrepe Møggreb. -selhSg, -sel- 
stack, -selstad Mødding, -selvatten 
Ajle. -selåmne se -ningsåmne. -sla 
fjofsla, P 'jos'laj -ske, (*). -stia 
Fedesti, (*). 

gdjemånad [joj'a-] Blidemaaned, 
*Gjømaaned, Februar. 

g6k -en, -ar ['jø'k] Gøg; Kaffe med 

en Snaps i, især i Sms. : romgok, brånn- 

vinsgok; en vacker -^ en net Fyr! 
-blomster Eng-Trævlekrone,*Hana- 
kam, *Hanablom, Lychnis flos 
cuculi. -dagen 29. April, -klocka 
Kukkerur. -mat knoldet Glatbælg, 
*Kraakerter, Orobus tuberosus. 
-nycklar Salep-Gøgeurt, Orchis 
morio. -rocka *Nebskate, Raja 
fullonica. -råg se bjornmossa. 
-sm6r se gigelsårt. -sn6re se back- 
sippa. -syra se harsyra. -tita, -tyta 
Vendehals, Jynx torquilla. -vele 
se -mat. 
g61 -en, -ar ['jø'l] dybt Sted i Flod, 
*Høl; Pøl. 

'gSling -en, -ar [jø*-] ^ Jolle a: Hejse- 
tov; dubbet '>- Halvtalje; enkel ~ 
Klapløber. 

gom froiga [j6m'-J våxter dækfrøede, 
*gjemtfrøede, Angiospermae. -ma 
1. Udso. -mmer, -mde, -mt gemime. 



skjule ; leka -^ ei. leka kur(r)a '^ lege 
Skjul, *Gjemsel. 2. Navne, -n, . . mor, 
-me -t, -n -me, Forvaring; -mested: 
-sle -t, -n, -stalle -mested. Skjule- 
sted. 

'gope P [jø'-j *Gaupe, Los. 

'gSpen . . pnen, . . pnar [jø'-j den hule 
Haand, *Gøvn; Haandfuld. 

gOral.Udso. ['j6'ra]^or,^yord^['jw''d9], 
gjort ['jw^t] gøre; md '^ lad saa 
være, lad gaa! vad år att -^ hvad 
er her at g. ; det Idter ej '^ sig det 
lader sig ikke g.; jag har att -^ 
jeg har noget at bestille, er optaget; 
vad skulle jag hår och ■^ .^ hvad 
skulde jeg her? '^ ansokning ind- 
give Ansøgning; i^ fred slutte Fred; 
'^ en forlust lide et Tab ; sagt som 
gjort som sagt saa gjort; gjort som 
gjort år hvad der er sket, er sket; 
'^ sig penningar tjene Penge; '^ 
sig forvissad holde sig forvisset; -^ 
av med g. Ende paa, forbruge; 
^ sig av med skille sig ved; -^ 
'an land gøre Land, anduve Land; 
'>^ ifrån sig g. sig færdig med, 
skaffe sig fra Haanden, *g. fra sig; 
du har gjort vål ifrån dig iron. der 
har du baaret dig net ad; det gor 
mig lika det er mig lige meget; 
det år gjort med honom det er 
ude med ham; jag gor ingenting 
'med det jeg bryder mig ikke om 
det, har ikke Brug for det; gor du 
'med boken? bruger du Bogen? -^ 
om intet tilintetgøre; -^ sig 'till 
skabe sig; -^ undan skaffe sig fra 
Haanden; '^ upp aftale; '^ upp ett 
program opstille et Pr.; '^ upp eld 
gøre Ild paa; det gor alltid åt det 
hjælper altid til, *det monner; -^ 
over med sætte over Styr. 2. Navne. 
-t Arbejde, neget at bestille. 

'Goran [jo'-] Jørgen. 

'gorande -t [jo'-] Gøren; ^ och lå- 
tande Gøren og Laden, -re Gører; 
bibi. varen ordets -^ .' 

gdrdel -n, . . dlar ['jo-rdsl] Bælte. 
-bage arkit. Gjordbue. -djur Bælte- 
dyr, -fort ^ fremskudt, detacheret 
Fort. -makare Gørtler. 

'gdrdlad [jo'-] omgjordet. 

'gSrning [jo'r-]: / -en i Arbejde; i 
Gære, i Gæring, -omål Forretning. 

l.gos -en, -ar ['jø's] zooi. Sandart, 
*Gjørs, Lucioperca sandra. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. "*Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



138 



gos — hallonmask 



2. gos -en, -ar Støbejærnsblok. 
'Gosta [jo-] Gustav. 

1 . g6t se 2. ^05. 

2. g6t CJØ't] 1. -en, -ar Gøt indbygger af 

Gotaiand; 2. -en, -er Medlem af „go- 
tiska forbundet"'. 

3. g6t Fort. af gjuta. 

Odta rike {); '^ ! spøgende Ed. 
'gSte -t, -n [jø*-] Møntv, Ten. 



GSteborg [jote'bår'j] {). -are, -s-vits 
Vits, Brander, -s-systemet det i 
Sveriges Byer indførte System for 
Spiritushandel, hvorved Overskud- 
det tilfalder det offentlige. 

'gStier Fit. [jø-] Goter, -isk ['jø't-] 
gøtisk; gotisk. 

gStjårn, -stål [jøt-] Støbejærn, 
-Staal. 



H 



ha H for hava. 

ha'bil O, dygtig; medgørlig, „facil". 

ha'bit -en, -er [-i't] ( ). 

habitué -n, -r [-tui'e*] Stamgæst. 

1. hack: i •^ och hal ei. ^ / hal lige 
i Hælene. 

2. hack -et, Fit. =, se -ånde. 

1. 'hack'a 1. Udso. hakke; han hackar 
tander {*), Tænderne klaprer i Mun- 
den paa ham; varken hackat eller 
malet hverken hugget eller stukket. 
2. Navno. -n, . . kor Hakke. 

2. 'hacka -n, . . kor Smaakort, Fos; 
Pengeseddel af ringe Værdi; han 
går ej av for hackor han er ikke 
billig; lader sig ikke lumpe; er ikke 
at kimse ad. 

'hackande -t Hakjning, -keri. -bråde 
Spækkefjæl, Hakkebræt; ogsaa ^ 
og J". -bult ^ -kebolt. -ho -ke- 
bræt. -hosta tør Hoste, -ig -kende, 
stammende, -korv Kødpølse, -kubb 
-keblok, -kyckling Kylling som de 
andre hakker paa, ogs. fig. -låda se 
-ho. -spett, -spik Flagspætte, Picus. 
-stuga Huggehus. 

hadd se tuvull. 

haf, hafs- se hav, havs-. 

'haffa sp. faa fat paa, „hugge". 

hafs -et Jask, Jaskeri. 'hafs'a jaske, 
-ighet se hafs. 

hagbok se annbok. 

'hage -n, . . gar indhegnet Græsgang, 
oftest skovbevokset. Løkke, (*). 

hagel haglet, Fit. =, ['hB'galj Hagl. 
-by, -skur -byge, (*). -svårm -lad- 
ning. 

hagla ['hB-gla] hagle, -nde Haglvejr. 



hagmark indhegnet Eng. -torn 
f'hak'itfo.rn] Hvidtjørn, *Hagetorn, 
Cratægus. 

1. haj -en fr. haie Række; bilda ^ staa 
i to Rækker. 

2. haj Tiiio. forskrækket, *fælen. haja 
'till blive forskrækket. 

hajare se hejare. 

'hajning -en, -ar ^ Duvning. 

hak -et, Fit. =, ['hB'k] Hak, Skaar. 

'haka 1. Udso. hage; '^ upp sig på 
ngt. hage sig fast i ngt. 2. Navno. -n, 
. . kor Hage i Ansigtet, -band -baand. 
-bult Hagebolt. 'hak e -n . . kar 
Hage Krog; Hægte; hy skor och hakar 
Hægter og Maller; for tusan hakar! 
sp. Ed. -kedja Milekæde. -kors 
Hagekors. -lapp Hagesmække. 
-påse Dobbelthage, -spik Murkrog. 
-stege en Slags Brandstige, -tåg 
Hagetov. 

hal ['h^i] glat, ogs. fig. slibrig, *P haal ; 
såtta ngn. på det hala føre en paa 
Glatis. 

'hala hale; '^ ut på tiden trække 
Tiden ud, trække i Langdrag; '^ 
det losa ^ stramme Tovet. 

haljhet -en [h^-l-] Glathed se hal. -is 
glat Is. -ka ['harka] 1. Navno. -n glat 
Føre; Glidebane; *Haalke. 2. Udso. 
glide; fig. '^ forbi, over gWåt let hen 
over, overspringe, -kig glat. 

1 . hall -en, -ar Hal ; f Sted hvor Fa- 
briksvarer undersøgtes og stemple- 
des. 

2. hall -en, -ar se hall. 

'ballon -et, Fit. — , Hindbær, *Bringe- 
bær. -glass -is. -kram -grød. -mask 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



hallonslaktet— hamnbuse 



139 



-orm. -slåktet 3f Klynger, Rubus. 

-sylt syltede Hindbær. 
hallståmp el Stempel paa undersøgte 

Fabriksvarer, Fabrikmærke, -la sætte 

Stempel paa ogsaa fig. 
hal'Iå! hallo! 

'hallånning Mand fra Halland. 
halm -en { ), Straa. -dos Halm stak. 

-flåta Straafletning. -hatt Straahat. 

-kårve -knippe, -massa -masse til 

Papirfabrikation, -pipa -Straa. -sko Siv- 

-sko. -stro -Strøelse, -tak Straatag. 
-tapp -visk. -tofs se -vippa. -tåckare 
Tækkemand, Straatækker. -tåckt 
straatakt. -vippa, -viska -visk. 

halning -en, -ar ['he'l-] Trækning se 
hala. 

halp Fort. af hjålpa. 

hals -en, -ar (); med full ^ af fuld 
H.; ligga ngn. på -en ligge en til 
Byrde ; låta gå på sin '^ lade staa 

til paa Lykke og Fromme; tala -en av 

sig forsnakke sig; -^ over huvud 
over Hals og Hoved, hovedkulds. 
'hals a fini. falde om Halsen, -bry- 
tande -brækkende, -brånna -n 
-brynde, *-brænde. -duk -tørklæde; 
Slips, -duksnål Slipsnaal. -dåvert 
^ Buttelur. -fluss -betændelse, 
ondt i Halsen, -grop -grube; jag 
har hjårtat i -en mit Hjærte sid- 
der i min Hals. -horn ^ -barm. 
-ked, -kedja -kæde. -knop ^ 
-knob. -knota, -kota -hvirvel. 
-kn61 Adamsæble, -krage Flip, 
*Snip, -kras -strimmel. Fræse. 
-remsa -strimmel, -rosett -sløjfe. 
-styvhet -stivhed; -starrighed. 
-talja ^ -talje. 

'halst er . . tret, Fit. =, Rist til stegning. 
-ra stege paa Rist. 

hals ven Hals aare, -vene. -vred -stiv- 
hed, -å, komma ondt i Halsen. 

l.halt -en & Udraahso. Holdt; gora 
'^ gøre Holdt. 

2. halt -en Gehalt, Indhold; Lødighed; 
i Sms. -holdighed. 

3. halt Tiiio. ( ). 'halta halte; hår år det 
ngt. som -ar her er noget som 
ikke hænger rigtig sammen. 

haltlds indholdsløs, værdiløs. 

haltpunkt Holdepunkt; Holdeplads. 

halv O; hah^a vågen Halvvejen; for 
halva priset for halv Pris ; till halvs 
halvt, 'halva -n, . . vor -del; en Halv 
Flaske 01, Snaps; halvan anden Snaps. 



-'annan -anden, -brunnen -brændt. 
-bruten afbrudt Ord o. i. -buske 
Staude, -dager -lys. -dragen: ej 
en '^ anda ikke et levende Muk; 
en '^ suck et halvt Suk. -drucken 
-fuld; halvt uddrukken. -enkel se 
beckasin. -franskt band Vælsk- 

bind især med Chagrinryg. -galopp 

kort Galop. -gråddad -bagt. 
-gangen -gaaen; halvt henne 

i Svangerskab; -baaret Foster, -herre 

-dannet Person; sp. Dreng i Kon- 
firmationsalderen. -herr,skap -dan- 
nede Folk. -klot -kugle, -knop 
-knob. -kort klånning -lang Kjole. 
-kupa -kuppel; Lampeskærm. 
-kvåden -kvædet, -ledare fys. -leder. 
-liden -gaaen om Tid. -mesyr halv 
Forholdsregel, -not -node. -n6tt 
-slidt, -pension Institut hvor Ele- 
leverne bor uden for Huset, -pik 
Entrepig. -runnen halvt udløben. 
-sanning halv Sandhed, -sfår se 
-svar. -skyld -beslægtet, -slag ^ 
-stik. -smalt -fordøjet; -smeltet. 
-spann ^U Tønde, c. 40 Liter. 
-spand i -spænding. -spånn,-spånne 
Mellemro. -stek ^ -stik. -stop Vi 
stop el. \4 kanna, 0,65 Liter, -sula 
forsaale,*saale. -svar -sfære, -kugle. 
-svårisk -kugleformig -sovd halvt 
udsovet, -tassig fim. -tosset, -tyg 
-stof, -tøj Papirf, -tåckare, -tåckt 
vågn Kaleschevogn. -uppihojd -op- 
højet, Basrelief, -vingade, -vingar 
-vingedækkede. -vante -handske. 
-veckotidning Blad som udgaar 2 
Og. ugentlig, -vetare \ -dannet Per- 
son; forbildad '^ -studeret Røver. 
-våning Mezzanin, -ylle -uld, -ul- 
dent Tøj. -ylle fig. -ylleherriSkap 
-simple Folk. 

hal våg Trækvej. 

halv år m Halv ærme. -åten -spist. 

'hambo -n, -polska en Folkedans, 
„Hamborger". 

'hammar e -n, Fit. =, Hammer, -haj 
-haj, Zygæna. -skatt Skat af Stang- 
jærnshammere. -slagg Smedeskæl, 
*-skjæl, -stållning -gestel. 

'hammel -n, "hamlar Bede. -sadel 

X -ryg. 

1. hamn -en, -ar Spøgelse; Skikkelse. 

2. hamn -en, -ar Havn; / '^ och hål se 
/ hack och hål. 'hamn a havne. 
-bro, -brygga Skibsbro, -buse [H 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



140 



hamnkedja— handlingssatt 



'ham'. biu.sa] Havnearbejder, -sjover. 
-kedja Havne kætting. -krasse 
3( Ravnefod, Senebiera coronopus. 
-ordning -forordninger, -pir Molo. 
-reglemente se -ordning, -senap 
Vejsennep, Sisymbrium altissimum. 
-servis -betjente, -taxa, -uniigål- 
der -udgifter, -afgifter, -uppsynings- 
,man -betjent, -vakt ^ Ankervagt. 

'hampa -n Hamp. 

'hampa sig H falde sig, føje sig saa. 

hampblånor, -blår Hampejblaar, 
*-stry. -dån -agtig Hanekro, *gul 
Daa, Galeopsis versicolor. -flox 
Hjortetrøst, Eupatorium cannabi- 
num. -håckla Hampehegle, -land 
-ager. -odling -avl. -papper ( ), sim- 
pelt Papir, -skåvor -stængler, (). 
-spoke, -troll Fugleskræmsel. 
-streck -reb. -stand -plante, -tyg, 
-våv -lærred, -ort se -dån. 

hams -et Pjank, Pjat. 'hamsa pjatte. 

han Stedord ['han'] (). 

hånd [H 'han'] -en [H 'han'], 'hån- 
der, gi. best. Fit. 'håndren Haand; en 
'^ full en Haandfuld; hogre ^ jur. 
vis major; vackra -en Bømespr. 
den højre Haand; av såker ei. god 
'■^ fra sikker Kilde; av andra -^ 
paa anden H.; {^) efter '^' lidt efter 
lidt; ^ emellan f fra H. til H.;/or 
'^ el. for -en forhaanden; for '^ 
med Haandkraft; vinna for '>^ ud- 
vinde ved Haandkraft; gjort for '^ 
haandgjort; med'^ ipenna med paa- 
holden Pen; aliting går honom vål 
i '^ alting lykkes for ham; i forstå, 
fråmsta ^ i første Række, først og 
fremmest; se andra i hånderna 
leve af Almisser; hava '^ i hår 
och kniv på strupe slaas paa Liv 
og Død; i -om f i Hænde; (los) 
pant i -om -faaet Pant; taga 
sin /^ ifrån någon slaa -en af en ; 
giva med varm '^ overdrage ved 

personlig Gave ikke ved Testamente; 

han har ingen ^^ med honom 
han forstaar ikke at holde Styr paa 
ham; hava, få ngt. om '^ have, 
faa ngt. under Hænder, faa Haand i 
Hanke med ngt., staa for ngt.; taga 
om -^ el. t. '^ om overtage, tage sig 
af; på iu man '^ paa Tomands- 
haand; giva på '^ give paa -en; 
taga, el. sko sig, på alla hånder for- 
syne sig, mele sin Kage paa alle 



Kanter; ligga ngn. på hånderna 
ligge en til Byrde; lågga ei. båra 
hånder på ngn. lægge voldelig 
Haand paa en; komma till handa 
komme i Hænde; vara till hånds 
være ved Haanden; det ligger 
nåra till hånds det ligger lige for; 
under ^ under -en; ur forstå ^ 
paa første H.; ur '^ i ^ fra H. til 
H.; ur '^ i mun fra -en i Munden; 
gå fort ur hånderna gaa rask fra 
Haanden; giva vid -en tilkendegive, 
gøre klart, lægge for Dagen; lågga 
'^ vid lægge H. paa et Arbejde; hålla 
-^ over vaage over. -a-lag se -lag. 
-a-sl6jd kunstfærdigt Haandarbejde. 

handbjålke Hanebjælke. 

hånd bojor Fit. Haand jærn. -bok 
-bog; Alterbog, -brev -skrivelse. 
-docka Brolæggerjomfru, -duk 
-klæde; Viskestykke. 

'handel -n, uden pit. (). 

handelsaffår Handels forretning, -at- 
taché en Slags udsendt Konsul. 
-balk -lov. -bitråde -t, -bokhål- 
lare -medhjælper, Ekspedient, -bod 
Butik, -bo, lag -kompagni, -expedit 
se -bitråde. -for, drag -traktat, -in- 
stitut -skole, -kemist Rets-Kemi- 
ker, -kår -stand, -ort -plads, -rd- 
relse -virksomhed, -societet -for- 
ening, -term -udtryk, -tråd.gård 
-gartneri. Gartnerhave. -under.råt- 
telse -beretning, -årende -anlig- 
gende. 

hånd fallen raadløs, forsagt, forlegen; 
-fat Vandfad, Vaskefad. -fangen 
haand I faaet. -faste -fang, -tag. -hava 
have under Hænder; -hæve; -tere. 
-havande -hævelse, -hejare Bro- 
læggerjomfru, -kammare Spise-, 
Forraadskammer. -kanna Vandkan- 
de til Vaskning eller Vanding. -kapPiSåck 

Haandkuffert. -kassa Lommepenge. 
-klappning -klap. -klaver Harmo- 
nika, -klovar Fit. [-,klo.var] -jærn. 
-kraftsspruta -sprojte. -kramning 
stærkt Haandtryk. -kras krusede 
Manchetter, -kårra Trækkevogn. 

handia upp se upphandla. 

handjlag -et, Fit. =, Haandjelag. -leda 
vejlede; manuducere. -ledning Vej- 
ledning; Manuduktion. -lik -formig. 

'handling -en, -ar {)\ Dokument, Akt; 
Fit. Selskabs Forhandlinger. Skrifter. 
-s-sått Handlemaade. 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord ei. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



handlogg — harpass 



141 



handlogg ^ Haand loggeapparat. 
-lov(e) -rod, -led. -lån lille Laan. 
-lågga foretage en Sag, fremsætte. 
-Idst uvarsomt, uden at gribe for 
sig. -nervig 2( -ribbet, -nunneort 
langstilket Lærkespore, Corydalis 
solida. -penna -svingfjer, -penning 
-penge, Fæstepenge, -pik -spyd, 
(*). -plagg -dask straf, -pust Pu- 
ster, -rygg Bagen af Haanden. 
-råckning -s-rækning; ^ et Kom- 
mando, -s-bred Tiiio.-bred. -s-bredd 
Navno. -s-bred. -sekreterare, 
-sek'ter Privatsekretær. 

handskas med [aim. 'han'skas] haand- 
tere; strides, have at bestille med; 
om han får '^ som han vill om 
han faar Lov at fare frem som han 
viL 

handsk e -n, . . kar [aim.'han'ska] Skind- 
handske, smi. vante; dra -ar trække 
Handsker Leg. -beklådd behandsket. 
-etui -æske. -krage -manchet. 
-pinne -vider, -tillverkning -fabri- 
kation, -tuta Finger hætte, -tut. 
-tang, -tånjare se -pinne. 

hånd skåra Segl,*Sigd, *Skjuru. -slog 
f fingernem, *nethændt. l.-spak f 
P nævenyttig, *arbejdsspag. 2. -spak 
Haandspage. -spånad -spundet 
Garn. -stil -skriften, -stråckning iur. 
-slag ved Køb. -ståd mindre Ambolt. 
-svabel ^ Kabeltegn. -såg -sav, 
*-sag. -s61 -et, Fit. =, [aim. 'han'iSø.l] 
Handsel. -tag -tryk. -teckning (); 
Underskrift, -tel se hantel. -tryck- 
ning -tryk; ge en -^ stikke en lidt i 
Næven, -tryckpress -presse, -tvag- 
ning -vask, -tvætning, -tvål -sæbe, 
Toiletsæbe.-uppilaga -udgave, -valk 
Valk i Haanden. -vatten Vaske- 
vand, -vev -sving, -vikt -vægt; 
sålja efter -^ s. i Haandkøb. -vånd- 
ning Haandevending; i, på ei. inom 
^n -^ i en H. -yta -flade. 

^hane -n, . . nar Han; i Sms. råvhane 

Hanræv osv.; Hane paa Gevær; t og 

bibi. Hane Fugl. -gåll [-Jæl] Hanegal. 

'hanel ^ Kællingetand, Lotus. 

'hangla se 1. hanka; gå och '^, '^ 
sig fram skrante. 

hangren [hB"n-] Hanestift. 

hanhånge [hB'n-] ^ Hanrakle. 

hank -en, -ar Vidjehank; Sime; inom 
->- och stor indhegnet; inom sta- 
dens ^ och stor indenfor Byens 



Omraade; icke veta mer an '^ 
och stor have en rent overfladisk 
Kundskab; det går på ^ det slæ- 
ber af, se 1. hanka. 

1. 'hanka skrante; med Nød hjælpe 
sig, *hangle. 

2. hanka upp se upphanka. 

'hank er -n, . . krar Prakker, -ig skran- 
ten, skral. 

hann Fon. af hinna. 

'han ne se hane \ Bet. Han. -slåkte 
[hB'n-] Hankøn, -stand Hanplante. 

'hantel -n, . . tlar gymn. Haandvægt. 

hånt langa være Haand(t)langer. 
-verk, -verke'ri Haandværk. 
-verksskrå -værkslav. 

haraktig fej; -t krak fig. en rigtig 
Hare. 

ha'rang -en, -er (), højtidelig Tale; 
Ordskvalder, -era [-'ge'ra] (). 

har brodd se fryle. 'har e -n, . . rar{ ); 
ingen vet var -n har sin gang 
ingen ved hvordan det vil ende, 
♦vil snu sig. -floka smalbladet Hare- 
øre, Bupleurum tenuissimum. -fot 
se -tass. -fang Sneugle, Nyctea nivea. 
-f6tter -kløver, -grås se tuvtåda. 
-hane Ramler, Hanhare. -hjårta (); 
fig. Kryster, -hona Sætter, Hunhare. 
-hund Mynde, -ig, -is S bange, 
fej. 

'harjakanna fini. Lidkøb; Rejsegilde. 

1. 'harka 1. Navno. -n, . . forgrov Rive; 
Aalekam. 2. Udso. rive med harka. 

2. 'hark a, -la harke; -^ sig rømme 
sig. 

harkrank -en, -ar [hc-r-] Stankelben, 
♦Myhank, Tipula. 

harjkål ^ Hare mad, Lampsana. 
-låger -leje. -låpp se -mun. 

harm -en Harme, -los ( ), uskadelig. 

harmoni 'era harmonere, -ka -n, 
..kor [-"mwnika] (); fini. Feltseng 
som kan slaas sammen, Pufseng. 

'harmsen harmfuld; vred, ærgerlig. 

har mun Hare skaar, (*). -munt, -mynt 
som har Hareskaar, *-myndt. 
-mus O; Chinchilla. -mynta Vold- 
timian, *Bakkemynte, Calamintha 
acinos. 

harnesk -et, Fit. =, ['harnæsk] Har- 
nisk. 

'harpa 1 . Navno. -n, . . por Harpe ; Grus- 
sold. 2. Udso. harpe; harpat kol 
harpede Kul. 

har pass fim. se -vårjan. 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



142 



harpist — havsgrås 



har'pist Harpenist, Harpespiller. 

har'pojsa ^ harpikse. 

harpsnåcka zooi. Harpesnekke, Harpa. 

harr -en, -ar Stalling, (*), Thymallus. 

har ris [h^T-] ^ Gyvel, Sarothamnus. 

'harska, 'harskla se harkla. 

hariskramla Skralle til at opjage Ha- 
rer, -skråmma se kråkskråmma. 
-slag Jæg. Hare|spor. -starr -star, 
♦Jasestar, C ar ex leporis. -svans 
Kujon, -syra % Surkløver, *Gjøk- 
syre, Oxalis. -syresalt Oxalsyre. 

hart nar ei. nåra hartad, lige ved. 

harltass -en, -ar Harefod bruges ofte som 
Tavlesvamp; stryka over med -en 
søge at gøre godt igen, besmykke, 
„glatte efter", -timjan se -mynta. 

harts -et, -er Harpiks, 'hartsa har- 
pikse; '^ strupen H smøre Halsen. 
-prickad, -prickig ^ kirtelprikket. 

hariuggla se kattuggla. -ull % se tuv- 
ull. 

harv -en, -ar Harv, Harve, 'harvja 
harve, -pinne -tand, *-tinde. -slå 
-bul, *-brand. -tinne se -pinne. 

harjvåppHng Rundbælg, AnthylUs 
vulneraria. -vårjan „Harens Ge- 
vær" : taga till '^ sp. tage Benene 
paa Nakken. -6ra ( ); ^ Hare-Bæger- 
svamp, Peziza; Liljekonval. 

has -en, -ar Hase. 'hasa 1. Udso. skære 
Haserne over paa; gå och '^ slæbe 
Benene efter sig; '^ sig nedfore 
lade sig glide ned; -^ ner skor 
træde Skoene ned. 2. Navno. -n,. . sor 
nedtraadt Sko, Slæbe. 

'haska fim. ødsle, bortødsle. 

'hasklig fini. farlig, vanskelig. 

"hasp el -n, . . plar Haspe til Garn, 
♦Hespetræ. -la haspe, *hespe. 

'hassa S ryge Tobak. 

'Hasse H Hans. 

'hassel -n, hasslar ( ). -kål se håssle- 
klocka. -påk tyk Hasselkæp. -snar 
Nøddekrat. -spo tynd Hasselkæp. 
-5rt -urt, Asarum europæum. 

hasjsena [h^'s-] Akillessene. 

hast -en (); Gud skapade ingen ^ 
Hastværk er Lastværk, 'hastia haste ; 
skynde sig. -fårdig forhastet, -ig 
dod pludselig Død. -ighetsåkning 

Hurtigløb paa Skøjter, modsat: Kunstløb, 

hat -et ['\vR-i] Had; -^ och bitterhet 
jur. „Gemytternes Uoverensstem- 
melse" som Skilsmissegrund, -ad for- 
hadt. 



hatt -en, -ar Hat; få något i -en faa 
noget i Hovedet, blive omtaaget. 
'hatta bedække Hæs o. i. 

hatt ask Hatte æske. -bratte -skygge. 
-hångare -stativ, -knage, -kulle 
-puld. -stock -blok. -stofferare f 
Modehandler, -stomme -form, -stel. 
-sommerska Modehandlerinde. 
-tov t -filt. 

hav -et Fit. --, ['hB"v] (); havsens f 
['hafsans] (); till havs ['hafs] (). 

'hava, H ha har (f 'haver), hade 
['hB*d9, oftest 'had"9], haft have; 
skaffe; han har gått bort han er 
gaaet bort; -^ roligt, ledsamt more, 
kede sig; -^ sig forholde sig, gaa; 
skikke sig; -^ av tage af; '^ bort 
kaste bort; skaffe af Vejen; '^ sig 
bort pakke sig; '^ dumheter for 
Sig" have Narrestreger for; han hade 
for sig att det stod for ham som, 
han havde sat sig i Hovedet at; 
^«^ ifrån = '^ bort; '>- igen have til 
Rest, til overs; lukke i; (*); hav 
[H 'hB*] igen dorren luk Døren; 
'>- åldern inne have naaet, være 
kommen til en bestemt Alder; -^^ en 
vara inne have en V. paa Lager; 
'^ kvar have til Rest, til overs; vi 
'^ blott en timme på oss vi har 
kun een Time for os tii..; '^ 



sonder slaa itu: 



undan se 



bort; '^ ut smide ud; -^ over =- 
-^ kvar. -nde frugtsommelig, svan- 
ger; gora '■^ besvangre. 

have'ri -et, -er Havari. 

haverirot ^ Gedeskæg, Tragopogon, 
odlad '^ Havrerod. -soppa Havre- 
suppe. 

havertsjål zooi. Remmesæl, *Storkob- 
be, Phoca barbata. 

havtnus [hB'v-J Guldmus, *Haagyl- 
ling, Aphrodite. 

havre -n ['hB'vra] (), Avena; turkisk 
'^ se plymhavre. -gås Bramgaas, 
hvidkindet Gaas, Bernicla leucop- 
sis. -rot se haverrot. -vålling -suppe. 

havsjalperna [hafs-] Søalperne. -bad 
Søbad, -bandet den Linie, hvor 
det aabne Hav begynder; Havjbryn, 
Kystlinie, Kystrand; / ^ ved de 
yderste Skær. -bj5rn Søbjørn, 
Otaria ursina. -braxen Sølvbrasen, 
Pterycombus brama. -bryn -(), 
Kystlinie; -flade, -fiske -fiskeri, (*). 
-jungfru, -fru -frue. -grås Bændel- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. {) det tilsvarende paa Dansk. 



havsgron— hejdlos 



143 



tang. -gron søgrøn, -gurka Sø- 
agurk, Holothuria. -kant Søkant, 
Strand, -kork Søkork, Alcyonium. 
-kråfta Søkrebs. -lejon Søløve, 
Otaria jubata. 

hav slånga [hs'v-] se bandtång. 

havsIlSpare [hafs-] Hav tæge, Halo- 
bates. -måse Svartbag, *Havmaage, 
Lams marinus. -nate traadformet 
Vandaks, Potamogeton filiformis. 
-nejonoga -lampret, Petromyzon 
marinus. -nål Naalefisk. -nåssla 
Sønælde, Acalepha. -nåtting se -ne- 
jonoga. -orm Søslange, *Sjøorm. 
-orre se sjoorre. -ruda -karudse, 
Cantharus lineatus. -ros Søane- 
mone, Actinia. -rymd -strækning. 
-simpa -ulk, Cottius scorpius. 
-sippa se -ros. -sken St. Elmsild. 
-stilla -blik. -strand Strand, Strand- 
bred, -sula -sule, Tossefugl, Sula 
bassana. -svall Brænding, Døn- 
ning, -syra Strandsyre, Rumex 
maritimus, -sålting Strand-Trehage, 
(*), Triglochin maritimum. -såv 
Strand- Kogleaks, Scirpus maritimus. 
-sårv enfrøet Najade, Najas marina. 
-tjåder Skarv, Phalacrocorax car- 
bo. -trut se -måse. -tulpan Rur, 
Balanus. -tunga Tunge(fisk), -tu- 
senfoting Nereide. -tang se hav- 
slånga. -varg -kat, Anarrichas 
lupus, -vattengråsugga Tanglus, 
Idothea. -vidunder -uhyre, -virvel 
-hvirvel. Malstrøm, -yta -flade, 
-spejl, -ål -aal, Conger. -arter 
Strandærter, Lathyrus maritimus. 
-6ring *Søørred, Salmo trutta. 

havtorn [hev-] Havtidse, *Tindved, 
Hippophaé rhamnoides. -torns- 
familien Sølvbladfamilien, Elæagi- 
nacea. -ulk ^ se marulk. 

heb'r'é -en, -er Hebræer, -'eiska 
-n t-'æ'iska] Hebraisk. 

Heckenfjåll se Heklefjåll. 

hed -en, -ar Hede. -bosom -bosyning. 

'Hedda Hedvig. 

hede blomster gul Evighedsblomst, 
Elichrysum arenarium. -korn uskallet 
Boghvede, -mossa islandsk Lav. 

'heden f se hednisk. -dom -en [-idwm] 
(). -hos: från ^ fra Arilds Tid. 
-tima: / -^ i Hedenold. 

heder -n ['he'dar] Ære, Hæder; en 
man av ^ en Mand af Ære; '^ 
åt honom Ære være ham! gora ^ 



åt gøre Ære af; hava den -n i sig 
have saa megen Ære i Livet; pd 
-^ och tro paa Ære og Samvittig- 
hed; nårmast i -^ och dmbete 
nærmest i Rang. -lig hæderlig; 
honnet, gentil, liberal, anselig; det 
var -t av dig det var kønt af dig; 
på ett hederligt sdtt paa en pæn 
el. skikkelig Maade; en '^ flicka 
en anstændig Pige. -s-affår Æres- 
sag, -sam hæderlig, gavmild, hon- 
net, liberal, anselig; en ^ fred en 
ærefuld Fred; jag anser det -t 
anser det for en Ære; bibi. varer 
-me mot var man! ærer alle! 

hedersbetyg særlig Udmærkelse. 
-betygelse Æres bevisning. -bror 
min fortræffelige Ven! -dom iStol -ret. 
-dråkt -dragt; Stadsdragt. -galosch 
H sp. prægtig Karl. -gubbe gammel 
Hædersmand, -gumma fortræffelig 
Kone. -klånning se -dråkt. -knyffel 
sp. Hædersmand, prægtig Fyr. 
-16fte -ord. -omiUåmnande hæderlig 
Omtale, -ordiforande -præsident. 
-pascha -n, -r -prisse se -knyffel. 
-rum Hædersplads, -snyffel sp. 
se -knyffel. -stalle Hædersplads. 
-tjånst Ære; H stor Tjeneste; sista 
-en den sidste Ære. -uppråttelse 
-oprejsning, -vån sp. fortræffelige 
Ven. -vårja -sabel, -åmibete -post. 

hedervård hæderlig; den -e talaren 
den ærede Taler; -a standet parlam. 
officiel Betegnelse for Bondestan- 
dens Repræsentanter. 

hed får Hede faar. -Johannes, 6rt 
smuk Perikum, Hypericum pul- 
chrum. -land, -mark Hede. 

hed navårlden [he'd-j Hedningever- 
denen, -nisk ['he'dnisk] hedensk. 

hedra fhe'dra] hædre, ære, beære; 
■^ sitt namn gøre sit Navn Ære; 
-^ sig vise sig fra en hæderlig 
Side, indlægge sig Ære; -^ sig emot 
vise sig gavmild imod. -nde som 
gør en Ære, anbefalende. 

Heimskringla oidn., poet. Jordens 
Kreds. 

'hejare -n, Fit. =, Rambuk, Ramslag. 

hejd -en Maadehold, Moderation; det 
år ingen '^- med der er ingen Maade 
med, ingen Ende paa, ingen Græn- 
ser for. 'hejd I a standse, stoppe, 
styre, *stagge; '^ sig lægge Baand 
paa sig. -16sumaadeholden,grænse- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



144 



hejderidare — heltackare 



løs, hensynsløs; -t skratt Skogger- 
latter. 

hejderidare f (Herregaards-) Skov- 
løber. 

hej'dundrande sp. dundrende, stor- 
artet, prægtig kalas, brollop o. 1. 

hejning Maskinsmedning. 

'hejsan! hejda! hejsa! hurra! 

Heklefjåll Hekkenfelt. 

hek'tar -et, Fit. ^, (). 

hek'tik -en [-ik] hektisk Feber; 
Svindsot. 

l.hel! se heil! 

2. hel {)\ -t ny Ugen ganske nylig; -t 
om! omkring! det år ej -t forel, 
med honom det er ikke rigtig fat 
med ham; han har ikke rent Mel 
i Posen. 'hel|a 1. Navno. -n, . . lor 
hel Snaps, første Snaps; -n går! 
nu tager vi det første Glas ! 2. Udso. 
hele, læge. -ånde Helbredelse. 
-arksformat Folio, -bild Total- 
billede, -boett Urkasse. -bråddad 
S^ helrandet. 

helbrågda Tiiio. ['he"l,brægda; aim. 
'he"l-, 'hæribræjda] karsk, sund, i 
god Behold. -gSra helbrede især ved 

Bøn. 

helbutelj Helflaske. 

'heldre se hellre. 

heljfranskt band Læder(bog)bind. -fri 
om Fartøj bygget i Sverige og derfor 
fri for ekstra Told. -fårdig P ar- 
bejdsfør; vara '^ have sin Førlig- 
hed. 

helg -en, -er ['hæl'j] (Kirke-) Høj- 
tid; i Sms.: julhelg, påskhelg osv., (*); 

hålla i '^ holde Hævd over. helg a 
['hæl'ga] helligie {åt til), -gøre; -^ 
vilodagen holde Hviledagen hellig. 
-amanna-samfund de helliges Sam- 
fund, helgjd -en ['hæl'jd] Helligj- 

hed Ukrænkelighed, -dag ['hæl'j, dB.g; 

H 'hæl'da] -dag ogsaa ^ ; det kom 
som en '^ mitt i veckan det kom 
ganske uventet, -dags'afton -aften 

Aften før en Helligdag, -dagsklåder 

Søndagsklæder, Festdragt. 
helgepandshus [helga-,hælg9-] Hel- 
lig! aahdshus. -'andsort se stråtta. 
-dag ['hæl-ga-] se helg-, -dom -en, 
-ar ['hærg9,do)m, 'hel-ga-] -dom. 
Relikvie, -domsskrin Helgenskrin. 
-flundra [hæl-J9-] se hålleflundra. 
-Ise -n ['hæl'galsa] -gøreise. -måssa 
Hellemisse, Allehelgensdag, *Hel- 



gemes. -rån [hærg9-,hærj9-] Kirke- 
ran, Helligbrøde, -rånare Kirke- 
røver, -s-mål [hæl-gss-, hærjas-] 
-aften. Aften før Helligdag, Fyraften; 
ringa ^ ringe til Helligaften, ringe 
Helligdagen ind. 

helgifri dag Søgnedag. -h6 Espar- 
sette, Onobrychis sativa. 

heljgjuten helstøbt. 

helgmål se helgesmål. 

helgon -et, Fit. =, ['hæl-gån, 'hel-gån] 
Helgen, -forklara kanonisere, -sken 
-glorie. 

helgryn Bankebyg. 

helig ['heiig] hellig; -a landet det 
-e Land; -t och socken helligt og 
søgnt. -benet det hellige Ben, Kors- 
benet, 05 sacrum. 

hel [illustration Helsidebillede, -in- 
ackordering fuld Pension. 

'helis S Helflaske. 

heil! hil! 

hel'len -en, -er Hellener. 

'heller (); vad ^ hvad enten; vad 
'^ som var hvad der saa end skete. 

'helling -en, -ar ^ (). 

hellinne [he'l-] Hellærred. 

'hellre hellere. 

helm se strandråg. 

hel j mat X en Slags Irish stew. -mu- 
len helt overtrukken, -na ['heina] 
heles, komme sig. -nykter total- 
afholdende, -pension Kostskole. 
-pensionår Kostskoleelev, -rock \ 
Frakke, -siden Helsilke. 

'helsike eufem. Helvede. 

helsing se hålsing. 

hel skuren skaaren i ét Stykke. 
-skylt, -slåkt jur. kødelig Slægtning. 
-spand Jæg. i Helspænding. -spånn, 
-spånne Bagro; på -spånn spændt. 

helst 0; i vilket fall som '^ i hvil- 
ket som helst Tilfælde; huru som -^ 
hvordan saa end; vare dårmed 
huru som ^ det være nu som det 
være vil; hur lange, hur mycket 
som '^ saa længe, saa meget det 
skal være; -^ om især hvis; '^ ei. '^ 
som saa meget mere som, især da. 

helt 1. Bio. (),. ganske; '^ och hållet 
heh og holdent. 2. Navno. itk. et Hele, 
Helhed. 

heljtimme: slå -timmar slaa Fuld- 
slag, -tyg Papirf. Helstof, Heltøj. 
-tåckare lukket Vogn, Landauer; 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran [. () det tilsvarende paa Dansk 



heltåckt— herdegosse 



145 



sp. stort Slips, „Skidtskjuler", -tåckt 
vågn se -tåckare. 

'helvete -t, -n Helvede; dra åt '^ 
rejs ad H. til; i -^ (ock) ! jo i H.! 
Fanden heller! -es-fård: Kristi 
'^ Kristi Nedfart til Helvede, -es- 
håst fini. se kaxe. -es-ovåsen, -es- 
våsen -eslarm. -isk tmio. [-Ve'tisk] 
Helvedes-. 

helylle Heluld, -uldent Tøj. -års- 
prenumerant Aarsabonnent. 

hem 1. Navno. -et, Fit. =, ['henr] Hjem. 
2. Bio. hjem; den forebråelsen gick 
'^ den Bebrejdelse ramte hvor den 
skulde, -arrest Stuearrest, -avel 
Kreaturer af eget Tillæg, -bjuda 
give en første Bud paa, give For- 
købsret, -brygd -mebrygget 01. 
-bryggd -mebrygget. -bud Tilbud 
se -bjuda. -buren (frit) tilbragt, -bygd 
-( ), -stavn, -bygdskunskap -stavns- 
lære, -båra tilbringe en noget; fig. 
yde, bevidne; ^ sin tacksågelse 
frembære sin Tak. -bårning Til- 
bringeise; anhålles om '^ ønskes 
tilsendt, -dags [-daks] H Bio. paa- 
tide at gaa hjem. -djur Husdyr. 

-falla -falde; ■^ till en Person, åt en 

Skæbne henfalde til. -folket Husets 
Folk. -frid Husfred, -fridsbrott Brud 
paa Husfreden, -fård -færd, -rejse. 
-foding -fødning. -fodslorått 
-stavnsret. Indfødsret, -foljd jur. se 
-gift. -forlova -permittere, -forlov- 
ning Permission; højtidelig Hjem- 
sendelse. -forpaSSa -sende Løs- 
gængere o. 1. -gift -en, -er Medgift, 
Udstyr, -gående -gang. -gang jur. 
Overfald i ens Hus, Brud paa Hus- 
freden. -g6ra -t -mearbejde, Beskæf- 
tigelse hjemme, -hall: åt -et 
hjemad. 

hemi 'stik [-ik] ( ). -'svar Hemisfære. 

hem kalla hjem kalde, tilbagekalde. 
-knut: ej komma utom -arna ikke 
komme uden for Huset, -koni(st)- 
61 -færd Nygiftes Gilde, *-kommerøl. 
-kvarn HusmøUe. -kånsla Følelse 
for Hjemmet, -kår som elsker 
Hjemmet; vara '^ hænge ved sit 
Hjem. -kora tr. & intr. køre hjem; 
jage hjem. -korande, -korning 
-kørsel; Tilkørsel af Varer. 

^hemlig [hem*-] hemmelig; -t hus 
t Retirade, -hetsmakare -heds- 
kræmmer. -hålla holde hemmelig. 



hem lik hjemlig, -luften -mets Luft. 
-låkare \ Huslæge, -lårare Hus- 
lærer, -långtan -ve. -ma -me; -^^ 
/ O; -mehørende i; var år du ^^ ? 
hvor har du hjemme? hvor er du 
fra? var var du '^, når du . . . 
hvor var du henne, hvad tænkte du 
paa, da du . . .; nu vet Jag, var Jag 
år '^ nu ved jeg, hvor jeg er; jag 
marker, var han år '^ jeg mærker, 
hvor han vil hen; låra ngn. var 
han år '^ lære en Mores, -madot- 
ter Bondedatter som gaar hjemme. 

'hemman -et, Fit. =, [hem*-] Gaard 

Bondegaard. -S-bruk -brug. -S-del 

-part. -s-klyvning Udparcellering af 
Jord. -s-rånta Jordrente af en 
Gaard. -s-ågare -ejer, *-bruger. 

hemma son Bondesøn som gaar 
hjemme, -stadd hjemme vant, hus- 
vant; fortrolig, vel bevandret; kån- 
na sig '^ føle sig hjemme, -van se 
-stadd; huslig, som helst er hjem- 
me. 

hemmission Indremission. 

hemorrojder [hemå'råj'dar] Hæ- 
morroider. 

hem ortHjem stavn. -ortsrått -stavns- 
ret, Forsørgelsesret. -sed mest i Fit. 
Husskik; Bygdeskik. -sjuk: vara 
^ lide af Hjemve, -sjuka -ve. 

hemsk ['hem'sk] uhyggelig, gyselig. 

hem skjuta se -stålla. -skola fim. 
Aftenskole paa Landet, -slojd Hus- 
flid, -stålla henstille, -stållan Fæiiesk. 
Henstilling. -synd Skødesynd. 
-tam, -tamd tam; hjemmevant. 
-tema Hjemmestil. -trakt Hjem- 
egn, -stavn, -treviig (hjemlig) hygge- 
lig, -trevnad Hyggelighed, Hygge. 

hemul -n phe'mul, 'he'mui.l] Hjem- 
mel for Køb. hemula [he'mui'la, 
'he'imui.la] hjemle. 

hem van, -vant hjemme vant. -vist 
-et, Fit. —, Hjemsted, -vuxen se 
-våxt. -våvnad -vævning; -vævet 
Tøj. -våxt -vokset, -åt ['hem'ot, 
'hem'iO.t] hjemad. 

hen ren, -ar ['he'n] Hvæssesten, (*). 
'hena hvæsse, *hene. 

henne ['hæn'a] hende, -s [-æ-] hen- 
des. 

herdaminne stifts-Præstehistorie. 

herde -n, . . dar ['he'rds] Hyrde; 
Kirkehyrde, -flicka -pige, *Gjæter- 
jente. -gosse -dreng, *Gjætergut. 



'norsk. (*) det tnsvarende paa Norsk. 'Acc. I, Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen 

Svensk- Dansk Ordbog ' ^0 



146 



herdekali — himla 



-kali Præstekald. -kvåde -digt. -Hk 
-agtig. -våska -taske. 

herdMnna -n, . . nor Hyrdinde. 

hermespelare Hermesstøtte, Herme. 

'heros -en, heroer [he'ro'ar ](). -isk 
[he'roMsk] (). 

herr -n, herr!a(n) se herre, -adome 
-t, -n ( ), Rige. -aktig fornem ladende. 
-avålde Herredømme, -bjudning 
-selskab. 

'herre -«, . . rar ( ) ; i Tiltale : herr Hr. ; 
sp. Elev i de to øverste Gymnasie- 
klasser; sådan '>^ sådan drdng 
som Herren er, saa følge ham 
Svende ; var och en år '^ over sin 
stackare omtr.: der er høj over 
høj; „'^ och basse'' et Boldspil; 
herrar A och B mine Herrer A og 
B, de Herrer A" og B; f ^herran 
kun om Gud I hcrrans bon, i herrans 
namn, vete herran det maa . Gud 
vide, herrans smorde H. Salvede, ett 
her rans vader, många herrans år; 

^herren om Gud, vår herre, og i Forb. 
som: '^ i huset, '^ till Ulvåsa; herrn 

['hæ'rn] som Tiltale: vill '^ vara 
god och . . vil Herren være saa god 
at . .; „gode herrdr och svenske 
man"' (Kongens Tiltale til Rigs- 
dagen); herranom gi. Hensynsf. : 
tacker herranom takker Herren; / 
herranom avsomnad hensovet i 
Herren, -folk se herr-. -gåln =: 
-gården Herregaarden. -hus -rnes 
Hus. -klassen den dannede Klasse, 
Overklassen, -man Mand af den 
dannede Klasse, -mote hist. -dag. 
-stand se -klass. -vålde Aristo- 
kratvælde. 

herr folk Folk af Overklassen, fine 
Folk. -gård Gaard som bebos af 
en herreman, -kort [-ikco.rt] Herre- 
kort, -lig se hdrlig. 

herrskap -et, Fit. =, ['hærs'ikB.p] 

Herskab men betegner, ligesom Sammen- 
sætningerne, en mindre Grad af Fornemhed 

end i Dansk; Familie; -et Petterson 
Hr. og Fru P.; Familien P.; -gf Tiltale 

til Personer af begge Køn ; mitt '^^ ! "^^ 

mine Herrer og Damer! -s-aktig, 

-s-lik -elig. 
herrtycke Herretække, 
herrum a: herr-rum Herreværelse. 
herr vålde se herre-. 
hersk a, -are osv. se harsk-. 
'hertig -en, -ar Hertug. 



hes [-e'-l hæs. 

hesi'tera tøve, betænke sig. 

'hesna [-e*-] blive hæs. 

'hessare -n, Fit. =, Hesser. 

hessja se hdssja. 

hest Bio. [-e'-] hæst. 

het (itk. heit ['hef]) hed; hidsig; -^ 
på groten opsat paa, forhippet; 
gora ngn. '^ om dronen gøre en 
Helvede hedt. 

'heta [H 'hefa] -er [aim. 'hefar], -tte 
[-€-] ( \ het), hetat hedde, *hede ; vad 
heter hon i sig sjdlv? hvad er hun 
født? hår -er det att se upp her 
gælder det at tage sig i Agt. 

hetjblemma, -blåsa Hedeblegn. 

heterogen [-rå'je'n] (). 

hetlevrad [-e"t-] hidsig, opfarende, 
kolerisk. 

"hetman -nnen, -man [he't- ei. het-] 
Kosakhøvding. 

'hetna [-e'-] blive hed. 

l.hets -en ['hefs] Fyring, Indfyring; 
skota -en staa for Indfyringen. 

2. hets jæg. Løb. hetsa ['hefsa] hidse. 
-hund Jagthund, -hunger Ulve- 
hunger, -ig hidsig; -t vin hed Vin. 
-jakt Parforce jagt. 

hett Bio. [-e-] hedt. -ta [-e-] l.Navno. 
-n Hede, Hidsighed. 2. Udso. op- 
hede, -t-blåddra Hedeblemme. 
-vågg -en Fastelavnsboller med 

Mælk; sp. Prygl. 

hexameter -n, . . trar [hæk"sB'm9t9r] 

{). 

hiber'nakel -n, . . kler ^ Vinterknop. 

hick och behej fim. Vrøvl og Ophæ- 
velser. 

'hick a -n, -ning Hikke. 

'hide -t, -n f Hi. 

hierar'ki -en, -er [-kl] {). -sk [-'ar- 
kisk] (). 

hieroglyf -en, -er [hierå'glyf] (). 

hihu'l ism -en en religiøs Retning i 
Finland, 'it -en, -er [-i*t] Tilhænger 
af Hihulismen. 

'hilka -n, . . kor gammeldags Solhat, 
Helgolænder. 

'hillebård -en, -er ^: håiiebard Helle- 
bard. 

hillsko st flockarv. 

'hiller -n, . . llrar Ilder, Mustela pu- 
torius. 

'himla sig H vende Øjnene mod 
Himlen, *gøre Himmeløjne. 'himla 
H Bio. vældig; '^ arg lynende vred. 



toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar loran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



himlabryn — Hjalle 



147 



hitnla bryn Horisont, -faste, -klot 

Himmel hvælving, -kropp -legeme. 
-ren himmelsk ren. -rund se -faste. 
-rymd -rum. -spis Ambrosia, Gude- 
spise. -valv se -faste. 

'himmel -n, ^himlar (); rora upp ->- 
och jord sætte H. og Jord i Bevæ- 
gelse; bliva uppryckt till tredje -n 
blive henrykt i den syvende H. 
-riket Himmerige. 

himmels fård Himmel fart. -glob -glo- 
bus, -grås se kropp. -hojd: / '^ 
-højt, i vilden Sky. -korn -byg. 
-kropp se himla-. -krus ^ Have- 
Rejnfan, -luft himmelsk Luft. 
-nycklar se gullviva. -skriande 
-raabende. -sky: / '^ i vilden Sky. 
-streck -strøg, -egn, -hjørne, -svar 
-kreds. 

hin ['hi'n, undert. 'hin"] f den; nu kun 
i: hin onde (ei. i^ hale, '^ håken) 
el. blot hin den Onde, Fanden; for 
'>- / våld Pokker i Vold; det ar 
'>- att vara hett det er Fanden til 
Hede; hon år ett hår av -^ et 
Helvedes Fruentimmer. 

'hinder . . dret, Fit. =, (), Hindring. 
-lig ( ), til Hinder, i Vejen, -hopp, 
"Idpning, -ritt Forhindringsløb. 
-påle jærnb. Stoppesignal. -sam 
se -lig. -s-16s uforhindret. -s-16s- 
hetsbetyg Attest for at være ufor- 
hindret fra at indgaa Ægteskab. 

hindersmåssa Henriksmesse i9. -ja- 
nuar; Marked i Orebro. 

hinders-mål Forhindring, -sten Af- 
visersten paa Landevej. 

'hindra hindre; -^ ifrån h. i; '^ sig 
ifrån holde sig fra; '^ med ngt. 
hindre, sinke med ngt. -nde For- 
hindring. 

hingst -en, -ar (). -depå Stutteri. 
-ridare Forrider. -skStare Stut- 
mester. 

hink -en, -ar Brøndspand, Spand; 
Toiletspand; Vippe. 1. 'hinka hejse 

op Vand af Brønd. 

2. 'hinka hinke. 

'Hinke Henrik, -'aner Tilhænger af 
Hinke Bergegren, Ungsocialist. 

'hinken Fanden se hin. 

1 . 'hinna -er, hann, ^hunno, ^hunnitnsia, 
række, faa Tid til, blive færdig med, 
*vinde; indhente; tilbagelægge; om 
det hinns hvis det kan naa sig; '^ 
fram naa Maalet; '^ med blive 



færdig med; følge med; inte^med 
tåget ikke naa Toget; ^ fatt ind- 
hente; '>^ om løbe forbi; -^^ (till) 
strække til; '^ undan naa (godt) 
frem; <^ upp indhente; allt vad 
det -er rask væk. 

2. 'hinn a -n, . . nor Hinde, -artad -ag- 
tig, hindet. -blad Mosbregne, Hy- 
menophyllum. -frukt ^ Bælg, Kap- 
sel, -kråfta Smaakrebs. 

hinsidan: på '^ (om) -j; hinsides. 

Hinter pommern (-pwm -] Bagpom- 
mern, -tyg Bagrem paa Seletøj. 

hippo'kras -en f Kryddervin („Hyben- 
kradser"). 

hirs -en Hirse, -starr (), Pløjstar, 
Carex panicea. 

Hiskia [-"ki-a] Ezekias. 

'hisklig forfærdelig, afskyelig. 

hisn a ['hi'sna, 'hisna] svimle, gyse 

som naar man ser ned fra et højt Sted ; 

blive forskrækket, -ånde Gysen; 
Forskrækkelse, -esam svimmel. 
hiss -en, -ar Hejseindretning, Ele- 
vator, 'hiss a hejse, hisse; bære i 
Guldstol; lege Himmelspræt; S 
narre, -block Talje, -inråttning, 

-korg, hisstol se hiss ogsaa i Gruber. 

hi"stori a . . ien, . . ier Historie ; gamla 
..ien Oldtidens Historie, -e-mål- 
ning -maleri Fag. -'era give histo- 
risk Kostume, -'ett -en, -er lille 
munter Historie, histo'rik -en, -er 
[-i'k] O, historisk Beretning. 

hit ['hi't] hid; prata '^ och dit snak- 
ke frem og tilbage, op og ned. 
-erst ['hi'tsrst] hvad der er nær- 
mest, (*). -fård -rejse, -intill 
['hi-tin,til, 'hi'tintil] hertil, -intills 
se -tilis, -om ['hi'tiåm] paa denne 
Side af, *-enfor. -re ['hi'tra] nær-, 
mere hid; /^ Indien Forindien. 
-resa -rejse. 

'hitt a ( ), finde; det år -t for detkopet 
det er Røverkøb; jag -ar inte kan 
ikke finde Vej; '^ overallt i ett 
hus være vel kendt i et Hus. 
-arelon se -elon. -ebarnshus -børns- 
hospital. -el6n -løn, Findeløn, -ig 
\ opfindsom. 

hittills ['hi-t;tils, 'hi-tilsj hidtil, hid- 
indtil, -varande (), hidtidig. 

hittord \ vittigt Indfald. 

hit våg Hid vej. -åt ['hi't.o.t, 'hi'tot] 
-hen; kom hid! -over herover. 

'Hjalle Hjalmar. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



148 



hjon — hjårtskramd 



hjon -et, Fit. =, Person; Tyende; 
många '^ att foda mange Munde 
at mætte; dkta ^ gift Person, 
Ægtemage, -alag, -elag Ægteskab ; 
bygga '^ indgaa Ægteskab. 

hjord -en, -ar ['jwrd] (). 

hjort -en, -ar ['jw'rt, 'jwr] (). 
-bagge Eghjort. -horn -ehorn; 
-etak. -hornsolja -etakolie. -horns- 
salt -etaksalt. -park Dyrehave. 

hjortron -et, Fit. =, ['jo^Ttrån, 'jo^rf-] 
Multebær, Multer. 

hjort j sadel X Dyreryg, -tunga zooi. 
Hjortetunge, Scolopendrium val- 
gåre. 

hjul -et, Fit. =, (). 'hjulja slaa Hjul, 
vende Mølle; cykle, -band -ring. 
-bent -benet, -don Vogn; pd ^ pr. 
Aksel, -eker, -ekra -ege. -farityg 
-damper, -flåns -flænge, -fonster 
O, Rosetvindue. -hake Hæmsko. 
-hus -kasse, -håfte -tvinge, -kugge 
-tap. -lot -fælge, -nål -tap. -pinne 
Lunsstikke, -ring (), -bandage. 
-ryttare Cyklist, -sko Hæmsko; 
Rulleskøjte, -spik -spiger, -sport 
Cyklesport, (*). -sprint Lunsstikke. 
-spår O; i gamla -et i den 
gamle Skure, -stock -aksel, (*). 
-trå, -virke -tømmer, -åkidon se 
-don. 

hjålm -en, -ar {). -ort se frossort. 

hjalp -en (). 'hjålpa -er, -te (\ 
halp), -t (\ hulpit) O; kan Jag 
^ det? kan jeg gøre for det? Jag 
skall '^ dig! jeg skal lære dig! 
det kan ej -s det kan ikke und- 
gaas, der er intet at gøre ved den 
Ting; vad som ej kan -s, får 
man tåla man maa gaa paa Jor- 
den, om den er gloende; Gud hjalp! 
Gud velsigne Dem! ved Nysen; det 
-er sig det gaar saa an, det slæber 
af; '^ sig fram slaa sig igennem; 
^ 'upp minnet hjælpe paa Hukom- 
melsen, -behovande, -behovlig 
trængende, -borg ^ Hjælpeborg. 
-flagg Nødflag. -gumma, -hustru 
Rengøringskone, Gangkone, -hus: 
gå i '^ gaa som Rengøringskone. 
-karl Daglejer, -kåring se -hustru. 
-leda, -ledare, -ledning se hånd-. 
-lig taalelig, brugelig ; en '^ tuktan en 
ordentlig Rivaf. -madam, -månni- 
ska se -hustru, -reda Hjælp; Ud- 
vej; Medhjælp, -reda sig \ klare 



sig. -sam O, tjenstvillig, -såndning 
tilsendt Hjælp, -verb Hjælpeud- 
sagnsord. 

'hjålte -n, . . tar Helt. -anda -eaand. 
-bragd, -dat -ebedrift, -edaad, 
-egerning. -dyrkan Herosdyrkelse. 
-dåd se -bragd. -kvåde -edigt. -roll 
-erolle. -yngling ung Helt. 

'hjåltlik heltemæssig. 

hjårna -n,..nor ['jæ^na] Hjærne. 

hjårnjbråck Hjærnelbrok. -feber (), 
-betændelse, -formjukning -blød- 
hed, -inflammation -betændelse. 
-kammare, -kavitet -hule. -kon- 
toret sp. -kisten, Hovedet, -lober 
Isselapper. -skakning -rystelse. 
-skål -kasse, -spoke -spind. 
-skånglar, -skånklar Hjærnens 
Marvstammer, *Hjernestilkene. 
-uppimjukning -blødhed, -valk 
-bjælke, -villa -spind, -vindel 
-vinding. 

'hjårta -t,-n Hjærte; utgjuta sitt ^ 
udøse sit H.; ha '^ att have H. til 
at, nænne; av -t (gdrna), av allt 
'^ af ganske H.; det gick av -t det 
kom fra Hjærtet; varav -t fullt år, 
ddrom talar munnen hvad H. er 
fuldt af, løber Munden over med; 
det ligger 'mig om -t det ligger 
mig paa H., er mig om at gøre; 
Idgga ngt. tungt pd -t -tage sig 
ngt. nær, *nær ad ngt.; -ns litet 
gruelig lidt. -åndes: kdra '^ kære 
Ven; du milde! -ansfrojd ^ 
O, Mentha sativa. -beklåmning 
se -kldmning. -betvingare -knuser. 
-blad 2( Frøblad. -bladsvåxter 
Blomsterplanter, Fanerogamer. 

-bristning knust Hjærte. 

hj arte af får Hjærte:anliggende. -gryn 
Kælen. Skat, Hjærtenskær. -klåm- 
ma -sorg; -knuser, -korn se -gryn. 

'hjårter -n, Fit. =, Kort (). -hacka 
lille Hjærter. -svit Suite i Hjærter. 

hjårtfel Hjærtejfejl. -fråtande -na- 
gende, -fdrlamning -lammelse. 
-forimak forreste Hj ærtekammer. 
-forstoring -udvidelse, -grop -kule. 
"-innerlig -lig, inderlig, -klapp- 
ning -banken, -klåmning -klem- 
melse, Tryk i Hjærtekulen. -lidan-j 
de -onde. -lik -formet, -nupei 
blødhjærtet, øm. -pulsåder Aorta.! 
-skakande -rystende, gribendeJ 
-skråmd dødelig forskrækket. 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



hjårtslag — hoppa 



149 



-slag O; Slagt, nederste Del af Stru- 
ben med vedhængende Hjærte og 
Lunger. -slitande -skærende. 
-sprang Krampeslag, Eklampsi. 
-språngsgrås -spån, *Svartdul, 
Leonurus. -sten Midtersten i en 
Varde. -stilla se -språngsgrås. 
-stock^ Stamme paa vindspil, -stårk- 
ning -styrkning. -stot det synlige 
Hjærteslag. -trakt: / -en i Omeg- 
nen af Hj. -tryckning -klemmelse. 
-unge Kælen, søde Barn. -vapen 
herald, -skjold. -vårmare -styrkning; 
Sjælevarmer, -åkomma -tilfælde. 
-ålskelig inderlig elsket, -ångslan 
-angst, Beklemmelse, -ora -for- 
kammer. 
'hjåssa -n, . . sor, 'hjåsse -n, . . sar Isse ; 

Top af et Bjærg; från -n tUl fotU- 

bjdllet fra Top til Taa. 

1. ho t hvo. 

2. ho -n, -ar Æde- el. Drikke- Trug, 

*Brye. 

hoboja -n. . .Jor [hå'båja] J" Obo. 

hock -en, -ar Hønsebur. 

"hocken P hvilken? • 

hof se hov. 

hoj! hej! 

'hojla fini. se hojta. 

hojt -et Hujen, Raab. 'hojta huje, 
raabe, *hauke. 

hol se hål. 

holk -en, -ar 1. Kar, Spand; 2. Kasse 
til Fugle, Stærekasse o. i.; 3. Bøs- 
ning, Dupsko, *Holk; 4. ^ Yder- 
bæger; Kurvedække; 5. ^ Blok- 
skib; se arm-, byx-. 'holka hule, 
udhule, -blomstriga Fit. de kurv- 
blomstrede, -fjåll ^ Dækblad, Svøb- 
blad. 

hona(h)! halloj! 

hollands lårft, -ost hollandsk Lær- 
red, Ostosv. -timmer Hollændertræ. 

'hollånd are -n, Fit. =, Hollænder; ^ 
Skødestik, *Skostik; Væverknude. 
-e'ri Mejeri, -ska Hollænderinde; 
Hollandsk Sprog. 

'holma indringe vildt, 'holme -n, 
. . mar Holm, lille 0, (*). 

"Holmia latiniseret Navn paa StOCkholm. 

'homma -n, . . mor Ruse. 
homogen [håmå'je'n, hwmco-] (). 
hon ['hwn'] hun. 
'hona -n, . . nor Hun; i Sms. råvhona 

Hunræv osv. 
honing ['ho'niri, "hån'iq] se honung. 



hon hångeHunrakle.-kon ['hwn'iXø.n] 
0; Kvindekønnet, -konad Hun- 
køns-, af Hunkøn. 

honn ett [hå'næf] honnet, -eurs: 
gora les -^ være Vært. -or -en, -er 
^ og Kort [hå'no'r] Honnør. -6rsbe- 
tyg særlig Udmærkelse, -orsvakt 
Æresvagt. 

honom ['hånåm, ogs. 'hwnåm] ham. 

hono'Ya rium [htonw-, hånå-] . . iet, 
. . ier Honorar, -tiores [-ratsi'wras] 

Fit. ( ). 

honung -en ['ho'nuq, 'hån'ui],] Hon- 
ning, honungsbi -bi. -blomster 
Pukkellæbe, Herminium monorchis. 
-burk -krukke, -dagg -dugg. -grop, 
-gomme 2? -gemme, Nektarie. 
-kaka -kage. Bikage i Bikube, -klo- 
ver se amur. -pipa -celle, -skiv- 
ling ^ -svamp, -smorgås Brød 
med Honning, -svulst -byld. -vin 
Mjød. -åpple sødt Æble. 

hop -en, -ar ['hco'p] Hob, Hoben, 
Masse; -en den store Hob; hela 
-en båttre fim. en hel Del bedre. 
hop- [hto'p-] som Forstavelse sammen-. 
'hopla sammenhobe, ophobe, op- 
dynge; '^ sig samle sig. -ånde 
Ophobning, Ansamling. 

hop ar, beta sammen arbejde, -fallen 
-O, -skrumpet. -filta (), -filtre, -flytta 
rykke sammen, -fuska jaske sam- 
men, -fålla slaa sammen Foldekniv 
el. 1. -gjord -lavet; det år bara -gjort 
det er noget, man har lavet, -grota 
røre samnæn et Miskmask, -gyttra 
-hobe. -kludda lappe sammen. 
-knåppa -knappe ; -^ hånderna folde 
Hænderne, -koka fig. brygge sam- 
men, -krumpen -krympet, -skrum- 
pen, -krupen: sitta ^ sidde paa 
Hug. -krångla se -trassla. -laga 
sætte sammen igen reparere. 

l.hopp -et I'håp-] Haab; -et låter 
ingen komma på skam -et be- 
skæmmer ingen; sviket ^ sveget 
H., Skuffelse; giva gott '>^ om sig 

love godt f. Eks. om en ung Mand; få- 

sta sitt -^ vid sætte sit H. til. 
2. hopp -et, Fit. =, Spring, ( ). 'hopp a 
springe, hoppe; '^ bock springe 
Buk; '^ hage hoppe Paradis Leg. 
'^ / galen tunna gøre et Fejl- 
spring, fig. gøre en Dumhed; '>^ 
om springe forbi; -^ på letsindigt 
kaste sig ind i; han -de 'till det 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



150 



hoppara — hovforsamlingen 



gav et Sæt i ham, *klak i ham; '^ 
over springe over, overspringe. 

hoplpara [hto-p-] sammenparre. 

'hoppas haabe. 

hoppjbagge zooi. Smælder, -e-tossa 
-n,..sor egi. Tudse; fig. vild Tøs, 
„Vildkat", -fot zooi. Springfod. 

hopp full forhaabningsfuld. -givande 
haabefuld; lovende. 

hop plocka [ho3"p-] sammensamle, 
-pille. 

'hoppning Hop. 

hop pressa [h(o*p-] sammenpresse. 

'hoppsa -n, . . sor fini. Sjuske. 

'hoppsan egi. hopp sa' han hop ! hopsa! 

'hoppsig sjusket. 

hopp spindel Springedderkop, Salti- 
cus. -stav Springstok, -stjårt, 
-svans Springhale, Podura. -tossa 
se hoppetossa. 

hopjrada stille sammen i Rad. -råfsa 
rive (*rage) sammen, -sinka Snedk. 
sinke sammen; om Porceiiæn: 
klinke, -skarva ^ laske sammen; 
fig. lave sammen, lyve. -smorja 
smøre sammen. -sn5rpa sammen- 
snerpe, -spika spigre sammen. 
-svetsa svejse sammen, -tals ['hwp- 
itB.ls] i Hobevis, -tappa ind- 
stemme; sinke sammen, -trassla 
sammen i vikle, -fihre, speje. -tuf sad 
-skrumpet, -viga -vi. -vika -folde. 

hor -et (); gora '^ bedrive H. 'hora 
-n, . . ror Hore. 

hord -en, -er ['ho"rd] Horde. 

hor dom -en, -e'ri -et (). -isk ['hcor-]: 
bibi. detta vrånga och -a slåktet 
denne onde og vanartede Slægt. 
-kona -kvinde. 

horison'tell horisontal, vandret. 

'horjetta se sminkrot. 

horn -et, Fit. — , ['ho3'rn] (); stota ei. 
stånga -en av sig løbe Hornene 
af sig; '^ / sidan till ngn. et H. 
i Siden paa en; såtta '^ på ngn. 
gøre en til Hanrej ; det osar brånt 
^' der er Ugler i Mosen, -blåsare 
-blæser, -bo.skap -kvæg. -fisk se 
-spigg. -fågel Næsehornsfugl, Bu- 
ceros. -groda -frø. -gumse hornet 
Væder, -gådda -fisk, *-gjedde, Be- 
tone, -ig hornet; -agtig. -låt -melodi, 
-signal, -los kullet om Kvæg. -orm 
-slange, Cerastes. -oxe se ekoxe. 
-padda se -groda. -platt -plade. 
-skall Valdhornklang, -skata se 



-fågel. -slut log. „hornet Slutning", 
Dobbeltslutning, Syllogismus cornu- 
tiis. -slånda se skorpionslånda. 
-spån -spaaner. -stagg se spigg. 
-svarvare Bendrejer. -sSrv torn- 
frøet Horn blad, Ceratophyllum 
demersum. -uggla -ugle, Strix 
otiis. -UV se berguv. -verk ;»; -værk. 
-åmne -stof, Keratin. 

horoskop -et, Fit. =, [hårå'sko'p] ( ). 

horr 'ibel ( ), gyselig. -'6r -en, -er 
Rædsel. 

hors -en, -ar P Hest. -a-fibla, -a- 
mynta se hast-. 

horsbrott -et, Fit. — ^ Ægteskabsbrud. 

horsgok Horsegøg, *P Mækrgauk 

se enkel beckasin. -kOHUHg se tlllkort. 

-Ijung Hedelyng, *Roslyng. 

hos ['hw's, 'hojs"] O; anmåla '^ an- 
melde for; det står '^ hononi det 
staar til ham. -fogad, -foljande, 
-gående -føjet, -følgende, -lagt, 
vedlagt. 

'hospis S Hospital. 

hOSpi'tal -et, Fit. =, [hås-] før: (), nu: 
Sindssygeanstalt for helbredelige. -s- 

måssig moden til Daarekisten. 

hosta phcos'ta] 1. Navno. -n Hoste. 
2. Udso. (). -ig phws'-] hostende, 
ru, rusten om stemme, -kramp 
Krampehoste. -retande som frem- 
kalder Hoste. 

hot -et Trusel. 'hota true. 

hotell -et, Fit. = & -er [hå'tæl'l ( ). 
-borstare -karl. -rorelse -drift. 

'hot else -n, -r Trusel. -full truende. 

hotten 'tottf ikon [ei. 'håt'-] Middags- 
blomst, Mesembrianthemum. -s- 
hare Springhare, Pedetes. -te 
Bukkeblad-Te. 

1. hov -en, -ar ['hwv] (Heste-)Hov. 

2. hov itk. ['hcj3'v] Maadehold, Maade; 
utan '^ och måtta uden Maal og 
Maade. 

3. hov -et, Fit. =, ['ho-v] Hof; på ei. 
vid -et ved Hoffet; ved Hove. 

hov'ans -en [-'aqs] smi. hovera Arro- 
gance, -'ant arrogant. 

hovbeslagssmed [hwv-] Beslagsmed. 

hovjbetjånt [ho*v-]kgl. Tjener, Lakaj. 
-dam Hofdame. 

ho'vera (sig) bryste sig, kro sig. 

hovexpedition [ho'v-] Overhofmar- 
skallat. -fruHitimretf Hofdamerne- 
-furir Hoffourér. -forsamlingen 
Slotskirkens Menighed i Stockholm. 



*^ toreg. Hovedord. - roreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



hovforvaltningen— huldremo 



151 



-forvaltningen Intendanturen for 

Civillisten. 
hovjårn [hoj'v-] Hovjærn. 
hovjågare [ho'v-] kgl. Skovfoged. 

-jåg,måstare Hofjægermester. 

-kansler før i840 Censor, -kapel- 
list kgl. Kapelmusikus. 
hov klinga [hwv-] Hovklinge, -krans, 

-krona Krone. 
hoviman [ho'v-] Hofmand, -manna 

-mands-, -målare -maler før Titei for 

Medlemmer af Akademiet. -HlåstarC 

Hovmester; Overkelner, -predi- 
kant -præst, -rått omtr. Lands- 
overret anden Instans, *omtr. StiftS- 

overret; studera på -en læse til 
juridisk Embedseksamen; Svea 
'>- Overret for Svealand og Norr- 
land. -råttsexamen jur. Embeds- 
eksamen, -råttsråd Overretsasses- 
sor. 

hovsam [hwv-] maadeholden, beske- 
den, sømmelig, -het Maadehold, 
Beskedenhed. 

hov skågg [hwv-] Hov skæg. -sla- 
gare -smed, Beslagsmed. 

hovslinkare [ho'v-] Hofsnog. 

hovsmed [how-] se hovslagare. 

hov stallmåstare [hov-] Overstald- 
mester, -stat Hofetat, -syssla Hof- 
bestilling, -sångare Kammersan- 
ger, -trapporna åro hala Hof- 
gunst er ikke at stole paa. 

hov trang [hcov-] Hov trang, -tvang 
-tvang, -tang -tang, stor Knibtang. 

'hUCkle -t, -n el. — , H Smtr. af ftuvud- 

kiåde Hovedklæde. 

hud -en^ -cir{)\ få på -en blive skældt 
ud; faa Prygl, 'hudja fini.se kugga. 
-avidragare, -dragare Rakker. 
-flånga -flette, -stryge. 

'hudik -en, -ar H: en glad '^ en 
lystig Fætter, Skælm. 

hud kråfta Hud kræft, -mask -orm, 
Comedon. -por Pore. -skavning 
-afskrabning. -utiSlag Udslet, -vin- 
ge Flyvehud. -åikomma -sygdom. 
-omsning -skifte. 

hug f se håg. -ad se hågad. -full f 
højsindet, -fållas se hågfållas. 
-fåsta fæste i Erindringen. 

hugg -et, Fit. =, Hug; ett svart ^^^ 
fig. et slemt Stød; låmna oppet '^ 
P^ ^ig^ g^ ^ P^ sig give sig en 
Blottelse; lida '^ av blive angrebet 
af; det år '^ i '^ det er Hip som 



Hap; / hogsta '^ opløftet til Hug, 
Slag; ett ^ i vådret et Slag i Luf- 
ten, 'hugg a -er, hogg, ^huggit 
hugge; hunden hogg mig i benet 
H. bed mig i Benet; -et som stucket 
Hip som Hap ; '^ '/, '^ tag i slaa en 
Klo i ; ^ (yxan) i sten ramme for- 
kert, fig. forregne sig, tage grundigt 
fejl; '^ på sabel øve sig i Hug- 
ning; '^ till (); skrue Prisen op, 
„trække op"; overdrive; '^ for sig, 
till sig skrabe til sig; '^ sig fast 
vid ett ord hænge sig i et Ord; 
'^ ur sig ^ hugge sig ud, smutte 
ud. -are Huggert; Udhugsjærn; 
Pokker, Pokkers Karl. 'huggas 
hugges; mundhugges, -bajonett 
Sabelbajonet, -bock Huggeblok, 
*-stabbe. -is ['hugMs] S se -sexa. 
-jårn Stemmejærn. -kubb se -bock. 
-sexa S Sexa hvor man selv 

maa forsyne sig modsat kmssexa. 

-spån -spaaner. -sten tilhugget 
Sten. -stock se -bock. -vårja Pal- 
lask. 

hug komma, -komst, -los se håg-. 

hugnja ['huri'na, 'hui'gna] glæde en 
med noget. 'hugn|ad ['huq'nad, 
'hui-gnad] -en, -er Glæde, Tilfreds- 
stillelse, -ånde, -elig, -esam glæ- 
delig. 

hugiskott (pludseligt) Indfald, Flyve- 
tanke, -stor højsindet; stolt, -svala 
['hui'giSVB.la, 'huk*-; huig'svB'la] hu- 
svale, trøste, -svalande Trøst. 
-svalare bibi. Trøster. 

huj! O; / en ei. ett ^ i Huj og Hast. 

1. huk -en, -ar ['hui'k] Huk i Brætspil. 

2. huk ['hui'k]: på '^ paa Hug. 
'huka staa i sammenbøjet Stilling; 
'^ sig ned dukke sig ned, sætte 
sig paa Hug; *huge sig ned. 'hukad: 
sitta '^ sidde paa Hug. 

'hukarjeei. hukerit -en, -ar ['hui'k^rt] 

Hukkert gammeldags Fartøj, -jakt Fl- 

skerhukkert. 

'hukle se huckle. 

huld l.Tiiio. (itk. hult) O, god, øm. 2. 
Navno. i Udtr. utan '^ och skydd ube- 
skyttet, ganske blottet, huldja 'om 
se omhuida. -gudinna Huldgud- 
inde, Gratie, -het Huldskab, Hen- 
givenhed, Troskab; Huldsalighed, 
Godhed, -hetsed Troskabsed. -'inna 
poet. se -gudinna. 

'huldra -n, . . ror, huldremS Huldre. 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



152 



hull — hungerkorn 



hull -et Huld, *Hold; taga^, Idgga 
på -et faa Huld paa sig; med ^ 
och hår med Hud og Haar. 

'huller om 'buller hulter til bulter. 

'hullig vel ved Magt, velnæret. 

'hulling Modhage, *Agnor. 

hult -et, Fit. =, lille Skov, *Holt 
særlig Løvskov, -bfåken dunhaarct 
Egebregne, *dunhaaret Sisselrot, 
Phegopteris polypodioides. 

hum Fæiiesk. ['hum'] Nys; ha ei. få 
(litet) '^ om have, faa en Anelse 
om. Færten af. 

hu'mil ydmyg. 

1. 'humla H tr. rapse. 

2. 'humla -n, . . lor Humle insekt, 
Bombus. 

'humle -n H (), Humulus lupulus. 

-blomma -blomst som bestøves af 

Humlebier, -blomster Eng-NelHke- 
rod, (*), Geum rivale. -fait, -gård 
-gaard, -have. -koppa, -kotte -knop, 
-kop. -luzern Humle-Sneglebælg, 
Medicago lupulina. -mjol -bitter, 
Lupulin. -pepla se -koppa. -reva 
-ranke, -småre se -luzern. -stor 
-stang, -stage, -suga Betonie, Beto- 
nica officinalis. -våppling se -lu- 
zern. 

1 . 'hummel -n, . . mmlar „Humle", gi. 
Strengeinstrument. 

2. 'hummel om 'tummel = huller om 
buller. 

hummel binda se snarreva. -gård 
o. fi. se humle-, -tuppor se kråk- 
fotter. 

1. 'hummer -n ^ Topvange, (*). 

2. 'hummer -n, . . mmrar ( ), Astacus 
gammarus. -aladåb Hummer i 
Gelé. -burk -daase. -fiske -fiskeri. 
-tina -tene. 

humor -n ['hui;mår] (). 

humpback Pukkelhval, Megaptera. 

humusvåxt se mullvåxt. 

hu'mor -et, Fit. =, (); vid '^ i g©dt 
H.^fatta '^ blive ærgerlig, gnaven. 

hund [H 'hun-] -en [H 'hun'], -ar (); 
slita en '^ lide ondt som en H., 
føre et Hundeliv; skåda -en efter 
haren skue H. paa Haarene; en'^ 
till att vara stor pokkers stor ; dår 
ligger en '^' begraven der stikker 
noget under; arga -ar få rivet skinn 
gale Katte osv. ; noden driver '>-' / 
band Nød lærer nøgen Kone at 
spinde. 



hund|bett Hundejbid. -biten bidt af 
en Hund. -bod P -hus. -djur Dyr 
af Hundeslægten, -fatt Tiiio. & Bio. 
hundsk; H utroligt; vældigt, ufor- 
skammet. -filaH skælde Huden fuld, 
hundse, -foda -føde, -kost. -glåfs 
-bjæf, -glam. -gora -t -arbejde, Slid. 
-hirs se gronhirs. -huvud -hoved; 
båra -et være Syndebuk, -kex se 
-kdx. -koja -hus. -kreatur, -krak 
Hund, stakkels Hund. -kåx(a) 
vild Kørvel, *Hundkjæks, Ånthris- 
cus silvestris. -kop Røverkøb, 
Spotpris, -loka se -kdx. -loke-lås- 
gras Maanerude, *Marinykjel, 
Botrychium virginianum. -lok se 
dngslok. -mål sp. solidt Maaltid. 
-narv Hindeknæ, *Norel, Spergu- 
laria canina. -penning se -kop. 

'hundra se hundrade hundrede, -arm ad 
hundredarmet. 

hund racka, -rackare Køter, *Bikkje. 

'hundra' de (fork. 'hundra) -t, -n Hun- 
drede kun hundrade som Ordenstal. 

-(de)del -del. -'en hundrede og 
een. -faldigt, -fait Bio. -fold. -'fyra 
hundrede og fire. -'forstå hundrede 
og første, -grådig -(), -grads. 
-hovdad hundredhovedet. -lapp 
Hundredkroneseddel. 

hund ragg Hunde uld. -ras -race. 

hundraitals [-itB.ls] i Hundred(e)vis, 
i Hundred(e)tal. -årig hundredaarig. 
-åring hundredaarig Olding. 

hundrova Gallebær, Bryonia alba. 

hunds|a ['hun'dsa, 'hun'sa] ei. '^ åt, 
'till, 'upp give en Overhaling, -fott 
-en, -ar Hundsfot, Slyngel; Kuske- 
sæde bag paa Kane eller Vogn. 
-fot'tera hundse. 

hundjsim [-.sim.] Hunde svømning. 
-sjuka -syge; -galskab, -skall -glam. 
-slag -race. -snus H Børst, Røffel. 
-stagg -stejle, Gasterosteus. -s-vott 
se -s-fott. -syssla -arbejde, -tand (), 
Hjørnetand, -tunga ^ -tunge, Cyno- 
glossum. -turk Trynetyrk. -vakt 
^ vagt. -vaktare -dreng, -passer. 
-valp -hvalp, -ven 3( se brunven. 
-vete Sf -hvede, Triticum caninum. 
-viol -viol, *Markviol, Viola ca- 
nina. -våder -vejr. -ånda J;, Hund- 
ende, -åxing hvas Hundegræs, 
Dactylis glomerata. -ora -øre; 
Æselsøre i Bog. 

'hungier -n (), Sult. -er-korn se 



'^ fores. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



hungrig — hussvala 



153 



brandkorn, -rig sulten; '^ mage 

ar basta kocken. 
hunn -en, -er Hunner. 
hunne, hunnit, hunno se hinna. 
hur se huru. 
hurr: / ett ^ i Huj og Hast. 

hurra l.Udraabso. [hu'FB'] (). 2. Navno. 

[hu'FB-] -t, Fit. =, ( ). 3. Udso. phura] 
raabe Hurra; ingenting at -^ for 
ikke noget at gøre Væsen af. -a-bas 
['hur'aibB.s] Ølbas, -ånde, -a-,rop, 
-ning Hurraraab. 

'hurtig rask, kvik, flink, *kæk. 

'huru (aim. hur) hvorledes, hvor ikke 
om Stedet; hur? P hvadbeha'r? hur 
inte? hvorfor ikke? '^ dags [huir- 
'dak'sj? hvad Tid paa Dagen? eller 
hur? ikke sandt? hur då? hvorfor 
det? hur dårmed an må vara, 
huru som helst hvordan det saa 
er; hur på sdtt? fim. paa hvad 
Maade? hur så? hvorledes det? 
-dan ['huiruj,dan, -,dB.n] hvordan. 
-ledes ['hui-rui,le.d9s] hvorledes. 
-lunda ['huirui-] hvorlunde, -som 
fhuiTuj-] hvorledes, -'vida hvor- 
vidt. 

hus -et, Fit. =-,(); ^ *Blokhus; -et 
Retiraden; stora -et Hovedbygnin- 
gen; danska -et d. d. Kongehus; 
hålla -^ holde Hus (opholde sig); 
var haller han -^ .^ hvor holder 
han til? hvor er han henne? hålla 
illa ^ holde et slemt Hus; gora 
rent ^ gøre rent Bord; inom <^ 
inden Døre; utom ^ uden for -et; 
ur'>- i'^ fra Hus til Hus; bo ^ vid 
'^ bo Dør om Dør; pjåsen lockar 
goda '^ Stykket trækker godt Hus; 
^huse gi. Kasusform: man ur huse en 
Soldat udskreven af hvert Hus; alle 
Mand ud ! 'hus a -n, . . sor se -jung- 
fru, -aga Hustugt. 

'husare -n, Fit. =, Husblasstør, Åci- 
penser huso. 

husar fro Sabbadillefrø. -krok Krølle 
ved Ørene. 

husarrest [huis-] (), Stuearrest. 
-behovsbrånning Hjemmebrænde- 
ri. Brændevinsbrænding til eget 
Brug. 

husbloss -et ['hui-s-] Husblas. -st6r 
se husar e. 

husbonddrång Avlskarl, Forkarl, (*). 

husbond e -rz, -bonder [hus"- ei. hui's- ] 
Husbond(e); Overmand; vara ^ i 



sitt hus Herre i sit Hus. -folket 
[hui's-] Mand og Kone i Huset. 
-kastet H, -våldet Overkomman- 
doen i Huset. 

l.husch -en, -ar Skab under Skrive- 
bord. 

2. husch! uha! uh hu! 

husdrivare Løsgænger. 

'huse: ur '^ se hus. -syn Synsforret- 
ning over Husbygningernes Til- 
stand, -synsinstrument Synsfor- 
retning Dokument. 

hus fattig [hui's-] hus arm. -fSre- 
ståndarinna -bestyrerinde. -f6rh6r 
Katekisation i Husene som Præsten 

holder en Gang om Aaret; kunna något 

på '^ kunne noget som sin Børne- 
lærdom, -fink Fink, Passer, -ge- 
råd [-jeiro.d], -gerådssaker -geraad. 
-hyra -leje. 
hushåll -et,Pit.^, ['hui's.ål] Hushold;- 
ning, Husvæsen, Husstand; sdtta 
'^ sætte Bo; gå i -et gaa i Huset. 

hushåll a holde Hus føre Husholdning; 

økonomisere, spare, -ning () 

det at holde Hus, Økonomi. -uiugS- 

sållskap Landhusholdningsselskab. 

hushålls affårer Husholdnings sa- 
ger, huslige Forretninger, -aktig 
husholderisk, sparsom, -bekym- 
mer -sorg. -bestyr se -affår. -bil- 
jett jærnb. omtr. FamiljefHpas. -bi- 
ltråde fini. Tjenestepige, -froken 
Husjomfru, -goromål se -affår. 
-kammare se handkammare. -kassa 
-penge, -kostnad -udgifter, -kvarn 
Kødhakkemaskine, -månniska god 
Husholder. 

husjungfru [hui's-] finere Stuepige, 
„indvendig Jomfru", -knut Hus - 
hjørne, -kur -raad. -lig (); '^ an- 
daA:fHusandagt.-lårft hjemmevævet 
Lærred, -mamsell -jomfru, -man 
Indsidder, -nyckel -nøgle; Retirade- 
nøgle, -orgel Stueorgel, -papper 
Klosetpapir, -piga Stuepige, -predi- 
kant,-pråst -kapellan, -rad -række. 
rannsakan jur. -undersøgelse, -ras 
-sammenstyrtning, -rum (); fria 
^ frit Logis, -råtta: lilla -n Hus- 
musen; Stora -n den brune Rotte, 
Mus decumanus; svarta -n den 
sorte Rotte, Mus rattus. -r6ta 
Forfald, Forringelse paa Husbyg- 
ninger; Erstatning derfor, *Aabod. 
-sed skik. -sl6jd -flid. -svala 



■*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



154 



hussyrsa — hyfsning 



Bysvale, Hirundo urbica. -syrsa 
Faarekylling, Acheta domestica. 
-tomt O, Byggegrund, -tomte 
-nisse. 

hustru -n, -r ['hus'tru, -trui] (), 
Kone, Madam; -^ Anderson jur. Ma- 
dam A. 

husvan, -varm [hws-] husvant. 
-visitation se -ransakan. -åra sp. 
Hustru. 

hut! [-UI--] væk! pak dig! egi. til Hund; 
fy! skam dig! låra (sig) '^ , veta '^ 
skamme sig; dy sig; jag skall låra 
dig veta '^ jeg skal lære dig Mores; 
han har ingen '^ (i sig) han har 
ingen Skam i Livet, 'huta skam- 
me ud; '^ 'dt true; overfuse. 

hutla se huttla. 

hutlds [hui-t-] skamløs. 

'huttla tøve, smøle; drive Gæk; gæk- 
ke, holde for Nar; han Idter inte 
'^ med sig lader sig ikke spille 
paa Næsen, forstaar ikke Spøg. 

'huttra gyse, ryste af Kulde, *hakke 
Tænder af Kulde, (*). 

huv -en, -ar Hætte paa Skorsten o. I., 
ikke Klædningsstykke. 

'huva -n, . . vor (Kvinde-)Hue, Hætte. 

-huvad: i Sms. f. Eks. fyrhuvad firho- 
vedet; korthuvad korthovedet, bra- 
kykefal. 

huve, huvu se huviid. 

huvud ['hui'vud, 'huvud] -et, H ^hu- 
ve(t), 'huvu(t) ; Fit. ^huvuden, H ^hu- 
ven, huvun; best. ^huvudena, H 
^huvena, ^hiivuna Hoved ;^ *Spil- 
kopp; tala -et av sig rende sig 
en Staver i Livet; taga for -et 
gribe; fig. tage fat paa, kræve til 
Regnskab; det slog mig for -et 
det forefaldt mig besynderligt; ha- 
va sitt -^ for sig have sine egne 
Ideer, være sær; kora -et i våg- 
gen være halsstarrig; hava -et i 
rdtta ånden, ha '^ på skaft have 
Hoved, have Tankerne med sig; 
ha -et under armen være dum; 
vinet slår i -et Vinen gaar til -et; 
slå sina -en ihop i Forening lægge 
■erne i Blød; kort om -et kort 
for -et; over '^ overhovedet, -bin- 
del -bind. -bonad -tøj, -bedæk- 
ning, -bry, -brak -brud. -fluss 
Katarrh i Hovedet, Snue, *Krim. 

-fotingar zool. -føddede Blæksprutter. 

-fårcmål -genstand, -forsamling 



-sogn. -gavel -gærde, -hopp Spring 
paa Hovedet, -hångare Hængeho- 
ved, -knopp sp. Hoved, -knut 
-punkt, -vanskelighed, -kål *Hoved- 
kaal; vit -^ Hvidkaal; rod '^ Rød- 
kaal. -kår Arméens Gros. -kårande 
-citant. -los -løs; fortumlet, ufor- 
sigtig, -man (); Mandant, -nickare 
anat. Halsens store Skraamuskel. 
-ord styrende Ord. -prydnad 
-smykke, -redaktor Redaktør, -roll 
-rolle.^ -råkning (); -regnskab. 
-iSaklig -sagelig. -sats -sætning. 
-satsbindning Sætningsrække af 
-sætninger, -skalle Hoved, Skalle. 
-skalleplats -pandested, Golgata. 
-skatt Kopskat, -skrift Original 
modsat: Afskrift, -skål -skal, Hjærne- 
skal. -skål -grund, -sprak -sprog, 
-sted Skriftsted, -stol ( ), Kapital. 
-stupa Bio. -kulds, -ståmma -stem- 
me vigtigste S. -svål -hud, -bund, 
Haarbund. -syfte -øjemed, -synd 
Dødssynd, -titel (); -post, -rubrik 

især om Budgettets ti Hovedposter, -tåg 

finbladet Siv, Junciis capiiatus. 
-verk -værk. -vårk -pine. -yr 
svimmel, tummelumsk, ør i Hove- 
det, -yrsel Svimmelhed, *Ørhed. 
-ånda,mål -øjemed, -ås 2( ribbe. 
-åmne -genstand, -fag. 

hux: '^ flux Bio. over Hals og Ho- 
ved. 

hva-, hve-, hvi-, hvå- se va-, ve-, 
vi-, vå-. 

hy -n Ansigtsfarve, Lød, Teint. 

'hybble, hyble -t, -n ['hybia] Hum- 
mer, Hybel; ussel Rønne. 

hy'brid \.-en,-er{). Bastard. 2. Tiiio., 
itk. -it & -itt hybridisk. -syren per- 
sisk Syren. 

'hyckel ..cklet Hykleri. 

'hydda -n, . . dor Hytte; bibi. Paulun, 
Bolig; evinnerliga hyddor evige 
Boliger; månniskans jordiska ^', 
den kroppsliga -n Legemet. 

'hyde -t P Pak. 

hy"ena -n, . . nor Hyæne. 

'hyende -t, -n Hynde, Pude; lågga 
'>- under låttjan lægge Puder un- 
der ens Dovenskab. 

hyfs -en Skik, Væsen, 'hyf s a pynte, 
pudse, gøre net; danne, civilisere; 
mat. reducere, bringe til simpleste 
Form; hyfsat sått dannet Væsen. 
-ning Dannelse, dannet Væsen. 



roreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der«taar tbran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



hygga— hål 



155 



'hygga sig blive hyggelig; gøre sig 
net; ^ sig till ngn. slutte sig til 
en, (*). 

'hygge -t, -n Hugst; Udhugning i 
Skov, „Rød". 

^hygglig elskværdig, tækkelig, rar, 
(*); en '^ karl en flink Fyr; var '^ 
och gor det vær saa elskværdig 
at...; -t folk rare, *pæne Men- 
nesker; -t pris rimelig Pris. 

hygien -en [hygi'e'n] Hygiejn e. -isk 
[-'e'nisk] -isk. 

hyll -en Hyld, Sambucus. 

l.'hylla -n,..lor Hylde; Reol; så- 
dant tar man inte på -n sligt fin- 
der man ikke paa Gaden. 

2. 'hyll a hyld e; vise Velyndest; låta 
-^ sig lade sig hylde; -^ sig till 
se hygga. -ånde, -ning -ning, -est. 

'hylle -t,-n Indhylling, Dække, Hyl- 
le; Sf Blomsterdække, Bioster. 
-los 2( nøgen. 

'hyls a -n, ..sor Hylster, Dølle; ^ 
Fællessvøb paa Svampe, -frukt Bælg- 
frugt. -nejlika Knop-Nellike, Di- 
anthus prolifer. 

-hylt: kun i Sms. : finhylt, grovhylt med 
fin, grov, Ansigtsfarve. 

hy mask Filipens, Hudorm. 

hymn -en, -er Hymne. 

'hympel -n, ..plar fim. lille Bakke. 

hy'mor se humor. 

'hynda -n,,..dor Hunhund, Tæve; 
S kvindelig Prøvekandidat smi. dogg. 

hyper'bol -en, -er [-oi] (.). 

hyperbo'r é -en, -er Hyperboræjer, 
Beboer af det høje Nord. -'eisk 
-isk, højnordisk. 

hypoi'konder-n [hypå- ei.hypw-, -åq- 
ei. -ån-] 0; Hypo kondrist. -'tes 
-en, -er -tese. -ti'sera pantsætte. 

'hyppja P vimse. 

'hyra 1 . Udso. hyr ( \ -er), -de, -t 
leje; hyre; att '^^ til Leje; '^ in 
udleje Værelser til; '>-' in sig hos 
leje Værelser hos; han hyr han 
bor til Leje. 2. Navno. -n, , . ror Leje; 
Hyre; kop bryter '^ Eje gaar for 
Leje. -nde Leje det at leje. 

hyres av, tal Leje kontrakt. -folk -folk, 
Lejere, -fritt husfrit; bo -^ have 
fri Bolig, -gast Lejer, -kvar- 
tal {); fjerdingaarlig Leje. -ledig 
til Leje. -lågenhet Lejlighed, -man 
Lejer, -penningar, -summa (Hus-) 
Leje. -rum Værelse der er til 



Leje. -sedel -kontrakt, -vård Vært, 
Husvært. 

hyr kusk Droschekusk. -kuskiUirått- 
ning, -kuskverk Vognmandsfor- 
retning, -lakej Lejetjener, -vågn 
( ), Drosche. 

'hysa -er, -te, -t huse; fig. nære Had, 
Tvivl o. 1.; '^ in indlogere. 

'hysing -en Hyssing. 

'hyska, 'hyskja -n, . . k(j)or Malle, 
Øsken. 

hyss -et, Fit. =, H Skælmstykke. 

'hySSa VySSe et Bam tll Ro. 

'hyssja hysse, tysse; '^ ned ned- 
dysse; -^ åt ngn. udhysse en. 

'hysta kaste, vippe Boid, Pind ei. i., 
„Jeppe", -e-man i Leg den der ka- 
ster, „er inde". Opgiver. 

hytt -en, -er ^ Hytte, Kahyt. 

l.'hytta åt ngn. true med Haanden. 

2. 'hytta -n, ..tor 5< Hytte, Smelte- 
hytte. 

hytte bruk ^ Hyttedrift, -lag Sel- 
skab for Smeltehytte. 

"hyvel -n, . . vlar [H 'hyVal] Høvl. 
-kniv Bugthøvl. -spån -spaaner. 

'hyvens S storartet. 

hyvla ['hy'vla, H 'hyvia] høvle; '^ 
på sin likkista fig. grave sin egen 
Grav. 

hå! aa! ak! hå hå! ho ho! 

håbrand -en, -ar Jf Haamær, (*), 
Lamna cornubica. 

håg -en Hu, Sind, Lyst; hava i -en 
have i Tankerne '^ for Lyst til ; 
slå ur -en slaa af Tankerne; det 
ligger mig i -en det foresvæver 
mig; falla, rinna i -en falde ind; 
det leker honom i -en, i -en på 
honom han har en inderlis? Lyst 
til, han bygger Luftkasteller, 'hågjad 
tilbøjelig, oplagt {for til); Lysthaven- 
de, Reflekterende; jag skulle vara 
'^ jeg kunde have Lyst til. 'håg as 
have Lyst til. -fållas tabe Modet. 
-komma \ ihukomme, komme i 
Tanker om. -komst -en, -er Erin- 
dring, Minde, -los ligegyldig, dorsk, 
sløv. 

'håken H Fanden. 

håkåring se håskårding. 

l.hål ^ hul; '^ sjo hul Sø. 

2. hål -et, Fit. r=, ['ho-1] Hul; få ^ 
på ngn. faa Tag paa, faa Has 
paa en; kappas om -et bytte Gaarde 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



156 



håla — hård 



Leg. 'hålia -n,..lor Hule. -borr 
Hulbor. 

'hale 3: hårde: hin '^ den Onde. 

hal fot Svangen under Foden, -handen 
Haandens Inderflade. 

'hålig hul, hullet. 

hålk se holk. 

hål kaka Brød med Hul i Midten. 
-kon Hulkegle, -korali Ildkoral, 
Millepora. -kål Hulkehl. 

l.håll -et, Fit. =, Hold ikke i Bet. Af- 
deling; Skudvidde; Station Post-, *Skifte; 
Stationshestene; -et har gått ut 
alle Hestene er ude; på ^ fini. 
paa Afstand; sldkt på langt, nåra 
'^ langt ude, nær, beslægtet; 
från det -et fra den Side; åt det 
-et i den Retning; åt alla ^ 
och kanter i alle Ender og Kan- 
ter; från sdkert ^^ fra sikker Kilde; 
det år icke ^ på honom han er 
ikke til at styre. 

2. hall! holdt! 

'hålla -er, holl, 'hållit holde; inde- 
holde; '^ ett fini. h. sammen, være 
enige; '^^fårgen f\g. h. Kontenancen; 
'^ måttet h. Maal; ^' provet be- 
staa Prøven ; '^ streck h. Stik ; '^ ngn. 
sdllskap h. en med Selskab ; '^^ i^a^i 
vædde; '^ ^efter h. i Ørene; -^ sig 
efter rette sig efter; '^ emot gøre 
Modstand; '^ fort blive ved; '^ 
sig framme trænge sig frem, stikke 
sig selv frem, holde sig til; '^ i 
h. fast i, (*); h. ved; ^' 'i sig, '^ 
fint i ikke give tabt, blive ved sit; 
holde ud, vedvare; priset, ryktet, 
vddret haller i sig Priserne, Rygtet, 
Vejret holder sig; '^ inom sig be- 
holde hos sig selv; '^ isår h. ad- 
skilt, ud fra hinanden; <^ med om 
h, med i, være med til; -^ sig med 
ngt. holde ngt.; '^ sig med Jung- 
fru h. Pige; '^ sig val med ngn. 
staa sig godt med en; '^ mycket 
på ngt. sætte megen Pris paa; '^ 
på med være lige ved, være i Be- 
greb med, i Færd med, (*); '^ till h. 

for undgælde; /^ till godo se god ; 

det haller upp(e) det er Opholds- 
vejr; '^ ut en ton holde en Tone 
længe; '^ vid dopet h. over Daa- 
ben; -^ sig vid h. sig til, h. fast 
paa; '^ sig vid huset, vid sangen, 
vid åmnet holde sig hjemme, i 
Sengen, til Sagen; ^ vid sin me- 



ning holde paa sin Mening, 'hål- 
las holdes; opholde sig; blive ved; 
jag låt honom '>- jeg lod ham faa 
sin Vilje, raade sig selv, blive ved 
sit; låt honom ^ ! lade ham være! 
håll;botten ^ Holdebund, (god) An- 
kergrund, -dam Holddame. -damm 
1. Fangedæmning. 2. Krog hvor 
Støvet samler sig. 'hallen: Ordspr. 
loven år bra, men '^ år båttre. 
-fast fast, solid; haandfast; paa- 
lidelig. -fasthet Holdekraft, Solidi- 
et. -hake Holdehage; fig. fast 
Holdepunkt; ha en '^ på ngn. 
have en Klemme paa en; lågga 
en ^ på sætte en Hæmsko paa. 
-hast Stationshest, Skydshest. -karl 
*Skydsskaffer, Vognmand, -plats 
O, Stoppested, -punkt Holdepunkt. 
-rot Pibeblomst, Slangerod, Ari- 
stolochia clematitis. -skjuts Sta- 

tionSSkyds som ydes skiftevis af Stedets 

Bønder, -s-knoppar (Roden af) vit 
stenbråcka. -s-rot se hållrot. -sta- 
. tion se -plats. -stuga Skydsskaffe- 
rens Hus; Ventesal paa en Skyds- 
station. 

hålimejsel Huljmejsel. -skepp ^ 
Last, Fartøjsbund. -stamp Lok- 
beitel. -s5m -søm. -tegel hul Mur- 
sten, -våg -vej. -ogd [-lOgd, -lOJd] 
-øjet. -6rt ^ hulrodet Lærkespore, 
Corydalis cava. 

håmår se håbrand. 

hån -et (). 'hån|a haane. -full haan- 

lig. 

'hånglel ..giet, Fit. =, Lefleri, -la 
(med) lefle; gøre nærgaaende Kur til. 

hånjle haanjle. -leende, -loje -ligt 
Smil. -skratt -latter. 

hår -et, Fit. — , (); lost '^ forlorent 
H.; på -et ei. på ett ^^ (), præcis, 
nøjagtig; på ett ^ når paa et 
hængende H.; hånga på ett '^ 
hænge i et H.; klådd i bara -et 
med bart H.; ont i -et sp. „Tøm- 
mermænd"; ett '>^ av hin se hin. 
'hår a afhaare; '^ av sig ei. från 
sig fælde Haarene; '^ 'ned, '^ full 
faa fuld af H. -bena -skilning, 
*-skil. -bevåxt -bevokset, haaret. 
-bindel -baand tii Haaret. -bråddad 
S( randhaaret. -buckla -bukkel. 

hård ['ho-rd] (itk. -rt ['ho'rt]) (); ^ 
vokal Bagtungeselvlyd; hart mynt 
rede Penge; det sitter hart åt det 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



hårdagad — hafta 



157 



holder haardt; klånningen sitter 
hart Kjolen sidder stramt; sdtta 
hart dt angribe med Voldsom- 
hed; taga sig hart dt tage sig 
meget nær; det regnar hdrt 
det regner stærkt, -agad -hu- 
det, *-tugtet. -brukad vanskelig at 
dyrke, -gråddad -bagt. -hand- 
skarna: taga i med ^ tage haardt 
fat paa, gribe til haarde Midler. 
-hånd -hændet, (*). -lynt -sindet, 
-hjærtet. -låst 1) haard at lukke, 
(*); 2) vanskelig at læse. -munt, 
-mynt -mundet. 

hårdna ['hoTdna, H ho^na] haardne, 
blive haard. hårdnad -en, -er 
['ho'''(d)nad] Forhærdelse ikke fig. 

hårdraga trække i Haaret, *efter 
Haarene mest fig.; -5 slaas. -dra- 
gen haartrukken. -dragning Haar- 
kløveri. 

hård saltad stærkt saltet, -satt tack- 
j'drn hvidt Støbejærn. -sint haard- 
sindet. -smålttungt fordøjelig, -spelt 
om Klaver tungt at spille paa. -spand 
tungatspænde.-s6vd[-iSø.vd]haardt- 
sovende, *tungsøvnet; vara ^ sove 
haardt. -vall *Haardbundseng. 
-vallsh5 *Haardbundshø modsat 
Enghø. -vallsång se -vall. -ved ^ 
Kornel, Cornus. 

hår floka ^ knudret Hulsvøb, Chæ- 
rophyllum temulum. -flåta Haar - 
pisk, -fletning, -fot zooi. Rygsvøm- 
mer, Notonecta. -frisos Frisørinde. 
-faste -rod, Haarets Grænselinie 
mod Panden, -ginst ^ haaret 
Visse, Genista pilosa. -gang, -gård 
se -faste, -ig -et. -kam Redekam. 
-kantad se -brdddad. -klippare 
-skærer, -kluven -fin. -klyvning 
-kløveri. -klådsel -pynt. Frisure. 
-kors Traadkors i Kikkert, -lugg 
Pandehaar. -låggning Frisure. 
-ma'net zooi. Brændegople. -narv 
^ kronløs Firling. *Smaaarv, Sagina 
apetala. -nate Havgræs, Ruppia. 
-ning Afhaaring. -pensel % Fnok. 
-piskperuk Piskeparyk, -prydnad 
-pynt. -rem veterin. Dyrs Haarbe- 
klædning. -sikt -sigte, -sjuka S 
Hovedpine efter en Svir. -s-mån 
-en {-;mo.n] Haarsbred, (*); ej en 
'^ båttre ikke et Haar bedre. 
-slinga % haarfliget Tusindblad, 
Myriophyllum alterniflorum. -snodd 



-snor. -snåppa enkeh Bekkasin. 
-stjårnor zooi. Søliljer, Crinoidea. 
-strå (enkelt) Haar, (*). -såcksdjur 
Haarsækmide, Demodex. -sårv % 
Vandkrans, Zannichellia. -tapp 
tot. -test -tave, -tjavs, -tofs -tot. 
-tur O, forlorent Forhaar. -tang 
Krøllesaks. -tåcke -tæppe, -ort se 
-slinga. 

håskårding zooi. Havkai, Scympus 
borealis. -storje zooi. Graahaj, 
Galeorhinus galeus. 

håv -en, -ar -Netpose, Ketsjer, Hov; 
„Klingbeutel", Kirketavle der tidligere 

havde Form af en Pose; Tiggerpose; gd 

med -en gaa paa Tiggeri; fig., sp. 

fiske efter Komplimenter el. I. 'håV a 

fange med håv; '^ in fig. skrabe 
til sig, skovle ind. -gang Ombæ- 
ring af Kirketavle, Kollekt; fig. 
Tiggergang, -penningar Tavle- 
penge. 
'håvor Fit. Ejendele, Midler; lyckans 
'^ Lykkens Gaver. 

1 . ha se 2. haj. 

2. ha! hvad! 

hack -en., -ar Hæk; Cyklestativ; bilda 
^ danne Spalier, 'hack a hække, 
ruge. -bur Hækkebur. 

håckelpinne Hegletand. 

håckeneld ^ Hurtigild. 

Håckenfjåll, Håcklefjåll se Heklefjåll. 

'håcklal . Navno. -n, . . lor Hegle. 2. Udso. 
hegle; fig. gennemhegle. 

håckl6pningHækkeløb,Forhindrings- 
løb. -spiréa ^ „Fjerbusk", Spiræa 
salicifolia. -vicker Gærde-Vikke, 
Vicia sepium. 

'håda -ar, -ade, -at; \ -er, hådde, hått 
bespotte, smæde, bande; som man 
år klådd, sd blir man hådd Klæ- 
der skaber Folk. 

'hådan (smtr. hån ['hæ*n]) herfra, he- 
den, -efter herefter, for Fremtiden. 
-fara fare heden, -fård Hedenfart, 
Hedengang, -kalla bortkalde, kalde 
herfra. 

'hådare -n, Fit. =, Gudsbespotter. 

hådd se håda. 

håd else Bespottelse, særlig Gudsbe- 
spottelse, -isk ['hæ"d-] gudsbespot- 
telig. 

'håfta 1. Udso. {); holde fast, hindre, (*); 

'>-' for være skyldig Penge, i en 

Brøde; r^ på målet, i talet have en 
utydelig Udtale, stamme; det år 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. I, "Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



158 



haftlåda — handa 



ndgot som hdftar der er en Hage 
ved den Ting. 2. Navno. -n, . . tor 
Strimmel Hæfteplaster; Bindsel 

haardt Liv. 

haftlåda Hæftejbænk, -lade. -skiva 
Sugeskaal. -stift Tegnestift, -stol 
se -låda. 

'hager -n, ..grar zooi. Hejre, Årdea. 
-and Topand, Fuligula cristata. 

hågg -en, -ar ^ Hæg, Prunus padus. 

hågn -et ['hæii,"n] Hegn, Gærde; 
Beskyttelse, Ly; inom '>-' och stang 
indhegnet. 'hågn{a [-ri'n-] hegne; 
beskytte, -ad -en, -er Hegn. -ads- 
virke Træ til Hegn. 

hågr a ['hæ'gra] fortone sig, afspejle 
sig, dæmre ; foregøgle ; det -de for 
honom han foregøglede sig; en 
Ijusare framtid -de for hans syn 
Fremtiden laa for ham i et Rosen- 
skær; -nde hopp gryende Haab. 
-ing -en, -ar Luftspejling, *Hil- 
dring, Fata Morgana; Luftkastel. 

'håkta 1. Navno. -n,..tor Hægte. 2. 
Udso. hægte; arrestere, fængsle; 
den -de Arrestanten. 

håktlbalk, -bjålke ^ Hækbjælke. 

'håkte -t, -n Arrest; inmana i '^ ar- 
restere. 

hål -en, -ar Hæl; folja på -arna, i 
hack och '^ følge i Hælene; ligga 
ngn. på -arna ligge en til Byrde; 
såtta ngn. på -arna fig. sætte en 
i Knæ. 

'hålare -n, Fit. =, \ Hæler. 

hålft -en, -er {), Halvdel, det halve; 
åkta '^ Ægtehalvdel ; till -en halv(t) 
Bio.; till -en vardera halvt af hver; 
-en storre en halv Gang større; 
-en så mycket halv saa meget. 
-enbruk Halvtægtsfæste. 

hålgångare Saalegænger. 

l.håll -en, -ar Sten- el. Jærnplade; 
Helle, Klippeflade. 

2. hall Fæiiesk. Hæld. 1 . 'hålla -er, -de, -t 
hælde ^•. lude; gyde; det -er ned det 
øsregner. 

2. 'hålla -n, . . lor Buksestrop under 

Foden. 

^hållande 1. Tiiic: '^ regn øsende 

Regn. 2. Navno. Hældning ^'. Gvdning. 

hållebard -en, -er I^hær9,bB.r'd] (). 

-'jår -en, -er Hellebardist. 
hållebråken *Lodnebregne, *Gjeit- 

jæske, Woodsia ilvensis. -berg -et, 



Fit. — , Klippe; bibi. bygga på ett 
'^; somt foll paa -et noget faldt 
paa Stengrund, -flinta Helleflint. 
-flundra Helleflynder, *Kveite, 
Hippoglossus. -knopp % hvid Sten- 
urt, *Bergknap, Sedum album. 
-spring ^ nordisk Radeløv, *01afs- 
skjæg, Åsplenium septentrionale. 

hållkista arkæoi. Jættestue. 

'hall ning (), Hælding. -regn Skyl- 
regn. 

hållristning Helleristning. 

l.'hålsa -n Helsen, Sundhed. 

2. 'hålsa hilse; ^ 'på besøge, gøre 
Visit; ^ (till) honom! hils ham! 

'hålsike se helsike. 

'hålsing -en, -ar se havregås. 

'hålsing e -n, ..gar Indbygger af 
Halsingland. -land (); euf. Helvede. 

'hålsning -en, -ar Hilsen; mii. Honnør; 
framfor min ^, Jag her om min '^ 
till henne hils hende fra mig. 

hålsobrunn Sundheds|brønd; -kilde. 

-Sam sund »: gavnlig for Sundheden. 

-skål -hensyn, -vidrig, -vådlig 
-farlig, -vård -pleje, Hygiejne. 
-vårdsnåmnd -kommission. 

hålst O, især; '^ som især da; hura 
som '^ se huru. 

'hålta -n, . . tor Lamhed. 

håmd se håmnd. 

'håmma hemlme, standse, -ånde 
Standsning, -kedja -kæde, -sko. 

'håmna, 'håmnais hævne; '^(s) sig 
hævne sig. -nde Hævn. 

håmnd -en ['hæm'd] Hævn; taga 'ut 
'^, taga '^ på hævne sig. -begår 
-lyst. -full, -girig -gerrig, -krå- 
vande -raabende. -lystnad -lyst. 

'håmpling -en, -ar Tornirisk, Frin- 
gilla cannabina. 

"håmtja hentje; samle; -^ andan faa 
Vejret, trække Vejret igen; '^ mod 
tage Mod til sig; -^ erfarenhet 
høste Erfaring; bibi. icke -r man 
vindruvor av torne kan man og 
sanke Vindruer af Torne? -^ sig 
fatte sig, komme til Kræfter; '^ i 
Ijuset bringe for Lyset, -are Spand, 
Mælkespand, -nings-åventyr: vid 
'^ under Straf af at blive hentet 
ved Rettens Hjælp. 

hån se hådan. 

'hånd;a -er, "hånde, hånt hænde, ske, 
indtræffe; -e vad som vill, -e vad 
som helst ske hvad der vil; kan 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad.der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



handelse — harfång 



159 



-^ kanske; det kan val '^, det 
-r allt det kan godt være, er nok 
muligt, *kan gjerne hænde; vad -er? 
hvad sker? -else -n, -r ( ), Begiven- 
hed, Tilfælde; /or den '^ i Tilfælde 
af at; / sådan '^ i saadant Fald; 
i alla -r i al Fald, under alle Om- 
stændigheder; / ingen '^ i hvert 
Fald ikke; / -^ av, i den ^ i Til- 
fælde af; i '^ (att) ifald; boken år 
en '^ Bogen er en Begivenhed. 
-elsediger skæbnesvanger, -else- 
ord Udsagnsord, Verbum, -eiserik 
begivenhedsrig, -elsevis Bio. hæn- 
delsesvis; tilfældig(vis). 

'håndig fingernem, behændig, *hændt. 

'håndren f best. Fit. af hånd. 

hånfora [hæ"n-] (); henrive, -else 
Henrykkelse, Begejstring, -lig som 
kan henføres til. 

'hang a -er, -de tr. og intr. hænge; af- 
hænge, bero; '^ huvudet h. med 
Hovedet; '^ / (); blive hængende; 
'^ på bero paa, afhænge af; •^ på 
någon overhænge en; -^ och 
slånga hænge og daske ; allt -er på 
alt afhænger af, beror paa; 57«^:- 
domen -er ^efter Sygdommen vil 
ikke vige; misstanken -er 'i honom 
M. klæber ved ham ; Jag -er knappt 
i'hop jeg kan næppe hænge sam- 
men; hur -er det ihop med det 
som . . hvordan kan det forliges med 
det som . .; '>w 'upp sig på ngt. Hg. 
hænge sig i ngt. -are Strop; Knage. 
-bana Luftbane. -bår Bærebør. -dy 
-dynd. -dålig se -sjak. 

hang e se -giva. 

'hang e -t, -n Rakle; Strop, -evåxter 
Rakletræer, -fly se -dy. -fårdig ( ), 
ynkelig. 

hångiv a [hæ'n-] hengive; '^ sig {), 
give sig hen ; '^ sig åt sin bojelse 
give efter for sin Tilbøjelighed. 
-enhet (); -else. 

hang koj Hængekøje, -kruka Ampel 

til Planter. 

'hångl a skrante; -^ sig f ram slide 
sig igennem, *hangle sig igjennem. 
-ånde -en; *Hanglesyge. -ig skran- 
tende. 

hånglåpp H hængende Underlæbe. 
-man -nde Manke, {*). -matta -køje. 
-sel ['hæq'ssl] se -sle. -sjuk skran- 
tende, -sjuka se hånglande. -sle 
-t, -n Sele, Bæresele, Buksesele. 



-vagga -vugge, -vågg Overvæggen 
i en skraatliggende Grube. 

hånled a [hæ'n-] se hdrleda. -nings- 
ord t afledt Ord. 

hån rycka [hæ'n-] ( ), henrive, -seen- 
de-f, -n se av seende; i '^ till i Be- 
tragtning af, af el. under Hensyn til. 
-sikt -syn. -skjuta hen skyde, -stille. 
-syfta hentyde {på til), -syn -en, 
Fit. =:, (). -visa (); '^ på tyde paa. 

'håp en betagen af Forbavselse, For- 
færdelse, -na ['hæ'pna] forfærdes, 
studse, -nad -en Forbavselse, For- 
færdelse.! -nadsvåckande forfærde- 
lig- 

1. hår her; den -^ se den; '^ om da- 
gen forleden Dag; '^ om året for 
nogle Aar siden, forleden Aar; '^ 
och dår, '^ och var her og der, hist 
og her; så -^ saaledes som her. [i 

mange Sms. med Forho. og Bio. kan Trykket 
hvile snart paa første, snart paa andet Smsled ; 

f. Eks. 'hæTifron, hæri'fro'n. Densidst- 

opførte Form bruges i Slutningen af Sæt- 
ninger.] 

2. hår -en, -ar Hær. 

'hårad -et, Fit. =, \ -er Herred. 

hårads bo Indbygger af et Herred. 
-domare ældste Medlem i -ndmn- 
den. -fogde se kronofogde. -hov- 
ding Herredsfoged, Underdommer, 
♦Sorenskriver, -kista Kiste til Her- 
redsrettens Dokumenter, -nåmnd 
Bisidderne i Herredsretten, *Lag- 
retten. -prost Provst, -rått Under- 
ret paa Landet, -skrivare Herreds- 
skriver som kontrollerer kronofogden. -tjå- 

nare Raadstuetjener. -våg Amts- 
vej, *Bygdevej. 

hårbre P o: hårbår ge -t, -n ['hær- 
ibærj9, 'hær*-] Herberg. -gera 
i-'je'ra] herbergere, huse. 

l.hård -en, -ar ['hæ^d] Arne, Arne- 
sted ogsaafig.; Esse, *Herd. 

2. hård -en, -ar [-æ*-] f Hærde Skulder. 

'hårda [-æ'-] hærde; '^ udholde ud. 

hårdaling se hårjedaling. 

'hårdig [-æ*-] hærdet, haardfør; stand- 
haftig. 

hårdslagg Smedeskæl. 

hårdvatten Hærdevæske. 

håremellan [se 1. hår] och Goteborg 
mellem dette Sted og G. -flyta 
hidrøre, følge. 

hårfågel Hærfugl, Upupa. -fang 
Hærfang, hærtaget Bytte. 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



60 



harfor — hastvandring 



hårjfdr [se l. hår] herfor, -fdrinnan 
før nu. -for'ut ovenfor. -f6rutan 
foruden dette, -forutom desuden. 
-inifrån -indefra, -innanfore, -inom 

-indenfor, -intill -til sted, Grænse ;og- 

saa = -invid tæt herved. 

'hårja hærge, hærje. 

hårjedaling -en, -ar Mand fra Hårje- 
dalen. 

hårjåmte [se 1 . har] herhos. 

'hårka køre paa Ski med Hest. 

hårklådnad f Hærklæder. 

hårled a aflede, udlede; -^ sig skrive 
sig, stamme fra. -ningsåndelse gram. 
Afledsendelse. 

hårlig ['hæslig, 'hærlMg] herlig. 

'hårma efterabe, (*). 

hårmask Hærorm (Larven af Scia- 
ria militans). 

hårmedelst [se 1. hår] hermed, her- 
ved. 

hårmfågel zooi. Spottefugl, Turdus 
polyglottus. 

hårmåstare (); Ordensherre. 

hårnad -en, -er ['hæ'rn-], -s-tåg Hær- 
færd, Leding, Vikingetog. 

hårnere [se 1. hår] hernede, -nåst 
O, næste Gang; den -e den næst- 
følgende. 

'hårold -en, -er Herold. 

hårom|dagen, -dags forleden Dag. 
-natten sp. forleden Nat. -sistens 
H forleden, da vi sidst var sammen. 
-året forleden Aar. 

hårrop Hærraab, Krigsraab; Krigshyl. 

hårrora hidrøre. 

hårs ['hærs'] och tvårs Bio. paa Kryds 
og tværs. 

harsk se hårsken. 

'hårska herske. 

hår.skara Hærskare. 

'hårskare Hersker. 

'hårsken harsk, *hærsk. 

hårsklysten herskesyg. 

'hårskna blive harsk. 

hårjskri se -rop. -s-makt Hærmagt. 

hårispringa hidrøre, -stamma ned- 
stamme, stamme, -stådes hersteds. 
-till [se 1. hår] hertil; hidtil; bibi. vart 
och ett kreatur . . . ångslas med oss 
allt -^ al Skabningen er tilsammen 
i Smerte indtil nu. -tilis hidtil. 
-under (); paa den Tid. -uppe 
heroppe, -uppå herpaa. -ur heraf. 
-uti heri. -utinnan herudi. -utom 
herudenfor, -utur herudaf. 



harv -en, -ar P Rive. 

'hårva -n, . . vor Fed Garn, Dukke 

Garn, Fedmærke, *Hæspe(l); en 

trasslig ^ mest fig. spejet Garn. 
hårvaro -n Nærværelse her. 
'hårvel -n, . . vlar Haspe, *Hæspetræ. 
hårvid [se 1. hår] herved, -lag i dette 

Tilfælde; paa denne Tid. 
'harv la haspe, -tråd Endetraad paa 

en hårva; fig. Ledetraad; råka på 

-en komme paa Sporet. 
hår å [se \.hår] heripaa. -åt -henad; 

denne Vej! 

1. 'håssja -n,. .jor Stillads til Tørring 
af Hø, (*) ; i Sms. håssj'e-. 

2. 'håssja puste, snappe efter Vejret, 
*hæse, *pæse. 

håssje- se 1. håssja. 

håsslebrodd udspredt Miliegræs, 
Milium ejfusum. -klocka bredbladet 
Klokke, *Gauple, Campanula lati- 
folia. 

hast -en, -ar Hest, Skaksp. Springer; 
^ och karl H. og Rytter; åka efter 
fyra -ar køre med fire; såtta sig 
på sina hoga -ar paa den høje H. 
-avel Heste avl. -bytare se -mång- 
/are.-dagS|Verke Hoverikørsel, Ægt. 
-fibla Guldblomme, Volverlej, 
*Jonsokblom, Arnica montana. 
-filt finere Hestedækken, -fisk 
zooi. Søhest, Hippocampus. -fluga 
-flue, Hippobosca equina. -folk 
Kavalleri. -galen -gal, brunstig. 
-groning Skov-Padderokke, Equi- 
setum silvaticum. -haj se brygde. 
-hemman Gaard som holder Ka- 
valleriheste. -hov(s6rt) ^ Følfod, 
(*), Tussilago farfar a. -huvud (); se 
-fisk. -jågare ridende Jæger(korps). 
-karl -ven, -kender; Rytter, -krake 
Krik, Helmis, *Gamp. -kreatur 
Hest. -lort -pære. -mundering 
Ridetøj. -mynta -mynte, \2i\\<l- 
myntQ, Menthaaquatica. -månglare 
-pranger, -matt Anlægsmaal. -om- 
ibyte -skifte, -prånglare se -mång- 
lare. -råfsa -rive. -skoj -prangeri. 
-skojare -pranger, -skojarkrake 
se -krake. -skrapa Strigle, -skråp- 
pa Dyndskræppe, *Vatssyre; Rumex 
aquaticus. -skotsel -røgt. -spillning 
-gødning, -stro Strøelse, -styng 
-bremse. Gastrus. -syra ( ), Rumex 
acutus. -tagel -haar. -tåcke -dæk- 
ken. -uppiSåttning -bestand, -van- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



håstvurm — hogsvenska 



161 



dring -gang til Maskine, -vurm liden- . 
skabelig Hesteelsker; Mani for 
Heste. 

håtsk hadsk. 

'håtta -n, . . tor Hætte. 

""håv a -er, -de, -t; \ hov, håvit hæve, 
løfte; vælte; H '^ / sig bælge i sig: 
'^ ur sig H brække af sig; '^ sig 
undan pakke sig. -are -n, Fit. r=, 
Hævert, -arm Vægtstang, -bom 
Hævebjælke. 

håvd -en, -er Hævd; Dyrkning, (*); 
Lejermaal; Fit. (poet. ogs.Ent.) Historie; 
Svea rikes -er; -erna intyga att 
Historien viser at; urminnes håvd 
Aldershævd. 'håvd a hævde; dyrke; 
besvangre, -ad =■ havande. 

håvda forskare Historie gransker. 
-minnen Fit. historiske Minder. 
-nde se håvd. -tecknare -skriver. 

havde- se håvda-. 

'havel -n, . . vlar Stang til at bære 
Hø paa; Krabbe i Geværiaas. 

'haver P: icke for ^' ikke for rar, 
*hæv. 

håvkonst Statik, -offer Opløftelses- 
offer, -skruv Donkraft, -stang 
Løftestang, Vægtstang, -tyg Hejse- 
maskine; Donkraft; Tvinge. 

''håx a -n, . . xor Heks. -fot Marekors. 
-ort dunet Steffensurt, *Troldurt, 
Circæa lutetiana. 

h6 -et Hø, *Høi. -and -bjærgningstid, 
*-onn. -bol: gott ^ Sted der giver 
god Høavl. 

l.hSft: pd en '^ paa maa og faa. 

2. hoft -en, -er Hofte, -vårk -værk, 
Ischias. 

hofångst Høavl. 

I.h5g -en, -ar Hob, Dynge, *Haug; 
Kule til Grønsager; Gravhøj; taga i 
-en tage i Blinde, paa Lykke og 
Fromme, i Flæng. 

2. h5g hogre ['hø'grs], hogst ['hok'st]; 
itk. hogt ['hok"t] høj; sp. hoven, 
vigtig; / ^ tid paa høje Tid; med 
egen ^ hånd højstegenhændigj; 
Salomos -a visa ei. visor Højsan- 
gen; med -a vederborandes till- 
stånd med Øvrighedens Tilladelse; 
/ -an sky i vilden Sky; / -sta 
hugg højtløftet; -sta anbudet høje- 
ste Bud; / -sta tid paa høje Tid; 
pd det -sta i højeste Grad; højt 
og dyrt; -sta befålhavare Øverst- 
kommanderende. 



'h6ga t højlægge. 

hogaffel Høfork, Høtyv. 

'hdgaktningsfull fuld af Agtelse, ær- 
bødig; -t under Brev med megen Ag- 
telse. 

hoganåsburk glaseret Krukke. 

hog axlad høj skuldret. -ben: helga'^ 
zooi. Mejer, Phalangium. -bent -be- 
net.-blå mørkeblaa.-boren [-ibo.ran] 
-baaren. -buren højt baaret, hævet. 
-båtSiman f -baadsmand. -bank f 
-sæde. -bordig -baaren. -djur Stor- 
vildt; fig. Honoratiores, -dragen 
hovmodig i Væsen, overlegen. 

'boger højre; 'hogra handen den h. 
Haand; till ei. om ^ til h. for. 
-gångad -skaaren Skrue, -hånd ikke 
kejthaandet, *-hændt. -hasten den 
fjermer Hest. -man Højremand. 
'hogern Højre Parti, -vriden højre- 
snoet. 

hog fin superfin, allerfinest, -fård -en 
[hø'g-; aim. hok'-] Hovmod, Hof- 
færdighed, -fårdas hovmode sig. 
-forrådare -n, Fit. =, Højforræder. 
-grådig i høj Grad. -gul mørke- 
gul, -gunstig gunstig ærbødig Tiltale. 

-het Højhed, Overhøjhed, -karmad 
højrygget stoi. -klackad højhælet. 
-kvarter Hovedkvarter. -Ijudd høj- 
røstet, høj, lydelig, -lovlig () Titel. 
-land, -lånt højt liggende, (*). 
-låndhet, -lånthet høj Beliggenhed, 
(*). -mod Hovmod; '^ går for fall 
H. staar for Fald. -modas hovmode 
sig. -mål Livssag; høj vigtig Sag. 
-målsbrott Majestætsforbrydelse, 
Højforræderi, -målsfråga højvigtigt 
Spørgsmaal. -målt høj mælet ; -mælt. 

-mdgande egl. Titel tll Generalstaterne; 

de ^ de højtstaaende. 

hogna ['hø'gnaj: '^ 'till S blive 
vigtig, hoven. 

hogjnåt Jagtnæt til Agerhøns. -nSdig 
højst fornøden, -platå Højslette. 

hogre Tiiio. & Bio. ['hø'gra] højere; 
se hog og hoger; '^ hånd jur. vis 
major. 

hogrest ['hø*g,re.st] høj og statelig, 
rank. -rev X Højreb, -sint højsin- 
det, højmodig, -sommar (), Juli- 
August. 

hogst Tiiio. & Bio. ['hok'st] højest, 
højst; se hog. -densamme højst- 
samme. 

h6g stift S Ærkebiskopsstift. -sven- 



*norsk. (*)det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. I, "Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 
Svensk-Dansk Ordbog 1 1 



162 



hogsatta— horsågen 



ska -n Højsvensk Sprog, -såtta høj- 

lægge. 
hogtals [-itB.ls] hobevis, i Hobetal. 
hogtbetrodd: Konungens -e man 

Titel til høje Embedsmænd. 

hOgtid [hø-g-, aim. hok'-] Højtid, Fest; 
-en till ara (el. prydnad) til Ære for 
Festen, Dagen, -lig [hok'ti'dlig] (). 
-s-dag Højtidsdag, Festdag, -s-sal 
Festsal. 

hSgtånkt [hø'g-] højjsindet, ædelt- 
tænkende, -t-uppsatt [hok't-] højt- 
staaende. -vakt Hovedvagt, -veder- 
borlig: med -t tillstånd med høje 
Vedkommendes Tilladelse, -vis 
-viis; Bio. i Bunkevis, -vuxen, -våxt 
af høj Vækst, -vordig -ærværdig. 
-årevordig velærværdig, -åttad af 
fornem Slægt, -onsklig: / '^ vdl- 
måga i bedste Velgaaende. 

'hoja -er, -de, -^[-6j-] forhøje; løfte, hæ- 
ve ikke = ophæve; r>^ sig hæve sig; '>-' 

ett leve udbringe et Leve; '^ ett 
rop, en suck udstøde et Raab, et 
Suk; roster hojas for der hæver 
sig Stemmer for. 

h6jd-e/2,-er[-6j-] Højde; -^/i av skam- 
loshet Toppunktet af S.; på sin ^ 
i det højeste; Gud i -en Gud i det 
høje. -hopp -spring. -led: / '^' op 
og ned, lodret, -skillnad Forskel i 
Højde. 

'hojning [-oj-] Forhøjelse; Hævning, 
Stigning, Forhøjning, -s-tecken For- 
højelsestegn. 

h6k -en, -ar Høg; ^ och duva Leg 
Høg og Kyllinger. 

hoke'ri -et, -er Høkerhandel. 

h6k|fibla Høge | urt, Hieracium acci- 
pitrina. -uggla rugle, Strix ulula. 

'holja -Jer, -jde, -jt hylle, bedække; 
'^ sig med ara bedække sig med 
Hæder; '>-' in indhylle; '^ på sig 
indhylle sig i; '^ over dække over. 

'hSIje -t, -n Hylle, Hylster, Dække, 
Indpakning, fig. Svøb. 

h611, hollo Fort. af hålla. 

"hSlsa se hylsa. 

'holster . . tret, Fit. =, Hylster til Skyde- 
vaaben og ^; fini. Stendysse, Stenrøs. 
-kappa Dæksel over Pistolhylster. 

homånad Ormemaaned, (*), Juli. 

'h6na -n, . . nor Høne. 

h6ns -et, Fit. =, Høne ei. Hane, Høns; 
hogsta -et i korgen første Hane i 
Kurven, -arv ^ almindelig Hønse- 



tarm, (*), Cerastium cæspitosum. 
-avel Hønselavl. -bane -død, se 
bolmort. -bet ^ Arve, Firling, Sa- 
gina, -bår *Skrubbær, Cornus sue- 
cica. -gumma gammel Hønsepige. 
-gåll Hanegal, -hirs ^ Hanespore, 
Echinochloé crus galli. -hjårna, 
-huvud -ho'de, Fæhoved. -hock 
^ -bur. -h6k se duvhok. -minne 
H svag Hukommelse, -månglare 
-kræmmer. 'hons|on se -bar. -puré 
Soupe å la reine. -rora -mad. 
-skrubb -hus. -slåktet -fuglene. 
-soppa -kødsuppe, -stia -sti. -stang 

se -vagel. -tipp Pip Hønsesygdom. 

-tjuv O; fini. sp. siges til en, der gaar 
barhovedet i det fri. -vagel -hjald, 
*-vagle. 
'hor a /ior(\ -e/-),-rfe,-? [-or-] hør je; for- 
høre, afhøre, adspørge; det hor ej hit 
det hører ikke herhen ; det låter ^ sig 
det lader sig h.; '^ av h. noget til, 
h. fra; låta ^ av sig lade h, fra sig; 
han hors inte av man hører ikke 
noget til ham; '^ ihop h. sammen; 
hor på! hør! hør en Gang! har 
man hort på maken ! har man hørt 
Magen! -^ till h. henhøre til; '^ upp 
h. op ophøre; høre opmærksomt efter; 
gora sig -d skaffe sig Ørenlyd. 
'hor as høres; han hors vara sjuk 
[H ogsaa 'hors"] fini. det siges, at han 
er syg; vad hors? fim. hvad nyt? 
-bar O; -^ avstånd= -hall Høre- 
vidde, -lur Hørerør, ogsaa paa Telefon 

Mikrofon; Ørelrompet, Stetoskop. 
horn -et, Fit. =, ['ho'rn] Hjørne.; 
Krog; kan Jag få slinka med på 
ett '^ mon jeg ikke kunde slippe 
med ind, faa en beskeden Plads. 
"hSrnja -n, . . nor -kegle, -borr 
Hjulbor, -bråde -hylde, -ig i Sms. 

-kantet, s^xftorni/»- sekskantet, -iug i Sms. 
-kant, sexhorning Sekskant, osv. -jåm 

Vinkeljærn. -spindel Husedderkop. 
-sten O; Afviser, * Afstøder; overstå 
-en Hovedhjørnestenen, -våning 
-lejlighed. 

hor saga se -sagen. 

'hSrsam lydig, -ma adlyde, efter- 
komme. 

horsel -n ['hors'al] Hørejlse, (*). -ben 
-knogle, -gang Øregang, -sinne 
-sans. -skarp, -vaken lydhør. 
-verkityg -redskab. 

horsågen . . gnen, . . gner [-rin-] 



'^ foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



hoskak — idkelig 



163 



„Horensagen"; kånna ngt. genom 
^ kende noget af Omtale. 

h5 skak -et sp. Hø vogn. -skallra 2( 
Skjaller, *Engekall, Rhinanthus. 
-skrinda -vogn. -skulle -loft. -skord 
-bjærgning, -høst. -slatter -slæt, 
*Slaat. -smal -affald. 

'h6ss;e, 'hossjel fim. Larm, Spektakel. 
-la larme. 

host -en, -ar [-6-] Efteraar, (*);/'>-' til 
-et; i dette E.; / -as sidste E. 
-adonis 2? {). -aster Vinterasters, 
Chrysanthemum. -dagjåmning Ef- 
teraarsjævndøgn. -e-tid Bio. ved Ef- 
teraarstid. -fibla Høst-Borst, ♦Føl- 
blomst, Leontodon autumnalis. 
-klocka Klokke- Ensian, *Høstsøte, 
Gentiana pneumonanthe. -korn 
Vinterbyg, -kora -pløje, -lig Efter- 
aars-. -lik -s-agtig. -lånke Høst- 
Vandstjærne, Callitriche autumna- 
lis. -månad Fiskemaaned, Sep- 
tember. 

ho strång Skaar. -såte iiie Høstak. 

hOstsidan: på '^ ved Efteraarstid. 
-syren % Phlox. -såd Vintersæd. 
-såde Efteraarssaaning. -ved Som- 
merved. 



l.'hota -er, -tte, -tt [h6f(9)] true, f 
høde; '^ åt true ad; hbtt år med 
ingo bott for Trusler betales in- 
gen Bøder, ingen dør af Hødsel. 

2. 'hota fini. stege Kartofler el. 1. i Asken. 

hotapp Visk Hø, (*); som hunden 
på -en som en H. i et Spil Kegler. 
-tjuga Høfork, Høtyv, -takt Hø- 
bjærgning. 

'hova -n: over -n, over all ^ over 
al Maade, overdreven ; f i flg- Udtryk 
det år din '^ att det sømmer sig for 
dig at; det år over min ^ over- 
stiger mine Evner; det år ej vårs 
mans -^ att det er ikke alle givet 
at; hålla matt och -n holde Maade, 
holde sig inden for de rette Græn- 
ser, 'hovas -ves, -vdes passe sig 
for, anstaa, sømme sig; som sig 
hoves som sig hør og bør. 

'hovdare -n, Fit. =, [-ø-v-] en som 
slaar Hoveder paa Søm. 

'hovding -en, -ar [hø'v-, ^hov-] (). 
-e-dome Provins, *Læn, *Amt. 

hSvlig ['hø'vlig] høflig, -hetsbetyg- 
else -hedsbevis. 

hovålm lille Høstak, -åm et Maal 
for Hø. 



1. i Stedo. f I. 

2. i Forho. [i Sms. i'-] (); / tid i Tide; 
do i en sjukdom dø af en S. 

ia se idvatten. 

i akttag a [M'-] (); overholde, anven- 
de Omhu o. 1. -ånde, -else (); Regel 

som skal iagttages. 

ibesittningstagande -t Tagen i Be- 
siddelse. 

i'bland [H i'blan'] Forho. iblandt; Bio. 
undertiden, somme Tider; <^ . . . 
'>- snart... snart; '>^ åter til an- 
dre Tider. 

Mbåre se inslag. 

Mcke [H Mn'ta] (). 

ickorn se ekorre. 

1 . id -en, -ar ^ Emde, Leuciscus idus. 

2. id -en, -er se idgran. 

3. id -en f Flid, Stræben. 



Mda -n, . . dor se idvatten. 

Mdas [H 'is-] ^'ides ei. ids ['i'ds, 'ifs, 
H 'is'], ^iddes, itts gide. 

'ide -t, -n Hi, Vinterleje. 

ide 'alisk, -'ell ideel, -forening Ide- 
forbindelse. 

idegran -en, -er alm. Taks, *Barlind, 
Taxus baccatus. 

'idel O, lutter. 

identifi'era identificere, -'tetsbok, 
-'tetskort Legitimationsbevis. 

idgran se idegran. 

idissla [M'diisla] tygge Drøv; -nde djur 
Drøvtygger. 

idk a [Md'ka] øve, udøve, drive en Næ- 
ring, en Kunst o. i. -are, -erskaMand, 
Kvinde der driver Næring o. i. 
-elig(en) idelig. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1, 



Acc. 2 og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 

11* 



164 



idog — illistig 



idog [M'dwg, M'dåg] flittig, vindskibe- 
lig, driftig. 

i'dol -en, -er [-o'l] ( ), Afgud. 

idrott -en, -er [M"|dråtJ Idræt, Sport. 
-s-tåvling -s-kamp. 

idrypa tr. dryppe i. 

Idu'meen Idumæa. 

idvatten Strømhvirvel, *Bakevje. 

i'frågaikomma se (komma i) fråga. 
-satt se -varande. -stålla, -såtta 
opkaste Spørgsmaal om; omtale; 
betvivle, -varande hvorom Spørgs- 
maal er, omtalte, omspurgte, fore- 
liggende, nærværende. 

ifrån ei. från [(i)'fro-n, (i)'från-] fra 
(*ogsaa ifra); bliva ^ sig blive ude 
af sig selv; vdxa '^ sig tabe sig 

i Skønhed, under Væksten; Jag år '^^ 

den saken jeg er færdig med den 
Ting; år -^ år Aar for Aar. 

ifylla fylde i; udfylde; supplere. 

Mfol ubøj. Tiiio. med Føl, drægtig. 

Mgel -n, iglar Igle. -knopp % Pind- 
svineknop, Sparganium. -kott -en, 
-ar Pindsvin, Erinacius. -sjuka 
Sygdom foraarsaget af Faareflynde- 
ren. -vass se -knopp. 

igen [i'jæn'; i Sms. ijæn'-ei. i'jæn-](); 
tilbage, til Rest; det år ingenting 
'^ der er intet tilbage; dorren år 
-^ Døren er lukket; slå ^, stånga 
'^ slaa til, lukke til (*igien). -blåst 

blæst til, spærret f. Eks. af Sand, om Vej, 

(*). -dragen trukket til, *igjen. 
-fylla fylde til, *igjen. -grodd 
tilgroet, (*). -kalla tilbagekalde. 
-kastad tilkastet, (*). -kånnings- 
flagga ^ Mærkeflag. -kånnings- 
tecken Genkendelsestegn; fig. Fri- 
murertegn, -lagd lagt til Græs, brak, 
(*). -låst laaset, (*). -losa ind- 
løse igen; bibi. igenloste från edert 
fåfånga leverne forløste fra eders 
forfængelige Omgængelse; vad kan 
månniskan giva, dår hon kan ^ 
sin sjal med hvad kan et Menne- 
ske give til Vederlag for sin Sjæl? 
-murad tilmuret, (*). 

igenom [i"je*nåm] se genom. 

igenjskjuta [ijæn*-, i"jæn-] skyde til, 
*igjen. -slagen slaaet til f. Eks.: Dør, 
♦igjen. -slammad tilslæmmet, -sluta 
lukke til, *igjen. -snoad, -snogad 
tilsneet, (*). -vallad tilvokset med 
Græs om Søer, Kær o. 1., *igjenvoxet. 



-Våxt til-(*igjen-)vokset med Kratskov. 

-yrd til-(*igjen-)føget. 

iglegrås se myrlilja. 

ignorera [ir^noj-, iii,nå're"ra, inj-] ( ). 

igu'an -en, -er Leguan. 

ihjål [i'jæ'l] (). -osad død af Kuldamp. 

i'hop sammen Sms. se hop-. 

ihågkomma [i'hog- ei. iho-g-] ihu- 
komme, komme i Tanke om; de 
må ihågkommas man bør tænke 
paa dem ; -^ ngn. i sitt testamente 
betænke en i sit T. 

Mhålig hul ogsaa fig. 

ihållja vare ved. -ånde, -ig vedhol- 
dende ogs. fig., udholdende. 
ihångande, ihångsen, 'ihårdig se 

ihållig. 
i'jåns nys, nylig, *i sta. 
Mkalv ubøj. Tiiio. med Kalv, drægtig. 
iklåda (), iføre; '^ sig paatage sig, 

overtage Ansvar, Gæld o. 1. 

i'kring omkring; det går '^ i huvu- 
det på honom løber surr for ham. 

iktegrås se ångsruta. 

i'kull omkuld. 

il -en, -ar Vindstød. 

Mia ile; jage om Smerte: det -r i tån- 
derna. 

Mlig byget. 

Mlla ilde, slemt; ondt; daarligt; gora 
någon '^ tilføje en Skade; ha -^ att 
vara fim. være ilde til Mode; jag 
mår '^ jeg befinder mig ilde, faar 
ondt; gora sig '>^, gora '^ åt sig 
sjålv komme til Skade, skade sig 
sig selv; gå '^ åt være slem imod; 
'^ beryktad, '^ kånd berygtet; så 
'■^ tvungen absolut nødt til; '^ ute 
ilde stedt; '^ vid forskrækket; taga 
'-^ vid sig blive ilde til Mode, for- 
skrækket; tage sig nær (*ad ngt.). 
-faren „ankommen", lidt bedærvet. 
-mående 1. Tiiio. upasselig; kånna 
sig '^ føle sig utilpas, faa ondt. 
2. Navno. -befindende. 

illjbragd, -dåd Udaad, Misgerning. 

illegitim [ilegi'ti'm] (). 

'iller -n, illrar Ilder, Putorius. -mjol- 
ke se 1. kropp. 

Mll|fundigse illistig. -fånas utaaimodigt 
hige efter, brænde efter, -grepp 
Misgerning, slet Streg, -gårnings- 
man Misdæder, illistig o: ui-Ustig 
underfundig, snedig, lumsk. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



illitterat— indianberattelse 



165 



illitte'rat ustuderet; '^ rådman ikke 
juridisk uddannet R. 

ill marig, -parig, -pliktig, -slug se 
illistig. -tyckt misfornøjet, ærgerlig. 

illuminations kamin, -ugn Jæm- Kak- 
kelovn med Ilden synlig. 

illvil ja ond Vilje, Ildesindethed. -jare 
Fjende, Avindsmand. -lig ildesindet. 

ilning -en, -ar [\'\-\ Vindstød; Jag, 
flyvende Smerte. 

ilsk H se ilsken. Mlsk a -n Arrighed, 
Arrigskab, Forbitrelse, (*). -as blive, 
være vred; forværre sig om Saar ei. i. 
-e-birra P Arrigtrold, -e-full, -en 
arrig, bidsk, uvan, olm. -nas blive 
arrig. 

il snabb thio. hastig; med Lynets Fart. 
-tåg O; Ilmarch, -våder Bygevejr. 

imagination -en, -er [-J"ina'(t)Jwn] (). 

imbad [im'-] Dam.pbaad. 

imber se islom. 

imellan, imellertid se emell-. 

iimjolke se 1. kropp. 

im koka koge ved Damp. -kupa 
Hætte over Komfur, -kylare Køle- 
apparat, 'imma -n, Mmme -n (\ Sms. 
im- [im"-]) Damp, Em, Dugg paa Rude. 
Mmma dampe; slaa sig, dugge om 

Vinduesrude o. I. 

'immer se islom. . 

immer badd H, -fort immervæk, 
stadig. 

Mmmig fuld ei. fugtig af Damp; an- 
løben. 

im'mun (); skattefri. 

impera'tiv [ei. 'im'pær-] (). 

imper i'alstil Empirestil, -ialsång 
Udtræksdobbeltseng. -i'ell: -t pa- 
storat se pastorat. 

imperti'nens -en, -er [-æn's] ( ). 

impo'nera på ngn. imponere en. 

impopu'lår upopulær. 

imposant [impw-, impå'sai\*t] (). 

imprakti'kabel upraktikabel; ufarbar. 

impreg'nera[-præqn-,-ægn-,-ænj-](). 

improb a'tion -en Forkastelse, -'atur 

FIt. =, „ikke bestaaet" ved Eksamen. 

-'era forkaste. 
improvisa'tor -en, -er Improvisator. 
in ['in"] ind; langt ^ på natten langt 

ud paa Natten. 
inackorder a tinge i Kost og Logis. 

-ing O; Pensionær, -ingsskola 

Kostskole, -ingsstålle Pensionat. 
in adver'tens -en, -er [-tæn's] Uagt- 



somhed, Sjuskefejl, -alien'abel 
uafhændelig. 

in"alles i alt, til sammen; alt i alt. 

inamo'vibel uafsættelig. 

inandas indaande. 

inauguYalfore, låsning Tiltrædelses- 
forelæsning. 

inbe grepp Indbegreb; med '^ av 
indbefattet, -gripa indbefatte, -gri- 
pen / fordybet i, optaget af; inklu- 
sive, medindbefattet. -komma faa 
ind. -råkna iberegne, medregne. 
-spara opspare, lægge op. 

inbill a indbilde; -^ sig vara i. sig 
at være. -ning (); -en år vårre an 
pesten 1. er værre end Pestilens. 
-ningsfoster Hjærnespind. -nings- 
formåga, -ningsgåva -ningskraft. 
-ningssjuk indbildt syg. 

in binda {); ^ namn sammenslynge 
Bogstaver i Navnetræk, -biten fig. 
indgroet; uforbederlig. 

inbrott Begyndelse, Frembrud (da- 
gens '^); Indbrud; fjendtligt Ind- 
fald, -s-assurans Tyveriforsikring. 

inbryta bryde ind. -ånde, -ning 
se inbrott. 

inbuktad konkav, -bunden (); fi?. 
indesluttet, -bunta binde i Bundter. 
-bura indespærre, -byggd indbyg- 
get, -byrd fig- gennem trukken, 
-syret, -bådda indpakke som i Seng- 
kiæder; indlejre, -bårga indbjærge, 
indhøste. 

inbordes [Mn"|b6.rd3s] Tiiio. & Bio. ind- 
byrdes; ^ testamente gensidigt T.; 
^ drager varannans borda ! bærer 
hverandres Byrde! -krig Borger- 
krig. 

indel a (); indelt regimente til i90i 
Regiment som underholdes af Jord- 
ejerne i et vist Distrikt; indeli Ion 
Løn som bestaar i Indtægter af 
Gaarde, -ånde se -ning. 

indelikat udelikat. 

indelning -en, -ar Inddeling; ogsaa = 
indelt Ion. -s-havare Embedsmand 
som har indelt Ion. -s-hemman 
Gaard som er udlagt til Embeds- 
mands Løn. -s-tagare = -s-havare. 
-s-verket Sveriges ældre Militær- 
organisation, hvorved den staaende 
Armés Underhold var fordelt paa 
Jordejerne, saaledes at Soldaten til- 
lige var Jordbruger. 

indi'an -en, -er Indianer, -beråttelse. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



indianbok — ingå 



-bok -historie, -roman, -krasse ^ 
Bærkarse, Nasturtium, Tropæolum. 
-ska[-'B"n-] indiansk Kvinde, -som- 
mar se brittsommar. -tjut -hyl. 

indigenatsrått [-gen^'t-, -jenn-t-] Ind- 
fødsret, Hjemstavnsret i et stift. 

indi'gest [-'jæs't, -'gæs"t] \ ufordøje- 
lig- 

indig'nera [-diri.n-] (). 

indika indgrøfte. 

indika'tiv 1. Navno. [ogsaa Mn'dik-] (). 
2. Tiiio. indikativisk. 

indi'rekt [ei. ^'in-] ( ). 

indisk iikon Figenkaktus. 

indos'sera [aim. "in-] endossere. 

indragia (); trække ind; konfiskere; 
^ segel mindske Sejl; '^ någon 
i ett såliskap indføre, introducere; 
'^ utestående pennlngar ind- 
kassere osv. ; tidningen blev in- 
dragen Bladet blev beslaglagt, -en (); 
indgetogen om Levevis, tilbagetrukken. 
-ningsmakten Censuren, Retten 
til at beslaglægge Tryksager, -nings- 
stat: på '^ egi. paa Vartpenge; 
kapten på '^ Kaptajn udenfor Num- 
mer; leva på '^ leve indskrænket; 
såtta på '^ fig. sætte paa knap Tæ- 
ring; vara stålld på '^ sp. synge 
paa sit sidste Vers. 

inldrivare Skatteopkræver, Rykker. 
-drypa inddryppe, -dråktig ind- 
bringende, fordelagtig, -drånka 
gennemvæde, mætte med Fugtighed. 

in'dUSium 2f Slør Sporehusdække hos 
Bregner. 

indu'stri|idkare Industridrivende. 

injegor, -el vor se -ågor, -alvor. 

'inemot [ei. -e'mwt] henimod; så 
dår ^ omtrent. 

infalla (); indtræffe; falde ind i et 
Land, i Talen; natten infaller N. fal- 
der paa. -s-makare Spilopmager. 

in|fart (), Indkørsel, -fatta (); '^ / 
ram indramme. 

infek'tera, infici'era inficere, smitte. 

infi'nit [-i"t] (). -'iv 1. Navno. [el. 'in'- 

fin-] ( ). 2. Tiiio. infinitivisk. 
in |f inka sp. sætte i Kachotten, -flicka 

O, indskyde; indføje. 
inflytla indflyde; indkomme; løbe ud 

om en Flod. -else ( ); rona '^ have I. 
inflytta (). -ning (); Tilflytning. 

-ningsbevis Anmeldelsesbevis. 
inflåta indflette, -flode Indflyd«ing, 

Tilløb, -foga indføje. 



infordria æsk'e, indkræv|e, -an -ning; 
på ^ paa Anfordring. 

infor'mator -n, -er [-'toj'rar] Hus- 
lærer, ( ). 

in forslå transportere ind. -fålle -t, 
-n Indfald vittigt o. i. -fåstande Ind- 

fæstning ikke om Forpagtning. 

inf6d|dTiiio.,-ing Navno. indfødt, -ings- 
rått, -slo-rått Indfødsret. 

'in|f5r [el. in'fo'r] for en Dommer el. 1., 

over for; '^ Gud for Guds Aasyn; 
'^ detta faktum med dette F. for 
Øje; tråda '^ ojfentligheten frem- 
træde for O. -f6ra (); '^ en an- 
nons indrykke et Avertissement. 
inf6r|liva indlemme {med i); -de med 
varandra uadskillelige. -passa 

lade indsætte i Fængsel, ved skriftlig Or- 
dre, -skaf fa skaffe ind. -skrivning 
Forskrivning af Varer, -snilla ind- 
smugle. 

Mnga Fit. af ingen, -lunda ingenlunde. 

inge ['in'ije.] se ingiva. 

Mngefåra ['ir^a-] -n Ingefær, -s-dricka 
-øl. -s-påron Pærer syltede med 
Ingefær. 

'ingen (itk. 'intets, d., H 'inget, Fit. Vn- 
ga) 0; ingen mer an han ingen andre 
end han. -dera [-de.ra] ingen (af 
dem); på '^ sidan paa ingen af 
Siderne; -s råY^ hverken den enes 
eller den andens Ret. 

ingenjor -en, -er [injen'jo'r] ( ). -kår 
-korps. 

ingenlstans, -stådes [H -iStæns] in- 
gensteds, -ting O; '^ annat ikke 
andet; ^ att tala om ikke værd 
at nævne; '^ att undra på ikke 
underligt. 

ingiva (); fig. indgyde; '^ sin stat 
opgive sit Bo; '^ ngn. vad han 
skall saga lægge en Ordene i Mun- 
den, -else O; Indskydelse; Inspi- 
ration; av egen -^ af egen Tilskyn- 
delse. 

ingredi'era / ngt. være en Bestand- 
del af ngt. 

ingrepp Indgreb. 

in'gress -en, -er Indledning, Motiver 
til Dom, Resolution; Entré(billet). 

ingripa gribe ind; skride ind; gøre 
Indgreb, -grodd indgroet, -gråva 
indgravere, 

ingå (); gaa ind; indløbe; indlade sig 
(/ paa); '^ / udgøre en Bestanddel 
af, høre med til; det ingdngna året 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran j. () det tilsvarende paa Dansk. 



ingående — irtnanfonster 



167 



indeværende Aar. -ende 1. Tfiio. (), 
indtrængende. 2. Navno. Indgaaelse. 
-ng -en, -ar Indgang; Indtrædelse; 
Modtagelse af Brev; dagens ^ Da- 
gens Frembrud; fri ^ fri Adgang; 
forbjuden '^ Adgang forbudt. 

in gåld -en, -er f Indkomst, -gårda 
indgærde, -gote -t, -n ^ Indgus. 

inha'bil (), uduelig. 

Mnhemsk [-ihemsk, -ihæmsk] inden- 
landsk, national. 

inhe'rera inhærere. -hi'bera (), ind- 
stille, aflyse. 

inho'nett malhonnet. 

inhys a lade bo hos sig, huse. -es 
boende som Indsidder; H vel ind- 
pakket i Rejsetøj, -eshjon Indsidder, 
♦Inderst. 

inhålla tilbageholde. 

inhågn a [-hænna] indhegn e. -ad -en, 

-er -ing Plads, -ånde -ing det at ind- 
hegne. 

in|håmta indhente; erfare; lære, op- 
naa; '^ kunskaper erhverve K.; 
jag vill '^ hans mening høre hans 
M. -håndiga modtage. -hOlja ind- 
hylle. Mnji se inuti. -ifrån [Mn*-] 
Forh. & Bio. indenfra. -imot se in- 
emot. 

initial -en, -er [initsi'Bl] ( ). -bok.stav 
( ), Forbogstav. -hastighetBegyndel- 
seshastighed. 

injaga indjage ogsaaflg., inddrive. 

injek'tion (), Indsprøjtning, -jici'era 
indsprøjte, -justera [Mnjyste.ra] ind- 
passe. 

ink -en, -ar Svulst paa Hestens Ben. 

in kast -et, nt. — , Indvending; '^ for 
brev (Post-) Brevkasse, -kasta (), 
indvende; ytre. 

inkie 'tera [ir^ki-] forurolige. -tt 
[ir\ki'æf] urolig, -'tyd -en, -er Uro. 

inklu 'siv [ei. "in"-] (). -sive [-"i'vs, 

el. -in-l (). 

inknacka, -knappa, -knuffa se 

knacka osv. in. 

inkognito [in"kåri"nita), ofte iri-] { ). 

inkoka indkoge, henkoge f. Eks. Grøn- 
sager; inkokt lax Laks i Gelé. 

inkom ma (); indgaa; '^ med besvar, 
med motioner indsende Klage, For- 
slag, -st -en, -er {), Indtægt, -st- 
bevillning Indkomstskat. -st-|brin- 
gande indbringende. 

inkonstitutio'nell forfatningsstridig. 



inkor 'rekt [-kår-] ukorrekt, -rigibel 
[inkåri'Ji'bgl] uforbederlig. 

in krom, -kram -et,nt. =, [Mn',kro.m, 
-kram"] Krumme, Indmad, Fyldning; 
Frugtkød; Indvolde i. Fugle og Fiske. 
-krånglad indviklet; forvrøvlet. 

inkråkta usurpere, trænge ind paa; 
med eller uden på gøre Indgreb i. -arc 
Usurpator, -ning Usurpation, Erob- 
ring, Indgreb, Overgreb. 

inkvarteringsgivare Kvartervært. 

inkdp, -ånde Indkøb, -are -er, Opkø- 
ber, -s-nåmnd Indkøbskomité. 

inkor ;a (); tilkøre Heste; jage ind. 
-ånde, -ning Indkørsel, -nings-vag 
Indkørsel vej. 

inlaga -n, ..gor Andragende, skrift- 
ligt Indlæg, -lagd af inldgga. -lags- 
få Depositum; betroet Gods. -lasta 
indlade i et Fartøj, (*). -leda indlede; 
lokke ind i; '^ / frestelse lede i 
F. -lemna se -Idmna. -leverera 
indlevere, -linda svøbe ind. -lopp 
Indløb, -lotsa lodse ind. -lulla (), 
H dysse ind. -lysa indkalde ved Lys- 
ning; være indlysende. -låning Ind- 
laan. -låsa laase inde. -låta ind- 
lade, slippe ind. 

inlågga (); sylte; '^ gensaga ned- 
lægge Indsigelse; -^ fortjdnst, ara 
osv. indlægge sig F. osv.; inlagd sill 
Spegesild, -ning (); jur. Sammen- 
lægning af Jord. 

iniamn a indlever|e. -ing -ing, Afle- 
vering. 

inlån dsk [-ilansk] indenlandsk, -ning 
Indfødt. 

inlåra lære til Gavns, lære udenad, 
indstudere; tilegne sig; afrette; in- 
lård udenadlært; tillært, -nde Til- 

■ egnelse af en Færdighed o. 1. 

inllåsa laase inde, laase for. -mana: 
'^ / hdkte arrestere, -mjola^sfc o. i. 
vende i Mel. -mota genne ind, 
jage ind. -mundiga sætte til Livs. 
-munt med indfalden Mund. -muta 
udtage Bevilling paa at bearbejde 
en Grube, (*). -mutningsrått Ret 
til at bearbejde en Grube, -mynna 
udmunde, -mynt P se -munt. -många 
indblande, -mate se innanmdte. 

Mnnan Bio., Bindeo., Forho. inden; '>-' 
och utan forinden og foruden, ind- 
vendig og udvendig, -dome [-idoma, 
-idø.ma] Indre, Indvolde, -ddrr For- 
satsdør. -fonster Forsatsvindue, 



*norsK. (*)<let tilsvarende paa Norsk. Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



168 



innanfor — inskjutsa 



Dobbeltvindue. -f6r Forho. inden for. 
-fore Bio. -for. -hav Indhav. -lucka 
indre Skodde, -lår X Inderlaar. 
-låsning -adslæsning. -låxa -ads- 
lektie. -mate Indmad, Indvolde; 
Frugtkød, -rede *Indredning, det ind- 
vendige, -tak Loft i Værelse, -till 
-til; låsa ^ læse indenad. 

innarra narre ind. 

Mnne inde; sitta ~ sidde i Fængsel; 
det satt langt ^ det holdt haardt 
at faa det frem; tiden år '^ T. er 
kommen, -bo bo hos ngn., logere. 
-boende iboende; logerende, -brån- 
na tr. (). -byggare Indbygger, 
Beboer, -båra indeholde, betyde, 
medføre a: involvere, -bord -en Ind- 
hold; Betydning, Rækkevidde. -fatta 
indbefatte, -gora -t indvendigt Ar- 
bejde, -hav -et Ihændehavelse, Be- 
siddelse, -hava være Indehaver af, 
have inde, sidde inde med, besidde, 
holde besat, -havande se -hav. 
-havare Ihændehaver, Besidder. 

innehåll|a ( ); tilbageholde; '^ ngt. for 
ngn. forholde en ngt. -ånde, -ning 
Tilbageholdelse, -s-objekt gram. 
Genstandsled af samme Stamme. 
-s-tom indholdsløs. 

innejlagd, -liggande, -lyckt ind- 
lagt; medfølgende, -piga Stuepige. 

innerjbrant Eskarpe. -ring Luftring 

paa Cykle, -skår paa Skøjter DameSving. 

-stråk ^ Inderrange, *indre Plade- 
gang, -sula Bindsaal. -orat det indre 
Øre. 
inne|sittare Stuemenneske, -sluta 
indeslutte; vedlægge i Brev. -sluten 
indlagt, vedlagt, -slutningstecken 
Indklamringstegn, Parentes, -stå 

( ) sjældent : være ansvarlig, restere, bliVe 

staaende ubetalt. 

injnåstla sig skaffe sig Indpas, -nota 
slide ind, arbejde ind; indpræge; 
-^^ / minnet indprente i sin Hu- 
kommelse, -olja indsmøre med oije. 

Mnom inden, inden for; '>-' år och 
dag inden Aar og Dag; '^ [in'åm* 
el. 'inåm] 5/^ hos sig selv, for sig 
selv; leva '^ aig leve for sig selv, 
indgetogent. -bords [-.bw.rds, H 
-ibw.rs] indenbords; man vet ej 
vad han har '^ ... hvad han tæn- 
ker paa. -hus Bio. indendørs, inden 
Døre. -skårs indenskærs. 

inipass -et, Fit. =, (); fig. Indvending; 



gora -^ i Kortspil knibe; gora ngn. 
(ett) '^ gøre én en Streg i Reg- 
ningen, -piga se inne-. -piskad 
durkdreven, -plugga pløkke, drive, 

♦plugge ind; fig. proppe ind i Hukom- 
melsen, indterpe, -protokollera pro- 
tokollere, -prågla indpræge, -pudra 
O ; fig. indsæbe, narre, -pyrd se -byrd. 
-på [Mn"- el. in'po']ind paa; -^ nat- 
ten ud paa N. -påla indpæle. 

'inre l.Tiiio. indre. 2. Navno. itk. Indre. 

injreda indrette, (*). -registrera [-ji-] 
(). -rida ride ind; tilride, (*). 

inrikes 1. Tiiio. indenrigsk, inden- 
landsk. 2. Bio. indenlands, -depar- 
tement Indenrigsministerium, *De- 
partement for det indre. 

inriktja indpasse, tilrette, -s-ror 
Nøglerør i Laas. 

injringa 1. ringe ind med Klokke. 2. 
(om)ringe Viidt. -rista (), indlridse. 
-rita -tegne, -rita sig -snige sig. 

inrop (højeste) Bud paa Auktion, Til- 
slag; vid -et ved Hammerslaget. 
inropja raabe ind; lade sig til- 
slaa, faa tilslaaet, købe paa Auk- 
tion; fremkalde paa Scenen, -are 
højestbydende. Køber paa Auktion. 
-ning Fremkaldelse paa Scenen. 

injrota sig rodfæste sig, slaa Rod, 
-rusa fare ind. 

inrymjma rumme; \ indrømme. 
-me -t Rum, tilstrækkelig Plads; få 
^ \ faa Indpas. 

injråda tilskynde, tilraade. -rånna 
intr. & tr. løbe ind ; ^ vårjan i ngn. 
løbe Kaarden igennem en. -ros- 
ningsjord dyrkelig Jord. -saga -n 
Indsigelse, Protest, -samlingsbom 
*Tømmerlændse. 

insats -en, -er ( ). -vikt Sæt af Vægt- 
lodder inden i hinanden. 

injse (). -seende (), Tilsyn, -segel 

i* Indsegl, Segl ^■. Navn, Mærke. 

insegling Indsejling, -s-rånna -s-led, 
Sejlrende, Sejlløb. 

Mnsekt -en, -er (). -ivor [-'vo'r] ^ 
-ædende Plante. 

inlsida Indjerside, (*). -sikt -en, -er 
O, Kundskab; komma till ^ av 
komme til Erkendelse af. -sjukna 
blive syg; -^ / difteri faa Difteritis. 
-sjofisk Ferskvandsfisk, -skicka 

-sende. -Skjuta -skyde ikke Gevær; 

skyde sig ind. -skjutsa jage 
ind, (*). 



toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



inskription — intresseutråkning 



\m 



inskrip'tion -en, -er (); fim. Imma- 
trikulation. 

inskrivning (). -s-forråttning Ses- 
sion, -s-långd -s-liste, Lægdsrulle. 
-s-oniiråde -s-kreds. 

injskuffa puffe ind. -skorda indhøste, 
fig. høste. 

inslag Islæt, -ningsgarn -garn. 

in sluta ind|eslutte. -slåppa slippe 
ind; tr. indføre, lade slippe ind. 
-smila sig \ -smigre sig. -smyga 
-snige, -snåla \ -spare ved Gnien. 
-snoad, -snogad indesneet, -sockne 

(-0)-] Tillo., -SOCkneS Tillo. & Bio. in- 

densogns. -sockra [-å-] indsukre. 

insol'vensforklaring Falliterklæring. 

insomna sove ind, *sovne. 

inspekj'tera inspicere, -tor 1. [in- 
spæk'twr] -en, -er Forvalter. 2. 
[in'spæk'tår] -n, -er [-'twrsr] Inspek- 
tør Skole-, Trafik- osv. -'tor -en, -er{)', 
inspektionshavende Officer o. fl. 

in|spruta indsprøjte, -stalla opstalde. 
-steg Indpas, Indgang; hava myc- 
ket '^ hos ngn. have meget at sige 
hos en. -sticka indbrodere, -stic- 
kare Fæiiesk., fini. lille kort Visit. 
-stiga stige ind. -stikta f indstifte. 

instinkt -en,-er[in'st\Y['kt, 'in"iStiri(k)t] 
(). -'iv (). 

insti'tut -et, Fit. =, ei. -er [-ui-t] (). 

instocka sætte Bier i Kube. 

instruk't ionsapotek Apotek der er 
pligtigt at modtage Elever, -ions- 
officer Officer der fungerer som 
Lærer, -'iv (). 

instru'ment -et, Fit. -- & -er ( ) ; For- 
retning Dokument. 

instunda forestaa, nærme sig; Julen 
-r Julen staar for Døren, -nde 
Tillo. forestaaende, førstkommende, 

inståll a indstille, ophøre med; frem- 
stille en for Domstol; '>^ ndgOn i 

åmbete indsætte osv.; r>^ sina be- 
talningar standse sine Betalinger; 
'^ sig indfinde sig, møde, *møde 
frem. -else Møde for Retten, -else- 
dag Stævnedag. -ningsformåga, 
-ningsgåva Insinuationsevne. 

-ningsskruv Stilleskrue. -sam 
insinuant, indsmigrende. 
inståm ma indstævn e; stemme i med; 
være enig; inståmmes! hør, hør! 
^ i istemme, -mande -ing; Sam- 
stemning, Tilslutning. 



in sula Indsaal. -supa inddrikke, ind- 
suge, suge til sig. 

insurgejnt [-'gæn't, ogsaa -'jæn't] (). 
-ra [-'ge'ra, -'je-ra] (). 

injsvepa indjsvøbe. -sylta (); '^ sig 
rode sig ind i ngt.; -de (med var- 
andra) igaaede, indgaaede; indfil- 
trede, -såpa -sæbe ikke fig. 

insåttaindsættie.-ning-else; Indskud. 

injsorpla indjslubre. -sova -dysse, 
lulle i Søvn. 

intaga l.udso. (), optage;'^ sangen 
holde Sengen. 2. Navno. -n, ..gor 
Jord som er indhegnet af Almin- 
ding, -ånde 1. Tillo" ( ). 2. Navno. 

Indtagelse; foreslå ngn. till '>-' 
foreslaa en til Optagelse, -nings- 
examen Adgangseksamen. 

intala indgyde; overtale {att til at). 
-Ian Fæiiesk. Overtalelse. 

Mnte H = icke. 

inteck na ei. låta '^ pantsætte, lade 
tinglæse Panteobligation paa; -d 
pantsat; prioriteret, -ning Priori- 
tet, -ningsprotokoll Pantebog. 

intelli gens -en [-'gæn's, ogsaa -'jæn's] 
(). -gent [-'gæn-t, -'jæn-t] ( ). 

inten'siv ( ). 

interfoli'era (); -^ med något ind- 
skyde, -ior -en, -er [interi'o'r] (). 
-'med t Interjmezzo. -natio'nell 
-national, -punk'tera -pungere. 
-regnum [-'ræri'num] (). -'vju -en, 
-er -view. -'vjuare -viewer. 

intestin'almask Indvoldsorm. 

Mntet [H ogsaa Mq'9(t)] O; gd, bliva^ 
goras om '^ gaa over Styr; gora 
om '^ bringe til at strande, til- 
intetgøre, -idera hverken det ene 
eller det andet, -sågande -sigende. 

Mntill [el. in'til'] Forho. indtil, til; tdtt 
^ tæt ved; Bio. i Nærheden, ved. 
-'dess Bio. indtil da, til den Tid; 
Bindeo. ^ (att) indtil. 

intim a'tion -en, -ar f Meddelelse. 
-'era f meddele, indrykke i Avis. 

intimmer Indtømmer. 

intole'rans -en [-ar|,'s, -an"s] (). 

in torka indtørres, -trassla -vikle. 
-tratta tylle i. 

intres /sant [-sari't] interessant, -se 
-t, -n [in'træs'9] -se; f Renter; -^ på 
'^ t Rentes Rente, -se-buren -seret, 
drevet af Interesse, -'sent (). 
-se-råkning Rentesregning, -se- 
ut.råkning Renteberegning. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "Acc. 2og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



170 



intrig — islom 



in'trig -en, -er Intrigje. -era I-'geTa] 

( ). -makare, -6r -en, -er [-'goT] 

-ant. 
injtryck (); tagw^ av modtage Paa- 

virkning af. -trycka (); indpræge. 

-trang -et Indgreb, Afbræk. 

l.intråda tr. træde en Traad ind i et 
Naaleøje, Stikke ind. 

2. intråd|a intr, træde ind, -e -t, -n 
-else; Tiltrædelse; Adgang, Opta- 
gelse. -es-aV|gift Entré. -es-bi!jett 
Adgangsbillet, -es-examen Ad- 
gangseksamen. -es-f6reilåsning 
Tiltrædelsesforelæsning, -es-pen- 
ningar Entré, -es-predikan Til- 
trædelsespræ(di)ken. -es-provning 
Optagelsesprøve. 

'intubi Cikorie. 

in|tvåla indsæbe; fig. tage ved Næ- 
sen, -tyg -et, Fit. =, Bevidnelse, 
Attest, -tyga bevidne, aflægge Vid- 
nesbyrd om. -tygan Vidnesbyrd. 
-tåg Indtog, -tåga marchere ind. 

-takt -en, -er ( ), Optagelse af Krea- 
turer, -'under ind under, under, -uti 
pin'-] inde i, inden i. -vagga vugge, 
dysse i Søvn. 

inva'lid -en, -er Navno. & Tiiio. ( ), ar- 
bejdsudygtig, *ufør. -hus, -iUirått- 
ning Invalidejhospital, -stiftelse. 

injvalla indjdæmme. -vand tilvant, 
-veckla -vikle. 

inven'tjar se -arium. -arief orteckning 
Inventariejliste. -ariepersedlar 
-stykker, -"arium .Jet, . Jer {); 
Fit. ogsaa: -Stykker, -'era optage In- 
ventarieliste, gøre Balance; op- 
finde, -'ering: hålla ^ se -era. 
-eringsrealisation Oprømningsud- 
salg.-ions-soffa[-æn\fa)'n-] moderne 
Sovesofa, -ios [-'J'ø's] (), snild.- 

inverka indvirke. 

in'vertbrånnare nedadbrændende 
Gasflamme. 

injvertes se -vårtes. -veva ind- 
vikle, -'vid ved, tæt ved, lige 
ved. -viga indvie, -vika indbøje, 
indbukke, -vira surre ind. -virka 
indsy, brodere ind. -visa vise ind; 
anvise. 

in'vit -en, -er [-i't] (), Vink, Opfor- 
dring; en fin ^ en forsigtig An- 
tydning. 

in'vråka smide ind. -vuxen indgroet 
ikke fig. -vågatr. veje ved Modtagel- 
sen, -vånta vente paa, afvente,oppe- 



bie. -vårtes indvortes, -våxt: '^ na- 
gel indgroet Negl. -våxla (), indløse. 
-ympa indpode, -yrd [-ly.rd] inde- 
sneet; indfyget Sne o. i. 

"inåt Bio. indad; Forho. ind ad... til. 
-bojd indadbøjet. 

injågor Fit. Hjemmemarker; dyrkede 
Marker, *Gjorder. -alvor Fit. Ind- 
volde, -ogd \ huløjet. 

iod se jod. 

i'ordningstålla ordne, gøre færdig. 

'irisk, irlandsk [-nsk] irsk, irlandsk, 

Mrrja flakke, vanke, irre; '^ s/^ tage 
fejl. -ånde Omflakken, -bloss 
Lygtemand. 

irregul'jår irregulær. 

irrjfård -en, -er Omflakken, -gang 
Labyrint, -ig vildfarende, -ing -en, 
-ar Vildfarelse, -låra Vranglære, 
Kætteri, -lårig kættersk, -mening 
Vildfarelse, -sken fig. Lygtemand. 
-stjårna f Vandrestjærne, Planet. 
-våg Afvej, vildfarende Vej. 

iråka geraade i; hans -de sjukdom 
den Sygdom, han var falden i. 

is -en, -ar {). Ms|a ise, isne; bringe 
til at isne, gøre iskold, -bark [i's-] 
Isslag Overtræk af Is. -beklådd isbe- 
lagt. -bill Ispig. -bit Isstump. -blåsa 
Ispose, -bod -hus. -bokare se 
-bråckare. -brodd Isbrod; Ishæl. 
-brytare , -bråkare , -bråckare 
Isbryder, Isbrækker. -brånna -n 

*Isbrand paa Korn, Græs. 

i'scensåttning Iscenesættelse. 

is[delare [i's-] Is|skel. -flak -^^ -flage. 
-flinga -fnug, tyndt Isstykke. -fågel 
-fugl, Ålcedo. -grind -gitter til at 
dæmme for Is. -gådda Gedde som 
leger tidlig om Foraaret. -hink 
-spand; -kumme, -ig iset, is(be)lagt. 
-jakt O, Slæde paa Skøjteskinner 
til Issejlads. 

isittande om Farve varig. 

isikall [is-] is|kold. -kast *-skoss. 
Dynge af Isflager. 

Mskra f vrinske. 

isjkyla [is-] Iskulde, -kållardricka 
-afkølet 01; skattefrit 01. -kold 
-kulde. 

islands|falk [i'slans-] (), Jagtfalk. 
-knipa *Husand, Clangula islan- 
dica. -lav, -mossa islandsk Mos. 

is|ledes [i's-] Bio. ad Isvejen; fara 
^ gaa, rejse over Isen. -Hk isjag- 
tig. -lom Imber, *Mortefærge, Co- 



f^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



islossning — jocks 



171 



lymbus glacialis. -lossning -brud, 
Tøbrud, -lupeii -(be)lagt, overiset. 
-låndska [-ilænska] -lænderinde; 

-landsk Sprog, især Oldislandsk. -Hlås 

-maage, Pagophila eburnea. -na- 
geliort Sne-Gæslingblomst, *Ru- 
blom, Draba nivalis. -not Vaad 
(*Not) til at fiske med under Isen. 
-pigg -tap. -planta -plante, Mesem- 
bryanthemum. -påle -pæl, -bryder. 
-ranunkel (), *Rensolei. -sj6,lera 

Diluviallér. -Slagg -slag isblandet Regn. 

-sval! se svallis. -såg -sav. -sSrja 

Grødis, *-sørpe. 
'istadig stædig om Hest. 
'ister . . tret ( ). -buk -bug, -vom, 



Tyksak, -haka Dobbelthage, -hin- 
na Fedthinde, -mage se -buk. 

iståcke [i's-] Isdække. 

is'woschick russ. Drosche, Drosche- 
kusk. 

isynnerhet især, i Særdeleshed. 

isåtta sætte i. 

isort se isplanta. 

Italien are [-"e'n-] Italien! er. -ska 
[-"æn'ska] -erinde; -sk Sprog. 

i'tu, i'ty se tu, ty. 

itånda tænde. 

'iver -n(); \ Uro, Frygt, -ra [M'vra] 
ivre. -ran Fæiiesk., -rande Ivren. 
-rig 0; \ bange. 

i'åns se ijåns. 



ja O; '>-' då ja vist; '^ man ja saa- 
mænd, ja nok; '^ så! ['jaso, ja'so'] 
saa ! naa ! virkelig ! frågan år med '^ 
besvarad Forslaget er vedtaget. 
-fSrslag Hovedforslag. 

jag ['JB-g, jB., ja] jeg. 

jag a jage; -^ in, upp drive ind, op. 
-are J^ Torpedoødelægger, -bult 
^ Jagebolt. 

jagerlejdare Jager stander, -skot 
-skøde, -stampstag -pyntenetstang. 

jaglina se -tross. -rabb ^ Klamaj. 
-tross ^ Jagetrosse. 

jaherre ( ), Jabroder. 

jaka sige ja. -nde 1. Tiiio. bejaende, 
bekræftende. 2. Navno. Bejaelse; mitt 
'^ ar så gott som ditt nekande mit 
Ja er lige saa godt som dit Nej. 

jakaYanda [J-] Palisander, (*). 

jakare -n, Fit. =, se jabror. 

jak ord gram. Bekræftelsesord. 

jakt -en, -er Jagt ogsaa ^. -betjå- 
ning -embedsmænd, -folje -sel- 
skab, (*). -mark -distrikt, -park 
Dyrehave, -pass -tegn. -rediSkap 
-redskaber, -ridning Parforcejagt. 
-råttighet -ret. -stadga -lov, -for- 
ordning, -term -udtryk, -vurm 
-lidenskab; -elsker, -våska -taske, (*). 

ja'lu [Ja-] jaloux, -si -en, -er [falui'si*] 



(). -si-till|Verkare Persiennefabri- 
kant. 

'jama mjave. 

jamajkapeppar [ja'maj-] Allehaande 

Krydderi. 

jamb -en, -^rjambe. -isk ['jam'bisk] ( ). 

jan ubøj. Tillo. O; bliva r^ tabe i Bræt- 
spil. 

Jan, 'Janne Johan. 

jaord Ja, Samtykke Iklce Trolovelse. 

ja'van [dja-] Javaneser. 

japa'nes -en, -er Japaneser. 

jas'sana Hyrdefugl, Porra. 

'Jata Beate. 

jawl ^ se yaivl. 

'jehu: det gick som ett '^ i flyvende 

Fart. 
jern bred o. n. se jåmn-. 
'Jeppe O; '>^ var ingen narr saa 

dum er jeg ikke. 
'Jerker P Erik. 
jesu'it -en, -er [-li] (). 
jesuknåpp fim. se dodsknåpp. 
jo O; Jo man jo saamænd; Jo jo 

mån jo det kan du tro! Jo visst 

ja vist, jo vist saa! 
jobb -et, Fit. =, Jobberi; Besvær, Slid, 

Mas. 
jockej -en, -er [jå'kæj', Jå'kæj"] (). 

jocks se JoX. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



172 



jod— jugera 



l.jOd -et ['jåd"J Jod Bogstav. 

2. jod -en ei. -et ['jåd', 'jwd] ( ). -bly 
O, Blyjodid. 

'joddjel 'joddlet]odlen. 'jodd|la jodle. 

jodihaltig [jåd*-, jwd-] jod|holdig. 
-Silver -sølv, Sølvjodid. -syrlighet 
-syrling. 

'Jofur [-f-] t Jupiter. 

Jogablund fim. se Jon Blund. 

jo"hanne, Johanne dag fim. St.-Hans- 
Dag. -eld fim. St.- Hans -Blus. -s- 
knopp se -dri. -s-mask St.-Hans- 
Orm. -s-6rt Perikum, Hypericum; 
vingad -^ firvinget P., h. quadran- 
gulum. -våder fini. Midsommervejr. 

johannisnycklar stor Gøgeurt, *St.- 
Hans-Nøkler, Orchis militaris. 

joll, 'jolle -en, -ar Jolle. 

'joliler 'jollret Pludder, 'jollra'pludre, 

lalle som Børn el. gamle Folk. 

'jolmig vammel; flov i Smag. 

'jolster -n, yolstrar femhannet Pil, 
Laurbær-Pil, *lster-Pil, Salix pent- 
andra. 

'jolta S sludre. 

Jon'blund ei. Jon 'Blund (*), Ole 
Lukøje. 

jonglor -en, -er [Jår^'loT, jår^'lo'r] ( ). 

jon'kvill % [J-] Jonquille. 

jord -en, -ar ['jw*''d] (); ovan -^ oven 
Mulde, 'jordja jorde, begrave, ned- 
grave, -a-balk den Afdeling af Loven, 
der handler om Besiddelse af Jord- 
ejendom, -adel Landadel, -a-fång 
Erhversmaade af Jord. -a-gods 
Jordegods; bibi. jag haver kopt ett 
'^ jeg har købt en Ager. -lande 
-aand. -borrare se -Idpare. -bruk 
O, Landbrug, -bryn -skorpe, -brod 
Alpeviol, Cyclamen. -bådd -lag. 
-båvning -skælv, -e-bok (), Matri- 
kel, -e-boksrånta Landgilde, -egor 
se -dgor. -e-gumma f Jordemoder. 
-fall -skred, (*). -tastning -fæsteise. 
-glob Globus, -gubbe Havejord- 
bær, -gubbsland -bærbed. -gubbs- 
stånd -bærplante, -bærbusk, -halva 
Hemisfære, Halvkugle, -harts -beg. 
-humla -humle. Bombus terrestris. 
-hog -bunke, -ig -et. -klimp -klump. 
-klot -kugle, -knopie se dvdrglin. 
-koka haard Jordklump, -krets Jor- 
dens Kreds, -krona P ^ Linnæa 
borealis. -krypa Ærenpris, -kula 
-hule. -lager -lag. -lapp lille Stykke 
Jord. -lunga alm. Levermos, Mar- 



chandia polymorpha. -ISgenhet 
lille Jordejendom, -lopare Løbe- 
bille, Løber, Carabus. -mandel se 
dvdrgag. -molla Mælde, Atriplex 
depressum. -mån [-,mo.n] Jords- 
mon, -natur Jordejendoms Skatte- 
forhold, -not -nød, Arachis hypo- 
gæa. -påron f Kartofler, -ras 
-skred, -register nyere Matrikel. 
-reva Korsknop, Glechoma hedera- 
cea. -revning Opmaaling. -rund 
se -krets. -rymd Areal, -ryttare 
Græsrytter, -skalv -rystelse, -slag 
-art. -smoriblomma Ranunculus 
hyperboreus. -spott ^ Skumsvamp,. 
Spamaria, -springare -springer, 
Harpalus. -stam -stængel. Mellem- 
stok, -stjårna ^ Stjærnebold, Gea- 
ster. -styckning Udstykning, -svala 
Digesvale. -tistel kortstænglet Tid- 
sel, Cirsium acaule. -torp Hus- 
mandslod, *Plads. -torpare Fæste- 
husmand der betaler med Hovarbejde. 

-torva Græstørv, *Græstorv; Plet 
Jord. -vandling Forvandling til Jord. 
-varv -lag; -omdrejning, -vidd 
Areal, -vide ^ krybende Pil, Salix 
repens, -viva storblomstret Kodri- 
ver, *Kosymre, Primula acaulis. 
-våning Kælderetage, -ågor Jorder 
-årtiskocka -skok, Helianthus tube- 
rosus. 

jouera [Jui'e-ra] \ nyde; ^ av finde 
Fornøjelse i. 

jovi'alisk jovial. 

jox ['joik's] Sludder, Vrøvl. 

JU jo ikke i Svar. 

'jubel . . biet ( ). -idiot, -åsna sp. Pa- 
tentidiot, -uppilaga -udgave. 

jubileum . . eet, . . eer [-"le"um, -"le'sti 
( ). -s-fonden Nationalgaven til Kong 
Oscar II, bruges til Brystsygesana- 
torier. 

'jubla [-lu--] juble. 

Judalandet Jødeland. 

'jude -n, . . dar Jøde. -brod -kager. 

Ju'déen Judæa. 

judejkirs Jøde kirsebær, PHysalis 
alkekengi. -kona, -piga se lerskåd- 
da. -stad -kvarter. 

judomen ['jui-dcomgn] Hensf. Fit. best. af 
jude: ^ en forargelse och grekomen 
en galenskap bibi. Jøderne en For- 
argelse og Grækerne en Daarskab. 

juft -en, -lader Ruslæder. 

jugera [Jy'Je-ra] (). 



foreg. Hovedord. - tbreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



jukt — Jutta 



173 



jukt se juft. 

jul -en, -ar (); / '^ til Jul; / ^ når 
det blir långa dagar naar der bli- 
ver to Søndage i een Uge. jula 
jule, holde Jul. -as gi. Ejef.: / -^ 
sidste Jul. 

jul^afton [f 'jui'l-] Julejaften. -bord 
Bord som holdes dækket Julen ud. 
-brasa -blus. -brak -travlhed, -brod 
-kage. -gran -træ. -gubbe -buk, 
-nisse, -manden, -helg, -hogitid 
-fest, -højtid, *-helg. -hos stegt 
Svinehoved en juieret. -kalas -gilde. 
-klapp -en, -ar -gave, (*). -klapps- 
rim Devise, -kuse -kage i Form af et 

Dyr. 

jullben Baadben, Os navlculare. 

'julle -n, . . lar Jolle. 

jullek [-m--] Jule leg. -Ijus stort Lys 
som støbes særligt til Julefesten. -lov 
-ferie, -månad Kristmaaned, De- 
cember, -noje -morskab, -os -et 
H Forsvirethed efter Julens Glæder, 
Julerus. -otta [-.wta] Froprædiken 
Julemorgen, (*). 

juifp -en, -ar Gylp. 

jul ro Juleifred, -glæde, -stok -til- 
beredelser, -travlhed, -tomte -nisse. 

^jungfru -n, -r [-frui, -fru, ogs. jum-] 

Jomfru ogsaa ^ og Brolægger-; Ugift 

Kvinde af den lavere Klasse; Tje- 
nestepige, Stuepige, Barnepige; V'2 
Pægl \ -n i det grona % ( ), Nigella 
damascena; nakna -n ^ Tidløs, 
Colchicum autumnale. -aktig -agtig, 
-nalsk. -block ^ Jomfru, -bar Frue- 
\i2tv*lQ\thddr,Rubussaxatilis.-\^2im 
% liden Løvefod, Ålchemilla arven- 
sis, -lig [jur\'frui-lig ei. 'jur^'-] -elig. 
-Hk jomfrunalsk, -lin Mælkurt, 
♦Blaafjær, Polygala. 

jungfru Marie blomma Engstjærne, 
*blaa Kosimmer, Primula farinosa. 
brudgran se brudsporre. fSrklåde 
se y. M. hånd. hampa se jungfrulin. 
hånd Mariehaand, Orchis maculata. 
h6r se jungfrulin. kam se jungfru- 
kam. kyrkogång Maries Rensel- 
sesfest, Kyndelmisse, kåpa se dagg- 
kåpa. nycklar se gullviva. nyckel- 
piga Mariehøne, ris se gullris. 
sileshår se sileshår. sko se gucku- 
sko. sånghalm se gulmåra. tårar se 
sileshår. ogon Forglemmigej. 

jungfru matt \ 2 Pægl o,(m Liter, -pilt 
Pigedreng; Pigernes Jens. -ris se 



gullris. -slånda Vandjomfru, Vand- 
nymfe, Agrion. -stift Frøkenkloster. 
-tal tale. -toffel % Gøgeurt, Ca- 
lypso bulbosa. -tvål se bitterblad. 
-vin vild Vin, Åmpelopsis. -6gon 
se ogon blå. 
'junior -en, -er Mellemaargangene i de 
svenske „nations"-Foreninger smi. 

recentior og senior. 

junker -n, . . krar { ), Mosjø. 
junta -n, . . tor fini. Pælebuk. 
"Jupiter [juip- ei. jup'-] (). 
jur -et, Fit. =^, P se j'uver. 
juridik -en [-'di'k] Jura, Jus. 

1. juris: '^ doktor Doctor juris. 

2. juris S egi. djuris Dyrlæge. 
jurnal -en, -er [Jur'n^-l] Journal. 
jurymast engi. Nødmast. 

jus -en Viy] X i ), Sky, Skysovs. 

just O, netop, ret, rigtig; '^ samma 
den selvsamme; det ar '^ forarg- 
ligt det er rigtig ærgerligt; du ar 
^ en Idtting du er en rigtig Do- 
venkrop. 

juste ['Jys't] korrekt, comme il faut. 

justerja [Jy'steTa] juster|e; verificere; 
typ. udslutte, -are -mester, -ings- 
byrå -kammer, -ingsman Vitterlig- 
hedsvidne ved Protokollering. -iUgS- 

vagn jærnb. Brovægtsprøvcvogu. 

justis [Jy'sti's] Justits. 

justitiarie -n, -r [justitsi'^ria] Justi- 
tiarius. 

justitie departement [ju'stitsia-] Ju- 
stits ministerium, *-(). -'kansler 
Generalfiskal, -kollegium før Skif- 
teretten i Stockholm.-'ombudSiman, 
udnævnes af Rigsdagen, fører Kon- 
trol med dømmende og administra- 
tive Embedsmænd og kan sætte 
dem under Tiltale, -revision: 
nedre -en Revisionskontor under 
Højesteret, -råd -et Højesteretsas- 
sessor, -staten den juridiske Em- 
bedsstand, -statsexpedition før -mi- 
nisteriets Sekretariat, -'statsmini- 
ster før -minister, *Chef for Justits- 
departementet ; Konsejlspræsident. 
-våsende -væsen, -årende -sag. 

1. jute -n O Tøj. -våv -lærred. 

2. jut'e -n, ..tar Jyde; gammelt 
Skældsord for de Danske, (*). -land 
['jufilan(d)] Jylland, -låndare, -lån- 
ning Jyde. -låndsk [-ilænsk] jydsk. 

Jutta fini. snakke. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, '*Acc. 2 og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



174 



juvenal — jarnbruk 



juve'nal -en, -er Medlem af en Stu- 
denterkreds i Uppsala c. 1850. 

'juver . . vret, Fit. =, Yver, *Jur. 

'jyllåndsk jydsk. 

jåns: / '^ se ijåns. 

^jågar e -n, Fit. =, Jæger, *Skytter. 
-historia -løgn. -kedja >6^ Skytte- 
kæde, -term -udtryk, -våska Jagt- 
taske, *-væske. 

jågerdråkt Dragt i Jågerstof, Nor- 
malstof. 

jåge'ri -et Jagtvæsen. 

jågeri'an -en, -er Jågerianer som gaar 

med Jågerstof. 

jageri jbetjåning, -stat Forst] etat, 
-embedsmænd. 

'jågmåstare Skovrider, *Jægermester. 

'jåkjel -n, . . klar eufem. Djævel, -la 
pokkers. 

jåkt -^^Jag, Jageri, Hast. 'jåktjaskynde 
paa, jage, plage, 'jåktlad forjaget 
af Arbejde, udaset. -andc : ett '^ och 
jagande et evigt Jag. 

jåktstag ^ Jækstag. 

jåmibred, -bredd, -bordig o. fl. se 
j'åmn-. 

jåmfora sammenlignje, jævnføre; 
jåmford med i Sammenligning med. 
-else -ing; / '^ med i S. med, i For- 
hold til. -elsevis i Sammenligning, 
forholdsvis, -lig som kan sammen- 
lignes, ligestillet med. 

jåmfottes, -gående, -h6g o. fi. se 
jåmn-. 

jåmka [H 'jær\*ka] jævne, glatte, 
lempe, moderere, modificere; rykke 
flytte sig; ^>^ en stol nårmare flytte en 
Stol lidt nærmere; '^ mellan tvi- 
stande mægle imellem de stridende ; 
han låter nog '^ med sig lader sig 
nok tale til rette; det kan -s ihop 
det lader sig nok ordne, -ning 
Lempelse, Modifikation, Tilpasning; 
'^ i priset Afslag i Prisen, -nings- 
forslag Mæglingsforslag, -nings- 
måti [-mo.n] Spillerum. 

jåmjllk lige, lige god. -like -n, . . kar 
Jævnlige, Ligemand, Næste, -likhet 
Ligestillethed, Lighed, -likt i Over- 
ensstemmelse med, ifølge. 

'jammer -n Jammer, -lig -lig, ynke- 
lig. 

jåmn (itk. jåmnt ['jæm't]) i Sms. er n 

for det meste stumt foran Medlyd og ude- 
lades ogsaa ofte i Skrift jævn; lige Tal; 

'x- råkning Regning med hele Tal; 



udda och -t se udda; hålla -a steg 
holde Skridt med. Fodslag, Trit; 
-t klockslag Fuldslag. 1. "jåmnja 
jævne. 2. 'jåmna H: hålla -n holde 
Middelvejen. 3. 'jåmnja -«, . . nor 
2p flad Ulvefod, *Jamne, Lycopodium 
complanatum. 'jåmn an tit og ofte; 
for ^ evig og altid ; ndstan for -^ 
for ofte. -bred -bred. -bredd : i ^ 
Side om Side; stålla i '^ med fig. 
sætte ved Siden af. -fota, -fottes- 
med samlede Fødder, -gående pa- 
rallel, -hojd -højde; / ^ med i 
Højde med. -lik, -like, -likhet,^ 
-likt se Jam-, -langs Bio. parallelt 
hele- Vejen, -lopande parallel. 
-mod Sindsligevægt, (*). -mulen 
jævnt skyet, helt overtrukken, -matt 
-maal Symmetri, Ligevægt, -ordnad 
sideordnet, jåmnis ['jæm's] se jdms. 
-skyld lige nær beslægtet, -stark, 
-stor lige stærk, stor. -struken 
glat strøgen; fig. ensartet; mdta -et 
maale med Strøgmaal; -stålla stille 
ved Siden af, sidestille. jåmn|t 
['jæm't] Bio., se jamn jævn t; lige; 
netop, akkurat; stadig, altid; duken 
ligger '^ ...glat; draga '^ være 
enige, komme godt ud af det med 
hinanden; ^ så mycket netop saa 
meget; '^ och rdtt knap og nap; 
^ och samt, ^ och stdndigt evig 
og altid, *tit og jevnt; '^ om gan- 
ske lige. -vikt Ligevægt, -vikts- 
låge Ligevægtsstilling. -aldrig -aa- 
rig, -aldrende. 

'jåmra sig jamre sig. 

jåms Bio. langs; de stå -^ de staar 
lige højt. Side om Side. 

jåmjt se jåmnt. 1. -te ved Siden af; 
tillige med; '^ att foruden at. 

2. 'jåmt e -n, . . tar, -lånning Mand 
fra Jamtland, *Jamte. -ska Kvinde 
fra Jamtland. 

jåmjvikt se Jåmn-. -vål ['jæm'ivæ.l, 
jæm'væ'l] Bio. tillige, ligeledes. 

1 . 'jånka se jdmka. 

2. 'jånka -n fim. en Dans. 
'jånkis [-æn-1 s Kasket, Hue. 
'jånta -n, . .tor P Pige, *Jente. 
jårn -et, Fit. =, ['jæ'rn] Jærn. 'jårn |a 

beslaa med Jærn. -anjedning -an- 
visning, -bandad forsynet med Jærn- 
baand. -berg.slag -værksdistrikt. 
-bisulfuret -bisulfid, dobbelt Svovl- 
jærn. -bit -stykke, -bruk -værk. 



foreg. Hovedord. -Ibreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



jårnbråte— kabinettsminister 



175 



-bråte gammelt Jærn. -bunden -hol- 
dig. -bårajand Jærnværksegnene 
i Midtsverige, -bord -byrd. -ek 
-eg, Quercus ilex; Kristtjørn, Ilex 
aquifolium. -gjord -ring. -gruva 
-grube, -halt -holdighed. -handiare 
Isenkræmmer, -hantering -industri. 
-kamin -kakkelovn, -klorid -chlo- 
rid, Ferriciilorid. -kloryr -chloryr, 
Ferrochlorid. -kontoret en svensk 
Institution til Understøttelse af 
Jærnindustrien. 

jårnkram [-.krB.m] Isenjkram. -bod 
-kræmmerbutik, *-bod. -handiare 
-kræmmer. 

jårn natter (*), Frostnætter omkr. 20. 
August, -ok Jærn aag. -oxid -oxyd, 
-ilte. -prov -byrd. -ridå -tæppe for 
Scenen, -skodd -beslagen. -skrot, 
-skrap -skrab, gammelt Jærn. -slagg 
-slagger. -smide Smedevarer. 
-sparv Brunelle, Accentor mo- 
dularis. -spett se -stor. -spira 
fig. scepter, -spis Komfur, -stor 
Koben, (*). -sulfuret -monosulfid, 
enkelt Svovljærn. -tacka -barre. 
-tilliverkning -fabrikation, -våg 
-bane. 

jårnvågsanjåggning Jærnbane an- 
læg, -gren Sidebane, -kram en 
Slags Kartoffelmelsgrød. -skårning 
-overskæring, -syll -svelle, -tabell 
Køreplan, *Timetabel. 

jårn år (*), strenge Aar. -ort Jærn- 
urt, Verbena (ogsaa: Knopurt, Cen- 
taurea jacea). 

'jårpe -n, ..par Jærpe, Tetrao bo- 
nasia. 

jårv -en, -ar Jærv, Gulo. 



'jås a -er, -te, -t gære, hæve sig om 
Dej. -deg Surdej, -fat, -kar Gære- 
kar, -mjolk oplagt Mælk. -ning 
Gæring, -ningsåmne Gæringsstof. 

jåst -en Cjæs't] Gær, *Gjæster. -brod 

Brød bagt med Gær ikke med Surdej. 

-mjol selvhævende Mel. -munk(ar) 
Æbleskive(r) med Gær. -ost Gam- 
melost, Pottkæs, *Pultost. 
'jåtte -n, . . tar Kæmpe, {)\ en riktig 
-^ en ren Kæmpe; i Sms. kæmpe- 
mæssig. Kæmpe-, -fråken Elfen- 
bens-Padderokke, Equisetuni maxl- 
mum. -gestalt Kæmpeskikkelse. 
-gryta Jættegryde, -gryne, -groe 
høj Sødgræs, *Elvekonge, Glyceria 
spectabilis. -hog kæmpehøj. -h5g 
Kæmpehøj, -kast erratisk Blok, 
♦Kasteblok. -lik jætteagtig, kæmpe- 
mæssig, -mussla Kæmpemusling, 
Tridacna. -orm Kæmpeslange, Boa 
constrictor. 

'jåtter -n P Al Undergrund. 

jåtteror ^ Calamogrostis pseudo- 
phragmitis. 

'jåttesa P Jættekone. 

jåtteval Blaahval, Balæna Sibbaldii. 

jåf tinna Jættekvinde. 

jåv -et, Fit. =, Indsigelse, Exception, 
Protest, 'jåv a erklære for inhabil; 
bestride, forkaste, modsige, -aktig, 
-ig ['jæv-] inhabil, vildig. -ighet 
Hildethed, Fordomsfuldhed, -s-an- 
iSpråk Fit. Exception. 

"jokel -n, . . klar Jøkel, Gletscher. 

Jons Jens; dummer ^ Dumrian. 

'Joran Jørgen. 

'JoSSe \.-n,..Sar ^: Jons Morten Haren, 

*Pus. 2. se Jons. 



K 



Ord, som ikke findes under K, søges under C. 



kabbelsjS ^ Koblesø. 
kabbelek, 'kabbeldk, 'kabb,leka 

2( Kabbeleje, *Mjelkeblom, Caltha 
palustris. 

"kabel -n, . . blår ( ). -bana Tov- 
bane. 

kabel jo, -jå -n ["kab*9ljo3] Klipfisk. 



kaber'larium . . iet, . . ier f ^ Ka- 

bellaring. 
kabel slagen kabel islaaet. -stek -stik. 

-tross, -tåg -tov. 
kabi'nettskammar, herre opvartende 

Kammerherre, -minister før Minister 

uden Portefølje. 



•norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, "Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



176 



kabyl— kalkvandlad 



ka'byl -en, -er Kabyler. 

kabysa -n, . . sor ['kab'ysa], ka'byss 

-en, -er Kabys. 
kackalorum se kakalorum. 
'kack|el . . cklet Kaglen. -la kagle, 

gægge, pludre om Høns, Gæs og Kal- 
kuner. 

kadangs, kadens -en, -er [-'ar^s, 
ogsaa -'æn's] Kadence. 

'kader -n, . . drer yi^ Cadre. 

ka'dettkår Kadetjkorps; fim. -aka- 
demi. 

ka'drilj -en, -er Kvadrille; Fire- 

mandS-L'hombre. 

kaducé [-'se*] -en, -er Merkurstav. 

ka'fé -et, -er (). 

^kaffe -t {). -bal -sæk. -bricka, 
-bråde -bakke, *-bræt. -dags Bio. 
[-idaks] ved Kaffetid, -glass -is. 
-hurra -kedel, -kvarn -mølle, 
*-kværn. -lupin blaa Lupin, -moster 
-søster, -panna -kedel, -pumpa 

Glasbeholder hvori Kalfe koges el. varmes. 

'kaffer -n, ..ffrer (). -buffel kapsk 

Bøffel. 
kaffe;repsp. Kaffe|selskab,-slabberads. 
kaffer I korn Durra. 
kaffe rot P se -5w/np. -servis Kaffe {stel, 

-tøj. -skinn Fiskekind tii at klare Kaffe 

med. -sump -grums, *-grug. -vicka 

-vikke, Astragelrod. 
kaf'tan -en, -er (); f Præstekjole. 
l.kagg Stud, Bulle. 
2. kagg -en, -ar P Leskaft, „Kneb". 
''kagge -n, ..gar Bimpel, Trædunk, 

Lejle, Otting, (*). 
kaj -en, -er (); Strandgade. 

1. 'kaja ^ kaje. 

2. 'kaja -n, . .jor Allike, Kaa, *Kaje, 
Corvus monedula; full som en ^ 
fuld som en Allike, *som en Al- 
ke, -bo -rede. 

kajdam [-,dam] se kaj. 

1. 'kajman -mannen, -man ei. -månner 
„Navne", Navnefætter. 

2. kaj'man -en, -er { ), Aligator. 
kajpenningar Havnepenge. 
'Kajsa Karen; Vindheksen; blås, 

Kajsa! siger man, naar man ønsker Vind; 

„'^ Warg" svar. til „Mad. Mangor". 
ka^'juta -/z, . . tor Kahyt, -kapp -s- 

kappe. -vakt -s-dreng, *-s-gut. 
'kaka -n, ..kor Kage, Brød; '^ so- 

ker maka Krage søge Mage; kro- 

nans '^ sp. Ansættelse i Statens 



Tjeneste; Ordspr. : kronans '^ ar 

Ilten men såker. 
kaka dora [-Mora], -'du(a) Kakadue. 
kaka'lorum itk. H Bulder, Gny. 
kakao -n ["kB'katoj (). 
kakbrod rundt, fladt Brød. 
'kakel . . klet, Fit. =., Kakkel glaseret 

Lerplade til Ovne. -UgU ['kB*k(9)luri,n] 

Fajanceovn, *Svenskovn. -ugns- 
lucka (Kakkel)ovnsdør. -ugnsma- 
kare Ovnsætter. 

kakjkåring Kage|kone. -socker skaa-. 
ret Sukker, -spade (), -ske. -stad 
-en sp. Mave; det kliar i -en jeg 
er sulten. 

kal skaldet, nøgen; fig. tør, flov. 

kalabalik -en, -er [-'li'k] Strid, Tu- 
mult. 

kalad se calad. 

ka'las -et, Fit. = 8i -er { ), Gilde, 
Selskab, ka'lasja, -'era holde Gil- 
de, gæsterere, leve i Sus og Dus. 
-noje se kalas. 

kal'dé -en, -er Kaldæer. Kal'déen 
Kaldæa. 

kale'bass -en, -er, -pumpa Kalabas. 

kaiefaktor se kaifaktor. 

kalesch -en, -er [ka'læ'J] Kalesche- 
vogn. 

kaP'faktor -n, -er [-'toj'rar] Officers- 
oppasser. 

kalhet -en Nøgenhed se kai. 

kalif -en, -er [-'li-f] (). 

kali'kå -n [ei. 'kal'ikå] Kaliko. 

'kalium itk. (). -jårncyanid -ferricy- 
anid, Ferridcyankalium. -jårncya- 
nur -ferrocyanid, Cyankalium. 

'kalja finl. Tyndtøl, =^ svagdricka. 

l.kalk -en, -ar (), Bæger; 2( Bio- 
ster. 

2. kalk -en (). 'kalk a kalke; ud- 
bløde i Kalkvand. -arv 2f liden Hønse- 
tarm, Cerastium humilum. -band 
-puds. Kalk, *Rapning. -bleke 
Bjærgmælk.-bruk -værk; Murkalk, 
Mørtel, -bråken ^ Phegopteris 
robertiana. -era [-'ke"ra] (). -grop 
-kule. -klåde -dug. -lager -lag. 
-losning -opløsning. -mj51k -vand. 

kalkon -en, -er [-'kwnj Kalkun. 
-snabel (); ^ Snabelamarant, >lma- 
ranthus caudatus. -tupp kalkunsk 
Hane. 

kalk [slå, -stryka kalkje, *-slaa. -trav 
Taarnurt, Arabis glabra. -tuff (); 
Fraadsten. -vandlad forkalket. 



f^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



kalkyl — kammarverk 



177 



kalkyl -en, -er [-'ky'l] Kalkyle, Over- 
slag. 

1 . kali kold ; ha kallt fryse. 

2. kali -et, Fit. =, Kald; skota sitt 
'^ passe sine Sager, 'kali a kalde; 
hum kalis han? hvad hedder han? 

kali bad kold t Bad. -bit -mejsel, 
*Kalbeit. -bråcka -skørhed. 
-bråckt -skør. 

'Kalle H Karl Navnet. 

'kallelse -n, -r, Kald, (); Indkal- 
delse, Indbydelse, Opfordring; gora 
sin ^ med flit virke i sit Kald m. 
Fl. -brev Indkaldelsesbrev; Kalds- 
brev. 

kali grina haanle. -grås Kær-Blom- 
stersiv, Scheuchtzeria palustris 

ogsaa: Mjødurt o. fl. -jofd kold Jord, 

Friland, -jordsvåxt Frilandsplante. 
-kammare se -rum. -kok, -mat 
koldt Køkken, kolde Retter, -mura 
mure tørt. -na kølne, kølnes, -prat 
tom, ligegyldig Snak; Sludder, -rum 
Værelse uden Kakkelovn, -sexa 
koldt Aftensbord, -sinne Koldsin- 
dighed, -skuret Paalæg, koldt Bord. 
-skål X- Koldskaal. -skålsvin let 
hvid Vin. -skånka sp. Opvartnings- 
pige, Buffetjomfru, -stamp se -bit. 

-sup „kold Snaps" Vand som man faar 
i Munden ved Badning. -SVCttaS SVede 

kold Sved. -vattenskur Koldtvands- 
behandling. 

kalma'rit [-i't] Indbygger i Kalmar; 
S Medlem af K. nation. 

kal'mink Kalemank. 

ka'long -en, -er flyvende Hund, 
Pteropus. 

ka'lops -en [ei. "karåps] (), Bankekød. 

kalori fer -en, -er [-'fæ"r] ( ), Varme- 
apparat, -k-maskin [-i'k-] Varm- 
luftsmaskine. 

karsonger Fit. Underbenklæder. 

ka'luv -en sp. Hoved, Karduse, Ka- 
lot; pd nykter '>- paa fastende 
Hjærte. 

kalv -en, -ar (); ^ (), Sjæl; Lavet- 
rigel; S Opkastning; kon har tagit 
-^ K. er med KaW ; frikandå pd -^ 
Kalvefrikandeau, 'kalvja kælve, (*); 
S kaste op. -bringa -e-bryst, -bråss 
-e-brissel, -bar se mdbår. -dans 
frisklavet Ost af Raamælk, (*). 
-dansare S Afholdsmand, -fårdig 
som snart skal kælve, -huvud ( ) ; 
S( Torskeflab, Åntirrhinum. -i'nist 



O; S en der kaster op se kalv og 

kalva. -kråS -e-krøS ikke paa Skjorte. 

-kyckling X forloren Kylling, ben- 
løse Fugle, -kyl -e-kølle, -e-bag- 
fjerding, -katte -e-baas, -e-sti. -leka 
se kabbelek. -nos % se -huvud. 
-ost se -dans. -sadel X -e-ryg, 
dobbelt Kalvesteg, -tåppa -e-have. 

kam -men, -mar ['kam'] (). -blad, 
-bråken -bregne, *Bjørnekam, 
Blechnum spicant. -deld, -flikad 
^ -delt. 

kamele'ont -en, -er, Kamæleon. 

ka'melhona Hunkamél. 

'kamera -n, . .ror ( ), Fotografiappa- 
rat. 

kameYal avidelning, -byrå, -de- 
partement Kasse- og Regnskabs- 
afdeling, Oppebørselskontor. -en, 
-examen før i863 Eksamen der omtr. 
svar. til statsøkonomisk Eksamen. 

kame'rerare -n. Fit. =, se kamrer. 

kameYullan S se kameralen. 

'kamfer -n, 'kamfert -en Kamfer, 

'kamfio se cambio. 

kamfoder Kamfoderal.' 

'kamichy [-Ji] Palamedea vadefugl. 

ka'min -en, -er Jærnkakkelovn; \ (). 

kamkofta Friserkaabe, Peignoir. 

kam'lott -en [ei. 'kam'-] KamelotTøj. 

'kamma rede, kæmme, frisere. 

'kammar Fit. % Tranehals, *Tune- 
flok, Erodium. 

kammar arrest Stuearrest, -betjånt 
Kammertjener, -duksnål fin Sy- 
naal; fin som en ^ som et pillet 
Æg. 

'kammare -n, ^kamrar ei. Fit. =, 
Stue, Kammer; forstå, andra -n 
svarer til Landsting og Folketing. 
-arkiv et Statsarkiv. -dressyr Stue- 
dressur, -gods ( ), Krongods, -jå- 
gare Herskabsjæger. -kamrat 
Kontubernal, -kollegium f Finans- 
kontor. -laddningsgevår Magasin- 
gevær, -lag Soldater som bor sam- 
men, -liv Stueliv, -manet Ribbe- 
gople, Ctenophora. -orgel Stueor- 
gel, Harmonium, -råd -e^ overordnet 
Embedsmand i kammarkollegium. 

-rått -ret fører Kontrol med Statens Oppe- 

børseisvæsen. -råttsråd Medlem af 
-ratten, -skrivare underordnet Em- 
bedsmand, -snårta H -sisken, -jom- 
fru, -stycke Bagstykke paa Skyts. 
-verk t Skattevæsen. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. 

Svensk-Dansk Ordbog 



' Acc. 2 og I Bttryk staar foran Trykstavelsen. 

12 



178 



kammussla— kapellforsamling 



kammussla Kammusling, Pecten. 

l.kamp -en, -ar Øg, *Gamp. 

2. kamp -en (); bibi. jag haver kam- 
pat en god ^ stridt d. gode Strid. 

kam'panj -en, -er Kampagne, -flagg 
Orlogsflag. 

kampegrås ^ Rottehale, *Kjevle- 
græs, Phleum. 

kam'rat -en, -er Kammerat. 

kam'rer -en, -er, kam'rerare Regn- 
skabsfører ved en offentlig Kasse; Kæm- 
ner; Inspektør ved Badeanstalt o. 1. 

kams P en Slags Rugmelsboller. 
kam|skjorta se -kofta. -ullsgarn 

Kamgarn. 
ka'murka russ. lille Kammer. 
kam åxing Kamgræs, Cynosyrus 

cristatus. -6dla Leguan. 
'kana l.Navno. -n, . . nor Glidebane; 

slå '^ glide (*rende) paa Is, rutsche. 

2. Udso. rutsche, glide. 
ka'nalje -n, -r (); en slipad '^ en 

gammel Ræv. -'ri Rævestreg. 
kana'né -en, -er Kananæer. 
ka'nariegrås (), Phalaris canari- 

ensis. -hane -han. -hona -hun. 

-oarna de kanariske Øer. 
kan'dera kandisere. 
'kandi -t Kandis. 

kandi'dat -en, -er { ); -en S -eksamen. 
'kandis S Kandidat. 
ka'nelros Majrose, (*), Rosa cinna- 

momea. -stang Stang Kanel. 
'kanfas -en Kanevas, Stramaj; 

Dvælg. 
kan'hånda maaske. 
kanik -en, -er [ka'ni'kj Kannik. 
ka'nister -n, . . trar (Te-)Kasse. 
'kanjon -en, -er Canyon, Bjærgkløft, 

*Gil. 

'kanka slæbe paa noget tungt. 

'kannia -n. . . nor Kande Maai paa loo 

Kublk-Decimaltommer, 2,617 Liter; Krus;i en 

Pumpe: „Hjærtct". -boj ^ -bøje. 
-brosk anat. Tudbrusk. -matt -maal. 
-stopa drive politisk Kandestøberi. 
-stopare politisk Kandestøber. 
-tals [-itu.ls] -vis. -våxt ^ -bærer, 
Nepenthes. 

1. 'kanon FæUesk. (). 

2. ka'non -en, -er (); Hængekrølle, 
Haarbukkel; Tredjedelsflaske. -'ad 
-en, -er -ade. -båddning Træunder- 
lag under Lavethjulene for at disse 

ikke skal skære sig ned i Jorden, -hall 

-skudvidde, -'jår -en, -er Kanonér. 



-lockar Hængekrøller. *låda -ra- 
pert, -mat -føde. -servis -besæt- 
ning. 

ka'not -en, -er Kano. -'era sejle i 
Kano. -'ist Kanomand, Kanosejler. 

kanske ['kan'Jg] (). 

kansler -n, -er [kan'slæ'r, 'kan'slærj 
O; universitets-'^ Universitetets 
øverste Foresatte. 

kan'sli -et, -er Kancelli; Kontor. 
-aVidelning Sekretariat, -avgift 
Skriverpenge, -examen svar. tii jurid. ' 
Forberedelseseksamen, -råd -et, Fit. 
=-, overordnet Embedsmand i Kan- 
celliet svarer til Departementschef, *Eks- 
peditionschef. -rått -ret som dømmer Kan- 
celliembedsmænd. -Sekreterare omtr. 

= Kontorchef, -st Skriver i et off. 
Kontor, -styrelse Kancelli, -vakt- 
imåstare Kontorbud. 

kant -en, -er (), Rand; Margin; 
Skorpe; stålla på '^ paa Højkant; 
vara på sin ^ holde paa sin Vær- 
dighed. 

'kantar Fit. Kniplinger. 

kanta'rell -en, -er {), Vingesvamp. 

kan'tat -en, -er Kantate. 

kant band Kantebaand. -blomma ^ 
Randblomst, -dun .trav firkantet 
Dueurt, Epilobium adnatum. 

'kantele -n, -r(), finsk Strengeinstru- 
ment. 

kant hyvel Kanthøvl. -hår % Rand- 
haar. -ig kantet. 

kan'tilj -en, -er Kantilje. 

kan'tin -en, -er Flaskefoder. 

kantjohanneSiOrt firkantet Perikon, 
Hypericum quadrangulum. -knopp 
seksradet Stenurt, Sedum boloni- 
ense. -list Rabat i Have. -nål zooi.- 
Sønaal, Syngnathus acus. 

kanton -en, -er [-'twn, -'to'n] (). 

'kant|ra kæntre, -stott afgnavet ei. 
flosset i Kanten, -ås % Randribbc. 

"kantschu -en, -er, "kantschuk -en, 
-er Læderpisk, Knut. 

kan'tånka formodentlig, sagtens. 

l.kap -et ['kB-p] (), Forbjærg, særi. 
d. gode Haabs F. 

2. kap -et, Fit. ::=, ['kB'p] Fangst, Kup; 
Prise. 'kap!a kapre; kappe; '^ åt 
sig skrabe til sig. -are Kaper. 

ka'pell -et, Fit. = & -er Kapel ogsaa 
cT; Anneks, -drång Bud ved det 
akadem. Kapel. -foriSamling An- 



loreg. Hovedord. - toreg. Hovedord ei. hvad der staar roran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



kapellist — karlakarl 



179 



nekssogn. -'ist -en, -er Kapelmu- 
sikus, -predikant Præst i Anneks. 

kapillar i'tet -en Haarrørsvirkning. 
-karl fys. Haarkar. -ror Haarrør. 

kapita'tionsavgift Kopskat. 

kapitel . . ^/^^, Fit. =, [ka'pifal] (). 
-ula'tion (); f Hvervning; ingå'^ 
lade sig hverve. 

kapi'ten se kapten. 

kapi'tål -en, -er (); Kapitalbogstav. 

kaplake -n ^ ['kapilB.kg] Kaplak(e). 

kap'lan -en, -er Kapellan, 

ka'porr: på ^ sp. tvær, gnaven; 
omtaaget. 

ka'pott -en, -er Soldaterkappe; S Ka- 
sket. 

kapp : / '^ om Kap, (*). 

'kappa -n, . . por Kappe ogsaa paa Sko- 
tøj; ikke Hovedbedækning; Kaabe, Over- 

stykke; Hætte paa Falk; mista -n af- 
sættes fra Præsteembede, *miste 
Kappe og Krave; ^ och krage 
Præsteornat, Kjole og Krave. 

'kappas kappes; ^ om rummet Leg 
banke ud, „Bankekød". 

'kapp e -n, ..par Fjerdingkar 4,58 Liter; 
Tumling, -land -f ^U Skæppe Land. 

kappkrage Kaabeslag; Cape. 

kapp lop, -lopning Væddeløb, Kap- 
løb, -rak rank som et Lys. -rid- 
ning -løb, (). 

kapp rock Kappe medsiag; sill i '^ 
X Slaabroksild. -rum Garderobe. 

kapp rånning Væddeløb, -slåde En- 
spænderkane, *Spidssiæde. 

kapp såck Haandkuffert; Vadsæk; 
leka '^ en Børneleg, -sommcrska 
Kaabesyerske. -tyg Kaabetøj. 

kapptals [-itB'ls] bio. i Fjerdingkarvis. 

kappåkning Kapkørsel. 

'kapra [-b'-] se kapa. 

l.ka'pris -en, -er Kaprice. 

2. kapris -en ['kepris] Kapers. 

kap'son -en, -er Kapsun. 

kapståndare Gangspil. 

kap'syl -en, -er Metal-Kapsel. 

kapsåg Kapsav. 

kap'ten -en, -er Kaptajn, -ska [-'te'n- 
ska] Kaptajns Frue. 

kapu'cin -en, -er Kapuciner; Kapu- 
cinerabe. 

kapu'schong -en, -er Hætte, -muskel 
Kappemuskel. 

kar -et, Fit. =, ['kB'r] (stort) Kar, 
Bryggerkar o. \. 

'kara 1. Navno. -n, ..ror Ovnrage. 



2. Udso. rage, (*); ^ åt sig skrabe 
til sig; var och en karar under 
sin gryta hver meler (*rager Ild 
til) sin Kage. 

karabin'jår -en, -er Karabiner. 

ka'raff, karaf'fin -en, -er Karaffel. 

karakt eri'sera (); '>^ for give Titel 
af. -eristik -en, -er [-'sti'k] ( ). -'år 
-en, -er Karakter; Stand og Stit- 
ling; Kendemærke, -årsbyggnad 
Hovedbygning. -årsfull,makt Rang- 
brev, Diplom, -årshus se -byggnad. 
-årslyte Karakterfejl. 

kara'mell -en, -er (), Bolsje, Bryst- 
sukker. 

kar'bas -en, -er Krabask, kar'basa 
'upp gennemprygle. 

kar'bin -en, -er Karabin. 

karbol -en [-'bwl, -'bo"l] (). 

kar'bunkel -n, ..klar [t\. 'kBT-] (), 
Karfunkel. 

karda['kuTda] Navno. & Udso. -n, ..dor 
Kårde, Karte. 

'kardbeneidikt -en Kardobenedikt. 

kardborre -n, . . rar ['k^Tdibåra, 
"ker-] Burre, Lappa. 

'kardel -n. .,dlar j^ Kordel, -block 
^ Drejerebsblok. 

kardinal knep, -streck Mesterkneb. 
-skål Hovedgrund, -tal gram. Grund- 
tal. 

kard skåra, -tistel S( Kartebolle, 
*Kareborre, Dipsacus fullonum. 

kardu'an -en Korduan, Saffian. 

kar'dUS -en, -er { ) ikke om Haaret. 

ka'ress -en, -er { ), Kærtegn. 

ka'ret -en, -er gammel daarlig Vogn, 
Karosse. 

karg ['kar'j] karrig. 

ka'ribel -n H Skælm. 

karikatur, -tyr -en, -er [-'tyr] Ka- 
rikatur, 

'Karin Karen Navn. 

karkas -en, -er [kar'kB"s, -'kas'l Skrog,* 

Skelet, Stel især Form af Virer f. Eks. 
til Damehatte. 
I.Karl ['kB-rl] () Navn. 

2. karl -en, -ar ['kB'r] Karl, Mand, 
Mandfolk, Herre; det år han '>-' 
till det er han Mand for; det blir 
aldrig '^ av honom han bliver al- 
drig til noget; ni år just min '^ 
De er min Mand! det år ^ hela 
dan det er en dygtig Karl; han år 
redan stora -en allerede et stort 
Mandfolk, -a-karl ['kB*r(l)a,kB.r] hel 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 



'Acc. 2 og I Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 

12* 



180 



karlakraft — kastpjås 



Karl, Kærnekarl. -a-kraft Mands- 
kraft, -aktig ['kBT-l mandig; mand- 
haftig, mandfolkeagtig, *karslig. 
-anisikte Mandsansigt. Karljavag- 
nen ['kB-rla-] Karlsvognen den 
store Bjørn, -a-vis ['kB'ra-]: pd'^ 
mandelig, -a-vulen mandfolkeagtig, 
mandhaftig, -dags.verke PkB'r-] 

' Arbejdsdag med een Mand. 

kar|led \ Kodeled. 

karljgalen pkBr-] mand, gal. -hjårta 
-s-hjærte. -ig: vaia '^ føle sig 
som en Mand. -långd -s-højde, 
-slok snavs Karl. -stil Herrehaand- 
(skrift). -stump Mandsling, -tycke 
Herretække. -vulen se karla-. 

karm -en, -ar (), Vindueskarm; Stole- 
ryg og -arm. 

kar'minsocker Pyntesukker. 

karmoisin, orm Koralslange, Elaps. 

karmstol Lænestol. 

karnaval -en, er [-'vb*1] Karneval. 
-s-upp|tåg -s-løjer. 

karnis -en, -er [ka^'ni's] {). 

kar'nyffla karnøfle, mørbanke. 

karo'lin -en, -er 1. ældre svensk 
Guldmønt; 2. en af Karl d. 12.s 
Krigere, -sk [-'li'nsk]: -a tiden 
Karl d. 12.s Tid; -a institutet 
Stockholms medicinske Lærean- 
stalt. 

ka'ross -en, -er Karet. 

ka'rott -en, -er (); mindre Laagfad, 
dyb Assiette; f Carotterappé. 

karp -en, -ar Karpe. 

'karpa: '^ åt sig skrabe til sig. -s 
ligge i Haarene paa hinanden. 

kar'pell -en, -er 2( Smaafrugt. 

kar'pus -en, -er Kabuds. 

karu'sell -en, -er {); S tyk Kone. 

karsk (); '^ och kry frisk og rask. 

karsota se kassdta. 

kart -en, -ar ['kB^t] umoden Frugt, {*). 

karta -n, ..tor pkB'fta] Kort (Land- 
kort), *Kart; Stempelpapir (charta 
si^illata); Liste over Breve, *Kart; 
såtta i ^ se kartlågga ; overblivna 
-n egi. Liste over uekspederede 
Breve, fig. komma på 6. k. blive 
siddende ugift, -sigillata avgift 
Stempelafgift. 

kart bok Atlas, -'era belægge med 
Stempelpapir. 

kartesch -en, -er [ka^'tæ-J] Kardæske 

til Skydning. 

'kartig [-b"-] umoden om Frugt. 



kartlågga kortlægge, afsætte paa 
Kort, (*). 

kartnagel forvokset Negl, *Kartnegl. 

karton'nerad stift hæftet. 

kar'tusch -en, -er Patrontaske. 

'karva snitte, *karve. 

'karvel ^ Kravel. 

karv stock Karvestock. -tobak *kar- 
vet Tobak, Bladtobak. 

kasl til Kat væk! 'kasa jage en Kat bort. 

'kase se vårdkase. 

"kasCidun se kaveldun. 

kasern -en, -er [ka'sæ'rn] Kaserne. 
-farityg Logisskib. -forbud -arrest. 

'kascivia se Jdttegroe. 

kask -en. -ar Hjælm, Chacot; Kaffe- 
knægt, Kaffepunsch. 

kaskett -en, -er [ka'Jæf] Kasket. 

'kassa -n, ..sor (Penge-)Kasse, kon- 
tante Penge; metallisk^ Guld- og 
Sølvbeholdning i Bank; vara stadd 
vid '^ være ved K. -brist -man- 
gel, -fack Boks i Bank o. 1. -feber 
sp. Pengetrang, -forvaltare Kas- 
serer i Forening, -inventering -op- 
gør, -kista Pengekiste, -kladd 
Kladdebog til Kassebogen, -låda Penge- 
skuffe, -lån Laan af offentlige Mid- 
ler, -man se -forvaltare. -pjås 
-stykke, -skrivare -betjent, -skåp 
Pengeskab, *Jernskab. -valv brand- 
frit Rum til Værdisager o. 1. 

'kasse -n, ..sar Netpose; Ruse. 
kas's'era: '^ in indkassere, -or [-'6*r] 

-en, -er Kasserer. 
kas sota Mjødurt, Spiræa. 
l.kast -en, -er & -ar Brændestabel. 

2. typ. se stilkast. 3. Kaste. 

4. kast -et, Fit. =, 4 Stykker; ett -^ 
stromming 4 Stk. Sild. 

5. kast -et, Fit. =, (); det får stå sitt 
'^ det maa komme an derpaa, faar 
staa til. 'kasta kaste i forsk. Bet. ; '^ 

sad rense for Avner med Kasteskovl ; 

'^ 5/^^ vatten lade Vandet; -^ 'for 
Syning k. over; '^ i' gen tilkaste, (*); 
'^ om slaa om, vende; vinden ka- 
star om Vinden vender sig; fig. 
sadle om, skifte Standpunkt; '^ 
sig slaa sig om Træ. 
kast,anda Kasteaand. 

kast|bok Spaabog med Tærninger. -by 

Kaste vind. -kropp Projektil, -linje 
Kuglebane. -loser ^ Foraarsadonis. 
-maskin Kornrensemaskine, -not 
-vaad, (*). -pjås se -kropp. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



kastor — keltisk 



181 



kastor [ka'stwr, -'sto'r] (). -hand- 
skar Dyreskindshandsker. 

kast'ruU -en, -er Kasserolle, -kom- 
mendant sp. Køkkenskriver. 

kastskillnad Kasteforskel. 

kast skovel Kasteskovl, -som Inder- 
søm. -tåg ^ Fangeline. -t6m 
Lasso. 

kastved Favnebrænde, *Favneved. 

kastvidd Kastevidde. 

kasu'alåndelse Kasusendelse. 

'kata afbarke Træer til Harpiksindvin- 
ding. 

katalog -en, -er [-'lo'g] ( ). 

katarr -en, -er [-'tar] (). 

katastrof -en, -er [-'stro'f] (). 

ka'teder -n, . . drar { ). -hast sp., 
-karl flink Disputator, -prov Dispu- 
tats mundtlig. 

kate kes -en, -er [kate'xe's, ka'xe's] 

Kate kismus. -kes-forhor -kisation. 

-ket -en, -er [-'ke't] (). -kisera 

[-ki'se'ra] (). 
'katig rask, kæk, kry, 
katol ik -en, -er [katw'li-k] ( ). -ska 

[-'twlska] katolsk Kvinde. 
'katsa -n, . . sor, katse -n, . . sar 

['kat'sa, 'kafjs] Tene. 
'katsingen! for Pokker! 

1 . katt -en ^ Kat. 

2. katt -en, -er Kat; som -en kring 
het grot 0; jag ger -en i det bry- 
der mig Pokker om det. 1 . 'katta -n, 
. . tor Kat egi. Hunkat, *Kjætte. 

2. 'katt a ^ katte i bægge Bet. -ankare 

Varpeanker. 
kattdjur Dyr af Katteslægten. 
'kattdrejare ^ Kadrejer. 
kattfot Katte fod; % -fod, Harefod, 

Antennaria dioica. -frett zooi. 

-fritte, -fågel Spottedrossel, Mimus 

caroliensis. 
katt gina ^ Katgi, Kat. -ginelopare 

^ Katløber. 
kattglugg Kattehul. -gull Glimmer; 

Svovlkis, -haj Rødhal, Scyllium 

canicula. 
katthake ^ Kat hage, -krog. 
katt hane Hankat, -hona Hunkat. 

-hål se -glugg. -is ['kafis] se -sere- 

nad. -klo (Fit. -r) Katte klo; ^ se 

gigelsårt. -lo *Katgaupe en Slags Los. 

-leka, -lusta, -mynta -urt, *-mynte, 
Nepeta. -ost ^ (), Malva. -ra- 
kande Spektakel som af Katte. 
•rygg -ryg ogs. ^. -ryggig ^ med 



Katteryg. -serenad -musik, Pibe- 
koncert. -Silver se -gull. -spår 
-spor ogs. ^. -uggla Katugle, Strix 
aluco. -unge -killing, (*). -vind 
øverste Loft, *iVlørkloftet. -ogd 
[-;6gd, -|6jd] katteøjet. 

katzenjammer Kattemusik, Spek- 
takler. 

kaus -en, -er ^ Kovs, Jomfru. 

'kautschuk -en {)] en ^ et Stk. 
Viskelæder. 

kau'sal konjunktion Aarsagsjbinde- 
ord. -sats -sætning. 

'kava ro med Armene klodset, *kave. 

ka'vaj -en, -er Jakke; Stortrøje, -ko- 
stym Jakkesæt. 

ka'val 1 -en, -er f Hest; Rytter 
i Cambiospii. -'jer -en, -er Kavaler. 
-jersparoU ^ Løvetand. 

ka'vat stormægtig, kry. 

'kavel -n, . . vlar Manglestok gidags. 
Tøjruiie; Kaardefæste. -bro Bro af 
Tømmerstokke, Vase over en Sump; 
*Klop. -dun Dunhammer, *Dun- 
kjevle, Typha. -hirs Skærmaks, 
Setaris. 

ka'vent -en, -er Kautionist. 

ka'v era fim. prale, -i'sion pralende 
Fortælling. 

kavi'ar -en [ei. 'kB'viar] {). 

kavi'tet -en, -er (), Hulhed, -s-djur 
Koraldyr og Gopler. 

'kavla [-B'-] rulle Dej eller med Mangle- 

træ; /^ upp smøge op, *brætte op. 

'kavle -n,..lar [-b'-] Valse; Rulle- 
stok; Kagerulle, *Kjævle; Knebel 
i Mund; dra '^ Leg trække i Kæp. 
-grås Rævehale, (*), Alopecurus. 

kax se hundkåx. • 

'kax e -n. . . xar H Matador, (*). -ig 
storsnudet. 

ked -en, -er ['xe"d], kedj a -n, . .jor 
['xe'dja] Kæde, Lænke; Teiegr. sluten 
'^ Hvilestrøm; oppen ^ Arbejds- 
strøm. -e-bråk Kædebrøk. -e-s6m 
Kædesting, (*). 

'kejsare -n, Fit. =, [xæj*-] Kejser; 
foran Navn Kejsar. -sallad Esdragon. 
-spel lille Bord-Keglespil, -vivel 
-snudebille, Curculio imperialis. 

'kel a [x-]: -^ med, -^ bort forkæle; 
dægge for. -ånde Kæleri. -gris for- 
kælet Unge, Kælepotte. 

kelp -en ['kæl'p] Tangaske. 

kelt -en, -er ['kæl't] Kelter, -isk 
['kæl-tisk] (). 



*norsk. (*) det tiisvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "Acc. 2 og i Bitryk staar toran Trykstavelsen. 



182 



kemi — kjortelsack 



kemi -en [xe'mi^] (). -ist [xe'mist] 
Kemiker. 

kenthorn -et, Fit. =, [k] (), Klap- 
horn. 

keppi se kåppL 

kerlamik -en [kera'mi'k] (). -osen 
[kero'sen] raffineret Petroleum. 

kersing ['kær-] Kirsey uld. Tøj. 

Kerstin ["x^e'^s'tin] Kirsten. 

kerub -en, -er [xe'ru'b] ( ). 

'kesa [x-] bisse, *skjene om Kvæg. 

kes mage [x-] Løbe paa Dyr. 

kibitka -n, Fit. -s ei. . . ken [ki'bifka] 
russisk Køretøj. 

'Kicke [x-] Kælen. Erik. 

kid -et, Fit. ^-^ ['xi'd] ( ). -la [>j"dla, 
H >jra] kaste Kid. -ling ['xirir^j 
se killing. 

kik -en, -ar ['xi'k] et Kig. 

1. 'kika [x-] heftigt snappe efter Vej- 
ret. 

2. 'kik a [x-] stirre, glo. -are Kikkert. 
kikbår [x-] Udvækst paa Enebær af 

Galmyg. 

kik'hosta [xi'k-] Kighoste, -na [>J"k-] 

tabe Vejret af Hoste, Latter, (*), 

kikårt [xi'k-] Kikerært, Cicer. 

kil -en, -ar [x-] Kile. 'kila [x-] kil!e; 

'^ av O; '^ undan løbe sin Vej. 

-ben -e-ben. -hyvla afpudse. 

-kudde Skraapude. 
'killa se kidla. 
kille -n ['kil's, 'xil's] et Kortspil, 

ligner Gnav el. Tarok. 

killing ['x-]Gede!kid,(*).-låder,-skinn 

Gedeskind, Kidskind, (*), Chevreau. 

kilo ['kild)] (). -'gram, -'meter osv. 
[kild)-]. 

kim -m€n, -mar ['xim'] (Tønde-)Stav. 

'kimbrer [k-] (). 

kimma ['xim'a] kime. 

kimrok ["xim'-] Kønrøg. 

kina ["xi'na] (); Kinin. 

kind, -en, -er [x-] ( ). -backe ^ -bak- 
ke; Vange; i Salingsknæ. -bage 
Kæbeben, -grop Smilehul, -knota 
-ben. -pust bibi. -hest. -påse Kæ- 
bepose, -rem Hagerem. -tand (), 
*Jæxel. 

kines -en, -er [xi'ne's] Kineser, ki- 
'nes a S tilbringe Natten paa en 
Sofa el. 1. hos en Kammerat, -e'ri 
pedantisk Eksamensvæsen. -iska 
[xi'ne's-] Kinesisk; Kineserinde. 

1. kink -en, -ar [x-] ^ Kinke. 

2. kink -et [x-] Blødagtighed, Forkæ- 



lelse, Klynkeri; Fordringsfuldhed, 
Smaalighed. 'kink a klynke, smaa- 
gnave; være vrippen, ømskindet, 
vanskelig, smaalig; ^ (), slaa Kin- 
ker. -blåsa, -enjes, ['xin,k3n,je.s] 
-er ['xiri'kgr] Klynkepotte, Gnav- 
pose, -ig vanskelig smi. kinka; kil- 
den, betænkelig; det år inte så 
-t det gør ikke saa nøje. -påse 
se -blåsa. 

kiosk -en, -er [ki'ås'k] (). 

kip -en -ar ['xi'p] ^1^ Rende, Rille, 
*Skjølp. 'kip a kippe, -block Kaste- 
blok. 

'kipp a [x-] egi. rykke, snappe; '^ efter 
andan snappe efter Vejret; '>- 'ned 
skorna gaa med nedtraadte Hæle; 
'^ på sig skorna rive Skoene paa 
sig uden at trække Hælene op. 
-skodd med bare Ben i Støvlerne; 
med nedtraadte Hæle. 

kipskånkling ['xi'p-] vL Kipskinkel. 

kir'ager [x-] Chiragra Gigt i Hænderne. 

kirgis -en, -er [kir'gi's, x-] Kirgiser. 

kiroman'ti -en [yjrk-, -rco-] (). 

kirs, -kål [x-] $ Skvalderkaal, *Bu- 
smækker, Aegopodium podagraria. 

kirurg -en, -er [yj'rurg] (). -i [-'gi'] (). 

'kisia [x-] plire, misse med Øjne- 
ne, *myse. -grop sp. Smilehul. 

kiss, kiss e ['kis*, 'kis'a] -en, -ar Kis, 
Mis, Missekat, *Kattepus. -la kaste 
Killinger, (*). 

'kiSSOr [x-] „Gæslinger" paa Piletræet. 

kist a -n, . . tor ['xis'ta] Kiste, -låda 
Læddike. 

kiSOgd [x-] missende med øjnene, 

♦plirøjet. 

'kitslig [x-] drilagtig, krakilsk. 

kitt -et [x-i Kit. 'kitta kitte. 

'kittel -n,..ttlar [x-] Kedel; kåra '^, 
sota inte grytan fy dig an, saa 
sort du est, sagde Kedlen til Gry- 
den, -blå sorteblaa. -botare -flik- 
ker, -grepe -hank. -ring Komfur- 
ring, -slagare -smed. 

'kittl a [X-] kildre, kilde, -ig kilden. 

kittslig se kitslig. 

kiv -et [x-] O; på'^ paa Dril. 'kiva, 
'kivas kives; bibi. kiver icke på 
vågen kives ikke p. V. 

kjol -en, -ar ['x^'l] Skørt, Nederdel. 

kjortel -n, ..tlar [ xw'tal, 'xtorfal] 
l.f 0; 2. se kjol. -byxor Pludder- 
bukser; Tveskørt. -skoning Sko- 
ning, -sprund Kjoleslidse, -såck 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



kjortelvågen — klasslåsning 



183 



Kjolelomme, *Skørtelomme. -vågen 
Skørtevejen, -uppe hållare Kjolé- 
holder. 

'kjusa -n, . . sor [x-] trang Dal, 

l.klabb -en, -ar Træklods, Blok til 
Fodtøj; fig. Klods, Tyksak. 

2. klabb -et S Besvær; hela -et hele 
Redeligheden, 'klabba, ^ 'n^r grise 
til. 

l.klack Fort. af 1. kldcka. 

2. klack -en, -ar Hæl paa Fodtøj ; Økse- 
hammer; Afsats; Plade paa Ring; 
få sig på -arna fim. falde igen- 
nem til Eksamen, 'klack a se -lap- 
pa. -jårn (*), se -skolie, -lappa bag- 
flikke. -ledare Bajonetbrink. -pinne, 
-pligg, -stift Pløk. -ring Signet- 
ring, -skolie Støvlesinke. 

l.kladd -en, -ar Kladde; Kladdebog. 

2. kladd 1 . -en, -ar se -er. 2. -et se 
-eri. 'kladd a kludre, klatte; -^ 
ned tilklatte, tilsøle, -er -n Kludrer. 
-e'ri Kludder, Kludderi. -ig tilklat- 
tet; dejet, klæg om Brød; S lidt an- 
løben. 

klaff -en, -ar Klap,(*), Opslag; Støtte- 

jærn paa Høvl. 

'klaffare -n, Fit. =, f Klaffer, Bag- 
taler. 
klaffel o: kiaff-fei Klapfejl. 
klaffplats Klapstol. 

^klafsa finl. slubre om Fodtøj. 

^klaga klage; Gudi klagat Gud bedre 
det! desværre! '^ hos k. for, til; 
'^ over helt skinn k. over ingen- 
ting, -n Fæiiesk., -nde -t, Fit. =, 
Klage, -nde -n jur. Klager. 

klago dag ['kle'gto-] offencUg Sørgedag. 
-låt Klynken, -mål Klagemaal, jur. 
Klage, -skrift (), Klage, -visa Je- 
remiade • Jeremie . . sor Jeremiæ Be- 
grædelsers Bog. 

klam -men, -mar ['klam'] ^ Heks, 
Sjakel, *Bøjle. 

kla'mamus itk. Skrig, Ramaskrig; \ 
Klammer. 

kla'meja ^ klamaje. 

'klamma ^ hekse, sjakle sammen. 

'klammer -n, Fit. =, Klamme, kantet 
Parentes. 

klamp -en, -ar ^ Klamp(e), *Hvalp. 

'klampa traske, trampe. 

'klampare -n, Fit. =, Sorterer af Brædder, 
*Bordskriver. 



'klamra 1 . Navno. -n, . . ror Parentes. 
2. Udso. indklamre. 

klam stoppare -n, Fit. =, ^ Saks- 
stopper, *Svanehalsstopper. -talja 
Stoppetaije. 

'kland er ..dret Daddel; jur. Indsi- 
gelse, -ra dadle; -^ ett testamente 
nedlægge Indsigelse mod et Testa- 
mente, -rare Dadler; Klager, en 
som gør Indsigelse. 

klang -en (). -dagar Glansdage. 
-rik -fuld. -år bibi. Jubelaar. 

'klanka fim. gnave, *gnaale. 

klapp -en, -ar Klap; se julklapp. 

'klapp a 0; banke; -^ hånderna k. 
i Hænderne; '^ på prygle. 1. -ånde 
1. Tiiio. bankende. 2. Navno. Bank- 
ning; Klapning. 2. -.ånde Banke- 
aand. -boj Kandeboje. -brygga 
Vaskebro. -bråde Bankeskammel. 

klappersten Strandsten. 

'klappert -en, -ar Ventil. 

klapp fisk sp. Prygl, -ho Vasketrug. 
-holts -en, -ar Klopholt; Banketræ. 
-hus Vaskehus. -is ['klapMs] S 
Applaus, Haandklap. -lopare ^ (). 
-myts en, -ar -mydse. -ra knebre. 
-stol se -bråde. -trå Banketræ, 
Tærskel. 

klar O; ha -a papper have Tingene 
i Orden; rent Mel i Posen; han 
fick -t for sig det gik op for 
ham. 'klara Udso. {)','^ skivan sp. 
k. Ærterne, *Biffen. -blå lyseblaa. 
-bar Glasmoreller, -gora (), for- 
klare, bringe Orden i ngt. -is ['klB'risJ 
S færdig, som har klaret sig. -na f-B'-j 
O, klares, -panna -e-kedel, -skin- 
ande -t-skinnende. -skinn se kaffe- 
skinn. -stubb zooi. Klarkutling, 
Aphya minuta. -synt -synet, -vaken 
lysvaagen. 

Klas Klaus. 

klasbår se stenhallon. 

'klase n, ..sar (). -e-fibla S( af bidt 
Høgeskæg, Crepis præmor sa. -for- 
niig» -ig» -lik -formet, -on se sten- 
hallon. -russin Konfektrosiner. 

'Klasse Klavs. 

klass -en, -er Klass e. -beståmmelse, 
-beståmning -ifikation. -fore- 

iStåndare -e-lærer Hovedlærer og Le- 
der i en Klasse, -ik [-'i'k] sær Fyr, 
Original, -lågga -ificere. -lårare 
-lærer mods. Faglærer, -låsning Klas- 
selæsning mods. Faglæsn., kursorisk L. 



•norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



184 



klassskillnad— klippkort 



-skillnad Standsforskel, -tals [- itB.ls] 
-e-vis. -val -e-valg. 
'klater itk. S Sludder, Pjank. 

klatSCh -en, -ar Smæld med Pisk ; Udro. 

klask! 'klatscha smælde; '^ med 
ogonen H smække Øjne. 

klau'dera indklamre, -ingstecken 
en Slags Klammer: ^^. 

klav -en, -er Klavis, Nøgle ^ & fig. 
-ben Nøgleben. 

klavbunden bunden om Kreatur; fig. 
bunden paa Hænder og Fødder; 
hindret. 

'klave -n, ..var Klove Haistræ, (*); 
Klamme i Skrift; krona och ^ Plat 
og Krone, *Mynt og Krone. 

kla'ver -et, Fit. =, (). -ut,drag -ud- 
tog. 

klavik|el . . klen, . .klar [-'vik'sl] Nøgle- 
ben. 

klem|a ['kle'ma, 'klem'a]: '^ bort, 
^- med forkæle, -ig [-e*-, -em*-] 
blødagtig, forkælet; altfor overbæ- 
rende. 

klen svag, daarlig; sølle, (*), klejn; 
'^ hålsa svagt Helbred; -t minne 
daarlig Hukommelse; '^ till for- 
ståndet ringe begavet. 

'klena kline, stryge, smøre. 

klen|het -en Svaghed, Daarlighed. 
-hord Itk. -rt tunghør, -mod Klejn- 
modighed, Forsagthed. 

kle'nod -en, -er Klenodie. 

klenjsmide Klejnsmedearbejde, -tro- 
gen lidet troende, vantro; den klen- 
trogne Thomas. 

kle'nåt -et, Fit. =, [ei. kle'næt] Klejne, 
*Fattigmandsbakkelse. 

'klera se taltrast. 

klev -et, Fit. =, 'kleva -n, . . vor stejl 
Bjærgsti; Afsats; (*). 

kli -et Klid. 

'klia tr. og intr. klø. 

^klibb|a klæbje. -al Elletræ, Graael, 
Alnus glutinosa. -glim klæbrig 
Limurt, Silene viscosa. -ig -rig, 
*seig; -t brod klægt Brød. -knopp 
*klæbrig Bergknap, Sedum villosum. 
-korsiort klæbrig Brandbæger, 
*Svineblomst, Senecio viscosus. 

klick -en, -ar 1. Klat Dej, Smør osv.; 
Klik Plet; 2. Klike. 

'klicka klikke, slaa Klik; det -r ej 
det skal ikke slaa fejl. 

klifs -et Slikkeri, -ig sliksød; sødlig 

ogs. fig. 



kli'mat -et, Fit. — (), Klima. 

klimp -en, -ar Klump; Melbolle, -ig 
-et; fuld af Klumper. 

l.'klinga -n, ..gor Klinge; ^ tvær- 
skibs Flansje. 

2. kling aklingle; klinke med Glas; -^ 

/ glaset slaa til Lyd paa Glasset; det 

som -r sp. Penge; -nde huvud fim. 
brillant Hoved, -ånde Klang; Klink- 
ning, -eliklang Klingklang. 
klinik -en, -er [-'ni'k] (). 

1. klink ^t O; byggd på '^ -bygget. 

2. klink -en se klinkert. 

3. klink -et Klimpren. 1. 'klinka 
klimpre. 

2. 'klinka -n, . . kor Dørklinke. 

3. 'klinka -n, . . kor H Arsballe. 

4. 'klink|a ^1^0;'^ huvud på spiken 
slaa Hovedet paa Sømmet, -bult 
^ Klinkebolt. 

'klinkert -en, -ar, -tegel Klinke 

haardbrændt Teglsten. 

klinklåda foragti. Violin. 
klinksnore Klinkebaand. 
klinksten se klinkert. 

1. klint -en, -ar se 3. klinka. 

2. klint -en, -ar {)\ slå någon i -en H 
give en paa Kassen. 

3. klint -en, -ar 2( Klinte, Agrostemma. 
-blåra vild Nellike, Melandrium. 
-snylt.rot stor Gyvelkvæler, Oro- 
banche major. 

klipp -en, -ar Blink fra Blinkfyr. 

'klipp a -er, -te, -t klippe; snyde; '^ 
biljetten kupere B. ; '^ 'civ{); fig. af- 
skære, afbryde; '^ med dronen 
vifte med Ørerne; '^ med ogonen 
blinke med Øjnene; det skal åndå 
vara klippt „Klippe, klippe!" klippt 
och skuren som skabt til; det år 
klippt och skuret det er en afgjort 
Sag. -are Klipper; Kleppert; Skælm, 
Filur, -avifall Afklipning. 

klippibråcka ^ Stenbræk, Saxifraga 
adscendens. -del se fjdlldel. 

klipperskepp Klipper(skib). 

klippfisk O; Skælfinnefisk, Chæto- 
don. 

klippfyr Blinkfyr. 

klippf oljetong Fraklipn ingsfeuilleton. 

'klippig klippefuld; -a bergen Klippe- 
bjærgene, Rocky Mountains. 

'klipping -en, -ar -I" (); fint Lamme- 
skind ; sdtta -en till H dø. -s-hand- 
ske Ruhandske. 

klippkort Kuponkort til Jæmbane o. 1. 



f^ foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord ei. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



klippspik— klubbsporre 



185 



klippspik Klipsøm, Maskinsøm, 

klipp spring ^ Radeløv, Asplenium 
germanicum. -svala Klippesejler. 
-tax Fjældgrævling, Hyrax. 

klipsk fiffig, listig, snu. 

'klissa S snyde i Skolen. 

klisterburk Klisterpotte; S Elev i 4de 
Klasse. 

kli'stir -et Klyster. 

'klistra (), tilklistre, opklæbe. 

'kliv a klev, 'klivit *klyve, skræve, 
stige, støvle af; gaa. -ståtta Stente. 

klo -n, -r O; ^ Negl. 

'klocka -n, ..kor Ur, Klokke; min 

. -^ går fore, efter mit Ur gaar for 

stærkt, for sagte; min '^ drar sig 

fore, efter mit Ur vinder, taber; 

-n har stannat Uret er gaaet i Staa. 

'klockare -n, Fit. =, Klokker, Degn. 
-bol, -bo stalle, -gård, -lågenhet 
-gaard. -pråst Præst som bebor 
Klokkergaard. 

klockarfar gi. Klokker; -^ skall all- 
ting bestyra man skal være her og 
der og Straalemester tillige, -katt 
O; kår som en '^ forlibt som en 
gammel Hankat, -kårlek: en liten 
'^ en Flamme, en lille Faible. 

klock blomma Klokke blomst, -bygel 
Urbøjle. -dyna Urbakke. -fjåder 
Urfjeder, -foder, -fodral Urkasse, 
Urhus. -gods (), -metal, -groda 
-frø. -is ['klåk'is] S Urmager, -ked 
Urkæde, -klåpp -knevel, -knåpp 
Urets Dikken. -lilja se snocklocka. 
-Ijung -lyng, *Bustelyng, Erica te- 
tralix. -ren -klar. -skojare Lomme- 
urpranger, -slag O, -slæt. -snodd 
Ursnor. -snore Klokkesnor. -stapel 
-stabel, -hus, (*). -ståll, -stållare, 
-stållning Urstativ. -tavla Urskive. 
-vinter, grona (*), klokkeblomstret 
Sommerkonval, Pyrola media. 

klo dyvel Skorpiontæge, Nepa. -fibla 
2( Tag-Høgeskæg, Crepis biennis. 

klok ['klwk] klog; '^ gubbe, gam- 
ma klog Mand, Kone Kvaksalver, -het 
-skab. 

klo kryp Bogskorpion, Aptera. 

klokskap -en Superklogskab. 

klo Hk 2( seglkrummet. 

'kloppa -n, ..por Klup. 

klor -en ['klwr] (). -bly(), Blykorid. 
-forening -forbindelse. 

klo rocka zooi. Sømrokke, *Kloskate, 
Raja clavata. 



kloro'fyll Bladgrønt, -silver Klor - 

sølv. Sølvklorid, -syrad -sur. -våte 

-brint, *-vandstof. 
klo'sett -en, -er [klå-] (). 
kloss -en, -ar Træklods. 
'klossa -n, . . sor Frø, Tudse. 
klossritning Tegning efter Klodser. 
'kloster . . tret, Fit. =, ( ). -ar, bete 

-syning, -søm. -jungfru Nonne. 

-kammare -celle, -lik -agtig, -lig. 

-ordning, -stadga -regel. 
l.klot -et, Fit. =, Kugle. 
2. klot, -band se kloth. 
klotblixt Kuglelyn, -blomma se 

bergskrabba. -djur -dyr, Volvox. 

-fisk Pindsvinfisk, Diodon. -formig 

-rund. -grås, -ing Pilledrager, 

Pilularia globulifera. 
kloth -en ['klwt] Shirting, -band -s- 

bind. 
klotrulla rulle sammen til en Kugle. 
klots -en, -ar [aim. 'klås'] Træklods, 

se kloss. 

'klott a se kludda. -sibba Sjuskema- 
lene, „So". 

'klotter, 'klottra se plotter, plottra. 

klove -n, . . var ['klo'va] Klo(v) 
Filklo o. 1.; Haandjærn. 

klo vicker ^ Fugleklo, Ornithopus 
perpusillus. -art Astragel. 

klubb -en, -ar Klub. 

l.'klubba betale en Kreditor. 

2. 'klubb a 1. Navne, -n, ..bor Kølle, 
Knippel, (*); (Auktions- el. Dirigent-) 
Hammer; fora -n være Ordfører, 
indtage Forsædet; komma under -n 
komme paaAuktionsbordet. 2. Udso.: 
'^ ned ngn. fratage en Ordet; fig. 
underkue, -e-krig, -fejd Bondekrig 

hvor Bønderne var bevæbnede med Knipler. 

-fibla % Svineøje, Arnoseris minima. 
-forning Dirigentskab. • -grås se 
borsttåtel. 

'klubb is -en, -er S se -måstare. -'ist, 
-ledaimot Klubmedlem. 

klubblik kølleformig. 

klubb måstare Klubmester, Festar- 
rangør i en Forening; magister bi- 
bendi for en nation s. d. -rum 
Forenings-Selskabsværelse.-råttig- 
heter udvidet Udskænkningsret for 
en Forening, -skåp Foreningsskab 

til Drikkevarer og Glas. 

klubb slag Kølleslag; Hammerslag, 
Tilslag, -sporre ^ hvid Traadspore, 



^norsk. (*)det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



186 



klubbsvamp— klådning 



Gymnadenium albida. -svamp 
Køllesvamp, Clavaria. 

'klucka klukke, pludre om Kalkun. 

kludd -^^ Kludder, Kludderi. 'kludd a 
kludre, smøre, -are, -er ['klud'ar] 
Kludrer, Fusker, -ig kludret; klattet. 

'klufsa P traske tungt. 

klump -en, -ar (); Klampe; Klynge; 
Klodrian; / -^ overen Bank. -dyna 
Systeén. -fisk (), Mola. -ig plump; 
klodset; -e Hans Klodshans, -mask 
Frøæg; Haletudse, -rot (), Sygdom i 
Kaaiens Rod. -s6m Tyksøm. -tang 
Papillotjærn. 

'klunga -n, . . gor Klynge; hela -n 
hele Klatten. 

"klungo f Fort. Fit. af kUnga. 

klunk -en, -ar Slurk; Kluk, (*). 
'klunka H skylle i sig, pimpe; 
klukke. 

kluns -en, -ar Klat, Klump; fini. Fejl, 
Fejltagelse; Klodrian, Tølper; S 
Skolefuks; sitta -^ sidde nederst. 
'klunsa begaa en Fejltagelse, -ig 
klumpet; plump, kluntet. 

klut -en, -ar Klud, Lap; lappa ett 
gammalt kidde med en ny '>- sætte 
en ny L. paa et gammelt Klæde- 
bon, 'kluta tørre over med en Klud; 
'^ 'ut udstaffere. 

'kluven kløvet, kløftet af kiyva. 

klyft -en, -er Bjærgrevne; Pincet. 
'klyfta 1. Navno. -n, ..tor Kløft; 
Smaaløg (lokklyfta); overskaaretÆg 
(åggklyfta); Stykke Appelsin o. i. 
2. Udso.; '^ 'ut fig. udspekulere. 
'klyftig kløgtig, skarpsindig. 

'klyka -n, . . kor Gaffel ikke til at spise med, 
noget togrenet, f. Eks. Aaregaffel; Tøj- 

klemme. 

klynnedelad ^ gaffel grenet, -glim 
-grenet Limurt, Silene dichotoma. 

klys -et ^ Klyds. -tavla -brikke. 

'klyva -er, klov, ^kluvit kløve; ud- 
styjcke; '^ 'ut udspekulere; han 
har ej kluvit det ur sitt eget hu- 
vud det har han ikke selv fundet 
paa; kluven hake kløftet Hage. 

'klyvare -n, Fit. =, Klyver. 

'klyvbar som kan kløves. 

klyverbom (). -fall (). -lejdare ^ 
Klyverstag. 

klyvfrukt Spaltejfrugt. -ning Kløv- 
ning; Udstykning, -ympning -pod- 
ning, -oppning ^ -aabning. 

klå -r, -dde, -tt tr. klø; fig. flaa, plukke; 



'^ {'på, 'upp) give Klø, *Juling; 
-^ dt sig skrabe til sig. -da -n 
Kløe; Skab. -dig fuld af Kløe, 
skabet. 

klådra [^klo-dra] se taltrast. 

klåd ris Tamarisk, *Klaaris,M3;r/car/a. 

klå finger Pilfinger, (*). -fingrig pil- 
fingret; han ar ^ hans Fingre 
klør, han skal gramse paa alt. -mask 
Skabmide, Acarus scabiei. 

'klåp'a kludre, fuske, -are Klodrian, 
Fusker, -e'ri Kludderi. 

'klåve se klove. 

klå se kldda. 

klåck -en, -ar pludselig Forskræk- 
kelse. 1. 'klåcka -er, -te ei. klack: 
det klack 'till i mig jeg for sammen. 

2. 'klåcka -ei^, -te, -t klække; ud- 
klække. 

^klåd a, H klå 'kldder (H klar) -dde, 
-tt, ^'kiddes, kldds ['klæ'ds, H'klæ's, 
'klæs'] klæde; beklæde; ^ hår 
sætte Haar op, frisere; -^ ett rum, 
mobler betrække et Værelse, Møb- 
ler; '^ blodig Skjorta for se under 

blodig; '^ skott for være Skydeskive 
for, stille sig i Brechen for; '^ 
palen kagstryges ; '^ vdggarna sidde 
over paa Bal; '^ ngn. i håret, i hu- 
vudet sætte ens Haar op. -ånde 
-ning det at k. klådjditk. -tt klædt; be- 
trukken; -a knappar overtrukne 
K. -docka Pyntedukke. 'klådje -t, 

-n (Stykker Klæde) el. -r (koll. Klæder) 

( ) ; j^g ^ill ^j vara i dina kldder 
jeg vil ikke være i dit Sted. -ebo- 
nad -ebon. -efåll bibi. : kom vid hans 
'^ rørte ved Sømmen af hans Kl. 

klådeslbod Klæde handel. -byrå Chif- 
foniere. -klånning -s-kjole, -kram- 
handlare -kræmmer, -persedel, 
-plagg Klædningsstykke, *Klæd- 
plag. -ruggare -opkradser. -rugg- 
ningsmaskin Kradsemaskine. -våv- 
nad -væveri. 

klåd galge [-æ-] Bøjletii Tøj. -hångare 
Klædejstativ, Knagerække, -kila ^ 
-kølle, -klyka, -knappe Tøjklemme. 
-kontor -kammer. Garderobe. 
-loge Skuespillers Paaklædnings- 
værelse. -lus Kroplus, -mal -møl. 
-måklare Marskandiser, -måkleri 
Marskandiserhandel, -nad [-æ'-J 
Klædning, -nadsplankor ^ Klæd- 
ningsplanker. -ning [-æ*-] 1. Iklæd- 
ning. 2. se klånning. 



'>- toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk 



kladra — knappt 



187 



^kladra -n, . . ror [-æ*-] se taltrast. 

^klåd sam [-æ'-] \ klæde lig. -sel -n 
['klæd'-] -dragt, Klædning; Paaklæd- 
ning; Betræk paa stole o. i.; Besæt- 
ning paa Hat o. 1., (*). -selbråda ^ 
-spaan. -stråck -snor. -stånd Fjæle- 
bod hvor der sælges gamle Klæder. 
-som, -somnad Dame-Skrædder- 
syning. -sommerska Dameskræd- 
derinde. -viska -børste. 

l.klåm -men, -mar ['klæm'] Kon- 
klusion af et Forslag, Betænkning o. !., 

Hovedpunkt; S Snaps. 

2. klam -men ['klæm'] Klem, Efter- 
tryk; taga '^ haveK.; med '^ med 
Fynd og K., paa Kraft, -ma 1 . Navno. 
Klemme, Forlegenhed; Dilemma. 
2. Udso. -er, -de, -t klemme; '^ efter, 
åt gaa haardt paa Klingen, -mare 
-hage. -mig fyndig; S flink, dygtig. 

'klamt a klemte, -slag Klemt. 

'klang a -er, -de, -t og '^ sig klatre, 
slynge sig. -apa Klatreabe. 'klange 
-t, -n Slyngtraad. -rosa Slyngrose. 
-våxt Slyngplante. 

'klånning -en, -ar Dame-Kjole; f Sæt 
Mands-Klæder, *Dress. -s-fåll Kjole- 
søm, *-fald. -s-kjol Nederdel, -s-liv 
Kjoleliv, Bluse. -s-uppeihållare 
Kjoleholdér, Kiltebaand. 

klåpp -en, -ar Knevel i Klokke; Prisme 

i Lysekrone; finl. uartigt Barn. 

klårvoa'jangs Clairvoyance. 

klått % Klinte, Ågrostemma. -blåra 
Pragtstjærne, Melandrium. 

klatter :fisk Klatre aborre, Anabas. 
-piggiSvin Træpindsvin, Cetco- 
labes. -odla Gekko, Ascalabotes. 

'klåttra klatre. 

'klos a -er, -te, -t kradse med Neglene, 
*klore. -harv Svenskharve. 

klov -en, -ar Klov. -djur -dyr. 

'klover -n { ). -bråken ^ Pilledrager- 
familien, Marsiliaceæ. -fålt -mark, 
-ager. -silke, -snårja Kløversilke, 
Cuscuta trifolii. -syra rank Sur- 
kløver, Oxalis stricta. -art Kant- 
bælg, Tetragonolobus siliquosus. 

klov hast Pakhest, (*). -ja [-ø--] lægge 
Kløvsadel paa, transportere paa 
Kløvhest. -jevåg *Kløvvej. -sadel 
p, Paksadel. 

klovsjuka Klovsyge. 

1. 'knaber -n S Snaps. 

2. 'knaber H ringe, ussel; ha det -t 
have det smaat. 



knack -en, -spel en Slags Hasard- 
spil. 

'knacka banke sagte, paa Dør o. i. 

knagg -en, -ar Knage; Kam paa Hjui. 
-la sig fram hutle sig igennem. 
-lig knortet, knudret; ujævn; det 
går -t det gaar tungt, -rocka zooi. 
Sømrokke, Raja clavata. 

knal kneben, daarlig, skral. 

knall -en, -ar Knald; se knallhat 2; 
^ och fall O, pludselig; do ^ 
och fall. 1. 'knalla (); det -r 'till 
ibland det tordner af og til. 

2. 'knalla lunte, ■*lunke; det -r och 
går det slæber saa af. 

3. 'knalla sig drikke sig fuld. 

knall dosajærnb. Knald kapsel, -signal. 

1. 'knalle -n, . . lar Skibstvebak; lille 
Bjærg. 

2. 'knalle -n, . . lar Bissekræmmer, 
især om omvandrende Vestgoter. 
-bygden, Knalle'donien sp. Egnen 
om Borås i Vestergotland. 

knall gas Knald luft. -hatt 1. -hætte; 

2. sort Silkehat, -hattslås Perkus- 

sionslaas. -krut -sats. 
'knalsig fuld. 
■knapadel ringe, fattig Adel. 

1. 'knape -n, . .par f Væbner, lavere 
Adelsmand. 

2. 'knape ^ Klampe, *Klamp. 
knaper gall Knopper Gaiæbier. -sten 

P Smaasten. 

1. knapp -en, -ar Knop; % flere Arter 
af Skabiose og Knopurt; prinsens 
-ar Knapurt, fyldt Ranunkel. 

2. knapp Tiiio. knap; i en '^ våndning 
i en snæver Vending; med '^ nod 
med Nød og næppe; -a villkor 
knappe Kaar, smaa Omstændig- 
heder, knappa 'in knappe af. 

knapp ag ^ sortagtig Skæne, Schoe- 
nus nigricans. 

'knappast næppe. 

knappersten se klappersten. 

knapphål Knaphul. -s-s6m -s-sting, 

knapphåndig knap, tarvelig, kort, 
utilstrækkelig, forhastet, -het Skyn- 
ding. 

'knapping -en, -ar lille Dreng, Pog. 

knapp nålsbrev Brev Knappenaale. 
-nålsdyna Naalepude. -rad Række 
Knapper, -såv alm. Sumpstraa, 
Heleocharis palustris. 

knappt Bio. O, knap, næppe; >>-' om 
smaat med, knap Tid paa. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



188 



knapptång — knussel 



knapptång se blåstång. -vådd ^ 
Djævelsbid, *Biaahat, Scabiosa 
succisa. 

'knapra [-b'-] gnave, gnaske. 

knark -et Knort, Skovsneppens, *Rugdens 

Lyd. 'knarka knorte; se knarra. 

knarr 1. -et Knirken; H '^ / sulorna 
Knirkelæder i Skoene. 2. -en, -ar 
Knurrepotte, 'knarra knirke, -ig 
knarvorn. 

'knase -n, . . sar H rig Knark, *Kaxe. 

'knastra, 'knattra knase, knistre; 
fnise. 

'knatte -n, . .tar H lille Bolle Punch. 

"knavel -n 2( {), Scleranthus. 

'kneg a se knoga. -ig tung, besværlig. 

"kneippa bruge Kneippkur. 

knek -en: komma, vara, på -en paa 
Knæerne, 'kneka svigte i Knæerne; 
slæbe, mase. 

knekt -en, -ar [-e-] Soldat især „indeit" ; 
Knægt i Kort; Klemhage. -e-kon- 
trakt Kontr. om Soldats Underhold. 
-e-håll Soldats Underhold, -hop 
Soldateske. 

knep -et, Fit. =, Kneb. -ig H besværlig. 

'knifsa snitte. 

knip -ef, Fit. =, Kneb i Maven, 'knipla 
1 . Udso. -er, knep, ^knipit knibe; gribe, 
fange, rapse; kolden -er'till Kulden 
bider. 2. Navne. 1. Knibe. 2. zooi. = 
-and Hvinand, Fuligula clangula. 
-full propfuld, svingfuld; plakatfuld. 
-hammare se Å:n//)p-. -ning [-ip-] ( ); 

Fit. Kneb i Maven. 

'knippa -n, . . por, 'knippe -t, -n () 
ogsaa 2(. -arv 2( opret Hønsetarm, Ce- 
rastium glomeratum. -fryle ^ Mark- 
Frytle, Luzula campestris. -ham- 
mare mindre Stangjærnshammer. 
-jårn mindre Stangjærn i Knipper. 
-rot ^ Hullæbe , * Bredflangre, 
Epipactis. -tals [-b.-] i Knippevis. 

knipskrake [-i*-] lille Skallesluger, 
Mergus albellus. -|Slug snu, fiffig. 
-tang ( ), Bidetang. 

kniv -en, -ar ( ); H et „Jærn". -as slaas 
paa Kniven, -fodral -bestik, -harv 
Skarifikator. -huggare -stikker. 
-huggas se -as. -hållare, -lågg 
-stol. -ig vanskelig, slem; durk- 
dreven; smart, -junkare -stikker. 
-s-bak -s-ryg. -skurare Slibebræt. 
-skarare -stikker, -slida -skede, 
*-slire. -smide -smederi; -smede- 
varer, -ståll -stol. -s-udd -spids. 



'knOCka lokke om Urfugle. 

knodd -en, -ar, 'knoddis Diskspringer. 

knog -et [-W-] Besvær, Slid, fulde 
Hyre. 'knoga [-w-] slæbe, slide; 
'^ 'av slæbe sig af Sted; '^ ihop 
skrabe sammen; '^ sigfram slaasig 
igennem; '^ på klemme paa, sætte 
det bedste Ben foran, -ig besværlig. 

'knoge -n, . . gar [-w-] Kno. 

'knollr a sig krølle sig. -ig krøllet, 
kruset. 

knop -en, Fit. =, ^ Knob. 'knopa 
knobe. 

ktiopp -en, -ar [-k-] Knop; sp. Hoved; 
inte riktig klar i -en ikke ved sine 
fulde fem; S jag kande alla hans 

-ar om en Professors „Kæpheste" til Eks- 
amen, 'knoppa s stille krakilske 
Spørgsmaal. 

'knoppern se knapergall. 

knopp grås, -ort Knop urt, Centau- 
rea. -isk ['knap'-] krakilsk, -lok Løg- 
knop, -ning -skydning ogsaa biologisk. 

'knorl;a sig, -ig se knollr a, -ig. 

l.knorr -en [-å-] Krølle, *Krøl; slå 
'^ på svansen. 

2. knorr -et [-å-] Knur. 1. 'knorra 
knurre. 

2. 'knorra -n, . . ror: en -^ på tråden 
en Kurre paa Tr. 

knorrhane (), Trigla. 

knorv -en, -ar S Dumpekandidat. 
'knorva se kugga. 

'knoster . . tret, Fit. =, svær Hammer, 
*Stenslægge. 

knot -et fig. Knurren. 1. 'knota fig. 
knurre. 

2. 'knota -n, . . tor Knokkel. 

'knotfisk se knorrhane. 

'knotig knoklet. 

knott -et, Fit. =, Mygflue, (*). -blom- 
ster enbladet Mygblomst, *Briis- 
kurel, Malaxis monophylla. 

'knottjer . . ttret, 'knottjra 1. Navno. -n, 
mest i Fit. . . ror smaa Vorter ei. Knu- 
der paa Huden. 2. Udso. : ^ sig 
blive fuld af smaa Vorter, -rig 
vortet; knudret. 

knubb -en, -ar Træklods, Blok; Tyk- 
sak; S Filister, -gås se ejder. -ig 
buttet, trind; vel ved Magt. 

knuff -en, -ar Puf, Skub ikke fig. 'knuff a 
puffe ikke fig. ; '^ vagnar jærnb. ran- 
gere m.ed Stød. -ad S stødt paa Man- 
chetten. 

'knussel ..sslet smaalig Karrighed, 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



knussla — ko 



Kniberi, -la knibe, *gnie. -lare 
Gnier, -lig gnieragtig. 
knut -en, -ar f-ui--] Knude; Hus- 
li jørne; fini. Krog; stå i -> staa i 
Stampe; / -en fim. i Skammekrogen; 
utom -en ei. -arna udenfor Hus- 
døren; ud af Huset; hålla sig 
vid -arna holde sig hjemme, 'knut a 

1. trække Lod ved Knude paa et Tørklæde. 

2. knutte, give Knut. -arv ^ 
Knudearve, Centunciilus minimus. 
-en knyttet af knyta; firskaaren. -ig 
fuld af Knuder, -narv ^ knudret 
Firling, Smaaarve, Sagina nodosa. 
-piliOrt ophovnet Pileurt, Polygo- 
num nodosum. -ort se -arv. 

kny 1. Navno. -et (); varken kndpp 
eller '^ ikke et Kny, ikke et Muk. 
2. Udso. -r, -dde, -tt { ). 

knyck -en, -ar Ryk, pludselig Bevæ- 
gelse især med Nakken; gora e\. slå en 

^ på nacken slaa med N. 'knycka 
1. -er, -te, -krykke. 2. knock, knyckt 
S stjæle, „hugge". 

''knyckla: '^ i' hop knuge, vrøvle sam- 
men. 

'knyffel -n, . .fflar se hedersknyffel. 

knylhavre fransk Rajgræs, Avena 
elatior. 

knyppel dyna Kniple bræt, -pude. 

'knyppl a knipl e. -ånde, -ing -en, 

-ing det at k. 

knyst -et: ej ett '^ ikke et Muk, et 
Kny. 'knysta \ -te, -t kny. 

'knyt a-er, kndt,'knutit knyt te, binde; 
filere; '^ 5/^ sætte Frugt, (*); blive 
indviklet; -^ vid fig. k. til. 'knyt e -t, 

-n (*), Pakke, Bylt dannet ved at knytte et 
Tørklæde sammen el. 1. ; lille Tyksak.-hatt 

Bindehat. -kavle Filerpind. -Ung 
[-y-] alm. Brudurt, Herniaria gla- 
bra. -ning [-y-] (), Filering, -nål 
Filernaal. -nåve knyttet Næve, Knyt- 
haand. -nåvCikamp Nævekamp. 
-tel, -teis ['knyf-] ^ Knobning, 
Sammenknytning. 

'knåd a ælte, *knade. -verk -maskine. 

knap -et Pilleri, 'knap a arbejde med 
Smaating, pille, pusle; '^ sig bort 
pille af. -gora Pilleri, -ig pillen. 

knå -et, -n {)\ Skød; sitta i '^ på 
ngn. s. paa Skødet af en; hon 
slapp koppen i -et hun tabte K. i 
Skødet, 'knåa synke i Knæ, falde 
sammen, -boja knæle. 

knåck -en, -ar Knæk; Sirupsslik; 



han har fått -en faaet sit Knæk. 
'knåck a -er, -te, -t ( ). knåckt be- 
ruset. 

knå dyna Knæ pude. -grås Tand- 
bælg, Triodia. -hund Skødehund. 
-hyende -pude. -hog -høj. -kamrat 
Sidekammerat. 

knåpp -en, -ar Knips, Pikken, Dikken ; 
Snaps ; se kny. 1 . 'knåppa -er, -te, -t 
knipse, pikke, dikke, klimpre; J" 

pizzicere; knipse af paa Fotografiapparat, 

fotografere; det -er 'tiil och blir 
kallt Kulden tager til. 

2. 'knåppa -er, -te, -t knække (k. 
notter); fig. give en Afhøvling. 

3. 'knåppa -er, -te, -t knappe, (*); r>^ 
ihop hånderna folde Hænderne. 

'knåpp are, -bagge Smælder, Elater. 

'knåpp e -t, -n Spænde f. Eks. paa Bog. 
-hårvel Haspe, -kång, -kånga 
Knappestøvle. 

knå racka Skødehund, -rem Spand- 
rem, -ros Sløjfe ved Knæet, -rot 
Knæ rod, Goodyera repens, -skena 
-skinne, -skål -skal, *-skjæl. -svag 
svag i Knæene, ledeløs; fig. ynkelig. 
-veck -hase. 

'knåvel -n, . . vlar H Pokker. 

knåvel borr ei. -bår -en, -ar f Kne- 
belsbart. 

knåv elstyg Pokkers Tøj. -lig [-æ-J 
H pokkers. 

'knåvra [-æ'-]: -^ 'fast ^ sætte en 
Ters paa. -ing Ters, Knebel. 

knol -en, -ar Knude, Knyst, Knort, 
Knold ; se -foda. 'knol a H prygle 
løs. -foda -n grov Fyr. -groe Rap- 
græs, -havre Draphavre, *Høihavre, 
Avena elatior. -ig knortet, -klocka 
ensidig Klokke, Campanula rapun- 
coloides. -påk Knortekæp. -rosen 
Sygdom Knuderosen. -rotter ^ 
Xmmerødder. -smoriblomma løg- 
rodet Ranunkel, *Knoldsolej, Ra- 
nunculus bulbosus. -syska smal- 
bladet Galtetand, *Ager-Svinerot, 
Stachys palustris. -tang Buletang, 
*Grisetang, Ascophyllum nodosum. 
-tander Knudetænder, -vial Knold- 
Fladbælg, Lathyrus tuberosis. 

knos -en, -ar H se knase. 

knot Fort. af knyta. 

ko -n, -r O; reda sig som en ^ i 
ett snorliv som en Ko paa en Vin- 
deltrappe. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "*Acc. 2og i Bitryk staar /pran Trykstavelsen. 



190 



koafpyr — kolna 



koafl'fyr -en, -er KoifFure. -'fera fri- 
sere. 

kobb, 'kobbe -n, . . bar Holm, Skær. 

ko'beber se kubeber. 

ko ben ( ) i bægge Bet. -bent kalveknæet. 

kock -en, -ar Kok; Ordspr.: ju flera 
-ar, ju sdmre soppa (*). 

'kockel, 'kockla [-å-, -o)-] se kuckel, 
kuckla. 

kockeljbår, -kårnor [-å-] Kokkels- 
korn. 

kocko, -eld fim. St. Hansblus, Glædes- 
blus. 

kod -en, -er Teiegraf-Code. 

'kodda stikke en med Bolden. 

ko'dilj -en, -er Kodille. 

ko dum hestedum. -dynga Komøg. 

koff -en, -ar ^ Kof, Kuf. 

koffatrådar Manillahamp. 

koffer'di: tlll -s til Koffardis. -flagg 
Handels! flag. -flotta -flaade. 

koffernagel vL Kofilnagle. 

'koffert -en, -ar stor Kuffert, -fisk 
O, Ostracion. 

kojfoder {) vinterfoder til en Ko, Del af 

Skolelærerløn. -fot Kobeu, Brækstaug. 

'kofta -n, . . tor Dame-Trøje, Jaket, 
*Kufte. 

kof tan -en, -er se kaftan. 

'koger . . gret, Fit. =, [-w-] Kogger. 

'kogerska -n, . . kor ^ Koggers. 

koigubbe, -herde Kohyrde, Røgter, 
*Gjæter. -hus Kostald, *Fjøs. 

koj -en, -er ['kåj'] Køje, *Køj. -filt 
-tæppe, -goling -jolle. 

'koja -n, . .jor [-åj"-] Hytte. 

koj kapell Finkenet. -lår Køjekiste. 

'kojta føjte. 

kojuver Koyver. 

kok -et, Fit. — , [-W-] saa meget som 
koges paa en Gang, Grydefuld, Ret; 
ett -^ fisk; ett '^ stryk en Dragt 
Prygl. \.^kok\a-ar,-ade,-ate\. -er, 
-te [-to'-], -t [-W-]; koge; som 
man -ar, får man supa som man 
reder, saa ligger man; -tmajonnås 
Halvmayonnaise; -^ i' hop fig. brygge 
sammen; '^ 'in henkoge; sylte. 

2. 'koka -n, . . kor Jordklump, Jord- 
knold, Tørv. 

kokalv Kviekalv. 

kokard -en, -er [kw'k^'fd] Kokarde. 

'kok erska -n, . . kor Kokkepige, -fru 
Kogekone. -hetta Kogj hede. -in irått- 
ning -e-apparat, -kolv -e-kolbe, 
-e-flaske, -karl -e-kar. 



kojkoppympning Vaccination, -krea- 
tur Ko. 

koklåda [-oy-] Høkasse, -slagg se 
fdrskslagg. -slev Køkkenske. -ugn 
Komfur, -vett Kogekunst. 

kol -et, Fit. =, ['koij Kul, Kulstof; 
brdnna sina ^ forgdves, ej ha 
något for de '^ man brdnner spilde 
sit Krudt, sin Umage; gora -^^ på 
gøre.Kaal paa. 1 . 'kola [-o-] forkulle 
forkulles; mærke med Kulstreg 
indtage Kul; '^ milor brænde Kul 

2. 'kola [-W-], '>- 'av sp. hensove, dø 
'>-^ vippen sp. gaa al Kødets Gang, 

'kol ånde 1. Navno. -t [ko'l-] se -ning. 
2. Bio,: ^ mork H bælgmærk. -an- 
iledning Kulianvisning. -are -n, Fit 
=, -svier, *-brænder. -box -rum i 
Skib. -botten Plads hvor der har 
været brændt Kul. -brånnare se 
kolare. -bårare -drager, -damm 
-støv. -fat Kul- el. Tørvekurv. -flots 
( ). -hink -spand. -hSg Dynge Kul. 

kolibri -en, -er ['kwlibri, 'kål"-] (). 
-båt lille Dampbaad. 

koli'fej -et H Fest; Halløj, *Opstyr. 

'kolig [-0*-] sværtet af Kul. 

kolik -en [-'li'k] ( ). -tarm Tyktarm. 

'koling [-«'-] simpel, grov, lurvet 
Karl, Børste. 

'kolja -n, . .jor ^ Kuller, (*), Hyse, 
Gadus æglefinus. 

kol'jé Collier. 

'kolka H bælge i sig. 

'kolla -n, . .lor P Kløver. 

kol lager [-o*-] Kullag. 

koUa'tion -en, -er (); lille festligt 
Maaltid. -'era (), konferere, jævn- 
føre. 

kol'legla -n, ..ger (); ældre Navn 
for Adjunkt, -'at -et Post som kol- 
lega. 

koPlektmedel Fit. ved Kollekt ind- 
samlede Penge, -'ivavital indbyr- 
des Aftale. -Mvglas Samlingslinse. 

'koller -n Kuller hos Heste; Sindsfor- 
virring. 

kol'lett -en, -er Ridefrakke, Køllert. 

'kolli -t, -n Kollo, Varepakke. 

'kollra kulrje, være forstyrret; '^ 
'bort gøre forstyrret, -ig -et, for- 
styrret, halvtosset. 

koljmes [-o'-] Kuljmejse, Parus ater. 
-mule Jf O, Merluccius. -matt 
-maal. -mork bælgmørk, (*). 

'kolna [-0-]: H det -de i mig der gik 



'^ toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



kolning — kompanflaggstock 



191 



en kold Gysning igennem mig. 
-ing Forkulning. 

koloni -en, -er [kwlw'ni*, kålå-] ( ). 

kolonn -en, -er [kå'lån*] (.), Søjle. 
-ordning Søjle orden, -stil. 

kole Yadoskal bagge KartofPelbille. 

kolor era [kwlo/reTa, kålå-] (); -d 
plansch Farvebillede, -it [-i't] (). 

ko lort Kokase. 

koMorum itk. H Spektakel, Hurlumhej. 

ko! os [kol-] Kul os, -damp. 

ko'loss -en, -er [kå'lås'j ( ). -al [kå- 
lå'sB-1] (). 

ko'losser -n, Fit. =, Kolossenser. 

kol oxid [ko'l-] Kul oxyd, -ilte. -panna 
-pande, Fyrfad, -renad renset, filt- 
reret med Kul. -ryss, -skrinda 

-slæde oftest af Fletværk. -skyffcl 

-skovl, -stig 18 Tønder Kul. -stybb, 
-stybbe -pulver, -smuld, -svavla 
Svovlkulstof, -syrad -sur. 

kolt -en, -ar Barnekjole, Bluse. 

kol tegel [-0-] Briket, Kulbrik. -trast 
Solsort, *Sorttrost, Turdus merula. 
-takt Ret til at hugge Træer til 
Kulbrænding. 

ko'lumn -en, -er typ. Kolumne. 

kolv -en, -ar Kolbe; Rigel; fys. Stem- 
pel; f Pil; ge en > give Stikpiller. 

kol vass [-0*-] se sjosdv. -ved Træ til 
Kulbrænding. 

kolv hals Køllehaandtag; f Pileskaft. 
-stang Stempelstang, -stot Kolbe- 
stød, -våxterna Dunhammerfami- 
lien, Typhaceæ. 

kol våte [-0--] Kul brinte, *-vandstof. 
-våteforening -syreforbindelse. 
-ångare -damper, -åt gang -forbrug, 
-åmne -stof. 

komedi -en, -er [kåme'di'] Komedie. 
-'ant(ska) foragti. Skuespiller(inde). 

komfort -en [kåmTåai (). 

komik [kw'mik] 1 . Navno. -en { ). 2. Tiiio. 

komisk latterlig. 

'komlig klodset. 

'komma -er, kom, -it komme; illa 
-en ilde faren; '^ att k. for at; 
k. til at; det -er framtiden att av- 
gora det vil Fr. afg.; /^ ngn att faa 
en til at; '^ 'av sig blive stikkende 
i Talen, gaa fra det, tabe Traaden; 
k. paa Knæerne; -^ sig fore k. 
til sig selv; k. sig; fig. k. i Gang, 
paa Benene; '^ sig for (med) att 
bekvemme sig til, faa sig selv til 
at, overkomme; '^ ihåg huske; '>- 



in for faa hjem Stik; /^ 5/^ in med 
indsmigre sig hos; det -r surt efter 
bagefter kommer den sure Svie; 
når allt -er omkring naar alt k. 
til alt; '^ på någon med gribe en 
i; '^^ på skam gøre til Skamme; 
huru -er det till hvordan gaar det til; 
^ till tals med faa i Tale; '^ sig 
upp slaa sig op; '^ ut for blive 
Genstand for; -^ ut med klare sig, 
k. ud af det med; '^ ur bruk gaa 
af Brug; '^ åstad afstedkomme, 
tilvejebringe; -^ åt k. til, k. nær, 
naa; k. til Livs; paakomme; svar 
att '^ åt ikke god at k. nær; vad 
-er åt honom hvad gaar der ad 
ham; nar det -er åt honom naar 
det kommer over ham. 

kom'mando [kåm-] -t,-n{). -brygga 
-bræt, -bro. -mål -sag. -våg: / '^ 
som Kommandosag. 

kommen 'dant [kåm-] -en, -er Kom- 
mandant, -'dera ( ), beordre, -'tarie 
-n, -r Kommentar. 

kom'mers [kåm-] -en foragti. Trafik. 
kom'mers a handle, sjakre, -råd 
Medlem af -kollegium Handels- 
departement. 

kommi'nist er [kåm-] -n, . . trar An- 
denpræst, residerende Kapellan. 
-er-bO|Stålle Kapellanbolig, -ers- 
adjunkt Komministers Hjælpe- 
præst, -ra'tur -en, -er residerende 
Kapellani. 

kommiss 'arie [kåm-] Kommisjsar, 
-sær; se lånsman. -Monsbyrå Fæste- 
kontor, -io'når Fæstemand, -klåde 
-klæde; simpelt Klæde. 

kommit'te -n, -r [kåm-] (), Udvalg, 
Kommission. 

kom'mod [kåm-] 1. Tiiio. magelig. 
2. Navno. -en, -er (Skab-)Servante. 
-i'tet -en Kloset, W. C. 

kom'mun -en, -er [kåm-] Kommun e. 
-'al (). -alfullmåktig -albestyrel- 
sesmedlem i koping. -alnåmnd -al- 
raad. -aisedel Skatteseddel, -al- 
ståmma -alt Vælgermøde paa Landet. 
-aluppidrag, -alvårv -alt Hverv. 
-alutskylder -eskatter. -i'cera 
O bægge Bet. -ika'tioHsbevis For- 
kyndelsespaategning. 

ko mocka -n, . . kor Kokase. 

kom'panflaggstock f Flagstang til 
kampanjflagg s. d. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og 1 Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



192 



kompanjon — konstitutionsenlig 



kompanjon -en, -er [kåmpan'jwn] 
Kompagnon. 

'komparativ [ei. kåmpara'ti'v] (). 

kom'pars -en, -er [kåm-] (), Statist. 

kom'pass -en, -er (). -blomma % 
Silphium laciniatum. -dosa -daase, 
-kop. -hylsa -dup, *Dop. -skål se 
-dosa. 

kompe'tens -en Kompetence; Kva- 
lifikation. 

'kompis [kåm-]: S vara i '^ være i 
Kompagni. 

komposi'tor -en, -er [-6t] Komponist. 

komprol'miss -en, -er();Voldgift, Vold- 
giftsret, -'missa gaa ind paa Kom- 
promis, -mis'sarie Voldgiftsmand. 

l.kon -en, -er mat. Kegle. 

2. kon- Forstavelse [kån-, foran g og k ogsaa 

kån-]. 

'kona -n, . . nor foragti. Fruentimmer. 

konboj -en, -ar ^ Spidstønde. 

kon'cept -et, Fit. =, (); tappa -erna 
gaa fra K. -bok Kladdebog. 

konces'sivsatslndrømmelsessætning. 

kon'densor -n, -er [-'swrsr] fys. For- 
tætter. 

'kondis H Konditori. 

kondi'tion -en, -er (), Plads, Tjene- 
ste; Huslærerplads; vara på '^ 
være i K. særlig som Huslærer; aka- 
demisk '^ Plads som Huslærer i 
en Universitetsby. 

kondoleans -en [kåndwle'aq's, kåq-, 
-då-, -'an's] Kondolation. 

kon'dor -en, -er [-do'r] (). 

konduit -en [kåndui'i't] (). 

konduk'tor -en, -er[-6'r] { ), Togbetjent; 
forstå '^ Togfører, -s-nyckel Kupé- 
nøgle. 

konferens -en, -er [-'ræn's] Konfe- 
rence; Kongres. 

kon^fonium . . niet H Kolofonium. 

konjformig [-W-] kegleformig. 

kon'fys konfus. 

kongest|ion -en, -er [kånjæ(st)7wn, 
-gæs-] (). -'iv {). 

kong P se konung. -a-snåcka Kong 
stor Snegl, Buccinum undatum. -lig 
Kancellistil se kungUg; '^ mdlare 
Medlem af Akademiet, -s-gåstning 
t Forpligtelse til at modtage Kon- 
gen og hans Følge paa Rejser. 

'konig, 'koning Bjærgmynte, Origa- 
num valgåre. 

'konisk kegleformig; '^ sektion 
Keglesnit. 



'konjak -en { ). -'al dram S en Snaps 
Konjak, -s-plunta -s-flaske. 

konjunkjtio'nell: -t adverb Biord 
brugt som Bindeord, -tiv ['kån'- ei. 
kånjurt(k)'ti"v] (). -tivisk ['kån'- ei. 
kånjuri,(k)'ti'visk] (). 

'konkis S Konkurs. 

konkurj'rens -en [kånku'ræn's, kår^-] 
(). konkurjs -en, -er [kån'ku^s', 
kårj,-] O, Fallit; forsåtta i '^ er- 
klære fallit, -s-auktion Tvangsauk- 
tion, -s-massa Fallitbo, -s-ut.red- 
ning Skiftesamling i Fallitbo. 

konprick [-w-] ^ kegleformet Prik. 

konscho'nell -en Cochenille. 

konseku'tivsats Følgesætning. 

konselj -en, -er [kån'sælj] Konseil, 
Statsraad. 

konsert -en, -er [kån'sæff, kår|,'sæ'r] 
(). -måstare (); første Violinist i 
et Kapel. 

konserv a'tiv [ei. 'kån- ei. kån'sær'va- 
tiv] ( ). -burk Konservesdaase, Sylte- 
krukke, -er Fit. [-'sær'var] Kon- 
serves, *Hermetik; \ syltet Frugt; 
Konservationsbriller. 

konsidera'tion -en, -er Hensyn. 

konsignera [kånsiri,'ne'ra, -sin'je'ra] {). 

kon'sil -iet, -ier Koncilium. 

konsistoril'alis Medlem af Konsisto- 
rium, -e-kårran se adjunktkår ran. 
-e-notarie Notar i Domkapitel, -e- 
omibud Domkapitels Fuldmægtig. 

-Um [-"Stto'rium] () Domkapitel; 

*Stiftsdirektion; akademiskt '^ svar. 
til akademisk Lærerforsamling; før 
Konsistorium. 

konsjo'nell se konschonelL 

konsol -en, -er [kån'sål', kår;-] (). 

konsortium ..iet, ..ier [kån"sårt'- 
sium] (). 

konspira'tor -en, -er [-6'r] Sammen- 
svoren. 

konst -en, -er [-å-] Kunst; gora en 
^ i give en god Dag. -aister 
-produkt. 

kons'tapel -n, ..plar{*), Politibetjent. 

konstjbegripare kunstj forstandig 
Mand. -bleke -blegning, -eld -fyr- 
værkeri, -full -ig. -foreimål fu. 
-sager, -forvant -en, -er Typograf. 
-gjord -ig, frembragt ved Kunst; 
'^ godset -gødning, -ifik H, -ig -ig; 
løjerlig, sær, aparte; gå konstiga 
vågar gaa Krogveje. 

konstituj'tionsenlig konstitujtions- 



' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. tivad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



konstitutionsutskott — kopparr 



193 



mæssig. -tionsutiSkott -tionsudvalg. 
-tionsvidrig -tionsstridig. -tori'al 

-et, Flt. =, -tion i et Embede. 

konstkånneidom Kunst forstand. -lad 
-let, kunstig, -lås Kombinations- 
laas. -makare Taskenspiller, -må- 
stare Vandmester, -når -en, -er 
['kån'st.næ.r, kånst'nær] -ner. -'når- 
lig[ei. 'kån"stinæ.rlig]-nerisk. -nårs- 
gille ['kån'stnærs-] -nerforening. 
-nårskap -et -nerdygtighed. -ord (), 
Fagudtryk, -ra gøre Kunster, -rik 
O, -færdig, -sinne -sans. -sl6jd 
-flid, -industri, -svarvare -drejer. 
-term -udtryk, -ull kunstig Uld; 
Kradsuld. -varde -værd. -åkning 

-løb paa Skøjter. 

^konstruktiv [ei. -'tivj ( ). 

konsul ['kån'sul] -n, -er [kån'sui'br] 
(). -Mnna -n, ..nor -s Frue. -s- 
stadga -at-reglement. -s-syssla -s- 
post. -ta'tiv [el. 'kån"-, kån'sul*-] : -t 
statsråd Minister uden Portefeuille. 
-'tera -ere. 

konsum'tionsfdreningBrugsforening, 
*Konsumforening. 

kont -en, -ar Ransel af Bark. 

kontagios [-gi'ø's] smitsom. 

kon'tant (); taga for ^ tage for 
gode Varer; vara -a være intime 
Venner. 

kontenans -en [kånte'nar|,"s, kår\-] 
Kontenance. 

kon'tenta -n Indhold. 

konteramiral ['kån"t3r-,'kårit9r-] Kon- 
treadmiral. 

konter'fej -et, Fit. =, Kontrafej. 

konti'nent -en, -er (). -'al-ruten Foi- 
bindelsen ml. Sverrig og Tyskland 
over Trelleborg— Sassnitz. -'al-tåget 
svar. til „Berlineren". 

kontingent -en, -er [kåntirT,'gæn"t] ( ). 

kontinuerlig ['-eTlig] uophørlig; -a 
brak Kædebrøk. 

kon'tor -et, Fit. =, (); Aflukke, Pul- 
terkammer, -s-karl -mand. 

kon'trakt 1. Tiiio. ( ). 2. Navno. -et, Fit.=, 
O; Provsti, -s-enlig -mæssig. -s- 
prost Provst, Herredsprovst. 

kontra mark, -mårke Kontra mærke; 
Udgangsbillet, -mutter -møtrik. 
-proposition pariam. -prøve. -stot 
Modstød. 

kon'troll ståmpla stemple efter Fin- 
holdighed; -d silver svar. til Prøve- 
sølv, -verket Kontor for Kontrol- 



stempling, -'or [-6'r] ( ). -Srsnyckel 
Kupénøgle. 

kont rysse fini. russisk Bissekræmmer. 

kontur 'era [kån-, kåq-] drage Kon- 
turerne til. -fjåder Dækfjer. 

konung pko'nui],] -en, -ar Konge, -a- 
bSckerna første og anden Konger- 
nes Bog. -a-forsåkran Haandfæst- 
ning. -a-långd -række, -a-mantel 
-kaabe. -a-såte -sæde, kgl. Residens. 
-s-blått -blaat. -s-grås se koning. 
-sk -ligsindet, -s-man bibi. -Hg Tje- 
ner, -ns Mand. 

konvalescent -en, -er [-'sæn't, -'Jænt] 
Rekonvalescent. 

kon'valje -n, -r se liljekonvalje. 

konve'n abel passende, -ans en 
[-'aq's, -'an*s] Konveniens. 

kon ventikel [-'tikol] (). -vergera 
[-'ge'ra] ( ). -ver'sabel ( ), let at tale 
med. -volut -en, -er [-'lui't] ( ). 

kooperator [-'6'r] Medlem af en koo- 
perativ Forening. 

ko'pi a -n, . . ior Kopi. -e-bok -bog. 
-'os rigelig. 

kopp -en, -ar Kop. 

'kOppa 1 . Navno. -n, . . por Kop tll Kop- 
sætning ; -pe-blegn,-pe-byld ; se humle-. 
2. Udso. -sætte, (*). 

'koppar -en Kobber. -fSrhyda -for- 
hude. -gr6n O; spanskgrøn, -klo- 
rid Klorkobber, Kupriklorid. -klo- 
ryr (), Kuproklorid. -losning -op- 
løsning, -orm se ormsid; bibi. -slange. 
-oxid -oxyd, -ilte. -panna -kedel. 
-plat -plade, -rok (), raa Zink- 
vitriol, -slagare -slager; Fit. fig. 
Tømmermænd, -slant -skilling, (*), 
*-dank. -smide -arbejde, -snåppa 
( ), Limosa lapponica. -stickeri -stik- 
kerkunst, -sulfuret -sulfid, enkelt 
Svovlkobber, -arg -rust. 

'koppel . .pplet, Flt. =, Kobbel ;jærnb. 
Kobling; dragande ^ J" Pedal- 
kobbel, -bruk -drift, -brug. -meka- 
nik: tryckande -^ J^ Manualkob- 
bel, -stang Forbindelsesstang. -van 
vant til at gaa i Kobbel. 

kopp glas, -horn se koppa 1 . -jårn 
Sneppert. -ning Kopsætning, 'kop- 
por Flt. Kopper, Smaakopper. 

'koppra kobre, kobberforhude. 

kopp snåppare se -jdrn. 

koppstycke Hovedstykke paa Bidsel. 

kopp ympning Vaccination, -åmne 
Vaccine, -årr Kop-Ar. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. 

Svensk- Dansk Ordbog 



* Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

13 



194 



koppora — korsningsspårvaxel 



kOppOra Hank paa en Kop. 

kopvar'di, kopver'di Koffardi. 

1. kor -et, Fit. =, O i Kirke. 2. kor -en, 
-er se kor. 3. kor Fit. af ko. 

'kora [-0'-] kaare. 

ko'ransa P prygle. 

korda -n, ..dor ['ko'rda, 'kå^d^a] 
Korde. 

korde'roj -en, -er Korduroy. 

'koregi ^ Galtetand, Stachys. 

korg -en, -ar ['kårjj Kurv; Fading. 
-blomfamiljen Kurvejblomstrede. 
-butelj -flaske, -mångelska -kdne, 
Sælgekone, -pil 2( Baandpil, (*), 
Salix viminalis. -russin simplere 
Rosiner, -verk -arbejde, -vide se -pil. 

ko'rinter Fit. ( ), Korender. 

kork -en, -ar (); -prop, (*). 'kork a 
proppe Flaske, (*), afproppe, tilproppe; 
-^ 'in komme paa Flasker, -'abel, 
-ad H dum. -dyna Svømmebælte. 
-flote -flaad. -is se -ad. -Hk -agtig. 
-matta 0; Linoleumstæppe. -nings- 
maskin Proppemaskine; Maskin- 
proptrækker. -pistol Børnepistol. 
-skruv Proptrækker, (*). -våvnad 
-væv, -lag. -åmne -stof. 

korla pkøTla] rumle om Maven. 

korn -et, Fit. =, ['ko)Tn] () et enkelt; 

Byg; Korn, Sigtekorn paa Gevær; 
ånnu år inte allt '^ siktat endnu 
er ikke alt forbi; tionde -et ti Fold; 
hava -^ på have Kig paa. 'korn'a 
[-0)'-] korn|e. -agnar Bygavner. 
-blick, -blixt - mod. -blomma se blå- 
klint, -borrare -snudebille, Ca- 
landra granaria. -brodd Bygspire, 
*Bygbrodd. -brod Bygbrød. -dråll 
Bygkorn(sdrejl). -dådra Rundskulpe, 
Neslea paniculata. 

kor'nell ^ -en, -er Kornel, Cornus. 
-kors -kirsebær, Cornus mas. 

kornjfibla Skorsonere. -gryn Byg- 
gryn, -grot Byggrynsgrød. 

kor'nis [-is], kor'nisch -en, -er Gar- 
din- el. Portierestang. 

korn jude Korn] puger, -kli Svinemel. 
-knarr Vagtelkonge, Engsnarre, 
Ortygometra crex. -lårka -værling, 
Bomlærke, Emberiza miliaria. -mal 
-møl, Tinea granella. -mask -orm. 
-ros se blåklint, -skrika se not- 
skrika. -socker Bygsukker, sucre 
d'orge. -sparv se -lårka. -såll 
-sigte, -tagg Brandkorn, -tang 
-tang, lille fin Tang. -vallimo -val- 



mue, -rose. Papaver rhoeas. -vatten 
Bygvand. -vivel -bille, Calandra. 
-åker Bygager. 

korp -en. -ar Ravn, (*); Spidshakke. 
'korp|a åt sig fim. H skrabe til sig. 
-ben anat. -e-næbsben. -gluggar^ 
-luckor S Øjne. -låt, -låte -e-skrig. 
-mat -e-føde om de faldne, -nåbb 
-e-næb; anat. -e-næbsben. 

korpo'ral, korp'ral -en, -er { ). 

korpjrop, -skri Ravneskrig. 

korrektion I 'ist -en, -er Forbedr! ngsj- 
husfange. -s-anstalt, -s-hus, -s- 
injråttning -hus, *Bodsfængsel. 

korrek'tur -et, Fit. =, (). -av.drag 
Korrekturaftræk. 

korrespondens -en, -er [-'dæns, 
-'daiT,"s] Korrespondance. 

korridor -en, -er [-'do'r] (). 

korrigera [-Ve'ra] (); rette stii. 

korjrock [-W-] Korkaabe. 

korrugerad [-'ge'rad] plat Bølgeblik. 

kors l.Navno. -et, Fit. —,{); Kryds ogs. 
J" & anat. ; Krydsning ;^6ra '^ for sig 
slaa K. for sig; nu får vi stryka 
'^' over dorrn, skriva -^ på alla 
våggar nu maa vi sætte K. under 
Bjælken. 2. Bio. r^ och tvårs paa 
Kryds og tværs. 3. Udro. ( ), Gudl 
'^ så dum han år Gud ! hvor han 
er dum. 'korsja korse, krydse ikke 
^; komme paa tværs af; '^ ar- 
marna lægge Armene over Kors; 
'^ banan Leg Krydstagfat; ^^ gatan 
skraa over Gaden; '^ 'over over- 
strege, -and, mat ^ -bladet Ande- 
mad, Lemna trisulca. -band -baand; 
Kulsæk i Masovn. -bandslåda Post- 
kasse til Tryksager, -ben (); slå 
'^ slaa Benene over Kors om en fuld 
Mand. -bindel Krydsbind, -blomfa- 
miljen Korsblomstrede, Cruciferæ. 
-blomma arkitekt, -blomst; % Kristi 
^ Passionsblomst. -bom Dreje- 
kors, Hvirvelbom, „Mølle", -bage 
Krydsbue. -bårare -drager, -drag 
Gennemtræk, -eld Krydsild, -fisk 
Søstjærne, Åsterias rubens. -fård 
-tog. -fåstande, -fåstning -fæsteise. 
-forhor Krydsforhør, -gata Tvær- 
gade, -gevår Hellebard, -knut dob- 
belt Knude, -kovall ^ firkantet Ko- 
hvede, Melampyrum cristatum. 

-måSSa -misse 3. Maj og U. Septbr. 

-ning det at korse ei. korse sig; 
Krydsning ikke ^. -ningsspårvåxel 



' foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



korsomslag — krafsa 



195 



jærnb. Sporskifte; dubbel'>^ engelsk 
S. ; enkel <^ halvengelsk S. -om, slag 
-baand. -pollinering Kryds- ei. 
Fremmedbestøvning, -rem Kryds- 
rem, -ryggen Krydset, (*). -skank 
H: slå ^ med spænde Ben for. 
-skruv Krydsskrue. -spindel -edder- 
kop. 

korstat [-w-] Korpersonale. 

kors tecken Korstegn ; gora '^ slaa 
Kors. -troll se -fisk. -valv Kors- 
el. Krydshvælving, -verk, -virke 
Bindingsværk, -vis krydsvis. 

korsångare [-w-] Korsanger. 

korsort Brandbæger, *Svineblomst, 
Senecio. 

1. kort -et, Fit. =, ['kw-rt, 'kwr] () 
ikke Landkort; Fotografi ; skotu sinu '>^ 
val spille sine K. godt; som -en 
ligga som Sagerne staar. 

2. kortTiiio. ['kårf] O;-^ om huvudet 
k. for Hovedet; hålla ngn. '^ hol- 
de en i stramme Tøjler; innan ^ 
inden ret længe; '^ om gott k. og 
godt; komma till -a komme til k., 
bukke under; -avaror Manufaktur- 
varer som ikke sælges i Alenmaal. 
'kortja forkorte, -bent [-e.-] kort- 
benet. 

kortbrev [-w()-] Korrespondancekort, 
lukket Brevkort. 

kortbyxor [-å-] Knæbukser. 

kortege -n, -r [kår'tæ'J] (). 

kortilapp [-o)(-)-] Kortblad. -lek Spil 
Kort, (*). 

korlton [kw-] Kortone. 

kort rad [-å-] Kortlinie; ufuldstæn- 
dig kataiektisk Verslinie, -skott % 
Dværgskud. -skrivning(s-konst) 
Hurtigskrift, Stenografi. -stjårt kort- 
halet Krebs, Krabbe, -tånkt ube- 
tænksom, tankeløs, -varuhandel 
Lingeri-, Traad- og Garnhandel. 
-vinge Rovbille, Staphylinus. 
-vuxen, -våxt lavstammet, fir- 
skaaren, undersætsig. 

kojruka -n, . . kor Kokase. 

'korum ubøj. itk. Bøn i Lejren, Feltbøn. 

ko'rund -en, -er Safir. 

'korus i i '^ \ Kor. 

korv -en, -ar Pølse; måttliga -ar år 
bast alting til Maade. -kaka Bud- 
ding af Lever og Ris. -kalas -gil- 
de, -spad -suppe; klart som ^ sp. 
klart som Blæk. -speta, -sticka 
-pind. -ora S en Øre. 



kory'fé -en, -er Koryfæ. 

kos Fæiiesk., 'kosa -n, . . sor Kaas^ 

Kurs; fara sin r^ gaa sin Vej (*); 

han år sin -^ han er væk; stålla 

kosan, sin kosa styre Kursen. 
koskålla Ko bjælde, -s-mocka -kase. 

-smor ^ Sneglebælg, Medicago. 

-spillning -gødning, -møg. 
kosmo logi -en, -er [kåsmålå'gi"] ( ). 

-polit -en, -er [-på'li't] (). 

koSSa -n,..SOr ['kws'a] Kælenavn H 

Ko, Buko. 

kost -en (). 'kosta koste; -^ 'på 
tage paa Kræfterne, koste Anstræn- 
gelse, Overvindelse; gaa nær; det 
■ar på mig att gora det det falder 
mig svært. 

'koster, -båt [-å-] hurtigsejlende 
Skærgaardsfartøj. 

kost|hålI,-hållning Kosthold; i '^ hos 
paa Kost hos. -nad -en, -er Be- 
kostning, Omkostninger, -nadser- 
iSåttning Godtgørelse af Omkost- 
ninger, -nadsfri fri, gratis, -nads- 
forslag Overslag over Omkostnin- 
ger, -sam bekostelig. 

kostym -en, -er [kå'sty'm] Kostume, 
(Herre-)Dragt. 

kosvamp % grovsporet Rørhat, *Ku- 
sop. Boletus bovinus. 

'kot|a 1. Navno. -n, . . tor Hvirvel Hais- 
osv ; Kode. 2. Udso. : '^ 'ouer owerkode. 
-kropp Hvirvellegeme, -led Kode. 

kot'lett -en, -er [-å-] Kotelet, -raden 
Karbonadestykket. 

kotpelare anat. Hvirvelsøjle. 

kotråd ^ Kotræ, Galactodendron. 

kotskågg Hovskæg. 

'kotte -n, . . tar Kogle, -fjåll -skæl. 

kolvall, -vete % Kohvede, *Mari- 
mjelde, Melampyrum. 

'kovan [-w-] H Penge, Grunker, 
„Krus". 

kox ['kåk's] Kokes. 

'koxa [-å-, -C0-] glo. 

'kraba skulke fra Skolen. 

krabb krap om Sø. 

1 . 'krabba krabbe, rive Tømmer. 

2. krabb a -n, ..bor Krabbe. 'krabb|- 
an Stjærnebilledet Krebsen, -a-snår 
en Slags Vævning, -taska Taske- 
krabbe, Cancer pagurus. 

'krackla harke og spytte; skrante. 
krafs -et Ripsraps, Lapperi. 'krafs|a 

kradse med Fingre eL Klør, skrabe, (*); 

'^ åt sig skrabe til sig. 



'norsk. (*) det tilsvarende paa iNorsk. 'Acc. Ij 



""Acc. 2 og I Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 

13* 



196 



kratf— krigsdepartement 



kraft -en, -er (); / sin -s dagar i 
sin fulde K. -forbrukning -for- 
brug, -forlust -spild, -tab. 

kraftkyrka Kryptkirke. 

kraft matare Kraftjmaaler. -vunnen: 
laga '^ se laga. -sloseri -spild. 
-åtigård -ig Foranstaltning. 

^kragje -n,..gar Krave ikke Bryst-, 
Flip, *Snip; bruten '^ nedfaldende 
Flip; kappa och '^ se kappa. 
-blomma % Præstekrave, Chrysan- 
themum. -stSvel -støvle, -trapp 
zooi. -trappe, Otis houbara. -våxter 
^ Straaleblomstrede. 

''krake -n, ..kar Krage stang; Krik; 
sølle Stakkel. 

krakel -et, Fit. =, [-'ke'l ei. -'kæl] 
Klammeri. 

'kralla stolpre, gaa langsomt; det -r 
'till det slæber af. 

l.kram ['krB"m, 'kram'] klam om Sne, 
(*); snon ar '^ Sneen klamper sig. 

2. kram -et ['krs'm] ( ). 

krama ["kr^'ma, 'kram'a] klemme, 
trykke, knuge, presse, kramme. 

kram|bod [-B-] (). 

'kramla -n, . . lor Muranker. 

kramjlåda [-b*-] Kram] bod, -kiste. 

"kramning Trykning se krama. 

kramp -en Krampe Sygdom. 

'krampa -n, . . por Krampe Jærn-, ikke 

paa Hat el. 1. 

'kramp artad kramp [agtig. -drag -e- 
trækning. -fisk elektrisk Rokke, 
Torpedo, -fro Frø af Kiddike, 
♦Akerræddik. -kånning, -ryckning 
-e-trækning. 

krams: „'^ / kåln''^ f *Fugl i Kaal. 

kramvaror Fit. [-B'm-] Kramvarer. 

kran -en, -ar (); Hane til at tappe med, 
(*). -balk ^ -bjælke, -balksvis ^ 
foran for tværs. 

krank \ syg. -het f -dom. 

krans -en, -ar{)\ kasta -^ spille Ring. 
'krans]a kransje. -fiatare -e-binder. 
-rams -bladet Konval, Polygonatum 
verticillata. -slinga Krans-Tusind- 
blad, Myriophyllum verticillatum. 
-svalting Vejbred-Skeblad, *alm. 
Vandgro, Alisma plantago. 

kran I stege Krybestang, -såg Langsav. 

krapp -en Krap. -rot -rød. 

'krapula -n fini. Ildebefindende efter 
en Rus. 

kras : (gd, sid) i ^ itu. 'krasa knase ; 
gnaske. 



krasch -en, -er (Børs-)Krach. 
kra'schan -en, -er Ordensstjærne. 
krass, 'krasse -^az^ Karse, Lepidium; 

H Nasturtium. 
'krassla skrante, -lare Skrantning; 

Stakkel, -lig skranten. 
'krater -n, . . trar { ). 
krats -en, -ar Kradser, 'kratsa kradse 

med Værktøj af Metal. 

kratsch klask! 

'kratta l.Navno. -n, ..for Rive; Krik, 
Mær. 2. Udso. rive, *rage. 

krav -et, Fit. =, (). 

kra'vall -en, -er Pøbelopløb. 

kravbrev Rykkerbrev. 

kra'vell ^ {)\ byggd på '^ kravel- 
bygget. 

'kravla [-b*-] kravle; '>^ sig upp 

klatre op med Besvær. 

'kraxa skrige som Ravn. 

krea'tur -et, fu. =, (); bibi. -en al 
Skabningen ; -en dro vanskligheten 
underkastade Skabningen er under- 
lagt Forfængelighed. -s-sjuk,dom 
Kvæg syge. -s-slag, -s-stam -race, 
-stamme. -s-uppiSåttning -besæt- 
ning, -s-upp, visning Dyrskue. 

'kredit 1. itk. (). 2. -en [-'di't] (). 

krem, kremla se kram, krdmla. 

kre'ol [-wl ei. -o"l] -en, -er Kreoler. 
-ska -n, . . kor [-'(o'lska] -inde. 

kreosot -en [kreå'so't] (). 

'krepling [-e*-] se krypljung. 

'kreta P snitte. 

kre'tin -en, -er Kretiner. 

krets -en, -ar ['krefs] Kreds. 

'kretser Fit. se krats. 

kretsjlinie Cirkellinie.-rorelse Kreds- 
bevægelse. 

kre'vjad -en, -er Ituspringen om Bomber. 
-'era eksplodere, revne; krepere. 

kri -t,-n ^ Krig. 

'kria -n, . . ior Skoie-Stil, Afhandling, 
Udarbejdelse; foragti. Skriveri. 

krig -et, Fit. =, (); det går så till i 
^ det er Krigens Gang. 'krigla 
krige, -ånde Krig. -are 1. -er; 
2. S Krone, Rigsdaler, -aryrke -s- 
haandværk. -foringssått -s-førelse. 
-isk ['kri'g-] -ersk. 

krigs se krigare 2. 

krigsjaga [krik's-] Krigs|tugt, Disci- 
plin. -aniStalter -forberedelser. 
-behov -fornødenhed, -bragd -be- 
drift, -buller -tummel, -buss Hug- 
af, -departement -ministerium, 



'^ tbreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar tbran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



krigsduglig — krona 



197 



*Armeedepartement. -duglig -dyg- 
tig, -foring -førelse, -forklaring 
-erklæring, -gård -kontribution, 
-skat. -hot -trusel. -hov,rått anden 
•Instans i militære Sager, -hov- 
råttsråd Assessor i Krigshofret- 
ten. -hogiSkola militær Højskole. 
-knekt hibi. Stridsmand, -knep -list. 
-kommissariatet Intendanturvæse- 
net, -kostnad, -kostnadsersått- 
ning -omkostninger, -lydnad -tugt, 
Mandstugt, -maner, -mannavis 
Krigervis. -manslius Invalidehospi- 
tal, -rustad (), kampberedt, -råd 
-et, Fit. =, () itk.; -et, -er () 
Fæiiesk. -stat -ministeriets Budget. 
-teater -skueplads, -van -vant. 
-yrke -haandværk. -årenden mili- 
tære Sager. 

'krikon -et, Fit. =, % Kræge, Prunus 
insititia. 

'krilla -n, . . lor S se krlgare 2. 

krimi'nal dåre sindssyg Forbryder. 
-lag Straffelov. 

kring om kring, om. -bjuda byde 
om. -byggd gård Gaard med 
sammenbyggede Længer, -boja bøje 
omkring, -driva drive, strejfe om- 
kring, -fladdra -flagre, -fluten 
-flydt, -flyttande skollårare Om- 
gangsskolelærer. -gå -gaa ogs. fig. 
-gårda -gærde, -give. -irra vanke, 
flakke om. -klappa H gennemprygle, 
*rundjule. 

'kringla -n, ..lor (); Sporehjul. 

kring liggande om liggende, -linda 
svøbe om. -rånna -ringe, inde- 
slutte, *kringslutte. -sjuka Dreje- 
syge, -skuren kung otte om Kon- 
gen, -skåra beskære ogs. fig. -slun- 
ga slynge omkring, slaa om sig 
med. -sprida -sprede, udsprede, 
udbrede, -stryka -strejfe, -flakke. 
-strykare -strejfer, Landstryger. 
-stånga indeslutte, -synt vidt- 
skuende, -vårva -ringe. 

kris -en, -er, -poång Krise, Krisis. 

krisk syrlig. 

kri'stall -en, -er Krystal, -blad alm. 
Blærerod, Utricularia vulgaris. 
-'inisk -insk. -lins -linse. 

kristendom [-idæm] (); som skolefag 
Religion, -s-broder, -s-syster 
Broder, Søster i Kristo. 

'Krister Navn Kristen, Kristjern. 

krist mild f barmhjærtig. -na kristne. 



døbe ; '^ till Johan døbe med Navnet 
Johan, -nande, -ning Daab. -nings- 
barn Barn som skal døbes, -nings- 
namn Døbenavn. -trogen Kristen- 
dommen tro. 

'krit a 1 . Navne, -u, . . tor Kridt; pd^ H 
paa Kredit; forstå sig på -n H 
kende Rummelen; når det kommer 
till -n naar det gælder. 2. Udso. 
kridte, -bit [kri-t] Stykke Kridt, -ig 
kridtet. 

kritik -en, -er [-'ti"k] (). -'ast -en, -er, 
-'aster Kritikakler. -er -n, Fit. =, 
['kri-tik9r] ( ). kritisk ['kri'-] (). 

kritlager [kri-t-] Kridtlag. -slå slaa 

en Kridtstreg med Kridtsnor. 

'kritsa S tage paa Kredit. 

kroa'sera krydse ved avI. 

'krockel, 'krockla se krånglel, -la. 

'krocket (). -bål -kugle, -klubba - kølle. 

krog -en, -ar ['krwgj Værtshus, 
simpel Beværtning, -bal Bal paa 
Værtshus, -besokare, -kund Kro- 
gæst, -nåring Værtshushold, -nåste 
ussel Kro. -rum Krostue, -råttig- 
het Beværterrettighed, -rorelse se 
-nåring. 

krok -en, -ar ['krovk] Krog; Omvej; 
Hæklenaal; det år en mil i '^ det 
er en Mils Omvej, *til Kroks; slå 
-ar for gøre Haneben til. 

kro'kan -en, -er [krco-, krå-] Kranse- 
kage. 

krok ben: slå ei. såtta '^forspæn- 
de Ben for. -bent hjulbenet, -gang 
se -våg. 

kroki -en, -er [-'ki'] Croquis. 

'krokig [-to--] kroget, -ighet Krum- 
ning, -kam Krumkam. -kniv Krum- 
kniv, -linig krumliniet. -mickel 
-rygget Person, -na [-03--] blive 
kroget, krumme sig, (*). -ot se -ig. 
-refflad med snoede Riffelgange. 
-sabel Krumsabel, -skinn Pølse- 
skind. • -sticka stor Hæklenaal. 
-tang Krumtang. -ut,skott anat. -tap 

paa Fugieribben. -våg Omvej ; KrOgvej. 

krollhona Purhøne. -lilja Bjærg- 
lilje, *Kranslilje, Lilium martagon. 
-splint, -spint vegetabilsk Krølhaar; 
Træuld. 

'kroma sig se kråma sig. 

'krona -n,..nor Krone; en riktig 
'^ en Kærnekarl, en Knub; '^oc/i 
klave, '^ och vase Plat og Krone. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og 1 Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



198 



kronbrud — krus 



-brud Brud med Brudekrone, -dåre 
Ærkenar, Patentidiot. 
kronik -en, -er [krå'ni'k, krw-] (), 
Feuilleton. -6r [-'kor] Feuilletonist. 

kronkOl S^ Køl, Baad i Ærteblomst. 

krono- i Sms. hvad der hører Kronen 
til. -alliinånning Statsalminding. 
-arbetSikorps f en Slags Forbed- 
ringsanstalt for mindre grove For- 
brydere, -bageri offentligt Bageri. 
-befallningSiinan se -fogde. -be- 
tjåning Landpoliti, -bonde Bonde 
paa en af Kronens Gaarde, -brån- 
neri Statsbrænderi. -dagSiVerke 
Hoveri til Kronen, -fiske Fiskeri 
tilhørende Staten. -fjårdingSiman 
se fjårdingsman. -fogde Foged. 
-fullmåktig se -ombud, -hemman 
Gaard tilhørende Kronen, -håkte 
offentligt Fængsel, -jågare kgl. 
Skovfoged, -kassor Skattefoged. 

kronojlogi -en, -er [krånålå'gi*] (). 
-'meter -n, . . trar [krånå-] ( ). 

krono lågenhet se -hemman. -låns- 
iman omtr. Sognefoged, *Lensmand. 
-magasin offentligt Kornmagasin. 
-man ^ Fartøj tilhørende Staten. 
-omibud Regeringsrepræsentant. 
-park Statsskov, -rest Skatterestan- 
ce, -rustihåll t Kronens Gaard som 
underholder en Kavallerist. -rånta 
Jordrente til Kronen. -rSvare 
(), Usurpator, -skatte Tiiio. : -^ hem- 
man Gaard som ejes af private, 
medens Jordrenten tilhører Kronen; 
^ rusthåll se kronorusthåll. -skjuts 
offentlig Befordring, *Skyts. -skog 
Statsskov, -spann.mål Landgilde- 
korn til Kronen, -stang Klæde- 
stang. -tionde Kongetiende, -tjuv 
en som bestjæler Staten, -uppibord 
Oppebørsel. -ut, skylder Statsskat- 
ter, -vrak se kron-, -vårdi offent- 
lig Takst paa Landgilde eller Na- 
turalydelser, omtr. = Kapitelstakst. 
-å|bo se -bonde. 

kronpip ^ Kronjrør. -prick ^ Prik, 
Kost. -segel % Fane. -skatt Stats- 
skat, -tramp Saar ved Strygning hos 

Heste, -vind Lysekroneloft i Teater. 

-vrak kasseret værnepligtig, -vågg: 
spela '^ spille Klink, -art Koro- 
nillebusk, *Skorpionvikke. -årt- 
iSkocka Artiskok. 
l.kropp -en % smalbladet Dueurt, 



*Gjeiterams, Epilobium angustifo- 
lium. 

2. kropp -en, -ar Legeme, Krop; sp. 
Person, (*); plundra ngn. in på -en 
plyndre en til Skjorten; straffa till 
-en straffe korporlig; plikta med 
-en lide korporlig Straf; jag år 
inte '^ att ikke Menneske for at. 

kroppjduva, -ert -en, -ar ['kråp'art] 
Kropdue. 

kroppkakor en Slags tyske Klumper 

olandsk Ret. 

kropps aga legemlig Revselse, -ar- 
ibetare en som udfører: -ar .bete 
legemligt Arbejde, -forfattning 
Legemskonstitution. -hydda -n det 
jordiske Paulun, Legemet, -håll- 
ning Holdning, -lig legemlig; kor- 
porlig, -lyte Legemsfejl. -plikt 
Legemsstraf. -raniSakan Visitation. 
-vård Sundhedspleje. 

kroppjås Tagaas, *Mønsaas. -åstak 
Saddeltag, -ås-61, -61 Rejsegilde, 
Kransegilde, *Kranselag. 

kross-gn,-ar Knusemaskine, 'krossja 
knuse, -gryn Byg- ei. Havregryn, 
*Halvgryn. krossocker o : fcross-socfc«?? 
stødt Melis, krossår 3: kwss-sår knust 
Saar. 

'krubjba -n, . . bor Krybbe, -bitare 

O: krubb-bitare -bider. 

'kruk a -n, . . A:or Krukke, Potte, Urte- 
potte; Krus; Kryster, Kujon; Ordspr. 
-n går så lange till brunnen till 
hon spricker. -karl [-lu'-j Lerkar. 
-makare Pottemager, -russin Kon- 
fektrosiner, -skårva Potteskaar. 
-våxt Potteplante, -ort se blåsuga. 

krull -en simpel Tobak, Bondetobak. 

'krull a krøll e. -hona se krollhona. 
-ig -et, kruset, -tobak se krull. 

krum ['krum'] (). -'bukta sig -me 
sig, sno sig. -'bukter Fit. -spring. 
Dikkedarer, Udflugter, -cirkel -pas- 
ser, -e'lurer fu. Kruseduller, 
Snirkler, -gådda Gedde serveret 
hel og ringlagt. -hult -holt. 

'krumpen sammenskrumpen, -na 
skrumpe sammen. 

krum snabel Korsnæb, Loxia curvi- 
rostra. -trådigt trå flammet Træ. 

'krupit TiUm. af krypa. 

krupp -en Strubehoste, Croup. 

1. krus -et, Fit. =^, (). 

2. krus -et Komplimenter; utan -^ 



uden videre Vrøvl; intet 



gør 



toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



krusa— kråksutt 



199 



ingen Omstændigheder! 'krus a 
krus e, gøre Komplimenter, lade sig 
nøde; '^ for att betænke sig paa, 
gøre Vanskeligheder ved at. -bjorn 
se -huvud. -bråken *Hestespræng, 
Cryptogramma crispa. -bar Stik- 
kelsbær, -bårskart umodent Stik- 
kelsbær, -'era se krusa. -'erlig fuld 
af Komplimenter, overdreven høflig. 
-flor Krepflor. -fro 2( kommenbladet 
Seline, Selinum carvifolium. -huvud 
-hoved ogs. fig. -ig -et. -makare sp. 
en der gør mange Omstændighe- 
der, -mynta 2f -e-mynte, -nate kru- 
set Vandaks, Potamogeton crispa. 
-sexa S fint, formelt Aftenselskab 

mods. huggsexa, s. d. -tår Kop Kaffe 

man skal nødes til, 3. ei. 4. Kop. 
-tåtel ^ bølget Bunke, *Smyle- 
Bunke, Aira flexuosa. 
krut -et [-UJ--] Krudt; han var icke 
med når -et fanns upp han har 
ikke opfundet -et; ont '^ forgås 
ej Ukrudt forgaar ikke; kosta '^ 
på doda hokar spilde sit Krudt; 
jag kånner -et jeg lugter Lunten. 
-bruk -værk. -brånnare rulæbet 
Gøgeurt, Orchis ustulata. -damm, 
-doft -støv. -durk ^ -kammer. 
-gubbe gammel Kærnekarl; \ 
gammelt Skrog, -kammare Kam- 
mer i Skydevaaben. -låskarC se kavel- 

dun. -mått-maal. -rok -røg. -slang 
Minepølse, -smuts -slam. -stånkt 
-sprængt. -till|Verkning -fabrika- 
tion, -torr knastør, *knustør. 

krux -en, -ar fim. Mærke i Marginen. 

kry rask, (*); rask paa det, stor paa det. 
'krya: -^ 'upp oplive; '^ 'till sig 
blive rask og livlig. 

""kryck a -n, . . kor Krykke ; Tværhaand- 
tag paa Stok ei. Paraply, -kåpp Stok 
med Haandtag; Krogkæp. 

^krydd a 1. Navno. -n, . . dor Krydder i; 
hunger år basta -n H. er den bedste 
Kok. 2.Udso. krydre, -bod Urtekram- 
handel, Urtebod, Kolonialhandel. 
-brod -brød.-gård Urtegaard.-kram- 
handlare Urtekræmmer, -kvast f 
Urtekost, Buket, -låda -i-skuffe. 
-mynta ( ), Elsholzia. -peppar -nel- 
liker, Eugenia pimenta. -saker 
Krydderier, -smak krydret Smag. 
-sang Urtebed. -tåppa lille Køk- 
kenhave, -varor Specerier. 

krybet Raskhed. 



'krymma vrimle; det -r med der 
vrimler af. 

'krymp'a tr. og intr. krympe, krybe ind, 
svinde; '■^ ihop skrumpe sammen 
ogsaa fig. -ling Krøbling, -mån Svind 

ved Krympning. 

kryp -et, Fit. =, Kryb. 'kryp a -er, 
krop, ^krupit krybe; krible; '^ / 
kurran, '^ in komme i Brummen, 
blive arresteret; ^ i skrinet gaa i 
sin Mor igen ; -^ ur skinnet kaste Ma- 
sken; det krop ur honom det slap 
ud af ham. -are -er; Fit. vingeløse 
Insekter. -djur(); se -få. -fisk Klat- 
refisk. -få vingeløst Insekt, -hål 
Smuthul, -in -et;F\t. =, [-'in"] Smut- 
hul, Hul ussel Bolig, -kuiig Eremit- 
krebs, Pagurus. -Ijung *Greplyng, 
Azalea procumbens. -narv % frem- 
liggende Firling, *nedliggende Smaa- 
arve. Sagina procumbens. -ning 
Kriblen, Pirren i Kroppen. 

kryppelspel ^ Krøbbelspil. 

kryp polska [-y-] en Slags Folkedans. 
-skytt Kryb skytte, -skytte -skyt- 
ten. Vildttyveri, -suga ^ krybende 
Læbeløs, Ajuga reptans. 

'krypta -n, . . tor Kryptkirke. 

kryp tåg [-y*-] Tudsesiv, Juncus bu- 
fonius. -ven ^ Hvene, Agrostis 
stolonifera. -vide Graaris, *kry- 
pende Pil, Salix repens, -våxt 
krybende Plante, -oga krybende 
Ranunkel, Ranunculus reptans. 

kryss -et, Fit. =, Kryds Kors. 'kryss|a 
^ krydse, -bramsaling (*), Mesan. 
-en ^ Mesan- ei. Krydstoppen. 
-mastMesanmast.-overbramsegel 
Mesanovenbramsejl, Bovenbram- 
krydssejl. 

'kryst a presse, knuge, (*); <^ 'fram 
frempine, fremtvinge, -ad fig. tvun- 
gen, søgt. -ånde, -ning (); An- 
strængielse. 

1. 'kråka n, . . kor Kyse især for Børn. 

2. 'krak a -n, . . kor Krage; „Hage", 

NB Mærke i Marginen. -bO -rede. -bår 

2( Revling, Krækling, Empetrum 
nigrum. -f otter fig. -tæer. -kl over 
% -fod, *Myrkat, Comarum palustre. 
-klor, -krasse ^ Ravnefod, Sene- 
biera coronopus. -lok se dvårg- 
vårlok. -nedan Næ i Maj. -ris se 
-bår. -skråmma, -slamra Fugle- 
skræmsel, -spark Grensting, -sutt 
% fligbladet Vejbred, Plantago co- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ''Acc. 2 og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



200 



kråksyra — kuggstång 



ronopus. -syra se bergsyra. -vicker 
Musevikke, *Fuglevikke, Vicia 
cracca. -vinkel Ravnekrog, -årt 
se vårårt. 

'kråma sig bryste sig, knejse med 
Nakken. 

'krång|el Chikane, Trakasseri, Be- 
sværligheder, Vrøvl, (*). -el-bytta, 
-el-makare Krakiler, *Kranglefant. 
-la intr. chikanere, krakile, gøre 
Vrøvl, *krangle; '^ bort, ihop for- 
vrøvle; '^ sig ifrån sno sig fra; 
'>^ med ngn. chikanere en. -lande 
Chikaneri, -lare Krakiler; Kaffe- 
knægt, -lig chikanøs; indviklet. 

kras -et, Fit. =; (); Kalvekryds; 
X en Gang Kraaser; smorja -et 
gøre sig til gode, fylde sig. -nål 
Brystnaal, Slipsnaal. 

'kråftja -n, . . tor Krebs; Kræft, -aktig, 
-artad kræftagtig, -bold Kræftbyld. 
-fångare Baadnæb, Cancroma. 
-gang Krebsegang. -kn61 Kræft- 
knude, -spindel Krabbeedderkop, 
Thomisus citreus. -sten Krebse- 
sten, -sår Kræftsaar. 

krak -et, Fit. =, Kræ, Kryb, (*). 

'kråkas -es ei. -s, -tes, -ts „brække 
sig", kaste op. 

kråkla -n,..lor [^kræk'la] X Red- 
skab til at røre med f. Eks. i Grød, 
*Tvare, Chokoladepisker; Biskops 
Krumstav. 

krak|medel [-æ -] Bræk|middel.-ning 
Opkastning, -rot -rod. -r5d|S0t 
Kolera, -salt -vinsten. 

'krål|a krybe; mylre, vrimle, -djur 
Krybdyr. 

kram -en, -er [-æ'-] Frugtgrød, Rød- 
grød; Fromage. 

kråmar,ande Kræmmeraand. 

'kråmla -n, . .lor% Skørhat, Russula. 

'kråmpla -n, . .porSkrøbelighed, kronisk 
Sygdomstilfælde, -full, -ig sygelig. 

"krångla -er, -de, -t {) \ aiie Bet.; 
smøge, -ogonstropp ^ Smøge- 
strop. 

'krånk|a -er, -te, -t [H kræix'tia)] (). 

kråpp -en, -er Krep. 

kras lig [-æ'-J lækker; kræsen, -ma- 
gad -sulten, kræsen, -mage Læk- 
kermund, Kræsenpind. 

krats -en, -er ( ), Metalaffald. 

1. 'kråva -er,kråvde, kråvt (); ^ 'at 
indkræve, fordre. 



2. 'kråvja -n, . . vor Kro paa Fugle, -stinn 
opblæst. 

'krogja fini. holde Kro. -are Krojvært, 
-mand. -e'ri -et f -hold. -erska 
-kone. 

"krSjsel -n,..slar [-oj'-] Glarmester- 
kniv. 

'kroka -er,-te,-t krumme, krøge; se 
arm; '^ på ryggen krumme Ryg 

ogs. fig. 

'krSlig uredt, spejet, indviklet. 
kr6n -et, Fit. =, Top, Krone ogs. fig., 

øverste Kant f. Eks. af Brystværn, Bakke. 

'kron a -er,-te,-t krone ogs. fig.; 
forsyne med Justeringsstempel, ju- 
stere, -are Justermester. -e'ri Ju- 
stering, Justeringskontor. 

'krSnika -n, . . kor [-&'-] Krønike; 
Kronik, -e-bockerna bibi. -rnes 
Bøger. 

'kroning Kroning, -s-gård -s-skat. 
-s-mynt, -s-penning -s-daler, -s- 
medalje. -s-påll Tronhimmel. 

kros -et, Fit. =, ( ) paa Kalve. 

'kroson -et, Fit. =z^ se lingon. 

ku'andu Træpindsvin, Cerculabes. 

kub -en, -er Terning; Kubus. 

kubb -en, -ar Træblok, Huggeblok, 
*Kubbe. 'kubba: -^ 'av, 'sonder 
hugge til Blokke. 

kubb|sjål se fjård-. -vete engelsk 
Hvede, buttet H., Triticum com- 
pactum. 

ku'beber (). 

ku'biera (), ophøje til 3. Potens, -ik- 
aln [-'bi'k-] Kubikalen. 'kubisk: '»^ 
ekvation Ligning af 3. Grad; ~ 
storket Kubiktal. 

'kuckjel . . klet hemmelige Anslag, -la 
['kuk"-] *kvakle med Medicin, -larc 
Kvaksalver. 

kucku -n, -er ['kuk'ui, 'kuikui] Kuk- 
ker, Gøg; ^! Kuk! sp. det var 
'^ det var en, som siger Sparto, 
♦seks. -gran fim. ^ Padderokke, 
Equisetum. 

'kuddje -n,..dar Pude. -var -vaar. 

kuf -en, -er S Original, 'kufisk (); S 
original, sær. 

'kugga rejicere; snyde. 

"kuggje -n, . .gar Tand, Kam paa Hjul. 

kuggfeber Eksamensfeber. -fråga 
Hovedspørgsmaal, Spørgsmaal som 
man kan falde igennem paa. 'kuggis 
S Eksamenslokale. 

kugg hjul Tandhjul, -stang -s-stang. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



kukeliku— kunskapsformåga 



201 



kukeli'ku! Kykeliky! 

kuku se kucku. 

kul -en,-ar [-lu'-] se kulij'e. 

l.'kula -n,..lor Kule, Hule; Bule 

i Panden el. 1. H borja på (en) ny 

'^ begynde paa et nyt Parti, fig. 

paa en frisk, {*). 
2. 'kula n,...lor Kugle; peta '^ H 

spille Billard, -blixt -lyn. -cirkel 

sfærisk Cirkel. 
kulbu'tera slaa en Kolbøtte; trimle om. 
'kulen (itk. -et) raakold. 
ku'liss -en, -er Kulisse. 
l.kull -en, -ar Kuld; barn av två 

ar Børn af to forskellige Ægte- 
skaber. 
2. kuli : / '^' omkuld ; det gick i '^ 

for honom han gik fallit. 
'kulla -n, . . lor Bondepige navnlig fra 

Dalarne; Fit. ^ Gaaseurt, Kamille, 

Ånthemis. 
kul lager [-tu*-] Kugleleje. 
kullblåsa blæse omkuld. 
kullbytta se kullerby tta. -'era se 

kulbutera. 
kulibåt Baad som blev roet af dal- 

kullor nu afløst af Dampbaade. 

kulldraga trække omkuld. 

'kulle -n, ..lar Top, Høj; Puld. 

'kuller -n ophøjet Runding, Konvek- 
sitet. -bytta -n, . . tor Kolbøtte; 
stupa '^ slaa Kolbøtte(r). -sten 
Rullesten; toppede Sten. -stol Ta- 
buret; Brudeskammel. 

kullfallen omstyrtet. 

kullf6r,klåde „svensk Forklæde". 

kullhåva kuldkaste; vælte tr. 

'kullig kullet om Kvæg, *kollet. 

kullkorning Væltning med cykie. 

kul lOpp -et [-UI--] Sjæl i Kanon. 

'kullor 2( Fit. af kulla. 

'kulira rulle, trille. 

kullrida ride omkuld. 

'kulirig toppet, hvælvet, konveks; 
'< hatt rundpuldet Hat. 

kuli segla kuldsejle, -slå vælte tr. 
-stSrta omstyrte, -stota, -vråka 
vælte omkuld, 

'kulmen Fæiiesk. Maximum, Top, Top- 
punkt, Højdepunkt. 

kulmått [-U1--] Kuglemaal. 

kulsegel [-ui-] ^ Kuldsejl. 

kul spruta [-ui*-] Kuglejsprøjte, Mi- 
trailleuse. -stapel -stabel, -pyra- 
mide, -stotning idræt -stød. 

l.kult -en, -er Kultus, Dyrkelse. 



2. kult -en, -ar se kulting. 'kult|a 
halvvoksen So. -ing halvvoksen 
Gris; H Dreng. 

'kultje -n Kuling. 

kul torv [-UI'-] kugle! form etTørv. -tang 
-tang. -vågn -vogn. 

l.'kummel -n, ^'kumlar Jf Kulmule, 
*Berglax, Merluccius. 

2. 'kummel 'kumlet, Fit. =, Stendysse, 
Gravhøj; ^ Baake. -grotta Grav- 
kammer, -alder Højalder. 

'kummer -n ^ Nellikerod, Geum; 
Rakle. 

'kummin -en Kommen, *Karve, Ca- 
rum carvi. 

kund -en, -er Kunde; Bekendt; Fyr. 

kung -en, -ar se konung\ '^ Karls 
spira % *Kongespir, Pedicularls 
sceptrum carolinum. -lig majestdt 
se majestdt. 

kungsibråken Kongeibregne, Os- 
munda regalis. -brod Rundstykke. 
-fisk Rødfisk, Sebaster. -fiskare 
Isfugl, Alcedo. -flundra stor Rød- 
spætte, Pleuronectes platessa. -få- 
gel Fuglekonge, Regulus cristatus. 
-Ijus ^ -lys, Verbascum. -ord (); 
det år så gott som '^ det er sik- 
kert og vist; det år inte'^allt vad 
drottningen sager det gaar ikke 
altid som Præsten præker, -orm 
Kvælerslange, Boa constrictor. 
-skjuts -ægt, *-skyss. -spira se 
kung (Karls spira). -våg Kongevej, 
større Landevej, -ådra Midtstrøms- 
rende som ikke maa stænges. -åUgSililja 

^ Vibeæg, *Dambretlilje, Fritillaria 
meleagris. 

kungSra ['kun'-] (), forkynde. 

'kun|na kan, Fit. "kunna, 'kunde [H 
'kun*9], 'kunnat kunne; kunde jag 
inte tro det! tænkte jeg det ikke 
nok! Jag kan ej med att jeg for- 
staar mig ikke paa; han kan litet 
på att trolla han giver sig lidt af 
med at hekse; hur många kan det 
vara? hvor mange er der vel? -nig 
kyndig; bekendt; bliva, gora '^ om 
blive, gøre bekendt med; det år 
var man (ei. allom) -t bekendt for 
Gud og Hvermand, -nighet Kyn- 
dighed, -skap -en, -er ['kun*-] 
O; Erkendelse, -skapa spejde. 
-skapare Spejder, -skapsbegår 
Kundskabstrang, -skapsformåga 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2og i Bitryk staar /omn Trykstavelsen. 



202 



kunskapsteori— kutting 



Erkendelsesevne. -skapsteori fii. 
Erkendelseslære. 

^kupa 1. Navno. -n, ..por Kube; (Glas-) 
Kuppel; Jordforhøjning omkring 
Træ el. Plante; Signetkapsel. 2. udso. 
hyppe, 'kupad hånd den hule 
Haand. 

kupand, mat ^ tykbladet Andemad, 
♦Svuluflot, Lemna gibba. 

ku'pera (korten) tage af. ku'perad 
kuperet, bakket. 

ku'pets -en, -ar mss. Kræmmer. 

ku'pévagn Kaleschevogn. 

'kupjig ophøjet, rund, konveks, kup- 
pelformet, -ning [-UI--] Hypning. 

kupol -en, -er [kui'pø-lj Kuppel paa 

Bygning. -UgH KrumOVn. 

kupp -en, -er Kup; våga -en vove 
Forsøget; på -en paa Købet, 'kuppa 
rapse. 

kupperikejka [-'kæj-]: slå '^ falde, 
slaa en Kolbøtte. 

kuppfri fig. skudfri. 

kuplplog [-m--] Hyppeplov. 

l.kur -en, -er () Helbredelse. 

2. kur -en, -ar Halvtag, Regntag; Skur; 
Kalesche; Skilderhus. 

3. kur -en ( ) ; gora någon sin '^ 
gøre Kur til en. 

^kura (*), holde sig i Ro, kukelure; 
-^ skymning holde Mørkning. 

kurage -t [-'b"J] O- 

kuragomma se 4. kurra. 

ku'raljer: ha reda på sina '^ have 
Orden i sine Sager. 

ku'rans: hålla strång '^, ku'ransa 
fini. holde streng Justits. 

kur'bett -en Courbette. 

'kurbis, 'kurbits -en, -ar [ei. -'bits] 
Græskar. 

kurd -en, -er Kurder. 

kurhus Hospital for veneriske Syg- 
domme. 

kuri'alspråk Kancellistil. 

ku'rir -en, -er Kurér, -bricka -tegn. 
-lopp Idræt Stafetløb, -tåg Eks- 
prestog. 

kurort Badested. 

1. 'kurra -n fini. Trille; slå ^ kaste T. 

2. 'kurra -n Kachot; såtta i -n sætte i 
Hullet. 

3. 'kurra rumle i Maven; spinde om 

Katten. 

4. 'kurra: '^ gomma Leg Skjul, 

*Gjemsel, *Gjemmespil. 
''kurre -n. . . rar sp. Egern ; lustig '^ 



lystig Fætter; underlig '^ løjerlig 
Fyr. 

kur'ril -en, -ar Ørefigen. 

'kurry Karri. 

kurs -en, -er ['kufsj (); Kursus. 
'kursia [-u-] schakre, gøre Forret- 
ninger, -fall -fald, Baisse, -hojning 
opadgaaende Kurs, Hausse, -iuidel- 
ning Arbejdsplan, Læseplan, -'iv- 
låsning -orisk Læsning. 

kurjslåda Kane med Kalesche. 

"kursor -n, -er [-'wrar] Pedel. 

kurs I plan se -indelning. -stegring se 
-hojning. -vinglare Børsjobber. 

kur'sor -en, -er Løber paa Lineal o. i. 

kurtaxa Kurafgift. 

kur'tin -en ^ Courtine. 

kur'tis -en, -er Kurtise, Kurmageri. 

'kurva -n, . .vor {); S Spadseretur; 
gora en -^ sp. gaa en Tur. 

kurvagn Kaleschevogn. 

kus H ærbødig, ydmyg. 

kuscha ['kuj'a, 'kui-Ja] 1. intr. lægge 
sig ned om Hund; fig. krybe; 2. tr. 
kuske, underkue. 

'kuse -n, . . sar sp. Mester, *Bas. 

ku'sin -en, -er Fætter; (kvinnlig) -^ 
Kusine, -age [-'b'J], -skap Fætter- 
skab. 

'kuska køre. 

'kuslig [-IU--] uhyggelig; modbydelig; 
ilde tilpas. 

kust -en, -er Kyst. -arun ^ Strand - 
Tusindgylden, Erythræa littoralis. 
-bevakning -vogtere, -bo -beboer. 
-bård -rand. -chef -befalingsmand. 
-molla ^ tykbladet Mælde, Atriplex 
Babingtonii. 

ku'stod -en, -er typ. Kustos. 

kustjpipare Strandbrokfugl, Squata- 
■roia helvetica. -ruta ^ liden Frø- 
stjærne, Thalictrum minus, -ser- 
geant -betjent. 

1. kut -en, -ar [-ui'-] Pukkel; med kut, 
i kut krogrygget. 

2. kut -en [-w-] strakt Løb; ta till 
-en kile af Sted. 

1 . 'kuta gaa krumrygget ; ^ rygg 
skyde Ryg. 

2. 'kuta løbe, galoppere. 

'kutig, kutryggig krogrygget, skut- 

rygget. 
'kutte -n, ..tar lille Dreng. 
1. 'kutter -n, 'kuttrar ^ (). 
2. 'kutter . . ttret Kurren. 
'kutting -en, -ar Bimpel, *Kagge. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk 



kuttra— kvickdrag 



203 



"^kuttra kurre; *hukre om Aarhanen. 

'kuva kue, undertvinge. 

kuvert -et, Fit. =, [kuiVæ'r, -'vært] 
O, Konvolut, -brod lille Rund- 
stykke, Brød til Middagsbordet. 
-'era lægga i Konvolut. 

'kvabba -n, . . bor se paddfisk. 

'kvackla, kvacksalva drive Kvak- 
salveri, {*). 

kva'drat -en, -er {); -en på -et af. 
-isk: '^ ekvation Ligning af 2. Grad; 
'^ storket Kvadrattal, -rev 100 
Fod i Kvadrat, *Maal, Mæling. 
-um: B ^ ^ Kvadrat for B. 

kvadru'ped -en, -er flrføddet Dyr. 

kval -et, Fit. =, O; komma, stanna 
i -et blive tvivlraadig; i valet och 
-et i stor Tvivlraadighed. 

kvalita'tiv [ei. 'kval'-] { ). 

'kvaller -n ^ Skvalderkaal, Ægopo- 
dium podagraria. 

kvalm -et hed Damp, Lummerhede. 
-ig kvalm, kvælende. 

■'kvalster . . tret, Fit. =, Mide, Acarus. 

kvalsovd som sover uroligt. 

^kvanne -t % Vandkvan, *Strandjol, 
Angelica. 

kvant -en, -ar, 'kvanter -n, 'kvan- 
ting -en, -ar lille Dreng, *Gut, 

kvar tilbage, igen, tilovers; sitta '^ 
blive siddende; stanna '^ blive 
staaende, blive tilbage; blive paa et 

Sted; se kvar-. 

kvaran'tån aim. karantan Karantæne. 

kvar bjuda bede at blive, -bliva, 
-drSja blive, forblive et Sted. -glom- 
ma glemme, efterlade, -hålla holde 
tilbage. 

■'kvaris S Oversidder, *Gjens4tter i en 
KJasse; antikvarisk Boghandel. 

^kvarka -n Kværke Sygdom. 

kvar leva 1 . Navno. -n, . . vor Levning. 
2. Udso. leve efter, *igjen; de -nde 
de efterlevende, -ligga blive lig- 
gende, -liggande uindløst Brev. 
-låten bibi. : den ene bliver upptagen, 
den andre bliver '^ den ene skal 
annammes og den anden lades til- 
bage, -låtenskap -en Efterladenskab. 
-låmna efterlade, levne. 

kvarn-en, -ar['kvB'rn] Mølle,*Kværn; 
han får vatten på sin ^' det er 
Vand paa hans '^. -drång -r-svend. 
-fall Vandfald der kan drive en 
Mølle, -gjuta -rende, -kappe -told. 
-klapp -skralde, -kupa se -skruv. 



-leka se -klapp. -skruv -skrue, 
-tragt, -spel -spil. -torr om Sæd tør 
nok til at kunne males, -trut, -oga 
Øje paa Møllesten. 

kvars [-b*-] se kvarsittare. 

kvar sitta blive siddende; sidde efter 
Skoiestraf. -sittare Oversidder, *Gjen- 
sitter i Klasse, -stad -en Arrest paa 

en Ting. -stanua blive paa et Sted, blive 

tilbage, -stannande Forbliven, -stå 
blive staaende, være tilbage, -stå- 
ende tilbagestaaende, resterende. 
kvart -en, -er (); Kvarter 1/4 Time; 
akademiska -en Universitets-Fri- 
kvarter; på tre ^ ikke ganske ædru ; 
hatten på tre '^ Hatten paa Snur. 
'kvart a fjerde Klasse, -'al -et, Fit. 
=, O; -svis Udgift el. Indtægt, -als- 
forslag Fjerdingaars-Opgørelse. -'an 
-en, -er Gymnasieelev i 4de Klasse; 
Fjerdedagsfeber. -en sp. 4de Snaps, 

1 . 'kvarter -^f, Fit. —,'^:% kannao,s2- Liter. 

2. kvar'ter -et, Fit. =, () i alle Bet. undt. 

14 Time; firkantet Havebed; Husfir- 
kant, *Kvartal. kvarter a 'in ind- 
kvartere, -s-block ^ -blok. -s- 

butelj Kvartflaske d-jr rummer 1 3 Liter. 
-S-man Formand paa Skibsværft. 

kvart slag Kvarterslag. -s-rast Fri- 
kvarter, -uppilaga Kvartudgave. 

kvarvarende øvrig. 

kvast -en, -ar Kost; (); Knippe; 
nya -ar sopa alltid rent nye Koste 
feje bedst, -gubbe, -gumma -e- 
sælger(ske). -kåpp -e-skaft, -prick 
^ Kost. 

kvatern -en, -er [-'tæ'rn] Kvaterne. 

'kvatuor {); ^ all Firer alle; '^ spe- 
cies de fire Species. 

kvav 1. Tiiio. kvælende, trykkende, 
kvalm. 2. Navno. -et: gå i ->- gaa til 
Grunde, strande. -,is Bundis saa tyk 

at Fiskene kvæles. 

1 . kved Fort. af kvida. 

2. kved -en, -erf Moders Liv ; bibi. salig 
år den -en som dig burit haver saligt 
er det Liv, som bar dig. 

kvercitron Farveregebark. 

'kves a -n, .. sor Blodblegn, -lav 
Skaallav, Parmelia. -rot se hund- 
rova. -ved % bittersød Natskygge, 
Solanum dulcamara. 

kvick O, rask, livlig; vittig; t & jur. 
levende, 'kvick a: '^ 'upp oplive, 
(*); -^ sig rappe sig; iron. faa en 
lys Idé. -drag Ange, *Sprængthet hos 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og 1 Bitryk staar /om« Trykstavelsen. 



204 



kvicke— kylsa 



Heste, 'kvickje -n det følsomme Kød 
under Negle, Hov ei. Klov, *Kvik. 
-het Livlighed; Vittighed, -hets- 
kråmare, -huvud Vittighedsjæger, 
vittigt Hoved, -na ('vid) genoplives, 
*-ne (til), -rot alm. Kvik, *Kveke, 
Triticum repens. 

kvicksilver Kviksølv, -klorid Klor- 
kviksølv, Merkuriklorid. -kloryr 
-(), Merkuroklorid. -ISsning -op- 
løsning, -oxidul -oxydyl, -forilte. 
-pelare -søjle, -subsulfuret -sul- 
fyr, -sulfuret -sulfid, Svovlkviksølv. 

kvickjstjårt (*), Motacilla. -tionde 
Kvægtiende, -vete se -rot. -tånkt 
opvakt. 

'kvidja -er, kved (\ kvidde), -it 
klynke, jamre sig. -bonde se små- 
spov. -fågel se ormvråk. 

'kviga -n, . .gor Kvie, *Kvige. 

'kvillra pibe, pippe om Fugleunger. 

'kvinka klynke, pibe om Hunde. 

'kvinna -n, . . nor Kvinde. 

kvinnojfadder kvinde|lig Fadder, Gud- 
moder, -fråga -sag. -gestalt -skik- 
kelse, -hamn: / -^ i Kvindeskik- 
kelse, -sida O, Spindeside, -skep- 
nad -skikkelse, -tjusare Hjærte- 
knuser. -tycke -tække, -vålde 
-herredømme. 

kvinns -et, Fit. =, kvinnsperson 
Fruentimmer, kvinnsk H kvinde- 
lig; kvindekær. 

kvint -en, -er (). "kvintja -n, ..tor 
femte Klasse i Gymnasium, -'an Elev 
i femte Klasse i Gymnasium, -ern -en, 
-er [-'æ" rn] Kvine. -il'lera sp. nynne, 
slaa sine Triller, kvinkelere. 

'kvissla -n, . . lor Hedeblegn, *Blem- 
me. 

kvist -en, -ar (); Knast; komma på 
gron '^ paa den grønne Gren, (*). 
1 . 'kvista ( ). 

2. 'kvista H løbe, pile. 

'kvistjande Kvist jning. -fri fri for 
Knaster, (*). -ig knastet, *-et; van- 
skelig, knudret; en '^ fråga et 
vanskeligt Spørgsmaal, en indviklet 
Sag. -knol Knast, *Kvist. -rota 

Kræft i Trægrene. 

kvitt ( ). 'kvitta kvitte, lade gaa lige 
op; H det -r mig lika det er mig 
lige fedt (*et); kostnaderna ^ med 
varandra Omkostningerne kan gaa 
op imod hinanden. 

'kvitten -en Kvæde. 



kvit'tens -et, Fit. =, Kvittering. 
kvittenjslem Kvæde saft. -sylt syltede 

Kvæder, -åpple Æblekvæde. 
'kvitter . . ttret Kvidder. 
kvittj'era (); afgive; som -s hvorfor k. 

-'erande, -'ering det at k. -ning 

Afregning, -ningsvis paa Afregning. 

'kvitto -t, -n skreven Kvittering. 
'kvittra kvidre. 

kvot -en, -er Kvotient; Kvotadel. 
'kvåda -er, kvad, Fit. kvådo, -it eU 

-dde, -tt kvæde, 'kvåde -t, -n Kvad. 
'kvåka -er, -te, -t kvække. 
'kvåkare -n, Fit. =;, Kvæker; zooi. 

-finke, Fringilla montifringilla. 

'kvåljla -Jer, -Jde, -jt, I aandel. Bet, 

^kvalde [-^'-J, kvalt [-b*-] kvalme; 
plage, ængste; det -jer mig jeg har 
Kvalme; '>-' en dom bestride en 
Doms Rigtighed, -ning(ar) Kvalme. 

kvåll -en, -ar Kvæld, Aften; / '^ 
i Aften; i kvdlls ei. kvdlse i Aftes. 

'kvålla -er, -de, -t vælde. 

'kvålljas kvæld e, aftnes, -knarr -knar 
se nattskdna. -niug Mørkning, (*). 
-sida, -s-kvist: på -n, -en ved Af- 
tenstid, -s-mål, -s-mål |tid, -s-vard 
-en, -er Aftensmad, -sol sent Aften- 
sæde. -s6mnig søvnig om Aftenen. 

'kvåsa -er, -te, -t ydmyge, tugte; 
ryge Tobak; '^ sig S gøre sig vig- 
tig, -r-brallor Benklæder som er 
vide forneden, -r-grabb -en^ -ar 
Bølle, -r-luva Kasket paa Snur. 
-r-valsen „Bøllevalsen". 

kvåstlave ^ Lasaret. 

'kvåvja -ver, -vde, -i^^ kvæle. 'kvåv|e, 
-gas Kvælstof. 

'kyckling -en, -ar [x-] Kylling; S 
Likør med Æggeblomme, „Knack- 
beiner". 

'kyffe -t, -n [x-] lille elendigt Husei. 
Værelse, Hul. 

kyl -en, -ar [x-] slagterudtryk Kølle. 

'kylja [x-] 1. Udso. -er, -de, -t kølje, 
afkøle; <^ sig faa Frost i Hænder ei. 
Fødder. 2. Navno. -/z-ighcd; '^ i hån- 
derna kolde Hænder, -knol Frost- 
knude, -krus -e-kande. 

'kyller 'kyllret, fu. =, [x-J Køllert. 
-fårg Okkerfarve. 

kylSning -en, -ar [xyl-] Afkøling, -pan- 
na Kølefad. -plaster Frostplaster. 
-rediSkap Køleapparat. 

'kylsa [x-] 1. Udso. pose, sidde i Poser 

om Klæder; '^ 'på bylte, pakke Klæder 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



kylsalva — kåta 



205 



paa en. 2. Navno. -n, . . SOr Pose paa 
Klæder. 

kyl salva [xy*l-] Frostsalve. 

'kylsig [x-] poset. 

kyl|skada [xy'l-] Frostskade, Frost 

i Hænder el. Fødder, -skcpp stort Køle- 

kar. -slagen kuldslaaet, lunken. 
-slå kuldslaa. -svulst Frostbyld. 
-ugn Køleovn. -vågn jæmb. Isvogn, 
Kølevogn. 

'kym(b)rer [k-] Fit. Kymrer. 

^kyndel -n [x-J se saver. 

kyndelmåss a [x-] Kyndelmisse, -o- 
sondagen Sexagesima. 

'kynne -t, -n [x-j t Temperament, 
Gemyt, Karakter, Præg. 

kyp -en, -ar ['xyp] Kype. 

kypare -n, Fit. =, ['xypara] Opvarter. 

kyplert ['xypa^tj -en Kip per, kipret 
Tøj. -ra ['xypraj -re; forskære Vin. 

kyrass -en, -er [ky'ras'] Kyrads. -i'år 
-en, -er Kyradsér. 

kyrk a -n, . . kor [>jr"ka, aim. 'xorka] 
Kirke; -n bor stå mitt i byn der 
bør være lige Ret for alle; Sms. se 
kyrko-. -backc Pladsen foran Kirken, 
{*). -bank -stol. -dags [-:daks] Bio. 
ved Kirketid, -falk ( ), se torn-, -folk 
(*), -gængere. Folk i Kirken; sp. 
omvendte Kort. -herr, gården f 
Præstegaarden. -håv -tavle, Kling- 
bøjtel. -min Bededagsansigt, -o-balk 
-lov. -o-betjåning -tjenere, -oblat 
Alterbrød. 

kyrko bok [-y-, -o-] Kirke bog. -bruk 
-skik. -disciplin -tugt. -foribud 
Interdikt. -foribSn -bøn. -forhor 
Overhøring i Kirken, -gångshustru 
-gangskone. -gård [H 'xor'igo.rd, 
'xorgo^d] ( ). -gårdshosta ( ), Hoste 
som lægger en i Graven, -handibok 
Alterbog, -hemman Gaard tilhøren-. 
de Kirken, -herde Sognepræst, -karl 
-lige Kar. -lagifarenheten -retten. 
-medel -penge, -mote -raad for heie 
Landet, -nåpst -Straf. -Ordning Li- 
turgi, -plikt -bod, Skrifte; stå '^ 
staa aabenbar Skrifte, -råd Menig- 

hedsraad som varetager Kirketugten, -rå- 

nare -røver, -skriven indført i 
Kirkebogen, -stadga -forordning. 
-styrelse -ns Bestyrelse, -ståmma 

omtr. Menighedsmøde om Kirke- og Skole- 
sager, -stold -tyveri, -stot Underklok- 
ker, Kirkebetjent, -sondring -splid. 
Skisma, -vaktare, -vaktmåstare 



-betjent, -vigning -indvielse, -vig- 
sel -lig Vielse, Kirkebryllup, -vålde 
Hierarchi. -vård -værge, -våsende 
-væsen, -årenden -sager. 
kyrkparad [-y-, -6-] Kirke parade, 
Militærgudstjeneste, -sam Tiiio. flit- 
tig til at gaa i Kirke, -silver -sølv, 
de kirkelige Kar. -skriven, -ståm- 
ma, -stold, -stot se kyrko-. -taga 
indlede Kirkegangskone, -tagning Bar- 
selkones Kirkegang, -tupp Vejrhane 

paa Kirketaarn. -Vaktare se kyrko-. 

-vall se -backe. -vigsel, -vård se 

kyrko-. 

kysk ['xys-k] (itk. -t [H 'xys't]) (). 

kyss -en, -ar [x-] Kys. 'kyssia -er, 
-te, -t [x-] -se; Ordsp. '^ barnet for 
ammans skull. -tåck indbydende 
til Kys, kysselig. 

'kyta [x-j och byta drive Tuskhandel. 

'kåd a -n, . . dor Harpiks, *Kvae. 
-ig harpikset, -prickad kirtelprikket. 

kåk -en, -ar Kag, Gabestok; ussel 
Rønne, -stryka kagstryge. 

kå'fum, kå'fummare Fæiiesk. Medlem 
af K. F. U. M. 

kål -en { ). -dolmar Kødboller i Hvid- 
kaal. -fjåril Hvidsværmer, *-fly, 
Pieris. -gård (), Køkkenhave. 
-huvud O, fig. Fæhoved. .-land 
-mark,*-aker. -lapp Doglæp, -ranun- 
kel se svalort. -rot Kaalrabi.-sat^ 
Rybs, Brassica campestris oleifera. 
-senap Sf Erucastrum pollichii. 
-soppa grøn Søbekaal, (*). -stand 
-plante, -supare: H lika goda ^ 
to Alen af eet Stykke, -sang -bed. 
-tistel -tidsel, grøn Blodhoved, Cir- 
SLum oleraceum. -tåppa se -gård. 

'kånka slæbe paa noget tungt; -^ ihop 
skrabe sammen med Besvær. 

'kåp a -n, . .por Kaabe Korkaabe, Kutte 

o. 1. -ortSf Mariekaabe, Alchemilla. 

kår -en, -er Korps. 

'kåra 1 . se kora. 2. kruse Vandet. 

kårianda Korpsaand. 

'kåre -n, ..rar Brise; Gysning; det 
gick en kali '^ dyer ryggen på 
mig det løb mig koldt ned ad Ryg- 
gen. 

kåsdr -en, -er [-'6'r] Causeur, Feuille- 
tonist. 

kåt gejl. 

l.'kåta H snitte. 

2. 'kåta -n, . . tor Gamme, Finne- ei. 
Lappetelt. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



206 



kååffuammare— kannbar 



kååffu'åmmare se kåfum. 

kå -n , -er ['kæ'] Kaj. 

'kåbbjel 'kåbblet [x-] Kævl om Smaa- 

ting. -la kævles om Smaating. 
'kafsa [x-] H kæppe op, bruge Mund, 

svare næsvist. 
kåft -en, -ar [x-] O; Kæbe; Fit. -ar 

Bid paa en Tang; dodeus -ar D. Svælg; 

icke en '^ H ikke en Mors Sjæl. 

'kåftja [x-] se kåfsa. -a'mente H 

Snude, Flab. 
kågel -n, . . glar ['xæ'gsl] typ. ( ) ; Kegle. 

-bana [xæ'gsl-, x^eg'sl-] -bane. 

-klot -kugle, -kung -konge, -lek 

Spil Kegler. -Hk -formig. -plan, 

-ruta -bræt. -snåcka -snække, Co- 

nus. -uppiStållare -rejser. 
kågla -n, . . lor l'xæ'gla, 'xæg'la] Kegle; 

Springkile i Geværlaas. 

kåk -en, -ar ['xæ'k], 'kåk|e -n, . . kar 
[X-] Kæbe. -bensbrand Fosforne- 
krose, -drag Ansigtskrampe. -håla 
anat. Overkæbebenshule. 

kåks -en, Fit. =, ['xæk's, 'kæk's] Kiks. 

kål -en, -ar [x-] Kehl. 1. ^kåla kehle. 

2. kåla se kela. 

3. '*kai|a [x-] tr. & intr. frvse haardt, om 

Jorden, *tæle. -bundcH frostbunden. 
'kåle -n [x-] Frost i Jorden, frossen 
Jordskorpe, *Tæle. 

kåljhyvel [x-] Kelhøvl. -jårn dybt Hul- 
jærn. 

kålkbacke [x-1 Kælkebakke, *Ake- 
bakke; åka -^ glide paa Kælke, 
*ake '^. 

kålkborgare [x-] Spidsborger. 

"kålkje -n, ..kar [x-] (); Transport- 
slæde, -med Slædemede. -rack 
Dobbeltslæde ei. -kane. -vågn Vogn 
paa Meder. 

kali [x-]' sur om Mælk; bli '^ løbe 
sammen. 

'kalla -n, . . lor [x-] Kilde. 

'kållar'e -n, Fit. = ei. . . Urar [x-] Kæl- 
der; Vinkælder, Værtshus, Restau- 
ration, -disk Skænk, Disk. -glugg 
-hul. -hals O; 2^ *Tybast, Daphne. 
-krans Værtshusskilt, -kund Værts- 
husgæst, -lågenhet Restauration. 
-måstare Restauratør, Vært. -rorel- 
se Værtshushold, -sal Gæstestue. 
-spindel Celleedderkop, Segestria. 
-svale -hals. 

kållarv [x-] Sump-Fladstjærne,*Bæk- 
ke-Stjerneblomst, Stellaria uligi- 
nosa. 



kållar|vurm Knejpestamgæst, -vå-^ 
ning Kælderetage. 

kali drag se -åder. -e-lunk ^ Vand- 
arve, Montia fontana. -flode Kilde- 
væld, -forskning Kildestudium. 
-krasse ^ alm. Brøndkarse, *Kilde-^ 
karse, Nasturtium aquaticum. 

'kålina [x-] løbe sammen om Mæik. 

kålljnate se murgronsnate. -os Kilde- 
væld. 

kållossningen [xæl-] den Tid da 
Frosten gaar af Jorden, *Førefaldet. 

kållsprång Kildejvæld. -stråtta se 
bdckmdrke. -åder -væld. Væld i 
Jorden. 

kålt -et [x-] ideligt Gnav, Overhæng, 
*Mas. 'kålta idelig gnave over det 
samme, smaaskænde, rubbe, *mase. 

'kåltring -en, -ar [x-] Krakiler, *Løm- 
mel. 

kåmnår -en, -er ['xæm'inæ.r, x'^m- 
'næ'r] Medlem af -s-rått ['xæm*- 
nars-] tidligere Underret i Byerne. 

'kåmpa [x-] kæmpe; -ånde ring Leg: 
Kreds-Bukkene, -bragd, -dat Helte- 
bedrift, -lik -mæssig. 'kåmpals 
kappes, -saga Heltesaga. 

'kampe -n, . . par [x-] {) ^- stridsmand; 

^ dunet Vejbred, *Dun-Kjæmpe, 
Plantago. 

kånd [x-] (itk. -nt) kendt, bekendt; 
val, illa r^; et kant behov et dybt- 
følt Savn. 

kång -en, -er, 'kångja -n, ..gor [x-j 

Snøre- el. Knappe-Støvle. -ploS -klap. 

kånguru -n, -er ['kær|,-(g)Lurm] (). 

kånn [x-]: på ^ paa Fornemmelsen; 
paa et Skøn; ha -^ med have Fø- 
ling med. 

'kånn ja [x-] -er, 'kande, kant kend;e; 

føle, fornemme ogsaa om Lugt og Smag, 

*kjende; jag lår de '^ honom jeg 
lærte ham at k.; kånd sak ar så 
god som vittnad egi. jur. Tilstaaelse 
er saa god som Vidne; den Sag er 
alm. bekendt; hur kånns det? hvad 
synes De om det? det kånns sott 
det smager sødt; det kånns hart 
det er haardt at føle paa; -^ 'efter 
føle efter, ad; det kånns efter man 
faar det at føle bagefter; smi. kosta 
på; /^ 'på smage paa, forsøge; Jag 
kånner på lukten att jeg kan lugte 
at; han skall få '^ på det han 
skal nok faa det at føle; få -s vid 
faa at føle. -are Kendler. -bar føle- 



' toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord ei. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



kannedom — karrfraken 



207 



lig. -e-dom Kundskab {av ei. om 
om); ^ av vårlden Verdenskund- 
skab; '>-' av saken Sagkundskab; 
taga '^ av gøre sig bekendt med; 
^ att K. om at. -e-streck Tvær- 
streg, Tværstav paa Runer, -c-tcckna 
( ), karakterisere, -e-tecknande ka- 
rakteristisk, -ing -en, -ar Fornem- 
melse; -^ {)\ mangen kommer att 
hava '^ dårav mangen en faar det 
føle; hava en -^ av faa at føle; 
have Føling med, Forbindelse med. 
-ingsbåkX Baake, Sømærke. -spak 
som let genkender Folk; fim. let 
genkendelig. 

'kåns el -n [x-] Følelse Sans; draga 
'^ på synes at man genkender, (*), 
-el-sinne -e-sans. -el-sprot Føle- 
horn, -el-strång Nerve, -el-tråd -e- 
traad. -la -n, . . lor -else sjælelig, -lig 
[>æn"s-] -som. 

kånslofull [x-] føl som, følelsesfuld. 
-los -esløs. -pjutik -eri. -sam senti- 
mental, affekteret følelsesfuld, -svall 
opbrusende Følelse, -svammel 
følsomt Vrøvl, -ut.gjutelse Hjærte- 
udgydelse. -utitryck -elsesudtryk. 
-vek, -om ømtfølende. 

kåpp -en, -ar [x-] Stok, Spadserestok; 
bragt till -en och såcken til Tigger- 
staven. 

'kåppas se kappas. 

kåppband Stokkebaand. 

kåppi -n, -er [kæ'pi"] Kepi, Militær- 
hue. 

kåpp krycka Stokke haandtag. -rapp, 
-slång -slag. -vårja Kaardestok. 

kår [x-] O; forelsket; -a far, -a mor 
vor Fa'r, vor Mo'r! høflig njtaie til 

gamle Bønder, tidligere til Præst og Præste- 
kone ; hålla ngn. -^ holde af en. 
'kåra [x-] klage for Retten. 'kåra;n Fællesk. 

[x-] Klage, -nde -n, Fit. =, Citant, 
Klager. 

'kåraste -n f, 'kåresta -n, . . tor [x-] 
Kæreste. 

kårg -et se kålt. 

'kåril [x-] f se karl. 

kåring -en, -ar ['xærMq, P 'xæTiJ. 
Kone, Kælling, *Kjærring; som -en 
mot strommen (*), stivsindet til det 
yderste, paastaaelig. -bår se jung- 
frubdr. -fis Fyrværkeri Troldkælling. 
-halka lumsk Glatis, -knob ^ 
Kælling knob, -knude, -krok: sdtta 
^ for spænde Ben for. -kur -raad, 



Husraad. -prat -sladder, -snak. -ruka 
^ se blåsuga. -saga -fabel, Amme- 
stuehistorie, -skinn en Slags La- 
krits. -tand ^ ( ), *Tiriltunge, Lotus 

COrniculatUS o. fl. a. Planter. 

karl -et, Fit. =, ['xæ^l] Kar ogs. anat, 

og Sf. 

kårlek-en ['xas'^le-k] Kærlighed, El- 
skov, kårleks affår Kærligheds|- 
historie. -bekymmer -sorg. -bety- 
gelse -bevis, -drucken elskovs- 
beruset, -eld Elskovsflamme, 
-full elskovsfuld; kærlighedsfuld,, 
kærlig, -forklaring -erklæring, 
-gnabb smaat Kævleri mellem el- 
skende ogsaa spøgende om smaat Kævl f 

det hele. -handel -( ); -affære, -kvåde 
Elskovssang, -låga se -eld. -los 
hjærteløs. -prov -prøve, -bevis. 
-verk -gerning, -yra, -yrsel El- 
skovsrus. -ort St.-Hans-Urt, *Smør- 
buk, Sedum telephium. -ovning 
kristelig Kærlighedsgeming. 

kårlig ['xæ"''lig] (). -het-hed Egenskab, 

karl hinna Aarehinde. -system Kar- 
system. 

kår låten kælen. 

kårn se tjdrn. 

1 . kårna Vxæ' r na] 1 . Udso. kærne Smør, 
2. Navno. -n, . . nor Kærne. 

2. kårn |a -n, ..nor, kårn;e -n, ..nar 
[\æ' r na, -9] Kærne ; Sten i Frugt, -fat 
Tallerken til Ben, Sveskesten o. 1. 
-folk O, -karle, -frukt (), Sten- 
frugt. 

kårnfårsk kærnefrisk; -t smor ny- 
kærnet Smør. 

kårng se kåring. 

kårngubbe gammel Kærnekarl. 

kårngås Smørrebrød med nykærnet 
Smør. 

kårn lav Kærne | lav, Lichen pyreno- 
lichen. -rota -skøre, -svamp (> 
Pyrenomycetes. 

kåromål -et, Fit. =, ['xæ'rw-] Klage, 
Anklage. 

kårr -et, Fit. —, ['xær"] Kær, Sump 

ikke = Dam. 

'kårra -n, ..ror [x-] Kærre, Karre; 
slå ^ och mena mdrra slaa til 
Hesten og mene Rytteren. 

'kårr aktig moradsig, sumpet, -arv ^ 
Galium palustre. -bråken Kær- 
Mangeløv, *Myr-Telg, Lastræa the- 
lypterii. -fibla ^ Ørneøje, Aracium 
paludosum. -fråken Kær-Padde- 



norsk. C) del tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, Acc. 2 og 1 Bitryk staar /omn Trykstavelsen. 



208 



karrgylta— kora 



rokke, *Myr-Snælde, Equisetum 
palustre. -gylta se nattskdrra. -ho 
Enghø. -hok Kærhøg, *Sumphøk, 
Circus. -ig se -aktig. -kavle ^ knæ- 
bøjet Rævehale, Alopecurus geni- 
culatus. -knippirot Sump-Hullæbe, 
Epipactis palustris. -lågg se -mark. 

kårrlega Vognleje, 

kårrjlilja Bjørnebraad, *Valsaks, To- 
fieldia calyculata. -mark sumpet 
Jord, Sumpstrækning, -mes Sump- 
mejse, Parus palustris. -nocka al- 
mindelig Fnokurt, Cineraria palu- 
stris. -nycklar Gøgeurt, Orchis laxi- 
flora. -nåva Kær-Storkenæb, Gera- 
nium palustre. 

kårrpost kørende Post. 

kårrjskoldipadda Sumpskildpadde, 
Emys. -snåppa grønbenet Sneppe, 
Tinksmed, Totanus glareola. -spira 
Eng-Troldurt, *Myrklæg, Pedicula- 
ris palustris. 

karrlstol, -såte Agestol. 

kårr'sålting ^ Kær-Trehage, *MyrsæI- 
ting, Triglochin palustre. -tistel 
Kær-Blodhoved, *Myrtistel, Cirsium 
palustre. -torel *Strand-Vortemælk, 
Euphorbia palustris. -uggla Sump- 
ugle, kortøret Ugle, Otus brachyo- 
tus. -ull fin Kæruld, Eriophorum 
gracile. -våxt Moseplante. 

kårv [x-] besk, sur; barsk, frastø- 
dende, skarp. 

'kårve -n, . . var [x-] Neg, Kærv. 

kårl'vånlig H kærlig, kælen, -'ålske- 

lig højtelsket mest i officiel Stil: våra -a 
undersåter. 

^kåtta [x-] faa Killinger. 

^kåtte -n, . . tar [x-] Baas til Kalve, 

♦Boks. 
^kåtting -en, -ar [x-] (). -s-hake 

-krog. -s-kista, -s-lår Kæde- ei. 

Kættingsrum. 
'kåttjja -n [x-] Gejlhed. -jas være 

gejl. -jefull gejl. 
kåvling ['xæ'v-] -en, -ar P Ungtyr. 

1 . kåx se kdks. 

2. kåx -et [x-] se kdlt. 

3. kåx -et, Fit. =, 'kåxe -t, .-n [x-] 
Krøs. 

'kåxa [x-] se kdlta. 

k6 -en, -er ['kø'] Queue, Række; 

Billardqueue. 
kok -et, Fit. =, ['xø-k] Køkken, Ka- 

bysse; Kogeapparat, -e-måstare bibi. 



Køgemester, -sa -n, ..5or ['xok'sa] 
Kokkepige. 

k6ks|attiralj [x6k-s-] Køkken i tøj. 
-bjorn sp. Kokkepige, -gosse Kokke- 
dreng, *Kjøkkengut. -gora -arbejde, 
-forretninger, -hånd, duk Viske- 
stykke, -karl -kar. -måstare Køge- 
mester, -pojke se -gosse. -pust 
Puster, -servis -tøj. -slev Gryde- 
ske, -spis, -spisel Komfur, -våxt 
-urt. 

k51 -en, -er ['yjd'\\ (); ^ Baad. -ad 
^ -dannet, -brytning -sprængning. 
-bult -bolt. 

kold -en [x-] Kulde. 

kol fena se fenkol. -foting Kølsnegl, 
( arinaria. -herre f Skibskaptajn. 

kolna -n, . . nor ['kol'na] Mait-KøUe. 

kål sprang Køl sprængning, -stråks- 
plåt -rangeplade, *-gangen. 

kon -et, Fit. =, Cxø'n] (); -et f 
Kvindekønnet, -lig S^ kønnet, -los 
-s-løs, gold. -pelare ^ Griffelstøtte. 
-s-mot|Sats, -s-skilnad Kønsfor- 
skel. -s-6ppning anat. Børsprække. 

kop -et, Fit. — , [x-] Køb; uppgora ett 
'^ afslutte et K. ; pd oppet -^ med 
Forbehold af Tilbagelevering; på 
-et, med, till på -et oven i Købet, 
med i K., *omfremt. 'kopla -er, -te 
['XØ'pta], -/['xø'pt] køb|e. -ånde Køb, 
-en. -aV|tal -e-kontrakt, -e-brev -e- 
kontrakt; Skøde. 

Kopen'hamn [x] København, -ska 
[-'ham"(n)ska] -erinde; -sk Sprog. 

kopjenskap -en [x-] Køblmandskab. 
-e-skilling -e-sum. -ing -en, -ar 
Cxø'piri] lille By, Flække, -kraft 
-e-evne. 

kopman ['xø'P-, H 'xop-] (). -s-kår 
Købmandsstand, -s-skepp Handels- 
skib, -s-vara Handelsvare. 

kop;skål Lidkøb, (*). -slaga købsiaa; 
-slagan Fit. -siagningar -slaaen. Køb. 
-slut -slutning. Slutseddel, -slå (); 
'^ med sitt samvete gaa paa Ak- 
kord med sin Samvittighed, -stad 
['XØ'PiStB.d, H 'xop'sta] ( ). -stark -e- 
dygtig. -ståmma f -stævne, Mar- 
ked, -sup se -skål. -tyg Købetøj 

modsat hjemmegjort. 

l.kor -en, -er ['ko'r] Sang-Kor. 

2. kor ['xo'r] : i ett -^ i eet Køre. 

korja ['xo"ra] -er ei. kor, -de, -t kør|e; 
jage, drive; kor for det! Top! lad 
gaa! '^ 'in en hast k. en Hest til; 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. { ) det tilsvarende paa Dansk 



korande — lag 



209 



^ 'neden påle ramme en Pæl ned; 
'^ 'ut jage ud. -ande -sel. -bar 
farbar, (*). -dags,verke Hoveriægt, 
*Spanddagsarbejde. -don [-idæ.n] 
-e-tøj. -fågel se skrake. -måstare 
-e-lærer. 

korgård H se kyrko-. 

'korna [x6-] korne. 

^kornare -n, Fit. — , [x6"-] Kørner Bor. 

l.'korning [x6-] Kørjen, -sel, (*). 

2. 'korn ing[xo'-] Korn jing.-såll -sigte. 

kor port Indkørselsport. -rediSkap 
Køretøj. 

korshår ['xo'" s*, bæ.r/xors'bær] Kirse- 
bær. 

korsel -n ['xors'sl] (). -sla- n, . . lor 

['XO''S"la] en enkelt Kørsel, Ægt. 

korsnår -en, -er ['xors'inæ.r, xo''s- 

'næ'r] Bundtmager. 
kor stol Agestol, -sven (), Kusk. 
'kortel -n, . . tlar [x-] Kirtel; min. Nyre. 

-hårdnad -knude. 



korlvandring Hestegang. 

'korvel -n [x-] O; spansk '^ Sød- 
skærm, (*), Myrrhis odorata. -kåx 
Havekørvel, Anthriscus cerefoUum. 

'kosa -n [x-] Køs, Køse, langstakket 
Hvene, Agrostis spica venti. 

kott -et ['xof] Kød; -5^ns t & bibi. 
-sens; anden år villig, men -et år 
svagt -et er skrøbeligt, -bit -stykke. 
-bråck -brok. -bulle Frikadelle, 
*-kake. -djur Slagtekvæg, -ed grov 
Ed, (*). -foda animalsk Kost. -ig 
-et, -fuld. -klimp -bolle, -klubba 
-hammer, -krafs -affald, -kvarn 
Hakkemaskine, *-kværn. -mask 
Maddik. -ruladerX benløse Fugle. 
-rult stor Hakkekniv. -s-dagar 
bibi. -s Dage. -sky Sky, Jus. -slig 
-elig; '^ lusta, -t sinne -ets Lyst. 
-spad -suppe, *-kraft. Bouillon. 
-tråd, -tåga -trævl, -våxt Kød- 
svulst, Sarkom. 



labb -en, -ar Lab. Mabbas H stikke 

paa Næven. 
labb, 'labbe -n, . . bar Kjove,Tyvmaage, 

*Tyvjo, Stercorarius parasiticus. 
'labbis S Laboratorium. 
labi'al -en, -er Læbelyd. 
la'bil usikker, ustadig; '>^ jåmvikt fys. 

ustadig Ligevægt. 
labor a'tion -en, -er, -ationsovelse 

Laboratorieøvelse, -'ator -n, -er, 

[-'tto'rar] Laboratorieleder. -'era (); 

^ med 1, af, tumle med. 

1 . lack -et, Fit. =, Lak, Segllak. 

2. lack -en, -er Lak til Lakering. 

1. Macka lakke med Lak. 

2. 'lacka dryppe, rinde f. Eks. om Sved, 
*P larke. 

Mackviol Gyldenlak. 

lad -en, -er \ Slagbom i Væv; •^ 

Hovedbaand til Kvinde. 
lada -n, . . dor Lade. 
Madd a lade Bøsse, Skib, *ladde. -e-vin 

norsk simpel, stærk spritholdig Vin. 

-flaska eiekt. Leidnerflaske. -skyffel 

O, Ladeskovl, -stake Ladestok. 



'lade lagde Fort. af lågga. 

'lader Underkæben paa en Hest. 

ladugård [aim. 'b'igo.rd, H 'lag^o^d, 
best. Form 'lag^o^n] Ladegaard; Ko- 
stald, *Fjøs; Besætning, Kvæghold. 
-s-gårdet nu Ostermalm, den øst- 
lige Del af Stockholm, -s-karl 
Røgter, -s-piga Malkepige, *Budeje. 
-s-plan Gaardsplads. -s-sk6tsel 
Kvægavl, -s-spillning Staldgødning. 
-s-upp|Såttning Kvægbestand. 

ladusvala Forstuesvale, Hirundo ru- 
stica. 

1. \a.g-en Afkog, Ekstrakt, Lage,*Laug. 

2. lag -en, -ar Lov; romerska -en 
Romerretten ; låsa, predika -en for 
ngn. læse en Teksten; noden har 
ingen '^ Nød bryder alle Love. 

3. lag -et, Fit. =, Lag i aiie Bet., Hold 
arbets-, fotboiis-; Parti lek-, låx-; Sel- 
skab; betala -et betale Gildet; -ets 
skål vort Selskabs Skaal! bryta -et 
se bryta; giva hela -et give det 
glatte Lag; taga -^ føje sig, lykkes, 
gaa; det år så hans '^ det er saa 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar /ora« Trykstavelsen. 
Svensk-Dansk Ordbog 14 



210 



laga — lakrunnen 



hans Maner; / '^ i Orden; gbra i ^ 
gøre tilpas; / långsta -et næsten 
for længe; / senaste -et i den elvte 
Time; till '^, till -s tilpas; ur '^ i 
Uorden, i Ulave; vid '^ omtrent, 
ved det Lav; vid det hår -et nu, 
ved denne Tid, over '^, duer hela 
-et til Mands, til alle uden Forskel, 
over hele Linjen. 

1. 'laga lave; sætte i Stand, reparere; 
/^ strumpor stoppe Strømper; -^ 
'om passe, have Omsorg for; ^ 
sonder sp. lave Hul paa; ^^ att 
mage det saa at, se til, sørge for 
at; -^ sig undan pakke sig. 

2. iaga Tiiio. lovlig; '^ forfall lovligt 
Forfald; ^ handråckning Lovens 
Hjælp; '^ kraft Retskraft; '^ kraft- 
vunnen som har vundet Retskraft; 
i '^ ordning paa lovlig Maade, i 
Medfør af Loven. 

Magad lavet, opdigtet; sp. beruset. 
lagberedning Lovkommission. 
lagd Tiiim. afldgga; val '^ velvoksen. 
lag enlig lovmæssig. 

1. 'lager ..gret, Fit. =, ( ); Lag i jorden. 

2. 'lager -«, . . grar Laurbræ, -træ. 

lageriart Skorpe af værdiløse Mineraller 

om en Malmaare. -bok,hållare Lage- 
rist, -box jærnb. Akselkasse. 

lagerjbår Laurbær, -krona Udso. be- 
kranse med Laurbær. 

lagerkållare Vinkælder, Vinhandel. 

lagerkors laurbærbladet Kræge, 
Prunus laurocerasus. 

lagermåstare Forstander for et Vin- 
lager el. 1. 

lagerolja Laurbærjolje. -poppel 
-poppel, Populus laurifolia. 

lag I f ara omtr. = tinglæse, retslig be- 
kræfte kun angaaende fast Ejendom, -faren 

lovkyndig, -farenhet Lovkyndighed, 
Jura, Jus. -fart Tinglæsning paa 
Skøde. -fartsbokTinglæsningsproto- 
kol. -fangen lovlig erhvervet, -fåsta 
legalisere, -fora sagsøge, stævne. 

lagg -en, -ar Lug, Kimming; Stege- 
pande, 'laggja lugge et Fad. -are 
Tøndebinder, -band øverste og ne- 
derste Tøndebaand. 

lag i gift [-B-] lovjlig gift. -gill, -giltig 
-gyldig. 

laggkårl Kar af Staver, Fad. 

laggrann [l^'g-] se grannlaga. 

laggvirke Træ til Tøndestaver. 



'laglisk som holder paa Loven mods. 
Evangelium; ^>^ kristendom Lovkri- 
stendom ; '^predikan Straffepræken. 
-karl Jurist, -klok lovkyndig, -ligen 
Bio. lovligt, paa lovlig Maade. -lik- 
måtig lovmedholdelig, -man f Lag- 
mand, -mansdome f Lagmands 
Jurisdiktion. 

Magning [-b'-] -en Tillavning; Istand- 
sættelse, Reparation. 

lagom ['iB'gåm] Bio. & ubøj. Tiiio. pas- 
sende, med Maade, tilpas, til Maade, 
kun saa lala, *passe; ^ glad ikke 
videre fornøjet; det år '^ åt honom 
det har han godt af; skynda '^ tag 
det med Ro! Hastværk er Last- 
værk; '^ år bast alt med Maade. 

1. 'lagrad [-b*-] poet. laurbærkranset. 

2. Magrad [-b*-] (); ^in. lejret. 

lagirum Lov'jsted, -paragraf, -saga 
se domsaga. -skipande makten den 
dømmende Magt. -skipare Rettens 
Haandhæver. -skipning Retspleje; 
dømmende Magt. -stadd -lig fæstet 
om Tyende, -stadgande -bestemmel- 
se, -stifta give Love. -standen som 
har vundet Retskraft, -soka sagsøge 
for Gæld. -sQkning Søgsmaal; vid -s 
pdfdljd, vid -s åventyr jur. under 
Adfærd efter Loven, -soknings- 
kostnad(er) Sagens Omkostninger, 
-term -udtryk, -tima [Mu'giti.ma, 

-itima] ubøj. Tillo. ordentlig f. Eks. Rigs- 
dag; modsat urtima, se dette. -Ut|Skott 

-komité, -vadd (itk. -vatt): -vattmål 

Appelsag, -verk -samling, -vidrig 

-stridig. 
lagvis holdvis, i Hold. 
lagjVrångare -n, Fit. =, Lovjtrækker, 

-bryder, -vrångning -trækkeri, 

-brud. -våsende Retsvæsen, -vun- 

nen -lig erhvervet. 
lagård se ladugård. -ska H se ladu- 

gårdspiga. 
lajbroder Lægbroder. 
'laka "f dryppe; væske. 
"lakan -et, Fit. =, Lagen; lågga sig 

melian varma '^ krybe til Køjs. 

-s-våv -lærred, -stout. 
1. Make -n, . . kar Kvabbe, (*), Lota 

vulgaris. 
2. 'lak;e -n Saft i Træer; Lage; -^ på 

sill Sildelage, -e-gods Varer som 

ligger i Lage; Saltmad, -runnen 

[-B'-] som Lagen er løbet af. 



toreg. Hovedord. - tbreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



lakterhål — lantbo 



211 



lakterhål seslagghål. -hall se damm- 

håll. 
Malla lalle; drive om, se slå dank. 

lallus Dagdriver. 
l.lam ['iBTn] Tiiio. (); fig. slap, svag, 

mat, sløj, intetsigende. 
2. lam se lamm. 

1. "lama -n, . . mor ( ) Dyret. 

2. 'lama -n, -r ( ) buddhistisk Præst. 

lamberts hassel, -not lambertsk Nød, 
Corylus tubulosa. 

lamhet -en Lamhed; Slaphed se i. lam. 

lamm -et, Fit. =, Lam. 'lamm a læm- 
me, (*). -diger drægtig om Faar. 
-gam Lammegrib, Gypætus barba- 
tus. -unge lille Lam. 

Mamp a -n, . . por Lampe, -horste 
-pudser, -kupa -kuppel, -matta 
-bakke; Lysdug, (*). -sloja -skærm. 
-svårta -sod. -veke -væge. 

Ian -en, -er Lahn Metaibaand. 

Mana -n, . . nor Fiskeredskab. 

land [H ogsaa '[Ian'] -et, Fit. = & 'lan- 
der den første Fit. form altid om mindre Jord- 
stykker, f. Eks. jordgubbsland, svedjeland 
osv. ; ellers a!m. den sidste (); gå i '^•^ 

med ngt. faa noget sat igennem; 
icke gå i ^' med ikke overkomme. 

I Sms. betyder 1) land [lan(d)-] det mod- 
satte af Sø-, 2) lands- lalm. lan"s-J Land- 
omraade, 3) lånt- det modsatte af By-. 

Manda lande, -a-måre -t, -n -mærke, 
-grænse, -hacke: på -n i Land. 
-bo Forpagter, -borgar de høje 
Kyster paa Oland. -brygga Land- 
bro, -fåsta Landtov. -faste Land- 
pille, Brohoved; hava '^ være for- 
tøjet i Land. -gångSnåt Rad paa Bund- 
garn, -havre (*), se flyghavre: -hoj- 
ning Hævning af Landet, -ledes: 
komma '^ k. over Land. -luft () 
modsat: Søluft, -los ikke landfast. 
-mårke ^ Sømærke, -padda Land- 
krabbe, -remsa Landstrimmel. Se i 

øvrigt lånt-, 

lands bo -n, -(a)r Landbo, -bok Skatte- 
bog for et Len. -bygden Landet 

modsat Byerne, (*). -flskal Fiskal i et 

Len. -flicka Landsbypige, -flykt 
Landflygtighed, -fred Landefred. 
-forsamling Menighed paa Landet, 
Landsogn, -hjalp gammel Skat. -hov- 

ding øverste Øvrighedsperson i et Len, 
omtr. = Amtmand. -hovdingdome 

[-idoms, -idø.ma] Len, Amt. -h6v- 
dingska -n, . . kor Landshøvdings 



Frue. -hovdingåmibete Amt. -kam- 

'rer Chef for landskontoret, -kansli 
omtr. Amtstue. 

landskap -et, Fit. = & -er [aim. Man'- 
iSkB.p] Landskab, Provins; S Gene- 
ralforsamling i en nation, -s-for- 
ening Studenterforening se nation. 
-s-lag -s-lov, Provinslov. -s-stycke 
-s-maleri. 

land s-knektar se lundkovall. -s-kon- 
tor et Lens Regnskabskontor, -s- 
-kunnig landskendt, almindelig be- 
kendt, -s-kyrka Landsbykirke, (*). 
-s-lag Landslov for hele Landet, -man 
0; S Medlem af en „nation^", s. d. 
-s-mål O, Dialekt, -s-målare sp. 
Dialekt forsker, -sanger o. i. -s-ort 

[-iCD.rt, -iWt] Provins mods. Hoved- 
staden, Landdistrikt; / -en i Pro- 
vinserne, -s-ortsbo Provinsialist. 
-s-ortstrupp Selskab af Provins- 
skuespillere, -spole se isfågel. -s- 
rått Landret. -s-sed Landesæd. 
-s-sekreterare, -s-sekter Chef for 
landskansliet. -s-stat Embeds- 
mændene i et Len. -stiga lande. 
-stigning (), Landgang, -s-ting 
Amts raad, *-formandskab. -s-tings- 
man Medlem af Amtsraadet, *Amts- 
formandskabet. -storm (); )8< For- 
stærkningen, Reserven. -stalle 
Landsted, -s-våg Landevej, -s- 
vågsbank Grøftevold, -s-ånde 
Landegrænse, Udkant af Landet; / 
alla landsdndar hele Landet over. 
-tull Landtold, indenlandsk Told. 
-vidd Landstrækning, -våg Landvej 

mods. Søvej. 

landå -en, -er [lar;'do"] Landauer, 
Wienervogn. 

'låner Fit. de tandfri Dele af Hestens 
Kæber. 

Manga lange, række. 

langett -en, -er [laq'gæf] Knaphuls- 
sting. 

lank -en Fusel; Bærme. 

MankOirysse -n, ..sarfini. russisk Bis- 
sekræmmer se kontrysse. 

Ians -en, -ar Lanse. 

lansett [lan'sæf] (). -fisk Trævle- 
mund, Amphioxus lancelatus. 

lansiår -en, -er [Ian-, lari,si'æ"r, -si'e'J 
Lansener; les Lanciers Kvadriije. 

lansmårke Fordybning som udgaar 
fra Manken af en Hest. 

lånt adel Land adel. -bo se landsbo. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 



' Acc. 2 og I Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

14* 



212 



lantbruksakademi — lastpenningar 



-bruksakademi ( ), -bohøjskole. 
-bruksmote -mandsforsamling. 

'lanter -n (), Landsknægt Spii; fig. 
spela '^ med drive Gæk med. 

lantlfHcka Landsbypige, -folk Lands- 
byfolk, *Landsfolk. -forsamling se 
lands-, -forsvar Armé. -forsvars- 
departementet Krigsministeriet, 
*Armédepartement.-gods Landgods. 
-gård større Gaard paa Landet. 
-handlande Landkøbmand, *Land- 
handler. 

'lantis S l. Navno. Landmand. 2. Tiiio. 
bondsk. 

lantjkrabba Landkrabbe, -kyrka se 
lands-, -lolla enfoldig Landsbypige. 
-luft Landluft modsat: Byluft, -manna- 
ekonomi Landhusholdning, -man- 
nagoromål Fit. Landbrugsarbejder. 
-mannaintresse Agrarinteresse. 
-mannapartiet Bondepartiet, Agrar- 
partiet, *Gaardbrugerpartiet. -mar- 
skalk før Adelens Formand paa 
Rigsdagen, -milis Milits, Lande- 
værn, -måtare Landmaaler. -må- 
tarestift Tegnestift, -måterigod- 
iman Landvæsenskommissær.-noje 
Landsted, -pråst Landsbypræst. 
-regemente indelt Regiment, -re- 
gering øverste Myndighed over et 
lån. -resa Landrejse. -rånteri omtr. 

AmtSStUe Lenets Kontor for Oppebørsler 
og Udbetalinger. -rånt,måstare omtr. 

Amtsforvalter, -stat se lands-, -stan- 
der Stænderne poiit. -udde Land- 
pynt, Forbjærg, -visa Bondevise. 
-vårnist Landeværnsmand. -orn 
Kongeørn, (*). 

'lapa labe. lapatossa -n, . . sor fim. 
Sko med Overlæder og Saal skaa- 
ret ud i eet. 

la'pell -en, -er ( ), Opslag paa Klæder. 

l.lapp -en, -ar Lap(lænder), *Fin. 

2. lapp -en, -ar Lap, lille Stykke, 'lappa 
lappe; '^ 'om mørbanke. 

lapp; arv ^ Cerastium trigynum. 
-bonde Nybygger i Lapmarken. 
-fingerort ^ Potentilla nivea. 
-gubbe gammel Lap(lænder), *Fin. 
-gumma gammel Laplænderinde, 
*Finkjærring. 

Mappig lappet. 

lappjkloort S( Oxy tropis lapponica. 
-kolt Lappe- ei. Finnekofte, -kåta 
Lappetelt, *Fingamme. -Ijung *Blaa- 
lyng, Phyllodoce coerulea. -låndsk 



[aim. -ilænsk] lappisk. -låndska Lap- 
lænderinde, *Finnepike. -man Lap- 
(lænder). -mudd Renskindspels, 
*Finmudd. -nagelort ^ Draba Wah- 
lenbergii. -narv % Sagina inter- 
media. 

"lappri -t, -s-affår, -s-sak, -s-verk 
ubetydelig Sag, Bagatel, Lapperi. 

Mapplrånta Lappebyernes Skat. -ska 
-n, ..kor Laplænderinde; Lappisk 
Sprog, -sko(r) Finnesko, *Komager; 
= lapskojs. 

lappsko.makare (), Skoflikker. 

lappjsparv Lapjlandsverling, Embe- 
riza lapponica. -såmsk garvet Rens- 
dyrskind, -tall almindelig Fyr, Pinus 
silvestris. -trumma Runebomme. 

lapptåcke Kludetæppe, *Laptæppe. 

lappjuggla Laplandsugle, Strix lap- 
ponica. -ull % Eriphorum Chamis- 
sonis. 

lapskojs Labskovs. 

lar'getto [lar'gæfw] ( ). -go ['largw] { ). 

larm -et (); Alarm, -blåsare Alar- 
mist. -klocka Stormklokke. 

larsmessa [Ib^s-] Laurentiusdagen, 
10. August, -påron Sommerpærer. 

l.larv -en, -er Larve; Maske. 

2. larv -en, -ar, 'larver -n. Purk. 'larva 
vralte, sjokke. 

lasa'rett -et, Fit. =, Hospital, Sygehus. 

lask -en, -ar ( ). Maska ( ) i bægge Bet. 

lass -et, Fit. =, Læs; viljan drar 
halva -et en god Vilje drager et 
stort Læs. 'lassa læsse. 

'Lasse Lars. 

'lassjning -en Læsning det at læsse. 
-tals [-itB.ls], -vis læssevis. 

last -en, -er 1. Fejl, Last; 2. Byrde, 

Last ikke i Bet.: Lastrum, eller: Tømmer; 

^ Ladning; låggaei.fdra en ndgot 
till '^ lægge en noget til Last; det 
ligger honom till '^ det kan lægges 
ham til Last; ligga ndgon till '^ 
ligge en til Byrde; till '^ for edert 
konto paa Deres Regning. Mastja 
laste i bægge Bet. -ageplats [las'tB'J-l 
Ladeplads, Havnestad, -are Be- 
fragter; Bagtaler, -bar lastværdig. 
-brygga Lastebro. -båt Lastepram. 
-dragare ( ) Fartøj, -dryg ^ drægtig. 
-elig æreskændende, -gammal af- 
fældig, aflægs, 'lastiis S se -ångare. 
-kaj jærnb. Rampe, -kran Læsse- 
kran, -kreatur Lastdyr, -penningar 



f^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



lastvagn— ledning 



213 



Lastepenge, -vågn Bagagevogn, 
Godsvogn, -vård lastværdig, -ån- 
gare Fragtdamper, -åsna Pakæsel. 

lat lad, doven, 'lata sig, Matas 
dovne, *late sig. -bank se -sida. 

"later fu. Lader. 

lathet -en (), Dovenskab, -hund 
Dovenkrop, (*); sp. Facitbog, Streg- 
papir o. 1. Hjælpemidler; S Latiner Elev i 

Latinklasserne, -hom Krog hvor man 

kan hvile sig. 
la'tin -et & -en {). -are [la'ti'nara] 

-er. -segei -ersejl. 
'latis S 1. doven. 2. Dovenkrop. 
lati'tud-^n,-er[-tui-d,-tyd] astr. Bredde. 
lat mansgora itk., -manssyssla Dag- 

driverarbejde. Sinekure. -mask 

Dovenkrop. -låxa se bakldxa. -oxe 

Dovenkrop. 
la'trin -en, -er{). -karl -spand, -tønde. 

-spillning -gødning. 
latsidan den lade Side, (*); slå sig 

på '^ lægge sig paa '^. -sjuka 

Skulkesyge. -sommar *Haaball 

Tiden niellem Pløjning og Høslæt. 

'latta -n, . . tor Lægte. 

la'tun -et Lattun, Messingblik. 

lau'datur Fit. =, Laudabilis. 

lav -en, -ar ['Ib'v] % Lav. -brånn.vin 

Brændevin af Renlav. 
Mave -n, . . var Hylde, Bænk af Bræder, 

til at lægge noget paa, f. Eks. malt- o. a. 
la'ver a ( ) tegne med Tusch el. Sepia, -ing 

Tusch- el. Sepiategning. 

lavo'ar -en, -er Vaskebord, Servante. 
-porslin, -servis Servantestel. 

lavskrika Lavskrige, Garrulus infau- 
stus. 

la'vyr -en, -er se lavering. 

lax -en, -ar (); glad '^ lystig Fyr. 

Maxa ^ sinke sammen. 

lax blomster se bulleblomster. -fiske 
Laksefiskeri, -hona Hunlaks. -hugg, 
-knut, -ning se -stjdrt. -not Lakse- 
vaad. -stjårt Hjørnes Sammen- 
føjning med Sinketap, Sammensink- 
ning, *Sinkenov. -oring Graalaks, 
Salmo eriox. 

le ler, log, lett ['lef] smile, le ikke 



højt; 



mot ngn. tilsmile en; 



åt smile ad. 
1 . led Tiiio. (itk. lett ['let']) ( ), styg, grim ; 
'^ vid el. åt ked af; den -e fienden 
Djævelen; dela Ijuvt och lett dele 
godt og ondt. 



2. led -en, -er ['le'd] (), Vej, Kant, 
Side; åt den -en i den Retning. 

3. led -et, Flt. =, ['le'd] Led paa Gærde, 

♦Grind. 

4. led ['le'd] 1. -en, -er Led paa Arm o. i., 

Sammenføjning, 2. -en & -et, Flt. = & 

-er Led Slægtled. 3. -et, nt. = & -er 
Geled; de djupa -en fig. det brede 
Lag; / djupa '^ i tætte Rækker; i 
sliitna ^ i sluttet Række. 

1. Meda bøje Led, *lede. 

2. Meda -er, -dde, lett [Med-a, 'ler] 
lede; vart leder vågen? hvor gaar 
Vejen hen? låta '^ sig lade sig ^; 
'^ en slutsats, en foljd drage en 
Slutning; '^ ifrån ^ bort fra; ud- 
lede fra; '^ på henlede paa; -^ 
sig till slutte sig til. 

3. Meda -n Lede, Væmmelse {for ei. 
till ved); Livslede. 

Medad (itk. -at) leddet. 

^ledamoi-en, . . mdterN[eå\em ; f Lede- 
mod. 

Med areblock ^ Vejviserblok. -ar- 
hjul jærnb. Løbehjul. 

Medas ei. leds [aim. 'led's, H 'les'] -es 
el. leds [som foran], leddes, letts 
['led"3s, 'lefs] ledes; kede sig; '^ 
efter någon længes efter en. 

led balja ^ Led skulpe, -band -baand; 
-e-baand. -bruten mør i alle Lemmer. 
-docka Leddedukke; Glidermann. 
-drag Krampe. 

le'dera lædere, beskadige. 

led grås Vandspir, Hesterumpe, Hip- 
puris vulgaris. -gang Ledføjning; 
Hængsel, -gångsmoss se led- 
råtta. -gångsreumatism Leddegigt. 
-gångssmorja S Prygl, -harv 
Svenskharve, -håla Ledhule. 

Medig ( ), fri, let, utvungen, smidig, 
letbevægelig; lediga ! gymn. hvil! rør! 
^ handstil flydende Haandskrift; 
'^ tunga smidig Tunge; gora sig 
-^ tage fri. -het -hed; Ferie; Let- 
hed; i Flt. ledige Embeder; se tjånst- 
ledighet. -hetskommitté Fornøjel- 
seskomité. 

Meding -en, -ar H Grimrian. 

led knuten rachitisk. -knytning en- 
gelsk Syge, Rachitis. 

ledlos led(d)eløs. 

l.Medning [le"d-] Bøjning af Led. 

2. Medning [le"d-] ( ), Ledelse, Førelse, 
Vejledning. 



"norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



214 



ledråtta— lerbråka 



ledråtta Leddemus med., Mus articu- 
laris. 

leds se ledas. 

ledsam pled*,sam, H Mes'am] kede- 
lig, kedsommelig; ubehagelig; sørge- 
lig; ^ nog desværre; hava -t kede 
sig; f<^ -t hem længes hjem. -het 
Kedsomhed; Ubehagelighed. 

ledsegel Læsejl. -s-spira -s-spir. 

iedsen ei. lessen [Med'san, H Mes'an] 
ked; ærgerlig, ilde til Mode, be- 
drøvet; *lei; -^ vid ked af; jag år 
^ dårover det gør mig ondt. 

ledisjuka, -sjuk,dom Sygdom i Led- 
dene, -skida ^ Ledskulpe, -smor 
Ledvæske. 

ledsjna ei. lessna [Medsna, H 'lesna] 
blive ked; ^ vid blive ked af, faa 
nok af. -nad -en Kedsomhed; Be- 
drøvelse mindre Grad; jag hor med 
r^ att det gør mig ondt at høre at. 

ledjsnåcka Skallus, Chiton. -spindlar 
Arachnider. 

ledstråle Radius vektor. 

ledstyv stiv i Leddene. 

ledstång (Trappe-)Gelænder. 

'ledung -en f Leding. 

led|vatten(sot)Ledevand.-vrickning, 
-vridning Forvridning. 

'leende -t, -n Smil. 

leffeland Skeand, Anas clypeatus. 

l.lega -n, . .gor [Me'ga] (i Sms. lego-) 

Leje, Løn til Daglejer, Soldat, for Kørsel o. 1. 

2. lega se leja. 

Megat Tillægsmaade af Ugga. 

legend -en, -er [le'gæn'd] Legende, 
Sagn. -'år sagnagtig. 

leger [le'Jæ'r] : taga något legert tage 
det let. 

legera [le'ge'ra] (). 

legislaj'tiv [legis-] ( ). -'tur -en, -er ( ). 

legitim [legi'ti'm] (). 

legning Lejning se 2. lega. 

lego ihjon Daglejer, -knekt lejet Sol- 
dat, -stadga Tyendelov. -ståmma 
Forpagtningstid, Lejemaal; kop bry- 
ter '^ Eje gaar for Leje. 

legymjer Fit. [le'gymar] Grønsager. 
-jårn, -kniv *Urteborer, Charteuse- 
kniv. -land Urtehave. 

Meja -er, -de, -t leje; bibi. den som 
lejd år Lejesvenden; '^ for sig 
stille for sig. 

lejd -en (i Sms. lejde-) Lejde. 

'lejdare -n, Fit. :=, ^ Lejder. 

le'jinna f bibi. se lejoninna. 



lejningsrått Stillingsret. 

Mejon -et, Fit. =, Løve. -gap % -mund, 
Antirrhinum. -gapsfamiljen S^ 
N[sLskeb\omstvQde,Scrophulariaceæ. 
-grop -grav. -hona, -'inna Løvinde. 
-man -manke, -parten Løvens Part. 
-ram -klo. -tand () ogs. ^. 

lek -en, -ar Leg i aiie Bet. 'leka -er, 
-te, -t lege; '^ i hagen se hdg. 

le'kamjen Fæiiesk. Legeme.-lig [-'k^'m-] 
legemlig. 

Mek|ande Leg. -are ^ Hvirvel; f 
Leger, Spillemand, -arekrok Hvir- 
velhage. 

lekatt ["le'ikat] Lækat, Hermelin. 

lekjfull spøgefuld, overgiven, -fårdig 
gydefærdig om Fisk. 

lekman Lægmand, -na-ombud -s-re- 
præsentant ved Kirkemøde, -na-pre- 
dikant Lægprædikant. 

lekjplan Legeplads, -sak Stykke Lege- 
tøj ; Fit. -er Legetøj ; det år for ho- 
nom en ^ det er Legeværk, en Leg, 
en smal Sag, for ham. 

lek'tion -en, -er (); Skoletime; taga 
-er av e\. for ngn. tage Timer hos en 
-'ant -en, -er Privatelev, -s-givare 
Manuduktør, -s-tabell Timetabel. 
-s-timme Læsetime. 

"lektor -n, -er [-'twrsr] Overlærer 

ved en lærd Skole, -'at -et, Fit. =:, -em- 
bede, -ska f-'t(oTska] -frue. -s-prov 
praktisk pædagogisk Prøve for Over- 
lærere. 

lek'tyr -en ( ), Læsning, lek'tor -en, 
-er Forelæser. 

lem -men, -mer ['lem"] et Lem. -dryg 
sværlemmet. 

-lemmad [-,lemad] i Sms.: finlemmad 
spædlemmet osv. 

lemmailytt f lemlæstet. 

lemmel, lemna se låmmel, låmna. 

len lind, blød, fin at føle paa; mild; '^ 
vokal Fortungeselvlyd ; -t vidrorande 
let Berøring. 'len|a ei. ^ 'upp blød- 
gøre; det lenar (på) det tør. -hånt: 
vara allt for '^ mot tage alt for 
mildt paa. -klåder bibi. bløde Klæ- 
der, -plaster blødgørende Plaster. 
-tåtel krybende Hestegræs, *bløt 
Laadnegras, Holcus mollis. -våder 
mildt Vejr, Tøvejr. 

ler -et, 'lera -n, ..ror Ler; hånga 
ihop som ler och langhalm hænge 
sammen som Ærtehalm, *som hak- 
ket Halm. -blandad -holdig. -bråka 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran (. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



lergrop— lider 



215 • 



-kølle, -grop -grav. -gok -gøg, 

-nattergal Legetøj. 
'lerka [-e-] lirke. 
ler pipa Kridtpibe, -skåddazooi. Haai- 

sing, Pleuronectes limandoides. 

-slå kline, rappe med Ler, (*). 

-vålling O, -ælte. 
'lesen Læsset i Piket. 
le'sion -en, -er [le-] Læsion, Beskadi- 
gelse. 
Mess en, -na se ledsen, ledsna. 
less se ledas. 

'leta lede, søge; ^ rdtt på opsøge. 
letar'gi -en [-gi"] ( ). -sk [le'targisk] ( ). 
let kulla % se fdrg: -lav, -mossa 

rynket Skaallav, Parmelia saxatilis. 
l.lett -en, -er [-æ-] Letter Folk. 

2. lett [-e-] Tillægsmaade af le og af ledu. 

3. lett [-e-i itk. af 1. led. 

lett erjårn Randejærn Møntv. -ra rande 
Mønt. -ring Randprægning. 

leutera'tion -en jur. Strafformildelse. 

lev -en, -ar f Brød, Leve. 

Mev|a -er, -de, -at leve; støje, holde 
Spektakel; '^ och regera lave Spek- 
takler; hur han lever! hvilket Hus 
han holder! leva och låta Lasse 
leva sp. leben und leben lassen; 
leve 'han Tryk paa han han leve! -^ 
om, '^ (friskt) undan leve flot; -^ 
på lektioner leve af at give Timer; 
'^ 'upp kapitalet opspise Kapitalen; 
'>-' 'ut ngn. overleve en som man 
skal arve; han har levat 'ut sin tid 
han er snart færdig med Livet. 
-ånde 1. Tiiio. (); bibi. inblåste uti 
hans ndsa en '>^ anda blæste Livets 
Aande i hans Næse. 2. Navno. bibi.: 
av -^ matt mæt af Dage. 

le'vang- en, -ar ^ Gulvskruppe; Rør- 
vange. 

'lever -n, . . vrar ( ). 

leverans -en, -ar [-'rar],'s] Leverance. 
-ant6r-^n, -er [-an'to'r, -ar\-] Leve- 
randør, -'era levere. 

lever flundra Faareflynder en ikte, Di- 
stomum. -kis Magnetkis. -korv 
Leverpølse, -lidande -smerter. 
-mask -orm. 

'leverne -t Levned ; Spektakel, *Leven. 
-s-beskrivningLevnedsbeskrivelse. 

leverop Leve, Vivat; hoja ett '^ ud- 
bringe et Leve. 

leversten (), Hepatit. 

Mevkoja -n, . .jor Levkøj. 

Mevnad -en [le'v-] Liv, Levned. 



levnads behov Livs! fornødenhed, 
-frisk -glad. -kostnad hvad det ko- 
ster at leve.-lopp Levnedsløb.-lustig 
-glad. -morgon Livs Morgen, -ord- 
ning Levemaade Diæt. -ort, -regel, 
-sått Levested, -regel, -maade. 
-teckning Levnedsskildring, -upp- 
igift -opgave, -vett god Levemaade. 
-villkor -vilkaar, -betingelse, -yrke 
-virksomhed, -stilling, Profession. 
-år: t sitt 60de '^ i sin Alders 60. 
Aar. -6de -skæbne. 

'levra [-e'-]: 1. ^ s/^ levres om Blod. 
2. blafre om Seji. 

'lex- se låx-. 

Mia -n, . . ior poet. for lie. 

'libb a, -ig se klibba. 

li'bell -en, -er Skandskrift; Libelle 

Vaterpas og Insekt, Libellula. 

'liber H Snaps, lille Rus. 

'libersticka 1. = libsticka; 2. = troll- 
slånda. 

libertin -en, -er [-'ti'n, -'tæri"j Liber- 
tiner. 

li'brett -en, -er Libretto. 

libsticka -n, . . kor ['li*b,stika, 'lib'-] ^ 
Løvstikke, Livisticum offinale. 

li'cent -en Accise. 

licenti'at -en, -er (); -en Licentiat- 
eksamen omtr. = danske Embedseksaminer. 

1. 'lida -er, led, ^lidit lide, skride; det 
lider ingenting, lider ej ^undan det 
lider ikke med Arbejdet; det lider for 
honom Arbejdet gaar fra Haanden 
for ham ; det lider med honom det 
er snart forbi med ham; min dag 
år liden min Tid, mit Liv, er forbi; 
vad lider Uden? hvad er Klokken? 
vad lider natten? hvor langt hen 
paa Natten er vi? 

2. 'lida -er, led, ^lidit lide, taale, finde 
sig i; det lider intet (ei. inget) tvivel 
der er ingen Tvivl om; '^ av ngt. 
lide af, under noget. 

1 . 'lidande tiiio. : hava en ^ gang 
gaa med hurtige Skridt, skyde god 
Fart. 

2. 'lidande 1. Navno. -t, -n Lidelse. 2. 
Tiiio. lidende; bli '>^ på en affår tahe 
ved en Forretning; bli den ^ parten 
blive den tabende, trække det kor- 
teste Straa. 

'lidelse -n, -r Lidenskab; \ Lidelse. 
-fri -s-løs. -full -elig. 

'liden Tillægsm. af Uda, s. d. 

'lider . . dret, Fit. =, Skur. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. "*Acc. 2og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



216 



lidkop— liktånkande 



lidkop P Lidkøb, *Kjøpskaal. 

Mie -n, . . iar Le, *Lja. -bryne -t Stryge- 
spaan til en Le, (*). -brand for 
tæt afslaaet med Leen, *ljabrændt. 
-mannen Døden, -orv Leskaft, 
*Ljaskaft. 

li'era sig (), forbinde sig med. 

lielstrång Skaar. -varg Navn paa for- 
skellige haarde Vækster, der sløver 
Leen, f. Eks. jordvide, stallort. 

Miga -n, ..gor (), Ligue; Bande. 
-pojke Bølle, -åmne Bøllefrø, 
BøUespire. 

Migga -er, låg [H 'lo'], 'legat ligge; 
være tillagt, *ligge om Flod, Sø; rågen 
ligger Rugen er gaaet i Leje; '^ 
'av sig tabe sig ved at ligge; vinet 
har legat 'av sig Vinen er bleven 
doven; fig. jag har legat av mig 
... jeg er kommen ud af Øvelse 
med al ... ; det ligger ngt. bakotn, 
hårunder der stikker noget under; 
'^ 'efter overhænge; '^ emot blive 
besværlig, ikke passe for; det lig- 
ger for mig O; det foresvæver mig; 
-^ 'i hænge i, anstrenge sig; det 
ligger han ifrån han beskæftiger 
sig ikke mere med det; '^ inne 
med O, have Oplag af; være i 
Forstaaelse med; '^ nere være for- 
sømt; '^ om hjdrtat'^ paa Hjærte; 
'^ 'till sig blive bedre ved at ligge; 
'^ 'ut (ågg) udruge; '^ 'åt staa fast 
paa; -^ 'oi'er overhænge, -re Ligger 

Sten, Vandfad; Hovedbog. 

liggidagarJ;,Ligge!dage.-dags[-|daks] 
Bio. ved Sengetid, -fjåder Vogn- 
fjeder, -fjådersvagn Fjedervogn. 
-klover udstrakt Kløver, Trifolium 
procumbens. -mura se revblodrot. 
-ningstid -tid, Rugetid. -sjuk: '^ 
hona Skrukhøne, -soffa Sovesofa, 
Slagbænk, -vågg Undervæggen i 
en skraatliggende Skakt. 

ligist -en, -er [li'gis't] Medlem af en 
Liga; se ligapojke. 

li'guster -n, . . trar ( ). 

l.lik -et, Fit. =, ^ Lig. 

2. Hk -et, Fit. =, Lig; S tom Flaske; 
stå '^ ligge Lig. 

3. lik Tiiio. lig; P (-are, -ast) rimelig 

(bedre, bedst), (*); som sidste Led i Sms. 

-agtig eL -formet, -lignende f. Eks. 
hjdrtiik, njuriik; -t och oUkt alle Slags; 
ondt og godt imellem hinanden; 
(*); det år -t honom det ligner ham; 



vara sig ^ ligne sig selv; år det 
sig -t? hvad ligner det? *er det 
likt sig det? 
l.Mika f synes om, *like. 

2. Mika i lige, sy Lig i Sejl. 

3. Mika Tiiio. & Bio. lige; '^ god som 
skon lige saa god som smuk; '>-' 
gott! det er det samme; betala '^ 
gott igen betale med samme Mønt; 
det kvittar mig '^ det er mig lige- 
gyldigt, kommer mig ud paa eet. 
-dan [-idan, -|dB.n]Tiiio. (), af samme 
Slags. -Medes (); i lige Maade ved 
Lykønskning, -mycket-tårta en Lag- 
kage, -re 1 . Tiiio. se 3. lik. 2. Navno. 

-n, Fit. =, justeret Maal, Normalmaal. 

lik!artad (), lignende, ensartet, -bent 
ligebenet. 

likbesiktning Ligjsyn, -skue. 

likbetydande se llktydig. 

likbjudare Bedemand, -bjudarmin 
-s-ansigt, -blånad Ligplet. 

likdanad ligedannet. 

Mike -n, ..kar Lige, Ligemand; han 
har få sina -ar han har faa Lige- 
mænd, -fotingar Isopoder, -giltig 
[Mi'k-] ligelgyldig. -hornig -vinklet. 
-lig [Mik-] t rimelig. -Ijudande 
enslydende, -måtig overensstem- 
mende; sanningen -t overensstem- 
mende med Sandheden. 

Miknja [-i*-] ligne; ^ sig till tegne 
til. -else 0; Udsigt, Sandsynlighed. 
-elsevis bio. i Lignelser. 

liknål ^ Lignaal. 

lik]nåninig af samme Navn; ensartet 

Elektricitet; ensbenævnt om Brøker. 
-nojd ligegyldig om Sindet. 

liklprocess f Ligjprocession. -ring- 
ning Ringning til Begravelse, -rod- 
nad -pletter, -rum -stue. -smed 
zooi. Dødningur. 

liksom [Mi'ksåm, 'lik'såm] ligesom^ 
som om. -spelt : vi åro -a vi staar lige. 

liklstelhet Dødsstivhed, -stod, -stol 
Begravelsespenge. -stat Ligstads. 

lik|stållig ligejstillet; overensstem- 
mende, -ståmmig samstemmende. 

liki svamp ^ Stinksvamp, Phallus. 
-svepning -en, -ar Ligklæde. 

likså ["lik"-] ligesaa. 

Miktare -n, Fit. =, ^ Lægter; Pram. 

liktidig samtidig. 

liktorn -en, -ar Ligtorn. 

likjtydig enstydig, synonym, -tyding 
Synonym, -tånkande ligesindet. 



^>^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



likvagn— lisa 



217 



likjvagn Ligvogn; S stærk Toddy. 

-valv Gravhvælving. 
lik'vid -en, -er Opgørelse, Udbetaling 

af Restbeløb, -'era ( ), opgøre, afgøre 

Gæld. 

lik vinklig lige vinklet, -visst [Mik- 

ivist, lik'vis't] alligevel; ganske vist 
Bio. -val ["li'k-, lik'væ'l] dog, allige- 
vel, -aldrig jævnaldrende. 

likoppning Obduktion. 

'lilja -n, ..jor Lilje; bibi. min sons 
liljor min Søns Dudaim. 

lilje konvalje Lilje konval, Convalla- 
ria majalis. -stjårnor zooi. Søliljer, 
Crinoida. -våxterna -familien. 

'lilla Hunk., 'lille Hank. lille bestemt Form 
af ^liten; i Tiltale efter Navnordet: ^mam- 

ma ^lilla! "Johan Jille! Milian den 
lille Pige. Millen den lille Dreng. 

lill gammal gammelklog,*veslevoksen 
-katekesen den lille Katekismus 
-rot 2( Kimrod. -rysk lillerussisk 
-tån den lille Taa. -tårna Dværg 
tærne, Sterna minuta. -vinge Bi 
vinge, -åndan den smalle Ende. 

lim -met ['lim"] (); Kalk ved Maim- 
smeitning. -borste -pensel, -drånka 
planere. 

li'mett -en, -er sød Citron. 

lim hall Limjovn. -knekt Klemhage. 
-ma lime; hvidte med Limfarve, -mad 
vadd Vat i Plader, -mig tilsmurt 
med Lim. 

limo'nad -en, -er Limonade, *Brus. 

Mimpa -n . . por blødt Brød af Rugmel. 

lim spo Lim pind; /asfna på -t hoppe 
paa Limpinden, -stryka stryge med 
Limfarve, -tvang -tvinge. 

lin -et Hør, (*); i Sms. [li'n- ei. lin*-], 

det sidste i Bet. : beredt af Hør. 

"linia -ny ..nor Line; visa sig på 

Styva -n egl. vise sig paa stram Line; fig. : 

vise Prøver paa sin Dygtighed. 

-bana Tovbane, Traadbane. 
lin binda 2( Hør silke, Cuscuta euro- 

pæa. -bråka -brage. 
lind -en, -ar ^ ( ), Tilia. 
l.'linda -n, . . dor Grønsvær; ligga 

i ^ ligge til Græs, ligge brak. 
2. 'linda 1. Navno. -n, . . dor Svøb (i Sms. 

linde-); ligga i sin -^ ligge i Svøbet 

ogs. fig. ; kvåva något i sin '^ kvæle 

noget i Fødslen. 2. Udso. svøbe, vinde 

om, *linde. 
lindansare Linedanser. 
lindare -n, Fit. =, ^ Suder, Tinca. 



lind berså Lindelysthus, -måtare 
Frostsommerfugl, Hibernia difolia- 
ria. 

lindebarn Svøbelsebarn, (*). 

Mind ra lindre, -ras lindres, blive mil- 
dere; sjukdomen ^ S. tager af. -rig 
mild, let, maadelig; '^ svordom lille 
Ed; -ast sagt mildest talt. -righet 
Mildhed, -vallsho Enghø. 

lin dådra Hundehør, Camelina foe- 
tida. 

linea se linje, lineal se linjal. 

linfro Hørfrø. 

lingods ^ Linegods. 

lingon -et, Fit. =, ['liri,*ån] Tyttebær, 
Vaccinium vitis idæa; inte vdrd 
ett ruttet ^ ikke en sur Sild værd. 
-ris -busk. -sylt syltede Tyttebær. 

lingval -en, -er [liri'vB'l] Tungelyd. 

\m ia.se linje, -'jal Lineal; Vognfjeder. 

. -jal-kårra tohjulet Fjedervogn, -je 

['lin"j3, 'li'njs] Linie, -je-blockering 

jærnb. Linieblokanlæg. -'jer-stift 

Ridsefjer. 

linkam Hørhegle, *Linhegle. 

Minka hinke. 

lin kramhandlare, -kråmare [lin-] 
Hørkræmmer, -ledning Trans- 
mission, -måra ^ Hør-Snerre, Ga- 
lium spurium. 

Minne -t, -n Linned, Lærred; Che- 
mise. -damast damaskmønstret 
Linned, (*). -handel Lærredshan- 
del. -klåder Linnedtøj. -napp se 
-skav. -rock Lærredsfrakke, -skav 
Charpi, (*). -skåp Linnedskab. 
-som, -somnad Linnedsyning 
*Linsøm. -varor linnede Varer. 

lin repa se -kam. -repe Hør-Rapgræs 
*Lin-Rajgras, Lolium remotum. 
-rotning Hørblødning. 

lins -en, -er optisk og Sf Linse, Ervum 
lens. -fjåder jærnb. Saksefjeder. 

linsilke % Hørsilke, Cuscuta epili- 
num. -skav se linneskav. -skåvor 
-skæver, -som se linnesom. -totte 
-tot. -tyg[lin"-](Dame-)Linned, Che- 
mise. -våv [lin'-] Lærred, -ål -aal, 
Ammocoetes. 

lip -et & -en Flæben; ta till lipen 
give sig til at flæbe. Mip a flæbe. 
-sill Flæbehoved. 

1. Mira -n, .. ror f J" Lire. 

2. Mira -n, . . ror Skrofe, (*), Skrape, 
Puffinus. 

1. Misa 1. Navno. -n Lise. 2. udso. lindre. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



218 



Lisa — Ijung 



2. 'Lisa, 'Lisen H Lise Navn, 

'lisma smiske, sleske, -re Sleskeper, 

Luks, Fukssvanser. 
lispund [lis'-] 20 svenske skålpund, 

8,502 Kilogr. 
lis'sera glitte. 

1. list -en List Snuhed. 

2. list -en, -er List Kant, Klædelist; 
Bed; varm '^ Varmbed, Drivbænk. 

"'listla -n, . . for Liste Fortegneise. -lopare 
en som gaar omkring med Stemme- 
lister f. Eks. i Rigsdagen, 

listmatta Listetæppe, (*). 

lit -en Lid, Tillid. Mita -ade, \ -er, 

let (på) lide, stole ; hvile paa, om Tyngde ; 

^ till se med Tillid hen til. 

litanMa -n, . . ior Litani. 

'liten (itk. litet [aim. Ui-ts]) lille, liden. 
-hetsvansinne Ringhedsvanvid, Mi- 
kromani. 

'liter -n, Fit. =, {); sp. Brændevins- 
flaske. 

'litet [aim. 'li'ta], H ogsaa Mite Bio. lidet, 
lidt; ^ 'var de fleste; '^ varstans 
H næsten alle Steder; '^ emellan 
af og til, jævnlig. 

litograf(i)'era litografere. 

lits -en, -er Lidse. 

iitsa 1. Udso. ^ lidse. 2. Navno. -n, 
. . sor Lidsehul. 

littera'tor -en, -er Litterat, Skribent. 

liturgi [-'gi-] ( ). -sk [-'tur'gisk] ( ). 

liv -et, Fit. =, Liv; (Dame-)Bluse; 
livsens ['lif'ssnsj Livsens; /or brin- 
nande -et af alle Livsens Kræfter; / 
-et i Live ; fig. han har många broder 
i -et han er nok ikke den eneste; 
aldrig i -et aldrig i Verden; han 
lever med litet '^ der er ikke meget 
Liv i ham; bringa om -et ombringe; 
komma till -s komme til Live; 
strajfa till -et straffe paa Livet; till 
livs ['lif's] O; vid '^ i Live. 'liv[a 
oplive, besjæle. Mivjad munter; med 
en let Rus; '^ for opsat paa. -aktig 
['li'v-] livlig, levende, virksom, livs- 
kraftig, -bevaring Garderrekrut. 
-boj Redningsbøje. -båt Rednings- 
baad. -bålte Redningsbælte, -bårg- 
ning Livets Ophold, Nødtørft, -dra- 
bant ( ), Drabant af Livvagten, -domd 
dødsdømt. 

'liver Fit. Liflændere. 

liv|fårg [li'v-] Livj farve; Kødfarve. 
-gris Tillægsgris. -gordel -bælte. 
-hanken best. H Livet, -hult ^ -holt. 



'Hvisk liflandsk. 

liv|kalv Tillægskalv. -lig ['li-vli(g)] (); 
levende; ivrig; ^ ed koporlig Ed. 
-lighet O, Egenskab at være le- 
vende; -en av min erkånsla min 
levende Taknemlighed. 

livlåndare -n, Fit. =, Liflænder. 

livjmedikus [li v-] Livjlæge. -moders- 
sankning -moderudfald, -nåra er- 
nære, *-nære. -och-hustrupper 
-garde, -rock tætsluttende Frakke. 
-rustkammare Tøjhus, -rådd fej, 
(*). -råddningsboj Redningsbøje. 

livsiandar [lif's-] Livslaander. -bårg- 
ning se liv-, -dagar -tid. -duglig 
levedygtig, -forråttning -funktion. 
-gnista: sista -n den sidste Gnist 
af Liv. -kalla -kilde, -levande lys 
levende, -långd Levetid, Levealder. 
-medel Fit. Levnedsmidler, Livsfor- 
nødenheder. -nod -fare. -spilian 
Fæiiesk. Tab af Menneskeliv. 

livjstandar [li'v-] Livfane. 

livstid [lif's-] O; i -en i levende Live. 
-s-arrende Livs fæste, -s-fångelse 
Fængsel paa Livstid, -s-rånta Liv- 
rente, -s-stådja -fæste. 

livstycke [li'v-] (), Underliv. 

livsjuppeihålle [lif's] Livsophold. 
-villikor-betingelse.-vårmare strik- 
ket Vest, „Sjælevarmer", -å.skåd- 
ning -anskuelse. 

liv trupper [liv-] Hustropper. -troja 
Undertrøje, Underliv. 

Ijud -et, Fit. =, ['jui'd] Lyd; åska '^ 
slaa til Lyd, kræve Tavshed. 'ljud|a 
-er, Ij'od, Ijudit ['jø'd, "jui'dit]; \ 
-ade lyde give Lyd. -band Stemme- 
baand. -botten Klangbund, -elig 
lydelig; højlydt, -lenlig fonetisk, 
lydret, -glugg -hul,*Glamhul. -hår- 
mande -efterlignende, onomatopoie- 
tisk. -lig [-IU-.] se -elig. -ning [-m*-] 
\ Stemmelyd modsat: Hvisken, -pinne 
Stemmepind paa vioiin. -skridning 
-forskydning, -spricka, -springa 
Stemmeridse, -spårr -forhindring. 
-stark trykstærk, betonet. 

Ijuga ["jiii'ga] -er, Ijog ['jø'g] (\ log), 
Ij'ugit lyve. 

Ijum ['jum'] lunken, -ma tr. lunkne, 
lunke, varme. 

Ijumsk, 'Ijumskje [ju-] -n, . . kar Lyske. 
-bråck -brok. 

Ijung -en ['jur^'] Hedelyng, *Røslyng, 
Calluna vulgaris. 



foreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



Ijunga — lokman 



219 



MjUng a['jur|'a] lyne mere poet. end blixtra; 

poet. slynge; ett -nde tal en Torden- 
tale, -eld Lynild. 

Ijunghed, -mark Lyng hede. -pipare 
se -spole, -silke (), Cuscuta epi- 
thymum. -spole, -spov, -vipa 
Hjejle, *HeiIo, Charadrius apri- 
carius. 

Ijus ['jui"s] 1. Tiiio. lys; på -a dagen 
ved lys Dagj (*); till -an dag til 
den lyse Dag; / -an Idga i lys 
Lue; du ar mig en '^ poj'ke, en ^ 
fdgel du er mig en net Fyr. 2. Navno. 
-et, Fit. =, Lys; -ens (ei. -ets) ['jiu's-] 
fader -ets F.; -ens barn -ets Børn; 
en -ens dngel en -ets Engel; fora 
bakom -et føre bag -et; framdraga 
i -et bringe for -et. -alv Lysalf. 
-arm Lampet, Lysearm. -bit Lyse- 
stump, -brand Lysetande. -bricka 
Lysebakke. -dunkel Clair-obscur. 

Ijuse se gjuse. 

Ijus flod [jui's-] Lys strøm, -gård (), 
-brønd, -huvud lyst Hoved, -hyllt 
lys i Huden, -hård -kilde, -kiosk 

Plakatsøjle med Transparentskilte.-knekt 

Lyseprofit, -lagd lys, blond, *-let. 

-låga Flamme paa et Lys. -lått se 

-lagd. -na ['jui'sna] lysne, -ockra 
gul Okker, -penningar Lysepenge, 
fig. Løn. -plat Lyseplade, Lysestage. 
-rund Lyskreds, -skarn Lysetande. 
-sken Lysskin; vid '^ ved kunstigt 
Lys. -skråck Lysskyhed, -skygg 
lyssky, -skore, -snopp se -skarn. 
-spett Lysespid. -stark stærkt ly- 
sende.' 

Ijuster . .tret, Fit. =, best. -tren ['jus'tarj 
Lyster. 

Ijustjuv [jiu's-] Tyv i Lyset. 

Ijustra ['jus*-] fiske med Lyster, stange, 
*iystre. 

Ijus veke [jiu's-] Lysevæge. -åmne 
Lysstof. 

Ijuta ['jui-ta] -er, Ij'ot, Ijutit ['jø't, 
'jui'tit] kun i: n^' doden lide Døden. 

Ijuv ['jui'v] dejlig, behagelig, sød, blid, 
yndig; dela Ijuvt ['jui-vt] och lett 
se X.led. -lig [-m--] liflig, yndig. 

Ijod Fort. af Ijuda. 
IjOg Fort. af Ijuga. 
IjOt Fort. af Ijuta. 

l.lo -n 1. Luv paa Tøj. 2. Garverbark. 
2. lo -n, -ar, ogs. -et, Fit. -n Los,*Gaupe. 
lob -en, -er ['Iwb] Flig. 
l.lock -et, Fit. =, ['låk'] Laag. 



2. lock -et Lokken, *Lok; med '^ eller 
pock med det gode eller med det 
onde. 

3. lock -en, -ar Lok, Krølle. 
l.'locka lokke; '^ att lokke til at. 
2. 'locka lokke, krølle. 

lock and Lokke and. -bete -mad. 
lockbetel Taphulsjærn, Lokbejtel. 
'locke -n, . . kar zooi. Mejer, Væver, 

Phalangium opilium. 
'lockeise -n, -r (); Lokkemiddel. 
lockkapsel ^ Buddike. 
lockperuk Allongeparyk. -tang 

Krøllesaks. 
lockågg Redeæg. 

lod -et, Fit. =, ['IWd] et Lod i alie Bet.; 

(Stryge-)Bolt; f Blykugle; -^ och 
krut Krudt og Kugler, 'lod a ^ 
lodde. -bOssa f Riffel, *Rifle. 

'lodda -n, . . dor ^ Lodde, Mallotus 
arcticus. 

lodhyvning [Iwd-] Lodhivning. 

lodja -n, . .jor ['låd"ja] Lodje russisk 

Smakke. 

lo djur se 2. lo. 

lod led [Iwd-]: / '^ lodret, -mail 
Vaterpas, -plan lodret Plan. -råt 
(itk. & Bio. -rått) lodret, -snore Lod- 
snor, Lodline. 

log Fort. af le. 

lo garva garve med Bark. 

l.loge -n, -r ['Iq-J] (). 

2. loge -n,..gar ['Iwgg] Lo, Lade, 
*Laave. 

3. 'loge Fort. forest. Maade af le. 

logement -et, Fit. =, [låje'mæn't, 
-'mari'] se logi. -s-fartyg Logisskib, 
Kaserneskib. 

logera [lå'Je'ra] (). 

loge rad Logerække. 

lo'gerare -n, Fit- =, logerende. 

logg -en, -ar ^ Log. 'logga logge. 

'loggert -en, -ar ^ Lugger. 

'loggig se luggig. 

log golv [lw*g-] Ladegulv. 

logg sliten se lugg-. 

loggspån ^ Logflyndre. 

logi(s) -et, -er [lå'Ji*] Logis. 

logik -en [lå'gi'k] (). -er ['lo'gikar] 
-n, Fit. =, (). logisk ['lo'gisk] (). 

'logo Fort. Fit. af le. 

loj løj, magelig, dorsk. 
lo'jal loyal. 
lo'jera legere. 

lok -et, Fit. =, H Lokomotiv, -forare, 
-man -fører. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oron Trykstavelsen. 



220 



loka — lovera 



Moka -n,..kor Kumte, *Bogtræ; 

i Fini., foragtl. Flok, Slæng. 

lo'kal 1. Tiiio. (). 2. Navno. -en, -er Lo- 
kale; Lokalitet; ^ Voksested, -brev 
Fodpostbrev, Bypostbrev. -kånne- 
,dom -kundskab, -minne Sted- 
hukommelse, -mårke Bypostfri- 
mærke. -post Bypost. -sinne -sans, 
Stedsans. 

lokatt en Slags Los, *Katgaupe; -en 
Navn paa et Værtshus i Stholm. 
paa Bellmans Tid. 

lokputa Kumtepude, *Bærepude. 

'lokus itk. S Knejpe; Spisehus. 

Molla -n, . . lor dum og klodset Tøs 

især i Sms., bondlolla o. fl. 

lom -men, -mar ['Icom'] zooi. (), Co- 
lymbus. 

loma se lomma. 

lom'bard -en, -er 1. Lombarder. 2. 
Laanebank. -iserade papper Værdi- 
papirer deponerede som Sikkerhed 
for Laan. -lån Laan mod haandfaaet 
Pant. 

lomber -n['låm'b3r,'låri'b9r] L'hombre. 

lomhord ['Iwm'iho.rd] tunghør. 

lomma [Mcom'a] traske, gaa tungt; ^ 
av lunte af, luske af. 

1. lomme -n,..mar ['Iwm's] (Aare-) 
Lom. 

2. lomme -n ['Iwm's], -grås 2e Hyrde- 
taske, Capsella bursa pastoris. 

longil'styl langgriflet. -tud -en, -er 
[låri(g)i'tui'd, -'tyd] geogr. Længde. 
-tudi'nal: -a vibrationer Længde- 
svingninger. 

longOr -en, -er [lår^'go'r] Langtruk- 
kenhed. Vidtløftighed. 

ionke ^ -t Vandstjærne, Callitriche. 
-sårv 2( -en Bækarve, Elatine. 

lopp 1. Navno. -et, Fit. —.^ Løb; giva 
fritt '^ åt sina tårar give sine 
Taarer frit Løb. 2. Fort. af lopa. 

"loppja -n. ..por Loppe, -fro, -grås 
-urt, Plantago psyllium. -ig fuld 
af Lopper, -knott Mygflue, *Knot, 
Simulia reptans. -lummer otteradet 
Ulvefod, *Kraakefot, Lycopodium 
selaga. -mask Jordloppe, -ort -alant, 
Inula pulicaria. 

lorgn'era, lornj'era lorgnettere. 

lort -en, -ar ['Iwrf, 'Iwrt] Snavs, 
(*), ogs. fig. 'lortja: ^ '/zec^ tilsmudse. 
"lortjig [-w-, -CO-] snavset, *lortet. 
-karl snavs Karl. -lolla snavs Tøs. 

lorv se lurk. 



lolskinn Los-, *Gaupeskind. 

lo|sliten se lugg. 

Mospie 2( dårrepe. 

loss Tiiio. ^ los. 'lossja losse; af- 
fyre; løse, løsne tr. -na 1. Udso. intr, 
løsne. 2. Navno. sprække i Malmaare. 

Mosta -n % Hejre, *Fakse, Bromus. 

lots -en, -ar ['Iwfs] Lods ogs. Fisk. 
Motsia [-W-] lodse, -direktor Chef 
for Lodsvæsenet. -fordelning 
-distrikt, -hemman Gaard der er ud- 
lagt til en Lods. -kapten Chef for 
Lodsdistrikt, -ordning -reglement. 
-verk -væsen. 

lott -en, -er en Lod ogsaa i Lotteri; Part; 
Skæbne; atom ^ och byte forlods. 
'lott|a lodde, trække Lod. 'lott ad: 
lyckligt '^ heldig stillet, begunsti- 
get af Skæbnen; illa -^ av natu- 
ren stedmoderlig behandlet af N. 
-ånde Lodtrækning, -brev Aktie. 

'Lotten H Lotte Navn. 

lotte'ri -et, -er (); spelapå'^ i -et. 

lottjforsåljare Lotterikollektør. -lista 
Trækningsliste, -los lodløs glemt ved 
Uddelingen; tomhændet; jag blev -^ 
jeg fik ingenting, -ning Lodtræk- 
ning, -ågare Lodsejer. 

lov ['lo'v] 1. -et, Flt. =,( ) Tilladelse, Fri- 
hed ; Ferie f. Eks. jul-, pingstlov; vi ha '^y 

det år ^ i skoian i dag vi har 
fri fra Skole i Dag, det er Fridag; 
du får '^ att gora det du bliver 
nødt til at gøre det. 2. -et Lov Pris; 
Gud vare '^ Gud være lovet; Gudi 
'^ Gudskelov. 

2. lov -en, -ar ['Iwv] ^ Luv; Slag, 
Sving; taga -en av tage -en fra; 
gora en '^ gøre et Sidespring; slå 
sina -ar fig. gøre Haneben. 

l.lova [Mo'va] love, prise. 

2. lova [Mo'vaJ love; det vill jag '^ 
det skal jeg '^ for. 

3. lova [Mwva] luve, luffe. 

4. 'Lova [-W-], Lo^visa Louise. 
lovart Fæiiesk. ['loj'vart] ^ Luvart. -s- 

brassar luv Braser. 
lovben [-W-] Haandrodsben. 
lovdag Fridag. 

1 . 'love -n, . . var[-(Ji'-] Haand|rod, -led. 

2. 'Love [-w-] Ludvig. 

loven Fæiiesk. ['lo'van] Loven, det at 
love ; Ordspr. : '^ år bra men hallen 
år båttre; efter ^ efter Løfte. 

lo'vera ^ lavere; ogs. fig.: krydse, 
strejfe omkring. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



lovgiva — lundanis 



221 



lovgiva [lo'v-] give Tilladelse; give 
fri. -given tilladt, -lig tilladelig. 

lovlsåga [lo'v-] lovprise, -vård ros- 
værdig. 

lubb -en, -ar ^ Brosme, Brosmius. 

Mubba S løbe. 

LucMadagen 13. Dec. 

Mucka -n, ..kor Luge, Lem, *Skaate; 
Vindusskod; fig. Hul, Lakune. 

luckblot dyngvaad. 

'lucker løs om jord, porøs. 

luckkarm ^ Lugekarm. 

Muckra smuldre, oplukre Jord. 

ludd -en Laad, det laadne; Dun paa 

Planter; LuV paa Klæde. Mudda Sig 

blive laadden, dunes. 

Xudde Ludvig. 

ludd fingerSrt ^ mat Potentil, Poten- 
tilla opaca. -havre dunet Havre, 
Åvena pubescens. 'luddiig dunet. 
-kloårt 3( Oxytropis pilosa. -losta 
blød Hejre, *laadden Fakse, Bromus 
mollis. -molla laadden Tangurt, Hir- 
sutum. -nypon filtbladet Rose, Rosa 
tomentosa. -tåtel Fløjlsgræs, uld- 
bladet Hestegræs, *Flø)ls-Laadne- 
gras, Holcus lanatus. -torne se 
sommarnypon. -vicker uldhaaret 
Vikke, Viciavillosa. -vår, lok Ager- 
Guldstjærne, Gagea arvensis. 

^luden laadden. 

'lud I er . . dreU Fit- =, Aadsel; (). 
-ra [-UI--] udlægge Aadsel. 

Muffa humpe, lunte, *lunke; S løbe. 
-re Vagabond, Landstryger. 

Mufsa se luffa. 

luft -en { ) ; Fag, se fonsteriuft; i fria 
-en under aaben Himmel, 'luftja 
O, udlufte, -lande -aand; S kvinde- 
lig Gymnastiker. -brod kulsyre- 
hævet Brød. -bossa Vindbøsse. 
-dyna -pude. -gångar -veje. -jåst 
brod se luftbrod. -ning Udluftning. 
-oniibyte -forandring, -pelare -søj- 
le, -pumps-kapell -pumpedæksel. 
-rymden -rummet, -rorsinflamma- 
tion Bronchitis. -rorsspricka 
Stemmeridse, -stam % overjordisk 
Stængel, -streck -strøg. Zone, 
-strupe -rør. -strupshuvud Strube- 
hoved, -telefon Talerør, -trumma 
-kanal, -tryckning -tryk. -våxling 
( ), -skifte. Ventilation. 

lugg -en, -ar Luv; Pandehaar, (*); 
Rusk i Haaret; titta under '^ 
skele, kaste stjaalne Blik, skæve; 



borsta mot -en børste mod Haa- 
rene. Mugga trække i Haaret, 
(*); '^ 'av sig haare af. -ig med 
lang Luv. 'lugglis sp., -ning Træk- 
ken i Haaret, *Lugning. -sliten 
luslidt. 

lugn ['luq'n] 1. Navno. -et Ro, Stilhed, 
Vindstille. 2. Tiiio. (itk. lugnt ['lur^'t]) 
rolig; insomna -t hensove i Fred. 
'lugn[a berolige; det -r (av) det 
stilner af. -svall Dønning, -vatten 
smult Vande, stille Vand. -våder 
Vindstille. 

Muka P luge; gd och '^ gaa bøjet. 

'lukas Fæiiesk. H listig og skinhellig 
Person. 

lukt -en, -er Lugt. 'luktja lugte; '^ 
på en blomma '^ til en Blomst; 
'^ åt brdnnvin '^ af Brændevin. 
-borre % vellugtende Agermaane, 
Agrimonia odorata. -dyna Lugte- 
pude, -lob -e-kolbe anat. -los -løs, 
-fri. -nypon Vinrose, Rosa rubi- 
ginosa. -salvia Balsam, Balsamita 
vulgaris. -sensation -fornemmelse. 
-sinne -e-sans. -sporre Traadspore, 
Gymnadenium odoratissima. -torne 
se -nypon. -ven 2^ Cinna pendula. 
-vicker langklaset Vikke, Vicia 
tennifolia. -viol Martsviol, Viola 
odorata. -vådd vellugtende Ska- 
biose, Scabiosa suaveolens. -art 
vellugtende Fladbælg, Lathyrus 
odoratus. 

lull Børnespr. : stå '^ staa alene; lull! 

lull! siges, naar man viser Børn noget 
som skinner i Øjnene; vara på lull(en) 

S være fuld. 1. 'lulla lulle; gå och 
-^ gaa og pimpe. 

2. Mulla i Taiemaaden : det år ^ S det er 
Løgn. 

lumi'nos lys; en '^ idé. 

'lummer -n ^ Ulvefod, *Kraakefot, 
Lycopodium. -våxter Ulvefods- 
familien. 

'lummig løvrig; busket; skyggefuld. 

lump -en se lumpor. -bod Klude- 
kræmmerbutik. 'lump|en (); ussel, 
værdiløs, -fisk Ringbug, Liparis. 
-handel Kludehandel, 'lumpor Fit. 
Klude, -papper Kludepapir, -soc- 
ker Klumpsukker, -ull Kradsuld. 

'lumrik -en Heksemel. 

lund -en, -ar {). -alm smaabladet 
Ælm, Ulmus campestris. -anis stor 
Pimpinelle, Pimpinella magna. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ""Acc. 2 og i Bitryk staar /^ron Trykstavelsen. 



222 



lundbrasma — lutande 



-bråsma kronløs Springklap, Car- 
damine impatiens. 

lun'dens|are -n, Fit. =, Lundenser, 
Student fra Lund. -isk ( ), fra Lund. 

Iund!gr5e Lund-Rapgræs, *Skograp, 
Poa nemoralis. -kovall blaatoppet 
Kohvede, *Nat og Dag, Melampy- 
rum nemorosum. -losta Skov- 
Stilkaks, Brachypodium silvaticum. 
-nageliort Mur- Gæslingblomst, 
Draba muralis. -slok enblomstret 
Flitteraks, Melica uniflora. -smor- 
iblomma % Ranunculu scassubicus. 
-starr Bakke-Star, Carex montana. 
-stjårniblomma Skov-Fladstjærne, 
Stellaria nemorum. -trav stivhaa- 
ret Gaasemad, *stivhaaret Skrinne- 
blomst, Arabis hirsuta. -vete 
Hunde-Kvik; Hunde-Hvede, Ågro- 
pyrum caninum. -vår,16k hylster- 
bladet Guldstjærne, Gagea spatha- 
cea. 

'lunga -n, . .gor Lunge. 

lungblot dyngvaad. 

lungjllik Lungejlap. -korv -pølse. 
-lav, -mossa -lav, -mos, Lichen 
pulmonarius. -prov -prøve, -rot S^ 
stolt Henriks Gaasefod, Chenopo- 
dium. -rota ondartet Lungesyge. 
-siktig brystsyg, -snåcka -snegl, -sot 
Svindsot, Tæring, -såcksinflamma- 
tion -hindebetændelse. 

lungvåt dyngvaad. 

lungort Lungeurt, Pulmonaria offici- 
nalis. 

lunk -en Luntetrav, (*); H hålla -en 
med holde Skridt med. Munkja 
lunte, (*). -entussteg Syvmile- 
skridt. 

"lunne -n, . . nar, lunnefågel Lunde- 
(fugl), Mormon arcticus. 

luns -en, -ar H Tyksak, 'lunsa Ma- 
keduse. Munsig tyk, klodset. 

luntsticka P Lunsstikke. 

1. Munta -n, . . tor Foliant, *Skrolle, tyk 
Bog; Bunke Papir. 

2. 'lunta -71, . . tor Lunte; passa på -n 
være paa sin Post, staa paa Sprin- 
get; passa på -n! pas nu paa! 

3. 'luntaSl.Udso. snyde ved Overhørin- 
gen ved Hjælp af Glosebog el. lign. 2. Navno. 

-n, . . tor Snydehjælpemiddel Glose- 
bog el. lign. 

luntifodral Luntej bjærger, -kur -hus. 
lunt|rygg -en, -ar Tølper. 
luntstake Luntestok. 



lUpit, lupO Tillm. og Fort. Flt. af lopa. 

lupp -en, -er Luppe 0; Loupe, For- 
størrelsesglas. 

1. lur -en, -ar Lur Blæseinstrument af Træ; 
se horlur og mistlur. 

2. lur -en, -ar (), Slummer. 

3. lur (): stå på ^. 1. Mura narre, 
*lure; Idta '^ sig lade sig narre; 
han har -t mig på tio kronor snydt 
mig for 10 Kr.; bliva -d på kon- 
fekten faa en lang Næse. 

2. Mura lure slumre. 

'lurendreja smugle, -re Smugler. 

Murig søvnig. 

lurk -en. -ar Knold, Tølper, {*). 

Murka S snyde smi. 3. lunta. 

lury -en lurvet Haar, Kardus, -hå- 
rig» -ig uredt, ustriglet, *lurvet. 

lus -en, Flt. Idss, best. Form 'lossen {). 
'lus|a se loska; '^ 'ner gøre fuld 
af Lus. -gata S „Luseallé", Skil- 
ning, især Nakkeskilning. 

'Lussi Lucie, -dag -dag 13. Dec. 

lust -en Lyst; '^ till ei. for '^ til; 
'^ att '^ til at; nu skalt ni få se 
på god '^ f nu skal I se Løjer; du 
skall icke hava ^ till din nåstas 
hus du skal ikke begære din Næ- 
stes Hus; jag haver '^ til barm- 
hårtighet och icke till offer jeg 
har Vilje til Miskundhed osv. 
'lust|a -72, . . tor kødelig Lyst, vel- 
lystig Attraa; vårlden forgås och 
hennes '^ V. forgaar og dens Lyst. 
-bar \ se -ig. -barhet Forlystelse. 
-eld -ild, Glædesblus. 

'luster -n, . . trar Lustrum, Femaar. 

lustjgård Lystjgaard; bibi. -en Eden 
Edens Have. -ig -ig, morsom, løjer- 
lig, -ighet Morsomhed, -igkurre -ig 
Fætter, -park -skov. 

lust'rin Lystring Tøj. 

1. lut -en, -ar Lud. 

2. lut Fæiiesk. Hæld, Hældning, Skraa- 
ning; stå, ligga på ^ se 2. luta; 
gå på '^ gaa ludende. 

1. 'luta lude lægge l Lud, udbløde Fisk, 

udlude. 
2. 'luta lude, hælde; ^ till fall staa 
for Fald; '^ sina kloka huvuden 
tillhopa stikke Hovederne sammen; 
jag ser varåt det -r jeg ser hvor 
det peger hen; '^ drat till ngn. 
laane En Øre. -nde TiUo. skraa, 
skraatstillet; det ^ tornet i Pisa 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord ei. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



luta — lysa 



223 



det skæve Taarn i P. ; ^ plan Skraa- 
plan; '^ stil Skraaskrift ; Kursiv, 

3. 'luta -n, ..torl.J' Lut. 2. ^ Skraber. 

lut aska Ludaske. 

Muten for P tilbøjelig til. 

lu'tera tilkitte. 

lute'r an -en, -er Lutheraner, -sk 
['lufsrsk] (). 

lut fisk udblødt Bergfisk, *Lutefisk. 
-lågga lægge i Lud, udlude. 

lutning [-UI'-] Hældning, -s-vinkel 
-s-vinkel, *Bøiningsvinkel. -s-vi- 
sare Jærnb. Faldviser. 

l.luv -en, -ar Pandehaar; Kardusen; 
råka i -en på varandra komme i 
Totterne paa hinanden. 

2. luv -en, -ar se luver. 

l.Muva -n,..vor Hue, *Lue. 

2. 'luva, -s se lugga. 

'luver -n Skælm, Lurifas. 

'luxa narre, bedrage. 

luxuos [luksui'ø's, -sy'ø's] ( ), luksuriøs. 

lu'zern[-æTn] ^0, Foder-Sneglebælg, 
Medicago sativa; svensk ^ Segl- 
Sneglebælg, Medicago falcata. 

'lya -n, . .yor vildt Dyrs Hule. 

lyce 'ist -en, -er Elev i: -um [-'se'-] 
. . ceet, . . ceer{ ), Gymnasium, Latin- 
skole. 

l.Mycka -n, ..kor Løkke Løbeknude; 

Løkke, indhegnet Mark. 

2. Mycka -n Lykke; -^ till til Lykke! 
god Lykke ! '^ till mycket noje god 
Fornøjelse; -nstår dem djårvom bi 
-n staar den kække bi, den som 
vover han vinder; -n råkar man -n 
er lunefuld; ett lyckones barn H 
en Lykkens Pamphilius. 

3. iycka -er, -te, -t lukke; brudes mest 
i Tiiim. lyckt lukket; inom lyckta dorrar 
for lukkede Døre; koka lyckt koge 
under lukket Laag; lyckt 'av til- 
lukket. 

'lyckad vellykket, -as lykkes; drive 

det til noget blive tn noget i Verden; 

allt ^ honom ei. han '^ i allt alt 
lykkes for ham; det har lyckats 
det er lykkedes, -lig (), heldig. 

lycko blad Firkløver. -bådande 
lykke spaaende. -dag -lig Dag. 
-nes: ett^ barn se 2. Iycka. -sam 
-lig, heldig; '^ resa! -lig Rejse! 
-slant -skilling. 

lyck skott Lykketræf. -sSkare -jæ- 
ger. 

lyckt Tiiim. af 3. Iycka. 



'lyckonskan Fællesk. (Flt. -onskningar) 

Lykønskning. 
lyco'podiipulver Heksemel. 

'lyd a -er, -dde, -tt lyde adlyde, og: have 

en Lydelse; ^ rodrct lystre Roret; 
^' under høre under; vi ly da alla 
under lagen vi skylder alle Loven 
Lydighed, -aktig lydig. 

lyddes Fort. af lyss. 

Myd else -n (), Ordlyd; av foljande 
-^ saalydende. -kyrka (); Anneks- 
kirke, -nad -en [Myd-] Lydighed (for 
imod); stå under någons '^ være 
een undergiven, -no ['ly'dnco]: un- 
der trones '^ bibi. under Troens 
Lydighed, -stat Lydrige. 

Myft a -er, -te, -t, ogs. -ade løfte; højne, 
hæve ogs. Penge o. 1. ; '^ i mds(se) skår- 
men lette paa Kasketskyggen, -arm 
Løftearm, Hævekam. -botten Fiske- 
bund i Gryde, -bro Vindebro, -fall 
Klinke, -kraft fys. Opdrift, -kran 
Kran. -ning Løftning, Hævning; 
Løftelse, Højnelse. 

1. 'lyktatr. & intr., 'lyktas slutte, ende. 

2. 'lykta -n, ..tor Lygte; Lanterne- 
drev, -arm Lygte arm, Lampet, -bå- 
rare -bærer; zooi. Lanternedrager, 
Fulgora. -gubbe -mand. -påle, 
-stolpe -pæl. 

Mymmel -n, "lymlar Slyngel; Løm- 
mel, -dåd Slyngelstreg. 

lyncha ['lyn'Ja, 'lyn'xa] lynche. 

Mynga -n, . . gor j. Bugt af Tov, *Taug- 
bugt. 

lynka [Myr^'ka] se lyncha. 

Mynne -t, -n Natur, Karakter, Tem- 
perament; Humør, Lune; allt efter 
-t efter som Humøret staar. -s-drag 
Karaktertræk. -s-ut|brott Udbrud 
af ondt Lune. 

1. Myra -n, . . ror Boldens Bane i Luf- 
ten, Boldkast, (*); taga en '^ el. 
Z^^ror gribe Bolden i Luften, (*). 

2. "lyra -n, . . ror J" Lyre; vinna -n fini. 

blive Student den finske Studenterhues 
Mærke er en Lyre. -blomma Hjærte- 

blomst, *Blomsterlyre, Dicentra 
formosa. -torsk Lubbe, *Lyr, Ga- 
dus pollachius. 

lyrtagare Griber i BoidspiL 

'lys a -^r, -f^, -^ O, straale, glimre ; '^ 'pa 
/ kyrkan <^ fra Prædikestolen; '^ 
upp ( ) ; fremlyse ; det år lyst ut 
der er udlyst, der er lyst sidste 
Gang; -^ med lånta fjådrar pynte 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "Acc. 2og i Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



224 



lysande — långpanna 



sig med laante Fjer. -ånde Tiiio. 
glimrende, -buss sp. Cigar. 

^lys|e -t, -n Lys; Lysstof; Belysning. 
-hållning [ly's-j Gadebelysning. 
-knåppare Cucujo, Elater noctilu- 
cus. -kula -e-kugle, -mask St.- Hans- 
Orm, Lampyris noctiluca. -olja Pe- 
troleum o. 1. 

lyss Navnm. og Nut. ^lyddes, lytts, 
'lyssjna lytte {på efter, till til); lure; 
lyss på! hør efter! -nare Lurer, 
Lytter. 

''lysta -er, -te intr. lyste; vad honom 
-er hvad han lyster. 

'lyster 1 . Navno. -n, . . trar Glans ; Lyse- 
krone med Prismer; stor Glaskugle 
til Spejling. 2 Tiiio. glimrende, -fårg 
metallisk Glasur, -tyg Lystring Tøj. 

lyst|måte, -måtte -t, -n: få sitt '^ 
av ngt. faa saa meget man har 
Lyst til af ngt., faa sin Lyst styret, 
blive mæt af ngt. 

^lystnad -en Begærlighed, Lystenhed. 

^lystrja lytte; '^ 'till spidse Øren; 
'^ till ett namn lyde et Navn; '^ 
till rodret lystre Roret, -ing Agtpaa- 
givenhed; han har god '^ på sin 
klass, sin trupp god Disciplin osv. 
-ingsgalleri, -ingsgång Lyttegang. 
-ingsord gymn. Underretningskom- 
mando („giv Agt!"). 

lysved fedt Træ, *Furuved, *Tyri. 

Myte -t, -n Lyde, Fejl; var har sitt 
<^ hver har sine Fejl. -s-bot Er- 
statning for Svie og Smerte. 

lytt lemlæstet; vanfør. 

lyx -en Luksus, -full \ luksuriøs. 

1 . Måda : '^ vid se vidlåda. 

2. Måda -n, . . dor Kasse, Skuffe. 
lådas, låddes se låss og låtsa. 
låd|fack Rum i Reol; Lædike. -hug- 

gare Kassebedrøver, Skuffebedrø- 
ver. -kamera fotogr. Magasinapparat. 
-kråmare Bissekræmmer, -lock 
Æskelaag. 

1 . låg Fort. af ligga. 

2. låg {'lågre [-æ*-], lågst [-æ*-]) lav. 

1. 'låga 1. Navno. -n, . . gor Lue, Flam- 
me ; i Ijusan '^ i lys Lue ; lågornas 
rov Rov for Luerne; råka i eld och 
lågor komme i Fyr og Flamme. 
2. Udso. lue, flamme. 

2. Måga -n, . . gor Vindfælde. 
lågjadel lavere Adel. 

'lågande luende, flammende; '^ rod 
blussende rød. 



lågjbent lavbenet, -bladslåsgråsstilk- 

bladet Maanerude, Botrychium ter- 
natum. 

låge Fort. forest. M. af Ugga. 

låglhalsad nedringet, -halt halt, (*); 
vara '^ halte lidt. -land (itk. -nt) 
lavt beliggende om Jord, (*). -måld 
(Itk. -It) [-imæ.ld] lavmælet, (*), halv- 
højt. 

MågO Fort. FIt. af Ugga. 

låg|ringad dybt nedringet, -sinnad 
(Itk. -at) lavttænkende. -sko Ankel- 
sko, -tyska -n Nedertysk, Plattysk. 
-tånkt se -sinnad. -vatten Lav- 
vande, Ebbe. -våxt Tiiio. lille af 
Vækst, -åttad (itk. -at) af ringe Æt. 

lån -et, FIt. r=, (). Månja -ade, -at ei. 

-te, -Haane faa eller give til Laans; lånt 

kdnns blott en gang gott Borg 
volder Sorg. -are Laaner; Laan- 
giver. -bibliotek Lejebibliotek. -e- 
anstalt, -e-iniråttning Laanekontor, 
Assistenshus, -e-reversal Revers. 

lang {'långre, långSt) lang; høj om Men- 
nesker. 

Många -n, . . gor ^ Lange, Molva. 

lång|byxor lange Benklæder modsat 
Knæbukser, -balk jærnb. Længdedra- 
ger, -båt Storbaad. -bank: dra 
ut på -en trække i Langdrag; 
komma på -en gaa i Glemmebo- 
gen, -dragen langtrukken, -dyna 
Langpude, Hovedpude, -fingrighet 
„lange Fingre", -grund Tiiio. svagt 
skraanende om strand, (*). -hals zooi. 
(), *Andeskjæl, Lepas. -handiduk 
Pyntehaandklæde. -holmare Tugt- 
huslem paa Långholmen ved Sthlm. 

lånlgivare Laangiver, Kreditor. 
långjkatekesen Katekismen i langagtigt 

Format, Forklaring til Luthers K. -koft "^ 

Adrienne, -kok lang|varig Kogning. 
-kork S Flaske Champagne, -kud- 
de se -dyna; Idgga på -n P smøre 
Haser, -lagd (itk. -gt) -agtig; som 
har langt Ansigt, -ledas kede sig. 
-lig -sommelig; på -a tider i mange 
Herrens Tider, -lån Laan paa ube- 
stemt, meget lang Tid.-mjolk en Slags 
sej Tykmælk, *Tættemelk. -mod 
-modighed, -mål: på '^ paa læn- 
gere Tid, i Længden, -nate -strakt 
Vandaks, Potamogeton prælonga. 
-nåbba Kobbersnæppe, (*), Limosa. 
-nåsig, -nåst -næset; fig. som har 
faaet en lang Næse. -panna Brade- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



långrad— lagg 



pande, -rad -linie; overfuldstændig 
hyperkataiektisk Verslinie, -randig 
-stribet; -trukken, kedelig. -rev Line 
til Fiskeri, -rock Diplomatfrakke. 
-rolig til Maade morsom, -rova 
Raps. -rund oval, langagtig, langs 
iangis; '^ efter '^ ad. -salning ^ 
-saling, -sam -som; skynda -t! far 
i Mag; ha -t kede sig. -schal 
-sjal; S Veksel; Hundredkronesed- 
del, -sint : han år '^ han gemmer 
længe paa sin Vrede, -skidad 2p 
.-skulpet. -skranglig lang og lede- 
løs, -skank H -ben. -slutt, -slut- 
tande svagt hældende, svagt skraa- 
nende, *-slut. -slåpig -trukken. 
-stjårtar Fit. -halede Krebs, -stov- 
lar -skaftede Støvler, -svingel ^ 
Kæmpe-Svingel, Festuca gigantea. 
-sågare -savskærer, -sokt fig. søgt. 
Mngit langt; vidt; gå -^ gaa vidt; 
drive det vidt; vare '^ ifrån mig 
det være langt fra mig. -tarm 
Tyndtarm, -tidsvåxel Veksel paa 
langt Sigt. -tobak Rulletobak. 
-toddy sp. Toddy som ved Paa- 
fyldning varer længe, -trådig -truk- 
ken, -trå -træ. Længdetræ. -våga 
Tiiio. & Bio. -vejs, fjærn. -våntan 
lang Ventetid, -ora Æsel; folk 
forst och långoron se'n først Folk, 
siden Matroser. 

^lånke ^ Kildemos, Fontinalis. 

lånjtaga laan e. -tagare -tager, -er. 

l.lår -en, -ar Bing, Kasse, Kiste. 

2. lår -et, Rt. =^, { ). -foder H Under- 
benklæder. 

låring ^ -en, -ar { ). -s-båt ( ),-s -far- 
tøj, Sidefartøj, -s-vind ( ), rurn Vind. 
-s-vis paa Laaringen. 

lårjskena Laar skinne, -stycke -styk- 
ke; X Kølle, -veck -bøjning, 
*-krig. 

lås -et, FIt. =^, O; Hængsel paa Musling- 
skal; undere och nyckel (ei. bom) 
under Laas og Lukke, låsja egi. idsa 
laase. -betåckare -e-hætte, -grås 
alm. Maanerude, *Marinøkle, Botry- 
chium lunaria. -gråsfamiljen Slan- 
getungefamilien, Ophioglossaceæ. 
-injfållning -e-indsnit, -kapell Plat- 
fod, -kolv, -regel -e-rigel. 

låss (Fort. låddes) H = låtsa. 

låsjskylt Laaseblik, Nøgleskilt, -vred 
Dørhaandtag. 

låt -en, -ar Lyd; Melodi. 1. 'låtja -er, 



låt, -it lyde; det -er att det forlyder; 
det -er som lader til at efter hvad der 

siges. 

2. låta -er, låt, -it lade ; -^ kalla lå- 
karen '^ Lægen kalde; ^ se sig 
'^ sig se; '^ saga sig '^ sig sige 
o. fl.; -^-^ bli'^ være; '^ igen lukke; 
-^ upp aabne. -nde: gorande och 
'^ Gøren og Laden. 

låt'gåsystem laissez-faire-System. 

låtsa, låtsas ['låfsa, H Mås'a] lade 
som, anstille sig, hykle', '^ sova 
lade som om man sover; '^ vån- 
skap hykle Venskab; '^ om ingen- 
ting ikke lade sig mærke med noget; 
'^ sig (vara) sjuk anstille sig syg. 

'låtsad forstilt, paatagen, hyklet; -^ 
sjuk Simulant; '^ sjukdom forstilt 
Sygdom; ^ strid Skinfægtning. 

låtsesjuk se låtsad sjuk. 

lå itk., kun ^ Læ. -brassar læ Braser. 

låck 1. Tiiio. læk. 2. Navno. Læk; fri 
från '^ och bråck uden Fejl, uden 
Læk og Lyde. 

iåckja 1. Navno. -n, ..kor ^ Læk. 2. 
Udso. -er, -te, -t lække, -age -t, -r 
[læ'ku'J] Lækkage. -ånde Lækning. 

'låcker (); kræsen, -bit -bisken. 
-gom, -tand -mund. 

'lader . . dreti); garva lådret på ngn. 
give en en garvet Trøje; banka'^ 
Leg se kappas (om rummet), -band 
-bind om Bog. -korall Dødninge- 
haand, Alcyonium digitatum. -lapp 
O; Flagermus, -mosaik -plastik. 
-skoldpadda Kuffertskildpadde, 
Sphargis coriacea. -smorja -smø- 
relse, -overidrag -betræk. 

'låge -t, -n Beliggenhed, Stilling; / 
alla -n i alle Forhold, Stillinger. 

'lågel -n, ^låglar Bimpel, Lejle, 
*Kagge; bibi. Læderflaske. 

lågenhet -en, -er Lejlighed; Præste- 
kald; Lokale, Hus, niie Jordejendom, 

Husmandslod, *Plads; FIt. Ejendoms 

Tilliggende; Herligheder; efter råd 

och '^ efter Evne. 
'låger ..gret, Fit. =, Leje; Lejr; ^ 

{). -fåstning befæstet Lejr. -gata 

Teltgade. -mossa Fehhue. -mote 

Øvelseslejr. -s-mål f Lejermaal. 

-stad, -stalle Lejested; Lejrsted. 

-vall Lægervold; råka i -^ komme 

i Forfald. 
l.lågg -en, -ar Underben; Skank. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 
Svensk- Dansk Ordbog 



'Acc. 2 og 1 Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

15 



226 



lagg— långd 



2. lagg -et, Fit. =, Lag, Skifte f. Eks. 

af Mursten. 

Magg|a -er, "lade [H 'Ib"], lagt lægge; 
f^ sina ord val forstaa at belægge 
sine Ord; -^ 5/^ fryse til, (*); sd- 
den -er sig Kornet gaar i Leje; 
^ av løbe af Sted; '^ sig emot 
modsætte sig; '^ 5/^ / blande sig 
i; /^ / dagen ^ for Dagen; ^ 
igen lukke; lægge til Græs, (*); 
^ i' hop boken slaa Bogen i; ^ 
i' hop penningar lægge Penge op; 
f^ in sylte, salte; indgive Ansøg- 
ning, andrage; '^ in och ceder a an- 
drage om Konkurs; r^ sig in med 
indlade sig for nøje med; '^ sigvinn 
om ^ Vind paa; '^ på minnet ^ 
paa Hj ærtet; '^ sig på ^ sig efter, 
slaa sig paa fig.; '^ manken till 
lægge sig i Selen; '^ sig till (med) 
lægge sig noget til, anskaffe sig 
r^ upp servere; slaa op paa strikke 

eller Hækletøj; ^ lægge op, aftakle 
'^^ Ut '^^ sig ud 3: blive tykkere 

'>^ sig ut for lægge et godt Ord 
ind for, virke for, (*); -^ sig vitt 
el. vidlyftigt ut fig. indlade sig paa 
for meget, *ro sig for langt ut; ^ 
barn å lonn føde i Dølgsmaal. 
-dags se ligg-. -ning ( ), Læggen ; 
Anstrøg; Anlægning. 

""låglig [-æ'-] belejlig; jag har ej -t 
att det er mig ikke belejligt at. 
-het passende Lejlighed. 

"lågra [-æ'-] f besvangre; '^ sig lejre 
sig. 

lågre se 2. låg. 

l.Tåka se Idcka 2. 

2. Måka -er, -te, -t læge. 

'låkare -n, Fit. =, Læge. -arivode 
-honorar, -besiktning -undersø- 
gelse, -syn. -betyg, -bevis, -inityg 
-attest, -kår -stand, -mote -kongres. 
-vård -tilsyn. 

Måkibar [-æ-] som kan læges, -e-blad 
se groblad. -e-tunga Sf Slangetunge, 
Ophioglossum vulgatum -e-6rt 
Lægeplante, Lægeurt, -hull, -kott 
Lægekød som læges let, *Grohold; ha 
gott ^ være let til at læges. 

låkt -en, -er Lægte, Raft. 

'låktare -n, Fit. =, Galleri, Pulpitur, 
Tribune, 'låkte -t, -n se låkt. 

låm -men, -mer ['læm'] Lem, Luge; 
Bjørnefælde. 



'tåmmel -n, "låmlar, Måtnming -en,, 
-ar Lemming, *Lemæn, Lemnus. 

'låtnnja levne; efterlade, forlade; 
overlade, lade; give; skænke, levere,, 
yde, indrømme; '^ rum give Plads; 
han -r mig varken ro eller f rid han 
giver osv. ; r>^ av aflevere; o^ efter 
s/g^ efterlade sig; '>-'//'amm^ lade ligge 
fremme; '^ ddt hån lade ligge,, 
lade staa hen ; det vill jag '^ dår- 
hån det skal jeg lade være usagt; 
'^ / ro lade være i Fred; -^ ifrån 
sig levere fra sig; '^ in indlevere; 
-^ kvar efterlade sig, lade efter 
sig; '^ till henstille til; r^ ut ud- 
levere; '^ ute udelade; '^ å side 
se bort fra; -^ åt overlade til; r>j 
sig åt overlade, hengive sig til;-^ 
åt glomskan overgive til Glemse- 
len ; f^ uppmårksamhet åt skænke 
Opmærksomhed, -ånde Overladelse- 
osv. -ing Levning. 

'låmpja 1. Udso. O, rette, afpasse, ind- 
rette, anvende, tillempe, hentyde; 
overlade; '^ sig (); passe sig, egne 
sig. 2. Navno. -n. . . por Lempe, Ven- 
lighed, Hensynsfuldhed; med goda 
ord och låmpor, med '^ och gott 
manér med det gode; hava goda 
låmpor kunne lempe sig, rette sig. 
efter andre, være føjelig, -ånde Af- 
pasning, -lig passende, hensigts- 
mæssig; ^ (till) att tjenlig, skikket 
til at. -lighet Hensigtsmæssighed, 
Skikkethed, Belejlighed. -or Fit. af 
låmpa 2. 

lån -et, Fit. — -, Len; Amt. 

'låna se låna. 

land -en, -er Lænd. 

1. 'lånda poet., se anlånda. 

2. 1ånda -er, lande, lånt tjene, ge- 
raade ; det lander honom till heder 
det tjener ham til Ære. 

'lander Fit. af land. 

lånde'rier Fit. \ Jordegods. 

^låndig vejsom, fremkommelig; ej '^ 
ufremkommelig. 

låndjkota Lændehvirvel, -stol ± 
Lænestol, -vårk Værk over Læn- 
derne, Lumbago. 

låne- fini., se låns-. 

Många -n, . . gor Længe Huse og ^. 

långd -en, -er Længde; Menneskes 
Højde; Hus-Længe; Liste, Register; 
Række; / ei. under tidernas ^^ i 
Tidens Løb; på -en i Længden; 



^ toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar roran |. {) det tilsvarende paa Dansk 



långdgenomskarning — larokurs 



227 



draga ut på -en trække i Lang- 
drag; ingen kan såtta 'till ngt. på 
sin '^ ingen kan lægge noget til 
sin Vækst. -genom, skårning 
Længde{snit. -måtning -maaling. 
-syll Syld, Fodstykke paa Bygning. 

'lange O; icke på ^ ikke i lang Tid; 
'^ och val meget længe, syv lange 
og syv brede; ånnu så r^' indtil 
videre. 

lånjgods Lensgods. 

'långre 1 .niio. længere. 2. Bio. længer(e) ; 
videre, -gående videregaaende. 
-hunna Fit. viderekomne, -komna: 
vi åro icke '^ vi er lige nær. 

langs langs, paa langs, paa Læng- 
den; '^ efter, utefter, utmed langs 
ad, efter, langs med; '^ efter paa 
langs; gå ^ genom skogen gaa 
gennem Skoven i hele dens Læng- 
de, -veckad foldet paa langs. 

långst Tiiio. & Bio. O; vart skall ni 
gå som '^? hvor langt, hvorhen 
gaar Rejsen? '^ fore detta for- 
længst; i det -a saa længe som 
muligt. 

'långlta længes; -^ att længes efter 
at. -tan Fæiiesk., -tande Længsel. 

lånk -en, -ar Led i Kæde el. Lænke, 

(*); fig- Foreningsbaand; draga hu- 
vudet genom -en sno sig ud af en 
Forlegenhed. 1 . Månka : -^ i' hop sam- 
menkæde. 

2. lånka styre, lede, rette. 

Manke ^ Vandstjærne, Callitriche. 
-sårv Bækarve, Elatine. 

låns ( ). Månsa ( ) ; -^ undan for topp 
och tackel lænse for Takkel og Tov. 

lånsjbokihållare [Iæ"ns-] Fuldmægtig 
hos landskamreraren. -brev Lens- 
brev, -ed Lensed. -forbindelse 
Lensforpligtelse. -håkte Amtsfæng- 
sel. -karta Amtskort. -kungorelse 
Kundgørelse fra Amtet, -lasarett 
Amtssygehus, -man ['læn'Siman, 
'læn'sman] omtr. Sognefoged; Polak 
i Pibe, (*). -mans-forhor Politi- 
undersøgelse, -mejerist Mejerikon- 
sulent, -notarie Fuldmægtig hos 
landssekreteraren. -residens Amts- 
gaard. -staten Amtets Embeds- 
mænd. 

lånstol ['læn'-] Lænestol. 

låpp -e/z, -ar Læbe; ^ Læp, Kæbe; 
Skildpadde; falla någon på -en H 
falde i ens Smag, smage en. -bjorn 



ostindisk Bjørn, Ursus labiatus. 
-blomfamiljen ^ Læbeblomstrede, 
Labiatæ. -gåld f Bøder for Ukvems- 
ord. 

Måppja (på) nippe (til), *smutte (paa). 

låppsporrfamiljen ^ Blærerodsfami- 
lien, Lentibulariaceæ. 

lår el. \ 'lårer Flt. Idra Hjælpeudsagnsord, 
kun i Nutid, udtrykker Sandsynlighed, For- 
modning, kan oversættes ved: nok, for- 
modentlig, sagtens, efter hvad der 

siges, eller ved : skal med en Navnemaade ; 

ni lår tro De tror nok; han lår vara 
n/c han skal ei. siges at være rig; vi 
Idra vara bedragna vi er nok 
taget ved Næsen; han lår snart 
komma han kommer vist snart. 

1år|a 1. Udso. /å>(\ -er), Idrde, Idrt 
['læ'rdg, 'læ'ft] lære; '^ Idsa lære 
at læse; '^ bort lære fra sig; '^ in 
tilegne sig; '^ ut blive udlært; lære 
fra sig. 2. Navno. -n, . . ror Lære, 
Lærdom; vara ur '^ være udlært. 
-aktig [Mæ'r-] lærvillig. 
lårare -n, Fit. =, Lærer, -arivode, 
-aviloning -gage, -løn. -befattning 
-post, -embede, -kollegium -raad. 
-konferens -møde. -kår -stand; 
-personale, -syssla -plads, lårar- 
1nna (). lårarsjuka Præstesyge. 

lård (itk. Idrt) [-æ*-] (); Idrt folk 
lærde Folk. 

lårdomsjapparat [lærdcoms-] lærd 
Apparat, -grad akademisk Grad. 
-hOgifård lærd Hovmod. -Ijus: ett 
stort ^^ iron. et stort Lys i Videnska- 
ben, -merit videnskabelig Fortje- 
neste som Grund for ens For- 
fremmelse, -skola lærd Skole. 
-våg: gå -en gaa den studerende 
Vej. -yrke lærd Profession. 

'lårer \ se lår og låra 1 . 

lårft -et -er Lærred, -s-blomma hvid 
Stenbræk, Saxifraga granulata. 
-s-kramhandel Lingerihandel. 

lårjflicka kvindelig Lærling, -girig 
lære! lysten, -girighet -lyst. -gosse 
-dreng, *-gut. -junge -n, . . gar Elev, 
Lærling, Discipel; Kristi Idrjungar 
Kristi Disciple. 

lårkla -«, . . kor Lærke, -blomster 
melet Kodriver, Primula farinosa. 

lårklgran, -tråd Lærketræ. 

lårling -en, -ar ['læTliri] () Læredreng; 
\ Discipel. 

låro|hus Skolehus, -kurs Undervis- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. Ij 



""Acc 2 og I Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

15* 



228 



laromening — lodtång 



ningsplan. -mening Læreisætning, 
Doktrin, -plikt Si^oletvang. -punkt 
Punkt i en Lære. -rum Skolestue. 
-sal Høresal, Auditorium, -sprak 
Tænkesprog. -spån Prøvestykke. 
-stand Præste- og Lærerstand. 
-såte Lærdomssæde. -verk offentlig 
Skole; hogre allmånt '^ højere Al- 
menskole; lågre allmånt '^ det 
samme med Fradrag af de to øver- 
ste Klasser, Mellemskole, ♦Middel- 
skole, -verksadjunkt Adjunkt. 
-verkskollega se kollega, -verks- 
vaktimåstare Skolebetjent, Pedel. 
-åmne Skolefag. 

lårjspån se låro-. -styr.man Under- 
styrmand. 

L låsa -er, -te [-æ-], -t [-æ-] f laase, 
lukke, (*); '^ i' gen lukke af, laase, 
(*); '^ i'gen om lukke af for. 

2. låsja -er, -te [-æ'-], -t [-æ-] & \ 
-it læse; gå och ^, ^- sig f ram, ^ 
for pråsten gaa til Præsten; '^ bort 
bortmane; '^ for någon tage Timer 
hos en ; '^ lagen for ngn. læse en 
Teksten ; ^ 'på ei. 'over læse paa Lek- 
tier r^ upp utantill fremsige udenad. 
-ånde Læsen. -are Læser; Pietist, 
Hellig, (*). -aremote gudelig For- 
samling, -arepråst pietistisk Præst. 
-arMnna ( ) ; se låserska. -art -maade. 
-bar -lig. -barn Barn som gaar til 
Præsten, -dag -dag. Skoledag, -e- 
cirkel -forening, -kreds, -e'ri -et 
Pietisme, Pietisteri, (*); se mång-. 
-eri-galeuiskap religiøst Vanvid. 
-erska kvindelig Pietist, -flicka kvind. 
Konfirmand, -forhår se husforhor. 
-girig -lysten -håg -lyst. 

'låska læske; viske Kanon; bruge 
Klatpapir, strø Sand paa. 

låsjkamrat Præstekammerat, -karl 
en der læser meget; Skoledreng; 
bli ^ gaa den studerende Vej. 

låsk|dabb Blæksuger, -dryck Læske- 
drik. 

låsjklånning Konfirmationskjole. 

låsk|papper Trækpapir. -åm,bar 

Svalespand til Kanoner. 

Håsjlig læselig, -ordning Timeplan, 

Skema i Skole. 

Måspa læspe; hviske. 

"låspe t en der læsper; Erik låspe. 

lås|pulpet Læsepult. 

1 . låst -en, -er (Skomager-)Læst. 

2. låst -en, -er Læst 19,8 Hektoliter. 



låsjtermin Semester. 

låstetal Læstedrægtighed. 

låstmakare Læsteskærer. 

lås vecka Læse uge. -vurm -syge; 

Bogorm fig. -vågen den studerende 

Vej. 

låt 1. lod; 2. lød Fort. af l. & 2. /dfa. 
l.'låte Fort. forest. M. af låta. 

2. låte -t, -n Dyrs Lyd, Mæle. 

låtja se låttja. 

lått let. -agad (itk. -at) let at tugte, 
lærvillig, lydig, -brukad (itk. -at) 
-dreven om jord. -drucken (itk. -et) 
let drikkelig, -fotad (itk. -at) -fodet, 
let til Bens. -fangen (itk. -et) let 
erholdelig. -hanterlig let haandter- 
lig, *-vint. -helgidag ringere Hellig- 
dag, -hånd (Itk. -nt) -hændet, (*). 

'låtting -en, -ar Dagdriver. 

Matt ja -n Ladhed, Dovenskab, -jas 
dovne sig. -jefull lad, doven. 

låttkluven let at kløve, -lynt som 
har et let Humør, -låst -læselig. 
-lost let at løse, opløse, -na blive 
let, lette, (*). -nad -en Lettelse. 
-retlig pirrelig, -rodd (itk. -rott) let 
at ro, (*). 

låtjtrogen ^■. lått-twgen lettroende. 

lått |ruta Trækrude, -rojd (itk. -jt) let 
genkendelig, -rokt let om Cigar. 
-rord (Itk. -rt) let at røre. -rorlig 
let|bevægelig. -sk5tt let at passe, 
-smalt -smeltelig; -fordøjelig, -spelt 

let at spille paa om instrument. 

-styrd (Itk. -rt) let at styre, -såld 
(Itk. -It) -sælgelig, -sovd (itk. -vt) 
som sover let. -vindig let at gøre, 
haandtere, *-vindt; tankeløs, over- 
fladisk. 

'lavart Bio. i Læ. 

'låx|a 1. Navno. -n, . . xor Lektie; ge 
ngn. en ^. 2. Udso.: ^ 'upp ngn. 
læse en Teksten, -is S Leksikon. 
-lag Klasse; Hold, Parti af Elever. 
-pluggning Lektieterperi. 

Modja -er, "loade [-6-], ldtt[-6-] lodde 

sammen, -bult Loddebolt. 

'lodder . . dåret Skum af Sved, Sæhe. 

1. Moddra -n, . .ror ^ Løjert. 

2. Moddr'a skumjme. -ig -bedækket. 
lodfett Loddefedt. 

lodja [Mø'dja, Mod'ja] 1. Navno. Uld som 
nappes af Faar. 2. Udso. nappe Uld. 

lod jårn Loddejjærn. -kolv se -bult. 
lodra se 1. Idddra. 
lodtång Loddetang. 



• foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran j. () det tilsvarende paa Dansk. 



lofte — losnummer 



229 



M6fte [-0-] Løfte; bibi. Forjættelse; 
-ts barn Forjættelsens Børn. -s- 
-brytare Ordbryder. -s-man Kavtio- 
-s-skrift Kavtion. 

Moga t bade. 

logn -en, -er ['lor|,'n] Løgn. 

logning [Mø'gniq] Badning. 

lognvåvnad [iorxn-] Væv af Løgn. 

'loja -n, . .jor [-by-] ^ Løje, *Løjer, 
Aspiiis alburnus. 

M5j e -t, -n [-oj'-j Smil, Latter, -e-våc- 
kande lattervækkende, -lig komisk, 
latterlig, naragtig. 

Ifik -en, -ar Løg; lågga '^ på laxen 
gøre en Historie endnu værre; 
hjælpe en af Asken i Ilden, -fjåll 

. -skæl. -groda -frø, Pelobates fus- 
ens, -klyfta Smaaløg. -knol -knold. 
-land -bed. -suga ^ Kortlæbe, Teu- 
crium. -sang -bed. -trav -karse, 
*-urt, Alliaria officinalis. -tåg liden 
Siv, *kransblomstret Siv, Juncus 
sup i nus. 

lomsk lumsk. 

1. Ion -en, -er ['lø'n] Løn syndens ^ 
år dbden Syndens Sold er D. 

2. Ion se 1. Ibnn. 
'16na -ade & -te lønne. 

lone belopp Løn. -forbåttring Løn- 
nings forhøjelse, -tillæg, -formåner 
Pengeløn, Emolumenter. -inikom- 
ster Aflønning. -till,skott -tillæg. 
-tur Anciennitet m. h. t. Løn. 

lonlos [løn-] resultatløs, frugtesløs, 
utaknemmelig om Arbejde, værdiløs. 

l.lonn Navno. Løndom; lågga d '^ 
jur. skjule paa et afsides Sted; 
lågga barn å ^ føde i Dølgsmaal. 

2. 16nn -en, -ar Ahorn, tandbladet 
Løn, *Spidsløn, Acer platanoides; 
tysk ^ Æretræ, Valbirk, ♦Platan- 
løn, Acer pseudoplatanus. 

lonn brånneri Smugbrænderi, -ficka 
hemmelig Lomme, -frossa maske- 
ret Koldfeber, -gifte ^ Lønbo. -hal 
lumsk glat. -krog Smugkro, -låda 
hemmelig Skuffe. 

lonnmolla hjærtebladet Gaasefod, 
Chenopodium hybridum. 

16nn mord Snigmord, -måltad spiret 
om Korn. -morda snigmyrde, -rum 
hemmeligt Rum; hemmeligt Væ- 
relse; / -^ i Løndom. 

ISnnsocker Ahornsukker. 

lonskalåge -t, -n ['lonska-] f Lejer- 
maal. 



16nt ['lønt] Tiiic: det år icke ^ det 
er ikke Umagen værd. 

lontagare [lø'n-] lønnet Embeds- 
mand el. Arbejder. 

'lopa -er, lopp, ^lupo, ^lupit, nu alm. 
'lopte I-ø"-], lopt [-0'-] løbe; ^ miste 
om gaa glip af; -nde nummer Løbe- 
nummer, -are -er ; Bordløber.-docka 
*Spinoldukke. 
lop e -t Løbe, Osteløbe. -eld Løbe- 
ild, -knut -knude, -mage Kallun 

„Løben" hos Drøvtyggere. '16p Ua [-0'-] 

løbe sammen, oste sig. -ning [-ø-] 
Løben, J" Løb. -sk ['lopsk] (*), 
brunstig om Tæve. -skift Løberskifte 
i Mur. -oga ^ -øje. 

los løs; elden år '^ der er Ildløs; / -t 
och fast i Løsøre og fast Ejendom; 
-a ågg blødkogte Æg; -^ blyerts- 
penna blød Blyant; -t folk Vaga- 
bonder; gå -t mot ngt. gaa løs paa 
noget; vdga dårpå -t lade det staa 
til. M6s:a -er, -te, -t løse; opløse. 
-bar opløselig, -behag sp. forlorne 
Yndigheder, -ben Træben, -drivare 
Løsgænger, -egendom Løsøre, -e- 
medel Opløsningsmiddel. 

'losen Fæiiesk. ( ), Feltraab ; ^ Salut; 
Løsepenge, Udløsning; Indløsning, 
Gebyr for udskrift, Porto; belagd med 
■^ utilstrækkelig frankeret, -brev 
utilstrækkelig frankeret Brev. 

los enyckel se binde- och ^. -e-pen- 
ning Løsepenge, -e-skilling, -e- 
summa Indløsningssum. -flåta for- 
loren Haarfletning. -giva tr. slippe 
løs, -lade. -glåfst løsmundet, slem til 
at bjæffe ogs. fig. -gom Tandsæt; for- 
loren Gane. -hjon Daglejer; løs 
og ledig Person, -hår forlorent 
Haar, Paryk, (*). -hast Haandhest; 
fig. løs og ledig Person; sg^ Kavaller 
uden Dame. 

'loska lyske. 

'losker f løs og ledig, uden Tjeneste. 

los kokad blødkogt Æg. -koppia tr. slip- 
pe af Kobbelet, -krage Flip, *Snip. 
-kol Straakøl, Sænkekøl, -lig Tiiio. 
løselig, opløselig; løs, overfladisk, 
-Ugen, -ligt Bio. løselig, -livad som 
har aabent Liv. -lockar falske Krøl- 
ler, -magad \ se -livad. -munt, 
-mynt blød i Munden om Heste; 
sladderagtig, -ning (); Opløsning. 
-ningsrått Indløsningsret. -nings- 
summa Indløsningssum. -nummer 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, ""Acc. 2 og , Bitryk staar /bran Trykstavelsen 



230 



losnåsa — magnifik 



Enkeltnummer af Blad o i. -nåsa for- 
loren Næse. -pant haandfaaet Pant. 
-penningar Smaapenge. 

15SS FIt. af lus] 

lds|saltad letsaltet, lindsaltet, -skiva 
løs Bordfløj. -skågg falskt Skæg. 
-slåppt løssluppen, kaad, overstadig. 

-S6vd se Idtt-. lost se loS. 

M5sta -n, . . tor se losta. 

lOsjtaga tage løs. -tagbar aftagelig. 
-tumma Fingertut. -tander forlorne 
Tænder, -vad forloren Læg. -veck 
(Herre-)Krave. -vecka Fri-Uge som 
Tjenestefolk har ved Overgang til 
en ny Plads, -vågg spansk Væg. 
-våska privat Posttaske, -årm Over- 
træksærme. -ogon sp. Briller, -ore 
-t, -n Løsøre, -orcibo Indbo, -ore- 
ikop Køb af Løsøre saaledes at det 
forbliver i Sælgerens Værge. - 

l.lot -en, -er f Fælled, Overdrev, 
*Havnegang. 



2. 15t -en, -ar Si -er Hjulfælge, -krans, 
-ring Hjulkrans. 

16v-^f Fit. =, O; Blad. M6v|a smykke 
med Løv. 'lovjas løves, -binda 
Vinge-Pileurt, Polygonum dume- 
torum, -brytning Afbrækning af 
Løv. -fållning -fald. -groda -frø, 
Hyla viridis. -hyddohogtid -sals- 
fest, -ig -rig. 

iSvja -n, . .jor [-&'-] Dovendyr. 

iovjerska -n, . . kor {-&-] f Trold- 
kvinde. 

'16vikoja-/z, . .jor 1. Løv hytte; 2. Lev- 
køj, -kårve -knippe, -kærv. -los 
bladløs, -ruska -gren. -smyg -san- 
ger, Sylvia, -sprickning -spring, 
*-spræt. -såg -sav. Svejfsav. -takt 

-høst til Kreaturfoder, (*). -Valv -hvæl- 
ving, -verk Bladornament, -ång 
Græsmark med Trægrupper, -åtare 
Oldenborrefamilien. 
'loxa -n, . . xor se losta. 



M 



macka'bé -en, -er Makkabæer. 
'mackril -en, -ar Makrel, -fiske -fiske- 
ri, -tårna Hættetærne, (*), Sterna 

hirundo. -nat -garn. 
mad -en, -er P sid Eng, Made. 
madam -men, -mer [-'dam*] (). 
madd -en S? Blaastjærne, Sherardia. 
Made'lon Magdelone. 
'madra -n, . . ror [-^'-] % Mysike, 

Myske, Asperula; se mysk-. 
ma'drass -en, -er ( ). -'era polstre. 

-nål Sadelmagernaal. -var Madrasse- 

betræk. 
madjror^ stivtoppet Rørhvene,*Røir- 

kveir, Calamogrostis neglecta. 

-spindel Jagtedderkop, Lycosa. 
ma"dusa -n, . .sor P Makeduse, tyk 

Matrone, *Dundre. 
'maffe, 'maffens: det var '^ H det 

var storartet. 
mag -en, -er \ persisk Mager. 
maga'sinipenna Fyldepen, -s-hiss 

Vare- Elevator, -s-råtta sort Rotte. 
magbindel Mavebælte. 
'mage -n, . . gar Mave; Idgga sig 



'till r^ faa Mave; gora ngn. ont 
i -n vække ens Misundelse; det 
går honom i -n det ærgrer ham; 
jag har ej -^ att se det kan ikke 
udholde at se det. 

magerlagd (itk. -gt) noget mager. 

magjflen Mavepine, -grop Hjærte- 
kule. -gordel -bælte, -hinna Bug^ 
hinde, -hov [-.hto.v]: hava '^ vide, 
naar man er mæt. 

magi -en [-'gi'] ( ). magisk ['mu'gisk] ( ). 

magister -n, . . ^rar [-'jis'tarj ( ); filo-. 
sofie ^ før Dr. phil.; nu den der har 
taget filosofisk Embedseksamen; 
Latinskolelærer ; næstlaveste Spring- 
bræt paa en Svømmeanstalt; låsa 
på -n læse til filosofisk Embeds- 
eksamen, -'reratage Magistergraden. 

mag knip Mave kneb, Kolik, (*), ♦Buk- 
vrid, -kråfta -kræft. -kSrtel Bug- 
spytkirtel, -lapp -bælte, -lidande 
-smerte. 

magnat -en, -er [maq,'nB't] (). -'esia 
-n [-v\n-] ( ). -et -en, -er [maq'ne'tj ( ). 
-ifik [manji'fi'k] (), prægtig, herlig. 



tdreg. Hovedord. • foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



magot— man 



231 



tnagot [-'go'] Gibraltarabe. 

^magra [-b'-] afmagres. 

mag rev Mave kneb, Bugvrid. -stark 
som volder Opkastning, tung at for- 
døje ogs. fig. -trakten -regionen. 
-vårk -pine. -åkomma -tilfælde, 
-daarlighed. 

mahn se 1. man. 

mahogny -t [ma^hår^'ny, -"håg"ny,'-ni] 
(). -pelare S stærk' Toddy. 

tnaj Fællesk. ( ) ogs. løv. -di ut \ { ). 

^Maja H = Maria. 

majbagge Oljebille, AfWoe.-blomma 

svar. til „Høstblomstdagen", -blomstcr 

O, især Primula, -bråken mange- 
finnet Fjerbregne, *Skov-Burkne, 
Åthyrium filix femina. 

maje'ståt -et, -er (). -lig -isk. 

'Majken H = Maria. 

maj lilja se konvalje. -nycklar Maj- 
Gøgeurt, Orchis majalis. 

ma'jor -en, -er ( ). -ska -n, . . kor 
[-'jto-rska] -inde. -s-kurs taktisk 
Kursus for Kaptajner, -s-tyglarna 
sp. Hestens Manke. 

maj rovaA1ajroe,*Næpe.-sm6riblom- 
ma nyrebladet Ranunkel, *Soleie, 
Ranunculus auricomus. -stang Maj- 
træ. -viva melet Kodriver, Primula 
farinosa. 

mak itk.: / gott '^ i Ro og Mag; / 
sakta '^ i Mag, langsomt. 

1. 'maka tr. flytte lempeligt og ganske lidt, 

rykke ; '>^ gral se mocka ; '^ ihop sig 
el. r,^ sig ihop rykke sammen; '^ 
åt sig, ^ sig undan flytte (paa) sig, 
gøre Plads. 

2. 'maka 1 . Navno. -n, . . kor Ægtehustru, 
Mage af Hunkøn, smi. make; min åkta f^ 
min ægteviede Hustru; ^ till N. N. 
gift med N. N. 2. Tiiio. mage. 

maka'dam -en ( ), Vejskærver, -slag- 

ning Stenslagning. 
maka'roner Fit. Makaroni. 
''make -n, . . kar Mage, Ægtemage af 

Hankøn, sml. 2. maka 1.; Flt. Ægtefæller. 

■^maklig magelig; doven; -^ vind ^ 
gunstig Vind. -het (); i den Egen- 
skab hos et Skib, at det bevæges let. 

ma'krill se mackril. 

makrongryn se makaroner. 

makt -en, -er Magt; verkstållande -en 
den udøvende Magt; på Guds '>^ 
med Guds Hjælp; hållavid'^ ved- 
ligeholde, -bef ogenhet -berettigelse. 
-bit Gnalling, -havande -haver; de 



'^ -haverne, -hugg Overgreb, -lyst- 
nad Herskesyge, -sfår -omraade. 
-ut|6vning -handling, -ytring. 
-ågande se -havande. 

mal -en, -ar \. Jf Malle, Silurus gla- 
nis. 2. Møl, Tinea. 

'mala mal ei. 'maler, -de, -it ei. malt 
male Kom; brumme, gnave; knurre 
om Hunde, spinde om Katte; han sitter 
och mal han sidder og brummer i 
Skægget; det mal i tånderna det 
murrer i Tænderne. 

malakit -en, -er [-'ki't] (). 

Ma'lena, "Malin Malene, Magdalene. 

ma'lis -en, -er Malice. 

'malja -n, ..jor Øsken. 

mail -en, -ar ^ Skabelon, Lære, Mal. 

"Malla H for Magdalena og Amalia. 

'malle -n Krumme i Brød. 

'mallra se pallra. 

'mallrika se marleka. 

1. malm -en, -ar Sandslette, *Mo; For- 
stad navnlig i Stockholm; malmarnu C: 

Norr- och Sodermalm i Stockholm. 

2. malm -en, -er{ ), Erts. -artad(itk. -at) 
-agtig. -an, ledning -anvisning. 

malmbo Forstadsbeboer i Stockholm. 

malm brott Malm brud -fat -øse. 
-fyndig -rig. -gruva grube. 

malmgård Gaard med Have i en For- 
stad. 

malm halt Malm holdighed. -kånning 
-spor. -lager -leje. -letare -søger. 
-skrådning -rensning. -stake 
Broncelysestage. -streck -strøg. 
-stuff -prøve, -tunna -spand, -våg 
-vægt. 

mal ning [-B-] Maling paa Møiie. -pen- 
ningar Møllepenge. -såck: rida '^ 
blive baaret paa Ryggen, -tand 
Knusetand. 

malt beredning Malt'gøring. -dryck 
01. -grodd -spire. 

maltrå'tera maltraktere. 

malt socker Malt ose. -vind H -loft. 

mal åten (itk. -et) mølædt; fig. udtæret; 
lurvet, sjofelt klædt; sjofel. 

maldr -en, -er [-'o'v] (), Ulykke. 

mal ort Malurt. 

ma'mering -en, -ar ^ (), Marmering 

Sejldugsslange til Vand. 

mam'luck -en, -^r Mameluk i bægge Bet. 
'mamma -n, . . mor Mama, Moder. 
mam'sell -en, -er Jomfru, Frøken. 
l.man -en, -ar ['mB-n] (), Manke. 
2. man ['man'] 1. Navno. -nen, man 



'norsk. (*) det Uisvarende paa Norsk. 'Acc. I, Acc. 2 og , Bitryk siaar /orara Trykstaveiseit. 



232 



man— mansålder 



['mæn*], H & poet. 'mdnner, best. Fit. 
'mdnnen ei. 'månnerna, koii. man 
Mand; 100 man, på tu man hånd; 
ju flera man, dess bdttrc lycka; 
^ emellan Mand og Mand imellem; 
med '^ och allt med Mand og Mus; 
'^ for sig selvstændig; / tmrs -s 
mun i Folkemunde; / vårs -s dgo 
i alles Eje. 2. Stedo. man. 

3. man ['man'] ei. mans Bio., i visse 
Taiemaader: hormanpå! høF engang! 
gor man det! gør det kun! kom 
han mans! vil han komme! 

'mana mane, opfordre; '^ att opfor- 
dre til at; -^ gott for lægge et godt 
Ord ind for; bibi. Anden manar gott 
'for oss Aanden træder frem for os; 
-^ på skynde paa, drive paa; '^ 'ut 
udfordre. 

manjbar (), kønsmoden, -byggnad 
Hovedbygning, Vaaningshus, 

manda'rin -en, -er { ) ogs. Frugten ; Kon- 
torkop. 

1. mandat -en, -er ['man'id^.t] Bedrift. 

2. man'dat -et, Fit. ===, ( ). 

1. "mandel 15 Stykker. 

2. "mandel -n, . . dlar { ). -blomma 
kornet Stenbræk, *Nyresildre,*Berg- 
sildre, Saxifraga granulata. -form 
-kage i Form. -massa, -past Mar- 
cipan. -pyrolaSf enblomstret Vinter- 
grøn, Pyrola uniflora. -rutor Fit. 
-kager i Tærningform. -spfits Vanille- 
kranse, -spån Krumkager af -dej. 
-såv 2( Fladaks, Cyperns esculentus. 

man'dibel -n, . . bier ( ), Kindbakke. 

mandom -en ['man'idwm] Manddom; 
-5 annammelse bibi. Kødspaatagelse. 

mand'schu -n, -er Mandschurer. 

manekång se mannekdng. 

ma'ner -et, Fit. =, {); på gott '^ paa 
en pæn Maade, med det gode. -lig 
t af et net Væsen. 

ma'net -en, -er Gople, *Manæt, Me- 
dusa. 

manfår [-b*-] Mankefaar, Ovisafricana. 

mangan -en [maq'gB'n]. -kloryr -o- 
klorid. Klormangan, -oxid -oxyd, 
-ilte. -sulfuret -monosulfid, Svovl- 
mangan. 

'mangel -n, . . glar Rulle; mekanisk 
^ Maskinrulle. -bod -stue. -botten 
Underdelen af en Rulle, -duk 
-klæde, -stykke, -kavle -stok. Mang- 
lestok, -kista Overdelen af en Rulle. 

'mangljaf rulle, (). -are Rullemand. 



mangold pman'igåld] Hvidbede, (*)^ 
Beta vulgaris. 

manigrant Bio. fuldtallig, alle Mand. 
-gård, -gårdsbyggnad se -bygg- 
nad. -helgd f Lejde. Manjhent 
poet. Sverige, -hål Mandehul. 

ma'nick -en, -er lille Ting, Pilleri. 

mani'erad (itk. -at) maniereret. 

mani'ké -en, -er Manikæer. 

ma'nilj -en, -er Manille. 

'maning ( ), Opfordring. 

man'iska finsk-russ. Herre-Krave. 

'manke -n, . . kar (); Idgga 'till -n 
lægge sig i Selen. 

manke'mang -et, Fit. ^, Forsøm- 
melse, Udebliven, -ra [mari'ke'raj 
( ), undlade, svigte, forsømme, ude- 
blive; det mankerar ej det skal 
ikke slaa fejl. 

mankill eng. -en, -er [man'kiT, mari-,. 
'man'ikil] Todtschlager, Blytamp. 

'man lig (); mandig, -lista ^ Mand- 
skabsliste. -lost skepp dødt forladt 
Skib. 

'manna 1. Navno., bibi. (); Mandinde. 2. 
Udso. -f* gifte sig; ^ ^^ rå mande 
Ræer. -blod Mandeblod; 2( se som- 
marhyll. -dat se 1 . mandat. 

mannagrås Manna-Sødgræs, *Graa- 
græs, Glyceria fluitans; dkta '^ 
butblomstret '^, Glyceria plicata. 

manna|kraft Mandskraft, Mandighed. 
-minne Mands Minde, -mån Per- 
sons Anseelse, Partiskhed, 'mannas. 
f blive giftefærdig. 

manna strit Mannajcicade, Cicada 
orni. -tråd -ask, Fraxinus ornus^ 

manna alder, -år Mandsalder, Mand- 
domsalder. 

manne'kång -en,-ei Mannequin, Lede- 
dukke, Gliedermann. 

mans Bio., se 3. man. 

mansjblod 2( se kantjoliannesort. -bot 
Mandebod. -borda Mands Byrde. 

man'schett -en, -er [man-, maq-] (); 
Fit. % se spikklubba; darra på -en 

ryste af Angst. 

man|sdagS|Verke saa meget som en 
Mand kan udføre i en Dag. -s-fad- 
der mandlig Fadder, -s-huvud (); 
^ Bjørn, -s-kraft (); ^ Mandstro^ 
Eryngium. -s-lem mandlige Lem. 
-s-liuityg Herrelinned, -skap -et^ 
-er{); menig Soldat, -spilian Fæiiesk. 
Mandefald; Tab af Menneskeliv, -s- 
alder Menneskealder. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



mantal — marrisp 



233 



mantal -et, Fit. — , ( ); Matrikelenheden 

i Sverige ligesom i Danmark : Tønde Hart- 
korn, i Norge: Skylddaler, men meget større: 

en gård om två '^. m an tal s - 
avigift en Kopskat, -frihet Frihed 
for Kopskat, -forteckning Mandtals- 
liste over skattepligtige, Skattemandtal. 
-kommissarie Ligningskommissær. 
-långd se -forteckning. - och skatt- 
skriven hjemmehørende og skatte- 
pligtig, -penningar se -avgift. -skri- 
vare den som fører Skattelisten, 
♦Mandtalsfører.-skrivning Indskriv- 
ning til Skat. -skriven: ort dår 
man år '^- Hjemstedskommune. 

'mantel -n, . . tlar ( ) ogs. ^ & 5^, Kaabe, 
Kappe; det uldne Stykke der lægges 
under Børns Svøb; Skalkappe paa 
Bløddyr. -djuF Sækdyr. 

man'tilj -en, -er Mantille. 

manufaktur -en, -er { ). -idkare, -'ist 
-ist. -smide Fabriksjæmvarer. -ståm- 
pel Fabriksstempel. 

'manus — manuskript. 

manvuxen (itk. -et) mandvoxen, gifte- 
færdig. 

manover -n, . . vrer [-'o'var, -'ø'var] 
O; Kunstgreb, -segling -sejlads. 
-torn ^ Kommandotaarn. 

mapp -en, -ar Svaber. 

'mara -n, . . ror Mare, Mareridt; frækt 
Fruentimmer. 

mar bjork Dværgbirk. -buske for- 
krøblet Busk. 

mar'dusa H se madusa. 

mar eld Marild, Morild, -fiol 3( Strand- 
ræddike, Cakile maritima. 

marg -en, -er {'mar'g, 'mar'j] Margin, 
Rand. 

marga handa [-rj-, -rg-] f mange- 
haande. -lunda f -lunde. 

marg an teckning Randnote, Margi- 
nalnote. 

marga'rin -et [marg-] Margarine. 

margfaldig [-r*j-, -i"g-] f mangfoldig. 

marginal -en, -er [margi'nBi] Margin; 
hålla ngn. på el. vid -en holde en 
i Ørerne. 

margkunnig [-r j-, -rg-] f kyndig i 
meget. 

mar grås, -halm se sandror. 

margå [-'go'] Margaux Vin. 

maYi a-kult Mariadyrkelse, -e-dag 
Mariæ Bebudelsesdag 8. Septbr. 

'marig forkrøblet; fig. knarvorn. 

ma'rin -en, -er Marine, -'erad (itk. -at) 



marineret; havareret, -fdrvaltnin 
gen -bestyrelsen. 

1 . mark -en, -er { ), Jord ikke som \ Dansk : 

Ager; stadens^ Byens Grund; pa 
historisk -^ paa h. Grund; vinna 
^ vinde Terræn; gå i -en fig. bukke 
under. 

2. mark 1. -en, Fit. =, Mark Mønt: i Fin- 
iand = 100 penni = 72 Øre. 2. -en, -er 
Mark Vægt, som Guld- og Møntvægt: »/a Skaal- 
pund, ellers 1 Skaalpund; Spillepenge,. 

Jetton. 

markatta -n, . . tor Marekat, Cerco- 

, pithecus. 

markbygd Skovbygd. 

markegång, -s-pris, -s-taxa Kapitel- 
takst. 

markera [-'kera] ( ). 

'Markerna gammelt Navn paa Dals- 
land. 

markis -en, -er [mar'ki's] (); Mar- 
kise Solsejl, -'inna Markise. 

marklåda Jettonæske. 

marklåra Jordbundslære. 

'marknad -en [ogsaa 'marknan], er 
Marked ; gora god '^ gøre god Han- 
del; han skall icke rosa -en det 
skal komme ham dyrt at staa; for- 
stå varandra som två tjuvar på 
en '^ holde godt sammen. 

marknads afton Aftenen før et Mar- 
ked, -besokande, -besokare Mar- 
keds gæst. -skoj -gøgl. -stand -bod. 

markpund se lispund. 

mar krans se markvast. 

markscheider (), Grubemester. 

mark slant fim. Markstykke se 2. mark 1. 
-tals [-ite.ls] Bio. markevis; pundevis. 

marktschreier Markskriger, 

mark yta Jordoverflade, -skorpe. 

mar kvast Mare kost, *-ris paa Træ. 

markor -en, -er ['ko'r] ( ). 

marleka -n, . . kor ['mBTje.ka] fim. 
I matrasten. 

mar lock se -tov. 

'marmor -n { \. 

'Marmorasjon Marmorhavet. 

marmor hjårta fig. Stenhjærte. -platta 
Marmor^flise. -skiva -plade. -6dla 
Træleguan, Polychrus. 

marock 'an -en, -er, -are -n, Fit. =,. 
[-'råk'-] Marokaner. 

marokång -en [marå'kærf] Saffian,. 
Chagrin. 

mar ridning Mareridt, -risp ^ Hinde- 
bæger, *Fjørekoll, Statice limonium. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



234 



mårs— matledskvistar 



mårs ['mars'l Fæiiesk. Marts. 
mar'schall -en, -er Beg] krans, -blus. 
'Marsfåltet Marsmarken; Champ de 

Mars. 
marskalk -en, -ar [mar'jark/marjalk] 

Marskal; Brudesvend. 
inar|sken se mareld. 
marskog Dværgskov, forkrøblet Skov. 
marstrandsafibete H Slavearbejde. 
martall Dværgfyr. 
'mart |er -n, Fit. =, ( ). -'era martre, 

pine, lægge paa Pinebænk, -'erad 

(itk. -at) martret, forpint ogs. fig. 
martialisk [martsi'B'lisk] (). 
martisson [-iso.n] Mars's Søn a: Krigs" 

mand. 

^martinsfisk Sildekonge. 

maritorn ^ Strand-Mandstro, Eryn- 

gium. 
marjtov, -tova Marelok, *Tusflætte. 
mar'tyr -en, -er ( ). 
ma'ruffel -n, ..fflar Tølper. 
maruggla Uglebillede, Skabilken. 
marulk se havulk. 
marjvad ei. -vatten: ligga ei. segla 

i '^ være fuld af Vand om Skib. -viol 

" se -fiol. 

ma'rång -en, -er Marengs. 

mas -en, -ar en som slæber Fødderne 

efter sig; Dalkarl. 
^masa slentre; '^ pd {), skynde sig, 

kile paa, hænge i; '^ sig gasse sig 

i Varmen. 

1 . mask -en, -er Maske ; ligga i ^ 

i Kort spille fordækt; i Kroket ligge 

bag en Bue. 

2. mask -en, -ar Orm, Maddik, *Mark; 
han gor inte en -^ for når ikke en 
Kat Fortræd. 

^maska -n, . . kor Maske Garn; avig '^ 

Vrangmaske; råt '^ Retmaske; 

låmna maskor tage ind paa strikketøj ; 

taga upp niaskor slaa op. 
maskbo Ormerede. 
maskejra [-'ske'ra] maskere; maske- - 

rad blomma % Maskeblomst, -'rad 

-en, -er Maskerade. 
tnask|feber Orm|efeber. -frat -e-mel. 

-frått -stukken, -ædt. -fro -e-pulver. 
maskin -en, -er [-'Ji"n] Maskin !e;/u//, 

halv ^ fuld, halv Kraft; for full 

^ for fuld Damp. -rem Drivrem. 

-råfsa Hesterive. -smorja -olje. 
mask|matfig.Ormeføde.-mj61se-/ra^; 

Heksemel. 
masko'pi -en, -er Maskepi, 



masko'vad Maskovade, Raasukker. 

maskjpulver Ormelpulver. -ros Se 
Løvetand, Fandens Mælkebøtte, 
Taraxacum officinalis. -snåcka 
-snegl, Vermetus. -stungen (itk. -et) 
ormstukken, -styng -hul. 

maskulin ["mas'kuilin, -'li'n] l.Navno. 
-et Fit. — , Maskulinum, Hankøn. 2. 
Tiiio. O, af Hankøn. 

maskut.rotande ormefordrivende. 
-åten (Itk. -et) ormædt, ormstukken. 

masmåstare ^ Masmester. 

'massa -n, . . sor Masse; stora -n den 
store Hob. 

massaker-n,..krer[-'s2ik'3re\.-'sT3'kor] 
Massakre. 

massvis Bio. i Massevis. 

mastjfisk ^ ( ), *Dæksfisk. -kil Ma- 
ste;kil. -korg Mers, -krage -krave. 

masugn Smelteovn, *Masovn. 

'masur -n ( ), masret, knastet Træ. 
-bjork Vorte-Birk, *Lavlands-Bjerk, 
Betula verrucosa. -'era aadre. -hu- 
vud Pibehoved af masur. 

l.mat [-B-] Skibsmath. 

2. mat -en [-b'-] Mad; tii Dyr Foder; ^ 
och husrum Kost og Logis; taga 
ngn. i -en tage en paa Kost; liten 
i -en som har daarlig Appetit; kali 
'^ koldt Køkken ; det år uppåten '^ 
det lønner sig ikke. 'mat|a made; 
føde Maskine; matas blive fyldig, fast 
om Korn, (*). -ånde Madning; Fød- 
ning af Maskine, -are Føder, -are- 
kran Fødehane. -are-vagn Tender. 
-bit Bid Mad. -bod Fadebur, *Stab- 
bur. -bord Spisebord, -bud Til- 
kaldelse til Middag, -dags [-.daksj 
Bio. ved Spisetid. 

materia'list {) filosofisk. 

matlfriare Snyltegæst; Spisekammer- 
kæreste, (*). -frisk mad | lysten ; kånna 
sig '^ have -god Appetit, -girig 
graadig. -grann kræsen, -gumma 
S Bestyrerinde af et Spisekvarter; 
god '^ Kone som giver god Mad. 

-gast Kostgænger særlig tll Middag. 

-hållning Bespisning, Bord. -håm- 
tare -spand. -iUiråttning Spise- 
kvarter, -kammare Spisekammer. 
-kniv Bordkniv, -korg (); Torve- 
kurv, -kållare Viktualiekælder. -lag 
Bordselskab, Husholdning, (selv- 
stændig) Husstand, -lagningsskola 
Husholdningsskole, -leda -lede. 
-ledskvistar Fit. ^ se besksota. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



matlucka — medelålder 



235 



-lucka Luge mellem Køkken og 
Spisesal, -lust -lyst; kdnna ^ have 
god Appetit, -låda -kasse, Ædekasse 
til Fugle, -nidsk -gerrig, -nyttig spise- 
lig, {*); sp. giftefærdig, -ordning 
Spisereglement; Diæt. -os -lugt. -ra- 
barber Rabarberstilke, -rast Fro- 
kost- el. Middagspause, -recept Op- 
skrift paa Mad. -redning Madlavning. 

matrikel -n, ..klar [-'trik'al] (). 

ma'tris -en, -er typ. Matrice. 

matiro se målro -rum Spisestue, -rått 
Ret Mad. -r6r Spiserør. 

Mats Mads; taga ei. draga sin ■^ ur 
skoian sige Tak for sig, trække sig 
ud af en Sag i Tide. 

tnatsal Spise stue. -salsskånk Buffet. 
-sked -ske. -skott f Offer af Mad- 
varer til Præsten. -Skånk se -sals- 

skånk. -småltning Fordøjelse. 
-småltningsapparat Fordøjelses- 
redskab, -snuggare Snyltegæst. 
-strupe Spiserør, -stalle -kvarter; 
Madsted, -svamp spiselig S. -sån- 

gare Sanger indbudt tll Selskab for at 

synge, -såck [H 'mas'æk] Madpose, 
Madkurv; medbragt Mad, *Niste; 
lågga '^ lave Madkurv til, *niste; 
råtta munnen efter -en sætte Tæring 
efter Næring. 

matsåckskorg Madkurv, -mat med- 
bragt Mad, Lommemad, *Niste. 
-skrin Madtine,*Nistebomme.-skytt 
Søndagsjæger. -åtare Student der 
faar Kosten hjemmefra. 

^matt;a -n, . . tor Maatte, (*), Gulvtæppe ; 
en ^ silke = 4 Dukker, -bildande 
grønsværdannende. -flåtare -binder. 
-grås ^ alm. Ulvefod, *Kraakefot, 
Lycopodium clavatum. -kåpp 
Trappestang til Tæppe. 

^mattighet Mathed. 

mattimme Spise time, -tid. 

matt lummer se -grås. 

'mattram ^ Matrem-Okseøje, *Preste- 
krave, Chrysanthemum parthenium. 

mattsam trættende, -sjuda koge lang- 
somt. 

mattvåv Tæppetøj. 

maturi'tetsexamen Studentereksa- 
men, Artium. 

mat varuihandel Viktualiehandel.-vin 
Bordvin, -vrak -et Kræsenpind, 
Kostforagter, -våxt spiselig Plante. 
-61 Bordøl. 

mauk -en Muk paa Heste. 



mauso'lé -en^ -er Mausoleum. 
'maximi- i Sms. maksimal, Maksimums-. 

ma'xiSS finl.: hoppa '^ om en Hund 

springe over ens foldede Hænder. 
me'anderslinga å la grecque-Bort. 

1. med -en, -ar se mede. 

2. med ['me'd, 'mæ'd, H 'me', 'mæ'] 
Forho. & Bio. ( ) ; från och -^ (), fra . . . 
medregnet; till cch '^ (), oven i 
Købet, til. .. medregnet; ett glas 
med vatten et Glas Vand; '^ det 
villkor paa den Betingelse; ^ allt 
detta trods alt; '^ sig sjålv ved 
sig selv; vad skulle jag '^ det 
att gora? hvad skulde jeg der? så 
var det ^ den saken saa er vi fær- 
dige med det; det år ingenting '^ 
honom der er ikke noget ved ham; 
ingen Drift i ham ; den år ej mycket 
'^ der er ikke meget ved den; '^ 
om med til; -^ och mat (); Med- 
og Modgang. 

me'dalj -en, -er Medaille. 

'medan medens. 

mediauisvarig [-e*-] medansvarlig. 
-borgare ( ), Borger, -borgarrått 
Borgerret, Indfødsret, -borgen -kau- 
tionist, -borgerlig ( ); borgerlig;/or- 
lust av -t fortroende Tab af borger- 
lige Rettigheder, -brottslig -skyldig. 
-brottsling Navno. -skyldig. 

meddel a [me'd-] (); afsige Kendelse; 
-^ sig med ngn. konferere med en, 
tale med en om ngt. -ånde Medde- 
lelse, -bar meddelelig. 

'mede -n, . . dar siæde-Mede, Gænge, 
*Meie. 

'medel . . diet, Fit. — , Middel; Midte; 
Medium; Fit. Midler, Penge; '^ att 
Middel til at; med tjånliga ^ med 
Rettens Hjælp, -fin mellemfin. -fårg 
Mellemfarve. -livSilångd gennem- 
snitlig Levealder, -lang middelhøj. 
-los ubemidlet, -måtta Middelmaa- 
dighed; Middelvej, Gennemsnit, det 
almindelige, -måttig middelmaadig; 
Middel-, *middels. -nerv ^ Midt- 
ribbe, -proportional Mellempropor- 
tional, -punkt Midtpunkt, -rorelse 
Middelbevægelse, -sill middelstor 

Sild i fjerde Aar, (*). 

'medelst Forho. ved, ved Hjælp af. 

medel storlek Middel størrelse, -tida 
Tiiio. -alderlig. -tiden -alderen, -tids- 
måssig -alderlig. -varde gennem- 
snitlig Værdi, -alder Gennemsnits- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



236 



medelålders— menig 



alder; modnere Alder, Manddoms- 
alder, -alders, -aldrig midaldrende, 
*middelaldrende. 

medfaren [-e*-] med taget, (*); illa -^ 
ilde tilredt, -fart ( ), Behandling, -fri- 
are Rival, Medbej ler, (*).-f olja -følge. 
-folje Følge, -giva (); indrømme, 
tillade, -hava -bringe, ( ). -hinna 
se hinna med. -hållare Tilhænger, 
Meningsfælle, Medholder. 

medi'cin -en (); medicine doktor 
Doktor medicinæ; medicine studio- 
sus stud. med., Mediciner, -'al- 
drång f Læges Haandlanger. -'al- 
lagfarenhet Retsmedicin, medicina 
forensis. -'al-råd Medlem af -'al- 
styrelsen svar. til Sundhedskollcgiet. 
-'al-vikt Apotekervægt. -'al-våxt 
Lægeplante, -låda Medicinkasse 
som daglig sendes til en Station, 
hvor der ikke er Apotek. 

medi ka'mentsflaska Medicinglas. 
-kofilare en som tager medikofilen, 
cand. phil. & stud. med. -ko'filen 
medicinsk-filosofisk Eksamen omtr. 
= Kantussen, -kus Fit. medici['me'(i-]{). 

'medja [-e*-] se midja. 

medkåmpe [-e*-] Medkæmper. 

'media [-e'-] mægle, -nde Mægling. 
-re Mægler ikke som Bestilling, Mel- 
lemmand. 

medlem -men, -mar ['me*d-] ( ). 

medlerst se mellerst. 

mediertid se emellertid. 

'med, lid ånde [-e"-] Medlidenhed. 
-iSam medlidende. 

med lopare [-e-] Eftersnakker, -ryc- 
kande betagende, -sols med Solen, 
højre om. -tåvlare Medbejler; Kon- 
kurrent, -vareise Medskabning. 

medvet ånde [me*-] 1 .niio. semedveten. 
2. Navno. Mcdvidenhed, Medvidende; 
Bevidsthed {av om), -en (itk. -et) 
medvidende, vidende; bevidst; han 
år '^ han er ved sin Bevidsthed; 
jag år r^ om eit fel er mig en 
Forseelse bevidst. 

medivåder \ [-e-] Med vind. -alders 
se medelålders. -omkan -ynk. 

megåra -n, . . ror f-'gæ'ra] Megære. 

mejbåge -n, . . gar Mejerede. 

mejer 'inna, -ska ['mæj'-] Mejerske. 

mejram -en ["mæj'ram] ^ dyrket 
Merian, *Bergmynte, Origanum 
majorana; vild se konig. 

mekanik -en [-'i'kj (). 



meli'lot -en Stenkløver se sotvappUng^ 

melis -en [me'li's] (). 

me'liss -en 2( Hjærtensfryd, Melissa. 

mell 2( se måll. 

'mellan [mæl'-, mel'-] mellem, -balk 
Skillevæg, -band mellemste Gevær- 
ring, -blad ^ Løvblad, -folklig inter- 
national, -gift -en Tilskud ved Bytte. 

-grad -trin. -gårde anat. -gulv. -hånd 
( ), -mand ; -led. -havande Navno. -væ- 
rende. -håXiOrt ^ spidsbladet Stef- 
fensurt, *Trollurt, Circæa inter- 
media. -komma komme imellem,, 
i Vejen, -lågg -lag, Fyldestykke. 
-lånk -led. Forbindelsesled, -lopare 
-løber, en der bærer Kappen paa 
bægge Skuldre, -mening gram. -sæt- 
ning, indskudt Sætning, -mål -maal- 
tid, -mad. -rådig interlinear-, 
mellem Linjerne, -rått -ret Mad. 
-sats O, -sætning, -skede -tid^ 
Overgangstid, -skepp arkitekt, -skib. 

Midterskib i Kirke. -skivaFløj i Bord. 

-skifte, -skov [-.sko. v] -rum om Tid. 
-slag typ. Skydning, -slagen typ. 
skudt Sats. -spett zooi. -spætte, Picus 
medius. -stick: sitta i -^ være i 
Mellemhaanden Kort. -stolpe ^ 
Stræber, Stiver, -stand -rum. -ter- 
min (Skole-, Universitets-)Ferie. 
-våning Mezzanin, -åt af og til. 

'mellerst [mæl"-, mel'-] mellemst. 

'mellre -n ^ se måll. 

melo'dram -en, -er, -'drama -t {), 
-'deja H Melodonte. 

melton ['mæl'tån] Tøj Multum. 

memo 'årer Memoirer. -rVal^et Fit. 
= & -er ( ). -rialprotokoll jur. Kon- 
cept-Protokol. 

l.men ['mæn'] Bindo. (). 

2. men itk. ['me"n] {), Skade. 

'mena -ade, -at, H ^mente, ment mene ; 
sige, ytre ; -^ ngn. vål, ^ vålmed ngn. 
mene en det godt; -^ ont have ondt 
i Sinde; så menas det ej det er 
ikke Meningen; allvarsamt menat 
alvorlig talt; en menande blick 
betydningsfuldt, meget sigende Blik. 

me'nad -en, -er Mænade. 

menagera [-'Je"ra] behandle forsigtig; 
-^ sig skaane sig selv. 

mened are Mened|er. -ig -ersk, troløs. 

men for arbejdsudygtig, invalid; van- 
før, -fore Uføre, daarligt Føre, (*). 

'menig Tiiio. (); -e man Menigmand, 



foreg. Hovedord. - Joreg. Hovedord el. hvad der staar foran J. () det tilsvarende paa Dansk. 



menigheten— mila 



237 



-heten Almuen, Almenheden, Sam- 
fundet. 

^mening -en, -ar (); Sætning; gram. 
Periode; få '^ av faa Mening i; 
jag hade ingen '^ med det jeg 
mente ikke noget ondt dermed. 

menings brytning, -byte Menings - 
veksel, -udveksling, -frånde -fælle. 
-skiljiaktighet -forskel, -tom -løs. 
-utibyte se -byte. 

men lig skadelig, -los (); skyldfri, 
uskyldig; skikkelig, pjanket; -a^arns 
dag Børnedag, bethlehemitiske Bar- 
nemords Dag 28. Decbr. 

menniska se mdnniska. 

mer, 'mer a Tiiio. & Bio. mer, mere; 
ret; mera vacker ret smuk; for mer 
se former; nu mera se numera; vad 
mer? hvad saa.-^ vad mer, om hvad 
gør det vel, om; ingen mer an han 
ingen fl.ere end han. -a-nåmnd (itk. 
-nt), -bemåld (itk. -it), -berord (itk. 
-rt) merbemældt. -en dels mesten- 
dels, for det meste. 

merg se mår g. 

merit -en, -er [-'i't] (), Fit. Embeds- 
kvalifikationer, Fortjeneste, -'erad 
(Itk. -at) meriteret, kvalificeret, -for- 
teckning, -lista Liste over Fortje- 
nester ved Embedssøgning. 

mer'kur -en Kviksølv. 

mes -en, -ar zooi. Mejse, Parus; sølle 
Stakkel, Kr>'ster. -aktig krysteragtig. 

mesallians [mesali'ag's] Mesalliance. 

'mesig se mesaktig. 

mesogdtisk [-'jotisk] møsogotisk. 

mes ost Myseost. 

mespel se mispel. 

mest ['mæs't] Tiiio. & Bio. (); for det 
meste; næsten; det år ^ lika bra 
omtrent lige saa godt; -^ som folk, 
som folket år '^ som Folk er flest. 
-a-dels -endels. -bjudande højest- 
bydende 

me'stis -en, -er Mestits. 

me'syr -en, -er Forholdsregel. 

"meta mede, fiske. 

metafor -en, -er [-'fo'r] ( ). 

me'tall -en, -er (). -duk -traadsvæv. 
-isk [-'talisk] (); '^ kassa, -kassa 
Metalbeholdning, -oxid -oxyd, -ilte. 
-plat, -skiva -plade, -svarv -dreje- 
bænk, -tacka Barre, -urg -en, -er 
[-'urg] ( ). -urgi -en [-ur'gi'] ( ). -ur- 
gisk [-'ur-gisk] ( ). 



metamorfos -en, -er [-'fos] Metamor- 
fose. 

'met ånde Fiskeri med Snor og Krog. -are 
Fisker, -don -et [-dw.n] Medetøj, 
♦Fiskesaker. 

'mete -t, -n se metande; se metdon. 

meteor -en, -er [-'or] (). -ologi -en 
[-årålå'gi*], -ologisk [-årå'logisk] ( ). 

'meter -n, fu. — & . . trer ( ); Metrum, 
Versemaal. -band -maal. -likare 
Normalmeter. 

methåv Ketser, Glib, *Haav. 

'metis -en (), Blandingsuld. 

met krok Mede krog. -mask Regn- 
orm som Madding, *Metemark. 

me'tod -en, -er Metode, -ik -en [-'i'k] ( ). 

metrev -en, -ar Medesnor. 

metrik -en f-'i'k] (). -onom -en 
[-å'nom] ( ). -opolit -en, -er [metrå- 
på'lit, -wpw'li't], -opoli'tan -en, -er 
Metropolit. 

met spo -et, -n Fiskestang, 

metvurst -en, -ar Spegepølse. 

mexi'kan -en, -er, -are [-'kB'n-] Mexi- 
kaner. -ska -n [-'kBnska] -sk Sprog; 
-erinde. 

Michaéli I-'ke-] Mikkelsdag. 

mick -en, -ar Rebsi. Mikke; *Smule, 
Bete. 

"Mickel -n, . . cklar Mikkel Ræven, ogs. 

Personnavn. -S-måSSa -S-dag. 

middag -en, -ar ['m\d'v.g, H 'mid'al 
O; sova '^ sove Middagssøvn; / 
-s ['mid'aks, H 'mid'as] ( ). -s-bjud- 
ning [mid'aks-] -s-indbydelse; -s- 
selskab. -s-dags [-daks] Bio. ved 
Middagstid, -s-gåst (); -abonnent. 
-s-inackoridering -s-abonnement. 
-s-mål -s-maaltid. -s-plan -s-flade, 
-s-rast -s-hvile, -s-spisning Middag. 

'midj a [i-] -n, . .j'or Midje, -e-band 
Livbaand; Fa^onbaand. 

midljud [mi"d-] Indlyd. 

midsommar['midsåmar, H 'misåmar] 
( ). -blomster Skov-Storkenæb, *Sju- 
sjær, Geranium silvaticum. -råg 
St.-Hans-Rug. -(s)dag(), St.-Hans- 
Dag, *Jonsok. -vaka St.-Hans-Nats- 
vaagen, St.-Hans-Nat. 

midt se mitt. 

mig. [\ & poet. 'mi'g, aim. 'mæj'] (). 

Mika'élidagen se Michaeli. 

mikroskop -et, Fit. =, [mikrå'sko'p] ( ). 

mil -en, Fit. =, ( ) en gi. svensk Mil = 
36000 Fod 10,688 Meter; sml. nymil. 

'mila -n, . . lor (Kul-)Mile. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



238 



milanobo — miskund 



tni'lanobo Milaneser. 

mild (itk. milt) ( ). -ra mildne, formilde. 

-rande, -ring Formildelse, -sinnad 

(Itk. -at), -sint af et mildt Sind. 

-våder mildt Vejr, Tøvejr. 
mi'lis -en, -er Milits. 
militiebo, stalle [miMitsi3-| militær 

Embedsgaard. 
mili'tår 1. T.iio. {). 2. Navno. -en, -er 

O, -person; -en -et. -befålhavare 

Chef. -låro,verk Krigsskole. 
ftiiljjard -en, -er [-'B-rd] Millijard. -'on 

-en, -er -on. -ondel -ontedel. -on- 

tals Bio. [-itB.ls] -onvis. 
mirjo -en, -er Milieu. 

'milla intr. mildne om Vejret. 

mille^folium ^ Røllike. 

miljmårke Mile|pæl. -s-lång -lang. 
-stolpe -pæl, -sten. -tals [-itB.ls] Bio. 
i Milevis. 

mimik -en [-'i"k] (). 

l.min ['min"] (itk. mitt, Fit. ^mind) (); 
min stackare jeg Stakkel; mitt not 
jeg dumme Fæ; de mina de der 
hører mig til. 

2. min -en, -er ['mi'n] Mine; hdlla 
god ^ i elakt spel gøre gode Miner 
til slet Spil; hdlla vid god '^ holde 
i godt Humør. 

'min[a -n, . . nor Mine underjordisk. 
-brunn Minebrønd. 

minderjhaltig se underhaltig -årig 
( ), umyndig, -åring -en, -ar mindre- 
aarig Person. 

'mindre (); ingenting ^ an intet 
mindre end; ej -^ ... an dven 
saavel ... som; med ^ an (att) 
med mindre; Mindre Asien Lille- 
asien, -vetande Idiot. 

mine'ral -et, Fit. — , (). -isk [-'B'lisk] 
-sk. -og -en, -er [-'lø-g] ( ). -ogi 
-en I-'lå'gi-] (). 

mi'nett -en f en Slags Dans. 

minjgropMinejtragt. -gråvare -graver. 

'mini|mi-termometer Minimumster- 
mometer, -mum Itk., Fit. =, ["mi'n-l 
O, Lavmaal. 

mi'ni|ster-n, . . trar (). -stére [-'stæ"r], 
-"sterium, -'står -en, -er Ministe- 
rium, -steri'ella mål diplomatiske 
Sager. 

"minnlapå paaminde, -as -es ei. minns, 
Fort. ^mindes, Bydem. minns mindes, 
huske; Jag vill minnas att han 
kom saavist jeg husker, om jeg 
husker ret, kom han; minnas sin 



låxa kunne sin Lektie; det skalt 
han minnas det skal han komme 
til at huske. 

'minne -t, -n Minde i begge Bet., Hu- 
kommelse, Erindring; '^ av Erin- 
dring om; '^ av N. N. Mindetale 
over N. N.; ett upp och tvd i '^ 
een op og to i Mente; med hans 
goda ^ med hans Tilladelse; /ora 
en ngt. till -s minde en om noget; 
Idgga på -t, teckna sig till -s 
skrive sig bag Øret; det har fallit 
mig ur -t er gaaet mig af Minde; 
ur -t efter Hukommelsen. 

minnesjartikel Erindring, „Souvenir". 
-beta alvorlig Paamindelse, Lek- 
tion, „Huskekage", -blomma ^ For- 
glemmigej, -bok Notebog, *Anno- 
tationsbok. -fel Huskefejl. -god 
som husker godt. -godhet god Hu- 
kommelse, -gård hvad der gøres 
til Minde om en, Hyldest til ens 
Minde, -hjalp Støtte for Hukom- 
melsen, -kunskap Hukommelses- 
viden, -lista Erindringsliste, -låxa 
se -beta. -los glemsom, *glemsk. 
-penning Medaille, Erindringsme- 
daille. -runa (), Mindeskrift. -sl5 
sløv paa Hukommelsen, -sprak 
Tankesprog, -stod -støtte, -tecknare 
Biograf, -teckning Levnedsbeskri- 
velse af en afdød. Nekrolog; Teg- 
ning efter Hukommelsen, *Uten- 
adstegning. -verk Hukommelses- 
værk, -viol Stedmodersblomst. -vård 
Mindesmærke, -vård -værdig. 

min'sann minsandten, sandelig. 

'minskla mindskje, formindske, -ånde, 
-ning -ning, Formindskelse, For- 
ringelse. 

minjspel Minespil. 

minst mindst; det -a i mindste Maade. 
-bjudande lavestbydende. 

minugn Mineovn. 

minut -en, -er [-'nui't] (); Detail Handel; 
pd (eviga) -en paa Øjeblikket, -'era 
tr. sælge en detail. -handel Detail- 
handel. -i6s [-tsi'ø-s] ( ). -lig [-'nm-t-] 
øjeblikkelig, -tals [-itB.ls] Bio. -vis. 

minorkorg [-'no'r-] Skansekurv. 

mirakel . . klet, Fit. =, [-'rB'ksl] ( ). 

misantrop -en, -er [-'tro'p] (). 

"mischmasch -et Miskmask. 

misere -n [-'sæ"r] =^ misdr Misære. 

'miskund -en Miskund jhed, Barm- 



*^ foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



miskunda — mjakig 



239 



hjærtighed. -a 5/^ forbarme sig. 
-elig ['mis'-], -sam -elig. 

^'mispel -n, . . plar { ), Mespilus ger- 
manica. 

missjbelåten mislfornøjet. -bildad(itk. 
-at) -dannet, -bildning -dannelse, 
Dannelsesfejl. -bildningsanstalt 
S højere Pigeskole eng. miss. -bjuda 
skambyde, -bud Skambud, (*). -bytt 
fini. brøstholden, -dåd -gerning, (*). 
-dådare -dæder. 

'misse -n, . . sar Mis, Missekat, ♦Katte- 
pus. 

missjfall Abort; få '^ abortere, -firma 
krænke, fornærme, -firmlig kræn- 
kende, -flax fini. se otur. -f orhållande 
Misforhold; fim. utilbørligt Forhold. 
-forstånd -et, Fit. =-, Misforstaaelse. 
-gifte Mesalliance, -givning Fejl- 
givning i Kort. -grepp Fejlgreb. 
-gynna {ngn.) vise sig ugunstig 
stemt mod en, behandle stifmoder- 
lig. -gårningsbalken Straffeloven. 
-gårningsman Misdæder, -haglig 
ubehagelig, ilde lidt. -hugg Fejlhug; 
/ ■^ af en Fejltagelse; komma ei. 
råka i '^ ved Fejltagelse komme til at 
undgælde for en anden, -hugga sig 
hugge fejl; fig. tage fejl. -humor daar- 
ligt Humør, -hushållning Ødsel- 
hed, *daarligt Stel. -hållighet Uenig- 
hed. 

mis'siv -et, Fit. = ei. -er Sendebrev; 

Konsistoriets Beskikkelse af en Præst. 

-'era beskikke eri Præst. 

misiskriva sig o: miss- skrive fejl. 
-skuren s: miss- (itk. -et) forskaaren. 

missleda vildlede. -Ijudande ilde- 
lydende, -lyckas (); han har miss- 
lyckats det er mislykkedes, gaaet 
galt for ham. -lynt [-ilynt] i slet Hu- 
mør, gnaven, -minna sig huske fejl. 

'missne -n 81 -t 2( Kær-Mysse, vild 
Kalla, *Myrkongle, Calla palustris. 

misslnojd (itk. -77) misjfornøjet. -nojd- 
het, -noje -nøje, -fornøjelse, -rikt- 
ning fejl Retning, -råkna sig for- 
regne sig, regne fejl. -råkning Fejl- 
regning; Skuffelse; fejlslagen For- 
haabning.-råkningspenningarFejl- 

tællingspenge Emolumenter for Kasserere. 

-ta se -taga. -tag -et, Fit. =, Fejl- 
tagelse, -taga fejlagtig tage (for), for- 
veksle; '^' 5/^ tage fejl {på, om af). 
-tecknad (itk. -at) fejltegnet, forteg- 
net, -trivas vantrives, -tro 1. udso. 



O, -tænke. 2. Navno. — -troende 
-tro, -tillid; Vantro, -trogen (itk. -et) 
-troisk. -trosta -tvivle, opgive Haa- 
bet. -trostan -tvivl, -tycka tage 
ilde op. -tånka (), faa Mistanke 
om; have Anelse om, ane. -tånkt 
-tænkelig. 

misjsummering a: miss- fejlagtig Sam- 
menlægning. 

miss|unn,sam misundelig. -upp,fatta 
-forstaa. -vårda vanrøgte, forsømme. 

misjsåga sig o: miss- fortale sig, for- 
snakke sig.-såmja o: miss- Uenighed. 

missjode Uheld. 

mist -en Taage. 

'mista -er, ^ miste, mist; ogs. -ade, -at 
O, tabe; undvære, -nde Tab. 

mistbank Taagebanke. 

'miste Bio.: hora'^ o. fi. høre fejl; gå 
'>-' om gaa glip af. 

"mistel -n, ..tlar% Misteljten, Viscum 
album, -trast -drossel, *Duedrossel, 
Turdus viscivorus. 

'mistig taaget, diset. 

'mistlig undværlig. 

mistllur Taagehorn, Sirene. 

'mistning Tab; gå i '^ av gaa glip af. 

mitra -n, . . ror ['mi'tra] ( ), Bispehue. 

mitral'jos -e/z, -erMitrailleuse, Kugle- 
sprøjte. 

mitt Bio. midt; '^ emot lige overfor; 
'>^ for lige foran ; '>^ for hans nåsa 
lige for hans Næse; ^ i synen, i 
ansiktet lige op i Ansigtet; -^ un- 
der lige under; ^ under det ret 
som; '^ åt! se lige ud! '^ over 
lige over, *ret over. 

"mittel -n typ. (); Midte. 

mittåt se mitt. 

'mjama mjave. 

mjugg: i '^ i Smug, ved sig selv; 
skratta / '^ le i Skægget. 

mjuk blød; myg, bøjelig; -t vatten 
blødt Vand. 'mjuk|a upp blødgøre, 
gøre myg, *myge. -dån ^ Sand- 
Hanekro, *Dun-Daa, Galeopsis la- 
danum. -fenig blødfinnet. 'mjukjis S 
Hilsen o-.odmjuka tjånare! -na[-ui'-] 
blive blød ei. myg, *mykne; fig. give 
efter, -nåva ^ blød Storkenæb, 
♦Dunflok, Geranium molle. -plister 
2( liden Tvetand, Lamium amplexi- 
caule. -tåtel % Hestegræs, *Lodne- 
gras, Holcus. 

'mjåk|er godt Fjog, *Godfjot. -ig 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og 1 Bitryk staar /dron Trykstavelsen. 



240 



mjåll — modesti 



I'mjæ'kig] tossegod, *godfjottet 
kvindagtig. 

1. mjåll -et Skæl i Hovedbunden, 

2. mjåll, -vlt skær, snehvid. 

mjåltbrand Milt|brand. -bråken ^ 
-bregne, Scolopendrium officinarum. 

""mjåltie -n, ..tar Milt; -n hugger 
jeg har Sting i Siden, *Miltning. 
-grås se -bråken. -hugg Sting, Milt- 
sting, -sjuka Tungsind, Hypokondri, 
Melankoli, -ort se gullpudra. 

mjårde -n, . . dar fmjæTda] Tene et 

Fiskeredskab, 

mjod -et & -en [-ø-\ ( ). -ort ^ Mjød- 
urt, Spiræa ulmaria. 

mjol -et Mel. 'mjolja mele; ^ ned 
bedække, bestrø med Mel; -^ sig 
meles, -bagge -bille, -orm, Tene- 
brio molitor. -bår se mjolon. -dagg 
-dug. -damm, -doft -støv. -drum 
-rende, -dryga se -dka. -ig -et. 

mjolk -en Mælk. 'mjolkja malke, 
*melke. -aktig (); '^ yngling 
Mælkefløs. -arrendator Mælkefor- 
pagter, -bland -et Mælkevand, 
♦Melkeblande. -blomster se kabbe- 

I6k ogsaa om nogle andre Planter, -bo- 

iSkap Malkekvæg, -brunn: dricka 
'^ bruge Mælkekur. -bud Mælke- 
kusk, Mælkemand, -bunke Mælke- 
fad, (*), *Melkeringe. -bytta Mælke- 
bøtte med Laag, -droppeu Velgøren- 
hedsanstalt i Sthlm. som sælger 
varm Mælk til Arbejdere. 

^mjolke -n, . . kar Mælke hos Fisk; ^ 
smalbladet Dueurt, Gederams, 
*Gjeitrams, Epilobiuni angustifo- 
lium. 

mjolklfibla % Svinemælk, *Dild, Son- 
chus. -flaska stor Mejeri-Mælke- 
spand, Transportspand. -flicka 
Malkepige, *Melkepike, -forsålj- 
ning Mælkejudsalg. -huSihållning 
Mejerivæsen, -hustru -kone, -hand- 
lerske. -kastning -sygdom hos Bar- 
selkone, -ko Malkeko, *Melkeko 
egs. fig. -kreatur Malkekvæg,*Melke- 
kvæg. -kruka -kobberspand, -karl 
-kar i begge Bet. -magasiu -udsalg. 
-pall Malkestol. -provare -prøver. 
-ros ^ se -blomster, -rot ^ Stolt 
Henrik, Blitum bonus Henricus. 

mjoljkrut Melkrudt. 

mj61k|rått Mælke|ret. -sil -si, (*) 
-skivling^-hat,Lac^ar/«5.-skorpa, 
-skorv -skorpe, -spegel -spejl; | 



Spejl hos Ko. -ståva -strippe, *-stave. 
-tistel S( almindelig Svinemælk, 
*Hare-Dylle, Sonchus oleraceus. 

mj6l;kvarn Meljmølle, *-kvern. 

mj51k|vassla Valle, -vin Kumys. -våg 
\ Mælkejvej. -åder -aare. -ort % 
Vortemælk, Euphorbia. 

mjollår Mel|bing, -kiste, -mask -orm. 

mj61n|ardrång Møllerkarl. -are -;z, 
Fit. =, ['mjøl-, 'mjol"-] Møller, -ar- 
hustru, -erska Møllerkone. 

'mjolon -et, Fit. =, Melbær, Arctosta- 
phylus uva ursi. -ris Melbærbusk. 

mjoljrått Meljmad. -sikt -sigte, -stark 
-rig. -oka -drøje, Spermoedia clavus. 

mo -n, -ar Hede, sandet Slette; Sand- 
jord. (*). 

moa'ré -en, -er Moiré. 

moa'tjé -en, -er ens Dame, Kavaller 

i Dans. 

mobili'årmassa rørligt Gods i bo. 
mobjålla P ^ Linnæa. 
l.'mocka -n P Hob, Dynge. 
2. 'mocka Udso. muge, *maake ; '^^råV 

gøre Vrøvl, yppe Klammeri. 
mockasten (), Mosagat. 

1. mod -et {); Sindelag; fålla -et tabe 
Modet; repa '^ fatte Mod; till -s til 
Mode; ett glatt '^ et muntert Sind; 
/ hastigt '^ i Hidsighed. 

2. mod -et, Fit. :=: & -er Mode; / ei. 
på -et i el. paa Moden; komma ur 
-et gaa af Mode. 

l.modd [-(!)-] oplagt tii noget. 

2. modd -en [-å-] Snesjap, Blanding 
af Sne og Vejsnavs, -ig bedækket 
med modd. 

mod |(e)kråmerska Mode handler- 
inde. -plansch -billede. 

'moder (forkortet mor) -n, Fit. 'modrar ( ); 
'^ åt '^ til; tigga for sin sjuka 
mor snakke for sin egen Æske. 
-band -baand. -broder jur. Morbro- 
der, -fall -fremfald. -flåck -mærke, 
(*). -forsamling -menighed, -jord 
( ), Fødeegn, -kaka anat. -kage. -kupa 
-stade, -liv: /, från -et i, fra Moders 
Liv. -moder jur. se mormor. 

modern (itk. -nt) [-'dæ^n] moderne. 

moderlnåring Hovederhverv, -pas- 
sion, -plågor Moderjsyge. -raseri 
Nymphomani. -s-arv Mødrenearv. 
-slida -skede, -stam -stamme. 
-syster jur. Moster, -s-vård -omhu. 

modest [mw'dæst, må-J beskeden, -'i 
-en -hed. 



■ toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



modetidning— morianska 



241 



modetidning Modejournal. 

mod fålla forknytte, nedslaa. -fålld 
(itk. -Ilt) modfalden. 

modfårg Modefarve. 

modifi'era [-w-, -å-] modificere. 

'modig ( ) = tapper, ogsaa -a tåiar ( ). 

mo'dist -en, -er Modehandlerinde. 

mod stulen (Itk. -^?) modfalden, forknyt. 

'mogande \ jur. kommen til moden 
Alder. 

"mogen (itk. -et, Fit. mogna pmwgna]) 
moden; vid '^ alder af sat Alder; 
mogna år Skels Aar og Alder, -hets- 
examen se maturitetsexamen.-heis- 
prSvning : rdtt att anstdlla '^ Di- 
missionsret, mogna ['mwgna] mod- 
ne, 'mognad -en Modenhed. 

'Mogol, 'Mogul: Stora '^ Stormo- 
gulen. 

mo hare (*), blaagraa Hare. 

moiti'é se moatj'é. 

moj ^ flov. 

'moja 1. Udso. : ^ sig gotte sig, gasse 
sig; S gøre Vrøvl. 2. Navno. Over- 
sættelse trykt el. skreven, især Horats og 

Livius til Skolebrug. 

'Moje Moritz. 

"*mojna ^ løje af, flove sig. 

mojord Hedejord, (*). 

''moka se mocka. 

'mok en, -na fim., se boken, -na. 

mol ['mwl] Bio.: ^ allena, ^ ensam 
mutters ene; '^ rik hovedrig, ♦sten- 
rig; '^ still, '^ tyst stille som en 
Mus; -^ svart kulsort. 

^mola slide, slæbe; det molar i tdn- 
derna det gnaver, murrer i T. 

molbliga nidstirre se mol. 

'moU a. -n, . . lor ^ Mælde, Atriplex. 
-amarant ^ fremliggende Amarant, 
Amaranthus blitum. 

mollåsa sprænglæse se mol. 

moln -et, Fit. =, ['mo'ln] Skv. -agat 
Røgtopas, -bådd -banke, -diger 
bedækket med mørke Skyer, -flåck 
-plet, *-dot. -gubbe mørk Sky. 
-holjd (Itk. -jt) se -diger, -pelare se 
-stod. -sky let Sky. -stod -støtte. 
-tapp se -flåck. -vågg stor Skybanke. 

mol skrika [mo3'l-] skrige i vilden Sky. 
-supa drikke som en Svamp. 

'molter Fit. [-å-] se hjortron. 

moltiga [mcoi-j tie bomstille. 

'molton Multum Tøj. 

moltyst se mol. 

mo'luckkråftazooi. Dolkhale, Limulus. 



mo'mang -en, -er [mw-, må-] Øjeblik. 
mo'ment -et, Fit. = & -er [mæ-, må-] 

O; Punkt, Passus, -'al momentan, 

af øjeblikkelig Varighed. 
monarki -en, -er [mwnar'ki', mån-] ( ). 
'monke -n [-å-] ^ Blaamunke, Jas/on^ 

montana. 
mono ga'mi [månå-] -en (). -log -en, 

-er [-'lo-g] ( ). -pol -et, Fit". =, [-'po'l, 

-'pwl] (). -ton [-'to-n] (). • 
'monstjer ..tret, Fit. =, Monstrum; 

i Sms. Kæmpe-. -ru'6s monstrøs. 
monter -n, . . trer ['mkr\'-, 'mån'-], 

-skåp Montre. 
mopp -en, -ar ^ Svaber. 
mops -en, -ar {), Moppe; ge på -en 

give en ordentlig Afhøvling. 

1 . mor se moder. 

2. mor -en, -er ['mwr, mo*r] Mor, 
Morian. 

mo'ral -en, -er ( ). -isk [-'rB'l-] mo- 
ral sk. -kaka -præken. 

moras -et, hu. == & -er [-'m's] Mo- 
rads. 

morbror ["mwrbrwr] (). 

mord -et, Fit. =, ['mw'rd] (). -brand, 
-brandsan ilåggning -brand. Brand- 
stiftelse, Ildspaasættelse. -brånnare 
-brænder. Brandstifter, -gevår -vaa- 
ben. -girig -lysten, -isk ['mwrd-] 
morderisk, blodig. 

mo'rell -en, -er [mco-, må-] ^ ( ), Skyg- 
gemorel. 

morfar ["mwrfar] (). 

morgens [-rj-], -is S god Morgen! 
-na ['mår'gna, aim. 'mo' r na] se morna. 

morgon ['mår'gån, aim. 'mårån, ogsaa 
'mo*rån]-^n, . .gnarei. mornar [sjæid. 
'mår'gnar, aim. 'mårn'ar, 'mo'fnar] 
Morgen; / ^^ [ogsaa 'må i'n*] i Mor- 
gen; / -5 i Morges; kl. 5 på -en 
Kl. 5 om Morgenen ; på ei. om mor(g)- 
narna om Morgenen, -dag: det blir 
en -^ der kommer en Dag efter denne. 
-fjåsk -et H alt for morgenduelig 
Person, -flakt -vind. -frisk, -girig 
-duelig, -klånning -kjole, -kvist: 
på -en i den tidlige Morgenstund, 
(*). -promenad -tur. -rodnad -røde. 
-stjårna (); ^ kostblomstret Fugle- 
mælk, Ornithogalum umbellatum. 
-tidig -duelig, -tidning -blad, -avis. 
-uppilaga -udgave, -vard Frokost. 
-vakt -vagt; tidlig Morgenstund. 

mori'an -en, -er (), Neger, -ska 
[-'B'nskaj Negerinde. 



'norsk. (•)dei tilsvarende paa Norsk. 'Acc 1, 'Acc. 2 og i iiitryk staar /oroft Trykstavelsen. 
Svensk-Dansk Ordbog 16 



242 



moring — motverkare 



'moring -en, -ar ^ ( ), Fortøjning. 
morinna [mwr'in'a] maurisk Kvinde. 
mojripa skotsk Rype, Lagopus sco- 

ticus. -ris Lyng. 
morisk ['mwr-, 'mo'r-] maurisk. 
mor,kullja -n, . . lor ['mwr-] Skov- 

snæppe,*Rugde, Scolopax rusticola; 

sp. Gadenymfe; 2( se duvkuUa. -jakt- 

ogs. Dumpejagt. -s-drag, -streck 

Snæppetræk. 

tnorla t'mo'rla] snurre Fornemmelse. 

mormor ["mwrmwr] (). 
mormåssa 8. September, Mariæ Dag. 
morna sig pmo^na] blive rigtig vaa- 

gen, faa Søvnen af Øjnene, (*). 
'mOirot -en, Fit. -rotter Gulerod, -fluga 

-flue, Scatophaga rosæ. 
'morr|a knurre, -hår Knurhaar, Var- 

børster. 
'morsa ['mws'a, 'mwrsa] H Mutter. 
'morse [-å-]: / '^ H i Morges; i dag 

'^ i Morges tidlig. 
morslgris Mamas Dreng, Kælebarn, 

forkælet Unge. -gryta fim. „Para- 
dis" Leg. 
morsk ['mws-k] (itk. -t [H 'mwrs't]) 

barsk, kæk, stridbar, *spræk. -a 

Cupp) s/^ paatage sig en barsk Mine. 
mortel -n, ..tlar ['mw'rtal] Morter. 

-stot Støder. 
mor,tåg 2( Fuglefrø, Polygonum vivi- 

parum. 

mos -et, Flt. =:::, () f. Eks. Æblemos, -a 
sig blive tyk som Mos. 

mosaik -en, -er [mwsa'i'k] (). 

'Moses O; fim. Klodrian. 

'mosig moset, tyk som Mos ; fig. omtaaget. 

mo sippa ^ Vaar-Kobjælde, *Mogop, 
Pulsatilla v ernalis. 

mosisroser ^ se toppklocka. 

moské -en, -er [må'ske*] (). 

moskit -en, -er [må'ski't] Moskito. 

moskovit -en, -er [måskw'vi't] (), 
Russer, -isk [-'vi'tisk] (), russisk. 

moss|a 1. Navno. -n, . . sor ['mås'a] 
Mos, Mosvækst, *Mose. 2. udso. : ^ 
s/^blivemosgroet. -belupen(itk.-^f), 
-bevåxt -groet, 'mossje -n, . . sar 
[-å-] -groet Kær, Mose, Sump. 
'moss ig -dækket. -Ijung ^ *Finne- 
brisk, Andromeda hyproides. -lum- 
mer 2( Dværg-Ulvefod, Selaginella. 
-lupen (itk. -et) -groet, -ros -rose. 
-rot 2( Peucedanum palustre. -viol 
Tørveviol, Viola epipsila. 

moster -n, . . trar ['mtos'tar] ( ). 



mot mod; / '^ och med i Mod- og 
Medgang; få '^ faa Modbør ogs. fig. ; 
det blaser -^ det er Modvind. 'mot|a 
møde fjendtlig, spærre Vejen for, hin- 
dre, genne; H mota Olle i grind se 
Olle; -^ Mif genne af Vejen, -besok 
Kontravisit, -bild -billede, -stykke. 
-bjudande -bydelig. -bok Kontra- 
bog, -drag Gennemtræk, *Tverdrag. 
-gjord (itk. -rt) H se motig. -hugg: 
ge '^' slaa igen, fig. give Svar paa 
Tiltale, -hall S Chikaneri af en 
Lærer, -hårs imod Haarene. -ig 
modsat, forkert, fortrædelig, -ighet 
Genvordighed, Modgang. 

motion -en, -er [måt'Jwn] (), pariam. 
privat Lovforslag, * Andragende smi. 
proposition; våcka '^ om fremsætte 
Forslag om. -'era se våcka motion, 
(*); give el. tage Motion; '^ hasten 
røre Hesten, -'år pariam. Forslags- 
stiller. 

motjliggande modliggende, lige over- 
for liggende, -låsare Medhjælper 
ved Konferering o. i. 

"motor -n, -er [-'wrar] (). -gång> 
-rorelse -bevægelse. 

mo torv Hedetørv. 

motsats Modjsætning; raka -en lige 
det modsatte, det stik modsatte, -se 
imødese, vente, -sida modsat Side. 
-skål -grund, -sols bio. i Retning 
mod Solen, avet om, (*), *bakvendt. 
-spel -spil, Sammenspil, -spelare 
i Kort -spiller, paa Teater Medspiller. 
-spjårn -stand ; sefotspjårn. -spånne 
Forro paa Gevær, -spånstig, -stråvig 
genstridig, -stycke (), Sidestykke, 
Pendant, -ståndare -stander {till af). 
-ståmning Kontrastævning, -svara 
svare til. -svarande, -svarig -sva- 
rende, tilsvarende, -svarighet Over- 
ensstemmelse; Gensidighed; Mod- 
stykke, Pendant; det har sin '^ det 
har sit tilsvarende, -såttning ( ) Hand- 
lingen. 

mott -et, Flt. =, Møl. 

motjta {mwt-] H — -taga, se emot-. 
-tagning (); Konsultation, -tag- 
ningsbågare Velkomstbæger, -tag- 
ningsrum ( ); Konsultationsværelse. 

mott fjårill Halvmøl, Pyralida. -fly 
se klådmal. 

mot vall : de år o som ^^ och -s kåring 
de kan aldrig enes. -verkan Modj- 
virkning. -verkare anat. -muskel. 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



motvilja — munvader 



243 



Antagonist, -vilja (), Uvilje, -villig 
O, uvillig, -våder -vind. -vågaveje 
op imod. -vågning Kompensation, 
Erstatning, -vårn -værge. 

mo vippa S Vaar-Kobjælde, *Gjedi- 
vel, Pulsatilla verna. 

'mucka mukke; '^ gral yppe Kiv. 

mudd -en, -ar Muffedise, *Pulsvante; 

se lappmudd. 

'mudder . . ddret & -n ( ). -skopa 

-skovl, -skuffe, -verk -maskine. 

muddhål Rensehul paa Maskine. 

'muddra mudre. 

muff -en, -ar (); Muffe; S Snavs især 

om Kort. -bal simpelt Bal. 
muftis -en, -er se mudd. 

1 . mugg -en, -ar Krus, *Mugge. 

2. mugg -en Muk hos Heste. 
'mugga 1. udso. gumle. 2. Navno. -n S 

Mund; hall -n hold Kæft. 
'mujk a -n, . . kor m\. se sikloja. -rom 

Rogn af mujka spises som Kaviar. 

'mula -n, . . /or f Mule, Mulæsel. 
mu'lattska Mulatinde. 

mul bete Græsgang paa uhegnet jord, 

*Beite. -bank, -bar se mull-. 

'mule -n, .. . lar Mule Mund; se tord-. 

"mulen (itk. -et) skyet; mørk; i slet 
Humør, -het slet Humør. 

mul'j erad (itk. -at) mouilleret. -or 
[-'6*r] ^ Mouilleur, Faldapparat til 
Anker. 

mulkorg Mundkurv, Mulekurv. 

mull -en Muld. -bank Drivbænk; sp. 
Snus der bruges som Skraa. -bår 
Morbær. -fjol, -fosa -bræt, -fjæl. -ig 
muldet, muldrig; H fed, trind, kvab- 
set; omtaaget. -plog se -skopa. 

'mullra rumle, rulle, snurre." 

mull skopa Muldsluffe; -fjæl. -sork 
se vatten-, -.vad -en^ -ar -varp. 
-vadshog -varpeskud. -vadssyrsa 
Jordkrebs, Gryllotalpa. -våxt Raad- 
plante. Saprofyt. 

'mulna [-ui--] blive skyet, overtrukken, 
mørkne ogs. fig. 

mul- och klSvsjuka Mund- og Klove- 
syge. 

"multe -n, ..tar^{), Kelt, Mugil. 

'multen (itk. -et) raadden, frønnet, 
♦raatten. 

'multer Fit., se hjortron^ (*). 

multipel -n, ..plar [-'tip'sl] Multiplum. 

'multna frønnes, raadne, trøske om Træ. 

'multum sp. meget; mange Penge. 



mulvant -en, -ar Vante, Bælgvante, 
♦Lovaatt. 

'mummel best. 'mumlet Mumlen. 

mums -et lækre Sager, Slikkeri. 
'mumsa gumle, gnaske. 

mun ['mun-] -nen [H 'mun"], -nar 
Mund; hall -nen på dig hold din 
Mund; en '^ full en Mundfuld; 
ful '^ en skiden Mund; bruka '^ 
på bruge Mund imod; tala bredvid 
-nen tale uforsigtigt, snakke over 
sig; råtta -nen efter matsdcken se 
matsåck; det vattnas honom i -nen 
hans Tænder løber i Vand; T^ara / 
vårs mans '^ være i Folkemunde; 
dra på -nen trække paa Smilebaan- 
det; tala ur -nen tale rent ud, fra 
Leveren, -art (), Dialekt, -bleck 
Beslag ved Munding af Sabelskede. 
-brand Kræft i Munden.' -duk stort 
Halstørklæde, -fisk Mund dask. 
-giga -harpe, -gipa -n, . . por -vig. 
-håla -hule. -håfta se -Idsa. 

munici'palsamihålle Landkommune 
med købstadagtig Styrelse. 

munk -en, -ar l.(); 2. Æbleskive, (*); 
3. se munfisk; 4. en Likør, D. O. M. 

mun kavitet Mundhule, -kavle Kne- 
vel, fig. Mundkurv. 

munk fnat, -frat^ se hundtunga.-hsdi 
se -skalle og monke. -huvud ^ Løve- 
tand, -håtta O; ^ dansk Ingefær, 
Årum maculatum. -jårn se -panna. 
-kåpaMunke kappe, -kutte; zooi. Cu- 
cullus. -levnad, -liv Munkeliv. 
-mossa 2p se -skalle, -panna, -plat 
Æbleskivepande, (*). -peppar se/^^ 
knopp. -skalle ^ Venusvogn, Aconi- 
tum napellus, -stil -skrift. 

mun lack Oblat, -lag Mund bid paa 
Seletøj, -lås -kurv fig. -låsa -klemme, 
-krampe; se -lås. -pomada Læbe- 
pomade, -reda -læder, -rota Kold- 
brand i Munden, -s-bit -fuld. 

munsjor -en, -er [-'Joy] Mossjø. 

mun skolla Udslæt ved Munden, -spel 
Mund harmonika, -sprot se -tråd. 
-spårra -klemme, -stycke ( ), Cigar- 
rør. -styv haardmundet. 

'munt er ( ).-er-g6k Spasmager, Spøge- 
fugl, Friskfyr, -ra muntre, -ra'tion 
-en, -er sp. Lystighed, Forlystelse. 
-ra'tionsråd se rolighetsminister. 

mun tråd Mundtrævl, Læbepalpe, -vig 
rapmundet, -vighet Tungefærdig- 
hed, -våder Mundsvejr. 



""norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

16* 



244 



mur — myller 



mur -en, -ar (); tyst som -en tavs 
som Graven, 'murja mur|e. -band 
O, -anker, -bruk Mørtel, Kalk. 
-brukspiska, -brukssladd Redskab 
hvormed Kalk omrøres eller piskes. 
-bråcka f -brækker, Stormbuk. 

mu'rena -/z, . . nor zooi. Muræne. 

mur|eYiar;betare Murerhaandlanger. 
-frat Murhensmuldren. -galt Jærn- 
ovn til Udtørring af Bygning, -gron, 
-grSna -n, . . nor Vedbend, *Berg- 
flette, Hedera helix. -grånsnate 
% vedbendbladet Frøpeber, *Strand- 
solei, Batrachium hederaceum. 

'murken (itk. -et) frønnet, raadden, 
trøsket. 

'murkla -n, . Aor ^ Morkel, Mor- 
chella esculenta; Fit. sp. Grunker. 

'murkna blive murken, *raatne. 

mur krypare zooi. Murløber, Tischo- 
droma muraria. -lod Vaterpas. 
-panna indmuret Kedel, Gruekedel. 
-piska Murhammer. 

murrhår se morrhår. 

mur ring Ringmur, -ruta ^ Mur | -Rude, 
*Mur-Burkne, Asplenium rata mu- 
raria. -slev -ske. -sten Bygnings- 
sten naturlig el. Teglsten, -tegel -Sten. 

'murvel -n, . . vlar Bladsmører; Pjalt 

Skældsord. 

murjyta Mur! flade. -6dla -øgle, La- 
certa muralis. -ort ^ Gipsurt, Gyp- 
sophila muralis. 

mus -en, moss { ) ogs. ^. -black muse- 
blakket, musegraa, *muset. 

musch -en, -er Skønhedsplet, -plaster 
Skønhedsplet; engelsk Plaster. 

musjfibla -n, ..lor se -dron. -frat 

Musegnav Smaasplinter. 

musik -en [-'i'k] (). -direktor (); den 
der har taget Eksamen ved musi- 
kaliska akademien. -hylla Node- 
hylde, -kår -korps, Kapel, -lektion 
-time. -låktare -tribune, -estrade. 
-sinne musikalsk Sans. -tidning 
musikalsk Tidsskrift, -vurm liden- 
skabelig Musikelsker. 

mu'skat -en Muskatvin. -'ell -en Mu- 
skatellervin; Muskatellerrosin. 

muske'dunder -n, . . drar [muska-] 
Muskedonner. 

'muskel -n, . . kler ( ). -mage Kraas 
hos Fugl. -ryckning -trækning, -tråd 
O, -trævl. 

musket 'erare [musket-], -'år, -or 
[-'or] -en, -er Musketer. 



muskila -n, . . lor ['mui'Sixi.la] 4^ 
Kongeslag. 

muskit se moskit. 

mu'skott -et, Fit. =, [ei. "mus'kåt] 
Muskat, -'blomma -blomme. 

'muskus se mysk. 

muskyla se muskila. 

muskOt -en, -er [mui'Jo't ei. -'skø"t] 
Musket. -eYi-eld -ild. 

mus'lin -et Musselin, 

musrumpa ^ Musehale, Myosurus 
minimus. 

mussel|djur Fit. Muslinger, -kalk Mus- 
lingkalk. 

'mussla -n, . . lor Musling; i Sms. mussei-. 

must -en Most; fig. Saft og Kraft. 

mustasch -en, -er [-'b'J] Moustache, 
Overskæg, -'erad (itk. -at) med 
Overskæg. 

'mustig saftig, ogs. fig.: drøj. 

muSjtippa se -rumpa. -vråk, -våg se 
ormvråk. -årt ^ Museært, Tadder, 
Ervum tetraspermum. -oron Sf 
Museøre, Hieracium pilosella. -ort 
2( Museurt, *Musegræs, Filago. 

l.'muta udtage Bevilling til at be- 
arbejde en Grube, (*). 

2. 'mutia 1. Udso. beskikke; '^ 'ned 
neddysse ved Bestikkelser. 2. Navno. 
-n, . . tor mest i Fit. Stikpenge, Be- 
stikkelse, -bar bestikkelig, -kolv 
bestikkelig Person. 

mutsedel Bevilling til at bearbejde 
en Grube, (*). 

'mutter -n, . . ttrar Skruemoder, Hul- 
skrue, Møtrik. 

'muttra brumme. 

'mycken (itk. -et, best. Form ^myckna) 
megen ; mycket for mycket alt for 
meget; så mycket Jag vet saa vidt 
jeg ved; så mycket du vet det at 
du ved det! det vil jeg lade dig 
vide! det myckna folket de mange 
Mennesker, -het Mængde, Masse. 

'myckna best. Form af mycken. 

™ygg -^^ i^o'i'- ogs. Itk., 'mygga -n, 
. . gorlAyg. -bett Mygge | stik. -biten 
(Itk. -et) stukken af Myg. -blomma, 
-blomster Sump-Hjærtelæbe, *Myr- 
knol, Malaxis paludosa. -nycklar 
Mygblomst, M. loeselii. -tjåll f -net. 

'mylla 1. Navno. -n Muld. 2. Udso. 

mulde; '^ i'gen tilkaste med Muld- 
jord; '^ 'ned se nedmylla; '^ sig 
mulde, blive muldet. 
'myller . . Uret Mylder. 



'^ roreg. Hoveaora. - loreg, Hoveaord el. hvau der staar roran |. < ) det nijivarende paa Dansk. 



myllig— mågen 



245 



'myllig muldet. 

'myllimatti fim. en Slags Kortspil. 

mynd -en, -er Tegn, Runetegn. 

'mynna munde, udmunde, -ings-lad- 
dare Forlader, *MundIadningsgevær. 

mynt -et, Fit. =, Mønt; / vart -^ i 
vore Penge. 

'mynta -n, ..tor% Mynte, Mentha. 

'mynt are Mønt mester, -betjåning 
-betjente, -forfalskare Falskmønt- 
ner, -hus Mønt. -kånne,dom -kund- 
skab, -lag -lov. -ningsort -(e)sted. 
-ordning -anordning, -piants, -platt 
-blanket, -proberare -prøver, -guar- 
dein. -probering -prøve, -prågel 
-præg. -sax Durksnit. -slag -sort. 

-tecken Nødmynt særl. Kari d. 12tes. 

-verket Mønten, -våg -vægt. 
myr -en, -ar Mose, (*). 
'myra -n, . . ror Myre ; skaffa någon 

myror i huvudet gøre Hovedet kruset 

paa en. 
myr ag 2( Næbfrø, *Myrak, Rhynco- 

spora. 
myrbill zooi. Køllebærer, Claviger. 
myrbjork Dværgbirk. 
myr bjorn se -slok. 
myrbråcka ^ gul Stenbræk, Saxi- 

fraga hirculus. 
myrding -en, -ar ['my'rd-] Genfærd af 

et myrdet Barn. 
myrduHitrav ^ Fjæld-Dueurt, *Berg- 

Mjølke, Epilohium alsinifolium. 

-jord Mosejord, (*). -jårn (), Myre- 
malm. 
myr kokong Myrepuppe, -kott -en, 

-ar Skældyr, Manis, -krypning 

Hudkløe. 
myr kun g se kung (Karls spira). 
myrlejon insekt Myreløve, Myrme- 

coleon. 
myrlilja ^ Benbræk, *Romegras, 

Narthecium ossifragum. 
myr lockande ^ myrejelskende, myr- 

mekofil. -piggsvin -pindsvin, Echid- 

na. -slok -en, -ar -sluger, Myrme- 

cophaga. 
myr snåppa Kærløber, *brednæbbet 

Strandvibe, Limicola platyrhincha. 

-spov Kobbersnæppe, *Rødvitte, 

Limosa lapponica. 
myrstack Myretue. 
myrsåv ^ Tue-Kogleaks, *Konglesiv, 

Scirpus cæspitosus. 
'myrten . . tnen, . . tnar ^ Myrte, -bu- 
ske -træ. -krona -krans. 



myrltorv Mose tørv, (*). -tåg ^ kød- 
farvet Siv, Juncus alpinus. -ull S( 
Kæruld, (*), Eriophorum callithrix. 
-vipa se -snåppa. -ång vaad Eng. 

myr åtare Myrejsluger. -åttika -syre. 

'mysa -er, -te, -t smile venlig, smiske. 

mysk -en Moskus, 'myskia -n fælles 
Navn for flere vellugtende Vækster, 
som myskmadra, myskgrås o. fl. 
-djur Moskushjort, Mosehus, -era 
[-'ske'ra] parfumere med Moskus. 
-(e)grås vellugtende Festgræs, Hie- 
rochloa odorata. -madra 2( Skov- 
mærke, Bukkar, *Myske, Asperula 
odorata. -måra ^ Snerre, Galium 
trifolium. -svin Navlesvin, -( ), Dico- 
tyles. -ort se desmansknopp. 

'myssla se smussla. 

myster [-'æ-rj, -erium [-"e'rium] 
. . iet, . . ier{), Hemmelighed, -ifi'era 
mystificere, -ik [-'i'k] (). -iker -n, 
Fit. =, (). -'år -en, -er Mysterium. 

myt -en, -er ['myt] Myte. 

myte'ri -et, -er Mytteri, -st Deltager 
i et Mytteri, Oprører. 

mytisk ['mytisk] (itk. -t [H -ist]) (). 
-olog -en, -er [-å'lo'g] (). -ologi 
[-lå'gi-] -en, -er ( ). 

1. må rr.år, ^mådde, matt befinde sig; 
'^ val levvel! nu mår han nu er 
han i sit Es. 

2. må (Nut. md, vi må (f måge, måga), 
I mån (t mågen), de må (f måga) ; 

Navnem. mangler; Fort.' måtte ; TiWm. matt 
forældet) maa, kan Mulighed, Tilladelse, 
Ønske, tysk mogen, eng. may^ han måtte 

val inte komma jeg haaber ikke 
han kommer; han måtte vara hår 
han er her vist; det måtte vara 
narri det turde være Usandhed; 
vad må det betyda? hvad kan det 
betyde? må vara lad saa være; 
må gora lad gaa; må hånda maa- 
ske; må det lyckas gid det maa 
lykkes; må han forbliva lad ham 
forblive; må han vara . . . eller hvad 
enten han er . . . eller; nå, jag måtte 
saga! naa det maa jeg sige! 

3. må: ^ inte? fini. mon ikke? 
måbb -en eng. Mob, Pøbel. 
måbår, -s-buske Fjældribs, Ribes 

alpinum. 
mådd se modd. 

"måfå: på '^ paa maa og faa, (*). 
måg -en, -ar Svigersøn. 
måga, måge, mågen se 2. må. 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. ' Acc. 1. 'Acc. 2 og , Bitryk staar //^»ran Trykstavelsen. 



246 



måka — månglasning 



'måka se 2. mocka. 'måkare se knoster. 
'måke -n, . . kar se måse. 

mål -et, Flt. =, Maal i alle Bet., navnl. 
om Rummaal ; PrOCeS, Sag Retssag; Maal- 

tid, (*); Gang kun om Malkning: mjolka 
två kannor i -et (*); icke hava ^ 
i mun hverken have Maal eller 
Mæle; fd '>-' / mun faa Munden 
paa Gang; nyttig i många r^ nyt- 
tig til mange Ting. 

'mål a male; '^ 'av afmale; låta ^ 
'av sig lade sig (af)male. -ånde 
Malning, -ar-borste Malerkost, -ar- 
bråde Malerbræt, Palet. 

'målarje Maler; H Billedkort, -e- 
mussla -musling, -gesåll -svend. 
-kludd „Malerklat", „Plankesmø- 
rer", -kåpp -stok. -skrin -kasse. 
-stållning Staffeli. 

målbrott Stemmejskiftning, -overgang. 

måle'ri -et Malning, -sk [-'le'risk ei. 
'mo'br-] malerisk. 

måljfull, -fyllig som har ei. holder 
det rette Maal ; han år '^ han har 
Højden, -for se talfor. -fore -t 
Stemme, Organ; han har gott '^ 
er godt skaaren for Tungebaand. 
-mediveten maalbevidst. 

'malning [-o*-] Maling; Maleri; '^ 
for hånd Haandmaleri. -s-galleri 
Malerisamling. 

målpinne Udgangspæl i Kroket. 

målro -n Madro; munter Bordsam- 
tale; hålla -n vid makt ikke lade 
Samtalen gaa i Staa. 

måliskifte se -brott. 

målskjutning Skiveskydning. 

målsman (rette) Værge, Sagfører, Tals- 
mand, (*). -skap Værgemaal. 

målstolpe Dommerpæl ved Væddeløb. 

måls ågande, -ågare Citant, Sag- 
søger. 

måltavla Skydeskive. 

måltid -en -er [mol-] ( ). -s-dricka 
Bordøl. -s-rum Spisestue, -s-stund, 
-s-timme Spisetid, -s-sup Snaps til 
Maden, -s-vin Bordvin. 

1. mån \ ['mån'] se manne; kun i: '^ 
tro det monstro? 

2. mån ['mo"nJ: '^ om omhyggelig for, 
øm over; han år ^ om det er ham 
om at gøre, magtpaaliggende; '^ om 
sin heder ærekær; -^ om sig H 
bjærgsom. 

3. mån -en, -er ['mo'n] Forskel, Grad, 
Forhold; f Nytte; *Mon i alle Bet.; en 



liten ^ en lille Bid; i '^ ai^ i 
Forhold til; / '^ av utrymme for 
saa vidt Pladsen tillader; / -^ av 
formåga, i vår ^ efter (vor) Evne; 
/ den '^ som alt efter som; / lika 
^ i samme Forhold; / mojligaste 
^ i saa høj Grad som muligt; icke 
i minsta '^ ikke i m. Maade; / viss 
^ til en vis Grad; / vad '^ hvor 
vidt; / sin '^ for sin Del. 

4. mån [-o"-] H = månen; månaden. 

5. mån: / mån, se 2. må. 
'måna om H gaa og pusle om. 
'månad -en [H 'mo'nan, ogsaa 'mo'n], 

-er Maaned. -s-galen, -s-rasande 
maanesyg, (*). -s-rening, -s-sjuka 
maanedlig Renselse. 'måiUatlig [ei. 
-'nB'tlig] Tiiio., -en Bio. maanedlig. 

månjcirkel, -cykel Maane|cyklus, 
-kreds. 

mandag ['mån'deg, H -da] Mandag. 

'mande gammel Fort. af mån, manne. 

'mån!e -n [H ogsaa 'mo'n], ..nar {). 
-flåck Maaneplet. 

mång se mangen, -a-handa -haande; 
mycket men ej '^ ikke mangt men 
meget, -berest berejst, -byggare 
Sf polygam, flerbo. -dubbla mang- 
foldiggøre. 

'mångelskja se mangler ska. -e-språk 
Gammelstrandssprog, *Piperviks- 
sprog. -e-stol, -e-stånd Sælge- 
kones Bod. 

'mangen (itk. -et, Fit. ^många) mangen, 
navneagtigt mangen én. 

mångfald -en, -^r Mangfoldighed, Man- 
gefold, -iga ['måri,'-] mangfoldiggøre. 

mång fait bio. mange Gange, mang- 
foldig(e Gange), -fota -n, . . tor 
Skolopender, Tusindben, -fotad 
(Itk. -at) mange føddet. -frestare en 
der forsøger sig i meget, -frukts- 
sårv % -frugtet Vandkrans, Zani- 
chellia polycarpa. -gifte Fler- 
koneri, -guderi Flerguderi, Polyte- 
isme, -hornig -kantet, -horning 
-kant, Polygon, -hovdad (itk. -at) 
-hovedet, -kunnig kyndig i mangt 
og meget, kimdskabsrig. -kunnighet 
udstrakte Kundskaber. 

'mangl a høkre, handle paa aaben 
Gade, sjakre, -are Gadesælger, 
Marchandiser. -e'ri -et, -er, -eri- 
handel, -eri-rorelse Gadehandel. 
-erska Sælgekone. 

månglåseri, -låsning overfladisk 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



mångmanning — mansklig 



247 



Læsning af alskens Ting. -månning 
^ mangehannet, -ordig vidtløftig, 
snaksom, -skrivare frugtbar Skri- 
bent; Bogsmører, -slojd Udøvelse 
• af flere Haandteringer. -stans H 
mangesteds, -stavig flerstavelses. 
-stådes se -stans, -taltg talrig; me- 
get talende; h\b\. 'skolen I icke vara 
-e skulle I ikke bruge overflødige 
Ord. -tydbar mangetydig. 

mån gubben Manden i Maanen. 

mång vålde Polyarki. 

man gård Ring om Maanen, (*). -Hk 
maaneformig. -mjolk Bjærgmælk. 

""manne (forkortet mån, se l. mån; gammel 

Fort. mande) mon, monne; manne 
det er sant? mon det er sandt? 
bibi. vad mande varda utav detta 
barnet? hvad mon der skal blive 
af dette Barn? 

månruta % Maanerude, *Marinykjel, 
Botrychium lunaria. 

Mans ['mo"ns, 'mån's] Mons ogs. om 

Katten. 

mån sken Maaneskin.-skåra„Maane- 

Segl" lille Halvmaane. -Snåcka Vin- 

bjærgsnegl, Helix pomatia. 

mån'tro monstro, (*). 

mån varv Maane skifte, Maaned. -viol 
% vedvarende Maaneskulpe, Luna- 
ria rediviva. -oga ^ Is-Ranunkel, 
*Ren-Solei, Ranunculus glacialis. 
-ort se -viol. 

'måra -n, . .ror Sf Snerre, *Maure, 
Galium. 

mård -en, -ar ['mo"rd] Maar. 

måre-bjålla % rundbladet Klokke, 
Campanula rotundifolia. -familjen 
^ Kransbladede, Rubiaceæ. 

Mårtensmåssa [-o'-, -kn'-\ Mortens- 
dag n. Novbr. 

mås -en, -ar, 'måse -n, . . sar Maage, (*). 

'maste Nut. & Fort. ; Navnem. mangler; Tillm. 
mdst maa Nødvendighed, sml. tysk miissen, 
engelsk must. 

matt -et, Flt. =, Maal Udstrækning, For- 
hold, ikke: Øjemed el. Sprog; Forholds- 
regel; Favn Rummaai; hålla -et holde 
Maal; betala med samma '^ med 
samme Mønt; ^y^ och steg Forholds- 
regler. 

1. 'måtta -n Maade, Maadehold-, kom- 
ma till '^ komme tilpas; han iakt- 
tager ej någon slags '^ han ken- 
der hverken Maal eller Maade ; måtto 
gi. Bøjningsform: / ngn. ^ til en vis 



Grad, i ngn. Henseende; / hogsta 
'^ i højeste Grad; / mojligaste '^ 
i højest mulige Grad; / synlig 
'^ synlig'; / sd ^ for saa vidt; / 
vad '^ paa hvilken Maade, hvorvidt. 
2. 'måtta Udso. sigte; -^ ett hugg rette 

et Hug mod ngn. 

måttagning ^•. matt- Maaltagning. 

'måtte se 2. må. 

måttfull som holder den rette Middel- 
vej, forstandig. 

'måttlig maadejlig moderat; -holden. 
-hetssupare Maadeholdsdranker. 

måtto se 1. måtta. 

måttstock Maalestok. 

'måcka fim. Trøje. 

'måka bræge; '^ 'med sige ja til alt. 

måklla [æ-] mæglje. -ånde -en. 
-are-ar.vode -erløn, -erkurtage. 
-are-slut Handel afsluttet ved Mæg- 
ler, -e'ri -ing; -erforretning. 

"måktja 1. Udso. mægtje. 2. Bio. vældig, 
overmaade. -ig (); '^ mat tung 
Mad. 

målarfibla ^ Høgeskæg, Crepis ni- 
cæensis. 

måld -en, -er Korn som skal males, 
Møllegods, *Mælder. 

mail -en ^ 'Gaasefod, *Melde, Cheno- 
podium. 

'målt|a mælte, gøre Malt. -are Malt|- 
gører. -botten, -golv -loft. -hus 
-(), -kølle. 

'många -er, -de, -t blande. 

mångd -en, -er Mængde. 

'mangel (), Mineralgult. 

månk -en, -ar Flodilder, Mustela lu- 
treola. 

månniska Hunkøn -n, . . kor ['mæn'ija, 
oftest 'mæn* Ja] Menneske ;ma;z/i/5Å:o- 
nes [-Jcongs] son -ns Søn. 

månniskoande ['mæn(i)Ja)-] Men- 
neske|aand. -blivande Kødspaata- 
gelse. -boning -bolig, -fiende -ha- 
der, -fienden bibi. Djævelen, -fun- 
der Flt. -paafund. -hamn -skikkelse. 
-kropp O, -ligt Legeme, -kånne- 
idom -kundskab, -kår -venlig. -Hk 
-lignende, -liv (); ej ett '^ ikke en 
Mors Sjæl. -makt -lig Magt. -mal- 
ning Portrætmaleri, -ras -race. 
-skepnad -skikkelse, -skygg -sky. 
-stadga -bud modsat Guds Bud. -vett 
-forstand. 

'månska [-Ja] poet. og H se månniska. 

mansklig ['mæn'sklig, \ -Jlig] men- 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og i Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



248 



månskligheten— morkblå 



neskelig. -heten ( ), Menneskeheden. 

-hetsplikt Samvitttghedssag. 
"Måreta se Marta. 
mårg -en ['mær'j] Marv; must och 

'^ Saft og Kraft. 
mårgel -n ["mærgal] Mergel, -grop, 

-gruva, -tag -grav. 
mårgkanal Marvhule. 
'mårgla [-rj-]: -^ 'ut se utmårgla. 
mårgskida Marvskede, -arter Mar- 

rowfatsærter. 

'niårk|a -er, -te, -f mærke i alle Betyd- 
ninger, prøve, opdage; val till -ndes 
vel at mærke, -bar kendelig, be- 
mærkelig. -duk Navneklud, *Navn- 
duk. 

'mårkje -t, -n Mærke; ^ Ar, Støv- 
fang; % Mærke, Sium. -e-dag f 
Skuddag, -elsedag -dag. -esman 
f ( ), Bannerfører, -rulla ^ Mani- 
fest, -sedel Etiket, (*). 

"mårkiVårdig mærkværdig. 

mårlja -n, . . lor pmæ'rla] 1. Øsken. 
2. Tangloppe, Gammarus pulex. 
-djur Dobbeltføddede, Amfipoder. 
-prim Merle[pren. -spik -spiger. 

mårr -en, -ar Hoppe ; tyk Kone. -skråd- 
dare s Sadelmager. 

mårs -en, -ar ^ ( ). -blysa Mærse- 
lanterne, -gast Topsgast. -gatt 
Bjørn i Mærs. -juHgfru *Jomfru i 
Pyttingsvant. -korporal ældste Tops- 
gast, -segelskonert Skonnertbrig. 
-segeltalja Langtakkel. 

1. "Marta Margrete. 

2. 'mårta -n, . . tor Hestereje,"^ Cran- 
gon. 

mask -en Mask, Mæsk. 'måskja 
mæske Malt, -roder -stang! 

1 . mass se missne. 

2. mass -en, -ar ^ Messe. 
•'måss'a 1. Navno. -n, . . sor Messe. 2. 

Udso. messe, -hake -hagel. 

'måssing -en Messing, -s-bruk -hytte. 
-s-duk -traadsvæv.-s-slagare -smed. 
-s-vatten -vand, Polervand. -tallrik 
J" -bækken. 

måsskrud ^: mass-skrud Messedragt. 

måssling -en Mæslinger. 

"måstarje (H måster foran Navn) -n, Fit. 
=, Mester; vara '^ over sig Herre 
over sig selv; gå for tidigt från 
-en løbe for tidlig af Lære. -'inna 
-n, . . nor Mester om Kvinde. 

måsterigesåll Mesterjsvend. -man 
-mand. -prov -stykke, -rot se -drt. 



-spel Mester sidste Spii. -ort % Stor- 
skærm, Imperatoria ostruthium. 

'måstra mestre; sp. knuse. 

måt: gå i ^ blive udpantet; taga i 
'^ udpante. 

'måtja -er, -tte, -tt \ -tit maale; ^ 'ut 
'^ ud; se utmåta. -are Maaler, ogsaa 
Insekt: Geometra. -(are)brev ^ 
-brev. -bar -lig. -isman f Skøns- 
mand, Vurderingsmand; efter -na 
ordom efter uvildige Mænds Skøn. 
-kåpp Justerstok. -snSre -snor,. 
Landmaalerkæde. -stav se -kåpp. 

matt mæt {på ei. av)\ jag år -^ på 
honom jeg har faaet nok af ham. 
'måttja {). -nad -en -hed; -ning; 
-telse. 

mo -/?, -r Mø. -afton se -kvåll. 

'mobel -n, . . bler{), Møblement, -vågn 
Flyttevogn, -overidrag -betræk. 

mOblomma ^ Hornskulpe, (*), Glau- 
cium flavum. 

'mddia 1. Navno. -n, . . dor Møje, Be- 
sværlighed, Umage; for -n får man 
fodan man maa arbejde for Føden; 
det lonar ej -n det er ikke Umagen 
værd; fåfång, bortkastad '^ spildt 
Umage. 2. Udso. trætte, anstrenge, \ 
møje; '^ sig f tage Motion, -dryg 
\ lad. 

"moderne -t Mødrene arv; -side. 

modosam møjsommelig, besværlig. 

'mogjel ..giet Skimmel, Mug. -la 
skimle. 

'mogen se fdrmogen. 

'mojlig mulig; med det -aste forstå 
saa snart som muligt, -en, -tvis -vis. 

'm6ka -er, -te, -t f bibi. blødgøre^ 
lindre. 

mojkvåll Gilde som Bruden giver 
Aftenen før Brylluppet, -kåring H 
Pebermø, gammel Jomfru. 

'mola S pudre over med Sne. 

'molja -n Miskmask. 

'monja -n [-6-] Mønje. 

'monster . . tret, Fit. =, [-6-] ( ). -farm 
-gaard. -gill -gyldig, -værdig, -herre 
Udskrivningschef. -karta Prøve- 
kort, -plats Mønstringsplads. 

'monstrja (); holde Session, -ing (); 
Session. 

mor ['mo'r] (). -bulta -banke. 

morda ['moTda] myrde, -nde (); 
morderisk; fig. bidende. 

'morja -n Dynd, Søle; se eldmorja. 

m5rk (). -alf Svartalf. -blå -e-blaa. 



»^ roreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der siaar toran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



morker — namnsdag 



249 



-er . . kret ['morksr] Mørke; / -kret 
i M. ; alla svin åro svarta i -kret i 
M. er alle Katte graa; morksens gi. 
Ejef. -hyad (itk. -at) mørk i Huden. 
-lagd, -lått -laden, sortsmudset, -na 
blive mørk, mørkne, -rum -e-kam- 
mer, -ogd [-lOgd, -lOJd] -øjet. 

morna ['moTna] blive mør, (*). 

'morsare Morter, Mørser. -fartyg 
-chalup, -baad. 

mort -en, -ar Skalle, *Mort, Leucis- 
cus rutilus; steka '^ en Leg. -grås 
se hålleknopp. 



mdss Fit. af mus; P ogs. ett moss. 
'm6ss|a -«, . . sor Hue; Hætte; *Lue; 
Badehætte, -bratte, mosskårm a: 

mdss-sfcarmKasketskygge,*Lueskjærm, 
'mossorna poUt. Huepartiet. mos- 

StOCk 3: moss-stock Hueblok. 

'mot |a -er, -tte, -tt ['mofa, 'mof] møde ; 
indtræffe, 'motie -t, -n Møde; Lejr- 
samling; gå till -s imødekomme. 
-esplats O, Lejrplads, -esspår (), 
Skiftespor, -esstation Krydsnings- 
station. 



N 



nabb -en, -ar, 'nabbe -n, . . bar Odde, 

Pynt især ved to Elves Sammenløb. 

'na,bo -n, -ar ( ). -rått Ret som Nabo. 
-såmja se grann-. 

nabob [-'bo'b] (). 

nackarod naccarat (rødgul). 

nacka halshugge egi. om Høns. 

nackdel -en, -ar tysk Skade; Ulempe. 

'nack e -n, . . kar Nakke; bryta -n av 
sig brække Halsen; hugga -n av 
hugge Hovedet af, halshugge, -bena 
-skilning, -grop -hule. -hog; gora 
sig '^ med sætte Hovedet lige saa 
højt som. -knol -knude. 

riacksida se nackdel. 

nack sjuka Hjærne-Rygmarvsbetæn- 
delse. -slag ^ Nakkestik. -spegel 
-spejl, Haandspejl. 

nackspel -et, Fit. —, Efterspil, hvad der 
kommer efter. 

nack sty V stivnakket, hovmodig, -tofs 

Nakketop paa Fugle. 

nafs -et, Fit. —, Bid, Snap, *Hap; 
Mundfuld; i ett '^ lige med ét; i 
en Haandevending. 'nafsa snappe 
med Tænderne som en Hund, tygge, (*). 

l.^nagel -n, ..glar Nagle, Bolt. 

2. 'nagel -n, . .glar Negl; hvid Hinde 
i Øjekrogen paa Hesten; en ^ i 
ogat en Torn i Øjet. -bold Negle - 
byld. -falang -fingerben. -fara med 
prøve nøje, se efter i Sømmene, (*). 
-led -( ), yderste Fingerled. 

nagelslag ^ Nagleslag. 



nagel [skivling ^ Fladhat, Collybia. 

-sprang Negle spring, -språck -bid, 
* -*spræt. -trang nedgroet Negl. -tang 

-saks, -tang. -ort Gæslingeblomst, 

*Rublomst, Draba. 
nagg -et Bid. 'nagg a gnave, bide, 

hakke smaat og hurtigt; ^ prikke med 

Gaffel; ogsaa fig. -ad takket; -at blad 
rundtakket Blad. -ånde god H in- 
derlig god, *god som Guld. -sågad 
^ rundtakket. 

'nagla [-r-] (). 

'naja ^ naje, sy. 

na'jad -en, -er. Najade. 

'naken nøgen, (*); nakna jungfrun ^ 
Tidløs, Colchicum autumnalis. 

nakterhus ^ Nathus, Kompashus. 

'nalkas nærme sig. 

'Nalle -n, . . lar Bamse om Bjørnen. 

namn -et, Fit. =, Navn; ha '^ om sig 
att have Ord paa sig for at; blott 
till -et kun af Navn. 'namna navne 

Linned o. L 

namnam -e^['nam'inam] Godter, Slik- 
keri. 

namnbot f Navnejbod. -chiffer (), 
-træk. Monogram, -dikt Akrostikon. 
'namn e -n, . . nar Navne, -eligen 
\ navnlig, ved Navn. -giva give 
Navn, opkalde, -konung Konge af 
Navn. -lapp -seddel. -Uke se namne. 
-långd -liste, -los (); uden stort 
Navn. -plat Dørplade, -rulla -liste. 

namnsdag ["nam"S|dB.g, H 'nam'sta] 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1. *Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



250 



namnsdagsgåva — navare 



Navnedag da ens Navn staar i Almanaken. 
-S-gåva svarer til Fødselsdagsgave. 

namn skylt Dørplade, -syssla Sine- 
kure, -såkerhet Kaution, -teckning 
Underskrift, -varde nominel Værdi. 

l.napp -en, -ar Sut, Pattesut. 

2*. napp -et, Fit. =, Nap ; jagfick ett '^ 
jeg fik Bid paa Krogen, -andc, -ning 
Nap. -a-tag H Drenge-Slagsmaal. 

'narga P gnave ogs. fig. 

na'rink russ. simpel Marchandiserbod. 

narr -en, -ar Nar; agera '^ gøre sig 
til '^. 'narr|a {)\ '^ 'i ngn. binde en 
noget paa Ærmet, -as lyve, egi. tale 
i Spøg; det har han narrats for dig 
det er noget han har bundet dig paa 
Ærmet; ^ ej med honom spøg 
ikke med ham! nar^'r}! -t Spøg, 
Løjer, Usandhed; pd '^ for Spøg, 
paa Skrømt; utan '^ .' Spøg til Side ! 
-kåpa Narrekappe. 

narv -en ( ) ; såtta -^ på narve Læder. 
"-grås Dynd-Tæppegræs, Catabrosa 
aquatica. -sida ( ), Haarside. -våx- 
ter % Norel, Alsinacece. 

na'sir -en, -er Nasiræer. 

'nasse -n, . . sar lille Gris, Grise- 
basse. 

'nata -n, . .tor 2( se våtarv. 

^nate -n, ..tar2( Vandaks, Potamoge- 
ton. -sårv 2f Najade, Najas. 

nation -en, -er [na(t)'Jw'n] (); Studen- 
terforening efter Landsmandskab; Uppsala 
Studenter er inddelt i \3nationer. -'*al-hynin 

-alsang, -'al-lynne -alkarakter. -'al- 
skuld Statsgæld, -'ell -al. -s-betyg 
S Attest fra en Nation om god Op- 
førsel, -s-hus Studenterforenings- 
bygning. 

nativi'tet -en (). -s-6ver|Skott Fød- 
selsoverskud. 

natt -en, 'natter Nat; taga god '^ 
av ngn. sige én Godnat; / ^ som 
var sidste Nat; / ^ som kommer 
næste Nat; i går '^ forrige Nat; 
/ morgon '^ Natten efter i Morgen ; 
inom '^ och år inden Aar og Dag; 
på -en om N.; langt in på -en 
langt ud paa N.; over -en N. over. 
-as blive Nat -blacka Flagermus. 
-backen Stikbækken, -duksbord 
Natbord, -e-tid 1. Navno (). 2. Bio. 
ved Nattetid, -fjåril -sommerfugl, 

-sværmer, -fly Ugle Sommerfugl, Noc- 

tua. -fågel O; fig. -te-ravn. -glim ^ 
Nat-Limurt, *Lutglime, Silene noc- 



tiflora. -huva -kappe, -hugg *Sisten 

idet man siger Godnat, -håmtuing -reno- 
vation, -kappa Herre-Brystkrave. 
-kornmod Servante, -karl -potte. 
-lapp Flagermus, -linne -kjole, (*). 
-lopp -te-besøg hos Pigerne, *Fen- 
string. -lyse -lys, -lampe, -låge ^ 
-stilling. -låger -(te)leje. -man -mand. 
Rakker. -mossa -hue; -kappe; tala, 
prata i -n snakke i Taaget; gå i -n gaa 
i Taaget. -och-dag % blaatoppet Ko- 
føde, (*), Melampyrum nemorosum. 
-regel Rigel, -riddare sp. Tyv. -ro 
-te-ro. -rock Slaabrok. -sida (); på 
-n ved Nattetid, -skategrås, -skatta 
^ Natskygge, *sort Vivang, *Søtvider, 
Solanum nigrum. -skift -hold af Ar- 
bejdere, -skoj -te-svir. -skråva, -skå- 
ra, -skårra -ravn, Caprimulgus. 
-skytte -jagt. -slag Jæg. -te-spor. 
-slånda Vaarflue, Phryganea. -stry- 
kare fig. -te-sværmer, -stuga f Gæ- 
steværelse, -standen som har staaet 
Natten over; doven, flov. -svala se 
-skrdva. -svart bælgmørk, (*).-svår- 
meri -te-sværm, -te-svir. -såck ( ), 
Vadsæk, -sol ørkesløs -te-sidden, -te- 
svir, *-te-rangel. -uggla Natugle, 
Strix aluco. -vak -te-vaagen, *-te- 
vaag. -vaka Sangdrossel, *Natvak, 
Turdus musicus. -vakt -te-vagt Mand- 
skab el. Person, -vandrare (); Søvn- 
gænger, -vard -en, -er [-ivc^d] Nad- 
ver; Herrans heliga '^ den hellige 
'^; begå -en gaa til Alters. 

nattvards barn Konfirmjand. -bord 
Alter, -gang Altergang, -gast Kom- 
munikant. -låsning, -skola -ations- 
undervisning. -ungdom -ander. 

natt viol vellugtende Gøgelilje, *Hu- 
vendel, Platanthera bifolia. -vakt 

Nattevagt Tiden. 
nattyg a: natt-tyg Nattøj; „Sæt" gldags 

kvind. Hovedtøj, -s-bord Natbord. 

naturi 'alhistoria Naturj historie, -lal- 
ster -produkt.-a-prestation -al-ydel- 
se, -behov -lig Trang, -lenlig over- 
ensstemmende med Naturen, -fore- 
,mål -genstand, -foreiteelse (), 
-fænomen, -hinder -lig Hindring. 
-handelse -begivenhed, -kunnighet 
-kundskab, -lag -lov. -lek -spil. 
Lune af Naturen, -låra Naturviden- 
skaberne, -sann -tro. -till, dragelse 
-begivenhed, -vidrig -stridig. 

nav -en, -ar [-b*-] Nav. -are -erbor. 



'^ »oreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



navel — nevo 



251 



^navjel -n, . . vlar [-^■-] Navle, -ling 
-strengens Underbinding. 

naver(I5nn) Navr, ^ Acer campestre. 

navi gera [-'ge'ra] (). -'abel sejlbar. 

nebu'Iosa -n, . . sor Stjærnetaage. 

neces'sår -en, -er ( ), Toiletetui. 

neck se nåck. — 

ned [oftest 'ne'r] (); smutsa '^ til- 
smudse (*), o. fl., se Smsætn. 

^nedan 1. Navno. -et, Fit. -=, Næ; / -et 
i Næ. 2. Bio. neden, nedenfor, neden- 
til. -del Underdel, -efter nedenfra; 
bibi. / åren ^, jag år ov ane f ter ]oh. 
Ev. 8.23. -for Forho., -fore Bio. neden- 
for, -ifrån nedenfra, -om nedenfor. 
-på Forho. nede paa; Bio. nedentil. 
-skriven, -uppitagen nedenanført. 

ned bloda, -blåcka, -datnma osv. til- 
søle med Blod, Blæk, Støv osv. -brin- 
ga O; -^ kostnaden nedsætte, re- 
ducere Omkostningerne, -bådda 
pakke ind i Sengiciædeme. -drlva ( ), 
ramme ned. -dunad (itk. -at) be 
dækket med Dun. -efter nedad, (*) 

'neder -I- stt ned og ned-, -bord Nedbør 
-lag O; Oplag, -lagsgods Oplag 
varer, -landen f Nederlandene 

-Skola Underskole nederste Klasser 
Almensliolen, -st ['ne'd-] ( ). 

nedfallande Ned fald. -flotta 1. fløte 
Tømmer ned; 2. fedte til. -fålla (), 
slaa til Jorden; slippe ned tr. 
-fållsmossa Stormhue. -for Forho., 
-fore Bio. -ad. -gora tilintetgøre, 
gøre Ende paa ogsaa fig. -hasad som 
hænger ned om Hælene, -hukad 
paa Hug, *-huket. -ikring se -om- 
kring, -isa overise, -kippad -traadt 
sico. -klubba pari. fratage Ordet. 
-kors, våg -kørsel.-ljunga fig. -tordne. 
-lågga O; deponere; anvende Tid, 
Penge; '^ ^in rost undlade at stem- 
me, -muta købe til Tavshed. 
-mylla grave ned, tilkaste, -morkt 
bælgmørkt, -om Forho. -en for. -om- 
kring Forho. & Bio. -euom. -platta 
trykke flad, -plumpa tilklatte med 
Blæk. -ra se -re. -ramla ramle ned. 
-rasa skride, styrte ned, rutsje, -re, 
-ra ['ne'drg, -a] -re; nederste, -rut- 
ten faldefærdig af Raaddenhed. -rokt 
tilrøget, -sjukna \ blive sengeliggen- 
de, -skrynkla forkrølle, -skålla ud- 
skælde, -slaskad overstænket. 
-smålta omsmælte; smælte til. 
-snoad, -snogad tilsneet, (*). -spilld 



overspildt, -stråk -strøg paa vioiin. 
-stroms ned ad Strømmen, -sudla 
tilsmudse; besudle, -svårta sværte. 
-såtta ( ); deponere, -såttning -sæt- 
telse. Rabat, -till -entil. -tuskad 
forkrøllet, -tysta tysse paa; bringe 
til Tavshed; neddysse, -vika bøje 
ned, *brætte ned ; nedvikt krage ned- 
faldende Flip. -vånd (itk. -nt) -ad- 
vendt, -åt Forho. og Bio. -ad. 

neg Fort. af niga. 

nega'tivNavno.&Tiiio.[ei."ne*g-,''neg'-](). 

'neger -n, . . grer ( ). 

negera [-'ge"ra] negere. 

neglan'tyr se lukttorne. 

negligé [-'Je] (); Morgenkappe. 

neglika se nejlika. 

neg'ress -en, -er, negYinna -n, . . nor 
Negerinde. 

nej ['næj', H ogsaa 'næ'] (); -^ man 
'^ saamænd. 

nejd -en, -er [-æj'-] Egn. 

nejforslag omtr. Ændringsforslag. 

'nejkon Bakkejordbær, *Nakkebær, 
Fragaria viridis. 

nejlikja -n, . . kor ['næj*-] Nellik{e). 
-kummer, -(e)rot Feber-Nellike- 
rod, *Krat-Humleblom, Geum ur- 
banum. -stand -plante. 

nejonoga [-æj*-] Lampret, Petromy- 
zon. 

nejproposition se nejforslag. 

nek -en, -er ei. -ar P Neg. 

'neka nægte; '^^ till ei. for fragaa, 
nægte, -nde -Ise (ikke: -nde Ord), Væg- 
ring sml. jakande. 

nekrolog -en, -er [-å'lo'g] ( ). 

nep'tunigordel -n, . . dlar med. Nep- 
tunsbælte. 

ner H se ned. 'nere nede. 

nere'id -en, -er Nereide. 

Nerike ['nær'ka] se Ndrke. 

nerv -en, -er Nerve; Kraft, Energi; 
2( Ribbe, -attack -rystelse, -drop- 
par en Slags Kamferdraaber. -feber 
Tyfus, -full kraftig, -knippe -bundt. 
-knota, -knut, -kylsa -knude, -li- 
dande -lidelse, -smerter, -osi'tet 
-øsitet. -retlig nervøs, pirrelig, -ret- 
ning -pirring, -saft -(), -vædske. 

'nes a -n Vanære, Skam. -lig van- 
ærende. 

netto av, kastning,-behållning[nær-] 
Nettoudbytte. 

neu'tral (); gram. Intetkøns-. 

ne'v6 -en, -er {). 



'norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen 



252 



ni — noppa 



ni I, De. 1. 'nia sige ni til. 

2. 'nia -n, nior Nier, -tal. 

nicht, nickt se nikt. 

nick -en, -ar Nik. 'nicka 1. Navno. -n, 
. . kor se -hake. 2. Udso. nikke. 

'nickel -n Nikkel, -kloryr -biklorid. 

nick hake ^ Svingbasse, -ning Nik, 
Nikken. -skåra Sf nikkende Brønd- 
sel, *Nikkebrøndsle, Bidens cernua. 
-tistel nikkende Tidsel, Carduus 
nutans. 

niding ['ni"d-] Nidding. -s-st61d f groft 
Tyveri. 

nidjsk ['nid'sk, ofte 'nis"k] (), karrig. 
-skribent, -skrivare Smædeskriver. 

'nie H se nio. 

nies -en, -er [-'æ's] Niece. 

niforening Forening til Fremme for 
Brugen af ni. 

"niga -er, neg, -it neje. -r-maja, -r- 
polska gammel Dans. 

nikt -et Heksemel. -lummer ^ alm. 
Ulvefod, *Kraakefod, Lycopodium 
clavatum. 

'nio ['nito, aim. 'nis] ni. -dubbel, -fal- 
dig -dobbelt, -hundra 900. -hun- 
drade 900, den 900. -månningar % 
-hannede. -nde ['ni'ånds] niende. 
-n(de)del -endedel. -trådig -løbet. 
-åring ni Aars Barn, Hest osv. 

'nipa -n, . . por P stejl Grusbrink. 

nipp -en, -er mest i Fit. Guld- ei. Sølv- 
smykke. 

nipperiask Smykkeskrin, -bod Mode- 
butik, -handel Modehandel, -tippa 
Pyntedukke; Snærpe. 

nipror ^ Hjælme, *Sandrør, Calamo- 
grostis chalybæa. 

nisch -en, -er Nische. 

'Nisse -n, ..sar{)\ Niels, -oga ^ 
Pigsmærling, Cobitis tænia. 

l.nit -en, -er [-i*-] Nitte i Lotteri. 

2. miet [-V-] Iver, Nidkærhed ; bibi. Nid. 

'nit|a nitte, -bleck Nitjærn. 

nitjfull, -isk ['ni't-] ivrig, nidkær. 

'nitt!io ['nifiw, aim. 'nifij nitti, 90. 
-ionde [''nifiånda] 90de. -iotal: på 
-et i Halvfemserne, -iota'lister 
Halvfemsernes Mænd. -on 19. -on- 
hundratalet det 20. Aarhundrede. 

nitålskja ivre. -an Fæiiesk. Iver, Nid- 
kærhed, -ånde se nitisk. 

ni'vå -en, -er Niveau, -ror Vand- 
standsrør. 

njugg karrig; '^ spar och fan tar 



den der gemmer til Natten, gem 

mer til Katten. 
'njupon se nypon. 
njurlbrand Nyre|betændelse. 'njur|e 

-n, . . rar Nyre. -plågor -smerter. 

-talg -tælle; kånna ngn. på -en 

føle en paa Tænderne. 
'njuta -er, njot, -it nydje; '^ av nyde, 

glæde sig ved; '^ tillgodo nyde godt 

af. -bar som kan nydes; spiselig, 

drikkelig, -ningsåmne -elsesmiddel. 
'Noach, 'Noah, 'Noak Noah. 
nobel ['no"b9l] (). 
Nobel priset, -stiftelsen [-'bæl-] stiftet 

af Alfred Nobel 1896. 

nobis itk. ["nwbis] Vinkælder, Værts- 
hus, -gubbe t -gæst. 

nOCk -en, -ar ^ Nok Ydersiden af en Raa, 

*Raanok. 

1. 'nOCkaSf Navn paa flere uldhaarige Planter^ 

se kdrrnocka. 

2. 'nocka ri sammen. 
nockibåndsel ^ {). -gårding (). 

-klamp Nokjklampe. -talja (), 
-takkel. 

nod -en, -er Svingningsknude; astr. 
Knude. 

nog ['nwg] Tiiio. & Bio. nok; temme- 
lig; '^ av nok sagt, nok er det at; 
over '^ mer end nok ; det var '^ , det 
vore ^! det var som Pokker! det 
år_ '^ att var dag har sin plåga 
hver Dag har nok i sin egen Plage; 
<^ dum att dum nok til at; '^ 
stor vel stor; han var '■^ lycklig att 
var saa heldig at. 

'nog;a Tiiio. & Bio. nøjje, akkurat, om- 
hyggelig; '^ om nøjeregnende med; 
-ste priset den billigste Pris; som 
-st med Nød og næppe, -grann 
-agtig; nøjeregnende, -het -e-seen- 
hed. -råknad -e-regnende, -samt 
noksom, tilstrækkelig. 

nojs H Spektakel, Løjer, 'nojsa vuig. 
gøre noJs. 

noll t'når] ubøj. Itk. Nul; av ^ och 
intet varde ugyldig, 'nolla -n, . . lor 
[-å-] Nul Siffer og fig- -krysspant, 
-spant Middagsspant. -skiva For- 
lagstøj paa en Maskine. 

no'mad -en, -er Nomade. 

nomi'nalvårde nominel Værdi. 

nomina'tiv Navno.[ei."na)-m-,"ntom'-] (). 

nonie O -n, -r ['nwnis] Nonius. 

nopp -^f Nopper.'noppia 1 .Udso. noppe, 
nopre; -^ 5^^ om Fugl pille paa Fje- 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar toran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



noppig— ny 



253 



rene. 2. Navno. -n, . .por2( Kattefod, 
Gnaphalium. -ig nopret, ulden, -ra 
se noppa 1. -sax, -tang Noprejærn. 

nordan ['nwrdan] 1. Bio. norden for. 
2. Navno. Fæiiesk. -vind. -iffån -fra. -om 
-( ), -for. -skog t Landet norden for 
Skovene Kolmården og Tiveden, 
o: Svealand og Norrland. -skogs 
[-.skwks] i -skog. -våder -vind. 

nordisk s^z7 oldnordisk Stil; Almuestil. 

nord kapare [-to'-] Nordkaper, Batøna 
^/ac/a//s.-landen de nordiske Lande. 
-hare Snehare, -låsgrås Botrychium 
boreale. -man se normander. -stjår- 
neriddare Ridder af Nordstjærne- 
ordenen. -vart, -varts mod Nord. 

Norge ['nårja], 'Norget P Norge.^ 

nor'mal låge Normalstilling, -spårig 
jærnb. normalsporet 1,435 m. -sektion 
Konstruktionsprofil. 

normander, -mån Nor manner, smi. 
norrman. -mandisk -mannisk. 

norna -n, ..nor ['nwrna, 'no"'"na] 
Norne; ^ Gøgeurt, Calypso bul- 
bosa. 

norr ['når*] ubøj. itk. og Bio. Nord; '^ 
ifrån nordenfra; '^ om nordenfor; 
på '>^ paa Norrmalm i Stockholm. 
'norrabest. -re; '^ ishavet det -UgQ 
Ishav; ^ stambanan Hovedbanen 
n. f. Stholm. -bagge -(), Øge- 
navn paa Nordmænd, -bottning 
Mand fra Norrbotten. -kvint se ^^r^- 
fink. -land -( ) i Sverige, -lånning 

[-ilæniq] -lænding Indb. af Norrland. 

-malm Stockholms nordre Bydel. 
-man -mand., -sken -lys. -ut, -åt 
mod Nord, *-over. 

nors -en, -ar ^^ Smelt, *Slom, *Krøkle, 
Osmerus eperlanus. 

norsk (itk. -t ['nårs't]) (). 'norska-n, 
..kor norsk Kvinde; norsk Sprog. 

norsknoppa Evighedsblomst, Gna- 
phalium norvegicum. 

nos -en, -ar Snude, Mule; lilla '^ I 
min Snut! 'nos|a snuse lugte; r^ i 
stikke Næsen i; ^ inte dit hold 
din Næse derfra, -grann kræsen. 
-grimma Mundkurv, -hornsbagge 
Næsehornsbille, Oryctes nasicornis. 
-horning Næsehorn. 

'nosis S det akademiske Hospital i 
Uppsala. 

nos klåmma Bremse tii Hest, -korg 
Mundkurv, -mask se fårstyng. 



nosse rot se nattviol. -våxterna Or- 

chideerne. 
nostalgi [-'gi'] \ (), Hjemve. 

1. not -en, -ar Vod, (*). 

2. not -en, -er Note, Anmærkning; 
cT Node. 

notar i'alinstrument Notar|ialakt. -ie 
-n, -r [-'B'rig] Notar, Protokolfører; 
H jurid. Kandidat, -iebefattning, -ie- 
syssla, -ietjånst -post. 

notblomma, -ster ^ tvepibet Lobelia, 
*Botnegræs, Lobelia dortmanna. 

not'erad: illa '^ ilde anskreven. 

notfast sikker i Sang efter Noder. 

no'tis -en, -er Notits, -block Bloknotes. 
-jågare Avisneger; Nyheds jæger. 

not plan Node system. -portfolj -map- 
pe, -pulpet -stol. -rad -linje, -stift 
Ridsefjer, -stållare -stol. 

not vak Vaage i Isen til Vodfiskeri. 
-varp Dræt, *Notkast. 

nov /is -en, -er Novice, -i'teter Ny- 
heder Bøger, -itie -n, -r [nw'virsia ei. 
-'vij] ny immatrikuleret Student, 
Rus. 

nu Bio. [-IU-] (). 

nubb -en, -ar lille Søm, Pløk, Stift, (*). 

'nubba sømme med nubh. 

'nubbe -n, . . bar Snaps. 

'nucka 1. Navno. -n, . . Morlille gammel 
Kvinde; Pebermø. 2. Udso. blunde, 
nikke i Søvne. 

"Nukkumatti fim. Ole Lukøje. 

'nUimera nu og herefter, mods.: føi, 

numer o ["num'roo] (), Nr. -us ['nui-m-, 
'num--] (). -'år 1. Tiiio. numerisk; 
2. Navno. -en Antal, Medlemsantal. 

'nummen (itk. -et) valen af Kulde. 

'nummer 'numret, Fit. =, ( ) ; Tal. -buse 
S Politibetjent, -foljd -række, -hast 
Militærhest. -karl menig Soldat, 
-lotteri Tallotteri, -ordning se -foljd- 
-tavla O; Talskive. 

1. 'nunna nynne. 

2. 'nunn |a -n, . . nor Nonne, -e-dok 
-slør. -e-ort % Lærkespore, Cory- 
dalis. 

'nupen Tiiim. af nypa 

nutid(). -tida ubøj. xnio. Nutids-, mo- 
derne. 

ny 1. TiUo. (Itk. nytt) (); Nya Holland 
Nyholland; Nya Zeeland Ny Zee- 
land ; ny månniska homo novus ; nya 
fodelsen Genfødelsen; nya kyrkan 
d. Swedenborgske Menighed; nya 
skoian se nyromantiken; nya tiden 



'norsk. (*) det tiisvarende paa Norsk. 'Acc. 1, "'Acc. 2 og , Bitryk staar foran Trykstavelsen. 



254 



nyans — nåda 



d. nyere Tids Historie; å ny o ei. pd 
nytt paany, *paa Nyt. 2. Navno. -et, 
-n O, Nymaane. 

nyans -en, -er [-'aix's] Nuance. 

ny begynnare Begynder, -bildad nyj- 
dannet. -bliven -lig tilbleven. -blått 
Blaaelse. -bruten -brudt, -brånt 
kajfe friskbrændt Kaffe, -buren -baa- 
ren; -bær. -bygge -t, -n {); -bygd. 
-bSrjare Begynder. 

nyck -en, -er Nykke, Lune. 

'nyckel -n, ..cklar en Nøgle; inom 
Ids och '^ under Laas og Lukke; 
Sankt Pers nycklar 2f tyndakset 
Gøgeurt, (*), Orchis mascula. -ax 
-kam, (*). -blomma Gøgeurt, *Mari- 
haand, Orchis. -harpa gammel- 
dags Strengeinstrument, -hångare 
-bræt. -knippa (), *-hank. -piga 
Mariehøne. 

nyckfull lunefuld. 

ny|daning Nyjdannelse. -fiken (itk. -et) 
-figen, nysgerrig, -forvårvd -er- 
hvervet, -girig f nysgerrig, -gjord 
-lavet, -gråddad -bagt. 

nyhetsjbegår Nyheds|syge. -makare 
en der finder paa nyt, vil gøre om 
paa alt. -tidning -blad. 

'nying -en, -ar langsomt brændende 
Bivouakild. 

nyiin.redd (itk. -tt) ny|indrettet, »-ind- 
redet, -klåckt -udklækket; '^ løjt- 
nant -bagt L. -klådd (itk. -tt) nylig 
betrukken, -komling Navno., -kom- 
men Tiiio. -ankommen. 

'nykter nøgtern, ædruelig; ædru; (*); 
pd '>-' mage se kaluv. -dansare sp. se 
-ist; egi. nyfødt Kalv. -het Ædruelig- 
hed, (*): -hetsforening Afholdsfor- 
ening, -hetsvardsihus Afholds- 
restaurant. -'ist Afholdsmand. 

'nyktra: '^ 'till blive ædru. 

nyikyrklig sekterisk; (), sweden- 
borgsk. -låring Begynder, -låst 100 
Centner. 

nymf -en, -er Nymfe; se gatnymf. 

nylmil 10 Kilometer, -modig nymo- 
dens, -måre -t, Fit. —, f Nyhed. 
'ny|o se ny. -odling nyopdyrket 
Land, *Nylænde. 

nyp -et, Fit. =, Kneb Kniben, 'nypa 
1. -n, ..por saa meget som tages 
mellem to Fingre; Pris, *Klype. 2. 
Udso. -er, nop, ^nupit knibe, nappe, 
*klype; nyps inte [H 'nyp's] lad være 
at nappe mig. 



nylplog, -plejning se -odling. 

'nypon -et, Fit. — , Hyben, -blomma, 
-ros Hunderose, *Nyperose, Rosa 
canina. -soppa Hybensuppe. 

nyptång Knibtang, Pincet. 

nyirakad (itk. -at) nyjbarberet. -rim- 
mad (Itk. -at) X -saltet, letsaltet, 
„sprængt", -romantiken nttii. den 
svenske Romantik i Beg. af 19. Aarh. 

"nysja -er, nos ei. ^nyste, nyst, \ -it 
el. ^nusit nyse. -blad se hdstfibla. 

ny;silad (itk. -at): ^ mjolk nyjmalket, 
(*) Mælk. -Silver -sølv. Elektroplet. 
-skapelse -dannelse. 

nysimedel Nyse|middel. -rot % -rod, 
Veratrum. 

nyss Bio. nys, nylig, -viken (itk. -et) 

finl. afvigte Uge osv, 

'nyst ja vinde Nøgle, *nøste. -an -ety 
Fit. =, Nøgle, *Nøste. 

nystavare den der bruger nystav- 
ning moderne Retskrivning. 

nyst blad, -botten Vindsel. -fot Garn- 
vinde, -ning Af haspning, *Nøstning. 
-pinne Vindepind. -stjårna Vindsel. 

nysvarvad (itk. -at) fig. nylavet. 

nys ort Nyserøllike, *Hvidkomming, 
Åchillea ptarmica. 

'ny ter fornøjet, oprømt. 

nytryck Optryk, *Gjentryk. 

'nyttja Navno. ( ). -ja benytte, bruge, an- 
vende, -janderått, -jorått Brugsret. 

ny tåndning Ny, Ny ;maane.-ut,spruc- 
ken, -utislagen -udsprungen, -vall 
Alluvialjord. -vårpt -lagt, (*). -år 
( ), Nytaar. -årslycka Biy som man 

Nytaarsaften smelter og hælder i Vand for af 
dets Form at spaa. -årSUppiVaktning 

Nytaarskur. 

1. nå ['no'] Udraabso. naa; <^ val nuvel. 

2. nå -r, -dde, -tt naa; '^ till række naa 
til; allt vad man kan '^ och kid 
alt hvad man kan rage og skrabe 
sammen. 

l.nåd -en, -ar ombøjet Ende af et 

gennemslaaet Søm, *Nø. 
2. nåd -en, -er Naade; Benaadning; 



hans, hennes, ers 



Deres 



-erna sp. deres -r; i-e(r) i '^, aller- 
naadigst; Vi... med Guds -^ af Guds 
'^ ; -ens ordning Saliggørelsens Or- 
den; pd -er af '^ og Barmhjærtig- 
hed; / -ens år 1911 i det Herrens 
Aar 1911; taga till -er tage til ^; 
gora '^ benaade. 
'nåda nitte bøje tilbage. 



r^ toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord ei. nvad der staar toran |. () det tilsvarende paa DansK. 



nådatillstånd — nargående 



255 



nådatill, stand Naadejstand. -tron 
-stol. -val -valg. 

nåde ansåkan, -an,sokning Ansøg- 
ning om Benaadning. -barn Naa- 
de ns Barn. -betygelse -s-bevisning. 
-brod ( ), Naadsensbrød. -foFibund 
-pagt. -hjon en som æder Naad- 
sensbrød. -lig, -ligen f (). -val 
-valg. -vederiinåle -s-tegn. -våg: 
/ '<^ af Kongens Naade, ved Naades- 
akt. 

'nådig O, allernaadigst; '^ frun den 
naadige Frue. 

"nådning Nitning se 2. nåda. 

nådår Naadsensaar. -s-predikant, 
-s-pråst Præst der forretter i Naad- 
sensaaret. 

någon [H ogsaa 'nån", 'no'n el. ubetonet 

nån] nogen; en og (eller) anden; itk. 

någOt [H ogsaa 'no'ga, 'nåf, no't, ube- 
tonet nåt] noget; Fit. några, någre 
nogle; -^ och annan en og anden; 
det år ndgot, det! det var meget! 
^ gang undertiden, af og til; något 
var de fleste; något var stådes om- 
trent allevegne; något så når no- 
genlunde, -dera [-.de.ra] nogen af 
. dem. -sin ['no'nsin, ''nån'sin] -sinde. 
-stans H, -stådes -steds, -ting noget. 
-vart et eller andet Sted hen. 

någor t = någon. -lunda nogen- 
lunde. 

nål -en, -ar Naal. -brev (), Brev 
Naale. -dyna -e-pude; ^ se lomme. 
-fisk -e-fisk, Syngnathus. -foder, 
-fodral -e-hus. -korvel 2( Jomfru- 
kam, Scandix pecten. -pe(nni)ngar 
-e-penge, Lommepenge. -rem Træk- 
baand. -starr ^ Tvebo-Star, *Frytle- 
star, Carex dioica. -stolSikram 
f Smaakram, Traadhandelsvarer som 
sælges paa Torv. -s-tråd Naals Traad. 
-styng -e-stik. -s-udd -e-spids. 

nånsin H for någonsin. 

nåt -en, -ar ^ Naad mellem Dæksplanker, 

*Nad, *Nat. -hake -jærn, -river. 

'nåtla [-0'-] naadle. 

nå'vål nuvel. 

nåbb -en, -arei. -et, Fit. ^, Næb; varj'e 
fågel sjunger efter sin ^ med sit ^. 
'nåbb a -n, . . bor næsvis Tøs, Jomfru 
Næsvis, *-bedyr. -djur-dyr, Ornitho- 
rhynchus. -gådda Hornfisk, *-sild. 
Betone; fig. se nåbba. -ig næsvis 
I Svar, næbbet, -kråka Per Næsvis. 
-mus Spidsmus, (*), Sorex. -rocka 



Gøgerokke, Raja fullonica. -sik 
Snæbel, (*), Coregonus oxyrhyn- 
chus. -val -hval, Hyperoodon ro- 
stratus. 

nåck -en, -ar Nøk; Fanden (ta mig 
nåcken !) ; binda -en Leg slaa Sten i 
Vandet, -blad, -blomster gul Aa- 
kande, *-kerose, Nuphar luteum. 
-e-brod Imatra-Sten. -ros hvid 
Aakande, *Nøkkerose, Nymphæa 
alba, ogsaa: gul Aak. -Totse språngort. 
-ora Søøre en Snegi, Haliotis. 

'nåktergal -en, -ar Nattergal. 

nåmd se nåmnd. 

'nåmligen nemlig, 

'nåmn a -er, -mnde, -mnt ['næm'da, 
'næm't] {e\. -mde, -mt) næwn e; be- 
nævne; udnævne; -^ 'om omtale. 
-ånde -else; Udnævnelse, -bar 
som kan nævnes, nåmnjd -en, -er 
['næm'd] Nævn, Kommission; Jury, 
Bisiddere i håradsrått, *Lagretten. 

-de-man Bisidder ikke-jundlsk Medlem 

ar ndmnd, Nævningsmand, *Lagrettes- 
mand. -vård -eværdig, at tale om. 

'nånnas nåns, ^nåndes, nånts nænne. 

'nåpen (itk. -et) net, nydelig om noget 

smaat. Sød. 

'nåppeligen næppe. 

'naps a -er, -te, -t revse, tugte; bibi. 
dem jag ålskar, dem agar Jag och 
-er hvilke som helst jeg elsker, dem 
straffer og tugter jeg; -te vådret och 
havet truede Vejrene og Søen. 
nåpst -en Straf, Dadel; Irettesæt- 
telse. 

l.når Bindo. naar; da; '^ helst naar 
som helst. 

2. når Bio. nær ; bruges nu mest i visse Udtryk : 

på langt ^, lika '^, så '>^ nær, 
næsten, något så -^ (saa) noget '^, 
(*); alla så -^ som på en alle paa 
en '>-'; gora någon for ^ fornærme 
en ;. han gor inte en mask for ^ 
gør ikke en Kat Fortræd; det har 
skett honom for '^ der er sket ham 
Uret; det går '^ intill dumhet græn- 
ser til Dumhed; sålj'a sig for '^ 
sælge med Tab. 3. når f Forho. hos. 
l.'nåra tiuo., bio. & Forho. nær (ved); 
'^ nog næsten; ^ på lige ved; 
næsten; taga sig ^ gribe sig an fig., 

navnlig m. H. t. Omkostninger. 

2. 'nåra når ei. \ -er, -de, -t nære; 

ernære. 
nårbelågen nærliggende, -gående 



'norsk. (♦)clet tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk siaar foran Trykstavelsen, 



256 



nargangen — navsav 



som gaar en nær til Hjærte. -gan- 
gen -gaaende. -gårdsvåg se ndst-. 

'nårlig ( ). -ing -en, -ar ( ), Nærings- 
vej; Erhverv; Ernæring. 

nåringsjavund Brødnid, -bekymmer 
Nærings|sorg. -drift, -flit -flid, In- 
dustri, -fang -vej, Levebrød, Er- 
hverv, -idkare -drivende, -los er- 
hvervsløs. -om .sorg -sorg. -råt- 
tighet Borgerskab; Fit. især: Ret til 
at holde Beværtning, -stalle Værts- 
hus, Spisehus, -sått -vej. -vågran 
Madskræk, -våxt nærende Plante. 
-åhine -middel; -stof. 

'Nårkje Nerike. -esbo, -ing Indbyg- 
ger af Nerike. 

nårjlagd, -liggande (); hoslagt. 

"nårmjaO. -ånde -else, Tilnærmelse. 
-are, -ast Tiiio. & Bio. -ere, -est; -are 
el. -re 300 henved 300. -ningsvis 
tilnærmelsesvis, -re ['nær'mra], -st 
se -are, -ast; han sorjas -ast av 
maka och två barn efterlader sig 
Hustru og 2 B.; / -sta hånd -est fig. 

nårjskyld nær j beslægtet, -sluta ved- 
lægge indlagt, -sluten vedlagt, -slåk- 
tad -beslægtet, -stadd -værende. 
-synt -synet, (*). -vara være til 
Stede; for -nde for Tiden, -varo 
Nærværelse; / vittnes »^ i Vidners 
Overværelse. 

nås -et Fit. = [-æ*-], Næs; Landtange; 
korintiska -et Landtangen ved Ko- 
rinth. 

^nåsja -n, . . sor Næse; det ar ej for 
din '^ det gaar din ^ forbi; hdnga 
-n over boken hænge med -n i Bø- 
gerne; gå dit -n pekar gaa efter -n; 
ha vinden mitt i -n Vinden stik 
imod; dår stod Jag med -n mitt i 
ansiktet der stod jeg net; slå någon 
i -n med att lade en høre at; slå 
knut på -n rynke paa N.; sp. = slå 
knut på nåsduken for at huske ngt.; ha 
skinn på -n Ben i Næsen, -band 
-baand paa Gevær, -bjom -( ), Nasua. 
-bleck se -band. -blodning -blod. 
-borr -en, -ar -bor. -brånna fig. 
„Næse"; /å en '^ fig. faa over Fing- 
rene, -duk Lommetørklæde, -knåpp 
-styver, -paria Jomfru Næsvis, (*). 

nåsselidjur Fit. Gopler, Acalephæ. 
-feber Nældefeber, *Elveblæst. 
-fjåril Nældens Takvinge, Vanessa 
urticæ. -hudingar Koraldyr og Gop- 
ler, -klocka se ndssle-. -kål (*), 



Søbekaal af Nælder, -silke Humle- 
silke, *Snyltetraad, Cuscuta euro- 
pæa. -utiSlag se -feber. 

nåssja ['næJ*a]H snuse, stikke Næsen i. 

nås skatt f Kopskat. 

'nåsslja -n, . . lor Nælde, Urtica. -e- 
klocka -bladet Klokke, Campanula 
trachelium. 

nåsislemkortel anat. Hjærnetilhæng, 
Hypophyse. 

'nåssling se ndsselfeber. 

nåstTiiio., Bio. & Forho. næst, nærmest; 
'^ fore lige før; vid -a tillfdlle ved 
første Lejlighed. 1. 'nåsta -n Næste. 

2. 'nåsta sy næste, ri. 

nåstbelågen nærmestliggende. 

'nåste -t, -n Rede; foragti. Hul, Hule. 

nåstlgrånsande tilgrænsende, -gårds 
i næste Gaard. -gårdsvåg Genvej, 
.Snarvej, *Snartur. -iniStundande 
førstkommende, -initill tæt ved.. 

'nåstla sig in se inndstla sig. 

nåstliden (itk. -et) nysafvigt. 

'nåstning Sammenrining. 

nås|ton Næse tone, -lyd. 

nåstjrot ^ Rederod, gulbrun Fugle- 
rede, Neottia nidus avis. 

nås|tåppa Forstoppelse i Næsen. 
-vising næsvis Person. 

nåt -et, Fit. =, ['næ-t] Net, Garn, 
Snare, -boll Lawn-tennis. -gista 
-gaffel, -kavle Filérpind. -klyka se 
-gista. -knytare Garnbinder. -Hk 
-agtig. -mage -mave. -stang -stang, 
Garnstang. 

nått Tiiio. & Bio. net; knap, kneben; 
'^ och j'dmnt knap og nap, netop, 
akkurat; '^ vikt knap Vægt; leva 
^ leve smaat, knebent; med '^ 
nod med Nød og næppe. 

"*nåtting Flodlampret, Petromyzon 
fluviatilis. 

nav -et, Fit. =, f stort Næb. 'nåva 
-n, . . vor 2( Storkenæb, Geranium. 

'nåve -n, ..var Næve; Haandfuld. 

'naver -n, . . vrar Bark af Birk sjæid. af 
Bøg, (*). -ask, -kont Æske ei. Kurv 
af Birkebark, *-s-krukke. -lur Blæse- 
horn af Birkebark, -olja Birkeolje, 
Deggut, (*). -sko Sko af Birkebark. 
-skåppa se -ask. 

nåvlgrot P Grød som trilles mellem 
Hænderne og spises dyppet i Smør. 
-tals [-itB.ls] haandfuldvis. 

nåvsåv naaleformet Sumpstraa,*Smaa- 
sæv, Heleocharis acicularis. 



toreg. Hovedord. - toreg. Hovedord el. hvad der staar roran |. l ) det tilsvarende paa Dansk. 



nod— oavhjålpt 



257 



nåd -en Nød; -en har ingen lag -^ 
bryder alle Love; -en driver hund 
i band ^ lærer nøgen Kone ar 
spinde; av -en fornøden; av '>^ ei. 
for ^ skull af ^ ; med knapp '^ 
med Nød og næppe ; det går ingen 
^ på honom han lider ingen ^. 
-bjuden: vara, gora sig, visa sig 
'^ gøre sig kostbar; han var inte 
'^ han lod sig ikke længe bede. 

-brod Brød som i Misvæksttid laves af 

Bark o. 1. -buden se -bj'uden. n6d d 
I'nod'] (itk. -ott) t nødt; '^ och 
tvungen nødtvungen, -fallsmedel 
-middel, -fallsut.våg, -fallsåt,gård 
-hjælp, -ga ['nod'ga] nøde, -sage; 
-5 tiga blive -t til at tie. -ig Tiiio. 
O; -vendig; vara ^ om trænge til; 
vad skall det vara -t for hvad 
skal det nytte til? -ighet -vendig- 
hed; vad år det for '^ hvad skulde 
det nytte til? -penning -skilling. 
-saka -sage. -satt -sat jæm. -spilta, 
-stall Hjælpestald, -stadd {Uk.-att) i 
Nød, i Forlegenhed, -ståild (itk. -Ilt) 
blottet, -torft -en, -er -tørft. -trångd 
{Itk. -gt) -tvungen, -tvang -tvungen- 
hed, -vuxen forkrøblet, -'vandig 
(el. 'nø'd-j ( ); '>^ bisats gram. bestem- 
mende Bisætning, -våndighet -en 
O, Fornødenhed, -våndighetsvara 
-vendighedsartikel. -vårja sig bruge 
-værge, -vårn -værge, -år Uaar. 
^n6j|a -er, -de, -t [-o]'-] () sig. -aktig 
['noj*-] tilfredsstillende, tilstrække- 
lig, nojd (Itk. nojt) fornøjet, tilfreds. 
'n6j e -t, -n Fornøjelse; varmed kan 
jag vara till -^ ? hvormed kan jeg 
være til Tjeneste? lycka till mycket 
^ ! god Fornøjelse ! gora till -s gøre 
tilpas, -sam morsom, fornøjelig. 



nop f-ort. af nypa. 

'nSrel ^ Norel, Alsine. 

l.nSt ['nø't] -en, -ter ['nofar] Nød 

Frugt; ogsaa paa Gevær; ej lått att 

knåppa -ter med ikke god at spise 
Kirsebær med; en hård ^ att bita 
på en haard ^ at knække. 

2. n6t -et, Fit. =, ['nø't] Nød Kvæg; fig. 
Fæ, Høved; *Naut ogsaa fig.; de sju 
magra -en de syv magre Køer; 
mitt arma '^ ! jeg stakkels Fæ! 

'n6ta -er, -tte, -tt [n6f(3)] slide ved 

Gnidning, Brug; /^ 'bort tiden drivC 

Tiden hen. 

'notaktig fæisk, hestedum. 

'notande Slidning, Slid. 

n6tbO|Skap Hornkvæg. 

notjfnas Nøddejhase, *-hams. -fårgad 
-brun. -hage -krat. 

nSthår Fæhaar, (*). 

not jårn Nøddejærn. -knåcka se -^m- 
ka. -knåppare -knækker; gi. Gnav- 
pose; sp. Slagter, -kraka, -kråka 
-krige, *-kraake, Caryocatactes guf- 
tatus. 

notkreatur Kreatur, Stykke Kvæg. 
-kott Oksekød. 

not mask se -vivel. 

'notning Slidning, Slid. 

n5tolja Nøddeiolie. -skrika Skov- 
skade, (*), Garrulus glandarius. 
-stock -tap. -svarv se -jårn. 

notstyng Oksebrems, Hypoderma 
bovis. 

nott Tiiim. af nota og Itk. af nodd. 

n6t|vivel Nøddesnudebille, Balanius 
nucum. -våcka Spætmejse, *Egde, 
Sitta europæa. 



O 



'oaktiat [el. (o'ak'tat] uagtet; det ^ 
desuagtet, -sam (), skødesløs. 

'oanjgeinåm ubehagelig, -mårkt ikke 
tilsigtet; uden Bemærkning, -stån- 
dig O, usømmelig, grov. -svarig 
uanjsvarlig.-tastbar -tastelig. -vånd- 
bar -vendelig. 



'oarbetad (itk. -at) uforarbejdet. 

'oart -en, -er Uvane, Unode, Udyd, 
Lyde; min. fremmede Stoffer i Jærn- 
malm. -ad af daarlig Art. -ig uar- 
tig ikke om Børn, uhøflig, -tighctcr 

Unoder. 
'oav baselig sp. uforbederlig, -hjålpt 



*norsk. (*)clet tilsvarende paa Norsk. 'Acc. \, 
Svensk-Dansk Ordboq 



'Acc. 2 og I Bit ryk staar foran Trykstavelsen. 



258 



oavsedd — odalfasia 



uafjhjulpen. -sedd (itk. -tt) fraset, 

. uden Hensyn til. -siktlig uforsæt- 
lig, ikke tilsigtet; avsiktlig eller ^ 
med eller uden Hensigt, -slutad 
(Itk. -at) ( ), ufuldendt, -såttlig -sæt- 
telig i begge Ber. -undad (Itk. -af) 
umisundt. -vånd (itk. -nt) ufravendt. 
-ytterllg -hændelig. 

o|balans: / '^ ude af Ligevægt, -ba- 
nad ubanet, vejsom. -barkad (itk. 
-at) uafbarket; usleben. 

obeaktad (itk. -at) upaaagtet. 

obedd (Itk. -tt) uanmodet. 

'obe|faren (), ubejrejst. -fintlig ikke 
eksisterende, -flåckad (itk. -a/) uplet- 
tet; den -e avlelsen d. ubesmittede 
Undfangelse, -fogad -føjet; inkom- 
petent, -fogenhet Ugrundethed; 
Inkompetence, -gagnad (itk. -at) 
-nyttet, -gagnelig ubrugelig, -grå- 
ten (Itk. -et) -grædt, -hag -hagelig- 
hed; -hagelig Fornemmelse; Mis- 
hag, -hindrad (itk. -at) uhindret; 
låsa -at læse flydende, -horig uved- 
kommende; inkompetent; uberet- 
tiget; utilbørlig, -hovlig unødig. 
-ivrad (itk. -at) upaatalt. -kantskap 
Ukendskab, -kvåm (), umagelig; 
uskikket, -kvåmlig wbi. usømmelig. 
-levad (Itk. -at) -leven, uopdragen. 
-levenhet Mangel paa Levemaade. 
-låten (Itk. -et) utilfreds, -lågen (itk. 
-et) daarligt beliggende, -lonad (Hk. 
-at), -lont -lønnet, -måld (itk. -It) 
uomtalt, -mångd (itk. -gt) ublandet. 

obenad (itk. -at) om Haar ikke skilt. 

"obelnågen (itk. -et) utilbøjelig {att til 
at); ikke bevaagen. -nåmnd (itk. -nt) 
unævnt, -prydd (itk. -tt) usmykket. 
-prSvad (itk. -at) uprøvet, -redd (itk. 
-tt) O, uforberedt, -rest uberejst. 
-riden (itk. -et) ubejreden. -roende 1 . 
Tiiio. uafhængig. 2. Navno. -t Uafhæn- 
gighed, -råknad (itk. -at) -regnet; 
fraregnet, ikke medregnet, -skedlig 
uartig, slem. -slutsam tvivlraadig, 
vankelmodig. -sl5jad (itk. -at) util- 
sløret, -stridd (Itk. -tt) -stridt, uimod- 
sagt, -styrkt -vist, ikke stadfæstet. 
-stand Forfald, Ruin; komma på -^ 
komme i Forfald, blive ødelagt; 
bringa på '^ ødelægge, -ståmbar 
-stemmelig, -ståndig -standig. -su- 
ten, -sutten (itk. -e^ uden Formue. 
-svårad (itk. -at) -sværet; naturlig, 
ugenert; ubekymret, -tagen (itk. -e^ 



-skaaret; ikke forbudt, uforment. 
-trådd (Itk. -tt) -traadt. -tånkt -tænk- 
som, -vakad (itk. -at) -vogtet; jur. 
-kræftet. -veklig ubøjelig, ubønhør- 
lig, -vågen (Itk. -et) ugunstig sindet. 

ojbiblisk ubibelsk. -bildad (itk. -at) 
-dannet, -billiga misbillige. 

'objekt -et, Rt. =, ( ), gram. Genstands- 
led; medelbart ^ gram. Hensynsled. 

-'iV [el. 'åb'-] Tiiio. & Navno. -et, Flt. =, ( ). 

'oblid|kad (itk. -at) uforsonet, -kelig 
uforsonlig, ubønhørlig, ubarmhjær- 
tig. 

obligelant [åbli'Jan't] forbindtlig, -ra 
[-'Je'ra] gøreen en Tjeneste ; forpligte ; 

nøde søge at overtale. 

oblyg ublu, ublufærdig, fræk. 
oboe -n, -r ['o'båa ei. å'bo'a] Obo. 
oborstad (itk. -at) ubørstet; ubehøvlet. 
'obotjfårdig ubodjfærdig; de -as for- 
hinder bibl. Lukas Ev. 14,i8-2o, -lig -e- 

lig, uhelbredelig; uforbederlig. 
'obrottslig ubrødelig; ustraffelig. 
'obrukjad (itk. -at) ubrugjt; udyrket. 

-bar -bar, -elig. -lig -elig ikke i Brug. 
obrunnen (itk. -et) ubrændt; ^godset 

frisk Gødning. 
obs 1.0: observera! Mærk! NB! 2. 

Navne, Itk. S mindre Rettelse; S 

Observatoriet i Uppsala. 
obscen [åb'se'n, -'Je'n] obscøn. 
'obsis S Observatoriet i Uppsala. 
obskur [-'skui'r], obskyr [-'skyr] ( ). 
obsti'nat halsstarrig. 
obstru'erad (itk. -at) forstoppet. 
'ojbuden (itk. -et) ubuden; uanmodet. 

-bunden (itk. -et) uindbunden, -bygd 

-en, -er øde, uopdyrket Egn, *Ubygd. 

-bytt egi. uskiftet; hava ngt. '^ 

med have noget udestaaende med. 

-båddad (itk. -at) uredt Seng. 
'obåjka, -ke, -klig se åbåka. 
"obåndig ubændig, balstyrig. 

OCh [åk, H å] Bindeord og. 

ock ['åk'] Biord ogsaa; endogsaa; end; 
om '^ om end, selv om; saknas 
det '^ savnes det end; eho det '^ 
vara må hvem det saa maa være. 

'ocker . . kret Aager. 

'ockla -n, . . lor Graalaks, Salmo ocla. 

1. 'ockra -n Okker. 

2. 'ockra aagre ; ^ på aagre, trække 
Veksler paa ogsaa fig. -nde Aager. -re 
Aagerkarl. 

'odal ubøj. Itk. Odel. -bonde Odelsj- 
bonde. Selvejer, -fasta se odal. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



odalhemman— oforratta 



259 



-hemman -gaard. -man () med Bi- 

betydn. af Kraft og Redelighed. 

odammad (itk. -at) ubørstet, ikke af- 
støvet. 

'ode -t, -n & -n, -r en (), 

'odelad udellt. l.-bar -elig. 

2. 'odelbar dyrkelig se odia. 

'Oden Odin. -svala sort Stork, Cico- 
nia nigra: 

'o disponerad (itk. -at) uoplagt, -djur 
Udyr, Uhyre. 

'odl a [w-] dyrk e ikke i reiig. Bet. -ånde, 
-ing -ning; Kultur, -ingsbar -elig. 
-ingsgrad Kultjurtrin. -ingsmark 
nybrudt Jord, *Nyland. -ingssått 
-ningsmaade. 

odo'meter -n, . . trar Skridtmaaler. 

'odon -et^ Fit. =, % Mosebølle, *Skin- 
tryte, Vaccinium uliginosum. 

'o dryg udrøj, -dråglig utaalelig, 
ulidelig. 

'odugl ig uduelig, -ing Døgenigt. 

'odygd -en, -er Skælmsstykker, Spil- 
opper, *Ugavn. -as H gøre Spilopper. 
-ig uartig om Børn. -s-påse Spilop- 
mager, Gavstrik. 

odåga -n, . .gor Døgenigt. 

odåckad (itk. -at) uden Dæk, aaben. 

'odSdliggora (); forevige. 

odor -en, -er [å'dor] Stank, Lugt. 

'odiort ^ Skarntyde, Conium macula- 
tum. 

'oefter givlig ( ), uafviselig nødven- 
dig; ett -t villkor en ufravigelig Be- 
tingelse, -låtlig utilgivelig, -råttlig 
uforbederlig; abderitisk. -skånklig 
utilgivelig, -tånksam ubetænksom. 

'oegennytta Uegennyttighed. 

'oeigentlig uegentlig; fejlagtig, -het 
Fejlagtighed; Ukorrekthed; eufem. 
Forgribelse; begå -er eufem. tilvende 
sig ngt., stjæle osv. 

'o eldad (itk. -at) u opvarmet værelse. 
-ense -enig. -erhord (itk. -rt) -hørt, 
-trolig, -erkånnsam -taknemmelig. 
-fall -et, Fit. =, t Ulykkestilfælde. 
-'fantlig uhyre, umaadelig. -far- 
bar ufarbar, uvejsom, -fasonlig H 
uden Skik paa sig. -fatt uformelig 
stor. -feg uforfærdet, -felbar ufejl- 
bar. 

offen'siv 1. Tiiio. (). 2. -en {): stålla 
sig på -en indtage en -stilling. 

offentlig (). 

'offer 'offret, Fit. =, (); falla (ett) 



-^ for falde som '^ for, bukke un- 
der for. -gård -gave. -hall -sten. 

of'fert -en, -er Offerte. 

offi'c|er -en [H of'se i], -'erare Ent. 
sjæid., Fit. — , [H oFserara] Officer. 
-i'era (), tjenstgøre. 

ojfjådrad (itk. -at) ubefjedret. -fjåttrad 
(Itk. -at) ikke lænkebunden, -flygg 
ikke flyvefærdig. 

ofog -et ['fo'iftø.g] Fortræd, Uvæsen. 

of ot : gå i '^ være ude af Takt, ikke 
holde Trit. 

ofred -en Ufred; stora -en fim. d. store 
nordiske Krig. 'ofreda forurolige, 
forstyrre, forulempe, gøre Ufred i, 
hjemsøge; vara ofredad blive for- 
styrret, undertiden: være i Fred. 

of rivillig ( ) ; -a musklar uvilkaarlige M. 

'Ofruktbar ufrugtbar ikke om levende 
Væsener, -sam -bar ikke om Jord, gold. 

ofrålse uadelig, -man Uadelig. 

ofrodd (Itk. -tt) ubefrugtet; ofrott ågg 
Vindæg. 

'ofta ( ); '^ ganget fim. mange Gange. 
-nåmnd tit nævnt, merbemeldt. 

'ofull bordad (itk. -at) u fuld ført. -gan- 
gen -baaren. -komlig -kommen. 

'o fyndig ikke-malmholdig. -fågel 
Ulykkesfugl, -fållad (itk. -at) usøm- 
met, -fård -en Ufærd, -fårdig, -for 
vanfør; arbejdsudygtig, invalid, (*). 

'ofor arglig uskadelig, uskyldig, -be- 
hållsam uforbeholden, -brånnelig 
O; sp. uforbederlig, utrættelig, sej. 
-dragsam ufordragelig, intolerant. 
-drojlig uopholdelig, ufortøvet. 

ofore \ Uføre. 

'ofor faren uforfaren; uerfaren, -få- 
rad -færdet. -gånglig ( ), bibi. -kræn- 
kelig; skall uppstå -t skal opstaa 
i Uforkrænkelighed. -happandes 
-varende, -klarad (itk. -at) ( ), uop- 
klaret, -krankt ukrænket. -låtlig 
utilgivelig, utilladelig, -medlad uden 
Indledning; uden Sammenhæng 
med d. foregaaende. -modad, -mod- 
lig O, uventet, -måga -muenhed, 
Mangel paa Evne {att til at), -mån- 
Ug -delagtig, -mogen ude af Stand 
{att til at); impotent, -mogenhet 
se -måga. -neklig se oneklig. -nim- 
bar umærkelig, -nojd utilfreds. 
-nojsam -nøjelig; unøjsom. -packad 
uemballeret. -ryckt urørt, -råntad 
(Itk. -at) uden Rente, rentefri, -rått 
-en, -er Forurettelse, -råtta for- 



*norsk. (*) det tilsvarende paa JMorsk. ' Acc. 1. 



Acc. 2 og I Bitryk staar foran Trykstavelsen. 

17* 



260 



oforsedd — okynnig 



urette, -sedd, -seendes -varende, 
uforudset, -skråckt -færdet, -sagt. 
-skylld O, -tjent, -skåmd -skam- 
met, -slappad (itk. -at) usvækket. 
-stålld -stilt, uhyklet. -storbar som 
ikke kan ødelægges, -svagad 
usvækket, -synt -skammet, fræk, 
hovmodig, -såkrad (itk. -at) uassu- 
reret. -tennad (itk. -at), -tennt ikke 
fortinnet, -truten (itk. -et) -trøden. 
-trSttad (Itk. -at) utrættelig, -tydbar 
utvetydig, umiskendelig, utvivlsom. 
-tåckt -dulgt; / -a ordalag med 
rene Ord. -tånkt -modet, uventet. 
-vansklig -gængelig. -varandes Bio. 
-varende, -villad uhildet, -vissnelig 
uvisnelig, -vitlig [-i*-] ustraffelig, 
upaaklagelig. -vållad (itk. -at) -skyldt, 
ufrivillig, -vågen forvoven, dum- 
dristig, -ytterlig uafhændelig, umi- 
stelig. 

o gagn -et Ugavn, Skade, Fortræd. 
-gemen Tiiio. f ualmindelig, -igen 
utjenstagtig, ikke imødekommende, 
tvær. -gensåglig uimodsigelig, -gif- 
tig giftfri. 

'ogild, ogiljl ugyldig; f ugild om en 
dræbt, uden Ret til Bøder eller Hævn. 
-la misbillige; '^ ett besvar jur. af- 
vise en Klage, -lande Misbilligelse. 
-tig ugyldig. 

ogin se ogen. 

'ogjord (Itk. -rt) ugjort; gjort kan 
ej bliva ogj'ort gjort Gerning staar 
ej til at ændre; han har mycket 
ogjort han har meget at indhente; 
/ ogj'ort våder i Utide ; lopa i ogjort 
våder løbe med halv Vind. 

'ogrannlagla udelikat, indiskret, ufin. 
-enhet Mangel paa Delikatesse, In- 
diskretion. 

o graverad (itk. -ai) jur. u'behæftet. 
-grumlad (itk. -at) -forstyrret, -for- 
mørket. -grutad fini. fastende. -gråd- 
dad (Itk. -at) ikke gennembagt, -grås 
-krudt; (*); skilja '^ från vete Klin- 
ten fra Hveden. 

"ojgudaktigUigudelig. -gulden -betalt. 
-gynnande, -gynnsam -gunstig. 
-gångad (itk. -at) uden Skruegaiig. 
-gårna Tiiio. & Bio. ugerne, uvillig. 
-gårningsman (); går ifrån mig 
alle I ogårningsmån viger fra mig 
alle I, som gøre Uret. -godd (itk. 
-d«) -fedet, *-gjødet. -hejdad(itk. -at) 
-tøjlet, -styrlig, tøjlesløs, -helga 



vanhellige, -hemul uhjemlet; util- 
børlig; '^ lagsokning unødig Trætte. 
-hjålplig uigenkaldelig, haabløs, 
redningsløs, uforbederlig: uoprette- 
lig, ubodelig; det år -t der er ikke 
noget at gøre derved; -t forlorad 
uigenkaldelig tabt. 

o'hoj! halløj! 

ojhugad u I tilbøjelig; ej ^ for detta 
ikke utilbøjelig til. -huggen -hugget, 
-tilhugget, -hulpen -hjulpen, -hyck- 
lad ( ), -sminket, -hyfsad -dannet, 
formløs. 

'ohygglig rædsom, -het Rædsel. 

'o|hyra-/i Uitøj; Skarnsfolk. -hyvlad 
(Itk. -af) -behøvlet. -håg -lyst.-hågad 
(Itk. -at) -tilbøjelig; ikke oplagt, -hågn 
-et Indbrud af Kreaturer; gora -^ an- 
rette Skade, -håmnad (itk. -at) -hæv- 
net. -hSljd (Itk. -jt) -tilhyllet, aaben- 
bar. 

'ohSrbar uhørlig, 'ohor d (itk. -rt) 
uhørt uden at blive hørt; doma ohordan 
■ f dømme '^. -sam ulydig. 

'ojhovlig uhøflig, -indrivbar som ikke 
kan inddrives. 

oj! av! 'oja sig jamre sig. 

'ojåmforlig som ikke kan sammen- 
lignes; -t båttre ulige bedre. 

ojåmn ujævn, ulige. 

'ojåvlaktig uforkastelig, uomstødelig. 

-ig mest om Person uvildig. 

ojåst Ugæret. 

ok -et, Fit. =, Aag; ^ Juk. 'ok|a lægge 
Aag paa. -ben anat. Kindben, (*). 

ojkammad (itk. -at) uredt, -kæmmet. 
-klanderlig -dadlelig, -paaklagelig; 
-t (betyg) svar. til „temmeligt godt". 
-kluven (itk. -et) -kløvet, -klådd (itk. 
-ått) -paaklædt, -kostig P forædt; 
lasket, -kravd (itk. -vt) -krævet, -op- 
fordret, -kristlig -kristelig; sp. væl- 
dig, -kroppslig -legemlig, -kullstot- 
lig se oomkullstotlig. 

oku'lårglas Okular(glas). 

'okunnig uvidenjde, ukyndig. -het-hed, 
Vankundighed. 

'o kuvlig ubetvingelig, -kvald (itk. -It) 
uforstyrret, upaatalt, ubestridt, uan- 
fægtet, -kvåda udskælde, -kvådins- 
ord Ukvemsord. 

'okynn|e -t Vanart, Uartighed, Raa- 
hed, ondskabsfuld Kaadhed. -es- 
framfart Hærværk, -es-få Dyr som 
er tilbøjelige til at bryde Hegn. -ig 
ondskabsfuld, kaad, uopdragen. 



foreg. Hovedord. - tbreg. Hovedord el. hvad der staar tdran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



I 



okop — om 



261 



okdp: icke '^ ikke overdreven dyrt. 
-åndes for intet, gratis. 

olag -et Ulave, Uorden; Uvane; ali- 
tid år något i '^ altid er der noget 
i Vejen, 'olagla, -lig ulovlig. 

olat -en^ -er mest i Fit. Unoder. 

oleda nde fys. ikke-ledende. -are fys. 
Ikke-Leder, Isolator. 

ole vat: i Taiem. ha mycket '>^ have et 
langt Liv for sig; han har ej mycket 
^ har ikke langt igen. 

olgon se olvon. 

'olidlig ulidelig, utaalelig. 

oligarki -en, -er [-'ki'] ( ). 

'olik ulig; t urimelig; likt och -t se 
lik; tala om likt och -t snakke 
hen i Vejret, olik a Bio. (), forskel- 
ligt, -fårgad (itk. -at) forskelligfarvet. 
-het O; i ^ mot i Modsætning til. 
-tidig hvad der sker paa forskellig 
Tid. 

o'liv -en, -er Oliven, -blad, bibi. -16v 
Olieblad, -kvist Oliegren. -trå -træ 
Stoffet, -tråd -træ. 

olja 1. -n, . .jor ['årja] Olie; det går 
som en -^ som det var smurt. 2. 
Udso. oliere; -^ ner overspilde med 
Olie. 

oljejbill Olje bille, Meloe. -brunn 
-kilde, -bryne se -hen. -drånka gen- 
nemtrække med Olie. -duk -lærred, 
Voksdug. -fårg -farve, -fårgstavla 
-maleri, -fårgstryck -tryk. -grums 
-bærme, -hen -sten til at hvæsse paa. 
-hus -beholder, -slageri -mølle. 
-struken -malet, -tavla -maleri. 

'oljlgolie t; -agtig; fedtet, -o-berget 
-bjærget, -socker -sødt. Glycerin. 

ojjud Ulyd, Spektakel. 

'Olle [w-J Ole; mota '^ i grind for- 
hindre i Tide; sætte en Pind for. 

ollon -et, Fit. =, ['årån] Olden, -bete 
-drift i Skov. -borre -n, . . rar { ). 
-gåld -gæld. Afgift for -svin. -hylsa, 
-skål Agernets Skaal. -mårke ^ 
se kropp. -skrika se notskrika. 

olm -en, -ar Hulepadde, Proteus. 

'Olof Oluf, Olaf. -s-måssa, Olsmåssa 
*01sok,29.Juli. 01småss(e)kroken 
Tiden omkring 29. Juli. 

'olov lig ulovlig forbudt, -audes uden 
Tilladelse, -s-sedel se orlovssedel. 

'olust Ulyst; Utidighed; Utilpashed. 
-ig utilpas, uoplagt, utidig. 

'olvon -et, Fit. --, 1. Kvalkved, Ulvs- 
røn, *Krossved, Viburnum opulus\ 



2. Fuglebær, *Krossbær Frugten. -bu- 
ske se olvon 1. 

'olyck'a -n, . . kor Ulykke; lycka i -n 
Held i Uheld, -as mislykkes, -lig 
-lig, uheldig, -ligtvis ( ), uheldigvis. 
-li'sera sig S gøre sig ulykkelig. 

olycks barn Ulykkesjfugl. -bud -bud- 
skab, -bådande ildevarslende, -di- 
ger uheldsvanger, -full ulykkelig. 
-fSrkunnare -profet, -håndelse -til- 
fælde, -kast Uheld, -månniska 
-fugl. -skott Vaadeskud, -stjårna 
ulykkelig Stjærne. -till,bud Fare for 
Ulykke; ett ^^ dgderum en Ulykke 
var nær sket. -tillifålle Ulykke. 
-ode ulykkelig Skæbne. 

o lydnad Ulydighed, -låt -en Ulyd. 
-låtig H knurrende, misfornøjet. 
-låst uaflaaset. 

'olåg enhet Ulejlighed, Ubehagelig- 
hed, Ulempe, -lig ubelejlig. 

'o låklig ulægelig, -låmplig -pas- 
sende, -tjenlig, -skikket, ikke kom- 
petent; ubelejlig, -låndig -tjenlig 
til Dyrkning, -dyrkelig, *ulændt. 
-låsbar -læselig. -låst 1 . -læst; 2. -af- 
laaset. -lont Tiiio. bibi. det skall icke 
bliva honom '^ han skal ingenlunde 
miste sin Løn. -loslig ( ), -opløselig. 

om 1. Bindeo. om, dersom. 2. Forh. & 

Bio. O; ack -^^ han komme! o gid 
han kom! det gor mig ont '^ ho- 
nom for ham; springa '>-, rida '^ 
o. fi. indhente (løbende, ridende); 
norr '^ Nord for; till hoger '^ til 
højre for; pd andra sidan '^ paa 
den anden Side af; vara 'med <>- 
være enig i, med til; hela dagen 
'-^ igennem; '»^ varandra imellem 
hinanden; kort ^ (ei. och) gott kort 
og godt; '^ julen i Julen; '^ en 
stund kort efter; ^ en timme om 
en Time, en Time senere, efter en 
Times Forløb ; -^ ett par år et Par 
Aar efter; '^ lordagen, lordagarna 
om Lørdagen; '^ lordag paa Lør- 
dag; en armé ^ 10000 man paa; 
^ igen paa ny; gå -^ intet blive 
til intet; gora ■^ intet gøre til in- 
tet; hava '>^ hånd have under Hæn- 
der; kort ^ huvudet kort for Ho- 
vedet; bringa '^ livet ombringe. 

3. Navno.: ett ^ et Men; '^ inte ^ 
hade varit emellan hvis ikke der 
havde været et Men ved Sagen. 



'norsk. (*)clet tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oran Trykstavelsen. 



262 



omak — omrostning 



omak-e^ Umage, Ulejlighed, l.omaka 
f Udso. umage. 

2. 'o|inaka tiiio. u|mage. -malen -malet 
om Korn. -manad -opfordret, -mainer- 
lig -opdragen, -manlig -mandig. 

omjansa se anså om. 

ojmant se omanad. 

om|banda sætte nye Baand om Tønde. 
-bedja anmode, -bestyra, -besorja 
besørge, sørge for. -betro betro. 
-blanda (), blande mellem hin- 
anden, -bona pakke godt ind, for- 
vare, -bonad (itk. -at) indpakket, vel 
forvaret ; val ombonat hus tæt og lunt 
H. -'bordlåggning ^ Paasejling, 
Sammenstød, -bryta ( ), -brække. 

ombud -et, Fit. =, (), Fuldmægtig, 
Mandatarius, Repræsentant, Kom- 
missionær, -s-man Kommissarius; 
jurid. Repræsentant, -s-mannaskap 
Prokura. 

ombytja ombytte, -skifte, ombytje 
Bytte; Skifte; Forandring; Skiftested 
for Skyds; -^ fornojer Forandring 
fryder; for -s skull for Afvekslings 
Skyld, for en Forandrings Skyld. 
-lig ['åm'-] -skiftelig, lunefuld. 

'ombådda rede om. 

'omd6m|e -t, -n [-,d6m9] Omdømme, 
Skøn, Mening; log. Dom; Idmna ett 
'^ afgive et Skøn; hava ett elakt 
-^ om sig \ have et slet Rygte, -es- 
formåga Dømmekraft. -es-gill kom- 
petent til at dømme. -eS-gåva, -CS- 
kraft se -esformdga. 

'ojmedborgerlighet Mangel paa Bor- 
gersind, -medidelbarsom ikke kan 
meddeles, -medelbar umiddelbar; 
-t objekt gram. Genstandsled, -med- 
veten (itk. -et) ubevidst, uden Be- 
vidsthed; mig -et mig uafvidende; 
Jag dr -^ om det jeg er mig det 
ikke bevidst, -mening Meningsløs- 
hed; usammenhængende Sætning. 

omifaras krydse hverandre paa Vejen, (*). 
-fatta O, omjgive; '^ en mening 
tiltræde en Mening; '^ kristna Idran 
hylde d. kr. L. -fattning ( ), Omfang. 
-fladdra -flagre, -fluten (itk. -et) 
-flydt, -flåtad flaska Kurvflaske. 
-fSderska Barselkvinde som før 
har født. -fora f føre omkring; 
Idter eder icke -s med mdngahanda 
och frdmmande Idrdom omdrives af 
de m. og f. Lærdomme, -formåla 
omtale, -formåld (itk. -It) bemeldt. 



-forning Overførelse 'f. Eks. til et an- 
det Maal,Vægt, Mønt; Ompostering, -ge 
O: omgiva. -gestalta -danne, -gifta 
s/g- gifte sig igen. -gjorda ( ); -bælte. 
-gang -en, -ar -gang Sæt, Tur; -svøb. 
-hugsam \ betænksom, -huldamed 
Kærlighed bære Omsorg for. 

om'hånderjhava have under Behand- 
ling, -taga tage u. B. 

om|hånga (). -hånge -t, -n Omihæng. 
-holja -hylle. -hSlje -t, -n Indsvøb- 
ning, Dække, Hylster, Hylle, -intet- 
g6ra gøre til intet, bringe til at 
strande. 

o|minne \: med hans '^ uden hans 
Minde. 

"omistjande jur. uafhændelig.-lig uund- 
værlig. 

omkast -et, Fit. — , -ning Vending, fig. 
Omslag; Omskiftelse. 

omklådja omklæde, forklæde, -nad 
Indklædning. 

om|korva fim. omkalfatre, -kostnad 
Omkostning. 

omkrets Omkreds, -bana lukket 

Bane ved Væddeløb o. 1. 

om'kring (); omtrent; gd '^ ngt. gaa 
uden om ; det går '^ for mig løber 
rundt for mig; nar allt kommer ^^ 
naar alt kommer til alt. -sittande 
2? -sædig. 

om'kull omkuld; Sms. se kuli-. 

om|kvåde -t, -n Omjkvæd. -lasta 
-lade Skib. -linda -svøbe. 

OmlOpp Omløb ikke i aandelig Bet. -S- 

-bruk Vekseldrift. 

'omjlåggibar som kan lægges om, be- 
vægelig, -låsa læse om, paa ny. 
-nejd Omegn. 

omnåmnja omtale, -ånde Omtale; 
hedrande •^ hæderlig Omtale. 

omogjen (itk. -et) umoden, -nad -hed. 

om|orda omtale, tale om. 

o|mornad (itk. -at) ikke rigtig vaagen, 
søvndrukken. 

omotståndlig uimodstaaelig. 

om I pro va granske, -provning Prøve, 
Granskning, Skøn. -rama ind- 
ramme, -reglera omjordne. -råkna 
-tælle; regne efter. -r6ra (); -tale, 
berøre. 

omrQstja stemme, votere, -ning Af- 
stemning, Votering; -^ med slutna 
sedlar, sluten '^ skriftlig, hemme- 
lig '^; oppen ^^ mundtlig '^; -^ 
med kulor Ballotation; slutlig '^ 



'^ toreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar foran |. ( ) det tilsvarende paa Dansk. 



omrostningssedel — oppkåftig 



263 



bundet Valg. -ningssedel Stemme- 
seddel. 

omsagga se kålta. 

om'sams H: komma '^ blive enige. 

om"sider (); sent '■^ langt om længe. 

'omskifte -t, -n se ombyte, -else (); 
bibi. når vilken ingen forvandling år 
eller IJus och morkers -^ for hvem 
der ikke er Forandring eller Skygge 
af '^. 

oni|skola om plante, udprikle Planter. 
-skriken (itk. -et) udskregen. -skru- 
ten (itk. -et) som der er gjort Blæst af. 
-skuren (itk. -et) -skaaren. -skygga 
overskygge, -slag -et, Fit. =, ();på 
'^jfor'^ skull f paa Skrømt; gymn. 
Drejning under Armgang. -slagspår- 
mar Samlemappe(r). -slingra om- 
sno- -sluta opgøre Regnskab paa ny ; 
se sluta. 

omsorg O, Omhu; Bekymring {om 
for); bibi. haver ingen '^ vad I sko- 
len saga bekymrer Eder ikke forud 
hvad I skulle tale. -s-full omhygge- 
lig. 

om stilisera stile anderledes, ^ståmd 
(Itk. -mt) indstævnt Sag, 

'omstånd ighetsord [ei. åm'stænd-] 
Biord, Adverbium, -lig [ei. åm- 
'stæn'd-] omstændelig. 

omstortning Omstyrtelse, Omvælt- 
ning, -s-parti revolutionært Parti. 

'om'sula forsaale. -svep -ei, Fit. =, 
om Laas: -en, -ar Omsvøb, -saga 
gentage noget sagt. -såtta (); forny 
Laan; sætte paa ny Pant. -taga tage 
om igen; gentage, -tagning Genta- 
gelse, -tala (); fortælle, -traggla 
H fig- tygge om igen. -trycka ( ), op- 
trykke, -trånga f tiltrænges, -tugga 
tygge Drøv ogsaa fig. -tyckt yndet, af- 
holdt; illa ^ ilde lidt. -tånksam 
O, betænksom, -tockna omtaage. 

oimutlig [-U1-] ubestikkelig. 

oml val ( ), Genvalg smi. omrostning. -vira 
om surre, -vittnad (itk. -at) jur. bevid- 
net, -vårdnad -hu, -sorg {om for); 
Familie, -vålja genvælge, -vålva 
-vælte, -vårva -give. -våxla ( ), af- 
veksle. 

'omyndig umyndig; for -^ forklarad 
umyndiggjort, -hetstillstånd : for- 
sdtta i ^ umyndiggøre. 

'ojmåttlig umaadelig. 

omjåndra ændre. 

'omånlniska Umenneske, -sklig -lig. 



'omårkbar umærkelig. 

^Omåt bar umaal'elig som ikke kan maales. 

-lig -elig, umaadelig stor. 

'o måttlig umættelig. -mOjlig -mulig. 

ond ['(on'd, H 'con"] (itk. ont) (i Bet. 
„vred": -are, -ast, ellers vårre, vårst) 
O; vred; den ei. hin -e den -e; ont 
såliskap slet Selskab; ont våder 
daarligt Vejr; ett ont et -e; av två 
-a (ting) af to -er; det år ont efter 
el. om penningar der er knap Tid 
paa Penge ; jag har ont om tid har 
knap Tid ; det gor mig ont om ho- 
nom -t for ham; hava ont till nd- 
gon bære Nag til en. 'ondjo: av 
'^ af det onde; med godo eller ^ 
med det gode eller onde; på '>-• i 
ond Hensigt, -goras blive vred; 
give ondt af sig. -sint arrig, -ska 
[aim. 'wn'ska] -n -skab, Arrighed; 
bibi. Uretfærdighed, -skorv Skurv. 
-sår -artet Saar. 

'oneklig ubestridelig, utvivlsom. 

oner 'era betynge, -'os byrdefuld. 

'onjutbar usmagelig. 

onkel -n, . . klar['kr\'kd\] { ); se farbror. 

'ojnoslig [-0)'-] H hæslig, ækel. -nyk- 
ter beruset, -nåmnbar unævne- 
lig; de -a O, Benklæderne, -nåpst 
ustraffet. 

'onoda: i -n uden Nødvendighed. 
on6d;d(itk. -tt) frivillig, -ig ( ), unød- 
vendig, -igtvis uden Nødvendighed. 

o odlad (itk. -at) uopdyrket. 

'oom bedd (itk. -tt) uanmodet, -kull- 
runkelig H, -kullstotlig urokkelig, 
uomstødelig. 

'oord entlig uordentlig, -ning Uor- 
den; behaglig '^ malerisk '^; stålla 
i '^ bringe i '^. 

opar, opara, oparig uparret, *upar. 

'opass ånde (); utjenstlig, -lig -elig. 

"opera -n, . . ror { ). -kikare Teater- 
kikkert. 

opi 'at, -e-medel Opiat, -e-rokare 
-umsryger. -e-vallmo -at-Valmue, 
Papaver somniferum. 

opinj'era udtale en Mening; demon- 
strere, -i'on; O; allmånna -en d. 
offentlige Mening, -ions-nåmnd et 
Rigsdagsudvalg med Kontrolmyn- 
dighed overfor Højesteretsdommere. 

oplockad (Itk. -at) uplukket; en gås 
-^ en Høne at plukke. 

opperstyrman \ hoii. Overstyrmand. 

opp se upp. -kåftig S næsvis. 



*norsk. (*)det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, Acc. 2 og , tJitryk staar foran Trykstavelsen. 



264 



opponentutstallningen — organdi 



oppOi'nentutiStållningen den „fri Ud- 
stilling", -'nera () ved Disputats; -^ 
sig emot -^ imod. 

oppor'tun belejlig. 

1. 'opris S Operaiteatret og -restauran- 
ten i Sthlm. 

2. 'olpris uirimelig Pris. -proportio- 
nerlig -forholdsmæssig, -prydd (itk. 
-tt) -smykket. 

optik -en \-'Vk] (). 

'opå|kalIad (itk. -at) ufornøden, umo- 
tiveret, uopfordret, -mint uopfordret, 
af sig selv. -nytt|f6dd (itk. -tt) uigen- 
født. -råknad, -tånkt uventet, -sedd 
(Itk. -tt) ubeset. 

or -et Melmide, Acarus farinæ. 

orakad (itk. -at) ubarberet. 

ord -et, Fit. =, ['(o'rd] (); fora -et 
lede Forhandlingerne, være Ord- 
styrer, have Forsædet; ha hogsta 
-et have mest at sige; taga hogsta 
-et føre det store '^; innan man 
vet -et av ved et Ord af det; [^ 
och inga visor rene -^ for Pen- 
gene; få -et for faa Ord for; vara 
stor i -en stor i Munden; '^ ifrån 
■^ Ord for Ord; fram med -en! ud 
med Sproget ! lågga ett gott '^ till 
1. et g. '^ ind; ett Guds ^ från 
landet en jævn Landsbypræst, 'orda 
tale vidt og bredt, udbrede sig. 

ordaibetydelse, -forstånd bogstave- 
lig Betydning, -grann ordret, bog- 
stavelig, -lag Udtryk, -lydelse bog- 
stavelig Lydelse, Ordlyd, -sått Ud- 
tryksmaade. 

orden ['o'^dan] Fæilesk., Fit. "ordnar, 

•J* :=-, Orden Forening, Udmærkelsestegn. 

ordens riddare Medlem af en Orden. 
-stadga, -statut Ordens I regel, -ved- 
tægt. -såll.skap selskabelig Forening 
med frimureragtigt Ceremoniel. 

ordentlig [år'dæn'tlig] ordentlig. 

order -n, Fit. —, ['o-rdsr] Ordre, -brott 
Overtrædelse af Ordre, -rum Parol- 
værelse. 

ord if 16de Ord | flom, -strøm, -fynd 
-fund, sindrigt Udtryk, -fyndig som 
med Lethed finder de rette Ord, 
ordsnild, -foljd -følge, gram. -stilling; 
rak^ ligefrem -stilling; inverterad 
^ omvendt -stilling, -forande -fø- 
rer, -styrer; Formand, Præsident. 
-f 6randeskap-e^ Formandspost, For- 
sæde, Præsidium, -gral -strid, Kævl. 
-hittig se -fyndig, -hållig -holden. 



ordinpaltal Ordenstal. -arie fast an- 
sat mods. extraordinarie ' '^*- statsinkom- 
Ster kaldes de Statsindtægter, der ikke be- 
vilges paa Finansloven; /-v tåg ]^vnh. Plan- 
tog, -'år O, almindelig. 

ordjkarg ordjknap, faamælt. -kasta 
veksle Ord. -kastning -veksel, -strid. 
-kram -bram, -gyderi. -kråmare 
-gyder, -kvickhet vittigt Udtryk. 
-ledning Etymologi, -lek -spil. -16& 

bibl. troløs. 

ord|na ['o' rdna] ordne ; H se orda.-ning 
Orden; Tur; \ se pelareordning; 
H Sager, *Greier; H ung Knægt; 
allt år i sin '^ alt er i '^; i tur 
och '^ efter Tur; den tionde i -en 
den 10. i Rækken; av forstå -en 
af første Rang; det hor till -en for 
dagen hører til Dagens '^; kom- 
ma ur ^ komme i Uorden; ur sin 
^ ikke i sin -^^ ; var i sin '^ hver 
efter sin Tur; vara i -en att staa 
for Tur til at. 

ordnings anda \ Ordensisans. -fSljd 
Orden, Rækkefølge, -makt Politi- 
magt, -man -duks; Inspektør; Rode- 
mester, -nummer Løbenummer. 
-rorelse Ordningsøvelse. -sinne se 
-anda. -stadga Politianordning, -tal 
Ordenstal. 

ordnjugg ordknap. 

ordom se måtisman. 

ordonnans -en, -er [-'nar\*s] (). 

ord|prål, -prang Ord|bram. -ryttare 
-kløver, -skatt -forraad. -samman- 
stållning -forbindelse.-språk -sprog. 
-språksboken Salomons Ordsprog. 
-stav Mundheld, Talemaade. -svall 
-strøm, -svammel -gyderi. -våxling 
Meningsveksel, Disput, Skænderi.. 
-vrångning Forvrængning af Ord. 
-våndning Vending, Talemaade. 

'ored|a -n Uredte, Forvirring, Uorden,. 
*Ugreje; behaglig '^ malerisk Uor- 
den, -ig -ig, uklar; han hade -t for 
sig att han havde en uklar Fornem- 
melse af at. 

'o redlig uredelig, -regelbunden (itk. 
-et) uregelmæssig, -reglad se -riglad. 

1. oren (Itk. -e^)['a)'r9n]midret, muggen, 

oret om Mel. 

2. oren pw'ire.n] uren. 'orena smudse, 
forurene. 

o'rera holde lang Snak, perorere. 
ore'sonlig urimelig, umedgørlig. 
organ'di I-gar^-, -gan-] Mull Tøj. 



foreg. Hovedord. - foreg. Hovedord el. hvad der staar loran |. () det tilsvarende paa Dansk. 



org — osa 



265 



org- [årj-] se orgel-. 

organist -en, -er [årga'nist] (). 

orgel -n, . . glar ['årjgl], (). -byggnad 
-byggeri. -bSssa (), Kuglesprøjte, 
Mitrailleuse. -harmonium Stue- 
orgel, -'ist, -'nist Organist, -låktare 
-plads, -pulpitur, -trampare Bælg- 
træder. 

orgier ['årgiar] (). 

orgor ['år'jtor] Fit. Orgel. 

"orig midret se i. oren. 

original skrift [årigi'nBi-] Original. 
-uppilaga -udgave. 

originell [årigi'næl*] original. 

'o'riglad (itk. -at) ulaflaaset. -rimlig 
-rimelig -rimmad (itk. -at) -rimet. 

'orka være i Stand til, mægte; gide; 
'^ med något magte, overkomme. 

Or'kaderna Orkn(ey)øerne. 

ork(es)16s kraftesløs, doven; invalid. 

orkester -n, . . trar [år'kæs'tar] ( ). 

orlov [Vo'rilo.v] f ( ). -S-Sedel Tyendes 
Skudsmaal egl. : Ret tll at forlade Tjenesten. 

-s-sedelhåfte Skudsmaalsbog. 
orm -en, -ar ['torm] Slange; Hug- 
orm, (*). 'orm a 5/^ bugte sig, sno 
sig. -ax Spidshale, Leptiirus incur- 
vatus. -bett -bid. -bo -rede. -bunke 
-n, . . kar 2? Bregne, Filix. -bar, 
-bårs5rt Fiiblad, Etbær, *Trollbær, 

Paris quadrifolia ogsaa om andre uspise- 
lige Bær. -drag se hårmask. -dyrkare 
-tilbeder, -gran % -{ ), Picea abies 
formå virgata. -grås 2f Geranium san- 
guineum. -karlen Ophiuchus stjærne- 
biiied.-rottopspirende Pileurt, *Hare- 
rug, *Rypegræs, Polygonum vivipa- 
rum; stor '^ tvevreden Pileurt, 
Slangeurt, P. bistorta. -skalle Kauri, 
Snogepande, -skinn -ham, -hud. 
-slinga Slangelinie, Drageslyngning 
Ornament, -slå Staalorm, Ånguis fra- 
gilis. -slånda Kamelhalsflue, Ra- 
phidia. -spott se grodspott. -tju- 
sare -tæmmer; -besværger, -tunga 
2( alm. Slangetunge, Ophioglossum 
vulgatiim. -vråk Musvaage, *Orm- 
høg, Buteo. -odla Firben. -6gon ^ 
fremliggende River, Åsperugo pro- 
cumbens. -orn -falk, Gypogeranus 
serpentarius. -ort ^ Slangehoved, 
Echium. 

oma ['(O rna] ore, blive muggen om 
Mel; /^ vid sig H; se orda. 

or'nera ornamentere, pynte; udstyre. 



ornitoilog-^/i,-er [årnitå'log] ( ). -logi 
-en t-lå'gi'l (). 

'oro-n Uro; se -fjåder. 'oro a foruro- 
lige; '^ sig være urolig, bekymre 
sig. -fjåder Uro i et Ur.-lig['W|r(o.ligl 
( ). -s-fågel, -stiftare -stifter, -vac- 
kande foruroligende. 

'orr e -n, . . rar Aarfugl, (*), Tetrao te- 
trix\ sp. Ørefigen; sp. kung -s tid 
gamle Dage, Arilds Tid.-lek Aarfugle- 
leg. -tupp Urhane. 

orsak -en, -er ['u)T|SB.k] Aarsag {att 
til at), 'orsak a foraarsage; ^ smårta 
volde Smerte, -s-kedja -s-række. 

orsten [wr-] Stinksten, *Svinesten. 

l.ort -et & -en, Fit. =, ['to'rt, 'wrf] 
Kvint Vkw B, 4,25 gr. 

2. ort -en, -er ['oy'n, 'wf] Sted; lille 
Købstad; Egn; Ort, Gang i Grube; på 
^ och stalle paa selve Stedet, paa 
Aastedet; komma till '^ och stalle 
naa Maalet; på hogre ^ paa højere 
Steder, -lig stedlig, -minne -hukom- 
melse, -sans. 

orto'dox O; i Fini. ofte græsk-katolsK. 

orto'lansparvzooi.Hortulan,£mfc^nzÆ 
hortulana. 

ort sinne Stedsans, -s-tid lokal Tid. 
-vånjas akklimatisere sig. 

orubbad (itk. -at) urokket, uforstyrret; 
sitta i -at bo jur. i uskiftet Bo. 

orv -et, Fit. — , Leskaft, *Ljaorv. 

oråd Uraad, daarligt, uheldigt Indfald; 
han tog sig det -et fore, foll på 
det -et han faldt paa den fortvivlede 
Idé; hitta på ^ finde paa gale 
Streger, -lig [Vo'-] utilraadelig. 

'oråckbar uopnaaelig. 

orådd (Itk. -tt) frygtløs, (*). 

'oråkn ad (itk. -at) utal t. -elig -lig. 

'oråttNavno.,Tiiio., Bio. uret; med'^fås, 
med sorg forgås hvad med Synden 
kommer, med Sorgen bortgaar; gå 
ordtta vågar vandre paa den urette 
Vej; borja i '^ ånda begynde fra 
den gale Ende; klockan går '^ 
Uret gaar ikke rigtigt, -fangen (itk. 
-et) erhvervet med Uret, -måtig 
-mæssig. -rådig -færdig, -visa -fær- 
dighed. Uret. -visligen, -vist Bio. 
-færdigt. 

oirodd (Itk. -tt), 1. -r6jd (itk. -Jt) uryd- 
det. 2. -rojd (Itk. -jt) uopdaget. 

'ororlig (), ubevægelig. 

Los -et, Fit. =, Munding, (*). 

2. os -et Os Lugt, Kulos, 'osa ose ; lugte, 



*norsk. (*) det tilsvarende paa Norsk. 'Acc. 1, 'Acc. 2 og , Bitryk staar /oro« Trykstavelsen. 



266 



osagd — osvuren 



stinke; ^ ihjål sig dræbe sig ved 
Kuldamp, ved Gas; H det -r katt, 
brdnt horn der er Ugler i Mosen. 

ojsagd u|sagt;ya^ ville gårna ha det 
osagt gid jeg ikke havde sagt det. 
-salighet: den eviga -en å. evige 
Fordømmelse, -sams -enig. 

^osannfårdighet (); fara med ^■ 
fare med Usandhed, -ing -hed. 
-olik usandsynlig. 

O'sea Hoseas. 

'olsed U|skik, Uvane, -sedd (itk. -ett) 
-set. -sedig -opdragen, som har 
Uvaner, -sedlig -sædelig, -